2024 Årsrapport

Djurslands Bank A/S Torvet 5 8500 Grenaa CVR: 40 71 38 16

Årsrapporten for 1. januar - 31. december 2024 er godkendt af bestyrelsen og direktionen 5. februar 2025.

Finansielt overblik ��	4
Brev til aktionærerne ��	6
Forretningsmodel og strategi ��	9
Regnskabsberetning ��19
Risikoforhold og risikostyring ��29
Samfundsansvar ��33
ESG hoved- og nøgletal __ _________	35
Investor Relations ��37
Fondsbørsmeddelelser udsendt i 2024 ��40
Finanskalender 2025 ��40
Selskabsledelse ��42

Ledelsens påtegning ��49
Den uafhængige revisors revisionspåtegning	��50

Ledelse og revision ��103

Noter ��61
Noteoversigt ��60
Kapitalopgørelse ��58
Egenkapitalopgørelse ��57
Balance ��56
Resultat- og totalindkomstopgørelse	��55

Bankens afdelinger	��105
--------------------	---------------------------------------------------------	--

Overblik over 2024

Resultat før skat I

Stigning med 4,1% i forhold til 2023.

Forbedret nedskrivningsprocent I

-0,1%

Lave nedskrivninger de seneste år.

NEP-kapitalprocent I 25,5% Overdækning på 6,1 procentpoint.

560 kr.

Bankens aktiekurs pr. 31.12.24 I

Årets afkast inkl. udbytte er 32,3%

Vores kunder er mennesker. Det er vi også. Vi lever i mødet.

Vi har rødder på Djursland

560 kr.

Årets afkast inkl. udbytte er 32,3%

Bankens aktiekurs pr. 31.12.24 I

I Djurslands Bank tror vi på fællesskaber, hvor man kan være sig selv. Og på mange fællesskaber i stedet for tanken om, at vi alle er ens. Derfor er vi ikke kun en lokalbank i geografisk forstand men også i handlinger og værdier. Vi er en relationsbank. En bank, der arbejder for individet ved også at arbejde for fællesskaberne, og en bank, der indgår i fællesskab med sine kunder. Rødderne har vi på Djursland, hvor vi også har hovedkontor.

Udviklingen oplever vi i hele markedsområdet, og væksten er vigtig for os - samtidigt med at vi kærer os om det nære og om bankens trofaste kunder i hele markedsområdet. Kunder i Djurslands Bank er forskellige - og vi møder dem til møder, i telefonen, via mails, til onlinemøder, ude i bybilledet, i den lokale idrætsforening, ved vores populære kaffebil, til VærdiPlus-arrangementer - og mange andre steder.

Privatkunder I

62.513

Antallet af privatkunder er steget med 4%

Erhvervskunder I

5.199

Antallet af erhvervskunder er steget med 5%

Aktionærer I

22.318

Antallet af aktionærer er steget med 3,5%

Filialer I

Medarbejdere I

250

Ledelsesberetning

Finansielt overblik

Meget tilfredsstillende resultat for året

2024 er gået meget bedre end forventet ved årets begyndelse. Stigende aktivitet har medført en stigning i de samlede gebyrindtægter, ligesom bankens kunder fortsat har en god bonitet.

Selvom Nationalbankens indskudsbevisrente toppede ultimo 2023 på 3,6%, og herfra blev nedsat fire gange i løbet af 2024 til 2,6%, har banken formået at levere en stigning i netto renteindtægter på 0,2% til 396,6 mio. kr., som følge af vækst i både indlån og udlån.

Resultat før skat udgør 327,3 mio. kr., hvilket er en stigning på 4,1% i forhold til det historiske rekordår i 2023.

Kursreguleringer

Kursreguleringer på 38,0 mio. kr., hvor både sektoraktier, obligationer og valuta bidrager med et positivt afkast. I 2023 var kursreguleringer på 39,4 mio. kr.

Nedskrivninger

Nedskrivninger og hensættelser udgør en indtægt på 4,9 mio. kr., mens der var tale om en udgift på 18,8 mio. kr. i 2023. Banken har fastholdt sit ledelsesmæssige skøn fra primo året på 75 mio. kr.

Egenkapitalforrentning

Den gennemsnitlige egenkapitalforrentning udgør 19,3% p.a. før skat.

Forretningsomfang

Bankens samlede udlån, indlån inkl. puljeordninger og garantier pr. 31. december 2024 udgør 20,0 mia. kr. og er 1,8 mia. kr. højere i forhold til 2023, svarende til en stigning på 9,7%.

Udlån

Vækst i udlån er på 644 mio. kr. svarende til en stigning på 13,4% i 2024.

Indlån

Vækst i indlån ekskl. puljer er på 790 mio. kr. svarende til en stigning på 9,1% i 2024.

Kapitalprocent

Kapitalprocent er på 22,9% og kernekapitalprocent på 21,4%, samt et solvensbehov på 9,6%. Det samlede kapitalkrav er opgjort til 19,4%, mens NEP-kapitalprocenten er opgjort til 25,5% svarende til en overdækning på 6,1 procentpoint.

Udbytte

Forslag om 30 kr. pr. aktie svarende til 32,8% af årets resultat.

Forventning til 2025

Forventningen til resultat før skat er i niveauet 230-270 mio. kr., hvilket blev offentliggjort i fondsbørsmeddelelsen 3/2025 af 13. januar 2025.

Ledelsesberetning

Finansielt overblik

(1.000 kr.)		2024	2023	2022	2021	2020
Resultatopgørelse
Netto renteindtægter		396.627	395.945	246.214	199.491	180.448
Netto rente- og gebyrindtægter		632.798	616.695	497.193	403.541	368.683
Driftsudgifter		349.856	324.411	295.826	275.539	270.016
Basisresultat		283.745	292.936	202.746	128.521	99.219
Kursreguleringer		37.968	39.401	-41.784	-754	4.057
Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender		-4.881	18.799	1.189	-14.648	43.827
Resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder		747	992	996	936	928
Resultat før skat		327.341	314.529	160.769	143.351	60.378
Årets resultat		247.243	239.376	129.942	116.085	50.655
Udvalgte balanceposter
Udlån		5.436.092	4.792.495	4.678.829	4.195.401	3.709.838
Indlån		9.443.566	8.653.249	7.906.663	7.414.828	7.337.036
Indlån i puljeordninger		3.200.678	2.606.004	2.328.340	2.582.872	2.269.599
Egenkapital		1.773.369	1.611.440	1.398.992	1.291.251	1.172.699
Aktiver i alt		15.052.006	13.359.785	12.148.114	11.708.057	11.192.665
Garantier mv.		1.886.529	2.142.421	2.047.921	3.284.633	3.336.588
Udvalgte nøgletal
Kernekapitalprocent	%	21,4	21,8	22,9	19,2	19,3
Kapitalprocent	%	22,9	24,1	25,5	20,1	20,2
NEP-kapitalprocent	%	25,5	25,3	27,0	21,4	20,2
Solvensbehov	%	9,6	9,8	9,6	9,3	10,3
Egenkapitalforrentning før skat	%	19,3	20,9	12,0	11,6	5,2
Indtjening pr. omkostningskrone		1,95	1,92	1,54	1,55	1,19
Liquidity Coverage Ratio (LCR)	%	452,3	491,7	414,7	357,2	388,5
Årets nedskrivningsprocent	%	-0,1	0,2	0,0	-0,2	0,6
Udlån i forhold til egenkapital		3,1	3,0	3,3	3,2	3,2
Børskurs/indre værdi pr. aktie		0,85	0,74	0,68	0,70	0,66
Børskurs pr. aktie	kr.	560	446	352	336	288
Udbytte pr. aktie	kr.	30,0	30,0	10,0	8,5	0,0

Der henvises i øvrigt til det fulde sæt af hoved- og nøgletal i note 1.

Ledelsesberetning Brev til aktionærerne

Kære aktionær

Vi har nu regnskabsmæssigt afsluttet 2024, som endnu engang blev et særdeles positivt år for Djurslands Bank. Vi forlod et 2023 med et rekordresultat, og så er det naturligvis altid svært at spå om, hvad et nyt år kan bringe.

Heldigvis kan vi nu konstatere, at 2024 blev et godt år, hvilket de to opjusteringer i løbet af året også vidner om, og oveni dette opjusterede vi 13. januar 2025 endnu engang forventningen til årets resultat før skat. Baggrunden er et højere aktivitetsniveau end forventet og et fortsat lavt behov for nedskrivninger. Vækst og aktiviteter fyldte altså rigtigt meget i Djurslands Bank i årets løb, og det er dermed også medvirkende faktorer til, at vi kan sætte en flot streg under årets resultat.

På erhvervsområdet udvidede vi i 2024 vores fokus på specialkompetencer indenfor udvalgte brancher, og dette har også en positiv indvirkning på væksten og aktiviteterne på erhvervsområdet.

Renten bevæger sig

Jeg vil gerne give renten et par ord med på vejen. Vi kom i 2023 tilbage med en positiv indlånsrente, så det igen kan betale sig at have penge i banken. I 2024 har vi endnu engang set renten bevæge sig – denne gang nedad. Nationalbanken har sat renten ned hele fire gange, hvilket betyder, at vi også i banken har tilpasset kundernes rentesatser.

Det er dermed igen blevet billigere at låne penge, når vi kigger på de korte renter. Når vi kigger på boligrenterne på boligejernes realkreditlån er vi i skrivende stund ikke blevet klogere på, om vi nærmer os en konverteringsbølge eller ej. Hvornår vi i givet fald vil se så markante rentefald og kursstigninger, at vi kan se ind i en periode med gunstige omlægningsmuligheder, ja den situation kan pludselig vise sig.

For os i Djurslands Bank handler den gode boligrådgivning heller ikke så meget om, hvorvidt renten er lav, høj eller midt imellem – det handler mere om at se på den enkeltes behov og ønsker. Det handler om at være på forkant og om at se på, hvilke muligheder den enkelte har, for vi vil være de bedste til at give den gode boligrådgivning og på den måde gøre en positiv forskel for dig, som er kunde, for din familie og for din boligsituation. Vi vil ganske enkelt altid være på forkant med DIN økonomi.

Aktiemarkedet har haft et godt år

Når vi kigger på investeringsmuligheder og aktiemarkedet, så har vi helt generelt set positive vinde i 2024. Det blev et fantastisk år for bankens investeringsløsninger, hvor f.eks. puljeordningen KontoInvest og de balancerede Optimafonde har været virkelig gode for investorerne. Med afkast mellem 5% og 24% er disse BankInvest-produkter blandt de allerbedste på tværs af risikospektret.

For vores egen Djurslands Bank aktie så vi en markant stigning på cirka 26 procent plus det rekordstore udbytte på 30 kr. pr. aktie. Det er utroligt glædeligt for bankens aktionærer og et flot skulderklap, at investorerne viser så stor en tillid til såvel bankens aktie som til bankens fremtidige indtjeningsmuligheder.

2024 er andet år i træk, hvor I aktionærer kan notere et samlet afkast på over 30 procent. Tak for tilliden. Vi ønsker en stærk aktiekultur i Djurslands Bank, hvilket bankens nye investor- og udbyttepolitik fra marts 2024 er med til at underbygge.

Hvad angår bankens aktie, besluttede bankens bestyrelse i august at iværksætte et aktietilbagekøbsprogram på op til samlet 35 mio. kr., dog maksimalt 76.100 aktier, bestående af aktier til den nyetablerede medarbejderaktieordning samt aktier med det formål at reducere aktiekapitalen ved at annullere de tilbagekøbte aktier på en senere generalforsamling.

Programmet blev igangsat 1. september 2024 og vil være afsluttet senest 31. august 2025.

Bedste rådgivning i Djurslands Bank

Det er en del af kulturen i banken at være en god og stolt ambassadør, og det er en del af bankens værdier at give en god og sober kunderådgivning. Derfor er vi da også stolte over det flotte skulderklap, som vi fik i en undersøgelse blandt danske bankkunder (FinansWatch Insights 2024). Her fik vi en flot førsteplads på spørgsmålet omkring rådgivning, og det er virkeligt noget, der gør os stolte, når danske bankkunder mener, at de får den bedste rådgivning i Djurslands Bank. Ydermere høster vi en meget flot imagescore; her lander vi en flot tredjeplads blandt alle danske pengeinstitutter.

Sådanne anerkendelser understøtter det store arbejde, som vi gør for at servicere eksisterende kunder samt for at få nye kunder. Vi står i den fordelagtige situation, at vi får mange kunder på baggrund af henvisninger fra eksisterende kunder, hvilket har meget stor værdi, så jeg kan kun være utrolig glad og stolt, når undersøgelser som ovenstående bekræfter kvaliteten af vores arbejde.

Jeg tror på, at vi med bankens "aktive kunderådgivning", hvor vi har til formål at være på forkant med kundens økonomi – uanset om man er privat- eller erhvervskunde – fortsat kan være en succesfuld og lokalorienteret bank, som kan levere de bedste resultater til bankens kunder, medarbejdere og aktionærer. Vi holder ved vores stærke tilknytning til lokalområdet, for det er ganske simpelt en del af bankens DNA og kultur, at vi er med til at facilitere fællesskaber og dermed også støtte til de lokalsamfund, som vi er en del af.

På gensyn i 2025

I Djurslands Bank fortsætter vi med at være tæt på vores kunder. Det er da også derfor, at vi i 2024 åbnede en ny filial i Højbjerg, og med blot fire-fem måneders historik på nuværende tidspunkt, vil jeg gerne tillade mig at sige, at vi har ramt plet. Vi vil være et godt alternativ til andre pengeinstitutter i den sydlige del af Aarhus, og med den positive respons og interesse for vores bank, som vi oplever, ja så må vi bestemt gøre noget rigtigt.

Jeg håber at se mange af bankens kunder og aktionærer til kommende oplevelser rundt omkring i bankens markedsområde i 2025. Vi vil igen i år invitere til såvel store som mindre arrangementer som generalforsamling, aktionærmøde, kundedage – og mange andre aktiviteter og oplevelser.

Vi lever i mødet, siger vi – og det mener vi helt bogstaveligt. Vi vil møde dig i øjenhøjde og få nogle gode oplevelser sammen.

Venlig hilsen

Sigurd Bohlbro Simmelsgaard Adm. direktør, CEO

Ledelsesberetning Forretningsmodel og strategi

Bankens historie

Djurslands Bank opstod i 1965 som en fusion af tre lokalbanker på Djursland med rødder tilbage til 1906.

Bankens afdelingsnet på Djursland blev i årene fra 1985 til 1991 udvidet med afdelingerne i Hornslet, Rønde og Ebeltoft.

I Aarhus-området blev den første filial åbnet i 1995 i Lystrup, og i årene frem til 2003 blev afdelingerne i Tranbjerg, Risskov, Tilst og i centrum af Aarhus etableret. I 2015 blev strategien med vækst via nye afdelinger genoptaget med etableringen i Løgten-Skødstrup, i Hinnerup i 2016, Randers i 2018, Skanderborg i 2022 og senest i Højbjerg i 2024.

Udvidelsen af markedsområdet mod Skanderborg i 2022 var en klar strategisk beslutning, da der blev set et stort potentiale for vækst i netop dette område. På samme måde er Højbjerg-åbningen også et skridt mod en mere massiv tilstedeværelse i Aarhus. Med åbningen i Højbjerg ønsker banken at cementere, at Djurslands Bank er en markant og synlig samarbejdspartner for såvel privatkunder som erhvervsvirksomheder, som ønsker en stærk lokalbank i Aarhus-området. Vi vil være byens bank i Aarhus.

Banken har til stadighed fokus på udbygning og optimering af det samlede filialnet. Banken ønsker primært at vokse via organisk vækst i Østjylland og særligt indenfor det geografiske område, der er dækket af postnumrene 8000-8999. Etablering af nye filialer i nye områder vil være med til at understøtte denne strategi samtidig med, at banken også løbende optimerer og tilpasser antallet af nuværende filialer til nutidens behov.

Forretningsmodel og samarbejdspartnere

Djurslands Bank er en full-service rådgivningsbank for private kunder, små og mellemstore erhvervsvirksomheder samt offentlige institutioner og foreninger i bankens markedsområde. Ud over rådgivning og bankprodukter tilbydes kunderne et fuldt sortiment af realkredit-, leasing-, investerings-, pensions- og forsikringsprodukter.

Bankens vigtigste samarbejdspartnere på disse forretningsområder er:

Realkredit: Totalkredit og DLR Kredit
Investering: BankInvest
Forsikring: Privatsikring og Erhvervssikring
Pension: Letpension
Leasing: Partner Leasing

Kunder

Banken rådgiver og servicerer 62.513 private kunder og 5.199 erhvervsvirksomheder og offentlige institutioner, samt 1.203 foreningskunder.

Banken har over de seneste år oplevet en solid vækst i antallet af kunder og kunne igen i 2024 registrere en flot kundetilgang. Dette betyder en forøget markedsandel, og særligt ses en høj vækst i og omkring Østjyllands vækstdynamo, Aarhus, hvor også den senest åbnede filial i Højbjerg tæller godt med i statistikken. Filialen i Skanderborg, som nu har to år på bagen, har siden starten ligeledes haft en flot kundetilgang.

Djurslands Bank har en målsætning om at have helkundeforhold og har segmenteret privat- og erhvervskunderne efter forretningsomfang og indtjening samt opbygget bankens rådgivningskoncepter i forhold til de enkelte kundesegmenter.

Hvad angår unge kunder har Djurslands Bank et stærkt afsæt for at løfte banken endnu et trin i de unges bevidsthed. Det gør vi med UngBank, som vi har organiseret med bankens unge rådgivere, som rådgiver bankens unge kunder mellem 18 og 29 år med fokus på deres behov. UngBank-rådgiverne arbejder primært ud fra filialen ved Nørreport i Aarhus og fra bankens områdekontorer i Randers, Risskov og fra hovedkontoret i Grenaa. UngBank har gode relationer til områdets uddannelsesinstitutioner og har en god vækst i antallet af nye kunder i markedsområdet.

På erhvervsområdet ønsker vi at fastholde positionen som erhvervsbanken på Djursland. Vi har i tiltagende grad også fokus på at være kundernes foretrukne erhvervsbank i hele Aarhus-området og i Randers.

Det er vigtigt for os at kende vores erhvervskunder og kende deres særlige specifikke behov. Vi vil være en særligt betroet rådgiver for erhvervskunden ved at være tæt på og udfordre kunden på det finansielle område. Vi er en "klassisk erhvervsbank", og uanset fokusområder vil vi være en potentiel bank for alle små og mellemstore virksomheder i hele bankens markedsområde.

Vi har også i 2024 haft særligt fokus på at tilbyde særkompetencer indenfor udvalgte brancher og fagområder.

Vores erhvervsteam har således et stort kendskab til og dermed stærke kompetencer indenfor sundhedsområdet; dvs. f.eks. praksisfinansiering eller anden økonomisk sparring med tandlæger, læger og andre indenfor sundhedssektoren. Trivsel er et stort fokusområde i Djurslands Bank. Medarbejderne var i 2024 til medarbejderdag i Grenaa med temaet festival.

Vi har tilsvarende rådgivningskompetencer indenfor ejendomme, landbrug og vedvarende energi.

Vores tilgang til at have særlig viden indenfor forskellige brancher er med til at give os så stærk en position, at vi tiltrækker nye erhvervskunder til banken. Kompetencerne kommer bankens kunder til gode, og vi fortsætter med dette målrettede fokus i 2025, hvor vi kigger ind i et udvidet fokus på Udvikling & Vækst.

Medarbejdere

Djurslands Bank ønsker at være en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejdernes kompetenceudvikling og trivsel danner det bærende fundament for bankens yderligere udvikling .

Banken arbejder systematiseret med såvel faglig som personlig kompetenceudvikling af de enkelte medarbejdere. Banken har defineret jobbeskrivelser og jobprofiler, og leder/medarbejder drøfter løbende eventuelle gaps mellem kompetencer og stillingens jobkrav. På baggrund heraf udarbejdes der personlige udviklingsplaner med henblik på at vedligeholde og styrke den enkelte medarbejders kompetencer samt sikre, at medarbejderens ressourcer nyttiggøres bedst muligt.

Banken indførte for et par år siden et samtale-koncept (SUM) til erstatning for det tidligere medarbejderudviklingskoncept (MUS). Med SUM får alle medarbejdere årligt tilbudt minimum fire årlige møder med deres leder efter et fast årshjul. Formålet er fortsat udvikling af den enkelte medarbejder i kraft af tæt-på-ledelse. SUM samtalerne er vigtige i forhold til at drøfte udvikling, opgaver, resultater samt trivsel og motivation hos medarbejderne.

Medarbejdere i Djurslands Bank har normalt et længerevarende ansættelsesforhold. Medarbejderomsætningen var i 2024 på 10%. Når man fratrækker opsagte og pensionerede medarbejdere opgøres medarbejderomsætningen til 8%. Den gennemsnitlige ansættelseslængde er 10,2 år, hvilket er tilfredsstillende i forhold til ønsket om længerevarende ansættelsesforhold.

Det gennemsnitlige antal medarbejdere i banken er i 2024 steget fra 221 til 229.

Medarbejdertrivsel

Medarbejdertrivsel er vigtigt for banken og har stor ledelsesmæssig bevågenhed. Banken er af den overbevisning, at glade medarbejdere er forudsætningen for glade kunder, og der har igen i 2024 været stort fokus på medarbejdernes trivsel og work-life balance.

Vi gennemfører undersøgelser omkring medarbejdertrivsel, og vi måler eNPS på månedlig basis. Alt dette gør vi, fordi vi er nysgerrige på, hvordan medarbejderne trives, og fordi vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejderne har det godt, når de går på arbejde. Vi tror på, at en god trivsel i hverdagen er med til at sikre en god og fremtidssikret arbejdsplads.

Der er udnævnt en trivselsambassadør internt i banken, og det er blevet fulgt op året igennem med aktiviteter og nærværende oplevelser. Det giver smil på læben, når kolleger har det sjovt sammen og gerne vil hinanden.

Vi vægter både teamånd og det kollegiale fællesskab på tværs af banken højt. Det kom også til udtryk i 2024 med mange gode sociale arrangementer. I maj måned var alle medarbejdere inviteret med til "festival" i Grenaa – bankens medarbejderdag, som bliver holdt hvert andet år. Her deltog cirka 170 medarbejdere i forskellige sociale aktiviteter iført bøllehatte og den helt rette festivalstemning. Senere på året blev alle inviteret til et grill-arrangement i forbindelse med Aarhus Festuge, ligesom bankens personaleforening, FestInvest, stod for den årlige julefrokost i december og udflugter i løbet af året.

Hjemmearbejde og onlinemøder

Bankens kunder har fået øjnene op for fordelen og tidsbesparelsen ved at mødes online, så denne måde at mødes med sin rådgiver på vælges af nogle. Det kan og vil aldrig erstatte det fysiske møde, for vi tror på, at det fysiske møde fortsat er meget væsentligt for en relationsbank som Djurslands Bank. Der er derfor ikke tale om, at vi ønsker at erstatte den fysiske mødeform med onlinemøder, men det er et rigtigt godt supplement og en attraktiv mødeform, som mange af bankens kunder er glade for.

Vi har et højt aktivitetsniveau og en god dialog med kunderne, og banken fastholder således sin forretningsmodel med Aktiv Kunderådgivning og skelner ikke længere så meget imellem, om møder foregår fysisk i banken eller online ved skærmen. Det vigtigste er dialogen med kunden og opretholdelsen af relationen.

Mange af bankens medarbejdere trives også godt med den fleksibilitet, som hjemmearbejde kan give den enkelte, og der er i de enkelte afdelinger frihed til at være medbestemmende omkring graden og mængden af hjemmearbejde – med hensyntagen til f.eks. arbejdsopgaver.

Bankens vision og mission

Djurslands Banks forretningsmodel er baseret på bankens vision, mission og værdigrundlag, samt bankens historie og geografiske placering i Østjylland.

Vision

Banken vil med Østjylland som markedsområde være en stærk og attraktiv finansiel samarbejdspartner for private og erhvervsvirksomheder med sund fornuft i økonomien.

Mission

Vi afdækker aktivt og fremadrettet vores kunders finansielle behov og tilbyder individuelle og fleksible løsninger.
Banken skal være en sund forretning, der giver aktionærerne et stabilt og konkurrencedygtigt afkast af deres investering i banken.
Banken udvikles ved at være en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejdernes kompetenceudvikling og trivsel danner det bærende fundament.

Banken ønsker at have en værdiskabende rolle i forhold til kunder, aktionærer, medarbejdere og andre interessenter.

Bankens forretningsmodel

Bankens forretningsmodel bygger på to ben. Den personlige relationsbank og den digitale bank.

Den personlige relationsbank

I Djurslands Bank prioriterer vi nærhedsprincippet og den personlige dialog med kunderne højt.

Bankens forretningsmodel er bygget op omkring Aktiv Kunderådgivning , hvor der er særlige krav til rådgivningens forberedelse, indhold og kvalitet. Bankens rådgivere har i 2024 afholdt 14.414 Aktiv Kunderådgivningsmøder.

Aktiv Kunderådgivning betyder, at det er banken, der uopfordret og proaktivt tager initiativ til at kontakte kunden, når vi vurderer, at der er områder i kundens økonomi, som med fordel kan sammensættes på en anden og bedre måde. Når vi rådgiver kunden, er det med udgangspunkt i kendskabet til kunden, individuelle behov, kundens økonomi og ønsker for fremtiden. Som kunde i banken skal man være helt tryg ved, at vi hjælper med at være på forkant med de forskellige økonomiske behov, som man kan have. Vi vil ganske enkelt være Danmarks bedste bank til uopfordret at give vores kunder økonomisk rådgivning.

Vi spørger også kunderne, hvor ofte de ønsker møde i banken og hvilken mødeform, de foretrækker. Det er vigtigt for os hele tiden at tilpasse både rådgivningen og kontakten til kunderne i forhold til behov og ønsker.

Bankens lokale filialer er omdrejningspunktet for den personlige og individuelle rådgivning. Som nævnt prioriterer vi at mødes med vores kunder og tilbyder, udover personlige møder, at mødes med kunden online eller på telefon. Vi tilpasser mødeformen til den konkrete situation og den enkelte kunde.

Meget tilfredsstillende kundeundersøgelser For at sikre at banken lever op til et højt niveau for Aktiv Kunderådgivning, gennemføres der løbende en spørgeskemaundersøgelse om kundernes tilfredshed med de gennemførte møder. For 2024 viser undersøgelsen for afholdte Aktiv Kunderådgivningsmøder en Net Promoter Score (NPS) på 66, hvilket er et tilfredsstillende og højt niveau.

Banken gennemførte i efteråret 2024 en generel kundetilfredshedsundersøgelse udarbejdet i samarbejde med Finanssektorens Uddannelsescenter og Dataminds. Resultatet for privatkunder viste en høj tilfredshed på 82 samt en loyalitet på 85 – på en skala fra 0-100. Djurslands Banks samlede placering på privatkundeområdet må betegnes som meget tilfredsstillende, og vi opnår en placering som 6. bedst placeret ud af 17 deltagende lokale pengeinstitutter.

Tilfredsheden hos vores erhvervskunder ligger for 2024 på 80 og loyaliteten på 84, hvilket er henholdsvis to point og fem point højere end i 2023. Dette er ligeledes meget tilfredsstillende, og vi opnår samlet en placering som nr. 5 ud af 14 deltagende lokale pengeinstitutter.

Udover vores egne kundeundersøgelser er vi også meget stolte over resultatet i den undersøgelse blandt danske

bankkunder, som FinansWatch foretog i 2024. Her fik vi en førsteplads på spørgsmålet omkring rådgivning: Danske bankkunder mener, at de får den bedste rådgivning i Djurslands Bank. Det er virkeligt et flot skulderklap til vores dygtige rådgivere, og ydermere får vi en tredjeplads blandt alle danske pengeinstitutter, når man måler på image.

Øget fokus på den gode kundeoplevelse

For Djurslands Bank er kundetilfredshed og kundeloyalitet meget vigtige parametre og danner grundlaget for bankens fremtidige vækst og indtjening. Vi vil i 2025 fortsætte med indsatser på dette område, så vores kunder fortsætter med at være gode ambassadører for banken . Dét at bankens kunder anbefaler os til andre er et flot skulderklap og en anerkendelse af rådgiverne, og så er det samtidigt også med til at danne grundlaget for den vækst og udvikling, som banken ønsker.

Vi tror på, at den gode kundeoplevelse er vigtigere end nogensinde før og har dette som et meget centralt fokusområde i hele 2025.

Den digitale bank

Selvom Djurslands Bank er en rådgivningsbank med nære relationer til kunderne, prioriterer banken også at stille moderne og digitale løsninger til kundernes rådighed.

Den teknologiske udvikling har betydet, at mange af de daglige bankforretninger, som kunderne tidligere henvendte sig om, i dag håndteres døgnet rundt i bankens mobilbank og netbank. Bankkunder forventer i dag en nem og hurtig adgang til alle relevante former for digitale selvbetjeningsprodukter, og banken stiller en meget bred pallette af digitale løsninger til rådighed for bankens erhvervs- og privatkunder i form af løsninger i mobilbank, netbank samt via MobilePay, Apple Pay, Google Pay og bankens avancerede pengeautomater.

Banken har outsourcet de væsentligste it-funktioner til datacentralen Bankdata, som banken sammen med syv andre pengeinstitutter er medejer af. Bankens it-drift er videreoutsourcet til JN Data.

Anvendelse af teknologi og digitale løsninger vil i stigende grad få stor betydning for bankens konkurrencedygtighed både i forhold til kundevendte applikationer og bankens effektivisering af arbejdsprocesser. Hertil kommer en ikke ubetydelig og væsentlig anvendelse af it-ressourcer til at imødekomme myndighedernes øgede regulative krav.

Bankens it-udvikling i Bankdata sker i et samarbejde mellem de otte pengeinstitutter i Bankdata, hvoraf de største er Jyske Bank, Sydbank og Ringkjøbing Landbobank. Den fælles it-udvikling i Bankdata giver banken en stærk udviklingskraft, hvilket skal være med til at sikre, at banken kan leve op til fremtidens stigende krav på it-området.

Bankens investeringer og udgifter på it-området er derfor også øget markant de senere år. Dels fordi kundernes it-forbrug er stigende, dels på grund af udviklingsomkostningerne som følge af de stadigt stigende regulative krav til pengeinstitutterne. Samtidigt bliver udgifterne også større jo flere kunder, banken får.

Banken har stort fokus på hele tiden at udbygge kundernes muligheder for at anvende digitale løsninger; herunder øgede muligheder for digitale rådgivnings- og selvbetjeningsløsninger.

Bankens mobilbank og netbank er bygget op omkring teknologi, som muliggør nye oplevelser til kunderne, f.eks. målrettede budskaber, boligoplysninger, værdier i alt samt øvrig selvbetjening på f.eks. boligområdet. I 2024 blev bankens netbank en del af den digitale relationsbank, hvilket for kunderne betyder, at funktionerne i netbank og mobilbank nu er helt ens.

På erhvervsområdet er samme udvikling i gang, og vi forventer at kunne tilbyde bankens erhvervskunder en forbedret oplevelse med platformen i løbet af 2025. Bankdata har fokus på at forbedre og udvikle mulighederne i mobilbank for erhverv, hvilket betyder, at selvbetjeningsmulighederne forventes at blive markant forbedret.

Sund virksomhedskultur

I medfør af § 70a i lov om finansiel virksomhed har bankens bestyrelse vedtaget en skriftlig politik, som sikrer og fremmer en sund virksomhedskultur.

Formålet med politikken er at efterleve lovens krav samt være med til at sikre og fremme en sund virksomhedskultur i banken på følgende områder:

At forebygge at banken misbruges til hvidvask, terrorfinansiering samt anden finansiel kriminalitet samt reducere risici forbundet hermed.
At fremme høje etiske og faglige standarder.
At afspejle en passende balance mellem bankens mål for indtjening og hensynet til overholdelse af gældende regulering på alle områder.
At reducere de risici, der indebærer operationelle og omdømmemæssige risici.

Politikken supplerer bankens forretningsmodel samt relevante politikker, herunder bankens hvidvaskpolitik, vederlagspolitik og politik for operationelle risici.

Adm. direktør, CEO Sigurd Bohlbro Simmelsgaard italesætter løbende politik for sund virksomhedskultur overfor hele organisationen samt behandler den i bankens bestyrelse. Den bliver ligeledes præsenteret for nye medarbejdere.

Strategi

Banken har siden 2017 arbejdet efter "Strategi 2025 - Vækst gennem personlig og kompetent rådgivning i en digital hverdag."

Strategien omfattede de tre strategiske forretningsområder, Privat, Erhverv og Ungdom samt fem tværgående strategiske temaer indenfor:

Tilgængelighed
Kompetencer
Digitalisering
Image og kommunikation
Fremtidens leverancemodel

Banken udbyggede det oprindelige strategiarbejde med det tværgående tema "Bæredygtige initiativer", hvor vi med udgangspunkt i de 17 verdensmål samt øvrige standarder for ESG-initiativer inddrager relevante emner i eksekveringen af de enkelte strategitemaer. Der er desuden fastsat en målsætning om, at der hvert år skal eksekveres minimum fem

produkter/ koncepter, der understøtter bæredygtig udvikling hos bankens kunder, minimum fem initiativer der medvirker til at reducere bankens eget CO-2 aftryk samt minimum fem initiativer, der understøtter bankens fokus på fire udvalgte verdensmål: Sundhed og trivsel, Kvalitetsuddannelse, Bæredygtige byer og lokalsamfund og Klimaindsats.

Strategien viderefører bankens forretningsmodel og den positive udvikling, den har bidraget med, herunder vigtigheden af at opretholde og styrke de personlige relationer til bankens kunder.

Som i de foregående år har vi også i 2024 implementeret enkeltelementer i strategien med aktiviteter frem mod 2025 med det formål at opretholde og sikre bankens forretningsmodel og konkurrencedygtighed – og dermed bidrage til bankens fremtidige positive udvikling i de økonomiske nøgletal.

Fornyet strategiproces

I løbet af 2025 vil banken genbesøge strategien. Der forventes ikke store ændringer i forhold til den kurs, som Djurslands Bank har fulgt de senere år. Vi vil fortsat have fokus på bankens kultur, værdier og løfter til interessenterne, ligesom vi vil have fokus på de strategiske kundegrupper og de "must win battles", der følger heraf.

Vi vil i løbet af processen inddrage alle ledere og medarbejdere for at sikre den bedste mulige strategi, ejerskab, engagement og dermed sikre, at strategien kommer ud at leve i alle kroge af banken.

Bankens 5 værdier
AKTIV KUNDERÅDGIVNING Vi vil være Danmarks bedste bank til uopfordret at give vores kunder økonomisk rådgivning. Vi afdækker kundernes behov og tilbyder individu elle og fleksible løsninger. Vi afholder altid planlagte og forberedte møder og giver vores kunder mere, end de forventer.	TEAM - TRIVSEL - TRYGHED Vi vil være en attraktiv arbejdsplads nu og i fremtiden. Vi lægger derfor stor vægt på personlig og faglig udvikling. Den enkelte medarbejders trivsel er væsentlig, så vi i fællesskab kan skabe stærke resultater. Vi møder udfordrin ger med et smil og bidrager alle til en god og positiv stemning.	SUND FORNUFT I ØKONOMIEN Vi er en bank for kunder med sund fornuft i økonomien. Vi giver altid opdateret og kvalificeret rådgivning og finder økonomisk holdbare løsninger for vores kunder. At være kunde i Djurslands Bank skal altid være lig med økonomisk kvalitet.
ENGAGERET OG EFFEKTIV Vi er proaktive og yder en indsats, der gør en forskel. Hver enkelt medarbejder kan tage selvstændige beslutninger og dermed give hurtige svar. Vi er initiativrige og ser mulig hederne. Gennem coaching og sparring finder vi utraditionelle veje og realiserer nye mål.	LOKAL OG SYNLIG Vi er lokalbanken i Østjylland. Vi er ak tive i lokalsamfundet og støtter synligt lokale aktiviteter og foreninger. Vi er utraditionelle i vores markedsføring og er en moderne virksomhed, der med vækst og arbejdspladser i lokalom rådet er med til at udvikle det lokale fundament.
Banken har defineret 5 grundlæggende værdier, som danner baggrund for den virksomhedskultur, som kunder, medarbejdere

Banken har defineret 5 grundlæggende værdier, som danner baggrund for den virksomhedskultur, som kunder, medarbejdere og samarbejdspartere vil opleve, når de møder banken.

Michael Kruse de Neergaard og Christine Eriksen er begge finanstrainees og lægger stor vægt på at være en del af et fedt team i bankens UngBank.

For unge af unge

Banken har gennem det seneste årti haft et ekstraordinært fokus på at øge markedsandelen af unge kunder i aldersgruppen 18-29 år gennem bankens UngBank. Satsningen har særligt været en stor succes i universitetsbyen Aarhus, hvor banken har en relativt større markedsandel i UngBank end banken generelt.

Aktiviteter i UngBank koncentrerer sig om at inddrage bankens unge rådgivere i fortsat at udbygge dette markedsmæssige fortrin samt at udbrede indsatserne til uddannelsesinstitutionerne på Djursland, i Randers og i Skanderborg. UngBank er organiseret på en måde, så de unge rådgivere har gode sparringsmuligheder og sigter mod større ejerskab til selv at skabe og drive aktiviteter. Vi ønsker at være tæt på unge- og studiemiljøerne i hele bankens markedsområde, hvilket fortsat skal være med til at differentiere Djurslands Bank.

Djurslands Bank prioriterer højt at tage ansvar for at uddanne fremtidens bankmedarbejdere, og vi tager hvert år imod finansøkonomstuderende i praktik. Som praktikant i banken bliver man fra dag ét inddraget i udfordrende og udviklende arbejdsopgaver, og praktikperioden sigter således også mod en ansættelsesaftale som trainee efter endt uddannelse.

Djurslands Bank har i flere år fået et skulderklap af praktikanterne, som gentagne gange har nomineret banken som Østjyllands Bedste Praktikvirksomhed.

Fedt at være en del af et ungt team

Vejen ind til en finansiel uddannelse starter ofte på studiet til finansøkonom. Djurslands Bank optager hvert år finansøkonomer i praktik; praktikophold som for de fleste fører videre til en uddannelsesstilling som finanstrainee.

Som finanstrainee i Djurslands Bank bliver man fra dag ét en del af bankens UngBank-team.

"Det er fedt at være en del af et ungt team med et godt sammenhold, men hvor vi samtidig har masser af sparring med vores andre kolleger i banken", siger Michael Kruse de Neergaard.

Michael startede i banken som praktikant under studiet til finansøkonom og blev efterfølgende ansat som finanstrainee.

Det samme gjorde Christine Eriksen, som også er rigtig glad for at blive taget godt imod i banken.

"Allerede fra dag ét blev vi en del af teamet i banken og fik lov til at sidde med vores egne kunder. Vi har frihed under ansvar og er selv ansvarlige for vores egen læring – selvfølgelig med hjælp fra vores ledere", fortæller hun.

Excellent erhvervsvækst

Banken har en god markedsandel inden for erhverv på Djursland og samtidig en stigende markedsandel i Aarhus- området. Banken har et ønske om at styrke bankens erhvervsprofil yderligere samt at fordoble erhvervsforretningen.

I Djurslands Banks erhvervsrådgivning er den personlige tilgang og den personlige relation nerven. Vi ved, at det betyder meget for vores kunder, at bankens rådgivere interesserer sig for kunderne og deres virksomhed samt er tilgængelige - digitalt og fysisk - både i banken og ude i virksomheden. Vi glemmer ikke at fokusere på de gamle dyder – eller med andre ord – så er vi en klassisk erhvervsbank.

Bankens erhvervsrådgivning retter sig mod alle brancher, men vi har særligt stærke rådgiverkompetencer indenfor sundhedsområdet, ejendomme, landbrug samt vedvarende energi.

På leasingområdet samarbejder banken med Partner Leasing omkring Djurslands Bank Leasing. Banken er medejer af

Partner Leasing (tidligere Opendo), og samarbejdet er blevet yderligere udviklet de senere år med nye leasingmuligheder overfor erhvervskunder.

Erhvervsrådgiverne er key account managers for kunderne, og der udarbejdes i fællesskab årsplaner for samarbejdet.

Bankens vækststrategi på erhvervsområdet retter sig i særlig grad mod mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder.

Kundens livsfaser og fremtidens rådgivning

Bankens nuværende og stærke forretningsmodel på privatkundeområdet, Aktiv Kunderådgivning, har gennem tiden vist sin store styrke i form af meget høje kundetilfredshedstal. Samtidigt viser undersøgelser, at 56% af bankens nye privatkunder i 2024 er blevet anbefalet banken af nuværende kunder som ambassadører. Aktiv Kunderådgivning er helt essentiel for bankens forretningsmodel. Vi ønsker at være "Danmarks bedste bank til Aktiv Kunderådgivning", og det kræver helt naturligt, at vi konstant er dedikerede for at forbedre alle elementer af rådgivningen.

Djurslands Bank har stærke kompetencer indenfor boligrådgivning; et område som har fået en tiltagende og vigtig betydning for banken. Vi har de seneste par år haft en imagekampagne med henblik på at synliggøre bankens rolle og profil som boligløsningernes bank. Djurslands Bank er en "boligbank", og bankens rådgivere er nøglepersonerne i denne aktivitet. Og ligesom man kan være fan af et fodboldhold, så kan man også være fan af boliger. Vores rådgivere kæmper kundens sag – hver eneste gang – og det er derfor, at vi siger, at "Vi er 250 boligfans i Djurslands Bank" med henvisning til antallet af bankens medarbejdere.

Banken har derudover specialistrådgivning indenfor pension, investering og forsikring og har decentrale specialistfunktioner. Formuekonsulenterne er specialister indenfor pension og investering og deltager på Aktiv Kunderådgivningsmøder, hvis der er behov for en mere kompleks rådgivning. Specialistfunktionen er blevet udbygget med samme organisering indenfor skadesforsikringsområdet, så vi her har to forsikringskonsulenter, der tilsvarende kan deltage på Aktiv Kunderådgivningsmøder. Satsningen betyder en øget kompetent rådgivning af kunderne indenfor alle tre specialistområder.

I 2024 har Djurslands Bank fornyet sit koncept omkring Private Banking. Hos Djurslands Bank handler Private Banking om at give hele familien omkring Private Banking-kunden ekstra opmærksomhed. Vi tilbyder personlig formuerådgivning og en bred palet af forskellige værditilbud, og med en fornyet tilgang omkring såvel formuerådgivning som den eksklusive inddragelse af værditilbuddet til hele familien, så forventer banken sig et stort udviklingspotentiale på dette område.

Banken bevarer sit VærdiPlus-koncept, hvor man uanset kundetype kan få adgang til en lang række fordele, der gør de daglige bankforretninger mere fleksible, samtidigt med, at du som kunde opnår store besparelser. Som VærdiPlus kunde i Djurslands Bank bliver du også løbende indbudt til forskellige arrangementer og får tilbudt f.eks. koncertbilletter eller teateroplevelser til nedsat pris.

Tilgængelighed

Djurslands Bank er en rådgivningsbank, og derfor prioriteres det højt, at banken er tilgængelig, når kunden har behov for at komme i kontakt med banken. Banken er i dag åben for rådgivning alle ugens fem hverdage mellem klokken 8-18. Det er bankens ønske at iværksætte initiativer, der sikrer, at kunderne har optimale muligheder for at aftale møder på tidspunkter, der passer dem bedst.

Banken tilbyder at mødes med kunden i bankens filialer, hjemme hos kunden eller online via digitale møder. Som tidligere nævnt i rapporten her har samfundssituationen de seneste år netop understøttet behovet for at mødes online. Bankens Serviceteam er derudover åben for telefonisk kontakt mandag til torsdag mellem klokken 8-18 og fredag mellem 8-16 på 8630 3030. Bankens hotline kan kontaktes alle hverdage mellem klokken 8-19 på 8630 3888.

Kompetencedrevet vækst

Som rådgivningsbank forventer kunderne at møde veluddannede og kompetente rådgivere, der kan tilføre kundernes økonomi yderligere værdi. Banken har derfor systematiserede uddannelsesprogrammer for bankens rådgivere og prioriterer den løbende kompetenceudvikling. Banken anvender certificeringer inden for de væsentligste rådgivningsområder – og øger i strategiperioden omfanget af disse for at sikre kvaliteten i rådgivningen.

Privatrådgiverne har gennemgået uddannelsen "Den erfarne rådgiver", og banken har desuden haft et lederuddannelsesforløb for alle bankens ledere; et forløb, der sætter fokus på lederens rolle i forhold til forandringer og den øgede digitalisering.

På erhvervsområdet er der fokus på, at alle erhvervsrådgivere gennemgår et udviklingsforløb, som styrker deres fremtidige rolle som key account manager for bankens erhvervskunder med fokus på kundens "finansielle merværdier". En rolle som handler om at rådgive kunden bedst muligt og sætte det bedste hold omkring kunden.

Bankens erhvervsrådgivere er samlet på fire lokationer og kan på den måde indgå i tæt dialog – både med kunderne og kolleger imellem. På billedet ses Patrick Ebert Vissing og Mads Søgaard, som begge er en del af Aarhus Erhverv.

Bankens erhvervsrådgivere gennemgår desuden en uddannelse om bæredygtig kundedialog. Uddannelsen har til formål at give rådgiveren en grundlæggende viden om bæredygtighed og kompetencer til at anvende den viden i kundedialogen blandt andet faciliteret med Business Model Canvas (BMC).

Digitale væksthormoner

Banken har i de senere år effektiviseret en række interne processer ved brug af digitale robotter og omlægning af nuværende it-systemer til digitale processystemer. Herudover vil banken udnytte de kommende digitale muligheder for at kunderne selv kan tilgå flere informations- og rådgivningssystemer omkring deres egen økonomi både via netbank, mobilbank, sociale medier eller andre relevante kanaler. Der er fokus på flere selvbetjeningsløsninger, som kan tilgås på hjemmesiden og i mobilbank/ netbank, uden dog på den måde at gå på kompromis med muligheden for den personlige kontakt til en rådgiver.

I 2024 har banken haft fokus på et strategisk projekt, som skal gøre det nemmere at være bankkunde og bankrådgiver blandt andet ved hjælp af AI.

Som nævnt under "Den digitale bank" giver bankens mobilbank kunderne nye digitale selvbetjeningsmuligheder. Mobilbanken er under fortsat udvikling med brugervenlighed for øje, og vi er her i 2024 begyndt med at målrette budskaber direkte i kundens mobilbank og netbank. Dette har til formål at hjælpe kunden dels med øget selvbetjening og dels at supplere den tætte og direkte rådgivning.

Realkreditplatformen, som bankens medarbejdere benytter til behandling af boligfinansiering, er de senere år blevet udviklet hen imod at forenkle processer, effektivisere og nedbringe sagsbehandlingstiden til glæde for kunderne.

På kreditområdet har bankens rådgivere et kreditværktøj, som dels letter håndteringen af kreditsager og dels sikrer en hurtig ekspedition. Rådgivernes tid til kundekontakt udfordres løbende af stigende regulative krav, og banken arbejder konstant på at digitalisere og lette de administrative byrder fra rådgivernes bord, så de kan fokusere mere på kundekontakten og kunderådgivningen. Bankens kreditværktøj samler og systematiserer en række af de krævede informationer og er med til at spare tid i rådgiverens hverdag samt forbedrer muligheden for at give hurtige svar til kunden.

Image og kommunikation i særklasse

Som en del af strategien har der de seneste år været fokus på at styrke kommunikationen og dermed opnå en synlig og ensartet kommunikation med bankens interessenter. Designlinjen understøtter eksekveringen af bankens strategi og vækst og er med til at give banken en markant og differentieret profil. Der er herudover fokus på en proaktiv pressetilgang, en videreudvikling af bankens utraditionelle markedsføring samt en øget og strategisk anvendelse af bankens sociale medier.

De sociale medier er vigtige kommunikationskanaler for at møde kunderne, der hvor de er. Vi oplever, at vi ved at være aktive på Facebook, LinkedIn og Instagram kommer i dialog med bankens målgrupper og kernekunder.

Bankens mest brugte sociale medie, Facebook, har gennem de senere år udviklet sig med en markant følgertilgang og en til stadighed høj algoritme som konsekvens af et varieret indhold, som interesserer følgerne. Det samme gælder bankens LinkedIn-profil, hvor følgerskaren i 2024 endnu gang har fået en markant stigning. Hovedformålet med at bruge LinkedIn er at vise bankens kompetencer på rådgivningsområdet, såvel erhverv som privat, samt til at tiltrække nye medarbejdere til banken.

I 2024 blev bankens gamle kaffebil udskiftet med en el-drevet og miljøvenlig VW ID. Buzz. Kaffebilen er med til en masse aktiviteter, hvor Djurslands Bank medvirker med synlighed og/eller samarbejdspartner ved f.eks. sponsorarrangementer.

Bankens leverancemodel

I strategien indgår en løbende vurdering af mulighederne for at effektivisere og udvikle bankens leverancemodel, så der er et forretningsmæssigt optimalt forhold mellem bankens omkostningsniveau og kundernes behov.

Kunderne anvender i dag primært bankens filialer til rådgivningsmøder – mens de daglige bankforretninger håndteres af kunderne via bankens mobilbank, netbank og pengeautomater.

Dette er en udvikling, som har stået på gennem flere år, og i takt med at de digitale faciliteter i mobil- og netbanken løbende udbygges og gøres mere brugervenlige, ændrer dette kundernes behov for kontakt til den nære bankfilial.

Banken har i dag 16 filialer fordelt i kommunerne Syddjurs, Norddjurs, Aarhus, Favrskov, Randers og Skanderborg. Banken har 18 avancerede pengeautomater, som både kan udbetale og modtage kontante indbetalinger i danske kroner og euro.

Der vurderes løbende på størrelsen og strukturen af bankens filialnet, og siden 2015 har banken åbnet hele fem nye filialer i henholdsvis Løgten-Skødstrup, Hinnerup, Randers, Skanderborg og senest i Højbjerg i efteråret 2024.

Aarhus-området blev for fire år siden styrket med en markant ombygning og udvidelse af bankens filial på Nordre Strandvej i Risskov, som samtidig er områdekontor i Aarhus. Filialen i Skanderborg har ligeledes en markant og synlig placering centralt i byen med god plads til såvel medarbejdere som til kundemøder, og med Højbjerg-filialen på Oddervej har vi også opnået en god synlighed i dette område, som tilmed ligger geografisk meget tæt på Kongelunden i Aarhus, Ceres Park og Djurslands Bank Arena.

Som en konsekvens af at kompleksiteten i rådgivningen konstant er stigende, og at bankens filialer i højere grad anvendes til rådgivningsmøder, har banken fokus på, at filialerne har en størrelse, som gør det attraktivt at kunne rekruttere nye dygtige rådgivere til filialerne.

Det er fortsat bankens strategi, at vækst primært skal ske organisk og via etablering af nye filialer i Østjylland, og vi vurderer til stadighed bankens nuværende filialstruktur og leverancemodel med henblik på en løbende tilpasning til fremtidens krav og øget effektivitet. Af konkurrencemæssige hensyn offentliggør Djurslands Bank ikke sine kortsigtede planer for filialetableringer.

Vi har rødderne på Djursland, hvor vi også har hovedkontor. Vi oplever og følger udviklingen i hele markedsområdet, og væksten er vigtig for banken. Vi kærer os om det nære og om bankens trofaste kunder i hele markedsområdet.

Djurslands Bank Arena

Djurslands Bank blev i maj 2023 navnesponsor for arenaen i Aarhus. Navnesponsoratet skete i samarbejde med de primære brugere af arenaen, Skanderborg AGF Håndbold og Aarhus United. Begge klubber har hjemmebane i arenaen.

Med Djurslands Bank Arena har banken for alvor sat fokus på ønsket om at øge kendskabsgraden til banken. Banken har de senere år haft en flot vækstrejse i Aarhus, senest med etableringen i Højbjerg, og vi har naturligvis en stor ambition om at fortsatte denne rejse og dermed blive en endnu mere synlig og integreret del af byens DNA. Med tiden er håbet, at banken når en størrelse og position, der gør det naturligt, at vi med vores lokale forankring og hovedkontor i Østjylland kan gøre os fortjent til at være byens bank for hele Aarhus-området. Det er et helt konkret mål at øge markedsandelen fra otte til 10%.

Også de store haller i Rønde og Grenaa har fået bankens navn på facaderne. Djurslands Bank Rønde Arena er hjemsted for Thorsager Rønde Idrætsforening samt for de mange andre aktiviteter, som foregår i og ved arenaen. I Grenaa blev der i december indgået en aftale om navnesponsoratet på Grenaa Idrætscenter, som nu hedder Djurslands Bank Grenaa Arena, som blandt andet er hjemmebane for Norddjurs Håndbold. Det er også her, Djurslands Bank holder aktionærmøder. Banken får i de forskellige arenaer god eksponering og synlighed overfor de mange mennesker, som bruger hallerne til diverse aktiviteter og samtidig støtter vi op om lokalområderne.

Ledelsesberetning Regnskabsberetning

Rekordresultat for 2024

2024 er gået meget bedre end forventet ved årets begyndelse. Stigende aktivitet har medført en stigning i de samlede gebyrindtægter, ligesom bankens kunder fortsat har en god bonitet. Resultat før skat udgør 327,3 mio. kr., hvilket er en stigning på 4,1% i forhold til det historiske rekordår i 2023.

Banken har herudover fortsat en tilfredsstillende tilgang af nye privat- og erhvervskunder.

I forhold til sidste år er resultatet hjulpet godt på vej af udviklingen i nedskrivninger og hensættelser, som i 2024 var en indtægt på 4,9 mio. kr., mens det var en udgift på 18,8 mio. kr. i 2023, hvilket er en forskel på 23,7 mio. kr.

Herudover ses en stigning i udbytteindtægterne på 12,1 mio. kr. i forhold til 2023 til 27,5 mio. kr. Stigningen skyldes primært udbytte fra sektoraktier i DLR Kredit i 2024 på 10,7 mio. kr.

Det samlede resultat før skat på 327,3 mio. kr. forrenter egenkapitalen med 19,3%. Bankens bestyrelse vurderer resultatet som meget tilfredsstillende.

Netto renteindtægter

Netto renteindtægter udgør 396,6 mio. kr. i 2024, hvilket er en stigning på 0,7 mio. kr. i forhold til 2023. Ændringen i indtjeningen er negativt påvirket af de markante nedsættelser i rentemiljøet som følge af Nationalbankens fire gennemførte rentenedsættelser, men samtidig positivt påvirket af væksten i udlån og indlån. Poster med stigende indtjening:

Stigende renteindtægter på udlån på 38,8 mio. kr.
Stigende renteindtægter på 16,9 mio. kr. fra bankens obligationsbeholdning.
Stigende renteindtægter fra bankens indestående i Nationalbanken på 8,9 mio. kr.

Modsat trækker følgende poster indtjeningen ned:

• Stigende renteudgifter på indlån på 56,0 mio. kr.

• Fald i indtjening på terminspræmie og kursfradrag som følge af lavere omsætning af realkreditobligationer medfører, at øvrige renteindtægter falder med 6,1 mio. kr.

Netto renteindtægter

Gebyr- og provisionsindtægter

Gebyr- og provisionsindtægter (netto) er realiseret med 208,6 mio. kr., hvilket er en stigning på 3,4 mio. kr. eller 1,6% i forhold til 2023. Der er følgende primære årsager til stigningen:

Indtjening på boligområdet stiger 3,4 mio. kr. Det skyldes øget aktivitet med hushandler i forhold til 2023, samt en stigning i bankens portefølje af realkreditlån, som banken formidler gennem Totalkredit med 9,2% til 19,6 mia. kr. ultimo 2024
Indtjeningen på betalingsformidling stiger 2,7 mio. kr. primært grundet et øget antal kunder / transaktioner.
Indtjeningen på kapitalforvaltningen falder 0,6 mio. kr., selvom indtjeningen på den stigende portefølje af puljeindlån stiger 4,8 mio. kr., hvilket primært skyldes en lavere indtjening på handelsaktiviteten i forbindelse med boligfinansiering.
Gebyrer og provisioner fra kreditbehandling, forsikringsområdet, serviceydelser og garantiprovision på finansgarantier falder 2,1 mio. kr., primært som følge af mindre indtjening på kreditbehandling.
Udbytteindtægter fra bankens aktiebeholdning udgør 27,5 mio. kr., hvilket er 12,1 mio. kr. højere end i 2023. Den samlede indtægt stammer primært fra bankens sektoraktier. Stigningen skyldes primært udbytte fra sektoraktier i DLR Kredit i 2024 på 10,7 mio. kr.

Gebyr- og provisionsindtægter (netto) og udbytte Mio. kr.

Netto rente- og gebyrindtægter

Bankens samlede netto rente- og gebyrindtægter blev i 2024 på 632,8 mio. kr., hvilket er 16,1 mio. kr. (2,6%) højere end i 2023.

Driftsudgifter

De samlede driftsudgifter stiger med 25,5 mio. kr. svarende til 7,9%. Stigningen skyldes primært:

Øgede personaleudgifter på 14,0 mio. kr. (7,9%), som følge af en stigning i antallet af fuldtidsansatte på 4,7 og overenskomstmæssige lønstigninger.
Øgede it-udgifter på 7,5 mio. kr. (9,2%) som følge af de fortsat stigende reguleringskrav og udvikling af digitale løsninger til kunder og interne arbejdsprocesser.
Øgede udgifter til markedsføring på 1,4 mio. kr.
Øvrige udgifter stiger 2,7 mio. kr.

Bankens udgifter til afskrivninger og nedskrivninger på materielle aktiver udgør i alt 13,5 mio. kr., hvilket er på niveau med 2023. Posten indeholder tab og nedskrivninger på bankens domicilejendomme på i alt 5,3 mio. kr. I 2023 udgjorde nedskrivningerne 4,9 mio. kr.

Udgifter til etablering af ny afdeling i Højbjerg udgør 9,4 mio. kr. svarende til 2,9 procentpoint af stigningen i de samlede driftsudgifter. Udgiften vedrører personale, IT, markedsføring og etablering. Afdelingen beskæftiger 11 medarbejdere, hvoraf de 3 er interne rokeringer.

Samlede driftsudgifter

Kursreguleringer

Kursreguleringer af værdipapirer og valuta m.v. udgør 38,0 mio. kr. mod 39,4 mio. kr. i 2023. Kursreguleringerne er fordelt på:

Obligationer 16,4 mio. kr.
Sektoraktier 17,0 mio. kr.
Børsnoterede aktier -0,6 mio. kr.
Valuta og finansielle instrumenter 5,2 mio. kr.

Kursreguleringer

Nedskrivninger og hensættelser til tab

Årets nedskrivninger og hensættelser udgør en indtægt på 4,9 mio. kr. mod en udgift på 18,8 mio. kr. i 2023, og dermed er nedskrivninger og hensættelser 23,7 mio. kr. lavere end sidste år.

Banken har med baggrund i den vurderede tabsrisiko på både privat- og erhvervsengagementer fastholdt det ledelsesmæssige skøn på 75,0 mio. kr. Det ledelsesmæssige skøn er udtryk for ledelsens vurdering af en potentiel større risiko på bankens eksponeringer, end de historiske data giver belæg for.

Det ledelsesmæssige skøn er foretaget ud fra de potentielle risici som følge af et risikobillede præget af geopolitisk usikkerhed, internationale konflikter og en makroøkonomisk situation med egentlig afmatning hos en række store samhandelspartnere som Tyskland og Sverige. I det ledelsesmæssige skøn indgår endvidere de potentielle risici vedrørende klima og krav til klimatilpasning for landbrugssegmentet, effekten af den nye boligskatteordning for privatsegmentet og den fulde økonomiske effekt af det aktuelle renteniveau.

Tab og nedskrivninger på debitorer

Bankens nedskrivninger og hensættelser i stadie 1, stadie 2 og stadie 2-svag er faldet med 10,9 mio. kr. i forhold til ultimo år 2023. Nedskrivninger og hensættelser i stadie 3 er steget med 14,2 mio. kr. i 2024. Renteindtægter på OIK-eksponeringer samt reguleringer for direkte tab og indgåede beløb på tidligere afskrevne fordringer udgør en indtægt på 9,1 mio. kr. i 2024.

Akkumulerede individuelle nedskrivninger og hensættelser i stadie 3 udgør 120,9 mio. kr. ultimo 2024, mens akkumulerede nedskrivninger og hensættelser i stadie 1, stadie 2-normal og stadie 2-svag udgør 155,3 mio. kr. Det ledelsesmæssige skøn indgår i nedskrivningerne i stadie 2-normal og stadie 2-svag. Ultimo 2024 udgør bankens samlede akkumulerede

nedskrivninger og hensættelser 276,3 mio. kr., hvilket udgør 3,6% af den samlede udlåns- og garantiportefølje. Ultimo 2023 var det tilsvarende tal 273,0 mio. kr.

Rentenulstillede eksponeringer udgør ultimo 2024 5,7 mio. kr.

Resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder

Resultatet fra bankens datterselskab Djurs-Invest ApS udgør 0,8 mio. kr. Selskabets væsentligste aktiver er ejendommen på Nordre Strandvej 73-75 i Risskov og ejendommen på Oddervej 64 i Højbjerg. Selskabets primære aktivitet er udlejning af ejendommene i Risskov og Højbjerg til banken.

Årets resultat

Årets resultat før skat udgør 327,3 mio. kr., hvilket er 12,8 mio. kr. højere end i 2023. Efter skat på 80,1 mio. kr. udgør årets resultat 247,2 mio. kr.

Resultatet forrenter den gennemsnitlige egenkapital før skat med 19,3% mod 20,9% i 2023.

Årets resultat i forhold til forventningen

I fondsbørsmeddelelse 1/2024 af 10. januar 2024 udmeldte banken for første gang et forventet resultat før skat for 2024, hvilket var i niveauet 200-250 mio. kr. Forventningen til resultatet byggede på en lavere indtjening fra aktivitetsbaserede indtægter, som følge af en fortsat nedgang i aktiviteterne på boligmarkedet, samt en faldende rentemarginal grundet rentenedsættelser fra Nationalbanken, samt øget konkurrence på udlån og indlån.

Hen over året har banken opjusteret forventningerne til årets resultat før skat.

Første gang i slutningen af 2. kvartal via fondsbørsmeddelelse 9/2024 af 17. juni 2024, hvor banken opjusterede årets forventede resultat før skat til niveauet 250-290 mio. kr.

Anden gang med baggrund i de realiserede resultater 11. oktober 2024, samt i forhold til bankens aktuelle forventninger til den samfundsøkonomiske udvikling resten af året. Her blev forventningerne til årets resultat før skat opjusteret til niveauet 290-320 mio. kr. via fondsbørsmeddelelse 17/2024.

Tredje og sidste gang med baggrund i udviklingen for 4. kvartal via fondsbørsmeddelelse 3/2025 af 13. januar 2025, blev årets resultat før skat opjusteret til niveauet 325-330 mio. kr.

De væsentligste årsager til opjusteringerne hen over året er:

robust basisindtjening som følge af et højere rentemiljø og aktivitetsniveau end forventet.
højere positive kursreguleringer end forventet på bankens egne værdipapirer.
en fortsat god kundetilgang.
samt et fortsat lavt behov for nedskrivninger som følge af en stærk kreditkvalitet på udlånsporteføljen.

Årets resultat før skat på 327,3 mio. kr. lander dermed i midten af det forventede interval, hvilket bankens bestyrelse vurderer som meget tilfredsstillende.

Forretningsomfang

Bankens forretningsomfang ultimo 2024 udgør 20,0 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,8 mia. kr. i forhold til ultimo 2023, svarende til en stigning på 9,7%. Stigningen skyldes primært, at bankens udlån stiger med 0,6 mia. kr., og indlån inkl. puljer stiger med 1,4 mia. kr.

Kreditformidling

Den samlede kreditformidling ultimo 2024 er på 28,7 mia. kr. Udover bankens udlån pa 5,4 mia. kr. består bankens kreditformidling af realkreditlån via Totalkredit lån pa 19,6 mia. kr. og DLR Kredit lån pa 3,6 mia. kr. Det er en stigning pa 2,5 mia. kr. sammenlignet med ultimo 2023 eller 9,7%. I 4. kvartal 2024 er kreditformidlingen steget med 715 mio. kr. eller 2,6%.

Kreditformidling ultimo kvartalet
	2024				2023
(mio. kr.)	Q4	Q3	Q2	Q1	Q4	Q3	Q2	Q1
Udlån	5.436	5.279	4.988	4.929	4.793	4.465	4.343	4.368
Total Kredit	19.644	19.129	18.575	18.150	17.982	17.659	17.359	17.221
DLR kredit	3.590	3.547	3.513	3.376	3.369	3.076	3.078	3.052
Total	28.670	27.955	27.076	26.455	26.144	25.200	24.780	24.641

Banken oplever et stigende udlån på 13,4% sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. På privatkundeområdet er stigningen på udlån 11,1% sammenlignet med ultimo 2023. På erhvervskundeområdet er stigningen på 16,3% sammenlignet med ultimo 2023.

Udviklingen i udlån fordelt på privat og erhverv ultimo kvartalet*
	2024 2023
(mio. kr.)	Q4	Q3	Q2	Q1	Q4	Q3	Q2	Q1
Privat	3.879	3.755	3.642	3.532	3.490	3.302	3.202	3.111
Erhverv	1.856	1.822	1.637	1.689	1.596	1.423	1.422	1.528
* Opgjort før nedskrivninger og amortiserede gebyr.

Af de 3.879 mio. kr. i privat udlån udgør prioritetslån 1.226 mio. kr. ultimo 2024, mod 1.028 mio. kr. ultimo 2023.

Aktiver under forvaltning

Indlån (ekskl. puljer) er steget med 9,1% (791 mio. kr.) til 9.444 mio. kr. i forhold til ultimo 2023 og for 4. kvartal 2024 har stigningen været pa 0,8% (76 mio. kr.).

Udover bankens indlån forvalter banken pensionsordninger via pensionsselskaber og investeringer via investeringsforeninger og individuelle værdipapirer. Forvaltningen af disse er steget med 11,6% (2.248 mio. kr.) til 21.551 mio. kr. sammenlignet med ultimo 2023. Stigningen i 4. kvartal udgør 1,0% (209 mio. kr.).

Puljer er steget med 22,8% (595 mio. kr.) til 3.201 mio. kr. i forhold til ultimo 2023 og for 4. kvartal 2024 har stigningen været på 6,1% (185 mio. kr.).

Aktiver under forvaltning ultimo kvartalet
			2024		2023
(mio. kr.)	Q4	Q3	Q2	Q1	Q4	Q3	Q2	Q1
Indlån ekskl. puljer	9.444	9.368	9.076	8.694	8.653	8.401	8.256	7.978
Indlån i pulje ordninger	3.201	3.016	2.946	2.835	2.606	2.419	2.455	2.380
Pensions selskaber	775	731	699	663	602	545	532	511
Investerings foreninger	3.295	3.233	3.155	3.100	2.946	2.846	2.842	2.803
Individuelle værdipapirer	4.836	4.994	5.171	5.013	4.496	4.213	4.114	4.035
Total	21.551	21.342	21.047	20.305	19.303	18.424	18.199	17.707

Kunder

Banken har gennem de seneste fem år haft en stor kundetilgang, som har baggrund i en høj anbefalingsgrad fra bankens nuværende kunder, medarbejdere, netværk, partnerskaber, samt bankens lokale tilknytning via bankens filialnet.

Hovedparten af bankens nye kunder angiver, at de har valgt Djurslands Bank på anbefaling fra venner, kolleger og familie.

Antallet af privatkunder er 62.513 ved udgangen af 2024, hvilket er en nettotilgang på 2.378 i forhold til 2023. Antallet af erhvervskunder viser en stigning på 263 kunder til 5.199, opgjort på alle erhvervssegmenter. Banken har særligt fokus på tilgangen af nye erhvervskunder med udlånsengagementer. Den samlede kundetilgang er dermed på et tilfredsstillende niveau .

Kundeudvikling – 5 års oversigt
	Privat kunder	Vækst pr. år		Erhvervs kunder	Vækst pr. år
2020	53.738	2.107	4%	4.596	297	7%
2021	55.789	2.051	4%	4.897	301	7%
2022	57.943	2.154	4%	4.878	-19	0%
2023	60.135	2.192	4%	4.936	58	1%
2024	62.513	2.378	4%	5.199	263	5%

Banken har generelt en god bonitet i kreditporteføljen som følge af en konstant og langsigtet fokusering på kreditkvaliteten samt en god og bevidst risikospredning på private kunder, erhvervsvirksomheder og brancher.

Der henvises i øvrigt til særskilt afsnit om styringen af kreditrisici samt note 35, 36 og 37 med en oversigt over kreditporteføljen. For en yderligere specifikation af nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier og uudnyttede faciliteter henvises til note 7.

Store eksponeringer

Pejlemærket for store eksponeringer i Finanstilsynets tilsynsdiamant beregnes ud fra bankens 20 største eksponeringer. Eksponeringen opgøres i procent af bankens egentlige kernekapital (CET1) med en grænseværdi på mindre end 175%. Bankens store eksponeringer udgør 67,8% pr. ultimo 2024. Alle store eksponeringer udgør enkeltvist mindre end bankens fastsatte maksimale grænse på 150 mio. kr. pr. eksponering.

Eventualforpligtelser

Bankens eventualforpligtelser (primært garantier vedrørende bolig) falder med 255,9 mio. kr. til 1,9 mia. kr., svarende til et fald på 11,9% i forhold til 2023. Det skyldes primært en ændret beregningsmodel til tabsgarantier overfor Totalkredit og DLR.

Obligationsbeholdning

Bankens obligationsbeholdning, som hovedsageligt består af realkreditobligationer med lav renterisiko og kort løbetid, udgør 3,8 mia. kr. ultimo 2024. Bankens samlede renterisiko har i 2024 udgjort mellem 1,00% og 1,77% af bankens kernekapital efter fradrag. Ultimo året udgør renterisikoen 1,62% af kernekapitalen efter konsolidering.

Kapitalgrundlag

Bankens kernekapital udgør 21,4%. Kapitalgrundlaget udgør 1.526,5 mio. kr., og kapitalprocenten er ultimo året på 22,9% mod 24,1% ultimo 2023. Kapitalprocenten falder 1,2 procentpoint, grundet indfrielse af 50 mio. kr. Tier 2 kapital og en stigning i risikoeksponeringer.

Den samlede stigning i risikoeksponeringerne udgør 638 mio. med følgende fordeling:

Kreditrisikoen stiger 445 mio. primært grundet vækst i udlån til privat- og erhvervskunder på 643,6 mio. kr.
Markedsrisikoen stiger 35 mio., da obligationsbeholdningen stiger 0,2 mia. kr.
Operationel risiko stiger 159 mio. grundet øget indtjeningsniveau.

Udviklingen i kapitalprocenten er i tråd med bankens målsætning, politik og historik. Bankens eget beregnede solvensbehov er opgjort til 9,6%.

NPE (non-performing exposures) reglerne indebærer, at nødlidende eksponeringer inden for en periode på maksimalt 10 år skal fradrages fuldt ud i den egentlige kernekapital. Fradraget skal enten ske som nedskrivninger på eksponeringen eller som fradrag i kernekapitalen. Fradraget i den egentlige kernekapital udgør 43,1 mio. kr. ultimo 2024 mod 40,8 mio. kr. ultimo 2023.

NEP-kravet (krav til nedskrivningsegnede passiver) består, ud over solvensbehovet, af et rekapitaliseringsgulv og et rekapitaliseringstillæg, hvor summen af de to sidstnævnte betegnes NEP-tillægget. Finanstilsynet har fastsat bankens samlede NEP-krav til 14,0% pr. 31. december 2024. NEP-kravet for 2025 er fastsat af Finanstilsynet til 14,4%. Finanstilsynet genberegner og fastsætter NEP-kravet én gang årligt. NEP-kravet implementeres som led i genopretning af pengeinstitutter og er et krav til, at visse passiver kan gældskonverteres til aktiekapital / bail-in.

Efter indstilling fra Det Systemiske Risikoråd har erhvervsministeren 26. april 2024 med virkning fra 30. juni 2024, aktiveret en systemisk buffer på 7% for eksponeringer mod ejendomsselskaber. Det medfører, at bankens samlede kapitalkrav er på i alt 19,4% mod en faktisk NEP-kapitalprocent på 25,5%. Det giver en overdækning på 6,1% svarende til ca. 410 mio. kr. Med bankens målsætning om en overdækning på 3,0%, anses den aktuelle overdækning for tilfredsstillende.

Bankens samlede kapitalkrav er ultimo
	2024	2023
NEP-krav	14,0%	13,2%
Konjunkturbuffer	2,5%	2,5%
Kapitalbevaringsbuffer	2,5%	2,5%
Systemisk kapitalbuffer ejendomsselskaber	0,4%	0%
Kapitalkrav	19,4%	18,2%

Bankens kapitalopgørelse er ultimo
	2024	2023
Kernekapitalprocent	21,4%	21,8%
Supplerende kapital (Tier 2)	1,5%	2,3%
NEP-Seniorkapital (Tier 3)	2,6%	1,2%
NEP-kapitalprocent	25,5%	25,3%

Kapitalkrav inkl. internt komforttillæg

For 2025 har Finanstilsynet fastsat bankens NEP-krav til 14,4%, hvilket er en stigning på 0,4 procentpoint i forhold til 2024.

Kapitalplanen bliver løbende revurderet i forhold til ændrede krav samt den faktiske udvikling i bankens forretningsomfang. I naturlig forlængelse heraf udstedte banken den 17. december 2024 100 mio. kr. Senior Non-Preferred kapital (Tier 3), hvilket blev offentliggjort med fondsbørsmeddelelsen 31/2024 af 13. december 2024.

Senior Non-Preferred instrumenter er en klasse af seniorgæld, der ligger umiddelbart efter kapitalgrundlagsinstrumenterne i konkursrækkefølgen og derved skærmer de simple kreditorer i en afviklingssituation. Instrumentet benævnes ikke-foranstillet seniorgæld (Senior Non-Preferred instrumenter) og kan ikke medregnes i kapitalprocenten men kan alene anvendes til opfyldelse af NEP-tillægget. Banken foretager løbende vurderinger af kapitalbehovet ved hjælp af bl.a. stresstests. For yderligere oplysninger og uddybning heraf, henvises til djurslandsbank.dk/risiko rapport2024, hvor den samlede rapportering af bankens kapitalbehov fremgår.

På bankens generalforsamling 19. marts 2024 fik bestyrelsen generalforsamlingens bemyndigelse til at optage yderligere ansvarlig kapital i form af hybrid og/eller supplerende kapital og/eller Senior Non-Preferred obligationer indenfor en ramme på op til 150 mio. kr. Herudover har bankens bestyrelse i henhold til bankens vedtægter en bemyndigelse til i perioden indtil 1. marts 2029 at udvide aktiekapitalen med indtil 27 mio. kr. til i alt 54 mio. kr. i én eller flere emissioner.

Aktionærer

Vi har et ønske om, at en stor del af bankens kunder også er aktionærer i banken, så kunderne har fælles interesser med ejerne og på denne måde bakker op om en stærk lokalbank med en stærk aktiekultur.

Antallet af navnenoterede aktionærer udvikler sig positivt og ultimo 2024 har banken 22.318 aktionærer, hvoraf ca. 90% er kunder i banken. Ultimo 2023 havde banken 21.567 aktionærer. Der er tale om en vækst på 3,5% i antal aktionærer de seneste 12 måneder.

Banken har ingen aktionærer med en meddelt ejerandel på over 5% af bankens aktiekapital.

Ultimo 2024 udgjorde bankens beholdning af egne aktier 17.881 stk., svarende til 10,0 mio. kr. eller 0,7% af bankens aktiekapital.

Bankens bestyrelse besluttede tidligere i 2024 at iværksætte et aktietilbagekøbsprogram på op til 35 mio. kr. med to formål. Henholdsvis op til 25 mio. kr. med henblik på annullering af disse på en senere generalforsamling og op til 10 mio. kr. til brug for en medarbejderaktieordning. Samtidig blev handelsrammen nedsat fra 20 til 5 mio. kr. Den samlede ramme på 40 mio. kr. er fratrukket kapitalgrundlaget ultimo 2024.

Aktietilbagekøbsprogrammet startede 1. september 2024 og vil være afsluttet senest 31. august 2025. Programmet afvikles med baggrund i den bemyndigelse, som banken fik på den ordinære generalforsamling 19. marts 2024. Programmet blev igangsat 1. september 2024, og gennemføres i overensstemmelse med EU-Kommissionens forordning nr. 596/2014 af 16. april 2014 og EU-Kommissionens delegerede forordning nr. 2016/1052 af 8. marts 2016, der tilsammen udgør "Safe Harbour"-reguleringen.

De nærmere betingelser for aktietilbagekøbsprogrammet fremgår af fondsbørsmeddelelse 10/2024 af 16. august 2024.

Nyvalgt til repræsentantskabet

På bankens generalforsamling 19. marts 2024 blev der valgt syv nye medlemmer til bankens repræsentantskab:

Lars Horst Petersen, Skanderborg, Direktør for JHT Gruppen.
Kathrine Fisker, Randers, Selvstændig ejendomsmægler.
Daniel Høgh Zacher Kirkegaard, Skødstrup, Økonomidirektør hos Skanlux Group.
Anders Hedeager Petersen, Randers, Sælger for Randers FC.
Peter Vinter Belden, Sabro, Senior key account manager for Fazer.
Majken Lundsteen Helt, Skovby, CFO for Kaufmann-gruppen.
Kirstine Dyekjær, Hinnerup, Advokat og partner i Advokatkompagniet i Aarhus.

Ingen ændringer af bestyrelsen

På repræsentantskabsmødet afholdt 19. marts 2024 blev Mikael Lykke Sørensen, Bente Østergaard Høg og Peter Kejser genvalgt til bestyrelsen. Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig. Ejner Søby fortsætter som formand for bestyrelsen, Mikael Lykke Sørensen som næstformand og Klaus Skovsen som formand for revisions- og risikoudvalget.

Foreslået resultatdisponering og konsolidering

Årets resultat efter skat udgør 247,2 mio. kr. Bestyrelsen ønsker, at banken skal have et solidt økonomisk fundament, primært i form af egentlig kernekapital, til at kunne opfylde de fremtidige øgede kapitalkrav samt en potentiel udvidelse af forretningsomfanget. Derudover er banken opmærksom på de potentielle fremtidige kapitalkrav, som Basel IV kan medføre.

Med en NEP-kapitalprocent ultimo 2024 på 25,5% opfylder banken det lovgivningsmæssige kapitalkrav for 1. januar 2025, med en overdækning på 5,7 procentpoint. Efter internt komforttillæg er overdækningen 2,7 procentpoint, hvilket naturligt indgår i ledelsens vurderinger af forslag til kommende års aktionærudlodninger. Med baggrund i bankens udbyttepolitik vil bestyrelsen på bankens generalforsamling foreslå:

At der udbetales et udbytte på 30 kr. pr. aktie (á 10 kr.), svarende til en samlet udbyttebetaling på 81,0 mio. kr., hvilket udgør 32,8% af nettooverskuddet, og
At det resterende overskud henlægges 165,5 mio. kr. til reserverne.

Bankens egenkapital udgør 1.773,4 mio. kr., en stigning på 10,0%. Yderligere oplysninger fremgår af egenkapitalopgørelsen.

Likviditet

Banken finansierer generelt sit udlån med traditionelt indlån fra egne kunder samt egenkapital, så banken er uafhængig af større enkeltindskud og finansiering fra professionelle udbydere.

Banken har et betydeligt indlånsoverskud på 4,0 mia. kr., og likviditetsopgørelserne har igennem 2024 været på et meget tilfredsstillende niveau. Af bankens indlån er 77,3% dækket af Indskydergarantifonden.

Indlånsoverskud
			2024		2023
(mio. kr.)	Q4	Q3	Q2	Q1	Q4	Q3	Q2	Q1
Indlån	9.444	9.368	9.076	8694	8653	8401	8.256	7978
Udlån	5.436	5.279	4.988	4929	4793	4465	4.343	4368
Indlåns overskud	4.008	4.089	4.088	3.765	3.860	3.936	3.913	3.610

Banken opgør likviditetskravene på baggrund af "Liquidity Coverage Ratio" (LCR) og "Net Stable Funding Ratio" (NSFR). LCR-nøgletallet beregnes ved at sætte pengeinstituttets likviditetsbeholdning og let realisable aktiver i forhold til

pengeinstituttets betalingsforpligtelser de kommende 30 dage opgjort efter nærmere regler. NSFR-nøgletallet beregnes ved at sætte tilgængelig stabil finansiering i forhold til behovet for stabil finansiering.

Bankens LCR og NSFR er ultimo 2024 opgjort til henholdsvis 452,3% og 145,0% og er dermed begge væsentlig over lovkravet på 100% samt bankens internt fastsatte minimumskrav på henholdsvis 150% og 120%.

Ledelsen vurderer, at banken har en særdeles stærk likviditet og i høj grad har tilstrækkelig likviditet til at gennemføre driften i 2025 og 2026 baseret på den nuværende likviditetsplan. For yderligere oplysninger om likviditetsstyringen henvises til note 31, afsnittet "Likviditetsrisici".

Forventninger til 2025

Udviklingen i den globale økonomi i 2025 vil fortsat være præget af usikkerheden i forhold til magtskiftet i USA, uroligheder i Mellemøsten, krigen i Ukraine samt de øgede makroøkonomiske risici, herunder inflationens påvirkning på udviklingen i renteniveauet.

Banken forventer en uændret / svag økonomisk udvikling hen over året, som følge af den faldende inflation, samt et moderat faldende rentemiljø. Vores forventning er, at danskerne vil løsne lidt op for forbruget, da faldende inflation og renter gør, at privatøkonomien forbedres. Banken forventer en svagt stigende aktivitet på boligmarkedet i 2025, da potentielle køberes rådighedsbeløb vil blive forbedret i takt med det moderat faldende rentemiljø. For erhvervsvirksomheder forventes investeringslysten, likviditets- og finansieringsbehovet at være på et uændret niveau. Banken vil i 2025 fortsat have stor fokus på tilgang af nye erhvervskunder med sund fornuft i økonomien, da banken ønsker, at erhvervskunderne skal udgøre en større andel af bankens samlede udlånsportefølje.

Banken forventer, at den høje tilgang af kunder, som banken har oplevet i perioden 2019 til 2024, vil fortsætte i 2025. Den proaktive kunderådgivning og fortsatte kundetilgang forventes at øge bankens samlede forretningsomfang og dermed bidrage til indtjeningen.

Den korte rente forventes at falde i et moderat tempo i løbet af 2025, som følge af, at ECB og Nationalbankens får styr på inflationen, som vil resultere i 2-4 rentenedsættelser i løbet af året, hvilket vil få ECB og Nationalbanken til at sænke renterne i niveauet -0,5 til -1,0%.

Grundet det faldende rentemiljø samt sammensætningen og løbetiden på bankens obligationsbeholdning ultimo 2024, så forventes der et lavere renteafkast på bankens obligationsbeholdning i 2025.

Banken forventer en stigning i det gennemsnitlige antal ansatte fra 2024 til 2025. Stigningen skal dels dække ubesatte stillinger i 2024 samt være med til at betjene den øgede kundetilgang og de øgede regulative og administrative krav til banksektoren. De samlede personaleomkostninger forventes således at stige i niveauet 8-9% grundet forventet stigning i antal ansatte samt overenskomstmæssige lønstigninger. Banken forventer i 2025 en samlet omkostningsstigning på 7-8% inkl. de fortsat stigende it-udgifter.

Resultatforventning til 2025

For 2025 forventer bankens ledelse et resultat før skat i niveauet 230 til 270 mio. kr., hvilket blev udmeldt i bankens fondsbørsmeddelelse 3/2025 af 13. januar 2025.

Forventningen er behæftet med stor usikkerhed og bygger på et faldende renteniveau, som følge af rentenedsættelser fra Nationalbanken i 2024, samt øget konkurrence på både udlån og indlån.

Tab og nedskrivninger på udlån og garantier forventes at udgøre en udgift på 0,2% af de samlede udlån og garantier, svarende til 18 mio. kr. Det tidligere driftsførte ledelsesmæssige skøn vurderes på nuværende tidspunkt at være tilstrækkeligt til at dække konsekvenserne af et risikobillede præget af geopolitisk usikkerhed, internationale konflikter, samt uventede og potentielle tab som følge af de overordnede makroøkonomiske risici og deres mulige negative indvirkning på kundernes økonomi i 2025.

Banken har en stærk korrektivkonto på 276,3 mio. kr., hvor der ud over de ledelsesmæssige skøn på 75 mio. kr. er 80,3 mio. kr. reserveret på kunder i stadie 1, 2 og 2-svag. De samlede individuelle OIK-nedskrivninger (stadie 3) udgør således 120,9 mio. kr.

Anvendt regnskabspraksis

Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til den aflagte og reviderede årsrapport for 2023.

Betydningsfulde hændelser efter regnskabsårets afslutning

Der er ikke indtruffet begivenheder efter 31. december 2024, der påvirker bankens forhold væsentligt.

Ledelsesberetning Risikoforhold og risikostyring

Risikostyring

På alle de væsentligste risikoområder har bankens bestyrelse udarbejdet og fastsat politikker i henhold til gældende lovgivning samt Finanstilsynets regler og anvisninger herpå.

I instrukserne til direktionen har bankens bestyrelse fastsat rammer for risikostyringen af banken samt for rapporteringen herpå.

Via den periodiske rapportering fra bankens direktion, risikoansvarlig, complianceansvarlige, hvidvaskansvarlige, bankens revisions- og risikoudvalg samt den løbende kontrol fra Finanstilsynet har bestyrelsen fuld opmærksomhed på risikostyringen af banken.

Bankens generelle kontrolmiljø samt risikostyringen af alle betydende områder evalueres og tilpasses løbende.

Den samlede risikorapportering for banken fremgår af djurs landsbank.dk/risikorapport2024, hvortil der henvises.

Banken har i en lang årrække haft meget stor fokus på, at udviklingen og sammensætningen af bankens balance og vækst er sket inden for de naturlige rammer, som den generelle økonomiske samfundsudvikling tilsiger.

Finanstilsynets tilsynsdiamant angiver grænseværdier for fire særlige risikoområder, som pengeinstitutter som udgangspunkt bør ligge inden for. Banken overholder ultimo 2024 samtlige grænseværdier i tilsynsdiamanten, hvilket fremgår af nedenstående illustration.

Likviditetspejlemærke > 100% Djurslands Bank: 449,4%

Udlånsvækst < 20% Djurslands Bank: 13,4%

Tilsynsdiamant pr. 31. december 2024

Ejendomseksponering < 25% Djurslands Bank: 8,6%

Store eksponeringer < 175% Djurslands Bank: 67,8%

Ansvarlig kapital

Banken vurderer løbende det nødvendige kapitalbehov til dækning af bankens samlede risici og dermed størrelsen af solvensbehovet og det regulatoriske kapitalkrav under samtidig hensyntagen til en optimering af kapitalanvendelsen.

I den løbende vurdering indgår alle relevante faktorer, herunder størrelsen, typen og fordelingen af bankens kapitalgrundlag. Som redskab til styring og beregning af det tilstrækkelige kapitalgrundlag og solvensbehov anvendes bl.a. stresstests indeholdende alle relevante risikoområder, ligesom banken arbejder med femårige kapitalplaner.

Banken har på grund af størrelsen ikke en rating fra et internationalt rating bureau.

For at sikre kapitalgrundlaget mod udsving i bankens løbende risici samt fremtidige konjunktursvingninger har bankens bestyrelse fastsat et eget tillæg på 3% som kapitalbuffer til lovgivningens samlede regulatoriske kapitalkrav.

Udviklingen i bankens nødvendige kapitalbehov overvåges løbende og med rapportering til direktionen. Bankens kapitalbehov, kapitalberedskab og nødplaner herfor rapporteres, behandles og godkendes af bankens bestyrelse minimum hvert kvartal.

Ved opgørelsen af kapitaldækningen beregnes bankens samlede risikoeksponeringer efter standardmetoden med anvendelse af den udbyggede metode til opgørelse af eksponeringens størrelse, efter at der er taget højde for finansielle sikkerheder. Operationel risiko opgøres efter basismetoden, og markedsrisiko opgøres efter den enkle metode.

EU-Parlamentet har den 24. april 2024 vedtaget en ændring af kapitalkravsforordningen (CRR) og kapitalkravsdirektivet (CRD), der implementerer de sidste dele af Basel IV-standarderne i EU-lovgivningen.

CRR3-reglerne vil have direkte retsvirkning fra primo 2025 og knyttes på nogle områder sammen med overgangsordninger, som sikrer en gradvis indfasning. CRD6 får først retsvirkning for banken i 2026.

Banken er opmærksom på de nye reglers indvirkning på kapitalopgørelsen, men ud fra foreløbige beregninger vurderes det, at den samlede effekt af reglerne ikke får væsentlig indflydelse på bankens kapitalforhold.

Finansielle risici

Finansielle risici består af bankens væsentligste risikoområder som beskrevet nedenfor.

Kreditrisici

Kreditrisikoen udtrykker risikoen for, at den ene part i et låneforhold eller en finansiel forretning påfører den anden part et tab som følge af manglende overholdelse af en forpligtelse.

Styring af kreditrisikoen udgør et væsentligt område i bankens risikostyring, idet udlån udgør langt den største del af bankens aktivside.

Bankens kreditorganisation er bygget op for at kunne træffe beslutninger tæt på kunden og dermed i de enkelte filialer. Bevillingsbeføjelser er derfor delegeret til rådgivere og ledere i filialerne, så de fleste kreditbeslutninger træffes decentralt. Beføjelser til den enkelte rådgiver er tildelt ud fra en vurdering af kompetence og behov.

Til at udvikle, styre og overvåge bankens kreditpolitikker og -risici har banken en central kreditafdeling. Herudover bevilger kreditafdelingen de eksponeringer, der ud fra fastlagte regler overstiger filialernes beføjelser, samt behandler, vurderer og indstiller de eksponeringer, der skal bevilges af direktionen eller bestyrelsen.

Markedsrisici

Et andet væsentligt område i risikostyringen er styringen af bankens markedsrisiko. Markedsrisikoen er de ændringer, som en finansiel fordring kan ændres med som følge af renteændringer samt generelle og individuelle kursudsving på værdipapirer.

Også på dette område er politikken, at banken ikke påtager sig risici, som kan få væsentlig indflydelse på bankens økonomiske situation.

Banken anvender udelukkende finansielle instrumenter til afdækning af risici.

Likviditetsrisici

Likviditetsrisici omfatter risiko for tab som følge af, at finansieringsomkostningerne stiger uforholdsmæssigt meget, risikoen for at banken afskæres fra at indgå nye forretninger som følge af manglende finansiering eller ultimativt risikoen for, at banken ikke kan honorere indgåede betalingsforpligtelser ved forfald som følge af manglende finansiering. Bankens likviditetsstyring sikrer, at dette ikke sker.

For en uddybende beskrivelse af de finansielle risici og styringen af disse henvises til note 31 "Finansielle risici og risikostyring".

It sikkerhed og redegørelse for dataetik

Djurslands Bank tager it-sikkerhed og dataetik meget alvorligt. Vores it-sikkerhed overvåges og vurderes løbende for at sikre, at vi altid lever op til de højeste standarder. Vores væsentligste samarbejdspartner på it-området er Bankdata, hvortil hovedparten af drifts- og udviklingsaktiviteterne er outsourcet. It-driften er videreoutsourcet til JN Data. Ansvars- og arbejdsfordelingen mellem Bankdata og banken er klart defineret og beskrevet, og der foretages løbende evalueringer for at sikre, at Bankdata lever op til bankens it-sikkerhedspolitik og it-risikostyring.

I bankens beredskabsplaner indgår en løbende opdatering og afprøvning af procedurer og nødplaner på it-området. Derudover ajourfører vi løbende bankens sikkerhedspolitik for at sikre, at den altid er opdateret i forhold til de nyeste trusler og teknologier. Som en del af vores engagement i it-sikkerhed og dataetik har vi også taget højde for DORA (Digital Operational Resilience Act), som fastsætter retningslinjer for digital operationel modstandskraft i finanssektoren. Ved at integrere DORA i vores it-strategi sikrer vi, at vi er godt rustet til at håndtere digitale trusler og udfordringer.

Djurslands Bank indsamler og opbevarer store mængder kundedata, herunder personoplysninger. Vi er meget bevidste om vores betydelige dataansvar og den tillid, vores kunder viser os ved at dele deres data. Derfor har vi vedtaget en politik for dataetik, som indeholder rammen for bankens dataetiske principper og adfærd. Banken udarbejder årligt en rapport, som beskriver vores tilgang til god dataetik og de principper, der gælder for, hvordan vi behandler data.

Den lovpligtige rapport er tilgængelig på bankens hjemmeside under djurslandsbank.dk/dataetik2024.

Operationelle risici

De operationelle risici kan opgøres som de mulige tab, banken kan påføres som følge af fejl og hændelser, der skyldes mennesker, processer, systemer eller eksterne begivenheder.

Risikoen kan skyldes medarbejdernes uhensigtsmæssige adfærd, systemnedbrud, brud på politikker, manglende overholdelse af forretningsgange, love og regler m.m. For at minimere de operationelle risici har banken rent organisatorisk adskilt udførelsen af aktiviteterne fra kontrollen af disse. Herudover foretager bankens interne revision en løbende revision for at opnå størst mulig sikkerhed for, at politikker, forretningsgange, regler og procedurer overholdes. Banken har stor fokus på det rådgivningsmæssige ansvar overfor bankens kunder, og dermed også på det økonomiske ansvar, banken kan pådrage sig i forbindelse hermed.

Denne risiko søges minimeret mest muligt med en løbende systematisk afdækning og udvikling af medarbejderens kompetencer på alle rådgivningsområder, herunder certificering eller kompetencetest indenfor pensions-, investerings- og boligrådgivnings-områderne.

Banken anvender i størst mulig udstrækning teknisk standardiserede rådgivningsprocedurer, så der opnås størst mulig sikkerhed for afdækning og rådgivning omkring alle elementer i den konkrete sag.

Der rapporteres løbende til direktionen omkring igangværende og nye kundeklager, ligesom der periodisk rapporteres til bestyrelsen herom.

Usikkerheder ved indregning og måling

De væsentligste usikkerheder ved indregning og måling knytter sig til nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier. For at mindske den øgede usikkerhed vedrørende den geopolitiske situation, internatoinale konflikter og en makroøkonomisk afmatning har banken nedskrevet 75 mio. kr. til afdækning af disse usikkerheder. Endvidere knytter der sig usikkerhed til potentielle ricisi vedrørende klima og krav til klimatilpasning for landbrugssegmentet samt effekten af den nye boligskatteordning for privatsegmentet. Usikkerhederne anses dog for at være på et forsvarligt niveau. Der henvises til beskrivelsen af regnskabsmæssige skøn i note 38.

Risikostyringsfunktion

Banken har etableret en selvstændig risikostyringsfunktion med en risikoansvarlig med reference til direktionen. Den risikoansvarliges ansvarsområde omfatter bankens risikobehæftede aktiviteter på tværs af risikoområder og organisatoriske enheder samt risici hidrørende fra outsourcede funktioner. Den risikoansvarlige er ansvarlig for, at risikostyringen i banken sker på betryggende vis, herunder at der skabes et overblik over bankens risici og det samlede risikobillede. Den risikoansvarlige rapporterer mindst en gang årligt til bankens bestyrelse.

Compliance

Banken har etableret en compliancefunktion med en complianceansvarlig med reference til direktionen. Den complianceansvarliges opgave er at overvåge, rådgive og bistå ledelsen og de personer, der har ansvaret for de enkelte complianceområder med at sikre, at lovgivning, markedsstandarder og interne regelsæt overholdes. Den complianceansvarlige rapporterer mindst en gang årligt til bankens bestyrelse.

Databeskyttelsesforordningen (GDPR)

Ansvaret for bankens overholdelse af Databeskyttelsesforordningen (GDPR) er placeret i Direktionssekretariatet, som skal sikre, at banken har betryggende retningslinjer for behandling af personoplysninger. Direktionssekretariatet skal herunder sikre overholdelse af de generelle principper for behandling af personoplysninger samt udarbejde, vedligeholde og sikre efterlevelse af retningslinjer på persondataområdet. Direktionssekretariatet er ligeledes ansvarlig for håndtering af databeskyttelsesretslige spørgsmål. Rapportering til bankens bestyrelse sker mindst en gang årligt.

Hvidvask og terrorfinansiering

Bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering er en vigtig samfundsopgave, som vi tager meget alvorligt, og banken har i sin politik for sund virksomhedskultur uddybet en række vigtige forholdsregler i relation til hvidvask og terrorfinansiering.

Banken støtter op om Finans Danmarks adfærdsprincipper, der har til formål at sikre en forbedret og ensartet indsats mod hvidvask og terrorfinansiering på tværs af de danske banker.

Banken har vedtaget en politik for risikostyring på hvidvaskområdet, der fastlægger bankens risikoprofil med henblik på effektiv forebyggelse, begrænsning og styring af risici for hvidvask og finansiering af terrorisme.

Djurslands Bank ønsker en stram risikoprofil på området og ønsker ikke at medvirke til eller blive misbrugt til hvidvask, terrorfinansiering eller anden økonomisk kriminalitet.

Djurslands Bank ønsker som hovedregel private kunder samt erhvervsdrivende med tilknytning til bankens markedsområde i Østjylland. For såvel privat- som erhvervskunder gælder, at banken har som mål at have helkundeforhold som betjenes fra filialer i kundernes nærområde.

Djurslands Bank ønsker ikke at indgå kundeforhold med kunder, som ikke opfylder bankens hvidvaskkrav, eller som det efter lovgivning og regulering ikke er tilladt at indgå forretningsforbindelser med. Djurslands Bank skal til enhver tid være betrygget i kendskabet til bankens kunder og deres identitet, samt sørge for gyldig legitimering heraf. Derudover indhentes oplysninger om formål og beskaffenhed for kundeforholdet.

I banken bestræber vi os på at fremme risikobevidstheden blandt bankens ledelse og medarbejdere i relation til finansiel lovgivning generelt, herunder også økonomisk kriminalitet, hvidvask og terrorfinansiering.

Djurslands Bank arbejder kontinuerligt med at videreudvikle og optimere bankens indsatser og foranstaltninger mod hvidvask og terrorfinansiering. Vi har fokus på øget datakvalitet og arbejder til stadighed med at forbedre kvaliteten af kundedata, da fyldestgørende kundedata er en afgørende forudsætning for, at der kan gennemføres en effektiv og sikker overvågning af kunderne og deres transaktioner.

Alle medarbejdere i banken har pligt til at bidrage til at reducere risiciene ved at overholde beskrevne retningslinjer, og især ved at være opmærksomme på og informere bankens hvidvaskafdeling om enhver usædvanlig og/eller mistænkelig aktivitet eller transaktion, de måtte støde på i deres daglige aktiviteter.

For at sikre at bankens medarbejdere er kompetente til at identificere og handle på potentielle mistænkelige transaktioner samt mistænkelig kundeadfærd, gennemføres der med passende mellemrum uddannelse af medarbejderne, ligesom nye medarbejdere umiddelbart efter ansættelse gennemgår et e-learning program på hvidvaskområdet.

Uddannelsesprogrammerne er målrettet den enkelte medarbejders funktion, således at undervisningen er tilpasset de risici, som er forbundet med den pågældendes arbejdsområde.

Revision

Efter indstilling fra bankens revisions- og risikoudvalg og bestyrelse vælger bankens generalforsamling revisionen for det kommende år.

På generalforsamlingen 19. marts 2024, blev PwC (PricewaterhouseCoopers) genvalgt som revisor. På grundlag af gældende lovgivning udfører den eksterne revision revisionen af banken, herunder planlægning, udførelse og rapportering til bestyrelsen om det udførte arbejde.

Ud over den eksterne revision har bankens bestyrelse ansat en revisionschef til ledelse af den interne revisionsafdeling. Bankens revisionschef Jørn Haagensen har været ansat i banken siden 1. august 2022. Jørn Haagensen er uddannet cand.merc.aud og har tidligere arbejdet som statsautoriseret revisor for både PwC og Beierholm, hvor han har fungeret som ekstern revisor for flere finansielle institutter og har indtil 2016 været certificeret af Finanstilsynet til at revidere pengeinstitutter.

Bankens interne revision har i 2024 primært varetaget bankens operationelle revision.

Arbejdsfordelingen mellem den eksterne og den interne revision aftales årligt. Revisionschefen rapporterer minimum halvårligt til bestyrelsen.

I forbindelse med revision af årsrapporten gennemgår revisionen over for bankens bestyrelse revisionsprotokollaterne samt fremlægger deres samlede vurdering af banken.

Bankens revisions- og risikoudvalg består af følgende fire af bestyrelsen udpegede udvalgsmedlemmer.

Klaus Skovsen (formand)
Ejner Søby
Helle Bærentsen
Morten Svenningsen

Revisions- og risikoudvalgets opgaver er fastlagt i et kommissorium og indeholder blandt andet overvågningen af regnskabsaflæggelsen, de interne kontrolsystemer, den interne og eksterne revision, bankens risikostyringssystemer, revisionen af årsregnskabet samt revisors uafhængighed.

Ledelsesberetning

Samfundsansvar

Bankens politik for samfundsansvar

Djurslands Bank har fem værdier, som sammen med bankens miljøpolitik danner fundamentet i bankens løbende arbejde med samfundsansvar:

Team, Trivsel og Tryghed
Engageret og effektiv
Aktiv kunderådgivning
Sund fornuft i økonomien
Lokal og synlig

Værdierne danner tilsammen det værdigrundlag, som bankens ledelse og medarbejdere forventes at lægge til grund for deres daglige arbejde og beslutninger. Måden, som det kommer til udtryk på, er beskrevet i samfundsrapporten og skal ses i sammenhæng med de væsentlige interessentområder, bankens samfundsansvar primært retter sig mod:

Kunder
Medarbejdere
Lokalsamfundet
Miljø og klima
Samfundsmæssig compliance

Det er bankens holdning, at det største bidrag til samfundsansvar skabes, når kerneforretningen stemmer overens med samfundets generelle interesser og forventninger til en ordentlig og redelig adfærd. Samfundsansvaret bliver herved en integreret del af bankens daglige handlinger.

Banken bakker desuden op om Folketingets indsatser og bestræbelser på at sætte menneskerettigheder og klimapåvirkninger højt på den samfundsmæssige dagsorden. Som lokalbank har vi dog et udpræget lokalt sigte og har derfor ikke specifikke politikker på de to områder.

Vi følger anbefalingerne

I Djurslands Bank støtter vi op om Global Compacts principper, som bl.a. sætter en fælles etisk og praktisk ramme for virksomhedsansvar. Det samme gør mange af vores samarbejdspartnere. Banken arbejder desuden fortsat ud fra de 20 anbefalinger til, hvordan den finansielle sektor kan bidrage til en endnu mere bæredygtig udvikling af samfundet. Dette sker i samarbejde med Lokale Pengeinstitutter (LOPI).

FN's verdensmål

Djurslands Bank har prioriteret fire af FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling, som vi ønsker at bidrage særligt til, da de passer naturligt til vores forretning:

Sundhed og trivsel (FN's verdensmål 3)
Kvalitetsuddannelse (FN's verdensmål 4)
Bæredygtige byer og lokalsamfund (FN's verdensmål 11)
Klimaindsats (FN's verdensmål 13)

Vi fokuserer på relevante delmål og stræber som en naturlig del af bankens udvikling på at optimere indenfor forskellige områder.

Djurslands Bank ønsker kontinuerligt at understøtte bæredygtige initiativer, som har sigte på en grøn udvikling. Dette sker på årlig vis via implementering af minimum fem produkter/koncepter fra banken eller samarbejdspartnere, minimum fem initiativer, der medvirker til at reducere bankens eget CO2-aftryk samt via minimum fem initiativer der understøtter bankens fokus på de fire valgte verdensmål.

Kunder

Vi vil være Danmarks bedste bank til uopfordret at give vores kunder økonomisk rådgivning. I Djurslands Bank har vi derfor til stadighed fokus på den enkelte kunde og dennes økonomi i forhold til de ting, der rører sig i markedet. Vores tilgang til hver enkelt kunde er at være på forkant i forhold til den enkeltes økonomi. Vi kalder det Aktiv Kunderådgivning, og det er omdrejningspunktet for vores tilgang til kundekontakt.

Medarbejdere

Team, trivsel og tryghed er centrale nøgleord i vores tilgang til medarbejderne. Tillid er et andet nøgleord. Vi har tillid til, at alle medarbejdere tager ansvar og yder deres bedste, for at udvikle banken og skabe resultater. Samtidig er vi også tæt på medarbejderne for at sikre en god dialog, en fortsat udvikling af den enkelte medarbejder og en fornuftig balance mellem forretning og menneskelige hensyn. Vi sætter medarbejdertrivsel højt, hvilket endnu engang er et prioriteret indsatsområde i det kommende år.

Lokalsamfundet

Vi er lokalbanken i Østjylland. Vi er aktive i lokalsamfundet og støtter synligt lokale aktiviteter og foreninger. Vi er utraditionelle i vores markedsføring og er en moderne virksomhed, der med vækst og arbejdspladser i lokalområdet er med til at udvikle det lokale fundament.

En af de måder, som vi forsøger at differentiere os på, er gennem utraditionel markedsføring, hvor vi møder vores kunder i deres dagligdag. Vi kører rundt med bankens hyg-

gelige kaffebil og serverer en god kop kaffe til aktiviteter af forskellige art i hele bankens markedsområde.

Vi søsætter attraktive konkurrencer til vores følgere på sociale medier, og vi udbyder arrangementer, seminarer og webinarer med relevans for forskellige målgrupper. Vi tror på, at dét at give lidt ekstra giver positiv opmærksomhed omkring banken.

Vi sponserer fortsat såvel forenings- som idrætslivet samt samarbejder om yderligere involvering til glæde for foreningslivet. Vi vil med vores støtte og dermed "hjertepenge" vise, at vi anerkender det frivillige foreningsarbejde, som er til glæde for os alle sammen. Ud over bankens hovedsponsorater har vi i alt samlet cirka 50 sponsorater i bankens lokalområde.

Miljø og klima

Af bankens miljøpolitik fremgår blandt andet, at banken ønsker at efterleve og understøtte udviklingen i den danske miljøpolitiske lovgivning. Som virksomhed gennemføres politikken primært inden for områderne energi, teknik og bygninger ved løbende at agere med den hensigt at anvende løsninger, hvor vi bruger så få naturgivne ressourcer som muligt på den mest miljøvenlige måde.

Samfundsmæssig compliance

Djurslands Bank er sammen med øvrige danske pengeinstitutter med til at bekæmpe terrorisme og hvidvask. Banken har vedtaget en politik for risikostyring på hvidvaskområdet, der fastlægger bankens risikoprofil med henblik på effektiv forebyggelse, begrænsning og styring af risici for hvidvask og finansiering af terrorisme. Herudover bakker vi op om overholdelse af menneskerettigheder og om at sætte antikorruption og bestikkelse højt på dagsordenen; dog har vi ikke særskilte politikker på områderne.

Økonomisk samfundsbidrag

(Mio. kr.)

I alt	103,9

Ejendomsskat	0,3
15% lønsumsafgift	24,8
Samfundsbidrag *	12,1
22% selskabsskat	66,7

* I skatteåret 2024 øges bankens beskatning, som følge af en forøgelse af den finansielle sektors medfinansiering af "Arne pensionen" via samfundsbidrag.

Hertil kommer betaling af energiafgifter, øvrige afgifter og moms.

For året 2024 kan effekten af banken som arbejdsplads opgøres til:

(Mio. kr.)

I alt	54,9
Arbejdsmarkedsbidrag	11,3
Ansattes samlede betaling af A-skat	43,6

For yderligere information om CSR og samfundsansvar henvises til den lovpligtige rapport Samfundsansvar 2024, som er udarbejdet i henhold til Regnskabsbekendtgørelsen §135. Se rapporten her: djurslandsbank.dk/samfundsansvar2024.

Målsætning mod 2030

Ud over at vi hjælper vores kunder med at finansiere energirigtige løsninger, så vil vi også reducere CO2e-udledningen fra bankens egen drift. Målet er, senest i 2030, at opnå en reduktion af CO2e-udledningen på 70% i forhold til 2019, opgjort i henhold til scope 1 og 2 (jv. nøgletal på næste side).

Scope 1: I 2019 var udledningen på 40 tons, og i 2024 lå vi på 26, hvilket svarer til en reduktion i perioden på 35%. I 2030 er målet en udledning på max. 12 tons.

Scope 2: I 2019 var udledningen på 164 tons, og i 2024 på 61, hvilket svarer til en reduktion i perioden på 62%. I 2030 er målet en udledning på max. 49 tons.

Ledelsesberetning ESG hoved- og nøgletal

Djurslands Bank har valgt at inkludere ESG hoved- og nøgletal i såvel årsrapport som rapport om samfundsansvar. ESG er en forkortelse for Environment, Social og Governance og er dermed bankens nøgletal for miljø & klima, sociale forhold og selskabsledelse.

For yderligere information om indhold, opsætning og beregning af nøgletal henviser vi til rapporten "ESG hoved- og nøgletal i årsrapporten", som er udgivet i juni 2019 af Finansforeningen/ CFA Society Denmark, Danske Revisorer og Nasdag Copenhagen.

ESG hoved- og nøgletalsoversigt	Enhed	2024	2023	2022	2021	2020
Environment - miljødata
CO₂e, scope 1	Tons	26	27	33	30	30
CO₂e, scope 2	Tons	61	62	149	168	152
Energiforbrug	GJ	5.065	5.108	5.115	5.866	6.127
Vandforbrug	m³	1.055	1.203	1.051	1.090	1.508
Social - sociale data
Fuldtidsarbejdsstyrke *	FTE	229	221	209	203	206
Kønsdiversitet	%	50	54	56	57	59
Kønsdiversitet for øvrige ledelseslag	%	21	26	22	22	22
Lønforskel mellem køn	Gange	1,2	1,2	1,2	1,2	1,2
Medarbejderomsætningshastighed	%	10	7	11	11	8
Sygefravær	Dage/FTE	7,6	6,0	7,9	5,5	5,0
Fastholdelse af kunder	%	96	97	97	96	96
Governance - ledelsesdata
Bestyrelsens kønsdiversitet	%	33	33	33	33	33
Tilstedeværelse på bestyrelsesmøder	%	93	96	96	98	97
Lønforskel mellem CEO og medarbejdere	Gange	5,2	5,0	5,0	5,0	4,4

* Gennemsnitligt antal ansatte henover året fra bankens normeringsmodel (afrundet til hele tal).

Ledelsesberetning

Investor Relations

Djurslands Bank ønsker generelt størst mulig åbenhed om banken og arbejder derfor løbende på at udbygge informationsniveauet, så alle væsentlige oplysninger om banken offentliggøres på en systematisk, retvisende og fyldestgørende måde. Målet med det valgte informationsniveau er:

At øge kendskabet generelt til Djurslands Bank hos aktiemarkedets interessenter.
At en aktie i Djurslands Bank værdifastsættes så korrekt som muligt.
At give investorerne et optimalt beslutningsgrundlag ved investeringsbeslutninger om aktier i Djurslands Bank.

Foruden bankens finansielle rapportering, fondsbørsmeddelelser og oplysninger på bankens hjemmeside under "Investorinformation", foregår kommunikationen med aktiemarkedsinteressenter via:

Generalforsamlinger og aktionærmøder i forbindelse med offentliggørelsen af årsrapporten, hvor aktionærerne har mulighed for at tilkendegive holdninger, interesser og synspunkter i relation til banken.
Nyhedsbreve til bankens VærdiPlus-kunder og erhvervskunder.
Aktionærerne vælger et repræsentantskab på op til 50 medlemmer, som systematisk mødes med bankens direktion og bestyrelse.
Banken besvarer desuden alle henvendelser fra aktiemarkedets interessenter.
Bankens ledelse stiller sig i videst muligt omfang til rådighed for præsentation af banken ved investormøder, investorgrupper eller enkeltstående aktionærer.

Kommunikationen til investorer og analytikere m.v. varetages af bankens direktion og gives via NASDAQ Copenhagen, bankens hjemmeside, eventuelt i dagspressen samt ved en generel åben dialog med interessenterne.

Djurslands Bank aktien

Bankens aktie er noteret på NASDAQ Copenhagen under ISIN koden DK0060136273, hvor aktien indtil udgangen af 2024 indgik i Small Cap-segmentet. Pr. 1. januar 2025 er aktien rykket op i MidCap-segmentet. Bankens aktiekapital er på 27 mio. kr. fordelt på 2.700.000 aktier med en stykstørrelse på 10 kroner.

Ultimo 2024 ejer banken egne aktier for 10,0 mio. kr. Banken har indgået en market-maker aftale for handel med bankens aktier med Sydbank.

Bankens bestyrelse besluttede tidligere i 2024 at iværksætte et aktietilbagekøbsprogram på op til 35 mio. kr. med to formål. Henholdsvis op til 25 mio. kr. med henblik på annullering af disse på en senere generalforsamling og op til 10 mio. kr. til brug for en medarbejderaktieordning. Samtidig blev handelsrammen til nedsat fra 20 til 5 mio. kr. Den samlede ramme på 40 mio. kr. er godkendt af Finanstilsynet.

De nærmere betingelser for aktietilbagekøbsprogrammet fremgår af fondsbørsmeddelelse 10/2024 af 16. august 2024.

Djurslands Bank aktien er steget fra kurs 446 ultimo 2023 til kurs 560 ultimo 2024, svarende til en stigning på 25,6%. Markedsværdien er således steget fra 1.204,2 mio. kr. ultimo 2022 til 1.512,0 mio. kr. ultimo 2024.

Indekseret kursudvikling seneste 5 år

	2024	2023
Aktiekapital (mio. kr.)	27,0	27,0
Børskurs ultimo året (kr.)	560	446
Total markedskurs (mio. kr.)	1.512,0	1.204,2
Årets resultat pr. aktie à 10 kr. (kr.)	91,6	88,7
Indre værdi pr. aktie à 10 kr. (kr.)	661	599
Børskurs/indre værdi pr. aktie (kr.)	0,85	0,74

Aktionærer

Banken ejes af 22.318 navnenoterede aktionærer, hvoraf ingen aktionærer har anmeldt at eje over 5% af aktiekapitalen.

Et af bankens overordnede mål er, at bankens aktionærer skal sikres et langsigtet og attraktivt afkast af investeringen i banken.

Aktie fordeling	Antal navnenoterede aktionærer	Samlede aktiebesiddelse i stk.	%
0-99	18.316	648.572	24,0
100-999	3.760	837.067	31,0
1.000-9.999	222	444.989	16,5
10.000-19.999	7	91.112	3,4
20.000 ≤	12	645.463	23,9
Egne aktier	1	17.881	0,7
Ikke navne noterede aktier		14.916	0,5
I alt	22.318	2.700.000	100,0

Bankens ledelse vil realisere det mål ved at udvikle banken i en fortsat dialog med bankens primære interessenter:

Kunder
Aktionærer
Medarbejdere
Lokalsamfundet

99% af bankens aktionærer er bosiddende i Danmark, mens 96% af kapitalen hører hjemme i Danmark.

Et meget markant flertal af bankens aktionærer besluttede på generalforsamlingen i 1990 at indføre ejerbegrænsninger i bankens vedtægter i form af et ejerloft på 10% af aktiekapitalen. Den direkte baggrund herfor var to andre

pengeinstitutters relativt store aktiebesiddelser i banken og dermed risikoen for en dominerende indflydelse på bankens udvikling.

Forslag til vedtægtsændringer kan stilles af bankens aktionærer og behandles på den årlige generalforsamling. Vedtagelse sker i henhold til bankens vedtægter, som er tilgængelige på bankens hjemmeside.

Ifølge bankens vedtægter gælder følgende stemmeretsbegrænsninger på generalforsamlingen:

Antal aktier	Antal stemmer
1 - 50	1
51 - 100	2
101 - 200	3
201 - 400	4
401 - 800	5
801 ≤	6

Ingen aktionærer kan afgive mere end i alt seks stemmer på egne vegne.

Bankens ledelse er fortsat af den opfattelse, at vedtægternes ejer- og stemmerets-begrænsninger er det bedste fundament for at realisere bankens vision samt de overordnede mål for banken.

Eventuel optimering af aktionærernes afkast på kort sigt ved at ophæve de indførte begrænsninger harmonerer efter ledelsens opfattelse ikke med kundernes, medarbejdernes og lokalsamfundets interesser.

Godkendelse af vedtægtsændringer

Vedtægtsændringer kan i henhold til §11 i bankens vedtægter ikke vedtages, medmindre mindst 2/3 såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede, stemmeberettigede aktiekapital stemmer for. Såfremt ændringen til vedtægterne foreslås af andre end bestyrelsen og repræsentantskabet, kan den ikke vedtages, medmindre der på generalforsamlingen er repræsenteret mindst 9/10 af aktiekapitalen. Blanke stemmer medregnes ikke til afgivne stemmer.

Kapitalstruktur og kapitalmålsætning

Bankens ledelse forholder sig løbende til bankens kapitalstruktur.

For at sikre banken størst mulig uafhængighed og finansiel styrke ønsker bestyrelsen, at banken er velkapitaliseret i forhold til bankens strategiske målsætninger samt til de kendte fremtidige regulatoriske krav og under hensyntagen til effekten af en fremtidig lavkonjunktur.

I den løbende vurdering af bankens kapitalmålsætning indgår:

At bankens ledelse har besluttet en egen fastsat kapitalbuffer, så banken til enhver tid har en passende forsigtig afstand til de regulatoriske kapitalkrav og på denne måde sikrer kapitalgrundlaget mod udsving i de risici banken løbende påtager sig samt fremtidige konjunktursvingninger. Bankens ledelse har p.t. fastlagt denne kapitalbuffer til 3 procentpoint.
At bankens regulatoriske kapitalkrav fastsættes efter de kendte fremtidige krav inklusiv fremtidigt fuldt indfasede buffere, således der er tale om en langsigtet og kontinuerlig udvikling i bankens kapitalgrundlag i forhold til de kommende krav.
At bankens ledelse har p.t. fastlagt et langsigtet kapitalmål for bankens egentlige kernekapital i niveauet 20-22%.
At det i det omfang dette mål ikke kan realiseres, vil banken styrke NEP-kapitalgrundlaget ved at optage supplerende kapital (tier 2), alternativt med SNP instrumenter (tier 3) for at opfylde målsætningen.

Kapitalkrav inkl. internt komforttillæg

Udbyttepolitik

Ud fra en aktuel vurdering af bankens kapitalgrundlag og –målsætning, er det bankens mål, at udlodde af det årlige nettooverskud i form af udbytte og/eller aktietilbagekøb. Udlodning enten som aktietilbagekøb eller kontant udlodning tilstræbes at udgøre minimum 30% af det årlige resultat efter skat, der overstiger en egenkapitalforrentning på 6% af primo egenkapitalen.

Med baggrund i bankens udbyttepolitik og henset til de fremtidige øgede kapitalkrav, vil bestyrelsen på bankens generalforsamling foreslå:

At der udbetales et udbytte på 30 kr. pr. aktie (á 10 kr.), svarende til en samlet udbyttebetaling på 81,0 mio. kr., hvilket udgør 32,8% af nettooverskuddet og svarer til 53,8% af det resterende overskud efter fratrukket 6% forrentning af primo egenkapitalen.
At det resterende overskud henlægges 165,5 mio. kr. til reserverne.

Bankens udbytte for regnskabsårene 2020-2024

	2024	2023	2022	2021	2020
Udbytte pr. aktie	30,0	30,0	10,0	8,5	0,0
% af nettooverskud	32,8	33,8	21,5	19,8	0,0

Der er i ovenstående periode foretaget aktietilbagekøb i perioden 1. september 2024 til 31. december 2024. Der er i alt tilbagekøbt 7.734 stk. aktier for i alt 4,1 mio. kr.

Ledelsesberetning Fondsbørsmeddelelser udsendt i 2024 & Finanskalender 2025

Fondsbørsmeddelelser udsendt i 2024

I 2024 har banken udsendt følgende selskabsmeddelelser via NASDAQ Copenhagen:

Dato:	Vedrørende:
10-01-2024	Djurslands Bank opjusterer forventningerne til resultatet for 2023 og oplyser forventningerne til resultatet for 2024
20-02-2024	Årsrapport 2023 for Djurslands Bank
21-02-2024	Indkaldelse til ordinær generalforsamling
29-02-2024	Indberetningspligtiges transaktioner med Djurslands Bank A/S
04-03-2024	Indberetningspligtiges transaktioner med Djurslands Bank A/S
19-03-2024	Forløb af ordinær generalforsamling
19-03-2024	Vedtægter for Djurslands Bank
15-05-2024	1. kvartalsrapport 2024 for Djurslands Bank
17-06-2024	Djurslands Bank opjusterer forventningerne til 2024
16-08-2024	Aktietilbagekøbsprogram
16-08-2024	Halvårsrapport 2024 for Djurslands Bank
09-09-2024	Aktietilbagekøb i Djurslands Bank - transaktioner i uge 36
16-09-2024	Aktietilbagekøb i Djurslands Bank - transaktioner i uge 37
23-09-2024	Aktietilbagekøb i Djurslands Bank - transaktioner i uge 38
30-09-2024	Aktietilbagekøb i Djurslands Bank - transaktioner i uge 39
07-10-2024	Aktietilbagekøb i Djurslands Bank - transaktioner i uge 40
11-10-2024	Djurslands Bank opjusterer forventningerne til 2024
14-10-2024	Aktietilbagekøb i Djurslands Bank - transaktioner i uge 41
21-10-2024	Aktietilbagekøb i Djurslands Bank - transaktioner i uge 42
28-10-2024	Djurslands Bank indfrier 50 mio. kr. Tier 2 kapital
28-10-2024	Aktietilbagekøb i Djurslands Bank - transaktioner i uge 43
04-11-2024	Aktietilbagekøb i Djurslands Bank - transaktioner i uge 44
08-11-2024	1.-3. kvartalsrapport 2024 for Djurslands Bank
11-11-2024	Aktietilbagekøb i Djurslands Bank - transaktioner i uge 45
18-11-2024	Aktietilbagekøb i Djurslands Bank - transaktioner i uge 46
25-11-2024	Aktietilbagekøb i Djurslands Bank - transaktioner i uge 47
27-11-2024	Finanskalender 2025 for Djurslands Bank A/S
29-11-2024	Indberetningspligtiges transaktioner med Djurslands Bank A/S
02-12-2024	Aktietilbagekøb i Djurslands Bank - transaktioner i uge 48
09-12-2024	Aktietilbagekøb i Djurslands Bank - transaktioner i uge 49
13-12-2024	Djurslands Bank udsteder 100 mio. kr. Senior Non-Preferred kapital
16-12-2024	Aktietilbagekøb i Djurslands Bank - transaktioner i uge 50
23-12-2024	Aktietilbagekøb i Djurslands Bank - transaktioner i uge 51
30-12-2024	Aktietilbagekøb i Djurslands Bank - transaktioner i uge 52

Finanskalender 2025

05.02.2025	Årsrapport for 2024
18.03.2025	Ordinær generalforsamling*
14.05.2025	Kvartalsrapport for 1. kvartal 2025
15.08.2025	Halvårsrapport for 1. halvår 2025
07.11.2025	Kvartalsrapport for 1.-3. kvartal 2025

* Jævnfør vedtægternes §7 stk. 2 skal forslag fra aktionærerne være indleveret skriftligt til bestyrelsen senest seks uger før generalforsamlingens afholdelse, svarende til 3. februar 2025, for at komme til behandling på generalforsamlingen.

Ledelsesberetning

Selskabsledelse

God selskabsledelse i Djurslands Bank

Djurslands Banks bestyrelse og direktion har fokus på optimering af bankens ledelsesmæssige struktur med henblik på at skabe en tilfredsstillende udvikling for banken.

Bankens opbygning og ledelsesmæssige struktur er bygget på grundlag af en række regler bl.a. i henhold til Lov om finansiel virksomhed, selskabsloven, kapitalmarkedsloven, markedsmisbrugsforordningen og NASDAQ Copenhagens regler for udstedere af aktier, bankens vedtægter, anbefalinger for god selskabsledelse samt Finans Danmarks ledelseskodeks.

Hertil kommer en løbende udvikling gennem implementering af best practice fra andre finansielle virksomheder og sparring med eksterne konsulenter mv.

Banken har fastlagt en politik for sund virksomhedskultur, hvilket også er et element i bankens selskabsledelse.

Anbefalinger for god selskabsledelse

Bestyrelsen og direktionen i Djurslands Bank anser god selskabsledelse for at være en grundlæggende forudsætning for at opretholde et godt forhold til bankens kunder, aktionærer, medarbejdere, samarbejdspartnere og øvrige interessenter.

Bankens ledelse bakker derfor op om arbejdet med at fremme god selskabsledelse og har valgt at følge langt hovedparten af anbefalingerne fra Komiteen for god selskabsledelse samt Ledelseskodeks fra Finans Danmark.

Bankens komplette stillingtagen til anbefalingerne kan findes i den lovpligtige rapport om god selskabsledelse på djurs landsbank.dk/godselskabsledelse2024.

Repræsentantskab

Repræsentantskabet består af indtil 50 medlemmer, hvor bankens bestyrelse tilstræber den bredest mulige erhvervsmæssige og områdevise repræsentation inden for bankens markedsområde.

Djurslands Bank afdækker løbende repræsentantskabsmedlemmernes kompetencer for at have overblik over, hvilke kompetencer man søger inden for potentielle kandidaters uddannelsesmæssige, erhvervsmæssige og personlige erfaring. Ved valg af repræsentantskabsmedlemmer skal der endvidere sikres egnede kandidater til bestyrelsen.

Medlemmerne vælges af generalforsamlingen for en 3-årig periode. Genvalg kan finde sted, dog skal medlemmet fratræde ved valgperiodens udløb, når medlemmet er fyldt 67 år.

Repræsentantskabet vælger hvert år selv sin formand og næstformand blandt sine medlemmer.

Der afholdes årligt tre ordinære møder i repræsentantskabet. Herudover afholdes der, med udgangspunkt i bankens områdeorganisering, uformelle netværksmøder med deltagelse af repræsentantskabets medlemmer og den lokale områdeledelse.

På bankens generalforsamling 19. marts 2024 blev der valgt syv nye medlemmer til bankens repræsentantskab:

Senior key account manager, Peter V. Belden, Sabro.
Advokat og partner, Kirstine Dyekjær, Hinnerup.
Selvstændig ejendomsmægler, Kathrine Fisker, Randers.
CFO, Majken Lundsteen Helt, Skovby.
CFO og økonomidirektør, Daniel H. Z. Kirkegaard, Skødstrup.
Sælger, Anders Hedeager Petersen, Randers.
Direktør, Lars Horst Petersen, Skanderborg.

På det efterfølgende repræsentantskabsmøde blev gårdejer Niels Ejnar Rytter, Allelev, genvalgt som formand, og indehaver og ejendomsmægler Mikael Lykke Sørensen, Ebeltoft, blev genvalgt som næstformand.

Bestyrelsen

Bankens bestyrelse består af seks medlemmer valgt af bankens repræsentantskab. Herudover vælger bankens medarbejdere tre medlemmer for en fireårig periode.

Sammensætningen af repræsentantskabet og bestyrelsen fremgår af side 103-104 i årsrapporten.

De seks aktionærvalgte bestyrelsesmedlemmer vælges for en toårig periode således, at tre er på valg hvert år. Der henvises til note 41.

Antallet af bestyrelsesmedlemmer vurderes løbende. Det er bestyrelsens vurdering, at det nuværende antal er passende for ledelsen af banken.

I bankens vedtægter er fastsat en aldersgrænse på 67 år for valg til repræsentantskabet og dermed også for valg til bestyrelsen.

På repræsentantskabsmødet afholdt 19. marts 2024 blev direktør Peter Kejser, vice president Bente Østergaard Høg og indehaver Mikael Lykke Sørensen genvalgt for endnu en toårig periode i bestyrelsen.

På første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Ejner Søby som formand og Mikael Lykke Sørensen som næstformand.

Bestyrelsens opgaver og ansvar, samt fordelingen af samme mellem bestyrelsen og direktionen, er fastsat i en instruks udfærdiget efter lovgivningens regler samt Finanstilsynets krav og vejledninger på området.

Der afholdes bestyrelsesmøde med to til fem ugers mellemrum og i øvrigt så ofte, der er behov herfor. I 2024 er der afholdt 18 bestyrelsesmøder herunder et årligt strategiseminar over to dage. 12 af bestyrelsesmøderne er afholdt som fysiske møder og seks som onlinemøde.

Bestyrelsen har herudover mulighed for at afholde bestyrelsesmøderne som digitale bestyrelsesmøder, primært til afklaring af enkeltsager, der ikke kan afvente det kommende bestyrelsesmøde. Der er i 2024 afholdt syv digitale bestyrelsesmøder.

Bestyrelsesmedlemmernes mødedeltagelse og fravær fremgår af bankens redegørelse om god selskabsledelse samt Ledelseskodeks fra Finans Danmark.

Bestyrelsen foretager efter en nærmere fastlagt proces en evaluering af bestyrelsens kompetencer set i forhold til bankens forretningsmodel og samlede risici med henblik på at afdække og opfylde evt. kompetencegab.

Bestyrelsens repræsentantskabsvalgte medlemmer anses samlet set for uafhængige i henhold til vejledningen for god selskabsledelse. Ejner Søby og Mikael Lykke Sørensen opfylder dog ikke uafhængighedskravet, da de har været medlemmer af bestyrelsen siden henholdsvis marts 2009 og marts 2008 og dermed i mere end 12 år.

Revisions- og risikoudvalg

Bestyrelsen har nedsat et samlet revisions- og risikoudvalg bestående af fire bestyrelsesmedlemmer. Formand for udvalget er Klaus Skovsen, og øvrige udvalgsmedlemmer er Morten Svenningsen, Ejner Søby og Helle Bærentsen.

Udvalget overvåger de regnskabs- og revisionsmæssige forhold og rapporteringer samt bankens risikoprofil og risikostrategi herunder implementeringen heraf i bankens organisation. Udvalget sikrer tillige, at den samlede bestyrelse modtager relevante materialer og konklusioner fra udvalgets arbejde. Udvalget afholder ordinært fire møder årligt.

Nominerings- og aflønningsudvalg

Bestyrelsen har nedsat et nominerings- og aflønningsudvalg, der vurderer bestyrelsens kompetencer, mangfoldighed og sammensætning samt de fremtidige krav hertil. Tillige forestår udvalget det forberedende og kontrollerende arbejde i forbindelse med bankens vederlagspolitik. Udvalgets formand er Ejner Søby og udvalget består af den samlede bestyrelse. Der afholdes ordinært tre møder om året.

Nærmere oplysninger om de to udvalg samt udvalgenes opgaver fremgår af bankens hjemmeside på djurslandsbank. dk/udvalg.

Direktion

Bankens direktion består af adm. direktør, CEO Sigurd Bohlbro Simmelsgaard. Banken ansatte pr. 1. marts 2023 Sigurd Bohlbro Simmelsgaard som bankdirektør og medlem af bankens direktion.

Vederlagspolitik og vederlagsrapport

Formålet med bankens vederlagspolitik er, at principperne for tildeling af løn fremmer en sund og effektiv risikostyring af banken. Politikken er udarbejdet på grundlag af gældende lovgivning for området.

Vederlagspolitikken for bestyrelsen og direktionen samt øvrige ansatte er fastlagt således, at aflønning sker med et fast honorar og uden incitamentsafhængige løndele. Bestyrelsens honorar fastlægges af repræsentantskabet, og repræsentantskabets honorar besluttes af generalforsamlingen. Bestyrelsen beslutter direktionens aflønning.

Bankens vederlagspolitik besluttes af bestyrelsen og godkendes endeligt på bankens generalforsamling. Vederlagspolitikken er senest godkendt 16. marts 2022 og fremlægges igen til godkendelse på bankens generalforsamling ved større ændringer.

Nærmere oplysninger om bankens vederlagspolitik fremgår af bankens hjemmeside på djurslandsbank.dk/vederlagspo litik2024.

Årets honorar til bankens ledelse fremgår af bankens vederlagsrapport for 2024 på djurslandsbank.dk/vederlags rapport2024.

Mangfoldighed i bestyrelsen

Banken har en politik for mangfoldighed i bestyrelsen. Bestyrelsen og bestyrelsens nomineringsudvalg vurderer løbende behovet for at foretage ændringer i politikken.

Politikken fastlægger, at bestyrelsen ønskes sammensat, således der er en forskellighed i bestyrelsesmedlemmernes kompetencer og baggrunde, herunder en mangfoldighed i relation til blandt andet faglighed, erhvervserfaring, køn, alder.

Det slås endvidere fast, at der ved rekruttering af kandidater til hvervet som bestyrelsesmedlem skal være fokus på sikring af, at kandidaterne, sammenholdt med de nuværende bestyrelsesmedlemmer, netop har forskellige kompetencer, baggrunde, viden og ressourcer, således de kollektivt vurderet modsvarer de nødvendige kompetencer i forhold til bankens forretningsmodel m.v.

I 2024 er der ikke sket udskiftninger i bestyrelsen. Det har sikret kontinuitet i bestyrelsens arbejde og medvirket til fortsat overholdelse af mangfoldighedspolitikken.

Bestyrelsen og bestyrelsens nomineringsudvalg har i forbindelse med den gennemførte årlige evalueringsproces således vurderet på efterlevelsen af den vedtagne politik for mangfoldighed i bestyrelsen, og konklusionen på denne vurdering var, at politikken efterleves. Som det fremgår ovenfor, sker dette blandt andet ved, at der i rekrutteringen af kandidater til hvervet som bestyrelsesmedlem, men også som repræsentantskabsmedlem, fokuseres på kriterierne i den opstillede politik.

At der også fokuseres på kriterierne i mangfoldighedspolitikken ved rekrutteringen af kandidater til hvervet som repræsentantskabsmedlem hænger sammen med, at repræsentantskabet primært vælger medlemmerne til bankens bestyrelse blandt repræsentantskabets medlemmer. På regnskabsaflæggelsestidspunktet er alle seks ud af de seks repræsentantskabsvalgte bestyrelsesmedlemmer således valgt blandt repræsentantskabets medlemmer.

Politik og måltal for det underrepræsenterede køn i ledelsesorganer

Bestyrelsen

Den kønsmæssige fordeling blandt bankens repræsentantskabsvalgte bestyrelsesmedlemmer udgør i 2024 fire mænd og to kvinder, svarende til 67% mænd og 33% kvinder.

Målet for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen er fastsat til 33%, hvilket er i overensstemmelse med Erhvervsstyrelsens vejledende måltal for det underrepræsenterede køn. Målet har været opfyldt siden 2018. Bestyrelsen vælges af repræsentantskabet efter en samlet vurdering af såvel kompetencer som mangfoldighed. Den fortsatte opfyldelse af måltallet vil således være afhængig

af, hvorvidt køn, kompetencer og øvrig mangfoldighed kan matches i forbindelse med nyvalg til bestyrelsen og de i repræsentantskabets repræsenterede kompetencer.

Repræsentantskabet

Da bankens øverste ledelsesorgan, bestyrelsen, vælges af og fra bankens generalforsamlingsvalgte repræsentantskab, har banken gennem de senere år haft øget fokus på at øge antallet af potentielle kvindelige bestyrelseskandidater i bankens repræsentantskab.

Andelen af kvindelige repræsentantskabsmedlemmer er øget fra 16% i 2015 til 34% i 2024. Målet for andelen af kvindelige repræsentantskabsmedlemmer er fastsat til 34% inden udgangen af 2025 og 40% inden udgangen af 2030.

Øvrige ledelsesniveauer i banken

Bestyrelsen har vedtaget måltal og politik for andelen af det underrepræsenterede køn i ledelsen.

Politik

Af politikken fremgår, at banken ønsker en åben og fordomsfri kultur, hvor den enkelte medarbejder kan udnytte sine kompetencer bedst muligt uanset køn. Banken ansætter ledere under den præmis, at den bedst egnede altid ansættes/udnævnes uanset køn.

Under disse overordnede forudsætninger ønsker banken at fokusere på at fremme en passende ligelig fordeling af mænd og kvinder i ledelsen ved:

Gennem løbende udviklingssamtaler at afdække karriereønsker og kompetencer samt planlægge de konkrete og personlige udviklingsaktiviteter for at realisere medarbejdernes mål.
At fremme det underrepræsenterede køns motivation for at udvise interesse og søge ledige lederstillinger i banken. Der vil for det underrepræsenterede køns medarbejdere være ekstra fokus på området "Hvilke udfordringer ønsker du i fremtiden?" i den årlige udviklingssamtale. Der opfordres til at kontakte bankens HR-afdeling for strukturerede karriereplaner.
At afdelingslederen, med henblik på at fremme det underrepræsenterede køn i bankens ledelsesniveauer, udarbejder årlige evalueringer af medarbejdere i forhold til ledelsestalenter m.v.
At bankens HR-afdeling, for at fremme det underrepræsenterede køns motivation for at søge ledige lederstillinger i banken, vil have dette område som et særskilt emne i afdelingens Proaktive Plan.

Måltal for det underrepræsenterede køn i bankens øvrige ledelsesniveauer

Banken har fastsat målsætningen for andelen af det underrepræsenterede køn i bankens to øverste ledelseslag til 30% ved udgangen af 2025 og 40% inden udgangen af 2030.

Andelen af det underrepræsenterede køn (kvinder) i bankens to øverste ledelseslag udgør for nærværende fem ud af 24, svarende til 21%.

For at opnå delmålet på 30% i 2025 vil en nettotilgang på to repræsentanter fra det underrepræsenterede køn, svarende til en fordeling på syv ud af 24, realisere delmålet med 30%, hvilket må anses som værende realistisk.

	2024	2023
Øverste ledelsesorgan
Samlet antal medlemmer	6	6
Underrepræsenteret køn i pct.	33	33
Måltal i pct. *	33	33
Årstal for opfyldelse af måltal	2018	2018
Øvrige ledelsesniveauer

Samlet antal medlemmer	27	25
Underrepræsenteret køn i pct.	30	32
Måltal i pct.	30	30
Årstal for opfyldelse af måltal	2025	2025

* Erhvervsstyrelsens vejledende oversigt over ligelig kønsfordeling (40/60 pct.)

Sigurd Bohlbro Simmelsgaard, født i 1970

Medlem af direktionen siden 2023

Profession

Adm. direktør, CEO, Djurslands Bank

Uddannelse

HD i regnskab og finansiering, HHS
Master i ledelse, FU
CBA, AVT-BusinessSchool/Harvard
Executive board Programme, SEI/Insead

Øvrige ledelseshverv

Bestyrelsesmedlem i:
Bankinvest Holding A/S
Djurs-Invest ApS

Direktion Formand for bestyrelsen

Ejner Søby, født i 1966

Formand for bestyrelsen siden 2021
Medlem af bestyrelsen siden 2009, på valg i 2025
Formand for Nominerings- og aflønningsudvalget
Medlem af Revisions- og risikoudvalget
Anses ikke for uafhængig medlem jf. anbefaling for God selskabsledelse (se side 43)

Profession

Vice President, Treasury & Risk, Danish Crown

Uddannelse

HA, HD(F), Ejendomsmægler
Teoretisk bestyrelsesuddannelse via banken

Særlige kompetencer

Finansiel uddannelse i pengeinstitut samt teoretisk videregående uddannelse.
Daglig ansvarlig for finansområdet i Danish Crown

Bestyrelsen

Mikael Lykke Sørensen, født i 1963

Næstformand for bestyrelsen siden 2021
Medlem af bestyrelsen siden 2008, på valg i 2024
Medlem af Nominerings- og aflønningsudvalget
Anses ikke for uafhængig medlem jf. anbefaling for
God selskabsledelse (se side 43)

Profession

Indehaver og ejendomsmægler, Nybolig Jeppesen & Sørensen

Uddannelse

Finansiel uddannelse med erfaring som investerings- og erhvervsrådgiver, ejendomsmægler, MDE
Lederuddannelse via Nykredit Mægler
Teoretisk bestyrelsesuddannelse via banken

Øvrige ledelseshverv

Direktør i Djurs-Invest ApS

Særlige kompetencer

Ledelse og strategiudvikling
Stor erfaring som virksomhedsleder og –indehaver
Ejendomshandel
Investering - Kredit

Peter Kejser, født i 1975

Medlem af bestyrelsen siden 2020, på valg i 2024
Medlem af Nominerings- og aflønningsudvalget
Anses for uafhængig medlem jf. anbefaling for
God selskabsledelse

Profession

Indehaver og direktør af Sølvbakkegård

Uddannelse

Landmand med grønt diplom
Teoretisk bestyrelsesuddannelse via banken

Øvrige ledelseshverv

Bestyrelsesmedlem i Djurs-Invest ApS

Særlige kompetencer

Virksomhedsledelse indenfor landbrug
Speciale indenfor svineavl

Merete Hoe, født i 1965

Medlem af bestyrelsen siden 2018, på valg i 2025
Medlem af Nominerings- og aflønningsudvalget
Anses for uafhængig medlem jf. anbefaling for
God selskabsledelse

Profession

Director of Global Diagnostic Center, BEUMER Group A/S
Uddannelse

- Ingeniør

Diplomleder
Teoretisk bestyrelsesuddannelse via banken

Øvrige ledelseshverv

Bestyrelsesformand for Djurs-Invest ApS

Særlige kompetencer

Ledelse og strategiudvikling
Senior projektleder af IT projekter
Specialist i IT og digitalisering, herunder digitale strategier
og platforme

Klaus Skovsen, født i 1972

Medlem af bestyrelsen siden 2021, på valg i 2025
Formand for Revisions- og risikoudvalget siden 2021
Medlem af Nominerings- og aflønningsudvalget
Anses for uafhængig medlem jf. anbefaling for God selskabsledelse

Profession

Direktør, Elkær Gruppen

Uddannelse

Statsautoriseret revisor, cand. merc. aud., HD(R) og teoretisk bestyrelsesuddannelse via banken

Øvrige ledelseshverv

Bestyrelsesformand i Vulkan Group ApS (og underliggende datter selskaber, Vulkan Dæk A/S, Dækpartner A/S og Viborg Direct A/S) - Bestyrelsesformand i Tectona Holding ApS.
Bestyrelsesmedlem i Jysk-Fynsk Kapital Holding A/S, Kibsdal Avl P/S, Sport24 A/S, Sport24 KBH A/S, HSHOP A/S, G Sport Danmark A/S og Bjerringbro-Silkeborg Håndbold A/S.

Særlige kompetencer

Ledelse og strategiudvikling
Revision- og regnskabsmæssige forhold
Investeringer, herunder virksomhedskøb/-salg
Bred indsigt i finansielle virksomheder (tidligere certificeret af
Finanstilsynet til revision af finansielle virksomheder)

-

Bestyrelsen

Bente Østergaard Høg, født i 1965

Medlem af bestyrelsen siden 2016, på valg i 2024
Medlem af Revisions- og risikoudvalget
Medlem af Nominerings- og aflønningsudvalget
Anses for uafhængig medlem jf. anbefaling for
God selskabsledelse

Profession

Vice President, Power Solutions, Vestas Wind Systems A/S

Uddannelse

Bachelor i sprog
HD (O)
Teoretisk bestyrelsesuddannelse via banken

Øvrige ledelseshverv

Bestyrelsesmedlem Indura A/S

Særlige kompetencer

Ledelse og strategiudvikling
Leverandørkvalitet og –udvikling herunder bæredygtighed - Stor erfaring med international compliance og
risikostyring i Vestas

Helle Bærentsen, født i 1966

Medarbejdervalgt medlem af bestyrelsen siden 2006, på valg i 2026
Medlem af Revisions- og risikoudvalget
Medlem af Nominerings- og aflønningsudvalget

Profession

Filialdirektør, Djurslands Bank

Uddannelse

Finansiel uddannelse
Teoretisk bestyrelsesuddannelse via Finansforbundet
Teoretisk bestyrelsesuddannelse via banken

Øvrige ledelseshverv

Bestyrelsesmedlem i Djurs-Invest ApS

Særlige kompetencer

Privat- og boligrådgivning

Morten Svenningsen, født i 1981

Medarbejdervalgt medlem af bestyrelsen siden 2018,
på valg i 2026
Medlem af Nominerings- og aflønningsudvalget

Profession

Finanschef, Djurslands Bank

Uddannelse

Finansiel uddannelse
HD Finansiering
Teoretisk bestyrelsesuddannelse via banken

Særlige kompetencer

Investering

Anders Tækker Rasmussen, født i 1972

Medarbejdervalgt medlem af bestyrelsen siden 2017, på valg i 2026
Medlem af Nominerings- og aflønningsudvalget

Profession

Landbrugschef, Djurslands Bank

Uddannelse

Jordbrugsteknolog med speciale i økonomi/regnskab
Teoretisk bestyrelsesuddannelse via Finansforbundet
Teoretisk bestyrelsesuddannelse via banken

Øvrige ledelseshverv

Bestyrelsesformand, Vivild Gymnastik og Idrætsefterskole

Særlige kompetencer

Erhvervs- og landbrugsrådgivning

Djurslands Banks bestyrelse består af Mikael Lykke Sørensen (næstformand), Merete Hoe, Anders Tækker Rasmussen, Morten Svenningsen, Bente Østergaard Høg, Klaus Skovsen, Helle Bærentsen, Ejner Søby (formand) og Peter Kejser.

Påtegninger Ledelsens påtegning

Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2024 for Djurslands Bank A/S.

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav, herunder Lov om finansiel virksomhed, samt bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter m.fl.

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af bankens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2024, samt af resultatet af bankens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2024 i overensstemmelse med Lov om finansiel virksomhed.

Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for de forhold, beretningen omhandler, samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som banken kan påvirkes af.

Det er vores opfattelse, at årsrapporten for Djurslands Bank A/S for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2024, med filnavnet "DJUR-2024-12-31-da.xhtml", i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med ESEF-forordningen.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

Grenaa, den 5. februar 2025

Direktion:

Sigurd Bohlbro Simmelsgaard Adm. direktør, CEO

Bestyrelse:

Ejner Søby Formand

Mikael Lykke Sørensen Næstformand

Merete Hoe

Klaus Skovsen

Peter Kejser

Bente Østergaard Høg

Anders Tækker Rasmussen Medarbejdervalgt

Morten Svenningsen Medarbejdervalgt

Helle Bærentsen Medarbejdervalgt

Påtegninger Den uafhængige revisors revisionspåtegning

Til aktionærerne i Djurslands Bank A/S

Revisionspåtegning på årsregnskabet

Konklusion

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af bankens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2024 samt af resultatet af bankens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2024 i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed.

Vores konklusion er konsistent med vores revisionsprotokollat til revisions- og risikoudvalget og bestyrelsen.

Hvad har vi revideret

Djurslands Bank A/S' årsregnskab for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2024 omfatter resultat- og totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, kapitalopgørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis ("regnskabet").

Grundlag for konklusion

Vi udførte vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision (ISA) og de yderligere krav, der er gældende i Danmark. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit Revisors ansvar for revisionen af regnskabet.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Uafhængighed

Vi er uafhængige af banken i overensstemmelse med International Ethics Standards Board for Accountants' internationale retningslinjer for revisorers etiske adfærd (IESBA Code) og de yderligere etiske krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i overensstemmelse med disse krav og IESBA Code.

Efter vores bedste overbevisning er der ikke udført forbudte ikke-revisionsydelser som omhandlet i artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) nr. 537/2014.

Valg

Vi blev første gang valgt som revisor for Djurslands Bank A/S den 11. marts 2020 for regnskabsåret 2020. Vi er genvalgt årligt ved generalforsamlingsbeslutning i en samlet sammenhængende opgaveperiode på fem år frem til og med regnskabsåret 2024.

Centrale forhold ved revisionen

Centrale forhold ved revisionen er de forhold, der efter vores faglige vurdering var mest betydelige ved vores revision af regnskabet for 2024. Disse forhold blev behandlet som led i vores revision af regnskabet som helhed og udformningen af vores konklusion herom. Vi afgiver ikke nogen særskilt konklusion om disse forhold.

Centralt forhold ved revisionen	Hvordan vi har behandlet det centrale forhold ved revisionen
Nedskrivninger på udlån Udlån måles til amortiseret kostpris med fradrag af ned skrivninger.	Vi gennemgik og vurderede de nedskrivninger, der er indreg net i resultatopgørelsen i 2024 og i balancen 31. december 2024.
Nedskrivninger på udlån er ledelsens bedste skøn over de forventede tab på udlån pr. balancedagen. Der henvises til den detaljerede beskrivelse heraf i note 43 "Anvendt regnskabspraksis" i regnskabet. Som følge af den geopolitiske og makroøkonomiske situation med risiko for økonomisk afmatning har ledelsen indregnet et betydeligt tillæg til nedskrivningerne på udlån i form af et regnskabsmæssigt skøn ("ledelsesmæssigt skøn"). Konsekvenserne af den geopolitiske og makro økonomiske situation for bankens kunder er i væsentligt omfang uafklarede, hvorfor der er en forøget skønsmæssig usikkerhed om opgørelsen af nedskrivningsbehovet. Nedskrivninger på udlån er et centralt fokusområde, fordi det regnskabsmæssige skøn i sin natur er komplekst og påvirket af subjektivitet og dermed forbundet med høj grad	Vi udførte risikovurderingshandlinger med henblik på at opnå en forståelse af it-systemer, forretningsgange og relevante kontroller vedrørende opgørelse af nedskrivninger på udlån. For kontrollerne vurderede vi, om de var desig net og implementeret til effektivt at adressere risikoen for væsentlig fejlinformation. For udvalgte kontroller, som vi planlagde at basere os på, testede vi, om de var udført på konsistent basis. Vi vurderede den anvendte nedskrivningsmodel udarbej det af datacentralen Bankdata og brugen heraf, herunder arbejdsfordelingen mellem Bankdata og banken. Vi vurderede og testede bankens opgørelse af modelbase rede nedskrivninger i stadie 1 og 2, herunder vurderede vi ledelsens fastlæggelse og tilpasning af modelvariable til egne forhold.
af skønsmæssig usikkerhed. Følgende områder er centrale for opgørelse af nedskrivnin ger på udlån:	Vi gennemgik og vurderede bankens validering af de meto der, som anvendes for opgørelse af forventede kredittab, samt de tilrettelagte forretningsgange, der er etableret for at sikre, at kreditforringede udlån i stadie 3 og svage stadie 2 udlån identificeres og registreres rettidigt.
• Fastlæggelse af kreditklassifikation. • De modelbaserede nedskrivninger i stadie 1 og 2, herunder ledelsens fastlæggelse af modelvariable tilpasset bankens udlånsportefølje. • Bankens forretningsgange for at sikre fuldstændig heden i registrering af udlån, der er kreditforringede (stadie 3) eller med betydelig stigning i kreditrisikoen (stadie 2). • Væsentligste forudsætninger og skøn anvendt af ledelsen i nedskrivningsberegningerne, herunder prin cipper for vurdering af forskellige udfald af kundens økonomiske situation (scenarier) samt for vurdering af sikkerhedsværdier på bl.a. ejendomme, som indgår i nedskrivningsberegningerne. • Ledelsens vurdering af forventede kredittab pr. status dagen som følge af mulige ændringer af forhold, og som ikke indgår i de modelberegnede eller individuelt vurderede nedskrivninger (ledelsesmæssigt skøn), herunder især konsekvenserne af den geopolitiske og makroøkonomiske situation for bankens kunder.	Vi vurderede og testede de af banken anvendte principper for fastlæggelse af nedskrivningsscenarier samt for måling af sikkerhedsværdier på bl.a. ejendomme, der indgår i ned skrivningsberegninger på kreditforringede udlån og udlån med betydelige svaghedstegn (svage stadie 2 udlån). For en stikprøve af kreditforringede udlån i stadie 3 og svage stadie 2 udlån testede vi nedskrivningsberegningerne og anvendte data til underliggende dokumentation. For en stikprøve af øvrige udlån foretog vi vores egen vurdering af stadie og kreditklassifikation. Dette omfattede en stikprøve målrettet større udlån samt udlån med generelt forøgede risici. Vi gennemgik og udfordrede de væsentlige forudsætninger, som ligger til grund for det ledelsesmæssige skøn over for ventede kredittab, der ikke indgår i de modelberegnede eller individuelt vurderede nedskrivninger ud fra vores kendskab til porteføljen, branchen og de aktuelle konjunkturer. Vi hav de herunder særlig fokus på bankens opgørelse af de ledel
Der henvises til regnskabets note 7, 8, 14, 32, 33, 35, 36, 37 og 39, hvor forhold, der kan påvirke nedskrivninger på udlån er beskrevet.	sesmæssige skøn til afdækning af forventede kredittab som følge af den geopolitiske og makroøkonomiske situation. Vi vurderede, om de forhold, der kan påvirke nedskrivninger på udlån, var passende oplyst.

Udtalelse om ledelsesberetningen

Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.

Vores konklusion om regnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og vi udtrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen.

I tilknytning til vores revision af regnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med regnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation.

Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til lov om finansiel virksomhed.

Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med regnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med kravene i lov om finansiel virksomhed. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen.

Ledelsens ansvar for regnskabet

Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et regnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et regnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.

Ved udarbejdelsen af regnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere bankens evne til at fortsætte driften; at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant; samt at udarbejde regnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere banken, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette.

Revisors ansvar for revisionen af regnskabet

Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om regnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med ISA og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformationer kan opstå

som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som brugerne træffer på grundlag af regnskabet. Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med ISA og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover:

Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i regnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol.
Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af bankens interne kontrol.
Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige.
Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af regnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om bankens evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i regnskabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusioner er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at banken ikke længere kan fortsætte driften.
Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af regnskabet, herunder noteoplysningerne, samt om regnskabet afspejler de underliggende transaktioner og begivenheder på en sådan måde, at der gives et retvisende billede heraf.

Vi kommunikerer med den øverste ledelse om blandt andet det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen.

Vi afgiver også en udtalelse til den øverste ledelse om, at vi har opfyldt relevante etiske krav vedrørende uafhængighed, og oplyser den om alle relationer og andre forhold, der med rimelighed kan tænkes at påvirke vores uafhængighed, og hvor dette er relevant, anvendte sikkerhedsforanstaltninger eller handlinger foretaget for at eliminere trusler.

Med udgangspunkt i de forhold, der er kommunikeret til den øverste ledelse, fastslår vi, hvilke forhold der var mest betydelige ved revisionen af regnskabet for den aktuelle periode og dermed er centrale forhold ved revisionen. Vi beskriver disse forhold i vores revisionspåtegning, medmindre lov eller øvrig regulering udelukker, at forholdet offentliggøres.

Erklæring om overholdelse af ESEF-forordningen

Som et led i revisionen af regnskabet for Djurslands Bank A/S har vi udført handlinger med henblik på at udtrykke en konklusion om, hvorvidt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2024, med filnavnet DJUR-2024-12-31-da.xhtml, er udarbejdet i overensstemmelse med EU-Kommissionens delegerede forordning 2019/815 om det fælles elektroniske rapporteringsformat (ESEF-forordningen), som indeholder krav til udarbejdelse af en årsrapport i XHTML-format.

Ledelsen har ansvaret for at udarbejde en årsrapport, som overholder ESEF-forordningen, herunder udarbejdelsen af en årsrapport i XHTML-format.

Vores ansvar er, baseret på det opnåede bevis, at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsrapporten i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med ESEF-forordningen, og at udtrykke en konklusion. Handlingerne omfatter kontrol af, om årsrapporten er udarbejdet i XHTML-format.

Det er vores opfattelse, at årsrapporten for Djurslands Bank A/S for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2024, med filnavnet DJUR-2024-12-31-da.xhtml, i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med ESEF-forordningen.

Herning, den 5. februar 2025

PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 3377 1231

Carsten Jensen Statsautoriseret revisor mne10954

Daniel Mogensen Statsautoriseret revisor mne45831

I Djurslands Bank elsker, dyrker, nørder, lever og ånder vi for boligområdet. Og for dig som kunde.

Årsregnskab Resultat- og totalindkomstopgørelse

(1.000 kr.)	Note	2024	2023
Resultatopgørelse
Renteindtægter	2	522.345	464.255
Renteudgifter	3	125.718	68.310
Netto renteindtægter		396.627	395.945
Udbytte af aktier m.v.		27.549	15.479
Gebyrer og provisionsindtægter	4	232.866	226.751
Afgivne gebyrer og provisionsudgifter		24.244	21.480
Netto rente- og gebyrindtægter		632.798	616.695
Kursreguleringer	5	37.968	39.401
Andre driftsindtægter		803	652
Udgifter til personale og administration	6	335.883	310.235
Af- og nedskrivninger på materielle aktiver		13.528	13.558
Andre driftsudgifter		445	618
Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v	7	-4.881	18.799
Resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder	17	747	992
Resultat før skat		327.341	314.529
Skat	12	80.098	75.153
Årets resultat		247.243	239.376
Totalindkomstopgørelse
Årets resultat jf. resultatopgørelsen		247.243	239.376
Ejendomsopskrivninger, tilbageførte		-775	-35
Anden totalindkomst efter skat		-775	-35

Årets totalindkomst		246.468	239.341
Forslag til resultatdisponering
Henlagt til opskrivningshenlæggelser, tilbageførte		-775	-35
Henlagt til lovpligtig reserve		747	589
Henlagt til udbytte for regnskabsåret		81.000	81.000
Henlagt til overført overskud		165.496	157.787
I alt anvendt		246.468	239.341

Årsregnskab Balance pr. 31. december

(1.000 kr.)	Note	2024	2023
Aktiver
Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker		1.746.080	1.488.373
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker	13	153.244	157.573
Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris	14	5.436.092	4.792.495
Obligationer til dagsværdi	15	3.818.900	3.646.682
Aktier m.v.	16	379.409	350.428
Kapitalandele i tilknyttede virksomheder	17	42.336	31.589
Aktiver tilknyttet puljeordninger	18	3.200.678	2.606.004
Grunde og bygninger, i alt		68.944	75.556
- Investeringsejendomme	20	1.927	1.927
- Domicilejendomme	21	62.561	66.685
- Domicilejendomme (Leasing)	23	4.456	6.945
Øvrige materielle aktiver	22	15.172	12.925
Aktuelle skatteaktiver		0	7.201
Udskudte skatteaktiver	24, 25	8.979	11.326
Andre aktiver		173.291	166.594
Periodeafgrænsningsposter		8.881	13.038
Aktiver i alt		15.052.006	13.359.785
Passiver
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker	26	93	0
Indlån og anden gæld	27	9.443.566	8.653.249
Indlån i puljeordninger		3.200.678	2.606.004
Udstedte obligationer til amortiseret kostpris	9	174.283	74.628
Aktuelle skatteforpligtelser		3.809	0
Andre passiver		337.270	243.600
Periodeafgrænsningsposter		5.218	5.685
Gæld i alt		13.164.917	11.583.165
Hensættelser til tab på garantier	7	10.357	11.783
Andre hensatte forpligtelser	7	3.911	4.233
Hensatte forpligtelser i alt		14.267	16.016

Efterstillede kapitalindskud	10	99.453	149.164
Efterstillede kapitalindskud i alt		99.453	149.164

Aktiekapital	28	27.000	27.000
Opskrivningshenlæggelser		9.839	10.614
Lovpligtige reserver		1.336	589
Overført overskud		1.654.193	1.492.236
Foreslået udbytte		81.000	81.000
Egenkapital i alt		1.773.369	1.611.440

Passiver i alt		15.052.006	13.359.785

Årsregnskab Egenkapitalopgørelse

(1.000 kr.)

	Aktiekapital	Opskrivnings henlæggelser*	Lovpligtige reserver**	Foreslået udbytte	Overført overskud	Total
Egenkapital 01.01.2023	27.000	10.649	0	27.000	1.334.342	1.398.992
Køb og salg af egne aktier, netto					107	107
Udloddet udbytte				-27.000		-27.000
Anden totalindkomst		-35				-35
Årets resultat			589	81.000	157.787	239.376
Egenkapital 31.12.2023	27.000	10.614	589	81.000	1.492.236	1.611.440
Køb og salg af egne aktier, netto					-8.180	-8.180
Øvrige egenkapitalposteringer (medarbejderaktier)***					4.641	4.641
Udloddet udbytte				-81.000		-81.000
Anden totalindkomst		-775				-775
Årets resultat			747	81.000	165.496	247.243
Egenkapital 31.12.2024	27.000	9.839	1.336	81.000	1.654.193	1.773.369

* Opskrivningshenlæggelser vedrører opskrivninger på domicilejendomme.

** Lovpligtige reserver vedrører opskrivningshenlæggelser på bankens datterselskab.

*** Djurslands Bank igangsatte 1. september 2024 et aktietilbagekøbsprogram henblik på nedsættelse af aktiekapital i banken med op til 25 mio.kr., samt etablering af medarbejderaktieordning med op til 10 mio. kr. Tilbagekøbsprogrammet løber frem til 31. august 2025. Tilbagekøbsprogrammet gennemføres i henhold til Safe-Harbour reguleringen. I perioden 1. september 2024 - 31. december 2024 er der tilbagekøbt 7.734 aktier med en samlet transaktionsværdi på 4.150 t.kr. I samme periode udgør den samlede værdi af medarbejderaktieordningen 4.641 t.kr. Der er i perioden ikke foretaget nogen nedsættelse af aktiekapitalen.

Aktiekapital

Antal aktier 2.700.000 à nominelt 10 kr.

	2024	2023
Egne aktier
Antal egne aktier (stk.)	17.881	10.676
Børskurs (kr.)	560	446
Børsværdi udgør (t.kr.)	10.013	4.761
Andel af egne aktier (pct.)	0,7	0,4

Aktionærer

Banken har ingen aktionærer med en meddelt aktieandel over 5%.

Årsregnskab Kapitalopgørelse

(1.000 kr.) 2024 2023

Risikoeksponering

Kreditrisiko	4.995.826	4.551.115
Markedsrisiko	633.060	598.438
Operationel risiko	1.048.952	890.077
Samlet risikoeksponering	6.677.838	6.039.630

Kapitalsammensætning
Egenkapital	1.773.369	1.611.440
Heraf foreslået udbytte	-81.000	-81.000
Aktiverede udskudte skatteaktiver	-8.979	-11.326
Fradrag for handelsramme på egne aktier	-40.000	-5.000
Aktuel udnyttelse af handelsramme på egne aktier	10.013	4.761
Fradrag for tilstrækkelig dækning af misligholdte eksponeringer (NPE)	-43.116	-40.779
Andre fradrag	-15.204	-13.296
Ikke væsentlige kapitalandele i den finansielle sektor	-168.064	-149.944
Egentlig kernekapital (CET 1)	1.427.019	1.314.856
Kernekapital (Tier 1)	1.427.019	1.314.856
Supplerende kapital (Tier 2)	99.453	149.164
Ikke væsentlige Tier 2 kapitalandele i den finansielle sektor	0	-9.500
Kapitalgrundlag	1.526.472	1.454.520
Senior Non-Preferred kapital (Tier 3)	174.278	74.628
NEP-kapitalgrundlag	1.700.750	1.529.148

Egentlig kernekapitalprocent	21,4%	21,8%
Kernekapitalprocent	21,4%	21,8%
Kapitalprocent	22,9%	24,1%
NEP-kapitalprocent	25,5%	25,3%

Noteoversigt

1	Hoved- og nøgletal	61
2	Renteindtægter	66
3	Renteudgifter	66
4	Gebyr og provisionsindtægter	66
5	Kursreguleringer	66
6	Udgifter til personale og administration	67
7	Nedskrivninger og hensættelser på tab	68
8	Stadie 3 nedskrivninger	71
9	Udstedte Obligationer	71
10	Efterstillede kapitalindskud	72
11	Revisionshonorar	72
12	Skat	73
13	Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker	73
14	Udlån og andre tilgodehavender samt eventualforpligtelser	73
15	Obligationer til dagsværdi	74
16	Aktier til dagsværdi	74
17	Kapitalandele i tilknyttede virksomheder	75
18	Aktiver tilknyttet puljeordninger	75
19	Mellemværende med tilknyttede virksomheder m.v	75
20	Investeringsejendomme	75
21	Domicilejendomme	75
22	Øvrige materielle aktiver	76
23	Leasingtager	76
24	Udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser	77
25	Fordeling af udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser	77
26	Gæld til kreditinstitutter og centralbanker	77
27	Indlån og anden gæld	77
28	Egenkapital - aktier	78
29	Afledte finansielle instrumenter	79
30	Eventualforpligtelser	83
31	Valutaeksponering	83
32	Finansielle risici og risikostyring	84
33	Dagsværdi af finansielle instrumenter	88
34	Renterisiko	89
35	Kreditrisiko	89
36	Kreditkvaliteten af udlån og andre tilgodehavender som ikke kreditforringet	93
37	Udlån i overtræk fordelt på branche	93
38	Følsomhed over for hver type af markedsrisiko	94
39	Regnskabsmæssige skøn	94
40	Nærtstående parter	95
41	Valg af bestyrelsesmedlemmer	96
42	Bestyrelsens og direktionens aktiebeholdninger i banken	96
43	Anvendt regnskabspraksis	97

Årsregnskab Noter

(1.000 kr.)	2024	2023	2022	2021	2020

1. Hoved og nøgletal

Resultatopgørelse
Netto renteindtægter	396.627	395.945	246.214	199.491	180.448
Netto rente- og gebyrindtægter	632.798	616.695	497.193	403.541	368.683
Kursreguleringer	37.968	39.401	-41.784	-754	4.057
Driftsudgifter	349.856	324.411	295.826	275.539	270.016
Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender	-4.881	18.799	1.189	-14.648	43.827
Resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder	747	992	996	936	928
Årets resultat før skat	327.341	314.529	160.769	143.351	60.378
Årets resultat	247.243	239.376	129.942	116.085	50.655
Balance
Aktiver
Kassebeholdninger og tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker	1.899.324	1.645.946	1.389.071	1.266.789	1.813.371
Udlån	5.436.092	4.792.495	4.678.829	4.195.401	3.709.838
Obligationer og aktier mv.	4.198.308	3.997.110	3.499.850	3.403.954	3.117.378
Aktiver tilknyttet puljeordninger	3.200.678	2.606.004	2.328.341	2.582.872	2.269.599
Øvrige aktiver	317.604	318.230	252.023	259.041	282.479
Aktiver i alt	15.052.006	13.359.785	12.148.114	11.708.057	11.192.665
Passiver
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker	93	0	0	1.709	80
Indlån og anden gæld	9.443.566	8.653.249	7.906.663	7.414.828	7.337.036
Indlån i puljeordninger	3.200.678	2.606.004	2.328.340	2.582.872	2.269.599
Øvrige gældsforpligtelser	534.847	339.928	365.255	367.686	363.640
Efterstillede kapitalindskud	99.453	149.164	148.864	49.711	49.611
Egenkapital	1.773.369	1.611.440	1.398.992	1.291.251	1.172.699
Passiver i alt	15.052.006	13.359.785	12.148.114	11.708.057	11.192.665
Ikke-balanceførte poster
Eventualforpligtelser	1.886.529	2.142.421	2.047.921	3.284.633	3.336.588

Noter
(1.000 kr.)		2024	2023	2022	2021	2020
1. Hoved- og nøgletal (fortsat)
Solvens og kapital
Kernekapitalprocent	%	21,4	21,8	22,9	19,2	19,3
Kapitalprocent (solvens)	%	22,9	24,1	25,5	20,1	20,2
NEP-kapitalprocent	%	25,5	25,3	27,0	21,4	20,2
Indtjening
Egenkapitalforrentning før skat *	%	19,3	20,9	12,0	11,6	5,2
Egenkapitalforrentning efter skat *	%	14,6	15,9	9,7	9,4	4,4
Afkastningsgrad	%	2,2	2,4	1,3	1,2	0,5
Indtjening pr. omkostningskrone		1,95	1,92	1,54	1,55	1,19
Basisindtjening pr. omkostningskrone		1,81	1,90	1,69	1,47	1,37
Markedsrisiko
Renterisiko	%	1,6	1,5	1,6	1,7	2,0
Valutaposition - indikator 1	%	1,1	1,5	1,6	1,7	1,3
Valutarisiko - indikator 2	%	0,0	0,0	0,0	0,0	0,0
Likviditet
Udlån plus nedskrivning ift. indlån	%	45,1	44,8	48,0	44,3	41,4
Liquidity Coverage Ratio (LCR)	%	452,3	491,7	414,7	357,2	388,5
Kreditrisiko
Summen af store eksponeringer **	%	67,8	81,7	72,8	74,2	75,0

Andel af tilgodehavende med nedsat rente % 0,1 0,1 0,1 0,1 1,0 Akkumuleret nedskrivningsprocent % 3,6 3,7 3,5 3,1 3,8 Årets nedskrivningsprocent % -0,1 0,2 0,0 -0,2 0,6 Årets udlånsvækst % 13,4 2,4 11,5 0,0 -10,9 Udlån i forhold til egenkapitalen 3,1 3,0 3,3 3,2 3,2

Årets resultat pr. aktie (á 10 kr.) kr. 92 89 46 43 19 Indre værdi pr. aktie *** kr. 661 599 520 480 436 Udbytte pr. aktie kr. 30,0 30,0 10,0 8,5 0,0 Børskurs/årets resultat pr. aktie 6,1 5,0 7,3 7,8 15,4 Børskurs/indre værdi pr. aktie 0,85 0,74 0,68 0,70 0,66 Børskurs kr. 560 446 352 336 288

* Beregnet udfra gennemsnitlig egenkapital.

** Beregningsformel fremgår af side 65.

Aktieafkast

*** Indre værdi beregnes som: egenkapital / (antal aktier - beholdning af egne aktier).

Hvad er mere oplagt end at servere iskolde is til de nyklækkede studenter, når de kommer forbi bankens hovedsæde i Grenaa? Det er en god tradition, og som byens lokale pengeinstitut er vi naturligvis på gaden denne dag for at møde de unge.

1. Hoved- og nøgletal (fortsat)

Formeloversigt

Nøgletal er opgjort efter Finanstilsynets vejledning til indberetning af nøgletal

	Kernekapital x 100
Kernekapitalprocent	Samlet risikoeksponering

Kapitalprocent (solvens)	Kapitalgrundlag x 100
	Samlet risikoeksponering

NEP-kapitalprocent	NEP-kapitalgrundlag x 100
	Samlet risikoeksponering
	Resultat før skat x 100
Egenkapitalforrentning før skat	Egenkapital (gns)
	Resultat efter skat x 100
Egenkapitalforrentning efter skat	Egenkapital (gns)

	Resultat før skat x 100
Afkastningsgrad*	Aktiver i alt

Indtjening pr. omkostningskrone	Indtægter**
	Omkostninger***

Basisindtjening pr. omkostningskrone*	Basisindtjening* Omkostninger **

	Renterisiko x 100
Renterisiko	Kernekapital
	Valutaindikator 1 x 100
Valutaposition - indikator 1	Kernekapital

Valutarisiko - indikator 2	Valutaindikator 2 x 100
	Kernekapital

Udlån plus nedskrivninger ifht. indlån	Udlån + nedskrivninger x 100
	Samlet indlån (inkl. puljer)

LCR (Liquidity Coverage Ratio)	Likviditetsbuffer (Likviditetsbeholdning + let realisable aktiver)
	Betalingsforpligtelser indenfor 30 dage

* Nøgletal indgår ikke i Finanstilsynets vejledning

** Netto rente- og gebyrindtægter, andre driftsindtægter og kursreguleringer.

*** Omkostninger består af personale- og administrationsudgifter, af- og nedskrivninger på anlægsaktiver, nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v. og andre driftsudgifter.

**** Netto rente- og gebyrindtægter og andre driftsindtægter.

***** Omkostninger består af personale- og administrationsudgifter, af- og nedskrivninger på anlægsaktiver og andre driftsudgifter.

1. Hoved- og nøgletal (fortsat)

Formeloversigt

Nøgletal er opgjort efter Finanstilsynets vejledning til indberetning af nøgletal m.v.

	20 største eksponeringer x 100
Summen af store eksponeringer	Egentlig kernekapital (CET1)

Andel af tilgodehavender med nedsat rente	Tilgodehavender med nedsat rente x 100
	Udlån + garantier + nedskrivninger
	Akkumulerede nedskrivninger på udlån x 100
Akkumuleret nedskrivningsprocent	udlån + garantier + nedskrivninger
	Årets nedskrivninger på udlån x 100
Årets nedskrivningsprocent	udlån + garantier + nedskrivninger
	(udlån ultimo - udlån primo) x 100
Årets udlånsvækst	Udlån primo året
	Udlån
Udlån i forhold til egenkapital	Egenkapital
	Årets resultat
Årets resultat pr. aktie	Gennemsnitlig antal aktier (stk.)
	Egenkapital
Indre værdi pr. aktie	Antal aktier - beholdning af egne aktier
	Børskurs ultimo året
Børskurs/årets resultat pr. aktie	Årets resultat pr. aktie
	Børskurs ultimo året
Børskurs/indre værdi pr. aktie	Indre værdi

Definitioner	Udgifter til personale og administration (2024: 335.883 t.kr.)
Driftsudgifter (2024: 349.856 t.kr.)	+ Af- og nedskrivninger på anlægsaktiver (2024: 13.528 t.kr.)

	+ Andre driftsudgifter (2024: 445 t.kr.)

Basisresultat (2024: 283.745 t.kr.)	Resultat før skat (2024: 327.341 t.kr.) - Kursreguleringer (2024 : 37.968 t.kr.) + Nedskrivninger (2024: -4.881 t.kr.) - Resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder (2024: 747 t.kr.)

(1.000 kr.) 2024 2023

2. Renteindtægter

Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker	50.563	41.708
Udlån og andre tilgodehavender	334.028	295.233
Obligationer	128.515	111.620
Afledte finansielle instrumenter i alt	1.688	2.071
heraf
- Rentekontrakter	1.688	2.071
Øvrige renteindtægter	7.551	13.622
Renteindtægter i alt	522.345	464.255
3. Renteudgifter
Kreditinstitutter og centralbanker	240	226
Indlån og anden gæld	109.297	53.305
Udstedte obligationer	4.448	3.899
Efterstillede kapitalindskud	11.289	10.740
Øvrige renteudgifter	444	140
Renteudgifter i alt	125.718	68.310
4. Gebyrer og provisionsindtægter
Værdipapirhandel og depoter	54.130	54.118
Betalingsformidling	31.213	27.252
Lånesagsgebyrer	80.393	76.328
Garantiprovision	18.324	18.960
Øvrige gebyrer og provisioner	48.806	50.093
Gebyrer og provisionsindtægter i alt	232.866	226.751
5. Kursreguleringer
Obligationer	16.413	14.588
Aktier	16.391	21.110
Valuta	5.282	3.662
Rente- og aktiekontrakter samt afledte finansielle instrumenter	-118	41
Aktiver tilknyttet puljeordninger	386.111	237.923
Indlån i puljeordninger	-386.111	-237.923
Kursreguleringer i alt	37.968	39.401

(1.000 kr.)	2024	2023

6. Udgifter til personale og administration

Personaleudgifter 195.080 181.987 Øvrige administrationsudgifter 138.233 126.044 Udgifter til personale og administration i alt 335.883 310.235 Personaleudgifter Lønninger 146.678 140.328 Pensioner 17.472 16.469 Medarbejderaktieordning 4.641 - Udgifter til social sikring 1.522 1.373 Afgifter 24.767 23.817 I alt 195.080 181.987 Udbetalte vederlag modsvarer de optjente vederlag. Inkl. direktionen Djurslands Bank igangsatte pr. 1. september 2024 en medarbejderaktieordning til samtlige medarbejdere inkl. direktionen, hvor det kunne vælges at få op til 20% af lønnen udbetalt som aktier (bruttoløns- ordning). Medarbejderaktieordningen løber frem til 31. august 2025, og aktierne bliver tildelt hver 3. måned på basis af lukkekursen på tildelingsdagen. Det gennemsnitlige antal beskæftigede i regnskabsåret Omregnet til heltid efter ATP-metoden 240,6 232,8 Omregnet til heltid efter arbejdstidsprocenter 229,2 221,1 Lønninger og vederlag til bestyrelse, repræsentantskab og direktion Fast vederlag - Bestyrelse 2.185 1.886 - Repræsentantskab 332 318 * Der er ingen pensionsforpligtelser, og der er ikke ydet variable vederlag. Redegørelse for sammenhængen mellem vederlaget, og selskabs strategi og relevant mål fremgår af bankens lønpolitik. Der ydes ikke honorar fra bankens datterselskab. Grundet GDPR reglerne må direktionens og bestyrelsesmedlemmernes individuelle vederlag ikke længere fremgå af årsrapporten. Disse fremgår nu af bankens vederlagsrapport der er tilgængelig på bankens hjemmeside: djurslandsbank.dk/vederlagsrapport2024. Antal direktionsmedlemmer 1,0 1,3 Antal bestyrelsesmedlemmer 9,0 9,0 Øvrige ansatte med væsentlig indflydelse på bankens risikoprofil Fast vederlag Løn, fri bil, pension m.v. 9.192 10.896 Antal ansatte med væsentlig indflydelse på bankens risikoprofil 8,0 7,3	Vederlag til bestyrelse og repræsentantskab	2.571	2.204

* Der er ikke ydet variable vederlag.

(1.000 kr.) 2024 2023

7. Nedskrivninger og hensættelser til tab

Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender til amortiseret kostpris

Stadie 1 nedskrivninger (fravær af betydelig stigning i kreditrisiko)

Nedskrivninger primo	24.821	14.260
Periodens nedskrivninger, netto	-621	10.561
Stadie 1 nedskrivninger ultimo	24.200	24.821

Stadie 2 nedskrivninger (betydelig stigning i kreditrisiko)
Nedskrivninger primo	82.661	61.550
Periodens nedskrivninger, netto	-9.823	21.111
Stadie 2 nedskrivninger ultimo*	72.838	82.661

Stadie 2 svag nedskrivninger (betydelige økonomiske vanskeligheder)
Nedskrivninger primo	48.004	40.459
Periodens nedskrivninger, netto	79	7.545
Stadie 2 nedskrivninger ultimo*	48.083	48.004

Stadie 3 nedskrivninger (kreditforringet)
Nedskrivninger primo	101.472	116.784
Periodens nedskrivninger	16.298	-14.210
Tidligere nedskrevet, nu endeligt tabt	-871	-1.102
Stadie 3 nedskrivninger ultimo	116.899	101.472
Banken har ingen udlån der var kreditforringet ved første indregning.

Samlede akkumulerede nedskrivning på udlån og tilgodehavender til amortiseret kostpris	262.020	256.958

(1.000 kr.) 2024 2023

7. Nedskrivninger og hensættelser til tab (fortsat)

Hensættelser til tab på uudnyttede kreditrammer og lånetilsagn
Stadie 1 hensættelser (fravær af betydelig stigning i kreditrisiko)
Hensættelser primo	2.073	1.245
Periodens hensættelser, netto	204	828
Stadie 1 hensættelser ultimo	2.278	2.073
Stadie 2 hensættelser (betydelig stigning i kreditrisiko)
Hensættelser primo	1.025	799
Periodens hensættelser, netto	-542	226
Stadie 2 hensættelser ultimo	483	1.025
Stadie 2 svag hensættelser (betydelige økonomiske vanskeligheder)
Hensættelser primo	1.134	907
Periodens hensættelser, netto	16	227
Stadie 2 hensættelser ultimo	1.150	1.134

Samlede akkumulerede hensættelser til tab på uudnyttede kreditrammer og lånetilsagn	3.911	4.233

Hensættelser til tab på garantier

Stadie 1 hensættelser (fravær af betydelig stigning i kreditrisiko)

Hensættelser primo	4.226	2.332
Periodens hensættelser, netto	788	1.894
Stadie 1 hensættelser ultimo	5.014	4.226
Stadie 2 hensættelser (betydelig stigning i kreditrisiko)
Hensættelser primo	590	1.195
Periodens hensættelser, netto	-469	-605
Stadie 2 hensættelser ultimo	121	590
Stadie 2 svag hensættelser (betydelige økonomiske vanskeligheder)
Hensættelser primo	1.682	1.805
Periodens hensættelser, netto	-510	-123
Stadie 2 hensættelser ultimo	1.172	1.682

(1.000 kr.) 2024 2023

7. Nedskrivninger og hensættelser til tab (fortsat)

Hensættelser til tab på garantier (fortsat)

Stadie 3 hensættelser (kreditforringet)

Hensættelser primo	5.285	4.335
Periodens hensættelser, netto	-1.236	950
Stadie 3 hensættelser ultimo	4.049	5.285

Samlede akkumulerede hensættelser til tab på garantier	10.357	11.783
Nedskrivnings- og hensættelsessaldo i alt, ultimo	276.287	272.974
Der er ingen nedskrivninger på tilgodehavender hos kreditinstitutter og andre poster med kreditrisiko.
Udvikling i nedskrivninger og hensættelser til tab Den samlede nedskrivnings- og hensættelsessaldo er i år 2024 steget med 3,3 mio. kr., svarende til en stigning på 1,2%. Ændringen i den samlede nedskrivnings- og hensættelsessaldo kan henføres til et fald på 7,9 mio. kr. i de modelberegnede nedskrivninger i stadie 1 og stadie 2 samt en stigning i de individuelle nedskrivninger på 11,2 mio. kr. Det ledelsesmæssige skøn er uændret på kr. 75 mio., der er fordelt med 60,2 mio. kr. i stadie 2-normal og 14,8 mio. kr. i stadie 2-svag. Der er mindre forskydninger i bankens nedskrivninger og hensættelser i stadie 1, mens nedskrivninger og hensættelser i stadie 2-normal er faldet med 10,8 mio. kr. Den samlede saldo for nedskrivninger og hensættelser i stadie 2-svag udviser et mindre fald, der dog dækker over forskydninger, som primært kan henføres til enkelte kundeforhold, samt en ændret fordeling af det ledelsesmæssige skøn i henholdsvis stadie 2-normal og stadie 2-svag.
Nedskrivninger og hensættelser i stadie 1, stadie 2-normal og stadie 2-svag er faldet med i alt 10,9 mio. kr., mens nedskrivninger og hensættelser i stadie 3 er steget med 14,2 mio. kr.
Årets udgiftsførte nedskrivninger og hensættelser til tab indregnet i resultatopgørelsen.
Årets nedskrivninger på udlån, netto	5.933	25.007
Årets hensættelser til tab på garantier, uudnyttede kreditrammer og lånetilsagn, netto	-1.749	3.398
Tab uden forudgående nedskrivninger	148	454
Indgået på tidligere afskrevne fordringer	-434	-660
Rente på kunder med nedskrivninger	-8.778	-9.400
Indregnet i resultatopgørelsen	-4.881	18.799

(1.000 kr.)	2024	2024	2023	2023

8. Stadie 3 nedskrivninger

	Udlån før nedskrivning	Nedskrivning	Udlån før nedskrivning	Nedskrivning
Branchefordeling af udlån med stadie 3 nedskrivninger
Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Erhverv	54.895	32.074	49.901	28.561
Erhverv i alt ekskl. landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Erhverv	73.897	41.152	59.534	28.809
Erhverv i alt	128.792	73.226	109.434	57.370
Private	68.454	43.673	63.497	44.103
Total	197.246	116.899	172.932	101.473

2024 2023

Værdien af sikkerheder på stadie 3 udlån*
Sikkerhed i fast ejendom	67.204	59.518
Sikkerhed i driftsmidler	12.758	7.892
Sikkerhed i værdipapirer og indeståender	385	4.049
I alt	80.347	71.459

	2024	2024	2024	2023	2023	2023
	Udlån før	nedskrivning Sikkerheder* Nedskrivning		Udlån før	nedskrivning Sikkerheder* Nedskrivning
Årsager til stadie 3 nedskrivninger på udlån
Konkurs/rekonstruktion	9.966	4.761	5.169	319	0	359
Betydelige økonomiske vanskeligheder	166.533	67.710	98.306	154.511	64.549	89.659
Krisebetinget omlægning	4.178	0	4.791	3.841	0	4.137
Andre årsager	16.569	7.876	8.633	14.261	6.910	7.318
Total	197.246	80.347	116.899	172.932	71.459	101.473

* Værdien af sikkerheder opgøres, som dagsværdien fratrukket forventede omkostninger ved overtagelse og realisation.

Værdien af sikkerheder er opgjort uden overskydende sikkerhed.

2024 2023

9. Udstedte obligationer

Senior obligation (Tier 3) på nominelt DKK 75 mio.	75.000	75.000
Udstedt 23. juni 2021.
Forfald 23. juni 2026 med mulighed for førtidsindfrielse 4 år efter udstedelsen.
Rentesats: Variabel rente svarende til CIBOR 6 + 1,5% p.a.
Gældende rentesats	4,2%	5,5%
Heraf indregnet i NEP-kapitalgrundlaget til dækning af NEP-tillægget	74.778	74.628

Afholdte omkostninger i regnskabsåret:
Renteudgifter	4.070	3.750
Periodiseret stiftelsesomkostninger	150	150
I alt	4.220	3.900

(1.000 kr.) 2024 2023

9. Udstedte obligationer (fortsat)

Lånekapital (Tier 3) på nominelt DKK 100 mio.	100.000	-
Optaget 17. December 2024
Forfald 17. December 2031 med mulighed for førtidsindfrielse 5 år efter udstedelsen.
Rentesats: CIBOR 12 + 2,70% p.a., dog således at den samlede rente ikke kan blive mindre end 0%.
Gældende rentesats	5,4%	-

Heraf indregnet i kapitalgrundlaget	99.505	-
Afholdte omkostninger i regnskabsåret:
Renteudgifter	223	-
Periodiseret stiftelsesomkostninger	5	-
I alt	228	-
10. Efterstillede kapitalindskud
Efterstillede kapitalindskud er ansvarlig lånekapital som i tilfælde af likvidation eller konkurs er efterstillet almindelige kreditorkrav.
Lånekapital (Tier 2) på nominelt DKK 50 mio.	-	50.000
Optaget 17. december 2019 og indfriet den 17. december 2024
Forfald 17. december 2029 med mulighed for førtidsindfrielse 5 år efter udstedelsen.
Rentesats: CIBOR 6 + 2,9% p.a., dog således at den samlede rente ikke kan blive mindre end 0%.
Gældende rentesats	-	6,8%

Heraf indregnet i kapitalgrundlaget	-	49.911
Afholdte omkostninger i regnskabsåret:
Renteudgifter	3.304	3.150
Periodiseret stiftelsesomkostninger	89	100
I alt	3.393	3.250
Lånekapital (Tier 2) på nominelt DKK 100 mio.	100.000	100.000
Optaget 26. september 2022.
Forfald 26. september 2032 med mulighed for førtidsindfrielse 5 år efter udstedelsen.
Rentesats: CIBOR 6 + 3,75% p.a., dog således at den samlede rente ikke kan blive mindre end 0%.
Gældende rentesats	7,0%	7,9%

Heraf indregnet i kapitalgrundlaget	99.453	99.253
Afholdte omkostninger i regnskabsåret:
Renteudgifter	7.693	7.290
Periodiseret stiftelsesomkostninger	200	200
I alt	7.893	7.490
11. Revisionshonorar
PwC
Lovpligtig revision af årsregnskabet	862	791
Honorar for andre erklæringsopgaver med sikkerhed*	151	200
Andre ydelser**	0	19
Samlet revisionshonorar	1.013	1.010

* Andre erklæringer med sikkerhed omfatter erklæringer over for offentlige myndigheder og samarbejdspartnere.

** Andre ydelser vedrører kontrol af bankens vederlagsrapport og diverse løbende rådgivning.

Banken har en intern revisionsafdeling.

Skat*

(1.000 kr.) 2024 2023

Beregnet skat af årets skattepligtige indkomst	78.396	68.464
Ændring i udskudt skat	2.347	7.317
Reguleringer vedrørende tidligere år	-645	-628
Skat af årets resultat	80.098	75.153
Effektiv skatteprocent
Den aktuelle skatteprocent	26,0%	25,2%
Ikke-skattepligtige indtægter og ikke-fradragsberettigede udgifter**	-1,2%	-1,0%
Reguleringer vedrørende tidligere år	-0,2%	-0,2%
Andet	-0,1%	-0,1%
Effektiv skatteprocent	24,5%	23,9%
* Fra skatteåret 2024 øges pengeinstitutters beskatning, da det i 2023 indført Samfundsbidrag, som skal være med til at finansiere "Arne pensionen" stiger. Dette medfører, at beskatningsgrundlaget øges ved at dividere med 22% og herefter gange med 26% i 2024, hvor faktoren var 25,2% i 2023. ** De ikke-skattepligtige indtægter og fradrag stammer hovedsageligt fra gevinst på unoterede anlægsaktier. 13. Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker
Tilgodehavender hos centralbanker	0	0
Tilgodehavender hos kreditinstitutter	153.244	157.573
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker i alt	153.244	157.573

Fordelt efter restløbetid
Til og med 3 måneder	153.244	157.573
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker i alt	153.244	157.573
14. Udlån og andre tilgodehavender samt eventualforpligtelser
Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris *	5.436.092	4.792.495
Udlån og andre tilgodehavender i alt	5.436.092	4.792.495
* Heraf udgør leasing tilgodehavender 103,7 mio. kr. (2023: 79,6 mio. kr.).
Fordelt efter restløbetid
På anfordring	347.006	337.949
Til og med 3 måneder	278.122	364.883
Over 3 måneder og til og med 1 år	926.401	742.168
Over 1 år og til og med 5 år	1.094.237	943.427
Over 5 år	2.790.326	2.404.068
Udlån og andre tilgodehavender i alt	5.436.092	4.792.495

Specifikation af bruttoudlån
Udlån og tilgodehavender før nedskrivning	5.698.112	5.049.453
Nedskrivning	-262.020	-256.958
Udlån og andre tilgodehavender i alt	5.436.092	4.792.495
Bruttoudlån og eventualforpligtelser
Udlån og tilgodehavender før nedskrivning	5.698.112	5.049.453
Eventualforpligtelser før hensættelser jf. note 30	1.896.886	2.154.204
Bruttoudlån og eventualforpligtelser i alt	7.594.998	7.203.657

(1.000 kr.) 2024 2023

14. Udlån og andre tilgodehavender samt eventualforpligtelser (fortsat)

	Gruppering af bruttoudlån og eventualforpligtelser på sektorer og brancher (i procent)
--	----------------------------------------------------------------------------------------	--

Offentlige myndigheder	0,1	0,1
Erhverv
- Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri	5,8	6,3
- Planteavl	3,4	3,1
- Svinebrug	0,9	1,7
- Kvægbrug	0,7	0,6
- Øvrigt landbrug, jagt og skovbrug	0,7	0,9
- Fiskeri	0,0	0,0
- Industri og råstofindvinding	2,4	1,8
- Energiforsyning	1,3	0,7
- Bygge- og anlæg	1,9	3,3
- Handel	2,2	2,4
- Transport, hoteller og restauranter	1,4	1,5
- Information og kommunikation	0,7	0,7
- Finansiering og forsikring	1,7	2,9
- Fast ejendom	8,1	8,0
- Øvrige erhverv	6,5	7,5
I alt erhverv	32,0	34,9
Private	68,0	65,1
Total	100,0	100,0
15. Obligationer til dagsværdi
Statsobligationer	0	146.175
Realkreditobligationer	3.747.669	3.500.507
Kommunekredit obligationer	71.231	0
Obligationer i alt	3.818.900	3.646.682
Banken har deponeret i alt 48 mio. kr. i obligationer på Euronext Securities konto i Nationalbanken (2023: 49 mio. kr.) . Derudover har Nationalbanken sikkerhed i hele bankens obligationsbeholdning, men denne sikkerhed er ikke anvendt i 2024, da banken har haft tilstrækkelige midler på foliekontoen i Nationalbanken til at afvikle clearing og Euronnext Securities afvikling mv.
16. Aktier til dagsværdi
Børsnoterede på Nasdaq Copenhagen	27.887	28.827
Unoterede aktier	5.695	5.128
Sektoraktier	345.827	316.474
Aktier i alt	379.409	350.428

(1.000 kr.) 2024 2023

17. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder

Djurs-Invest ApS, Grenaa
- Ejerandel	100%	100%
- Egenkapital	42.336	31.589
- Kapitalforhøjelse	10.000	0
Resultat	747	992
På grund af selskabets uvæsentlige balance og aktivitet udarbejdes der ikke koncernregnskab.
18. Aktiver tilknyttet puljeordninger
Investeringsforeninger:*
- Kontoinvest Rente	851	0
- Kontoinvest 10	136.144	135.029
- Kontoinvest 30	1.371.952	1.225.403
- Kontoinvest 55	1.105.838	842.879
- Kontoinvest 75	523.716	389.099
- Kontoinvest Aktier	62.176	13.593
Aktiver i alt	3.200.678	2.606.004
* Investeringsforeningerne indeholder aktier og obligationer. Navnet på investeringsforeningerne indikerer aktieandelen. 19. Mellemværender med tilknyttede virksomheder m.v.
Indlån i alt	4.568	5.781
20. Investeringsejendomme
Dagsværdi primo	1.927	1.927
Dagsværdi ultimo	1.927	1.927
Der er ikke anvendt eksterne vurderingseksperter.
21. Domicilejendomme
Omvurderet værdi primo	66.685	72.601
Tilgang i årets løb	12.986	0
Afgang i årets løb	-10.013	0
Afskrivning	-977	-1.020
Afgang afskrivning	28	0
Værdiændringer, som i løbet af året er indregnet i anden totalindkomst	-775	-35
Værdiændringer, som i løbet af året er indregnet i resultatopgørelsen	-5.373	-4.860
Omvurderet værdi ultimo	62.561	66.685

Der er ikke anvendt eksterne vurderingseksperter.

(1.000 kr.)	2024	2023

22. Øvrige materielle aktiver

Samlet kostpris primo	52.666	65.421
Tilgang	6.963	3.123
Afgang	0	-15.878
Samlet kostpris ultimo	59.629	52.666

Af- og nedskrivninger primo	39.741	48.531
Årets afskrivninger	4.716	5.147
Årets ned- og afskrivninger på afhændede aktiver	0	-13.937
Af- og nedskrivninger ultimo	44.457	39.741

Bogført værdi ultimo	15.172	12.925

23. Leasingtager
Djurslands Bank er leasingtager i en række leasingkontrakter, som indregnes i bankens balance
som leasingaktiver under posterne domicilejendomme, lejede og øvrige materielle aktiver, lejede.
Den tilhørende leasingforpligtelsen er indregnet under andre passiver.
Leasingaktiver
Domicilejendomme, lejede *
Indregnet leasingaktiv pr. 1. januar	6.945	9.441
Afskrivninger	-2.489	-2.496
Leasingaktiver i alt	4.456	6.945
* Bankens væsentligste leje/leasingaftale vedrører bankens domicilejendom i Risskov og Højbjerg
indgår ikke i noten, da aftalerne er indgået med datterselskabet Djurs-Invest ApS og er
derved indregnede i bankens balance via kapitalandele i tilknyttede virksomheder.

Leasingforpligtelser
Forfald af leasingforpligtelser
0-1 år	566	2.481
1-5 år	3.929	4.489
Leasingforpligtelser i alt	4.495	6.970

(1.000 kr.) 2024 2023

24. Udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser

Udskudt skatteforpligtelse primo	11.326	16.681
Ændringer vedrørende tidligere år	0	1.961
Ændring i årets udskudte skat	-2.347	-7.316
Udskudt skatteaktiver og skatteforpligtelser ultimo	8.979	11.326

	2024	2024	2023	2023
	Udskudte skatteaktiver	Udskudte skatte forpligtelser	Udskudte skatteaktiver	Udskudte skatte forpligtelser
25. Fordeling af udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser
Materielle aktiver	76	678	457	900
Periodiserede gebyr- og provisionsindtægter	10.423	0	10.475	0
Øvrige	577	1.418	2.697	1.403
Udskudt skat i alt	11.075	2.096	13.629	2.303

	2024	2023
26. Gæld til kreditinstitutter og centralbanker
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker i alt	93	0

Fordelt efter restløbetid
Anfordringsgæld	93	0
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker i alt	93	0
27. Indlån og anden gæld
Anfordring	8.861.331	7.803.620
Indlån med opsigelsesvarsel	56.859	65.498
Tidsindskud	115.908	379.271
Særlige indlånsformer	409.468	404.860
Indlån i alt	9.443.566	8.653.249
Fordelt på restløbetid
På anfordring	8.943.860	7.893.250
Til og med 3 måneder	101.246	248.601
Over 3 måneder og til og med 1 år	20.930	134.970
Over 1 år og til og med 5 år	68.446	62.870
Over 5 år	309.084	313.558
Indlån i alt	9.443.566	8.653.249

(1.000 kr.) 2024 2023

28. Egenkapital - aktier

Aktiernes antal à kr. 10	2.700.000	2.700.000
Aktiernes pålydende værdi udgør 27 mio. kr

Antal af egne aktier primo (stk.)	10.676	10.676
Køb	299.391	246.656
Salg	-292.186	-246.656
Antal af egne aktier ultimo (stk.)	17.881	10.676

Pålydende værdi af egne aktier primo	107	107
Køb / salg netto	72	0
Pålydende værdi af egne aktier ultimo (t.kr.)	179	107

Egne aktiers andel af aktiekapitalen primo (%)	0,4%	0,4%
Køb / salg netto	0,3%	0,0%
Egne aktiers andel af aktiekapitalen ultimo (%)	0,7%	0,4%

Samlet købssum	109.473	75.683
Samlet salgssum	102.115	75.682

På den ordinære generalforsamling anmoder banken aktionærerne om tilladelse til at måtte erhverve op til 10% af bankens aktiekapital.

Banken har efterfølgende ansøgt og fået tilladelse fra Finanstilsynet til en ramme for besiddelse af egne aktier for en markedsværdi op til 40 mio. kr. Hvoraf 35 mio. kr. vedrører et iværksat aktietilbagekøbsprogram med to formål. Henholdsvis op til 25 mio. kr. med henblik på annullering af disse på en senere generalforsamling og op til 10 mio. kr. til brug for en medarbejderaktieordning.

(1.000 kr.)	2024	2024	2024	2024

29. Afledte finansielle instrumenter

Banken anvender valuta- og renteterminskontrakter, samt rente- og valutaswaps. De finansielle instrumenter er anvendt til afdækning af kundernes forretninger i forholdet 1:1, samt til afdækning af bankens porteføjle af fastrentelån.

Nominel	Netto	Positiv	Negativ
værdi	markedsværdi	markedsværdi	markedsværdi

Valutakontrakter, termin salg

Til og med 3 måneder	23.492	48	527	479
Over 3 måneder og til og med 1 år	36.940	81	840	759
I alt	60.432	129	1.367	1.238
Valutaswaps
Til og med 3 måneder	50.005	-61	21	82
Over 3 måneder og til og med 1 år	37.300	-22	0	22
I alt	87.305	-83	21	104
Valutakontrakter og -swaps i alt	147.737	46	1.388	1.342

Rentekontrakter, termin køb
Til og med 3 måneder	159.480	353	637	284
Over 3 måneder og til og med 1 år	10.831	26	42	16
I alt	170.311	379	680	300

Rentekontrakter, termin salg
Til og med 3 måneder	159.480	-8	406	413
Over 3 måneder og til og med 1 år	10.831	-4	34	38
I alt	170.311	-12	440	452
Renteswaps
Til og med 3 måneder	5.000	45	45	0
Over 3 måneder og til og med 1 år	4.700	35	35	0
Over 1 år og til og med 5 år	91.079	125	2.269	2.144
Over 5 år	46.873	3.050	3.994	944
I alt	147.652	3.256	6.344	3.088

Rentekontrakter og swaps i alt	488.274	3.623	7.463	3.839

(1.000 kr.)	2024	2024	2024	2024

29. Afledte finansielle instrumenter (fortsat)

	Nominel værdi	Netto markedsværdi	Positiv markedsværdi	Negativ markedsværdi
Uafviklede spotforretninger
Valutaforretninger, køb	2.450	-5	1	6
Valutaforretninger, salg	100	0	0	0
Terminer/futures, køb	2.983	0	0	0
Terminer/futures, salg	0	0	0	0
Renteforretninger, køb	20.585	-9	1	10
Renteforretninger, salg	23.445	56	56	0
Aktieforretninger, køb	132	-71	18	89
Aktieforretninger, salg	132	66	84	18
I alt	49.827	38	162	123
Samlet
Valutakontrakter og -swaps i alt	147.737	46	1.388	1.342
Rentekontrakter og -swaps i alt	488.274	3.624	7.463	3.839
Spot i alt	49.827	38	162	123
Samlet i alt	685.839	3.708	9.012	5.304

Noter
(1.000 kr.)	2023	2023	2023	2023
29. Afledte finansielle instrumenter (fortsat)
	Nominel værdi	Netto markedsværdi	Positiv markedsværdi	Negativ markedsværdi
Valutakontrakter, termin salg
Til og med 3 måneder	3.513	5	50	45
I alt	3.513	5	50	45
Valutaswaps
Til og med 3 måneder	1.044	0	0	0
Over 3 måneder og til og med 1 år	65.025	-807	35	842
I alt	69.582	-802	85	887
Valutakontrakter og -swaps i alt	69.582	-802	85	887
Rentekontrakter, termin køb
Til og med 3 måneder	184.807	2.486	2.543	57
Over 3 måneder og til og med 1 år	13.649	273	294	21
I alt	198.456	2.759	2.837	78
Rentekontrakter, termin salg
Til og med 3 måneder	184.807	-2.090	133	2.223
Over 3 måneder og til og med 1 år	13.649	-241	32	273
I alt	198.456	-2.331	165	2.496
Renteswaps
Til og med 3 måneder	9.345	90	90	0
Over 3 måneder og til og med 1 år	37.936	10	279	269
Over 1 år og til og med 5 år	86.067	1.427	3.465	2.038
Over 5 år	49.030	4.042	4.976	934
I alt	182.378	5.569	8.810	3.241
Rentekontrakter og -swaps i alt	579.290	5.997	11.812	5.815

Noter
(1.000 kr.)	2023	2023	2023	2023
29. Afledte finansielle instrumenter (fortsat)
	Nominel værdi	Netto markedsværdi	Positiv markedsværdi	Negativ markedsværdi
Uafviklede spotforretninger
Valutaforretninger, køb	365	2	2	0
Valutaforretninger, salg	5.549	-3	2	5
Terminer/futures, køb	205	1	1	0
Terminer/futures, salg	87	0	0	0
Renteforretninger, køb	41.299	583	604	21
Renteforretninger, salg	41.299	-499	60	559
Aktieforretninger, køb	324	-30	16	46
Aktieforretninger, salg	324	34	49	15
I alt	89.452	88	734	646
Samlet
Valutakontrakter og -swaps i alt	69.582	-802	85	887
Rentekontrakter og -swaps i alt	579.290	5.997	11.812	5.815
Spot i alt	89.452	88	734	646

Samlet i alt 738.324 5.283 12.631 7.348

(1.000 kr.)	2024	2023

30. Eventualforpligtelser

Finansgarantier	936.069	576.554
Tabsgarantier for realkreditudlån	225.582	618.979
Tinglysnings- og konverteringsgarantier	651.666	857.535
Øvrige eventualforpligtigelser	83.569	101.136
Hensættelser til tab på garantier	-10.357	-11.783
Eventualforpligtigelser i alt	1.886.529	2.142.421
Banken deltager i et it-samarbejde med andre banker via it-centralen Bankdata. En udtræden herfra vil med føre betaling af udtrædelsesgodtgørelse på 154 mio. kr. opgjort pr. 31.12.2024. Udtrædelsesgodtgørelsen opgøres ud fra bankens bidrag til Bankdatas fællesskabsomsætning i 2,5 år, samt en beregnet udtrædelses godtgørelse af individuelle udviklingsopgaver med 2 års omsætning. Banken er i lighed med resten af den danske pengeinstitutsektor forpligtet til at foretage indbetalinger til Garantiformuen og Afviklingsformuen.
31. Valutaeksponering
Valutafordeling på hovedvalutaer (netto)
EUR	10.448	11.049
GBP	828	148
CHF	370	1.541
NOK	647	385
USD	621	2.463
SEK	424	1.141
CAD	189	401
JPY	159	244
Øvrige valutaer	2.005	2.476
Totalt	15.691	19.848

Valutaindikator 1 i procent af kernekapital (valutaposition)*	1,1%	1,5%
Valutaindikator 2 i procent af kernekapital (valutarisiko)**	0,00	0,0%

* Valutaindikator 1 opgøres som summen af den største numeriske værdi af aktiver (lang position) eller nettogæld. Indikator 1 viser et mål for den samlede valutarisiko.

** Valutaindikator 2 er baseret på en statistisk metode, der er udtryk for den samlede tabsrisiko.

32. Finansielle risici og risikostyring

Banken er eksponeret over for følgende finansielle risici:

Kreditrisici
Markedsrisici
Likviditetsrisici

Kreditrisici

Kreditrisikoen udtrykker risikoen for, at den ene part i et låneforhold eller en finansiel forretning påfører den anden part et tab som følge af manglende overholdelse af en forpligtelse.

Styring af kreditrisikoen udgør et væsentligt område i bankens risikostyring, idet udlån udgør langt den største del af bankens aktivside.

Kreditafdelingens overvågning af kreditpolitikken og styring af kreditrisici gennemføres ved en tæt løbende og periodisk rapportering samt en løbende eksponeringsopfølgning. Kreditafdelingens løbende og periodiske rapportering til direktion og bestyrelse omfatter bankens samlede kreditrisici, opdelt på sags-, kunde-, segment- og brancheniveau.

Herudover rapporteres løbende om udviklingen i overtræk, restancer, nedskrivninger og nødlidende eksponeringer.

Banken påtager sig kreditrisici med udgangspunkt i en fastlagt kreditpolitik. I bankens kreditpolitik lægges der afgørende vægt på risikospredning.

Spredningen på kunder, segmenter og brancher indgår som en del af kreditstyringen, så ingen enkelteksponeringer eller -brancher udgør en risiko for bankens eksistens..

(Branchefordelingen - se note 35)

I kreditpolitikken indgår følgende:

Banken ønsker som hovedregel ikke eksponeringer, der overstiger 10% af det justerede kapitalgrundlag. Undtagelser herfra sker udelukkende i allerede etablerede kundeforhold inden for bankens overordnede markedsområde, maksimeret til 150 mio. kr. og en blanco andel på 100 mio. kr. pr. konsoliderede eksponering, dog undtaget offentlige institutioner uden politisk fastlagt øvre maksimum.
Summen af de 20 største eksponeringer, i henhold til opgørelsen i Finanstilsynets tilsynsdiamant, må sammenlagt maksimalt udgøre 160% af bankens kernekapital (CET1).
Det tilstræbes, at ingen enkeltbrancher udgør mere end 10% af bankens samlede kreditportefølje. For landbrug, fast ejendom og offentlige myndigheder er grænsen 15%.

Fundamentet i bankens kreditpolitik er, at kreditgivning sker efter et princip om forretningsmæssig kalkuleret risiko, hvor alle udlånsengagementer skal baseres på et økonomisk sundt grundlag. Kreditbeslutninger baseres på robustheden af kundens aktuelle og fremtidige indtjening, likviditet og kapitalforhold. Der bevilges alene kredit til kunder, hvor det kan sandsynliggøres, at kunden forventeligt kan tilbagebetale kreditten.

Det bærende element ved bedømmelsen af erhvervskundernes kreditværdighed er deres evne til at servicere gælden med likviditet fra driften samt tilfredsstillende konsolidering. I kreditbeslutningerne tages derudover højde for de miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici, som kunden måtte være udsat for.

For privatkunder er gældsgearing og balancen mellem nettoindkomst, rådighedsbeløb og formue afgørende.

Samtidig tillægges forhold hos den enkelte kunde eller i den branche, som kunden agerer i, betydning ved vurdering af kundens kreditværdighed. For erhvervskunder er kreditværdigheden desuden bestemt af kundens forretningsmodel og robustheden ved udefrakommende forhold.

Til styringen af bankens kreditportefølje anvendes en kreditrating, der fastlægges på grundlag af faktuelle økonomiske oplysninger for den enkelte erhvervs- og privatkunde.

Når kreditrisikoen ikke er minimal, er det som hovedregel et krav, at kunden stiller hel eller delvis sikkerhed for eksponering. Kreditgivning kan dog ikke alene baseres på de stillede sikkerheder.

Værdien af stillede sikkerheder opgøres på baggrund af fastsatte vurderingsprincipper for enhver art og type af sikkerhed. Heri indgår også omsættelighed, markedsmæssige ændringer og forringelse som følge af alder.

Model for nedskrivning for forventede kredittab

Der nedskrives for forventede kredittab på alle kreditter, udlån og garantier. Nedskrivningerne foretages efter IFRS 9-forenelige nedskrivningsregler.

Nedskrivningsmodellen er baseret på en beregning af et forventet tab, hvor alle udlånene inddeles i følgende stadier, der afhænger af det enkelte udlåns kreditforringelse i forhold til første indregning:

Stadie 1:
Udlån med fravær af betydelig stigning i kreditrisikoen. • Stadie 2-normal:
Udlån med betydelig stigning i kreditrisikoen.
Stadie 2-svag: Udlån, indplaceret i Finanstilsynets bonitetskategori 2C, og udlån til kunder med betydelige økonomiske vanskeligheder, men hvor der ikke forventes tab i det mest sandsynlige scenarie.
Stadie 3: Udlån, der er kreditforringet.

For udlån i stadie 1 foretages nedskrivning for forventet tab i de kommende 12 måneder. For udlån i stadie 2 og 3 foretages nedskrivning for forventet tab i udlånenes forventede restløbetid.

Ved første indregning placeres de enkelte udlån i Finanstilsynets bonitetskategori 3, 2A og 2B i stadie 1, hvorved der foretages nedskrivning for 12 måneders forventet tab ved første indregning.

Placeringen i stadier og opgørelse af det forventede tab er baseret på Djurslands Banks ratingmodel, der udvikles og vedligeholdes af datacentralen Bankdata, og Djurslands Banks interne kreditstyring.

Vurdering af betydelig stigning i kreditrisiko

Ved vurdering af udviklingen i kreditrisiko antages det, at der er indtruffet en betydelig stigning i kreditrisikoen ved en nedjustering af kundens interne rating i forhold til rating på tidspunktet for første indregning.

Hvis kreditrisikoen på det finansielle aktiv betragtes som lav på balancetidspunktet, fastholdes aktivet dog i stadie 1, som er karakteriseret ved fravær af en betydelig stigning i kreditrisikoen. Djurslands Bank betragter kreditrisikoen som lav, når bankens interne rating af kunden svarer til Finanstilsynets bonitetskategorier 3 og 2A.

Stadie 3 er sammenfaldende med aktiver, der er kreditforringet.

Misligholdelse

Fastlæggelsen af, hvornår en låntager har misligholdt sine forpligtelser, er afgørende for opgørelsen af det forventede kredittab. Djurslands Bank anser en låntager for at have misligholdt sine forpligtelser ved et eller flere af følgende forhold:

Når låntager er mere end 90 dage i overtræk eller restance på væsentlige dele af sine forpligtelser.
Ved låntagers konkurs, rekonstruktion, gældssanering eller hvor det vurderes sandsynligt, at låntager vil blive underlagt konkursbehandling eller rekonstruktion.
Ved en krisebetinget omlægning af låntagers engagement.
Når banken vurderer, at det er mest sandsynligt, at eksponeringen vil medføre tab.

Den definition af misligholdelse, som Djurslands Bank anvender ved målingen af det forventede kredittab, stemmer overens med den definition, der anvendes til interne risiko-

styringsformål. Definitionen er ligeledes tilpasset kapitalkravsforordningens (CRR) definition på misligholdelse.

Kreditforringet (stadie 3)

En eksponering kan være kreditforringet (stadie 3), hvis der er indtruffet en eller flere af følgende objektive indikationer på kreditforringelse:

Låntager er i betydelige økonomiske vanskeligheder, og Djurslands Bank vurderer, at låntager ikke vil kunne honorere sine forpligtelser som aftalt.
Låntager har begået kontraktbrud, eksempelvis i form af manglende betaling af afdrag og renter eller gentagne overtræk.
Djurslands Bank har ydet låntager lempelser i vilkårene, som ikke ville være overvejet, hvis det ikke var på grund af debitors økonomiske vanskeligheder.
Det er sandsynligt, at låntager vil gå konkurs eller underlagt anden økonomisk rekonstruktion.
Eksponeringen har været i restance eller overtræk i mere end 90 dage med en beløbsstørrelse, som vurderes som væsentlig.
Bortfald af et aktivt marked for det finansielle aktiv på grund af økonomiske vanskeligheder.
Erhvervelse eller oprettelse af et finansielt aktiv til en betragtelig underkurs, som afspejler indtrufne kredittab.

Finansielle aktiver, hvor kunden har betydelige økonomiske vanskeligheder, fastholdes i stadie 2-svag, såfremt der ikke forventes tab i det mest sandsynlige scenarie.

I forbindelse med Djurslands Banks implementering af nye retningslinjer om anvendelse af definitionen af misligholdelse i henhold til artikel 178 i kapitalkravsforordningen (EBD/ GL/2016/17), der havde effekt fra år 2021, søgte Djurslands Bank at ensrette indtrædelseskriterierne for misligholdelse, stadie 3 og nødlidende eksponeringer (non performing exposures). Der er forskellige karantæneperioder tilknyttet de enkelte begreber, hvorfor der vil være forskelle i udtrædelseskriterierne.

Opgørelse af forventet tab

Beregningen af nedskrivninger på eksponeringer i stadie 1 og 2, bortset fra kunder med betydelige økonomiske vanskeligheder i stadie 2-svag, foretages på baggrund af en porteføljemæssig modelberegning, mens nedskrivninger på den resterende del af eksponeringerne foretages ved en manuel, individuel vurdering, baseret på tre scenarier (et basis scenarie med salg/afvikling indenfor max. 1 år, et mere positivt scenarie med fuld servicering og et mere negativt scenarie med ophør/nedbrud) med sandsynlighedsvægte for, at scenarierne indtræffer.

I den porteføljemæssige modelberegning opgøres det forventede tab som en funktion af sandsynligheden for OIK (objektiv indikation for kreditforringelse), EAD (eksponeringsværdi ved misligholdelse) og LGD (tab ved misligholdelse) på baggrund af en model, som udvikles og vedligeholdes af bankens datacentral, suppleret med et fremadskuende, makroøkonomisk modul, der udvikles og vedligeholdes af Lokale Pengeinstitutter (LOPI).

Det makroøkonomiske modul er bygget op om en række regressionsmodeller, der fastlægger den historiske sammenhæng mellem årets nedskrivninger indenfor en række sektorer og brancher og en række forklarende makroøkonomiske variabler. Regressionsmodellerne tilføres herefter estimater for de makroøkonomiske variable baseret på prognoser fra konsistente kilder som Det Økonomiske Råd, Nationalbanken m.fl., hvor prognoserne i almindelighed rækker to år frem i tid og omfatter variabler som stigning i offentligt forbrug, stigning i BNP, rente etc. Derved beregnes de forventede nedskrivninger i op til to år frem i tid indenfor de enkelte sektorer og brancher, mens der for løbetider udover to år foretages en lineær interpolation mellem nedskrivningsprocenten for år 2 og nedskrivningsprocenten i år 10, hvor der i modelmæssig henseende antages at indtræffe en langtidsligevægt i form af et normalt niveau. Løbetider udover 10 år tildeles samme nedskrivningsprocent som langtidsligevægten i år 10. Endelig transformeres de beregnede nedskrivningsprocenter til justeringsfaktorer, der korrigerer estimaterne i de enkelte sektorer og brancher.

Ledelsesmæssige skøn

Det fremgår af både IFRS9 og den danske regnskabsbekendtgørelse, at banken skal inkludere sine forventninger til fremtiden i beregningen af de forventede tab.

Risikobilledet er fortsat præget af geopolitisk usikkerhed, internationale konflikter og en makroøkonomisk situation med egentlig afmatning hos en række store samhandelspartnere som Tyskland og Sverige.

Samtidig er der fortsat potentielle risici vedrørende klima og krav til klimatilpasning for landbrugssegmentet, effekten

af den nye boligskatteordning for privatsegmentet og den fulde økonomiske effekt af det aktuelle renteniveau.

Set i lyset af dette risikobillede vurderes der fortsat behov for betydelige ledelsesmæssige skøn. Det ledelsesmæssige skøn vedrørende nedskrivninger på 75 mio. kr. er fastholdt i år 2024.

Der er ved fastlæggelsen af det ledelsesmæssige skøn taget højde for sektorspecifikke forhold med en nuancering i forhold til, at forskellige brancher er forskelligt påvirket af de nuværende makroøkonomiske forhold og potentielle risici.

For kunder, hvor der er konstateret eller forventet økonomiske udfordringer, er der fastlagt individuelle nedskrivningsbehov.

Markedsrisici

Et andet væsentligt område i risikostyringen er styringen af bankens markedsrisiko.

Markedsrisikoen er de ændringer, som en finansiel fordring kan ændres med som følge af renteændringer samt generelle og individuelle kursudsving på værdipapirer.

Også på dette område er politikken, at banken ikke påtager sig risici, som kan få væsentlig indflydelse på bankens økonomiske situation.

Bankens samlede renterisiko er kvantificeret til at må udgøre mellem -1 og +2,5% af bankens kernekapital efter fradrag. Bankens samlede valutarisiko er kvantificeret til maksimalt at udgøre 7,5% af bankens kernekapital efter fradrag opgjort efter valutaindikator 1 (OECD-valutaer), herunder maksimalt 1% for ikke OECD valutaer - samt 0,1% af bankens kernekapital efter fradrag opgjort efter valutakursindikator 2.

Styringen af bankens aktierisiko er kvantificeret ved maksimale procentvise placeringer i forhold til bankens kernekapital efter fradrag. Afhængig af, om der investeres i danske, udenlandske og enkelt-aktier samt i aktier i bankens finansielle samarbejdspartnere, er der fastsat individuelle grænser herfor.

Kreditspændsrisikoen er den væsentligste risiko for bankens obligationsbeholdning. En udvidelse af kreditspændet opstår, hvis der kommer en lavere tillid til obligationerne sammenlignet med den risikofrie rente, da det vil øge afkastkravet til obligationerne og presse kurserne nedad. Kreditspændsrisikoen er kvantificeret til maksimalt at udgøre 1,25% af bankens obligationsbeholdning og aldrig mere end 45 mio. kr.

Banken anvender udelukkende finansielle instrumenter til afdækning af risici. Ultimo 2024 har banken afdækket fast forrentet udlån for 78,9 mio. kr. Markedsrisici – og udviklingen heri – rapporteres løbende til direktionen samt månedligt til bestyrelsen.

Likviditetsrisici

Ud over at likviditetsberedskabet skal overholde gældende love og regler, indgår det også i bankens likviditetspolitik, at banken til enhver tid vil være uafhængig af andre finansielle virksomheder på det likviditetsmæssige område. I banken er der meget stor fokus på at sprede bankens likviditetsfremskaffelse på kilder, typer og løbetider. Bankens primære finansieringskilde er indlån fra bankens kunder, og banken tilstræber derfor også, at indlån som minimum finansierer udlånene.

Banken tilstræber at være uafhængig af større aftaleindlån, og bankens indlånsbase indeholder derfor også kun minimale aftaleindskud fra indskydere, der ikke er kunde i banken, med andre forretningsområder.

Ud over indlån anvendes kreditfaciliteter hos finansielle samarbejdspartnere og Nationalbanken. I likviditetsstyringen anvendes blandt andet stresstest til afdækning af bankens likviditetsrisici, og bankens nødplaner herfor opdateres løbende.

Rapporteringen til direktionen foretages dagligt, ligesom der afholdes periodiske møder og opfølgning blandt de ansvarlige herfor i organisationen. Rapporteringen foretages endvidere månedligt til bestyrelsen.

(1.000 kr.)

33. Dagsværdi af finansielle instrumenter

Dagsværdi er det beløb, som et finansielt aktiv kan handles til, eller det beløb en finansiel forpligtelse kan indfries til, mellem villige uafhængige parter. For finansielle aktiver og forpligtelser, der prissættes på aktive markeder, opgøres dagsværdien på baggrund af observerede markedspriser på balancedagen. For finansielle instrumenter, der ikke prissættes på aktive markeder, opgøres dagsværdien på baggrund af almindeligt anerkendte prisfastsættelsesmetoder.

Obligationer, aktier m.v., aktiver tilknyttet puljeordninger og afledte finansielle instrumenter er i regnskabet målt til dagsværdi således, at indregnede værdier svarer til dagsværdier.

For udlån vurderes nedskrivningerne at svare til dagsværdien af kreditrisikoen. Forskellen til dagsværdier vurderes at

være modtagne gebyrer og provisioner, afholdte omkostninger ved udlånsforretninger, tilgodehavende renter, som først forfalder til betaling efter regnskabsårets afslutning samt for fastforrentede udlån tillige den renteniveau afhængige kursregulering, som udregnes ved at sammenholde den aktuelle markedsrente med udlånenes pålydende rente.

Dagsværdien for tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker fastlægges efter samme metode som for udlån.

For fastforrentede finansielle forpligtelser i form af indlån og gæld til kreditinstitutter målt til amortiseret kostpris vurderes forskellen til dagsværdier at være skyldige renter, som først forfalder til betaling efter regnskabsårets afslutning samt den renteniveau afhængige kursregulering.

	2024	2024	2023	2023
	Regnskabs mæssig værdi	Dagsværdi	Regnskabs mæssig værdi	Dagsværdi
Finansielle aktiver
Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker	1.746.080	1.746.080	1.488.373	1.488.373
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker	153.244	153.244	157.573	157.573
Udlån og andre tilgodehavender	5.436.092	5.497.651	4.792.495	4.854.054
Obligationer til dagsværdi	3.818.900	3.818.900	3.646.682	3.646.682
Aktiver tilknyttet puljeordninger	3.200.678	3.200.678	2.606.004	2.606.004
Afledte finansielle instrumenter	9.012	9.012	12.631	12.631
Finansielle aktiver i alt	14.743.414	14.804.973	13.054.186	13.115.745

Finansielle forpligtelser
Indlån og anden gæld	9.443.566	9.434.881	8.653.249	8.644.054
Indlån i puljeordninger	3.200.678	3.200.678	2.606.004	2.606.004
Udstedte obligationer	174.283	174.699	74.628	74.896
Efterstillede kapitalindskud	99.453	98.115	149.164	147.718
Afledte finansielle instrumenter	5.304	5.304	7.348	7.348
Finansielle forpligtelser i alt	12.923.284	12.913.677	11.490.393	11.480.020

(1.000 kr.) 2024 2023

34. Renterisiko

Renterisiko på gældsinstrumenter m.v. i alt	22.604	20.238

Renterisiko opdelt på bankens valutaer med størst renterisiko
DKK	22.591	20.222
EUR	13	11
Øvrige valutaer	0	5

35. Kreditrisiko

Kreditstyringen og- risikoen udgør et væsentligt område i bankens risikostyring, idet udlån udgør langt den største del af bankens aktivside. Ud over oplysninger i denne note 35 samt efterfølgende noter 36 og 37 henvises til den generelle beskrivelse af kreditstyringen i ledelsesberetningen side 30 under afsnittet "kreditrisici".

Maksimal kreditrisiko på tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker,

obligationer samt andre aktiver
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker	153.244	157.573
Obligationer til dagsværdi	3.818.899	3.646.682
Andre aktiver	173.291	166.594
Maksimal kreditrisiko	4.145.434	3.970.850
Maksimal kreditrisiko på udlån, garantier og kredittilsagn uden hensynstagen til sikkerheder
Udlån og tilgodehavender før nedskrivning	5.698.112	5.049.453
Garantier før hensættelser	1.896.886	2.154.204
Kredittilsagn, kreditter*	2.106.549	1.948.272
Kredittilsagn, rammeaftaler*	513.413	421.838
Maksimal kreditrisiko	10.214.959	9.573.767

Total maksimal kreditrisiko før nedskrivninger og hensættelser	14.360.394	13.544.617
Akkumuleret nedskrivninger og hensættelser ultimo	-276.287	-272.974
Total maksimal kreditrisiko efter nedskrivninger og hensættelser	14.084.107	13.271.643
Værdien af sikkerheder på udlån og garantier **
Sikkerhed i fast ejendom	4.032.919	3.524.931
Sikkerhed i driftsmidler	964.590	890.597
Sikkerhed i fordringer, værdipapirer og indeståender	219.657	212.285
Sikkerhed i pantebreve ***	1.091.355	1.558.665
Sikkerhed i kautioner	35.680	21.137
I alt	6.344.202	6.207.615

* Kredittilsagnene er uncommitted bortset fra 5 mio. kr. på kreditter.

** Værdien af sikkerheder opgøres som dagsværdien fratrukket forventede omkostninger ved overtagelse og realisation.

Værdien af sikkerheder er opgjort uden overskydende sikkerhed.

*** Indeholder tillige inddirekte pant i ejendomme, hvor banken for kundens regning hjemtager realkreditlån mod at stille garanti overfor realkreditinstituttet.

(1.000 kr.)

35. Kreditrisiko (fortsat) Beskrivelse af sikkerheder

Når bankens kreditrisiko ikke er minimal, er det som hovedregel et krav, at kunden stiller hel eller delvis sikkerhed for engagementet.

Sikkerhedsstillelsen sker hovedsageligt ved pant i ejendomme, løsøre, fordringer, let realisable værdipapirer og indeståender samt pantebreve. Herudover tages der som hovedregel sikkerhed i kaution samt selskabers aktier/anparter og tilbagetrædelseserklæring.

En stor del af disse kautioner er stillet af selskaber eller personer med en koncernrelation til debitor. Af forsigtighedshensyn tillægger banken som hovedregel ikke disse tilbagetrædelseserklæringer og kautioner selvstændig værdi. Værdien af stillede sikkerheder opgøres på baggrund af fastsatte vurderingsprincipper for en sikkerheds selvstændige værdi.

Ved opgørelse af værdien af pant i fast ejendom tages hensyn til ejendommens forventede handelspris reduceret med en procentandel til dækning af usikkerhed ved prisfastsættelsen og omkostninger ved realisation.

Driftsmidlers værdi opgøres med baggrund i kostpris reduceret med en procentandel til dækning af værdiforringelsen som følge af alder.

Værdipapirer opgøres til officielle kurser reduceret med en procentandel til dækning af uventede, pludselig opståede forhold.

Indeståender i banken optages til nominel værdi. Pantebreve m.m. udgøres hovedsageligt af indirekte pant i ejendomme, hvor banken for kundens regning hjemtager realkreditlån mod at stille garanti over for realkreditinstituttet. Disse garantier er sikret ved indirekte pant i ejendommen, og værdiansættelsen svarer til garantibeløbet.

Udlån til amortiseret kostpris, uudnyttede kreditrammer, lånetilsagn og garantier fordelt efter branche og stadier i IFRS 9 *

	Stadie 1	Stadie 2	Stadie 2 svag	Stadie 3	Total
Offentlige myndigheder	7.275	0	0	0	7.275
Erhverv
- Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri	549.638	31.302	38.650	83.315	702.905
- Industri og råstofindvinding	144.222	2.357	31.268	48.484	226.331
- Energiforsyning	107.966	26.015	11.350	0	145.331
- Bygge- og anlæg	222.626	15.163	7.443	21.342	266.573
- Handel	200.289	27.933	11.435	9.441	249.099
- Transport, hoteller og restauranter	213.404	3.950	913	18.838	237.106
- Information og kommunikation	61.197	673	504	1.710	64.084
- Finansiering og forsikring	175.562	3.471	15.459	15.264	209.756
- Fast ejendom	725.814	23.010	18.454	53.395	820.673
- Øvrige erhverv	642.983	33.946	64.420	14.102	755.451
I alt erhverv	3.043.701	167.820	199.896	265.891	3.677.308
Private	6.030.023	226.428	183.298	90.626	6.530.376
Total	9.080.999	394.248	383.194	356.517	10.214.959

* Opgjort før nedskrivninger/hensættelser.

Banken har ingen udlån, der var kreditforringet ved første måling.

2024

(1.000 kr.)

35. Kreditrisiko (fortsat)

Udlån til amortiseret kostpris, uudnyttede kreditrammer, lånetilsagn og garantier fordelt efter branche og stadier i IFRS 9 *

	Stadie 1	Stadie 2	Stadie 2 svag	Stadie 3	Total
Offentlige myndigheder	7.775	0	0	0	7.775
Erhverv
- Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri	454.655	151.003	10.187	60.369	676.214
- Industri og råstofindvinding	129.068	1.915	3.428	50.259	184.670
- Energiforsyning	53.423	22.013	8.498	0	83.934
- Bygge- og anlæg	261.830	12.449	70.796	14.890	359.965
- Handel	214.752	29.454	22.681	9.378	276.265
- Transport, hoteller og restauranter	153.661	10.889	250	22.701	187.501
- Information og kommunikation	52.953	6.670	2.399	1.072	63.094
- Finansiering og forsikring	259.098	9.879	11.857	9.820	290.654
- Fast ejendom	681.931	17.073	32.893	42.597	774.494
- Øvrige erhverv	605.001	46.271	72.853	8.001	732.126
I alt erhverv	2.866.372	307.616	235.842	219.087	3.628.917
Private	5.426.147	264.380	151.433	95.115	5.937.075
Total	8.300.294	571.996	387.275	314.202	9.573.767

2023

* Opgjort før nedskrivninger/hensættelser.

Banken har ingen udlån, der var kreditforringet ved første måling.

Udlån til amortiseret kostpris, uudnyttede kreditrammer, lånetilsagn og garantier fordelt efter ratingklasser og stadier i IFRS 9 * 2024

Risiko Ratingklasse Stadie 1 Stadie 2 Stadie 2 svag Stadie 3 Total Høj (karakter 3 og 2A) 1 3.435.362 253 0 0 3.435.615 2 2.221.853 649 0 0 2.222.503 3 1.749.028 3.135 0 0 1.752.163 Mellem (karakter 2B) 4 848.228 37.532 0 0 885.760 5 709.168 269.279 0 0 978.447 6 94.070 40.818 0 0 134.887 7 23.292 42.581 0 0 65.872 Lav (karakter 2C) 8 0 0 273.488 0 273.488 9 0 0 96.821 0 96.821 OIK 10 0 0 12.886 356.517 369.403 Total 9.080.999 394.248 383.194 356.517 10.214.959

* Opgjort før nedskrivninger/hensættelser.

Banken har ingen udlån, der var kreditforringet ved første måling.

(1.000 kr.)

35. Kreditrisiko (fortsat)

Udlån til amortiseret kostpris, uudnyttede kreditrammer, lånetilsagn og garantier fordelt efter ratingklasser og stadier i IFRS 9 * 2023

Risiko	Ratingklasse	Stadie 1	Stadie 2	Stadie 2 svag	Stadie 3	Total

	1	3.190.802	100	-	-	3.190.902
Høj (karakter 3 og 2A)	2	1.977.707	-	-	-	1.977.707
	3	1.762.338	69	-	-	1.762.407
Mellem (karakter 2B)	4	535.185	138.219	-	-	673.404
	5	709.241	334.985	-	-	1.044.226
	6	100.070	56.077	-	-	156.147
	7	24.951	42.546	-	-	67.497
Lav (karakter 2C)	8	-	-	228.473	-	228.473
	9	-	-	143.859	-	143.859
OIK	10	-	-	14.943	314.202	329.145
Total		8.300.294	571.996	387.275	314.202	9.573.767

* Opgjort før nedskrivninger/hensættelser.

Banken har ingen udlån, der var kreditforringet ved første måling.

Kreditrisiko på enkeltbranche med stor kreditrisici

Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri udgør en af de største enkeltbrancher i bankens samlede udlån, garantier og kredittilsagn med 7,2%.

Fordelingen af udlån, garantier og uudnyttede kredittilsagn er fordelt på	2024	2024	2023	2023
Planteavl	407.516	57%	311.983	45%
Svinebrug	132.132	19%	198.801	29%
Kvægbrug	81.976	12%	63.620	9%
Øvrigt landbrug, jagt og skovbrug	81.644	12%	106.549	16%
Fiskeri	2.656	0%	4.722	1%
Total	705.923	100%	685.675	100%
Stadie 3 nedskrivninger fordelt på
Planteavl	29.779	94%	27.487	96%
Svinebrug	0	0%	0	0%
Kvægbrug	0	0%	0	0%
Øvrigt landbrug, jagt og skovbrug	1.859	6%	1.287	4%
Fiskeri	0	0%	0	0%
Total	31.638	100%	28.774	100%

(1.000 kr.)

36. Kreditkvaliteten af udlån og andre tilgodehavender som ikke er kreditforringet*

Banken overvåger løbende kvaliteten af udlån med tilhørende sikkerheder og foretager på baggrund af risikoanalyser en afdækning af faresignaler og

risikotegn så tidligt som muligt, herunder ved opfølgning og styring af overtræk.

	2024	2024	2023	2023
Offentlig	Eksponering	Heraf udlån	Eksponering	Heraf udlån
Høj (karakter 3 og 2A)	7.275	4.568	7.775	5.005
I alt	7.275	4.568	7.775	5.005
Private
Høj (karakter 3 og 2A)	4.900.979	2.658.312	4.562.155	2.371.522
Mellem (karakter 2B)	1.355.472	731.892	1.128.374	628.298
Lav (karakter 2C)	180.999	124.888	148.635	108.318
I alt	6.437.450	3.515.092	5.839.164	3.108.138
Erhverv
Høj (karakter 3 og 2A)	2.506.403	1.340.939	2.365.964	1.032.246
Mellem (karakter 2B)	705.118	386.841	808.023	489.167
Lav (karakter 2C)	189.309	138.983	223.696	144.287
I alt	3.400.830	1.866.763	3.397.683	1.665.700

Offentlig, erhverv og privat i alt	9.845.555	5.386.423	9.244.622	4.778.843

* Eksponeringer indeholder udlån til amortiseret kostpris, uudnyttede kreditrammer, lånetilsagn og garantier før nedskrivninger ekskl. OIK-eksponeringer.

37. Udlån i overtræk fordelt på branche	2024	2024	2023	2023
	0-90 dages overtræk	Mere end 90 dages overtræk	0-90 dages overtræk	Mere end 90 dages overtræk
Branchefordeling *
Offentlige myndigheder	0	0	0	0
Erhverv
- Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri	403	0	272	2
- Industri og råstofindvinding	483	0	167	0
- Energiforsyning	0	0	142	0
- Bygge- og anlæg	845	0	2.217	0
- Handel	474	114	429	0
- Transport, hoteller og restauranter	55	0	70	0
- Information og kommunikation	710	0	155	0
- Finansiering og forsikring	477	0	215	0
- Fast ejendom	1.472	705	3.321	0
- Øvrige erhverv	1.642	2	3.319	8
I alt erhverv	6.561	822	10.308	11
Private	20.086	530	20.949	187
I alt	26.647	1.352	31.257	198

* Data for fordeling af sikkerhederne er ikke tilgængelige.

38. Følsomhed over for hver type af markedsrisiko

I forbindelse med bankens overvågning af markedsrisici og opgørelse af det tilstrækkelige kapitalgrundlag udføres en række følsomhedsberegninger, som inkluderer følgende markedsrisikovariable:

Renterisiko

Følsomhedsberegningen i relation til bankens renterisiko tager udgangspunkt i renterisikonøgletallet (se note 34), der indberettes til Finanstilsynet.

Dette nøgletal viser effekten, før skat, på kernekapitalen efter fradrag ved en renteændring på 1 procentpoint svarende til 100 basispoint.

Beregningen viser, at hvis den gennemsnitlige rente pr. 31. december 2024 havde været 100 basispoint højere, så ville årets resultat efter skat og egenkapital alt andet lige være 17,1 mio. kr. lavere (2023: 15,1 mio. kr. lavere).

Primært som følge af en negativ dagsværdiregulering af bankens beholdning af fastforrentede obligationer. Renterisikoen i 2024 sammenlignet med 2023 er på et højere niveau grundet en øgede obligationsbeholdning.

Valutarisiko

Følsomhedsberegningen i relation til bankens valutarisiko tager udgangspunkt i valutakursindikator 1-nøgletallet (se note 30), der indberettes til Finanstilsynet. Valutakursindikator 1 udtrykker et forenklet mål for omfanget af bankens

39. Regnskabsmæssige skøn

Opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser er forbundet med et skøn over, hvordan fremtidige begivenheder påvirker værdien af disse aktiver og forpligtelser.

De udøvede skøn er baseret på forudsætninger som ledelsen anser som forsvarlige, men som er usikre. Herudover er banken påvirket af risici og usikkerheder, som kan føre til, at de faktiske resultater kan afvige fra skønnene.

De områder hvor skøn har den væsentligste effekt på regnskabet er:

Nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier
Dagsværdi af ejendomme
Dagsværdi af unoterede / illikvide værdipapirer

Nedskrivninger på udlån, garantier, uudnyttede kreditrammer og lånetilsagn foretages ud fra forventningsbaserede nedskrivningsregler, hvilket indebærer, at et finansielt aktiv positioner i fremmed valuta, og beregnes som den største af summen af alle de korte valutapositioner og summen af alle de lange valutapositioner. Hvis banken pr. 31. december 2024 havde oplevet et tab på valutapositionerne på 2,5 pct. af valutaindikator 1, ville årets resultat efter skat og egenkapital alt andet lige være 0,3 mio. kr. lavere (2023: 0,4 mio. kr. lavere) primært som følge af valutakursregulering. Ændringen er uvæsentlig.

Aktierisiko

Hvis værdien af bankens aktiebeholdning pr. 31. december 2024 havde været 10 pct. lavere, ville årets resultat efter skat og egenkapital alt andet lige være 37,9 mio. kr. lavere (2023: 35,0 mio. kr. lavere) som følge af en negativ dagsværdiregulering af aktieporteføljen. Aktierisikoen i 2024 sammenlignet med 2023 vurderes at være på et stort set uændret niveau.

Ejendomsrisiko

Hvis værdien af bankens ejendomme pr. 31. december 2024 havde været 10 pct. lavere ville den negative værdiregulering af ejendomme alt andet lige reducere årets resultat efter skat 4,4 mio. kr. og egenkapitalen med 5,9 mio. kr. (2023: Resultat efter skat 4,4 mio. kr. og egenkapital 5,9 mio. kr.) den altovervejende andel er på domicilejendomme.

m.v. på tidspunktet for første indregning nedskrives med et beløb svarende til det forventede kredittab i 12 måneder (stadie 1). Sker der efterfølgende en betydelig stigning i kreditrisikoen i forhold til tidspunktet for første indregning, nedskrives det finansielle aktiv med et beløb, der svarer til det forventede kredittab i aktivets restløbetid (stadie 2). Konstateres instrumentet kreditforringet (stadie 3), nedskrives aktivet med et beløb svarende til det forventede kredittab i aktivets restløbetid. Der er skøn forbundet med vurderingen af, om der er indtrådt OIK, fastsættelse af det forventede kredittab samt til fastsættelse af metoder og parametre for modelberegnede nedskrivninger.

Forudsætningerne for de anvendte skøn kan være ufuldstændige, unøjagtige og endvidere kan uventede fremtidige begivenheder indtræffe. Som følge af disse usikkerheder kan det være nødvendigt at ændre i tidligere foretagne skøn enten på grund af ny information, yderligere erfaringer eller efterfølgende begivenheder. En forværring af eksponeringer vil medføre yderligere nedskrivninger.

39. Regnskabsmæssige skøn (fortsat)

Afkastmetoden anvendes til måling af dagsværdi på domicilejendomme. I forbindelse med dagsværdimålingen foretages der skøn på forventet markedsleje, afkastkrav samt vedligeholdelsesomkostninger. Disse skøn er forbundet med en vis usikkerhed. Markedsleje og afkastkrav afhænger i væsentlig grad af beliggenhed. Markedslejen ligger i intervallet 311 kr. - 950 kr. pr. kvm. og afkastkravet ligger i intervallet 6,0% - 10,0%.

For værdipapirer, hvor værdiansættelsen kun i mindre omfang bygger på observerbare markedsdata, er værdiansættelsen forbundet med skøn. Dette gælder specielt for de unoterede og illikvide aktier, hvor der ikke er et aktivt marked.

For unoterede aktier i form af aktier i sektorejede selskaber, hvor der sker omfordeling af aktierne, anses omfordelingen for at udgøre det primære marked for aktierne. Dagsværdien fastsættes som omfordelingskursen.

For øvrige unoterede aktier i sektorselskaber, hvor observerbare input ikke umiddelbart er tilgængelige, er værdiansættelsen forbundet med skøn, hvori indgår oplysninger fra selskabernes regnskaber, erfaringer fra handler med aktier i de pågældende selskaber samt input fra kvalificeret ekstern part.

Følsomhedsberegningen for aktier og ejendomme fremgår af note 38.

40. Nærtstående parter Transaktioner med nærtstående parter Nærtstående parter omfatter bestyrelse, direktion samt datterselskabet Djurs-Invest ApS. Der er ikke indgået transaktioner med disse udover nedenstående og de i note 6 og 19 nævnte. Alle transaktioner er indgået på markedsvilkår. Lån m.v. til direktion og bestyrelse Størrelsen af lån til samt pant, kautioner eller garantier stiftet for medlemmerne i bankens: - Direktion 0 - Bestyrelse 39.402 Rentesatserne på lån til direktion og bestyrelse ligger i følgende intervaller: - Direktion 5,85% - Bestyrelse 4,35-5,16 Udsvinget skyldes, at udlånene varierer fra valutalån til lån i DKK. Sikkerhedsstillelse for eksponeringer med direktion og bestyrelse: - Direktion 3.092 - Bestyrelse 40.019	2024	2023





		0
		23.093


		5,85%
		4,1-7,9%




		0
		47.634

Der er i år 2024 bevilget eksponeringer for i alt kr. 31,0 mio., hvoraf kr. 13,4 mio. endnu ikke er etableret.

Transaktioner med datterselskab

Banken lejer filialejendommen i Risskov af Djurs-Invest ApS. Den årlige lejeudgift udgør 1.758 tkr.
Djurs-Invest ApS har en rentesats på 0% af saldoen på indlånskontoen hos Djurslands Bank A/S

(1.000 kr.)

	Indtrådt i bestyrelsen	Senest genvalgt	På valg
41. Valg af bestyrelsesmedlemmer
Ejner Søby (formand siden 2021)	2009	2023	2025
Mikael Lykke Sørensen (næstformand siden 2021)	2008	2024	2026
Bente Østergaard Høg	2016	2024	2026
Klaus Skovsen	2021	2023	2025
Peter Kejser	2020	2024	2026
Merete Hoe	2018	2023	2025
Helle Bærentsen (medarbejdervalgt)	2006	2022	2026
Morten Svenningsen (medarbejdervalgt)	2018	2022	2026
Anders Tækker Rasmussen (medarbejdervalgt)	2017	2022	2026

Repræsentantskabsvalgte bestyrelsesmedlemmer vælges for en 2-årig periode. Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer vælges for en 4-årig periode.

	2024	2023
42. Bestyrelsens og direktionens aktiebeholdninger i banken
Bestyrelse	stk.	stk.
Ejner Søby (formand siden 2021)	2.300	2.300
Mikael Lykke Sørensen (næstformand siden 2021)	4.219	4.219
Bente Østergaard Høg	568	568
Klaus Skovsen	50	50
Peter Kejser	100	100
Merete Hoe	2.709	2.709
Helle Bærentsen (medarbejdervalgt)	3.294	3.254
Morten Svenningsen (medarbejdervalgt)	3.979	3.888
Anders Tækker Rasmussen (medarbejdervalgt)	1.084	1.026

Direktion
Sigurd Bohlbro Simmelsgaard (tiltrådt 1. marts 2023)	2.783	2.200

Beholdningerne indbefatter endvidere eventuelle kontrollerede selskabers beholdninger.

43. Anvendt regnskabspraksis

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav, herunder Lov om finansiel virksomhed, samt bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter m.fl. (Regnskabsbekendtgørelsen).

Årsregnskabet er aflagt i danske kroner og afrundet til nærmeste 1.000 kr.

Bankens datterselskab er uvæsentligt set i forhold til banken, hvorfor der ikke udarbejdes et koncernregnskab.

Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til anvendt regnskabspraksis i årsrapporten for 2023.

Generelt om indregning og måling

Aktiver indregnes i balancen, når det som følge af en tidligere begivenhed er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde banken, og aktivets værdi kan måles pålideligt.

Forpligtelser indregnes i balancen, når banken som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtigelse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå banken, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt.

Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til dagsværdi. Dog måles materielle aktiver på tidspunktet for første indregning til kostpris. Måling efter første indregning sker som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor.

Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige risici og tab, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen.

I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes, mens omkostninger indregnes med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Dog indregnes værdistigninger i domicilejendomme i anden totalindkomst.

Finansielle instrumenter indregnes på handelstidspunktet.

Fremmed valuta

Indtægter og udgifter i fremmed valuta er omregnet til danske kroner efter kursen på transaktionstidspunktet. Mellemværender i og beholdninger af valuta er opgjort til de af Danmarks Nationalbank fastsatte valutakurser ultimo året.

Resultatopgørelsen

Renter, gebyrer og provisioner

Renteindtægter og renteudgifter indregnes i resultatopgørelsen i den periode, de vedrører.

Gebyr og provisionsindtægter, som udgør en integreret del af et udlåns effektive forrentning, indregnes med den effektive rente for det pågældende udlån.

Provisioner og gebyrer, der er led i en løbende ydelse, periodiseres over løbetiden.

Øvrige gebyrer indregnes i resultatopgørelsen på transaktionsdagen.

Bankens netto rente- og gebyrindtægter samt kursreguleringer kan alene henføres til én aktivitet samt ét geografisk område.

Udgifter til personale og administration

Udgifter til personale omfatter løn og gager samt sociale udgifter, pensioner m.v. til bankens personale, samt udgifter til pensionsordninger for tidligere bankdirektører.

Skat

Årets skat, som består af aktuel skat og ændring i udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og i anden totalindkomst med den del, der kan henføres til posteringer i anden totalindkomst.

Aktuelle skatteforpligtelser, henholdsvis tilgodehavende aktuel skat, indregnes i balancen opgjort som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst reguleret for betalt aconto skat.

Udskudt skat indregnes af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssige og skattemæssige værdier af aktiver og forpligtelser.

Udskudte skatteaktiver indregnes i balancen med den værdi, hvortil aktivet forventes at kunne realiseres.

Djurslands Bank A/S er sambeskattet med det 100 % ejede datterselskab Djurs-Invest ApS. Den aktuelle danske selskabsskat fordeles mellem selskaberne i forhold til disses skattepligtige indkomster.

Balancen

Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker

Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker måles ved første indregning til dagsværdi og måles efterfølgende til amortiseret kostpris.

Tilgodehavender og gæld hos kreditinstitutter og centralbanker

Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker omfatter tilgodehavender hos andre kreditinstitutter samt tidsindskud i centralbanker. Gælden består af kreditinstitutters anfordrings- og tidsindskud i Djurslands Bank. Tilgodehavender og gæld hos kreditinstitutter og centralbanker måles til amortiseret kostpris.

Klassifikation og måling finansielle instrumenter

Efter de IFRS 9-forenelige regnskabsregler foretages klassifikation og måling af finansielle aktiver på baggrund af forretningsmodellen for de finansielle aktiver og de kontraktmæssige betalingsstrømme, som knytter sig til de finansielle aktiver. Dette indebærer, at finansielle aktiver skal klassificeres i en af følgende tre kategorier:

Finansielle aktiver, som holdes for at generere de kontraktmæssige betalinger, og hvor de kontraktlige betalinger udelukkende udgøres af rente og afdrag på det udestående beløb, måles efter tidspunktet for første indregning til amortiseret kostpris.
Finansielle aktiver, som holdes i en blandet forretningsmodel, hvor nogle finansielle aktiver holdes for at generere de kontraktmæssige betalinger og andre finansielle aktiver sælges, og hvor de kontraktlige betalinger på de finansielle aktiver i den blandede forretningsmodel udelukkende udgøres af rente og afdrag på det udestående beløb, måles efter tidspunktet for første indregning til dagsværdi gennem anden totalindkomst.
Finansielle aktiver, som ikke opfylder de ovennævnte kriterier for forretningsmodel, eller hvor de kontraktmæssige pengestrømme ikke udelukkende udgøres af rente og afdrag på det udestående beløb, måles efter tidspunktet for første indregning til dagsværdi gennem resultatopgørelsen.

Banken har ikke finansielle aktiver, der omfattes af målingskategorien med indregning af finansielle aktiver til dagsværdi gennem anden totalindkomst. I stedet måles bankens beholdning af obligationer til dagsværdi gennem resultatopgørelsen, enten fordi de indgår i en handelsbeholdning eller fordi, de indgår i et risikostyringssystem eller en investeringsstrategi, der baserer sig på dagsværdier og indgår på dette grundlag i bankens interne ledelsesrapportering.

Model for nedskrivning for forventede kredittab

Med de IFRS 9-forenelige nedskrivningsregler nedskrives for forventede kredittab på alle finansielle aktiver, der indregnes til amortiseret kostpris, og der hensættes efter samme regler til forventede kredittab på uudnyttede kreditrammer, lånetilsagn og garantier. Nedskrivningsreglerne er baseret på en forventningsbaseret model.

For finansielle aktiver indregnet til amortiseret kostpris indregnes nedskrivningerne for forventede kredittab i resultatopgørelsen og reducerer værdien af aktivet i balancen. Hensættelser til tab på uudnyttede kreditrammer, lånetilsagn og garantier indregnes som en forpligtelse.

De forventningsbaserede nedskrivningsregler indebærer, at et finansielt aktiv m.v. på tidspunktet for første indregning nedskrives med et beløb svarende til det forventede kredittab i 12 måneder (stadie 1). Sker der efterfølgende en betydelig stigning i kreditrisikoen i forhold til tidspunktet for første indregning, nedskrives det finansielle aktiv med et beløb, der svarer til det forventede kredittab i aktivets restløbetid (stadie 2). Konstateres instrumentet kreditforringet (stadie 3), nedskrives aktivet med et beløb svarende til det forventede kredittab i aktivets restløbetid, og renteindtægter indregnes i resultatopgørelsen efter den effektive rentes metode i forhold til det nedskrevne beløb.

Det forventede tab er beregnet som en funktion af PD (sandsynligheden for misligholdelse), EAD (eksponeringsværdi ved misligholdelse) og LGD (tab ved misligholdelse), hvor der er indarbejdet fremadskuende informationer, der repræsenterer ledelsens forventninger til den fremadrettede udvikling.

Placeringen i stadier og opgørelse af det forventede tab er baseret på bankens ratingmodeller, der er udviklet af datacentralen Bankdata og Djurslands Banks interne kreditstyring. Ved vurderingen af udviklingen i kreditrisiko antages det, at der er indtruffet en betydelig stigning i kreditrisikoen i forhold til tidspunktet for førstegangsindregning baseret på nedjustering i bankens interne rating af debitor.

bankens interne rating af kunden svarer til Finanstilsynets bonitetskategori 2A eller bedre.

Kategorien af aktiver med lav kreditrisiko omfatter udover udlån og tilgodehavender, der opfylder rating-kriteriet, tillige danske stats- og realkreditobligationer samt tilgodehavender hos danske kreditinstitutter.

En eksponering defineres som værende kreditforringet (stadie 3) samt misligholdt, såfremt den opfylder mindst ét af følgende kriterier:

Banken vurderer, at låntager ikke vil kunne honorere sine forpligtelser som aftalt.
Låntager er i betydelige økonomiske vanskeligheder, låntager har begået kontraktbrud, banken har ydet låntager lempelser i vilkårene som følge af låntagers økonomiske vanskeligheder, eller det er sandsynligt, at låntager vil gå konkurs eller blive underlagt anden økonomisk rekonstruktion.
Eksponeringen har været i restance/overtræk i mere end 90 dage med en beløbsstørrelse, som vurderes væsentlig.

Dog gælder det, at finansielle aktiver, hvor kunden har betydelige økonomiske vanskeligheder, eller hvor pengeinstituttet har ydet lempeligere vilkår på grund af kundens økonomiske vanskeligheder, indplaceres i stadie 2-svag, såfremt der ikke forventes tab i det mest sandsynlige scenarie.

Den definition af kreditforringelse og misligholdelse, som banken anvender ved målingen af det forventede kredittab og ved overgang til stadie 3, stemmer overens med den definition, der anvendes til interne risikostyringsformål, ligesom definitionen er tilpasset kapitalkravsforordningens (CRR) definition på misligholdelse. Dette indebærer, at en eksponering, som anses for at være misligholdt til regulatoriske formål, altid placeres i stadie 3.

Beregningen af nedskrivninger på eksponeringer i stadie 1 og 2, foretages på baggrund af en porteføljemæssig modelberegning, mens nedskrivningerne på den resterende del af eksponeringerne foretages ved en manuel, individuel vurdering baseret på tre scenarier (basis scenarie, et mere positivt scenarie og et mere negativt scenarie) med tilhørende sandsynlighed for, at scenarierne indtræffer. Alle nedskrivninger betragtes som individuelle nedskrivninger.

Den porteføljemæssige modelberegning foretages på baggrund af en model, som tager udgangspunkt i bankens inddeling af kunderne i brancher og ratingklasser samt en vurdering af risikoen for de enkelte ratingklasser. Beregningen sker i et setup, som udvikles og vedligeholdes på bankens datacentral, suppleret med et fremadskuende, makroøkonomisk modul, der udvikles og vedligeholdes af LOPI, og som danner udgangspunkt for indarbejdelsen af ledelsens forventninger til fremtiden.

Det makroøkonomiske modul er bygget op om en række regressionsmodeller, der fastlægger den historiske sammenhæng mellem årets nedskrivninger inden for en række sektorer og brancher og en række forklarende makroøkonomiske variable. Regressionsmodellerne tilføres herefter estimater for de makroøkonomiske variable baseret på prognoser fra konsistente kilder som Det Økonomiske Råd, Nationalbanken m.fl., hvor prognoserne i almindelighed rækker to år frem i tid og omfatter variabler som stigning i offentligt forbrug, stigning i BNP, rente etc. Det fremadskuende, makroøkonomiske modul genererer en række justeringsfaktorer, der multipliceres på de "rå" estimater for PD, som derved justeres i forhold til udgangspunktet. Derved beregnes de forventede nedskrivninger i op til to år frem i tid inden for de enkelte sektorer og brancher. For løbetider udover to år og frem til år 10 foretages en fremskrivning af nedskrivningsprocenten, således at denne konvergerer mod et normalt niveau i år 10. Løbetider udover 10 år tildeles samme nedskrivningsprocent som i år 10.

Praksis for fjernelse af finansielle aktiver fra balancen

Finansielle aktiver, der måles til amortiseret kostpris, tabsafskrives helt eller delvist fra balancen, hvis banken ikke længere har en rimelig forventning om hel eller delvis dækning af det udestående beløb. Indregningen ophører på baggrund af en konkret, individuel vurdering af de enkelte eksponeringer. For privat- og erhvervskunder vil banken typisk tabsafskrive, når de stillede sikkerheder er realiseret og restfordringen er uerholdelig. Når et finansielt aktiv tabsafskrives helt eller delvist fra balancen, udgår nedskrivningen på det finansielle aktiv samtidig i opgørelsen af de akkumulerede nedskrivninger, jf. note 7.

Banken fortsætter inddrivelsesbestræbelserne efter, at aktiverne er tabsafskrevet, hvor tiltagene afhænger af den konkrete situation. Banken søger som udgangspunkt at indgå en frivillig aftale med kunden, herunder genforhandling af vilkår eller rekonstruktion af en virksomhed, således at inkasso eller konkursbegæring først bringes i anvendelse, når andre tiltag er afprøvet.

Obligationer

Obligationer, der handles på aktive markeder, måles til dagsværdien. Dagsværdien opgøres efter lukkekursen på balancedagen.

Aktier

Aktier, der handles på aktive markeder, måles til dagsværdi. Dagsværdien opgøres efter lukkekursen på balancedagen. Illikvide og unoterede kapitalandele måles som hovedregel ligeledes til dagsværdi.

Dagsværdi opgøres ved anvendelse af modeller og tilgængelige data, som kun i mindre omfang er observerbare markedsdata, herunder f.eks. oplysninger om handler m.v.

Kapitalandele i tilknyttede virksomheder

Kapitalandele i dattervirksomheder indregnes og måles efter indre værdis metode.

I resultatopgørelsen indregnes selskabets andel af virksomhedernes resultat efter skat. Nettoopskrivning af kapitalandele overføres til lovpligtig reserve i det omfang, den regnskabsmæssige værdi overstiger kostprisen.

Puljeaktiviteter

Samtlige puljeaktiver og -indlån indregnes i separate balanceposter. Afkast af puljeaktiver og udlodning til puljedeltagere føres under posten "Kursreguleringer".

Grunde og bygninger

Grunde og bygninger omfatter de tre poster "Investeringsejendomme", "domicilejendomme, ejede" og "domicilejendomme, lejede". De ejendomme, hvori der er bankdrift, er kategoriseret som domicilejendomme, mens øvrige ejendomme er betragtet som investeringsejendomme.

Investeringsejendomme måles efter første indregning til dagsværdi opgjort ud fra afkastmetoden jf. bilag 9 i regnskabsbekendtgørelsen.

Løbende værdiændringer indregnes i resultatopgørelsen. Domicilejendomme, ejede måles i balancen til omvurderet værdi, som er dagsværdien opgjort ud fra afkastmetoden fratrukket akkumulerede afskrivninger og eventuelle nedskrivninger. Afkast og afkastprocent er afhængig af beliggenhed og stand mv. Omvurderinger gennemføres med tilstrækkelig regelmæssighed, så den regnskabsmæssige værdi ikke afviger væsentligt fra den værdi, som ville blive fastsat ved anvendelse af dagsværdien på balancedagen. Afskrivninger beregnes ud fra en forventet brugstid, som er sat til 50 år.

Afskrivningsgrundlaget er omvurderet værdi fratrukket en scrapværdi. Afskrivninger og nedskrivninger ved værdiforringelse indregnes i resultatopgørelsen, mens stigninger i den omvurderede værdi indregnes i anden totalindkomst og bindes på posten "opskrivningshenlæggelser" i egenkapitalen, medmindre stigningen modsvarer en værdinedgang, der tidligere er indregnet i resultatopgørelsen.

I året er der ikke anvendt eksterne vurderingseksperter på bankens ejendomme.

Domicilejendomme, lejede vedrører de lejede ejendomme, hvorfra banken driver bankvirksomhed. Alle leasingkontrakter skal indregnes hos leasingtager i form af et leasingaktiv, der repræsenterer værdien af brugsretten. Ved første indregning måles aktivet til nutidsværdien af leasingforpligtelsen inkl. omkostninger og eventuelle forudbetalinger.

Samtidig indregnes nutidsværdien af de aftalte leasingbetalinger som en forpligtelse. Undtaget fra kravet om indregning af et leasingaktiv er aktiver leaset på kontrakter af kort varighed og leasede aktiver med lav værdi.

I vurderingen af den forventede lejeperiode for lejekontrakter af ejendomme til domicilformål er den forventede lejeperiode sat til op til 5 år. Leasingaktiverne afskrives lineært over de forventede forbrugsperioder på op til 5 år, og leasingforpligtelserne afvikles som en annuitet og måles til amortiseret kostpris. Ved opgørelse af ejendommenes værdi er der anvendt en gennemsnitlig alternativ lånerente på 0-1 %.

Øvrige materielle anlægsaktiver

Grunde og bygninger omfatter de to poster ӯvrige materielle anlægsaktiver, ejede" og " Øvrige materielle anlægsaktiver, lejede".

Øvrige materielle aktiver, ejede består materielle aktiver og indretning af lejede lokaler måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Der foretages lineære afskrivninger over en forventet levetid på 3-8 år. Afskrivningsgrundlaget opgøres som kostprisen fratrukket en scrapværdi.

Øvrige materielle aktiver, lejede vedrører lejede biler. Alle leasingkontrakter skal indregnes hos leasingtager i form af et leasingaktiv, der repræsenterer værdien af brugsretten. Ved første indregning måles aktivet til nutidsværdien af leasingforpligtelsen inkl. omkostninger og eventuelle forudbetalinger.

Leasingaktiverne afskrives lineært over forbrugsperioden på op til 3 år, og leasingforpligtelserne afvikles som en annuitet og måles til amortiseret kostpris. Ved opgørelse af bilernes værdi er der anvendt en gennemsnitlig alternativ lånerente på 0 %.

Afledte finansielle instrumenter

Afledte finansielle instrumenter måles til dagsværdi, der som udgangspunkt er baseret på observerede markedspriser på balancedagen.

Afledte finansielle instrumenter indregnes under andre aktiver, henholdsvis andre passiver. Ændring i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter indregnes i resultatopgørelsen under kursreguleringer.

Finansielle forpligtelser

Indlån, udstedte obligationer og efterstillede kapitalindskud måles til amortiseret kostpris. Øvrige forpligtelser måles til nettorealisationsværdi.

Hensatte forpligtelser

Hensatte forpligtelser omfatter "Hensættelser til tab på garantier" og "Andre hensatte forpligtelser". Der indregnes en hensættelse vedrørende finansielle garantier og uudnyttede kredittilsagn i overensstemmelse med de IFRS 9-kompatible nedskrivningsregler, jf. afsnittet "Model for nedskrivning for forventede kredittab" på side 85. Desuden foretages hensættelser på øvrige garantier, hvis det er sandsynligt, at garantien vil blive effektueret, og forpligtelsens størrelse kan opgøres pålideligt.

Efterstillede kapitalindskud

Efterstillede kapitalindskud måles til amortiseret kostpris. Omkostninger, herunder stiftelsesprovision som er direkte forbundet med efterstillede kapitalindskud, fradrages i den initiale dagsværdi og rentes metode, således at forskellen mellem nettoprovenu og nominel værdi indregnes i resultatopgørelsen under "Renteudgifter" over låneperioden.

Egenkapital

Opskrivningshenlæggelser vedrører opskrivning af domicilejendomme med fradrag af udskudt skat på opskrivningen. Reserven opløses, når aktiverne sælges eller udgår.

Udbytte indregnes som en gældsforpligtelse på tidspunktet for vedtagelse på generalforsamlingen. Det foreslåede udbytte for regnskabsåret vises som en særskilt post under egenkapitalen.

Anskaffelses- og afståelsessummer samt udbytte fra egne aktier indregnes direkte i overført overskud under egenkapitalen.

Hoved- og nøgletal

Hoved- og nøgletal er opstillet i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsens krav, samt i henhold til Den Danske Finansanalytikerforenings vejledninger.

Vi havde i december 2024 den flotteste juleudsmykning på hovedsædet i Grenaa og bakkede på den måde op om hele byens julebelysning.

Ledelse og revision Ledelse og revision

Repræsentantskab

Formand

Niels Ejnar Rytter Gårdejer Allelev

Christina Grejs Praktiserende læge Risskov

Hans Gæmelke Proprietær Ørsted

Peter Høegh Bygmester Kolind

Line Meldgaard-Heilesen Advokat Åbyhøj

Bente Østergaard Høg Vice President Allingåbro

Gert Jakobsen Vognmand Rodskov

Kira Leth Laursen Skattechef Hornslet

Anders Hedeager Petersen, Sælger Randers

Louise Hou Kragh Chef for strategisk udvikling Randers

Peter V. Belden Senior key account manager Sabro

Kirstine Dyekjær Advokat og partner Søften

Jens Mikkelsen Partner og COO Ryomgaard

Næstformand

Mikael Lykke Sørensen Ejendomsmægler, MDE Ebeltoft

Jørn Schmidt Lagermedarbejder Kolind

Ejner Søby Vice President, Treasury & Risk Vivild

Ole Tåsti Tømrermester Allingåbro

Kirstine Bille Faglærer Balle

Trine Grejsen Kulturchef Grenaa

Peter Kejser Gårdejer og direktør Grenaa

Henrik Hedeager Selvstændig tømrer Ørum Djurs

Désirée Iuel Konsulent Glesborg

Jesper Lyngesen Direktør Grenaa

Eva Bæk Pedersen Afdelingsleder Lystrup

Gert Rygaard Adm. Direktør Grenaa

Alf Sørensen Direktør Grenaa

Else Brask Sørensen Kommunikationsmedarbejder Grenaa

Peter Zacher Sørensen Advokat Gjerrild

Morten Therkildsen Direktør Grenaa

Kristian Juul Thorsen Direktør Nimtofte

Jens Blach Proprietær Trustrup

Ole Pedersen Direktør Egå

Keld Hasle Jakobsen Statsaut. Revisor Tranbjerg

Werner Kaihøj Afdelingschef Højbjerg

Stine Kalsmose Jakobsen Advokat Højbjerg

Jakob Tolstrup Kristensen Partner Risskov

Uffe Vithen Økonomichef Egå

Klaus Skovsen Adm. direktør Silkeborg

Merete Hoe Director of Global Diagnostic Hornslet

Lars Østergaard Ledende overlæge Risskov

Connie Rasmussen Senior consultant/CFO Risskov

Lars Sundtoft Madsen Advokat Skødstrup

Sussi L. Heide E-Commerce Manager Åbyhøj

Majken Lundsteen Helt CFO Skovby

Daniel H. Zacher Kirkegaard CFO og økonomidirektør Skødstrup

Poul Dalsgaard Nielsen Direktør Risskov

Kathrine Fisker Selvstændig ejendomsmægler Randers NV

Kasper Smith Direktør Galten

Christian Gjandrup Møller Udviklingschef Aarhus

Lars Horst Petersen Direktør Skanderborg

Bestyrelse

Formand

Ejner Søby Vice President, Treasury & Risk Vivild

Merete Hoe Director of Global Diagnostic Hornslet

Anders Tækker Rasmussen * Landbrugschef Vivild

* Medarbejderrepræsentant

Næstformand

Mikael Lykke Sørensen Ejendomsmægler, MDE Ebeltoft

Peter Kejser Gårdejer og direktør Grenaa

Klaus Skovsen Adm. direktør Silkeborg

Morten Svenningsen * Finanschef Hadsten

Bente Østergaard Høg Vice President Allingåbro

Helle Bærentsen * Filialdirektør Ry

Direktion

Sigurd Bohlbro Simmelsgaard Adm. direktør, CEO

Revision

PwC Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Herning

Bankens afdelinger

Område Djursland Områdedirektør Peter Møller Erhvervsdirektør Ronnie Kristensen

Randers Områdedirektør Peter Møller

Grenaa Filialdirektør Søren Mandrup Wellejus

Ebeltoft og Rønde Filialdirektør Jacob Skovgaard

Auning Filialdirektør Claus Lindgaard

Kolind og Ryomgård Filialdirektør Claus Rank Jensen

Serviceteam Teamleder Anette Rytter Frandsen

Rådgiversupport Afdelingsleder Bente Bruun Område Aarhus

Områdedirektør Peter Bredal Erhvervsdirektør Anders Kjær Hansen

Risskov Privatdirektør Louise M. Helmer Larsen

Højbjerg Filialdirektør Klaus Madsen

Aarhus Filialdirektør Rasmus Bernth Brinch

Lystrup og Hinnerup Filialdirektør Jan Labich

Tranbjerg Filialdirektør Søren T. G. Sørensen

Hornslet og Løgten-Skødstrup Filialdirektør Helle Bærentsen

Skanderborg Filialdirektør Jacob Carstensen

UngBank UngBank-leder Kirsten Fruerlund Hovedkontor Grenaa

Administrerende direktør, CEO Sigurd Bohlbro Simmelsgaard

Vicedirektør Jesper Vernegaard

Direktionssekretariat PA/Sekretariatsdirektør Jacob Hoelgaard

Kredit Kreditdirektør Helle Møller Albrecht

IT & Projekter Afdelingsdirektør Thomas Møller

Økonomi Økonomidirektør Jonas Krogh Balslev

Finans Finanschef Morten Svenningsen

Forretningsudvikling Teamleder Lina Toft Petersen

Forretningssupport Kommunikationsansvarlig Karin Rask Marketingansvarlig Louise Ringsted HR-ansvarlig Pia Melsen Braüner Ejd.serviceansvarlig Per V. Klemmensen

Revision, risiko og compliance Intern revisionschef Jørn Haagensen Risiko- og complianceansvarlig Bo Bødker Sørensen

Vi lever i mødet

AI Terminal

Djurslands Bank

3429_10-k_2025-02-05_23109297-2635-4327-b7ce-ab5b1b1c80fc.pdf

Overblik over 2024

Vores kunder er mennesker. Det er vi også. Vi lever i mødet.

Vi har rødder på Djursland

Ledelsesberetning

Finansielt overblik

Meget tilfredsstillende resultat for året

Kursreguleringer

Nedskrivninger

Egenkapitalforrentning

Forretningsomfang

Udlån

Indlån

Kapitalprocent

Udbytte

Forventning til 2025

Ledelsesberetning

Finansielt overblik

Ledelsesberetning Brev til aktionærerne

Kære aktionær

Renten bevæger sig

Aktiemarkedet har haft et godt år

Bedste rådgivning i Djurslands Bank

På gensyn i 2025

Ledelsesberetning Forretningsmodel og strategi

Bankens historie

Forretningsmodel og samarbejdspartnere

Kunder

Medarbejdere

Medarbejdertrivsel

Hjemmearbejde og onlinemøder

Bankens vision og mission

Vision

Mission

Bankens forretningsmodel

Den personlige relationsbank

Øget fokus på den gode kundeoplevelse

Den digitale bank

Sund virksomhedskultur

Strategi

Fornyet strategiproces

For unge af unge

Fedt at være en del af et ungt team

Excellent erhvervsvækst

Kundens livsfaser og fremtidens rådgivning

Tilgængelighed

Kompetencedrevet vækst

Digitale væksthormoner

Image og kommunikation i særklasse

Bankens leverancemodel

Djurslands Bank Arena

Ledelsesberetning Regnskabsberetning

Rekordresultat for 2024

Netto renteindtægter

Netto renteindtægter

Gebyr- og provisionsindtægter

Netto rente- og gebyrindtægter

Driftsudgifter

Kursreguleringer

Kursreguleringer

Nedskrivninger og hensættelser til tab

Resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder

Årets resultat

Årets resultat i forhold til forventningen

Forretningsomfang

Kreditformidling

Aktiver under forvaltning

Kunder

Store eksponeringer

Eventualforpligtelser

Obligationsbeholdning

Kapitalgrundlag

Kapitalkrav inkl. internt komforttillæg

Aktionærer

Nyvalgt til repræsentantskabet

Ingen ændringer af bestyrelsen

Foreslået resultatdisponering og konsolidering

Likviditet