Annual Report • Feb 21, 2025
Annual Report
Open in ViewerOpens in native device viewer
Lån & Spar Bank CVR-nr. 13 53 85 30
| Til vores aktionærer | 3 |
|---|---|
| Kort om Lån & Spar | 6 |
| Årets højdepunkter | 8 |
| ESG højdepunkter | 9 |
| Opfølgning på forventninger til 2024 | 10 |
| Forventninger til 2025 | 10 |
| Hoved- og nøgletal | 12 |
|---|---|
| Forretningsmæssig udvikling i 2024 | 13 |
| En del af noget særligt | 22 |
| Aktionærforhold | 24 |
| Regnskabsberetning | 26 |
| Risikostyring og kapitalforhold | 30 |
| Corporate Governance | 33 |
| Ledelse | 37 |
| Intern kontrol og risikostyring ved | |
| regnskabsaflæggelsen | 40 |
| Generelle oplysninger | 42 |
|---|---|
| Miljømæssige oplysninger | 63 |
| Sociale oplysninger | 98 |
| Ledelsesoplysninger | 114 |
| Indholdsfortegnelse | 122 |
|---|---|
| Resultatopgørelse for 2024 | 123 |
| Totalindkomstopgørelse for 2024 | 123 |
| Balance pr. 31. december 2024 | 124 |
| Egenkapitalopgørelse for 2024 | 125 |
| Pengestrømsopgørelse for 2024 | 126 |
| Noter | 127 |
| Ledelsespåtegning | 173 |
|---|---|
| Den uafhængige revisors revisionspåtegning |
174 |
| Den uafhængige revisors erklæring med begrænset sikkerhed på |
|
| bæredygtighedsrapportering | 178 |
| Repræsentantskab | 182 |
|---|---|
| Lokalråd | 183 |

Forord fra vores formand og den administrerende direktør
Vi er tilfredse med resultaterne i 2024, som var i tråd med forventningerne. Vi har arbejdet målrettet med en bred vifte af tiltag til effektivisering og udvikling af banken i henhold til vores strategi, og initiativerne har vist positive resultater – både internt og i forhold til vores kunder og partnere.
Vi kan med tilfredshed konstatere, at vores partnerskabsmodel og de særlige fordele, vi tilbyder vores medlemskunder, fortsat skaber gode resultater. Igen i 2024 oplevede vi en betydelig tilgang af nye kunder, og vi har nu rundet 100.000 medlemskunder. Samtidig er der færre kunder, som vælger at forlade banken. En af hjørnestenene i vores fordelsunivers til medlemskunderne er vores lønkonto, som giver 5 % i rente på indeståender op til 50.000 kr. Det er markedets bedste
John Christiansen Administrerende direktør Gordon Ørskov Madsen Formand for bestyrelsen Lån & Spar Årsrapport 2024 Ledelsesberetning Bæredygtighed Årsregnskab Påtegninger 3 Forord fra vores formand
indlånsrente, og vi ved, at det har stor værdi for vores kunder. Derfor har vi også valgt at fastholde renten, selvom de officielle renter i andet halvår blev nedsat ad flere omgange.
Vi måler løbende kundetilfredsheden med vores service og produkter, og høj kundetilfredshed er en afgørende parameter for os. Vi glæder os derfor også over, at vi i vores egne målinger kan se, at vores kunder er meget tilfredse med banken. Dette bekræftes yderligere af, at vi for fjerde år i træk har modtaget Kundeloyalitetsprisen, der tildeles på basis af en uvildig måling foretaget af Loyalty Group. Vi blev også igen i 2024 tildelt titlen som danskernes foretrukne bank baseret på en undersøgelse gennemført af My Banker. Det forpligter, og vi har en klar ambition om at fastholde det høje niveau over de kommende år.
Partnerskabet med de faglige organisationer er omdrejningspunktet for vores forretningsmodel, og samarbejdet er et vigtigt element i den fortsatte udvikling af vores aktiviteter og tilbud. Samarbejdet med de enkelte organisationer bliver løbende udbygget med en fælles indsats for at tiltrække nye medlemmer og medlemskunder gennem faglig rådgivning, gode tilbud og særlige fordele. Det gælder blandt andet samarbejdet med IDA, som har resulteret i etableringen af et fælles rådgivningscenter målrettet IDAs medlemmer. Initiativet har vakt stor interesse, og vi ønsker at udnytte de positive erfaringer til at bane vej for tilsvarende samarbejder med andre organisationer. I 2024 sluttede endnu en organisation sig til vores partnerskabskreds, som nu omfatter 59 faglige organisationer.
Det er centralt for os, at vi som bank opleves tilgængelig og proaktiv – og er en bank, der leverer en særlig kundeoplevelse og på vores medlemskunders præmisser. Som led i dette ønsker vi at skabe
gode muligheder for en høj grad af selvbetjening og fleksibilitet. Det har vi arbejdet videre på i 2024, hvor vi har lanceret flere nye selvbetjeningsløsninger i vores net- og mobilbank – det er blandt andet gjort mere enkelt selv at oprette konti og investere. Den gode kundeoplevelse i den personlige rådgivning er også vigtig, og vi har fortsat uddannelsen af vores rådgivere, så de er bedst muligt klædt på til at rådgive kunderne om alle deres finansielle forhold. Samtidig har vi udviklet en række nye it-værktøjer til at understøtte den gode rådgivning og effektivisere de processer, som faciliteter denne. Vi udvikler løbende på vores rådgivningsplatform med værktøjer til alt fra kreditvurdering til rådgivning om boligfinansiering og investering – og vi har implementeret løsninger, som hjælper til forberedelsen af og opfølgning på kundemøderne. Udgifterne til it er en af hovedårsagerne til vores stigende omkostninger, men vi er overbeviste om, at afkastet af investeringerne på dette område vil være helt afgørende for vores fortsatte succes.
Også i Sverige arbejder vi med at automatisere, strømline og optimere vores forretning med fokus på at sikre høj kundetilfredshed og understøtte kundernes økonomi. Vi har i 2024 indgået et nyt samarbejde med hypotekselskabet Borgo AB med henblik på fremover også at kunne tilbyde boliglån til vores svenske kunder, og vi forventer, at det vil blive en vigtig del i den fortsatte udvikling af vores svenske forretning.
Det er vigtigt for os, at vores fortsatte udvikling er baseret på bæredygtige løsninger, og vi vil opfattes som en samfundsansvarlig og bæredygtig bank. Det er et centralt element i vores strategi, og vi har formuleret et konkret mål om, at 70 % af vores kunder skal opfatte banken som bæredygtig. Derfor har vi i årets løb arbejdet med en lang række initiativer i alle dele af vores forretning, som understøtter
Vi udbygger løbende samarbejdet med de faglige organisationer via en fælles indsats for at tiltrække nye medlemmer og medlemskunder gennem faglig rådgivning, gode tilbud og særlige fordele.
Vi skal kunne tiltrække branchens dygtigste medarbejdere, og vi lægger vægt på at være en attraktiv arbejdsgiver. Derfor har vi fokus på at tilbyde både uddannelse og gode fællesskaber – og vi kan se i vores trivselsmålinger, at medarbejderne sætter pris på disse initiativer.
denne ambition. Vi har uddannet vores rådgivere i at integrere bæredygtighed i kunderådgivningen, og vi har flere produkter, der honorerer bæredygtige formål, som fx finansiering af el-biler eller energiforbedring af boliger.
Vi har også integreret bæredygtighed i vores organisation, hvor vi i 2024 har etableret et nyt team, som har ansvaret for, at vi får eksekveret på de strategiske målsætninger og rapporteret om indsatsen. Som det også fremgår af denne årsrapport, rapporterer vi i år for første gang i henhold til EU-direktivet, CSRD, hvor vi som en integreret del af årsrapporten og i langt videre udstrækning end tidligere rapporterer om vores mål, indsats og resultater på området. Vi kommer til at fortsætte denne rejse over de kommende år i tæt samarbejde med vores medarbejdere, kunder og partnere med fokus på at styrke vores indsats i forhold til både miljø og klima, sociale forhold og god governance.
Dygtige, glade og engagerede medarbejdere er helt afgørende for, at vi lykkes med realiseringen af vores strategi og mål. Vi skal kunne tiltrække branchens dygtigste og tilbyde dem et helt særligt fællesskab. Derfor lægger vi også vægt på at være en attraktiv arbejdsgiver, og vi investerer løbende i udvikling af de muligheder, vi tilbyder vores medarbejdere. Vi har fokus på løbende at udvikle vores medarbejderes faglige og personlige kompetencer gennem uddannelse og gode fællesskaber – og vi lægger vægt på også at kunne sikre fleksible arbejdsvilkår, der tager hensyn til den enkeltes personlige vilkår og livssituation. Vi kan se, at medarbejderne sætter pris på disse initiativer, og vores trivselsmålinger viser, at vi har de mest tilfredse medarbejdere i vores branche. Det lover godt for vores videre udvikling, og vi vil fortsætte indsatsen for at fastholde dette.
Efter et godt 2024 vil vi gerne benytte lejligheden til at takke vores medarbejdere for deres store og dedikerede indsats – og vores partnere og kunder for et godt samarbejde i året, der gik. Vi har et rigtig godt fundament for videreudviklingen af banken i de kommende år. Her vil vi fortsætte arbejdet med at opnå de mål, der er fastsat i vores strategi – og dermed blive en endnu bedre bank for alle vores interessenter.
Vores bank er en personlig, ansvarlig og medlemsejet bank, som arbejder for kundernes interesser og favner deres økonomiske behov igennem hele livet.
Vi har indgået partnerskab med en lang række faglige organisationer, som også er medejere af banken. Disse organisationer har tilsammen mere end 1 million medlemmer, og vores forretningsmodel tager udgangspunkt i et interessefællesskab og tæt partnerskab mellem banken, de faglige organisationer og derigennem med deres medlemmer.
Vi tilbyder vores kunder en bred vifte af bankprodukter, herunder blandt andet ind- og udlån, opsparings- og finansieringsprodukter, investeringsprodukter, værdipapirhandel og formueforvaltning, valutatransaktioner samt net- og mobilbankløsninger. Banken tilbyder desuden ydelser inden for realkredit, pension og forsikring. I 2024 har vi indgået samarbejde om et nyt tilbud til kunderne om klima- og energitjek.

Lån & Spar har 24 rådgivningscentre, en erhvervsafdeling og kapitalforvaltningsafdelingen Gudme Raaschou, som er omdrejningspunktet for vores personlige og individuelle rådgivning. Vi tilbyder også stadig flere digitale selvbetjeningsløsninger, der gør det let og fleksibelt for kunderne at gennemføre deres daglige bankforretninger. Vores rådgivningscentre er placeret i byer med uddannelsesinstitutioner for mellemlange og videregående uddannelser. Vi har derfor en geografisk overvægt på Sjælland – primært i Storkøbenhavn, hvor vi har 18 rådgivningscentre. Lån & Spar har også rådgivningscentre i Jylland og på Fyn. Gennem vores filial i Malmø udbyder vi desuden en række bankprodukter til kunder i hele Sverige.
Lån & Spar Årsrapport 2024 Ledelsesberetning Bæredygtighed Årsregnskab Påtegninger 7 Kort om Lån & Spar
Bankens kunder er fortrinsvist private medlemskunder, som får tilbudt særligt attraktive vilkår på deres bankforretninger og en målrettet og personlig rådgivning. Det bidrager til kundernes tilfredshed, styrker medlemmernes loyalitet over for de faglige organisationer og giver banken en unik adgang til at tiltrække nye, gode kunder.
Banken har desuden erhvervskunder, der arbejder inden for forskellige sundhedssegmenter og øvrige segmenter omfattet af de faglige organisationer, og som driver egen virksomhed. Det er blandt andet læger, tandlæger, fysioterapeuter, apotekere, kiropraktorer, ergoterapeuter samt ingeniører, revisorer, advokater og ejer- og andelsforeninger m.v.
550+ Medarbejdere

Vi har i dag aftaler med 59 faglige organisationer, som fremgår af oversigten nedenfor.



462,6 mio. kr.
Egenkapital-
Årets resultat Mio. kr.


Mio. kr.

Udlån og indlån
Mia. kr.

Basisindtjening før nedskrivninger
Mio. kr. 800

Årets højdepunkter
(scope 1 og scope 2) 2023: 145 tons
CO2-udledning
Målsætning for 2030: CO2 -neutral
Employee Net Promoter Score (eNPS) 39point
Forskel mellem mænd og kvinder i trivselsmåling 0,02 point
Målsætning for 2028: Højst 0,2 point forskel i trivselsmåling mellem mænd og kvinder
Fordeling mellem kvinder/mænd i seniorledelsesgruppe 28/72 %
2023: 28/72 % Målsætning for 2026: 40/60 %

153tons


Lån & Spars resultater i 2024 blev lidt bedre end forventet ved årets start, men ikke helt på samme høje niveau som i 2023. Resultaterne i 2024 blev drevet af en øget rentemarginal, tilgang af nye kunder, stigende gebyrindtægter samt vækst i både udlån og indlån.
| Forventninger til 2024 | 350-450 mio. kr. |
||
|---|---|---|---|
| Realiseret 2024 | 462,6 mio. kr. | ||
| Som forventet | ― Økonomisk usikkerhed som følge af geopolitiske forhold. ― Lav aktivitet på boligmarkedet. ― Tilgang af nye kunder på tværs af bankens forretningsområder. ― Stigende omkostninger som følge af inflation, flere medarbejdere og øgede udgifter til drift og it-udvikling. ― Fortsat intensiv konkurrence. |
||
| Bedre end forventet | ― Øget rentemarginal som følge af renteudviklingen. ― Højere tilgang af nye kunder i alle forretningsområder. Øgede gebyrindtægter fra kreditkort og ― investeringsprodukter. ― Fortsat få tab på udlån til danske kunder. ― Solidt beholdningsresultat. |
Forventninger
Vi forventer vækst i dansk og svensk økonomi og fortsatte rentenedsættelser. Samtidig forventes en positiv udvikling og tilgang af nye kunder på tværs af bankens forretningsområder samt stigende udlån og indlån.
| Resultat efter skat | |
|---|---|
| Forventninger til 2025 | 250-350 mio. kr. |
| Forudsætninger | ― Vækst i dansk og svensk økonomi i 2025 på omkring 2 %. ― Fortsatte nedsættelser af styringsrenterne med samlet op til 1 procent point og faldende renteindtægter som følge heraf. ― Tilgang af nye kunder på tværs af bankens forretningsområder og stigende udlån og indlån. Stigende omkostninger i takt med løn- og prisudvikling og som følge af ― bankens vækst. ― Fortsat lav ledighed og lave tab på udlån. ― Forventningerne til 2025 er forbundet med usikkerhed som følge af tiltagende geopolitiske udfordringer samt usikkerhed om renteudvik lingen og indvirkningen heraf på bankens rentemarginal. |
Ledelsesberetning
| Lån & Spar Årsrapport 2024 | Ledelsesberetning Ledelsesberetning |
Bæredygtighed Bæredygtighed |
Årsregnskab | Påtegninger | 11 | ||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| -- | ----------------------------- | -- | ---------------------------------------- | -------------------------------- | ------------- | ------------- | ---- |
Hoved- og nøgletal
| (Mio. kr.) | 2024 | 2023 | 2022 | 2021 | 2020 |
|---|---|---|---|---|---|
| Resultat | |||||
| Netto rente- og gebyrindtægter | 1.524,5 | 1.412,5 | 1.034,4 | 901,1 | 802,3 |
| Kursreguleringer | 70,8 | 94,5 | 104,0 | 61,1 | 50,9 |
| Andre driftsindtægter | 6,3 | 8,3 | 6,7 | 6,8 | 5,8 |
| Udgifter til personale og administration | 875,9 | 762,0 | 697,6 | 658,3 | 604,0 |
| Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle | |||||
| aktiver | 70,9 | 90,6 | 72,6 | 75,1 | 62,6 |
| Andre driftsudgifter | 1,5 | 1,1 | 1,2 | 1,4 | 1,6 |
| Resultat af kapitalandele i associerede og | |||||
| tilknyttede virksomheder | 7,8 | 6,5 | 6,3 | 8,3 | 6,6 |
| Basisindtjening før nedskrivninger | 661,1 | 668,1 | 380,0 | 242,5 | 197,4 |
| Nedskrivninger på udlån m.v. | 74,4 | 68,4 | 66,5 | -5,5 | 38,1 |
| Basisindtjening | 586,7 | 599,7 | 313,5 | 248,0 | 159,3 |
| Beholdningsresultat | 32,6 | 28,3 | -61,0 | 7,4 | 36,1 |
| Resultat før skat | 619,3 | 628,0 | 252,5 | 255,4 | 195,4 |
| Skat | 156,7 | 155,0 | 49,5 | 52,9 | 42,2 |
| Årets resultat | 462,6 | 473,0 | 203,0 | 202,5 | 153,2 |
| Balance | |||||
| Kassebeholdning og tilgodehavender | |||||
| hos kreditinstitutter m.v. | 15.784,1 | 13.172,2 | 13.526,2 | 10.889,8 | 7.654,8 |
| Udlån og andre tilgodehavender til | |||||
| amortiseret kostpris | 18.325,8 | 17.369,2 | 14.110,0 | 13.959,2 | 13.808,0 |
| Obligationer og aktier | 1.642,3 | 2.086,0 | 1.689,6 | 2.310,3 | 5.358,9 |
| Aktiver i alt | 36.384,4 | 33.243,6 | 30.022,3 | 27.741,0 | 27.425,6 |
| Indlån og anden gæld | 31.032,7 | 28.680,1 | 26.288,9 | 24.435,1 | 24.414,8 |
| Egenkapital | 3.250,9 | 2.857,3 | 2.421,5 | 2.241,6 | 2.066,7 |
| (Mio. kr.) | 2024 | 2023 | 2022 | 2021 | 2020 |
|---|---|---|---|---|---|
| Nøgletal | |||||
| Kapitalprocent | 20,9 | 20,6 | 22,3 | 21,6 | 21,0 |
| Kernekapitalprocent | 20,2 | 19,9 | 21,3 | 20,6 | 20,0 |
| Egenkapitalforrentning før skat p.a. (%) | 20,3 | 23,8 | 10,8 | 11,9 | 9,8 |
| Egenkapitalforrentning efter skat p.a. (%) | 15,1 | 17,9 | 8,7 | 9,4 | 7,7 |
| O/I-nøgle (omkostninger/indtjening) | 58,8 | 56,0 | 66,9 | 75,0 | 77,0 |
| Renterisiko (%) | 1,5 | 1,5 | 1,6 | 1,5 | 1,9 |
| Valutaposition (%) | 3,3 | 3,1 | 3,5 | 3,0 | 3,4 |
| Valutarisiko (%) | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
| Udlån i forhold til indlån (%) | 59,9 | 61,3 | 54,3 | 57,6 | 57,1 |
| Udlån i forhold til egenkapital | 5,6 | 6,1 | 5,8 | 6,2 | 6,7 |
| Årets udlånsvækst (%) | 5,5 | 23,1 | 1,1 | 1,1 | 2,2 |
| Likviditetsdækning (LCR i %) | 504,3 | 504,7 | 503,6 | 475,5 | 429,5 |
| Summen af store eksponeringer | 0,0 | 0,0 | 10,9 | 11,4 | 12,8 |
| Årets nedskrivningsprocent | 0,3 | 0,3 | 0,4 | 0,0 | 0,2 |
| Årets resultat pr. aktie (kr.) | 133,8 | 137,0 | 58,7 | 58,6 | 44,4 |
| Indre værdi pr. aktie (kr.) | 938,2 | 827,8 | 700,9 | 647,9 | 598,2 |
| Udbytte pr. aktie (kr.) | 20,0 | 20,0 | 10,0 | 10,0 | 8,0 |
| Børskurs | 690,0 | 665,0 | 645,0 | 625,0 | 490,0 |
| Børskurs/årets resultat pr. aktie | 5,2 | 4,9 | 11,0 | 10,7 | 11,0 |
| Børskurs/indre værdi pr. aktie | 0,7 | 0,8 | 0,9 | 1,0 | 0,8 |
| Gennemsnitlig antal ansatte | 554,0 | 521,0 | 479,0 | 459,0 | 443,0 |
I 2024 fortsatte tilgangen af nye kunder, og både udlån og indlån var stigende. Samtidig var de økonomiske resultater tæt på rekordniveauet fra 2023. Fra midten af 2024 begyndte Danmarks Nationalbank at nedsætte styringsrenterne, og banken har efterfølgende nedsat ind- og udlånsrenter – dog ikke på Danmarks bedste lønkonto, hvor renten fortsat er 5 %. Bankens danske privat- og erhvervskunder har generelt været gode til at tilpasse sig den økonomiske udvikling, mens der for de svenske privatkunder har været en stigning i tab og nedskrivninger.
Basisindtjeningen før nedskrivninger blev 661,1 mio. kr., hvilket er lidt lavere end året før. Årets resultat blev 462,6 mio. kr., hvilket svarer til 134 kr. pr. aktie.
Udviklingen i indtjeningen kan primært tilskrives en øget rentemarginal, vækst i både udlån og indlån samt en mindre stigning i gebyrer og provisionsindtægter som følge af øgede indtægter fra kreditkort og investeringsprodukter. Indtægterne fra formidling af realkreditfinansiering var på niveau med året før efter en stigning i aktiviteten på boligmarkedet i løbet af året. Modsat var der en stigning i omkostningerne som følge af inflation, ansættelse af flere medarbejdere samt øgede udgifter til drift og it-udvikling.
2024 var det første år med vores nye strategi "En del af noget særligt", der løber frem mod 2028. Strategien tager udgangspunkt i vores vision om at være en personlig, ansvarlig og medlemsejet bank, som arbejder for kundernes interesser og favner deres økonomiske behov igennem hele livet.
Strategien indeholder konkrete indsatser og mål for høj kundetilfredshed, tilgang af nye kunder og et klart ansvar i forhold til bæredygtighed. For at nå de overordnede mål har vi også formuleret mål for forbedring af effektiviteten af vores kundebetjening, vores tilgængelighed, medarbejdernes tilfredshed og de finansielle resultater, der skal sikre vores fremtidige robusthed og fortsatte evne til at investere i udvikling.
Strategien indeholder fire strategiske spor: "Kundevækst og styrkede partnerskaber", "Tilgængelig og proaktiv bank", "Bæredygtighed" og "Attraktiv og handlekraftig organisation". Der er i det forløbne år
igangsat en række initiativer på alle fire spor, og udviklingen på alle områder er forløbet tilfredsstillende.
Læs mere om vores strategi og opfølgning på initiativerne i det forløbne år i årsrapportens afsnit om strategi.

Væksten i verdensøkonomien er tiltaget igennem 2024, og inflationen faldt markant – så den nu er tæt på de pengepolitiske mål. Forventningerne til væksten i 2024 er løbende blevet opjusteret i løbet af året samtidig med, at den faktiske inflation har været lavere end forventet. Ændringerne i det økonomiske billede har medført fremgang på de finansielle markeder og har påvirket vores kunders økonomi positivt.
I USA var der i 2024 betydelig fremgang i beskæftigelsen, og både lønstigningerne og inflationen var høje, men aftagende i forhold til 2023. Den amerikanske centralbank lempede på den baggrund pengepolitikken gennem året, og den pengepolitiske styringsrente faldt fra 5,5 % til 4,5 %. Efter en vækst på omkring 2,7 % i 2024 forventes den amerikanske økonomi at vise en vækst i niveauet 2,0 % i både 2025 og 2026.
I Europa var væksten meget lav i 2023, mens den i 2024 steg til omkring 0,8 %. I 2025 forventes væksten i Europa at tiltage yderligere til 1,1 %, mens den forventes at blive omkring 1,5 % i 2026. Inflationen var aftagende fra et meget højt niveau og nærmer sig nu den pengepolitiske målsætning omkring 2 %. Den Europæiske Centralbank påbegyndte derfor en lempelse af pengepolitikken, og styringsrenten er samlet blevet sænket med 1 procentpoint fra 4,0 % til 3,0 %.
Væksten i dansk økonomi var omkring 3,0 % i 2024 og dermed noget højere end forventet ved årets start. I 2025 forventes en vækst tæt på niveauet i 2024. Inflationen var i 2024 aftagende primært som følge af globale prisfald. Beskæftigelsen steg løbende gennem året og nåede op på et historisk højt niveau. Lønstigningerne er tiltaget i 2024, blandt andet som følge af forårets overenskomster, og den enkelte forbrugers købekraft blev forbedret i 2024 og er nu ca. 5 % højere end før COVID-19.
Sverige oplevede igen en positiv vækst i 2024 på omkring 0,7 % mod et minus på 0,2 % i 2023, og for 2025 er vækstudsigterne mere positive med en forventet vækst på 1,8 %. Inflationen aftog mere og hurtigere end ventet fra 8,5 % i 2023 til ca. 3 % i 2024, og på den baggrund nedsatte den svenske centralbank Riksbanken renten ad flere omgange med i alt 1,25 procentpoint til 2,75 % ultimo året. Rentesænkningerne har stor direkte betydning for mange svenske boligejere, som typisk finansierer sig til en rente, der er afhængig af centralbankrenten.
I 2024 var de lange renter (tiårig tysk statsobligation) generelt stigende i første halvår og faldende i årets sidste halvdel, dog med en kraftig stigning efter det amerikanske valg – for ultimo året at ligge
0,4 procentpoint højere end ved årets begyndelse. De helt korte renter steg gennem første halvår, men er siden faldet med omkring 1 procentpoint i takt med, at Den Europæiske Centralbank har sænket sin styringsrente. Renten på en toårig tysk statsobligation var ultimo året på 2,1 %, hvilket indikerer, at der er forventninger om, at Den Europæiske Centralbank vil fortsætte med at sænke sin styringsrente.
Aktiemarkederne har generelt oplevet en stigning igennem 2024, men der har i perioder været betydelige udsving i aktiekurserne. Regnskaber fra selskaberne, aftagende inflation, højere lange renter, stigende beskæftigelse, lempelse af pengepolitikken og det amerikanske præsidentvalg har været de typiske udløsende faktorer. Samtidig har den geopolitiske og sikkerhedspolitiske situation været et væsentligt tema gennem hele 2024. Globale aktier steg betydeligt mod årets slutning på forventning om fortsatte pengepolitiske lempelser samt amerikansk deregulering og toldbeskyttelse. Globalt steg aktierne i 2024 med godt 25 % målt i danske kroner, mens det danske C25-indeks steg med 2,4 %.
Udviklingen i økonomien og på de finansielle markeder har påvirket vores kunder og deres privatøkonomi. Den lave inflation og de stigende lønninger har således haft en positiv indflydelse på deres købekraft, og den stigende beskæftigelse har lagt en dæmper på frygten for tab af job. De lange boligfinansieringsrenter lå ved udgangen af 2024 lidt lavere end i begyndelsen af året, og også de korte boligfinansieringsrenter og lånerenten i bankerne har været faldende. Denne udvikling har haft en positiv effekt på ejendomspriserne. Nogle af vores kunder – dog væsentligt færre end i 2023 – har benyttet sig af muligheden for at omlægge deres boligfinansiering.
Det er en central del af vores strategi og forretningsmodel at tiltrække nye medlemskunder, som samler alle deres bankforretninger hos os. Det er vi lykkedes rigtig godt med igen i 2024, og vi har nu rundet 100.000 medlemskunder. Udviklingen dækker både over tilgang af nye kunder, men også at færre kunder forlader banken. Samtidig er det lykkedes at tiltrække flere studerende som kunder – det er et vigtigt fokusområde, da det øger muligheden for at etablere lange og gode kundeforhold, når kunderne kommer til, mens de er unge.
Den løbende stigning i antallet af kunder kan ikke mindst tilskrives den fortsatte succes med udviklingen af vores partnerskab med de faglige organisationer. I vores daglige arbejde lægger vi stor vægt
Efter en række forhøjelser af de danske styringsrenter i 2023 begyndte Danmarks Nationalbank at nedsætte renterne i sommeren 2024, efter at inflationen igen var kommet under kontrol. Trods en nedsættelse af styringsrenten på 1 procentpoint i 2024 til 2,60 % har vi fastholdt den attraktive rente på 5 % på lønkontoen for de første 50.000 kr. Forrentningen af medlemskundernes lønkonto er den bedste i Danmark.
på at øge vores synlighed i forhold til de faglige organisationers medlemmer samt på at forbedre vores rådgivning og de ydelser, som vi tilbyder vores kunder.
Lån & Spar har aftaler med 59 faglige organisationer og tilbyder deres medlemmer særligt favorable vilkår på bankforretninger. En ny organisation, Danske Scenografer, kom til i 2024.
Vi har i løbet af året haft stor aktivitet i forbindelse med den direkte indsats over for medlemmerne af de faglige organisationer. Via tæt på 300 arrangementer – både fysiske møder og webinarer – har vi mødt mange eksisterende og potentielle kunder. Der er gode tilbagemeldinger fra disse arrangementer, og det skaber interesse for at blive kunde i banken.
Vi har også videreført indsatsen for at styrke vores rådgivning. Vores koncept for professionsspecifik rådgivning er omdrejningspunktet i vores målrettede tilbud til organisationernes medlemmer. Konceptet er baseret på en detaljeret viden om de enkelte professioner, herunder de særlige forhold omkring pension, arbejdsforhold, risiko for arbejdsløshed osv. Med rådgivningen og de tilhørende mødekoncepter har vi et unikt udgangspunkt for at rådgive kunderne på den bedst mulige måde. I det forløbne år har vi blandt andet påbegyndt indfasningen af et nyt koncept for automatisk mødeforberedelse. Det skal give mulighed for, at vi automatisk med hjælp fra kunstig intelligens kan hente al den information om vores kunder, som vi har liggende i vores systemer, og samle informationen i en på forhånd fastlagt skabelon.
Vi har store forventninger til, at det nye mødekoncept vil medføre bedre kundemøder, hvor vi kommer hele vejen rundt om kundens økonomi. Samtidig opnår vi en effektivisering af bankens processer
I 2024 vandt Lån & Spar for fjerde år i træk prisen som den bank i Danmark, der har de mest loyale kunder.
Prisen er baseret på en måling, der er udarbejdet af det uafhængige konsulenthus Loyalty Group, som undersøger kunders loyalitet og tilfredshed i forskellige brancher.
"Jeg er glad for og stolt over, at vi for fjerde år i træk er placeret som nr. 1 i denne undersøgelse. Det viser os, at vores kunder værdsætter vores rådgivning og vores bank. Det er en stor tillidserklæring, som vi er meget taknemmelige for", siger administrerende direktør John Christiansen.
"Vores fokus er kundetilfredshed, vækst og at sikre bæredygtighed i vores rådgivning og produkter. Vi er glade for, at kunderne kvitterer for vores fokus og indsats – det betyder, at vi kan skabe vækst i forretningsomfanget og samtidig skabe tilfredsstillende økonomiske resultater. Desuden er det vigtigt, at vi som medlemsejet bank skaber gode kundeoplevelser – det viser placeringen i målingen, at vi gør", siger John Christiansen.
på dette område. Næste trin i udviklingen af mødekonceptet er udvikling af en funktion, hvor der automatisk udarbejdes et referat af møderne, så vi opnår en effektiv mødeopfølgning.
Udviklingen på de finansielle markeder har sat sit præg på kundernes behov for rådgivning i det forløbne år. Renteudviklingen betød, at der i den første del af året var begrænset interesse for omlægninger af realkreditlån, mens interessen var stigende i den sidste del af året som følge af faldet i renterne. Også antallet af bolighandler har været stigende over året, og det har ført til et gradvist stigende behov for rådgivning på dette område. De fortsat relativt høje renter
Vi arbejder løbende på at lancere nye relevante produkter og services til vores kunder, og det er vigtigt for os, at de er velfungerende og gennemprøvede inden lancering. Derfor har vi nu forbedret processen i forbindelse med lanceringerne, så flere medarbejdere på tværs af forskellige funktioner i banken og også kunder er involveret. Det har givet os en bedre indsigt i, hvordan produkterne opfattes og fungerer – og har givet os nye muligheder for at foretage eventuelle tilretninger inden lancering. Samtidig har vi fastlagt en ny model for kommunikation og implementering af de nye produkter og services, så vi er sikre på, at lanceringerne forløber som ønsket.
på opsparingskonti kombineret med den generelle usikkerhed og de store udsving på de finansielle markeder har dæmpet kundernes lyst til aktive investeringer.
I 2023 blev der indgået et nyt samarbejde med vores medlemsorganisation IDA som led i vores bestræbelser på at rykke endnu tættere på organisationerne og deres medlemmer. For IDA betyder samarbejdet, at organisationen kan skabe endnu større synlighed omkring fordelene ved medlemskab. Som en del af samarbejdet blev der blandt andet etableret et rådgivningscenter i IDA-huset på Kalvebod Brygge i København, som fokuserer på at hjælpe og rådgive medlemmerne af IDA. IDA-medlemmerne tilbydes de samme fordelagtige produkter, som alle andre medlemskunder har adgang til, men det tætte samarbejde mellem banken og IDA og de dedikerede ressourcer tæt på medlemmerne har givet noget ekstra. Erfaringerne har indtil videre været meget positive, og mange har valgt at tage imod tilbuddet om at blive kunder i banken. Der er nu 17 medarbejdere knyttet til rådgivningscentret i IDA-huset, og det er her, vi har oplevet den største fremgang i vores aktiviteter i det forløbne år. Sammen med flere af de øvrige faglige organisationer i ejerkredsen overvejer vi nu mulighederne for at udfolde konceptet over de kommende år.
Bæredygtighed er en integreret del af vores strategi, og det betyder stadig mere for både banken og vores kunder. Derfor arbejder vi løbende på at integrere bæredygtighedshensyn i vores rådgivning samt på at kunne tilbyde vores kunder flere og mere bæredygtige produkter. Vi tilbyder blandt andet attraktive lån til el- og hybridbiler, og vi har forskellige investeringsmuligheder i vores investeringsforeningsunivers, hvor der aktivt er taget stilling til bæredygtighed. Endvidere tilbyder vi via vores samarbejdspartnere blandt andet energitjek, energimærkning af ejendomme og tilskud til omlægning

Vi får stadig flere kunder, og vi lægger vægt på, at alle kunder tilbydes god rådgivning fra dygtige rådgivere. Derfor har vi både brug for at effektivisere vores arbejdsprocesser, at videreuddanne vores eksisterende rådgivere og tiltrække nye rådgivere. En af vejene til at få nye rådgivere er vores trainee-program. Programmet omfatter et attraktivt forløb for unge nyuddannede, hvor de gennem et 15 måneders uddannelsesforløb får et godt indblik i bankens aktiviteter kombineret med faglig videreuddannelse – og bliver godt klædt på til effektivt at fortsætte som kunderådgivere. 19 nye deltagere påbegyndte programmet i 2024.
Antallet af danskere, der er blevet udsat for digital økonomisk svindel, er steget markant over de seneste år, og det samlede beløb, der svindles for, er samtidig blevet betydeligt større. Svindlen rammer bredt på tværs af alle aldersgrupper.

Svindlerne udvikler løbende deres metoder, som bliver mere og mere avancerede, og svindlen tager mange forskellige former – det kan være fx via sms'er, e-mails, digital post, opringninger eller fysiske besøg i hjemmet. Svindlerne får på den måde adgang til ofrenes personlige oplysninger som cpr-nummer, MitID og kontonummer. Den moderne teknologi, fx brugen af kunstig intelligens, benyttes også til at gøre svindlen endnu vanskeligere at gennemskue.
Vi ved, at konsekvenserne af digital svindel kan være ganske voldsomme – ikke kun økonomisk, da der ikke er nogen erstatning for de tabte penge, men også på det personlige plan. Vores kunder går desværre ikke fri, og derfor har vi intensiveret vores indsats for at informere og støtte kunderne. Vores indsats omfatter både interne tiltag og involvering i det fælles branchearbejde for at dæmme op for svindlen.
På den interne front uddanner vi løbende vores medarbejdere, så de har de rette kompetencer på dette felt, og vi informerer løbende vores kunder om, hvordan de skal forholde sig i tilfælde af mistænkelige henvendelser – og at de ikke under nogen omstændigheder skal udlevere personlige oplysninger. For at gøre det lettere for vores kunder at få rådgivning og information i banken – og at reagere på eventuelle henvendelser – har vi også udvidet vores åbningstider i kundeservicefunktionen.
Vi deltager også i et bredere samarbejde om at begrænse den digitale svindel. I slutningen af 2023 etablerede den finansielle sektors interesseorganisation Finans Danmark en Svindel Task Force, hvor banken er repræsenteret. Svindel Task Forcen kom i november 2024 med 18 konkrete anbefalinger, der stiller krav til banker, teleindustri, politi, øvrige myndigheder og politikere. Anbefalingerne koncentrerer sig om alle faser i svindlen – både før, under og efter. For bankerne omfatter anbefalingerne blandt andet fastfrysning af mistænkelige overførsler, og at man skal kunne se både kontonummer og navn på den, man overfører til.
Der er ingen tvivl om, at bankerne spiller en vigtig og afgørende rolle i at bekæmpe den stigende digitale svindel, og vi vil i den videre proces aktivt støtte bestræbelserne på at gøre anbefalingerne til virkelighed.
til grønnere opvarmningsformer. Vi har ligeledes udviklet et særligt udlånsprodukt til energiforbedringer af boligen.
I det forløbne år har alle vores rådgivere og øvrige relevante medarbejdere været igennem et uddannelsesforløb med fokus på bæredygtighed. Formålet har været at sætte yderligere fokus på rådgivning med et bæredygtighedsperspektiv og at styrke rådgivernes kompetencer på dette område. Samtidig ønsker vi at sikre, at bæredygtighed bliver en stadig mere integreret og naturlig del af dialogen med vores kunder. Indsatsen på denne front vil blive styrket yderligere, og det overvejes blandt andet, om alle medarbejdere skal tilbydes uddannelse inden for bæredygtighed.
Det er vigtigt for os, at vi favner alle medlemmerne af de faglige organisationer, som indgår i vores ejerkreds, og at flest mulige kunder med en normal indkomst skal kunne hjælpes med at indfri deres ønsker om fx bolig eller bil – selvfølgelig afstemt efter deres konkrete indkomstforhold. Vi ønsker, at alle skal have adgang til den samme professionelle rådgivning. På den baggrund har vi i 2024 revurderet vores kreditregler og gennemført en række ændringer. Det handler dog ikke alene om kreditregler, men også om kulturen i banken. Derfor er der også gennemført ændringer i processerne for den interne sagshåndtering og i kriterierne for målingen af rådgivernes resultater. De gennemførte ændringer forventes ikke at medføre ændringer i bankens kreditkvalitet og i det lave nedskrivningsniveau.
Desuden tilbyder vi ikke alene vores rådgivning til kunder i banken, men også ude i de faglige organisationer til medlemmer, der har en trængt økonomi. Denne rådgivning har ikke et kommercielt mål, men det er vores opfattelse, at vi her kan gøre en forskel ved at hjælpe, give råd og skabe indsigt, der gør det muligt for det enkelte medlem at få en sundere økonomi.

Vores erhvervskunder er primært selvstændigt erhvervsdrivende inden for en række udvalgte segmenter. En stor del af kunderne er inden for segmentet "Hvide kitler", det vil sige læger, tandlæger, fysioterapeuter, apotekere og andre sundhedssegmenter, hvor vi kan tilbyde målrettet rådgivning, og hvor banken opnår en høj kreditkvalitet i udlånet. Vi har desuden fokus på fx revisorer, advokater samt ejer- og andelsboligforeninger. Erhvervskunderne omfatter derudover organisationer og institutionelle investorer, og det er en del af vores strategi fortsat at udvide antallet af segmenter.
Et særligt fokusområde i 2024 har været ejer- og andelsboligforeningskunder. Vi har gennem en årrække opbygget en særlig viden på dette område og kan tilbyde såvel professionel rådgivning som en række attraktive produkter til denne kundegruppe.
Der har i 2024 været en pæn vækst på erhvervsområdet – både som følge af tilgang af nye kunder og udvidelse af forretningsomfanget med de eksisterende kunder. Vores kunder klarer sig generelt godt som følge af en stigende aktivitet inden for deres brancher, ligesom nedsættelse af udlånsrenterne i løbet af 2024 er kommet kunderne til gode. Som følge af den øgede aktivitet på erhvervsområdet og for at sikre en fortsat god og professionel rådgivning har vi i 2024 også øget antallet af medarbejdere i erhvervsområdet.
Det er en vigtig del af vores strategi på erhvervsområdet at være tæt på vores kunder og ligeledes at være proaktive i forhold til at møde nye potentielle kunder. Vi har i løbet af 2024 blandt andet deltaget i en lang række messer rettet mod vores medlemskunder og deltaget i seminarer, herunder seminarer med blandt andet læger, tandlæger, kiropraktorer og fysioterapeuter, hvor vi fx i samarbejde med deres organisationer faciliterer videndeling på tværs af virksomhederne om fx etablering og drift af klinik, optimering af drift og generel videndeling på tværs. Det er værdiskabende for kunderne, ligesom banken får en vigtig indsigt, som kan bruges i rådgivningen af kunderne.
Vores aktiviteter inden for kapitalforvaltning varetages af kapitalforvaltningsafdelingen Gudme Raaschou.
Gudme Raaschou tilbyder de større og professionelle kunder som pensionskasser, fonde, boligselskaber, investeringsforeninger og kommuner individuelle aftaler om porteføljeforvaltning. Afdelingen har foruden egen forvaltning også aftaler med internationale kapitalforvaltere inden for specialiserede produktområder, herunder internationale kreditobligationer, hvilket sikrer et konkurrencedygtigt produktudbud. Gudme Raaschou er desuden rådgiver for en række investeringsforeninger.
Hovedparten af de aktiefonde og investeringsfonde med erhvervsobligationer, der tilbydes via investeringsforeningen Gudme Raaschou og investeringsforeningen Lån & Spar Invest, er klassificeret som såkaldte "artikel 8-produkter" baseret på EU's Disclosureforordning og dennes definitioner af "bæredygtige investeringsprodukter". Artikel 8-produkter er produkter, der integrerer bæredygtighedsrisici i investeringsprocessen, og som samtidig blandt andre karakteristika fremmer miljømæssige og sociale forhold samt forudsætter god ledelsespraksis hos de virksomheder, der investeres i.
Denne klassifikation er opnået gennem en normbaseret screening med fravalg af selskaber, der ikke lever op til UNPRI's retningslinjer vedrørende udelukkelse af producenter af kontroversielle våben, gambling, voksenunderholdning, tobak og fossile brændstoffer. De globale aktiefonde udelukker også producenter af alkohol. Vores
fokus og tilgang til bæredygtige og ansvarlige investeringer har bidraget til, at der også i 2024 har været tilgang af nye kunder.
Investeringsmæssigt bød 2024 på et rentefald i den sidste halvdel af året og kursstigninger på de globale aktier. Det var især de amerikanske selskaber med aktiviteter relateret til teknologi og forsvar, der drev kursudviklingen. Selskaber relateret til den grønne omstilling var derimod i modvind – dels som følge af højere finansieringsomkostninger, og dels fordi der er øget fokus på rentabiliteten i de grønne projekter og dermed værdiansættelsen af virksomhederne. Denne udvikling var medvirkende til, at danske aktier udviklede sig skuffende i forhold til især de amerikanske aktier i 2024. Centralbankernes lempelser af pengepolitikken i takt med det aftagende pres på inflationen var årsagen til de faldende obligationsrenter.
I Sverige tilbyder vi enkle bankprodukter som blancolån, kreditkort samt forsikringsprodukter til privatkunder. Forretningsmodellen i Sverige er baseret på en kombination af eget salg og stærke partnerskaber med formidlere. Vi arbejder kontinuerligt med at automatisere, strømline og optimere den svenske forretning, og skalérbarhed, kundetilfredshed og en indsats for at skabe en bedre økonomi for kunderne er nøgleelementer.
Svenskernes privatøkonomi har i 2024 været præget af de generelle udfordringer i svensk økonomi, herunder de seneste års kraftige stigninger i inflationen og renteniveauet. Det har medført, at kundernes behov for rådgivning og deres forventninger til os i løbet af året har været væsentligt større end tidligere. Vi har også konstateret en stigning i antallet af kunder, der misligholder deres forpligtelser over for banken. Disse ændringer har desuden kunnet aflæses i årets kundetilfredshedsundersøgelse, hvor vi noterer en lavere vurdering
vedrørende blandt andet pris og tilgængelighed. Der har dog fortsat været tilgang af nye kunder og vækst i udlånet i 2024.
Inflationen er i løbet af 2024 faldet fra de høje niveauer, vi oplevede i de foregående par år, og der er nu flere lyspunkter i svensk økonomi, blandt andet som følge af Sveriges Riksbanks nedsættelser af styringsrenten i løbet af året. Rentenedsættelserne bidrager gradvist til en bedre privatøkonomi for vores kunder, hvoraf stort set alle ejer deres bolig, da de som følge heraf får lavere boligudgifter og dermed mere luft i deres økonomi.
Vi har i løbet af 2024 igangsat flere af de projekter, som vi har arbejdet med i de seneste år, herunder lancering af en ny mobilbank og automatisk betaling på lån, som er efterspurgt af vores kunder. Endvidere har vi indledt et nyt samarbejde med hypotekselskabet Borgo AB, og som led i dette samarbejde er det planen at lancere boliglån i løbet af 2025. Det forventes at blive en vigtig del af den videre udvikling af vores svenske filial, da det gennem en årrække har været en ambition, at vi kunne tilbyde boliglån på det svenske marked.
Digitalisering og automatisering af processer i banken er et fortsat strategisk fokusområde, som skal bidrage til at gøre det mere brugervenligt og enkelt for kunderne at benytte selvbetjeningsløsninger. Samtidig ønsker vi løbende at styrke bankens drift gennem yderligere effektivisering af vores interne processer og give rådgiverne de bedst mulige værktøjer til at yde personlig og målrettet rådgivning.
Vi arbejder i den forbindelse også tæt sammen med bankens datacenter, SDC, om at skabe yderligere automatisering af vores sagsbehandling, og vi har i 2024 lanceret en række nye løsninger til at automatisere komplicerede processer.
Vores net- og mobilbank er blevet yderligere forbedret og udbygget med flere selvbetjeningsløsninger. Det er ambitionen, at vores kunder skal kunne betjene sig selv 100 % inden for alle områder, som ikke kræver tung rådgivning. Banken har nu 20 produkter i net- og mobilbanken, som kunderne selv kan oprette eller bestille digitalt. Det drejer sig blandt andet om kort, nye konti, børne- og ungdomsprodukter, fuldmagter m.v.
Der er desuden i 2024 blevet oprettet en ny låneberegner i net- og mobilbanken til at regne på realkreditlån hos Totalkredit. Selvbetjeningsløsningerne er i 2024 blevet fuldt automatiseret, og vores kunder har taget godt imod de nye muligheder og har selv oprettet rigtigt mange produkter i net- og mobilbanken.
Vi har i 2024 også lanceret en forbedret investeringsløsning, hvor kunderne selv kan handle endnu flere værdipapirer fra store dele af verden og nu også nemt følge med i deres historiske afkast. Også vores rådgivere har fået bedre mulighed for at følge med i kundernes afkast af deres investeringer. Som noget nyt har vi desuden lanceret et børneopsparingsprodukt (Formuebalance Børneopsparing), hvor indskyder løbende kan indsætte beløb, som efterfølgende investeres automatisk uden handelsomkostninger.
Der arbejdes løbende på at anvende kunstig intelligens i kunde- og rådgivningsløsningerne, blandt andet til at styrke forberedelsen af kundemøder. Desuden er der flere projekter i gang med henblik på blandt andet forbedret kommunikation og automatisk udarbejdelse af referater fra møderne, som vi forventer at lancere i det kommende år. Omkring 60 % af bankens møder med kunderne foregår online.
Alle vores medarbejdere har i 2024 fået nye arbejdsstationer, som sikrer hurtigere og mere effektive arbejdsprocesser, og det har samtidig mindsket sårbarheden over for centrale it-nedbrud.
Der er i sektoren blevet lanceret en ny løsning til at effektivisere processerne i forbindelse med bankskifte, og banken har arbejdet på at få den implementeret digitalt og effektivt i forbindelse med oprettelse af nye kunder i banken. Yderligere digitalisering på dette felt bliver et fokusområde i 2025.
De nævnte tiltag er vigtige bidrag til en forbedret kundebetjening og mere effektive og sikre processer internt, og vi vil også i de kommende år fortsætte investeringerne i digitale effektiviseringsprojekter.
Som et element i det generelle sikkerhedspolitiske billede indgår også truslen fra cyberangreb mod Danmark og landets institutioner og virksomheder, og ifølge eksperter har denne trussel aldrig været højere. Angrebene bliver stadig mere avancerede og udgør en betydelig risiko for den finansielle sektor, som er et naturligt mål for cyberkriminalitet.
Den høje grad af digitalisering er naturligvis medvirkende til at øge risikoen for cyberkriminalitet, og derfor lægger vi stor vægt på at tænke it-sikkerhed ind i alle vores processer og systemer. Vores arbejde med it-sikkerhed og beskyttelse mod cyberangreb bliver løbende styrket, og indsatsen varetages både i eget regi, i samarbejde med bankens datacenter, SDC, og i sektorregi, hvor Lån & Spar er repræsenteret i Finans Danmarks cyberpolitiske udvalg.
Vores løbende indsats på it-sikkerhedsområdet bliver varetaget af bankens it-risikoudvalg. Indsatsen omfatter blandt andet udarbejdelse af scenarier, prioritering af scenarier og sammenholdelse med bestyrelsens fastlagte risikovillighed på de enkelte områder, vurdering af konkrete hændelser samt kvantificering af de økonomiske konsekvenser. Den samlede risikovurdering påvirkes af en lang række forhold, og vi vurderer løbende udviklingen. På baggrund af dette arbejde tilpasser og udvikler vi også løbende bankens politikker, forretningsgange og kontroller, ligesom vi løbende styrker og tester beredskab og opmærksomhed blandt medarbejderne.
Antallet af digitale svindelsager er i kraftig stigning, og selvom bankerne stopper mange af kriminalitetsforsøgene, lykkes det alligevel de kriminelle at svindle sig til betydelige beløb hvert år.
Der bliver løbende indført nye regler for de danske pengeinstitutter, primært som følge af vedtagelsen af ny, fælles europæisk lovgivning. Reglerne omfatter en lang række områder, herunder kapital- og likviditetskrav, it- og cybersikkerhed, risikostyring, hvidvask og bæredygtighed.
Det er bankens mål at leve op til lovgivningen – ikke alene det skrevne ord, men også de bagvedliggende intentioner med lovgivningen. Derfor anvender vi også mange ressourcer på at implementere de nye regler og på løbende at sikre, at vi overholder reglerne. Denne tilgang anvender vi naturligvis også i forbindelse med udviklingen af løsninger og services til vores kunder.
I 2024 har vores primære fokus været implementering af de nye krav vedrørende rapportering om bæredygtighed og EU-forordningen DORA (Digital Operational Resilience Act).

Ifølge EU-direktivet om virksomheders rapportering om bæredygtighed (CSRD) og de europæiske bæredygtighedsstandarder (ESRS) er banken fra og med regnskabsåret 2024 forpligtet til at rapportere om og offentliggøre vores arbejde med bæredygtighed efter obligatoriske standarder.
Vi har i det forløbne år brugt mange ressourcer på at udarbejde den krævede rapportering, herunder opdatering af vores dobbelte væsentlighedsanalyse, etablering af procedurer og grundlag for den nødvendige dataindsamling samt beskrivelse af politikker, aktiviteter, resultater og planer på de enkelte områder. Læs mere om dette i afsnittet om bæredygtighed.

DORA (Digital Operational Resilience Act) er en ny EU-forordning for finanssektoren og dens leverandører. Forordningen har til formål at sikre, at finansielle virksomheder kan opretholde en robust og modstandsdygtig drift, selv under alvorlige hændelser som cyberangreb, tekniske fejl eller systemnedbrud. DORA fastsætter klare krav til governance, risikostyring, tredjepartsleverandører og hændelseshåndtering.
Vi har i 2024 arbejdet målrettet på at styrke vores digitale modstandsdygtighed og styring af informations- og kommunikationsteknologi gennem flere initiativer. Det inkluderer blandt andet en styrkelse af vores arbejde med datakvalitet gennem løbende automatiske målinger, som rapporteres til bankens datagovernanceudvalg, ligesom vi løbende arbejder med at styrke medarbejdernes opmærksomhed om it-sikkerhed. Indsatsen omfatter desuden opdatering af vores it-strategi, tilpasning af politikker og forretningsgange samt vores generelle rammer for it-sikkerhed.
Ud over de ovenfor nævnte områder har vi arbejdet med implementering af de nye kapitaldækningskrav CRR3 (læs mere om dette i afsnittet "Risikostyring og kapitalforhold"), EU-krav vedrørende løngennemsigtighed og Finanstilsynets anbefalinger vedrørende god praksis for kreditinstitutters styring af datakvalitet.
Vi forventer en vækst i dansk og svensk økonomi i 2025 på omkring 2 %. Det er forventningen i markedet, at Den Europæiske Centralbank og Danmarks Nationalbank vil fortsætte med at sænke styrerenterne i løbet af 2025 med samlet op til 1 procentpoint. Det vil være positivt for samfundsøkonomien og for vores kunders økonomi. Forventningen er dog forbundet med stor usikkerhed som følge af de tiltagende geopolitiske udfordringer i verden omkring os.
Det forventede fald i renterne vil isoleret set betyde et væsentlig fald i bankens netto renteindtægter i 2025. Vi forventer fortsat at kunne tiltrække flere kunder på tværs af bankens forretningsområder og derigennem at øge både udlån og indlån i 2025.
Omkostningerne forventes at stige som følge af løn- og prisudviklingen og som følge af bankens vækst. Stigningen forventes dog at være mindre end i de seneste år.
Med en forventet vækst i samfundsøkonomien, et fald i renteniveauet og fortsat lav ledighed forventes der fortsat få tab på udlån til danske privat- og erhvervskunder. For de svenske privatkunder forventer vi tab på det nuværende niveau et stykke ind i 2025, før vi ser en positiv effekt fra væksten og renteudviklingen.
Beholdningsresultatet forventes at udgøre et mindre overskud.
Samlet forventer vi et resultat efter skat i niveauet 250-350 mio. kr.
Forventningen til 2025 er forbundet med usikkerhed som følge af tiltagende geopolitiske udfordringer samt usikkerheden om renteudviklingen og indvirkningen heraf på bankens rentemarginal.
Strategi – En del af noget særligt
Lån & Spars strategi og finansielle mål frem mod 2028
Vores strategi frem mod 2028 tager udgangspunkt i vores særlige forretningsmodel og partnerskabet med de faglige organisationer, der er medejere af banken. Vores kunder er deres medlemmer, og samarbejdet er baseret på et stærkt interessefællesskab mellem alle parter. Strategien er derfor udarbejdet i et tæt samarbejde mellem bankens ledelse, de faglige organisationer og vores medlemskunder samt mange medarbejdere i banken. Strategien tager udgangspunkt i vores vision for fremtiden.
Vores bank er en personlig, ansvarlig og medlemsejet bank, som arbejder for kundernes interesser og favner deres økonomiske behov igennem hele livet.
Med afsæt i denne vision har vi formuleret en række overordnede mål for at sikre vores fortsatte succes. Det er konkrete mål for høj kundetilfredshed, fortsat stor tilgang af nye kunder og et klart ansvar i forhold til bæredygtighed. Forudsætningen for at nå disse mål er, at vi internt bliver stadig bedre til at sikre høj kvalitet og effektivitet i vores daglige arbejde. Derfor har vi også formuleret mål for forbedring af effektiviteten af vores kundebetjening, vores tilgængelighed, medarbejdernes tilfredshed og de finansielle resultater, der skal sikre vores fremtidige robusthed og fortsatte evne til at investere i udvikling. Vores finansielle målsætning er at opnå en egenkapitalforrentning på minimum 10 % efter skat.
Vi har tilrettelagt vejen mod realiseringen af disse mål gennem fire strategiske spor, der hver især involverer en aktiv indsats fra og et tæt samarbejde mellem bankens ledelse, vores medarbejdere og partnere.

I Lån & Spar har vi fokus på at skabe et godt og inkluderende arbejdsmiljø, hvor der tages hensyn til medarbejdernes ønsker og behov. Medarbejdertrivsel har altid været et fokusområde i bankens strategi, og vi har formuleret konkrete mål for medarbejdertrivslen.
Derfor følger vi også løbende op på udviklingen, og det giver samtidig en mulighed for at evaluere effekten af de tiltag, vi løbende gennemfører for at styrke arbejdsmiljø og trivsel.
Trivselsmålingen i 2024 viste yderligere fremgang i medarbejdertrivslen, som ligger højere end gennemsnittet i finanssektoren. Det ser vi som et udtryk for, at medarbejderne har taget godt imod de nye initiativer, der er iværksat for at øge trivslen på arbejdspladsen.
Vi vil fortsætte det tætte samarbejde om at udvikle partnerskaberne med de faglige organisationer, så vi bedst muligt støtter hinandens vækstrejser.
Vi vil arbejde målrettet for at blive medlemmernes oplagte valg som bank og gennem samarbejdet med vores partnere vedligeholde et unikt kendskab til medlemmernes særlige økonomiske og arbejdsmæssige forhold i alle deres livsfaser. Det skal danne grundlag for en fortsat udvikling af unikke produkt- og servicetilbud, som medlemskunderne kender og værdsætter.
Vi vil give vores medlemskunder en særlig kundeoplevelse som en bank, der leverer betjening af høj kvalitet på medlemskundernes præmisser.
Vi vil videreudvikle vores løsninger, så vi giver kunderne mulighed for en høj grad af selvbetjening og fleksibilitet. Vi skal være målrettede og proaktive i de løsninger, vi tilbyder vores kunder igennem samtlige af kundens livsfaser. Og vi vil arbejde for yderligere at styrke effektiviteten og kvaliteten i vores rådgivning, så kundeoplevelsen bliver god og let tilgængelig.
Vi vil leve op til vores samfundsansvar og være en bank, der støtter op om bæredygtighed.
Vi vil i vores aktiviteter lægge vægt på at yde et særligt bidrag til social bæredygtighed, og vi vil involvere vores partnere og kunder i indsatsen. Vi vil sikre, at vi fortsat lever op til den gældende lovgivning og forventningerne til en ansvarlig bank fra samfundet omkring os.
Vi vil være en attraktiv arbejdsgiver med en handlekraftig organisation, der løfter i fællesskab.
Vi vil investere i fortsat udvikling af de muligheder, vi tilbyder vores medarbejdere, så vi kan tiltrække branchens dygtigste og skabe en positiv tilknytning og et særligt fællesskab. Vi vil sikre udvikling af medarbejdernes personlige og faglige kompetencer og skabe en klar retning for det daglige arbejde, der bidrager til realiseringen af bankens strategi og mål.
Det er Lån & Spars ambition at tilbyde vores kunder et relevant udvalg af serviceydelser og at opnå en høj kundetilfredshed – og derigennem skabe basis for fortsat vækst i bankens aktiviteter og et attraktivt afkast til bankens aktionærer. Hovedparten af bankens aktionærer er faglige organisationer, og via vores partnerskab tilbyder vi disse organisationers medlemmer særlige vilkår på deres bankforretninger. Det skaber en værdi for medlemmerne og organisationerne, som kommer ud over afkastet på Lån & Spar-aktien.
Kursudvikling
Indeks
0
50
Aktierne i Lån & Spar er noteret på Nasdaq Copenhagen (ISIN: DK0010201532). Aktierne er udstedt med en stykstørrelse på 100 kr., udstedes til ihændehaver og giver én stemme pr. aktie a 100 kr., dog med den begrænsning, at ingen aktionær kan afgive flere stemmer, end hvad der svarer til 15 % af aktiekapitalen. Aktierne er frit omsættelige, men banken skal give sit samtykke ved overdragelse af aktier til en køber, der har eller ved overdragelsen opnår 15 % eller mere af bankens aktiekapital.
Aktionærforhold
Aktiekapitalen i Lån & Spar bestod ved udgangen af 2024 af 3.472.187 aktier a 100 kr. og udgjorde nominelt 347.218.700 kr. Dette er uændret i forhold til året før.
Kursen på Lån & Spar-aktien steg med 3,8 % i 2024 og sluttede året i kurs 690, mens indekset for banker noteret på Nasdaq Copenhagen steg med 25,0 %. Den indekserede kursudvikling for Lån & Sparaktien sammenlignet med udviklingen i indekset for banker noteret på Nasdaq Copenhagen er vist i grafen nedenfor.
Indeks, Lån & Spar Indeks, banker

2020 2021 2022 2023 2024
| Nøgletal pr. aktie (kr.) | 2024 | 2023 |
|---|---|---|
| Årets resultat pr. aktie (kr.) | 133,8 | 137,0 |
| Indre værdi pr. aktie (kr.) | 938,2 | 827,8 |
| Udbytte pr. aktie (kr.) | 20,0 | 20,0 |
| Børskurs/årets resultat pr. aktie | 5,2 | 4,9 |
| Børskurs/indre værdi pr. aktie | 0,7 | 0,8 |
Bankens aktionærer omfatter hovedsageligt faglige organisationer og institutionelle investorer. Følgende aktionærer har meddelt, at de ejer 5 % eller mere af aktiekapitalen.
| LB Forsikring | 14,79 % |
|---|---|
| Pensionskassen for Sygeplejersker og Lægesekretærer | 11,09 % |
| Politiforbundet | 10,70 % |
| Danmarks Lærerforening | 10,21 % |
| Interesseforeningen | 5,18 % |
Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at der udbetales udbytte svarende til 20 kr. pr. aktie for regnskabsåret 2024.
Det er Lån & Spars ambition at sikre et højt og troværdigt informationsniveau. Banken lægger således vægt på at videregive åben og relevant information til bankens aktionærer og øvrige interessenter, ligesom vi samtidig ønsker at indgå i en aktiv dialog med disse.
Aktionærforhold
Kommunikationen med investorer, analytikere, pressen og øvrige interessenter finder sted via løbende offentliggørelse af selskabsmeddelelser, investorpræsentationer samt individuelle møder. Information om Lån & Spars resultater og udvikling er tilgængelig på bankens hjemmeside.
Den ordinære generalforsamling afholdes mandag den 11. marts 2025 kl. 16.30 i DGI Byen, Tietgensgade 65, 1704 København V.
| 5. februar 2025 | Årsrapport 2024 |
|---|---|
| 11. marts 2025 | Ordinær generalforsamling |
| 18. august 2025 | Halvårsrapport 2025 |
11. marts 2025 Ordinær generalforsamling 7. maj 2025 Kvartalsrapport for 1. kvartal 2025 18. august 2025 Halvårsrapport 2025 5. november 2025 Kvartalsrapport for 1.-3. kvartal 2025

Regnskabsberetning

Renteindtægterne udgjorde 1.490,1 mio. kr. i 2024, hvilket er 246,9 mio. kr. mere end året før. Renteudgifterne steg med 168,0 mio. kr. og udgjorde 505,4 mio. kr. Udviklingen kan tilskrives renteforhøjelser i 2023, der øgede bankens rentemarginal, samt vækst i både udlån og indlån. Netto renteindtægter udgjorde 984,7 mio. kr., hvilket er en stigning på 78,9 mio. kr. i forhold til året før.
Gebyrer og provisionsindtægter udgjorde 604,5 mio. kr., hvilket er en stigning på 39,9 mio. kr. i forhold til året før. Stigningen skyldes primært øgede indtægter fra kreditkort og investeringsprodukter.
Afgivne gebyrer udgjorde 65,5 mio. kr., hvilket er 6,8 mio. kr. mere end året før.
Netto rente- og gebyrindtægter steg samlet 7,9 % og udgjorde 1.524,5 mio. kr. i 2024.
Kursreguleringer fra handelsaktiviteten udgjorde en indtægt på 70,8 mio. kr. mod 94,5 mio. kr. året før.
Udgifter til personale og administration steg 15,0 % og udgjorde 875,9 mio. kr. i 2024. Udover løn- og prisudvikling skyldes stigningen ansættelse af flere medarbejdere og øgede udgifter til it.
Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver udgjorde 70,9 mio. kr., hvilket er et fald på 19,6 mio. kr. i forhold til året før.
Samlet er der brugt 59 øre på omkostninger for hver krone, der er tjent.
Nedskrivninger på udlån m.v. udgjorde 74,4 mio. kr. i 2024, hvilket svarer til 0,3 % af de samlede udlån og garantier. Der er dermed fortsat tale om et lavt niveau for bankens nedskrivninger. Flere svenske privatkunder har dog været udfordret af de seneste års kraftige stigninger i renteniveauet og inflationen. Det har i kombination med en forventet lavere kurs ved salg af misligholdte fordringer øget nedskrivningerne for de svenske privatkunder. De danske privat- og erhvervskunder har bedre kunnet tilpasse sig den økonomiske udvikling, og her ses der ikke tegn på en forværring af kreditkvaliteten. For disse kunder blev det særskilte tillæg på 27,0 mio. kr. til de statistiske nedskrivninger som følge af den økonomiske udvikling derfor tilbageført i 2. kvartal 2024. For de svenske privatkunder er der foretaget en mindre justering af tillægget i 4. kvartal 2024.
Beholdningsresultatet omfatter afkast af positioner i værdipapirer og sektoraktier og udgjorde et overskud på 32,6 mio. kr. i 2024 mod 28,3 mio. kr. året før.
Resultat før skat udgjorde 619,3 mio. kr., og skat heraf udgjorde 156,7 mio. kr. Den effektive skattesats udgjorde dermed 25,3 % mod en selskabskatteprocent på 26 i 2024.
Årets resultat udgjorde 462,6 mio. kr., hvilket er 10,4 mio. kr. mindre end året før. Årets resultat svarer til 134 kr. pr. aktie. Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at der for 2024 udbetales et udbytte på 20 kr. pr. aktie.
Ved udgangen af 2024 udgjorde balancen 36.384,4 mio. kr., hvilket er en stigning på 3.140,8 mio. kr. i forhold til året før.
Udlånet udgjorde 18.325,8 mio. kr. pr. 31. december 2024, svarende til en stigning på 956,7 mio. kr. i forhold til året før. Stigningen i udlånet har primært været drevet af fortsat kundetilgang.
Der er samlet reserveret 266,6 mio. kr. til forventede kredittab ved udgangen af 2024. Det er 35,2 mio. kr. mere end ved indgangen til året. I det forventede kredittab indgår et tillæg til de statistiske nedskrivninger på 32 mio. kr., som primært vedrører et ledelsesmæssigt skøn over effekten af den negative økonomiske udvikling på udlånet til svenske privatkunder.
Den maksimale krediteksponering eksklusiv handelsbeholdningen udgjorde 48.030,4 mio. kr. ved udgangen af 2024. Heraf udgjorde garantier 5.227,5 mio. kr. og uudnyttede kreditter 8.686,5 mio. kr.
| (Mio. kr.) | 31.12.2024 | 31.12.2023 |
|---|---|---|
| Detail, Danmark | 24.228,1 | 21.677,6 |
| Detail, Sverige | 4.541,4 | 4.398,9 |
| Erhverv | 3.320,1 | 2.905,5 |
| Institut | 431,2 | 597,3 |
| Stat | 15.509,6 | 12.717,7 |
| I alt | 48.030,4 | 42.297,0 |
Tabellen viser fordelingen af eksponeringen på typer af modparter. Eksponeringerne underinddeles i risikoklasser, der for privatkunder er baseret på bankens egne modeller for opgørelse af sandsynligheden for tab.
Grafen nedenfor viser detaileksponeringen i Danmark fordelt på risikoklasser. 95,2 % af eksponeringen er placeret i risikoklasserne 5-10, hvor risikoen for tab er meget lille. Misligholdte eksponeringer (M) udgjorde 61,8 mio. kr. ved udgangen af 2024, svarende til 0,3 %.

En tilsvarende fordeling af detaileksponeringen i Sverige er vist i grafen på næste side.
Regnskabsberetning

Eksponeringen omfatter primært mindre banklån uden sikkerhed til privatkunder. Risikoen for tab på disse kunder er derfor større end for detaileksponeringer i Danmark. Udvikling af modellen til estimering af tabssandsynligheden for svenske privatkunder har ændret fordelingen på risikoklasser, og fordelingen i 2023 er tilpasset ændringerne af hensyn til sammenligneligheden. Misligholdte eksponeringer udgjorde 25,3 mio. kr. ved udgangen af 2024, svarende til 0,6 % af eksponeringen.
Erhvervseksponeringen omfatter primært udlån til organisationer, institutionelle investorer og liberale erhverv. I tabellen ovenfor er eksponeringen inddelt efter Finanstilsynets bonitetskategorier til klassificering af eksponeringen efter kreditkvalitet.
| (Mio. kr.) | 31.12.2024 | 31.12.2023 |
|---|---|---|
| 3 – utvivlsom god | 175,0 | 175,0 |
| 2a – normal | 1.587,9 | 1.415,0 |
| 2b – ingen væsentlige svaghedstegn | 1.534,0 | 1.283,7 |
| 2c – væsentlige svaghedstegn | 17,5 | 23,7 |
| 1 – OIK | 5,7 | 8,1 |
| Erhverv i alt | 3.320,1 | 2.905,5 |
53,1 % af erhvervseksponeringen er placeret i kategorierne 3 og 2a, hvor sandsynligheden for tab anses for henholdsvis 'meget lav' og 'lav'.
Statseksponeringen omfatter primært bankens indlån i Danmarks Nationalbank, hvor risikoen for tab er meget begrænset.
Obligationsbeholdningen udgjorde 1.347,1 mio. kr. ved udgangen af 2024. Beholdningen omfatter alene danske stats- og realkreditobligationer, som er kendetegnet ved en lav kreditrisiko.
| (Mio. kr.) | 31.12.2024 | 31.12.2023 |
|---|---|---|
| Stat | 10,2 | 10,1 |
| Realkredit | 1.336,9 | 1.853,5 |
| Øvrige | 0,0 | 0,0 |
| Obligationer i alt | 1.347,1 | 1.863,6 |
Renterisikoen, der primært vedrører obligationsbeholdningen, udgjorde 43,8 mio. kr. ved udgangen af 2024. Det er en stigning på 4,9 mio. kr. siden starten af året.
Aktier m.v. udgjorde 295,2 mio. kr. ved udgangen af 2024, hvilket er en stigning på 72,8 mio. kr. Stigningen skyldes indtræden i ejerkredsen bag den svenske hypotekbank Borgo AB, som en del af en aftale om formidling af boliglån på det svenske marked.
Nettoeksponeringen i udenlandsk valuta udgjorde 99,6 mio. kr. ved udgangen af 2024.
Indlånet steg 2.352,6 mio. kr. i 2024 og udgjorde 31.032,7 mio. kr. ved udgangen af året. Stigningen skyldes en kombination af kundetilgang og øget opsparing. Indlånet er langt større end likviditetsbehovet, og banken har som følge heraf en betydelig overskudslikviditet.
Det kortsigtede likviditetsmål (LCR) er opgjort til 504,3 % ved udgangen af 2024, mens det langsigtede likviditetsmål (NSFR) er opgjort til 198,6 %. For både LCR og NSFR gælder et lovgivningsmæssigt minimumskrav på 100 %.
Egenkapitalen udgjorde 3.250,9 mio. kr. ved udgangen af 2024, hvilket er en stigning på 393,6 mio. kr. i forhold til året før. Stigningen skyldes primært årets overskud reduceret med udbetalingen af udbytte for regnskabsåret 2023.
Kapitalgrundlaget er opgjort til 3.086,4 mio. kr. pr. 31. december 2024. Det er en stigning på 344,3 mio. kr. i 2024. Risikoeksponeringen steg 1.458,3 mio. kr. i 2024 og udgjorde 14.752,4 mio. kr. ved udgangen af året.
Kapitalprocenten udgjorde 20,9 og den egentlige kernekapitalprocent 20,2.
Regnskabsberetning
| (Mio. kr.) | 31.12.2024 | 31.12.2023 |
|---|---|---|
| Egentlig kernekapital | 2.986,4 | 2.642,1 |
| Kernekapital | 2.986,4 | 2.642,1 |
| Kapitalgrundlag | 3.086,4 | 2.742,1 |
| Samlet risikoeksponering | 14.752,4 | 13.294,1 |
| Egentlig kernekapitalprocent | 20,2 % | 19,9 % |
| Kernekapitalprocent | 20,2 % | 19,9 % |
| Kapitalprocent | 20,9 % | 20,6 % |
| Samlet krav til kapitalgrundlaget | 14,7 % | 14,7 % |
Kravet til størrelsen af kapitalgrundlaget udgjorde 14,7 % af risikoeksponeringen. Heraf udgjorde solvensbehovet 9,9 procentpoint og det kombinerede bufferkrav 4,8 procentpoint. Forskellen til kapitalprocenten på 6,2 procentpoint svarer til 914,6 mio. kr. i kapital.
Gearingsgraden, der som minimum skal udgøre 3 % af de uvægtede eksponeringer, er opgjort til 7,2 % pr. 31. december 2024.
Kravet til nedskrivningsegnede passiver udgjorde 15,4 % af risikoeksponeringen ved udgangen af 2024. Tillagt det kombinerede kapitalbufferkrav på 4,8 %, udgjorde kravet 20,2 % af risikoeksponeringen. NEP-instrumenter i form af kapitalgrundlaget og udstedte senior non-preferred obligationer udgjorde 28,0 % af risikoeksponeringen og oversteg dermed kravet med 7,8 procentpoint.
Finanstilsynet har fastsat fire grænseværdier, som det enkelte pengeinstitut, som udgangspunkt, skal holde sig indenfor. Tabellen viser tallene pr. 31. december 2024 for Lån & Spar og de fastsatte grænseværdier.
| Tilsynsdiamanten | |||
|---|---|---|---|
| (Mio. kr.) | 31.12.2024 | 31.12.2023 | |
| Store eksponeringer | 30,8 % | Mindre end 175 % | |
| Udlånsvækst | 5,5 % | Mindre end 20 % | |
| Ejendomseksponering | 0,4 % | Mindre end 25 % | |
| Likviditet | 505,7 % | Større end 100 % |
Der er fra balancedagen og frem til offentliggørelsen af årsrapporten ikke indtrådt forhold, som forrykker vurderingen af årsrapporten.
Opgørelse af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser er forbundet med estimater og skøn. De fremtidige resultater vil derfor blive påvirket i det omfang, at de faktiske forhold viser sig at afvige fra tidligere estimater og skøn. Estimater og skøn er baseret på forudsætninger, som ledelsen anser som forsvarlige. De væsentligste regnskabsmæssige skøn knytter sig til nedskrivninger på udlån, herunder justeringen for fremtidige økonomiske forhold, hvor der blandt andet er foretaget et ledelsesmæssigt skøn over effekten af den negative økonomiske udvikling.
Øvrige væsentlige regnskabsmæssige skøn knytter sig til nedenstående poster:
Principperne for udøvelse af regnskabsmæssige skøn, der er væsentlige for regnskabsaflæggelsen, er uændret i forhold til tidligere år.

Risikostyring og kapitalforhold
Bankens aktiviteter er forbundet med risici. Risikoprofilen afspejler sammenhængen mellem bankens vision, mission og forretningsmodel og er afstemt i forhold til bankens kapital.
Risikoen for tab som følge af, at modparter helt eller delvist misligholder deres betalingsforpligtelser.
Risikoen for tab som følge af, at markedsværdien af bankens aktiver og forpligtelser ændrer sig som følge af ændringer i markedsforholdene.
Risikoen for, at banken ikke er i stand til at indfri sine forpligtelser ved hjælp af de normale likviditetsreserver.
Risikoen for direkte eller indirekte tab forårsaget af utilstrækkelige eller fejlslagne interne processer og systemer, menneskelige fejl, eller som følge af eksterne begivenheder.
Risikoen for tab som følge af it-anvendelsen.
Lån & Spars aktiviteter er kendetegnet ved lav risiko. Vi har ikke komplicerede produkter, hvor risici kan være høje eller komplicerede at kvantificere. Vi påtager os risici i henhold til den valgte forretningsmodel og de strategiske målsætninger. Risikoprofilen afspejler sammenhængen mellem bankens vision, mission og forretningsmodel og er afstemt i forhold til bankens kapital. Kreditrisikoen er den væsentligste risiko. Bankens primære aktivitet har i mange år været målrettet privatkunder i Danmark og særligt medlemmerne af de faglige organisationer, der er aktionærer i banken. Kreditrisikoen vedrører primært udlån til ejerboliger og andelsboliger, hvor banken får sikkerhed i boligen.
I Danmark har banken herudover en erhvervsportefølje, der hovedsageligt består af faglige organisationer, virksomheder inden for aktionærkredsens brancher og erhvervsdrivende inden for sundhedssektoren, som er kendetegnet ved lav eller ingen risiko. Bankens aktiviteter i Sverige omfatter primært lån, men også en mindre portefølje af kortkreditter. Der er tale om mindre lån til private kunder uden sikkerhed. Kreditrisikoen er derfor alt andet lige større end for udlån i Danmark. Kreditrisikoen vil over længere tid vise sig som tab og dermed i bankens nedskrivningsprocent. Vi har i mange år haft en lav og stabil nedskrivningsprocent, og det bekræfter os i, at vores
forretningsmodel er kendetegnet ved lav kreditrisiko, herunder lav konjunkturfølsomhed.
It indebærer også en væsentlig og stigende risiko som følge af øget digitalisering og cybertrusler. Lån & Spar arbejder målrettet med at reducere denne risiko gennem strategisk it-sikkerhed samt løbende forbedringer af systemer, kontroller og beredskab.
Vi integrerer it-sikkerhed i alle aktiviteter, herunder nyudvikling, drift og samarbejde med eksterne leverandører. Vores ønske er at udvikle innovative og sikre digitale løsninger og fravælge aktiviteter, der indebærer uacceptable risici. Vi overvåger løbende trusselsbilledet og tilpasser løbende vores it-sikkerhedsforanstaltninger for at imødegå aktuelle risici. Bankens it-risikoudvalg prioriterer indsatsen og sikrer, at politikker, processer og beredskab er opdaterede og robuste. Regelmæssige test og træning af medarbejdere bidrager til en helhedsorienteret risikostyring, der fastholder en lav risikoprofil og beskytter bankens kunder og forretning mod digitale trusler.
Styringen af bankens risici er en væsentlig opgave, som er bredt forankret i organisationen med fuldstændig adskillelse mellem de enheder, som påfører banken risici, og de enheder, som varetager bankens risikostyring. I styringen af kreditrisikoen har vi igennem mange år anvendt egenudviklede modeller til risikoklassificering af privatkunder, mens vi for erhvervsporteføljen anvender Finanstilsynets bonitetskategorier. Bankens egne modeller udvikles løbende, og udviklingsarbejdet har de seneste år været fokuseret på tilpasning af modellerne, så de er i overensstemmelse med retningslinjerne fra den europæiske bankmyndighed EBA.
I 2024 har arbejdet primært været rettet mod den del af retningslinjerne, der vedrører størrelsen af tabet givet misligholdelse. Arbejdet med implementeringen af retningslinjerne vil fortsætte i 2025. Et andet fokusområde i 2024 har været processer og data vedrørende misligholdelser for svenske privatkunder, som sidst på året førte til en tilpasning af de modeller, der opgør sandsynligheden for tab for denne type kunder. De seneste år har betydningen af udviklingen i samfundsøkonomien og de geopolitiske udfordringer haft særlig bevågenhed i risikovurderingen. Det var forventningen, at den høje inflation og stigningen i renteniveauet ville føre til stigende misligholdelser og tab. De geopolitiske udfordringer er ikke blevet mindre, men inflationen er igen kommet under kontrol, og centralbankerne er begyndt at sænke styringsrenterne.
De danske privat- og erhvervskunder har formået at tilpasse sig den økonomiske udvikling, og vi ser ikke tegn på forværring af kreditkvaliteten for disse kunder. Vi valgte derfor i forbindelse med aflæggelsen af halvårsrapporten for 2024 at tilbageføre det tillæg til de modelbaserede nedskrivningerne, som vi tidligere havde foretaget for at imødegå risikoen for stigende tab. For svenske privatkunder kunne vi derimod se en stigning i andelen af kunder, der misligholdt deres forpligtelser. Med inflationen under kontrol og en udmelding fra den svenske centralbank om yderligere rentenedsættelser, er fremtidsudsigterne positive. Vi vurderer dog, at der kan gå et stykke tid, før

Nedskrivninger i procent af udlån og garantier
den positive effekt slår igennem i kunderne økonomi. Der er derfor fortsat grundlag for et tillæg til de modelbaserede nedskrivninger for svenske privatkunder, og vi har revurderet størrelsen af tillægget i forbindelse med årsregnskabsaflæggelsen. I lighed med risici på kreditområdet har banken systemer og procedurer, som håndterer de operationelle, markedsmæssige og likviditetsmæssige risici, som følge af bankens aktiviteter.
I 2024 har banken yderligere styrket sit arbejde med it-risikostyring gennem en række centrale initiativer. Som en del af denne indsats er der blevet etableret en ny afdeling, "IT-Compliance og BI", som skal bidrage til at fastholde og udvikle en allerede struktureret og
effektiv tilgang til it-risikostyring. Afdelingen sikrer en endnu mere fokuseret og løbende indsats inden for overholdelse af regulatoriske krav og optimering af bankens modstandsdygtighed mod it-relaterede risici. Vi har opdateret vores risikovurderinger og implementeret nye mitigeringstiltag, der løbende følges op på for at sikre deres effekt. Samtidig er bankens robusthed over for cybertrusler blevet styrket gennem et nyt samarbejde med en leverandør af kurser og phishingtests, der øger medarbejdernes bevidsthed og reaktionsevne over for digitale trusler. Som led i forberedelserne til den kommende DORA-forordning er vi ligeledes i gang med at optimere vores processer for hændelseshåndtering, hvilket skal reducere nedetid i tilfælde af it-nedbrud. Desuden har vi haft et særligt fokus på cyber-
sikkerhed og styring af tredjepartsleverandører. Dette omfatter kortlægning af kritiske funktioner og leverandører samt opdatering af leverandørvilkår med øget vægt på driftsstabilitet og sikkerhed. Disse initiativer styrker bankens it-risikostyring og sikrer, at vi fortsat lever op til høje standarder for sikkerhed og stabilitet, samtidig med at vi reducerer risikoen for operationelle forstyrrelser og understøtter bankens samlede strategi for risikostyring.
Styringen af kapitalen er baseret på de opgørelsesmetoder og nøgletal, som er udviklet af Basel-komitéen og indarbejdet i EU's forordning om kapitaldækning. Ledelsen overvåger løbende bankens kapitalforhold, og opgørelsen af kapital, risikoeksponering og nøgletal for kapital indberettes til myndighederne.
Som led i kapitalstyringen udarbejder vi en kapitalplan, der beskriver de generelle principper for kapitalplanlægningen, hvordan kapitalkravet forventes overholdt, og som opstiller en overordnet nødplan for overholdelse af lovgivningens kapitalkrav. Kapitalplanen er suppleret med en genopretningsplan, der indeholder en række risikoindikatorer med tilhørende grænseværdier, stresstestscenarier og genopretningstiltag, der skal være med til at sikre, at banken i tide er i stand til at identificere problemer og iværksætte de nødvendige genopretningstiltag.
Genopretningstiltag omfatter udstedelse af yderligere aktiekapital og efterstillede kapitalindskud samt tiltag til reduktion af aktiviteter, der binder kapital. For at sikre tilstrækkelige midler, når et pengeinstitut bliver nødlidende, er der som supplement til kapitaldækningsreglerne indført et krav til størrelsen af pengeinstitutternes nedskrivningsegnede passiver (NEP-krav). For at undgå, at NEP-kravet belaster kapitalen, har banken udstedt såkaldte senior non-preferred-obligationer i takt med stigningen i kravet. I 2024 udstedte banken yderligere nominelt 250 mio. kr. i senior non-preferred obligationer. Efter en længere lovgivningsproces i EU vedtog Rådet og Parlamentet i 2024 en række ændringer til kapitaldækningsreglerne med virkning fra 2025. Ændringerne implementerer de dele af Basel-komitéens reviderede regelsæt fra 2017 (Basel IV), der manglede at blive implementeret i EU. De nye regler ændrer på opgørelsen af risikoeksponeringen for kreditrisiko, markedsrisiko og operationel risiko.
Der indføres herudover som noget nyt et gulvkrav, der fastsætter en nedre grænse for risikoeksponeringen for banker med tilladelse til at anvende avancerede metoder. Vi har derfor i det forløbne år lagt mange ressourcer i at blive klar til at understøtte de nye regler med systemer og data. For yderligere detaljeret information om bankens risikoforhold og kapitalstyring henvises til årsregnskabets note 2 og 3 samt risikorapporten, som findes på hjemmesiden: lsb.dk/risikorapport

I Lån & Spar lægger vi vægt på at drive vores virksomhed og indrette vores ledelsessystemer i overensstemmelse med god selskabsledelse. Vi vurderer, at det er en forudsætning for langsigtet værdiskabelse samt etablering af troværdighed i forhold til kunder, medarbejdere, aktionærer og øvrige interessenter.
Anbefalinger, gældende love og regulering på området, best practice og interne regler sætter rammen for Lån & Spars selskabsledelse.
Banken følger alle anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse, dog med undtagelse af anbefalingerne vedrørende etablering af beredskabsprocedure for overtagelsesforsøg samt udvælgelse, proces for rekruttering og valg af kandidater til bestyrelsen, som ikke følges. Det skyldes, at der i vores vedtægter er en stemmeretsbegrænsning, som beskytter banken mod uinviterede overtagelsesforsøg, og at det er bankens repræsentantskab, der vælger medlemmer til bestyrelsen.
For at skærpe fokus på de ledelsesmæssige forhold i banksektoren har Finans Danmark udarbejdet et supplerende ledelseskodeks, som med en række anbefalinger går videre end anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse. Banken følger alle anbefalingerne fra Finans Danmark.
På Lån & Spars hjemmeside lsb.dk/corporategovernance findes en detaljeret beskrivelse af, hvordan bestyrelsen forholder sig til anbefalingerne for god selskabsledelse fra Komitéen for god Selskabsledelse og Finans Danmark.
Generalforsamlingen er Lån & Spars øverste myndighed. Den ordinære generalforsamling afholdes inden fire måneder efter udløbet af regnskabsåret. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes efter beslutning fra bestyrelsen, de generalforsamlingsvalgte revisorer eller aktionærer, der ejer mindst 5 % af aktiekapitalen. Alle aktionærer har ret til at møde op og har også ret til at få et emne behandlet på generalforsamlingen. Hver aktie giver ret til at afgive én stemme, dog med den begrænsning, at ingen aktionær kan afgive flere stemmer, end hvad der svarer til 15 % af aktiekapitalen. Afgørelser træffes ved simpelt flertal, medmindre andet følger af vedtægterne eller lovgivningen. En ændring af bankens vedtægter kræver, at mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for ændringsforslaget.
Repræsentantskabet fører tilsyn med bestyrelsens og direktionens arbejde. Der afholdes minimum to repræsentantskabsmøder årligt. Repræsentantskabet bliver valgt på den årlige generalforsamling og består af 45-60 medlemmer. Ofte indgår de forskellige aktionærgrupper valgforbund om de ønskede kandidater.
Bestyrelsen varetager på aktionærernes vegne den overordnede ledelse af banken og træffer beslutninger om den strategiske retning, finansielle forhold, risikoforhold samt større investeringsprojekter. Desuden fører bestyrelsen i bred forstand tilsyn med Lån & Spar og fører kontrol med, at banken ledes på forsvarlig vis og i overensstemmelse med lovgivning og vedtægter. Det er desuden bestyrelsens opgave at definere arbejdsdelingen mellem bestyrelse og direktion.
Det er repræsentantskabet, der vælger de aktionærvalgte bestyrelsesmedlemmer, og de indstiller typisk formænd for danske lønmodtagerorganisationer som medlemmer, da de har tæt føling med danske lønmodtagere, som udgør en meget stor del af bankens kunder.
Ved valg af medlemmer lægges der vægt på, at den samlede bestyrelse besidder de nødvendige kompetencer til at lede banken.
I forbindelse med den ordinære generalforsamling i marts 2024 blev Mads Reinholdt, direktør i Fagbevægelsens Hovedorganisation, valgt som nyt medlemmer af bankens bestyrelse, mens Michael Jacobsen udtrådte af bestyrelsen. De øvrige medlemmer af bestyrelsen blev genvalgt. De generalforsamlingsvalgte medlemmer er på valg hvert år. Genvalg kan ikke finde sted efter det fyldte 70. år.
Efter den ordinære generalforsamling blev Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening, genvalgt som formand for bankens bestyrelse, og Heino Kegel, forbundsformand for Politiforbundet, blev genvalgt som 1. næstformand og Lisbeth Lintz Christensen, formand for Akademikerne, som 2. næstformand.
Valg af medarbejdervalgte medlemmer følger reglerne i dansk lovgivning. Disse regler giver medarbejderne ret til at vælge et antal
| Position | Bestyrelsesmøder | Risikoudvalg | ||
|---|---|---|---|---|
| Gordon Ørskov Madsen | Formand | � � � � � � � � | � � | |
| Heino Kegel | 1. næstformand | � � � � � � � � | � � | |
| Lisbeth Lintz Christensen | 2. næstformand | � � � � � � � � | � � | |
| Jørn Rise Andersen | Bestyrelsesmedlem | � � � � � � � � | � � | |
| Harun Demirtas | Bestyrelsesmedlem | � � � � � � � � | � � | |
| Michael Jacobsen | Bestyrelsesmedlem | � � � � � � � � | � � | |
| Jan Kamp Justesen | Bestyrelsesmedlem | � � � � � � � � | � � | |
| Preben Steenholdt Pedersen | Bestyrelsesmedlem | � � � � � � � � | � � | |
| Mads Reinholdt | Bestyrelsesmedlem | � � � � � � � � | � � | |
| Morten Norling Bæk | Bestyrelsesmedlem (medarbejdervalgt) | � � � � � � � � | � � | |
| Carsten Mærsk Clausen | Bestyrelsesmedlem (medarbejdervalgt) | � � � � � � � � | � � | |
| Klaus Jespersen | Bestyrelsesmedlem (medarbejdervalgt) | � � � � � � � � | � � | |
| Karsten Poul Jørgensen | Bestyrelsesmedlem (medarbejdervalgt) | � � � � � � � � | � � |
Bestyrelsen gennemfører en årlig evaluering af bestyrelsens sammensætning, medlemmernes bidrag til bestyrelsesarbejdet samt samarbejdet og tilrettelæggelsen af arbejdet med henblik på at optimere dette. Mindst hvert tredje år inddrages ekstern bistand i evalueringen, og dette skete senest i 2022.
Resultatet af bestyrelsesevalueringen i 2024 var generelt positivt. Den overordnede konklusion var, at alle bestyrelsens medlemmer og den samlede bestyrelse besidder den nødvendige viden og erfaring. Der er stor variation i bestyrelsesmedlemmernes kompetencer, og det er bestyrelsens vurdering, at dette styrker dynamikken i bestyrelsen og medvirker til en række forskellige synsvinkler og input i bestyrelsens diskussioner og arbejde.
Mindst en gang årligt evaluerer bestyrelsen desuden direktionens arbejde og resultater.
Læs mere om måltal for kønssammensætningen i bestyrelsen og arbejdet med diversitet i afsnittet om bæredygtighed.
Bestyrelsen har nedsat et revisionsudvalg, et risikoudvalg, et nomineringsudvalg samt et aflønningsudvalg.
Udvalgene rådgiver bestyrelsen om særlige forhold og forbereder sager til behandling i den samlede bestyrelse inden for hvert deres ansvarsområde.
Kommissorier for udvalgene kan findes her: lsb.dk/om-laan-og-spar/bestyrelsens-arbejde
Revisionsudvalgets primære opgaver er at forberede bestyrelsens arbejde vedrørende regnskabs- og revisionsmæssige forhold ved løbende at overvåge og vurdere, om Lån & Spars regnskabsaflæggelse, interne kontrolsystemer, risikostyringen i forbindelse med regnskabsaflæggelsen og den lovpligtige revision er tilrettelagt på en hensigtsmæssig måde. Endvidere kontrollerer og overvåger udvalget revisors uafhængighed og er ansvarlig for proceduren for udvælgelse og indstilling af revisor til valg.
Revisionsudvalget består af Jørn Rise Andersen (formand), Jan Kamp Justesen og Heino Kegel.
Der har i 2024 været afholdt fem møder i revisionsudvalget.
| Position | Revisionsudvalg | |
|---|---|---|
| Jørn Rise Andersen | Formand | � � � � � |
| Heino Kegel | Medlem | � � � � � |
| Michael Jacobsen | Medlem | � � � � � |
| Jan Kamp Justensen | Medlem | � � � � � |
● Deltog i møde ● Deltog ikke i møde
● Ikke medlem af udvalget på det pågældende tidspunkt
Risikoudvalgets primære opgaver er at forholde sig til Lån & Spars samlede risikobillede, herunder risici knyttet til outsourcing, it-drift, cyberkriminalitet, hvidvask- og terrorfinansieringsrisici; rådgivning af bestyrelsen om bankens overordnede nuværende og fremtidige risikoprofil og strategi; påse, at bestyrelsens risikostrategi implementeres korrekt i organisationen; vurdere om de finansielle produkter og tjenesteydelser, som banken handler med, er i overensstemmelse med bankens forretningsmodel og risikoprofil samt vurdere, om incitamenterne ved bankens aflønningsstruktur tager højde for bankens risici, kapital og likviditet.
Risikoudvalgets opgaver varetages af den samlede bestyrelse, og der har i 2024 været afholdt to møder i udvalget.
Nomineringsudvalgets primære opgaver er at foreslå kandidater til valg til bestyrelsen; opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og de øvrige ledelseslag samt udarbejde en politik for, hvordan måltallet opnås; fastlægge en politik for mangfoldighed i bestyrelsen; vurdere bestyrelsens størrelse, struktur, sammensætning og resultater i forhold til de opgaver, der skal varetages; vurdere, om den samlede bestyrelse har den fornødne kombination af viden, faglig kompetence, mangfoldighed og erfaring; foreslå bestyrelsen en handlingsplan for den fremtidige sammensætning af bestyrelsen; drøftelse af succesionsplaner for direktionen samt sikre, der anvendes en velbeskrevet og struktureret proces ved rekruttering af kandidater til bestyrelsen.
Nomineringsudvalget består af Gordon Ørskov Madsen (formand), Heino Kegel og Lisbeth Lintz Christensen.
Der har i 2024 været afholdt tre møder i nomineringsudvalget.
Corporate Governance
| Position | Nomineringsudvalg | |
|---|---|---|
| Gordon Ørskov Madsen | Formand | � � � |
| Heino Kegel | Medlem | � � � |
| Lisbeth Lintz Christensen | Medlem | � � � |
● Deltog i møde ● Deltog ikke i møde
Aflønningsudvalgets primære opgaver er at rådgive bestyrelsen om udformning af bankens lønpolitik; bistå bestyrelsen med at påse overholdelsen af lønpolitikken i praksis; komme med forslag til opdateringer af lønpolitikken; sikre, at oplysningerne forelagt for generalforsamlingen om bankens lønpolitik og -praksis er tilstrækkelige; sikre, at bankens lønpolitik og -praksis er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring og er i overensstemmelse med bankens forretningsstrategi m.v. samt varetager bankens langsigtede interesser i overensstemmelse med den vedtagne lønpolitik, herunder også i forhold til aktionærer og andre investorer samt offentlighedens interesse.
Aflønningsudvalget består af Gordon Ørskov Madsen (formand), Heino Kegel, Lisbeth Lintz Christensen og Morten Norling Bæk.
Der har i 2024 været afholdt to møder i aflønningsudvalget.
| Position | Aflønningsudvalg | |
|---|---|---|
| Gordon Ørskov Madsen | Formand | � � |
| Heino Kegel | Medlem | � � |
| Lisbeth Lintz Christensen | Medlem | � � |
| Morten Norling Bæk | Medlem | � � |
● Deltog i møde ● Deltog ikke i møde
Vederlaget til bestyrelsen udgør et fast årligt honorar, der reguleres med DA's årlige lønstigningstakt, og vederlaget for det kommende år godkendes hvert år af generalforsamlingen. På generalforsamlingen i 2024 blev det imidlertid besluttet at foretage en ekstraordinær regulering af vederlaget for at bringe det op på et markedskonformt niveau. Det samlede honorar til bestyrelsen udgjorde i 2024 2,6 mio. kr.
Aflønningen af direktionen er baseret på en fast løn og pension. I 2024 udgjorde det samlede vederlag til direktionen 7,9 mio. kr. Direktionen modtager ikke bonus.
Vederlagspolitik og vederlagsrapport for 2024 findes her: lsb.dk/om-laan-og-spar/bestyrelsens-arbejde. Se endvidere årsregnskabets note 43.

Gordon Ørskov Madsen, 58 år
Køn: Mand. Indvalgt i bestyrelsen den 8. marts 2021. Senest genvalgt den 11. marts 2024. Udløb af aktuel valgperiode: 2025. Formand for nominerings-, aflønnings- og risikoudvalget. Uafhængig.
Formand: Danmarks Lærerforening, Lærernes Centralorganisation og Lærernes Pension.
Bestyrelsesmedlem: Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab (SKAF), Nordiske Lærerorganisationers Samråd (NLS), Forhandlingsfællesskabet (FF), Fremfærd, Folk samt AE Rådet.
Repræsentantskab: ATP, Tjenestemændenes Låneforening, Cevea samt Fonden for Entreprenørskab. Aktiebeholdning (stk.): 0
Køn: Mand. Indvalgt i bestyrelsen den 8. marts 2021. Senest genvalgt den 11. marts 2024. Udløb af aktuel valgperiode: 2025. Medlem af aflønnings-, nominerings-, revisions- og risikoudvalget. Uafhængig.
Forbundsformand: Politiforbundet. Formand: Tjenestemændenes Låneforening. Næstformand: CO10. Bestyrelsesmedlem: Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Lån & Spar Fond samt Forbrugsforeningen af 1886. Aktiebeholdning (stk.): 0
Køn: Kvinde. Indvalgt i bestyrelsen den 20. marts 2023. Senest genvalgt den 11. marts 2024. Udløb af aktuel valgperiode: 2025. Medlem af aflønnings-, nominerings- og risikoudvalget. Uafhængig.
Fungerende formand: Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU). Bestyrelsesmedlem: ATP, Lønmodtagernes Garantifond, Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, Seniorpensionsenheden, LD Fonde samt De Økonomiske Råd. Aktiebeholdning (stk.): 0
Køn: Mand Indvalgt i bestyrelsen den 18. marts 2009. Senest genvalgt den 11. marts 2024. Udløb af aktuel valgperiode: 2025. Formand for revisionsudvalget og medlem af risikoudvalget. Er ikke uafhængig, da Jørn Rise Andersen har været medlem af bestyrelsen i mere end 12 år.
Forbundsformand: Dansk Told & Skatteforbund. Bestyrelsesformand: Dansk Told og Skatteforbunds Fælleslegat samt TryghedsGruppen smba. Bestyrelsesmedlem: TJM-Forsikring, Interesseforeningen, Forenede Gruppeliv, Fonden af 1844 samt Tryg A/S. Aktiebeholdning (stk.): 0
Køn: Mand. Indvalgt i bestyrelsen den 20. marts 2023. Senest genvalgt den 11. marts 2024. Udløb af aktuel valgperiode: 2025. Medlem af risikoudvalget. Uafhængig.
1. Næstforperson: Dansk Sygeplejeråd. Forperson: Din Sundhedsfaglige A-kasse (DSA). Bestyrelsesmedlem: Dansk Selskab for Patientsikkerhed, LB Forsikring A/S samt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). Aktiebeholdning (stk.): 0
Ledelse
Køn: Mand. Indvalgt i bestyrelsen den 20. marts 2023. Senest genvalgt den 11. marts 2024. Udløb af aktuel valgperiode: 2025. Medlem af revisions- og risikoudvalget. Uafhængig.
Adm. direktør: LB Forsikring A/S og LB Foreningen f.m.b.a. Bestyrelsesmedlem: Forsikring og Pension, Forsikringsselskabet Nærsikring, Amorta Arbejdsskadeforsikringsselskab A/S, LB-IT A/S samt ICMIF (International Cooperative and Mutual Insurance Federation). Aktiebeholdning (stk.): 0
Køn: Mand. Indvalgt i bestyrelsen den 14. marts 2022. Senest genvalgt den 11. marts 2024. Udløb af aktuel valgperiode: 2025. Medlem af risikoudvalget. Uafhængig.
Forbundsformand: Dansk Jernbaneforbund.
Formand: Brancheorganisationen Luftfart & Jernbane, Forsikringsagenturforeningen afd. 1, Vejlekassen c/o Tjenestemændenes forsikring samt TJM Bolig A/S.
Bestyrelsesmedlem: DSB SOV, Jernbanernes Samarbejds- og Uddannelsesfond, Dan Ejendomsservice A/S, Tjenestemændenes Forsikring, Interesseforeningen, Transporterhvervets Uddannelser (TUR), Kundegruppen for Statsansatte – Sampension samt Låneforeningen af 1883. Aktiebeholdning (stk.): 0
Køn: Mand. Indvalgt i bestyrelsen den 11. marts 2024. Udløb af aktuel valgperiode: 2025. Medlem af risikoudvalget. Uafhængig.
Direktør: Fagbevægelsens Hovedorganisation. Bestyrelsesformand: A4 medier. Aktiebeholdning (stk.): 0
Køn: Mand. Indvalgt i bestyrelsen den 14. marts 2022. Udløb af aktuel valgperiode: 2026. Medlem af aflønnings- og risikoudvalget. Medarbejdervalgt.
Stilling: Afdelingschef. Aktiebeholdning (stk.): 0
Køn: Mand. Indvalgt i bestyrelsen den 17. marts 2014. Senest genvalgt den 14. marts 2022. Udløb af aktuel valgperiode: 2026. Medlem af risikoudvalget. Medarbejdervalgt.
Stilling: Analytiker. Bestyrelsesmedlem: Lån & Spar Fond. Aktiebeholdning (stk.): 1
Køn: Mand. Indvalgt i bestyrelsen den 8. marts 2010. Senest genvalgt den 14. marts 2022. Udløb af aktuel valgperiode: 2026. Medlem af risikoudvalget. Medarbejdervalgt.
Stilling: Finansiel rådgiver. Aktiebeholdning (stk.): 213
Ledelse
Køn: Mand. Indvalgt i bestyrelsen den 17. marts 2014. Senest genvalgt den 14. marts 2022. Udløb af aktuel valgperiode: 2026. Medlem af risikoudvalget. Medarbejdervalgt.
Stilling: Souschef. Aktiebeholdning (stk.): 0
Administrerende direktør John Christiansen, 60 år Køn: Mand. Tiltrådt den 1. februar 2007. Bankuddannet. Merkonom i Finansiering og Kreditvæsen. Statsaut. ejendomsmægler.
Formand: Lokale Pengeinstitutter samt PRAS A/S. Næstformand: Skandinavisk Data Center A/S. Bestyrelsesmedlem: FinansDanmark, Nykredit A/S samt Totalkredit A/S. Repræsentantskabsmedlem: Det Private Beredskab.
Køn: Mand. Tiltrådt den 1. november 1990. Udnævnt til bankdirektør 1. oktober 2005. Bankuddannet. HD i Afsætning fra CBS. Executive MBA fra Scandinavian International Management Institute (SIMI).
Formand: BOKIS A/S. Bestyrelsesmedlem: Letpension forsikringsformidling A/S.

Intern kontrol og risikostyring ved regnskabsaflæggelsen
Formålet med bankens interne kontrol og risikostyring i forbindelse med regnskabsaflæggelsen er at sikre, at kvartals-, halvårs- og årsrapport og den interne ledelsesrapportering giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation og aflægges i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Intern kontrol og risikostyring ved regnskabsaflæggelsen er blandt andet reguleret i Lov om finansiel virksomhed § 71 og i tilhørende vejledning udstedt af Finanstilsynet.
Den interne kontrol og risikostyring ved regnskabsaflæggelsen i Lån & Spar er opdelt i følgende områder:
Kontrolmiljøet omfatter de betingelser, som regnskabsudarbejdelsen og intern kontrol er underlagt. Regnskabsaflæggelsen er ledelsesmæssigt højt prioriteret, hvilket blandt andet afspejler sig i bankens organisering med egne kompetencer inden for økonomi, regnskab, risikostyring og jura.
Risikovurdering er en løbende proces, hvor væsentlige eller risikofyldte forhold af betydning for regnskabsprocessen identificeres og vurderes. Ledelsens vurdering af, hvilke regnskabsposter, der indeholder væsentlige estimater og skøn, er en del af denne proces, og er nærmere beskrevet i note 1 om anvendt regnskabspraksis. Risikovurderingen er også en løbende proces i de afdelinger, som er involveret i regnskabsaflæggelsen, og sker blandt andet ved vurdering af konsekvenserne af ny regnskabsregulering eller ved introduktion af nye bankprodukter.
Kontrolaktiviteterne tager udgangspunkt i risikovurderingen og en detaljeret planlægning forud for regnskabsaflæggelsen med en klar opgave- og ansvarsfordeling på medarbejderniveau.
En central del af kontrolaktiviteterne er traditionelle afstemninger og analyser af de enkelte regnskabsposter og øvrige oplysninger. Til sikring af, at regnskaberne aflægges i overensstemmelse med gældende lovgivning, anvendes tjeklister.
Informationssystem og kommunikation omfatter blandt andet de it-systemer, der bruges ved regnskabsaflæggelsen, og som leveres af bankens datacenter, SDC. Lån & Spar har et tæt samarbejde med SDC, som er med til at sikre, at de systemer, der har betydning for regnskabsaflæggelsen, understøtter bankens transaktioner. Samarbejdet sker via bestyrelsesarbejdet i SDC og via ledende medarbejderes deltagelse i forretnings- og specialudvalg. Herudover deltager den interne revision i SDC's systemrevisionsudvalg og indhenter årligt erklæring fra SDC's systemrevisor om it-anvendelsen. Andre vigtige systemer, som har betydning for regnskabsaflæggelsen, er bankens kreditscoresystemer, som banken selv udvikler og driver.
Overvågning af kontroller sker i hele regnskabsprocessen og på forskellige niveauer. I de afdelinger, der er involveret i regnskabsaflæggelsen, er det således en fast procedure, at væsentlige afstemninger og analyser gennemgås af en mere erfaren medarbejder. Ledelsens overvågning omfatter blandt andet gennemgang af regnskaber, budgetopfølgning, analyser og anden ledelsesinformation. Overvågningen af kontroller er desuden en væsentlig del af intern og ekstern revisions arbejde. Intern revision udfører alene den operationelle revision og afgiver ikke påtegning på årsrapporten.
Bæredygtighed
| Lån & Spar Årsrapport 2024 | Ledelsesberetning | Bæredygtighed | Årsregnskab | Påtegninger | 41 |
|---|---|---|---|---|---|
Generelle
oplysninger


I Lån & Spar er vi meget bevidste om vores samfundsmæssige ansvar, og ansvarlighed og fællesskab er en vigtig del af vores værdigrundlag. Vores ansvar over for vores kunder, medarbejdere og det samfund, som vi er en del af, er afspejlet i vores forretningsmodel, vores strategi og i vores daglige arbejde med bæredygtighed.
I dette afsnit beskrives grundlaget for vores bæredygtighedsrapportering, og vi redegør ligeledes for, hvordan vi har identificeret væsentlige indvirkninger, risici og muligheder gennem en dobbelt væsentlighedsanalyse. For en mere detaljeret gennemgang af de enkelte bæredygtighedsemner, herunder politikker, aktiviteter, målsætninger, årets resultater og data, henviser vi til de tre efterfølgende sektioner "Miljøoplysninger", "Sociale oplysninger" og "Ledelsesoplysninger".
| ID | Oplysningskrav | Afsnit i bæredygtighedsrapportering | Side |
|---|---|---|---|
| BP-1 | Grundlag for udarbejdelsen af bæredygtighedsrapportering | Grundlaget for bæredygtighedsrapportering | 44 |
| BP-2 | Oplysninger i forbindelse med specifikke omstændigheder | Grundlaget for bæredygtighedsrapportering | 44 |
| GOV-1 | Administrations-, ledelses- og tilsynsorganernes rolle | Organisering af arbejdet med bæredygtighed i 2024 | 44-45 |
| GOV-2 | Oplysninger til og bæredygtighedsspørgsmål behandlet af virksomhedens administrations-, ledelses- og tilsynsorganer |
Rapportering om bæredygtighed til ledelse | 46 |
| GOV-3 | Integration af bæredygtighedsrelaterede resultater i incitamentsordninger |
Bæredygtighed i incitamentsordninger | 47 |
| GOV-4 | Erklæring om due diligence | Erklæring om due diligence | 59 |
| GOV-5 | Risikostyring og intern kontrol med bæredygtighedsrapportering |
Risikostyring af bæredygtighedsrapportering | 47-48 |
| SBM-1 | Strategi, forretningsmodel og værdikæde | Strategi, forretningsmodel og værdikæde | 48-49 |
| SBM-2 | Interessenternes interesser og synspunkter | Inddragelse af interessenter | 50 |
| SBM-3 | Væsentlige indvirkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og forretningsmodel |
Resultat af den dobbelte væsentlighedsanalyse | 52-53 |
| Væsentlige indvirkninger, risici og muligheder | 56-58 | ||
| IRO-1 | Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væsentlige indvirkninger, risici og muligheder |
Proces for den dobbelte væsentlighedsanalyse | 51-52 |
| Metode til den dobbelte væsentlighedsanalyse | 54 | ||
| Metode til identificering af indvirkninger, risici og muligheder for specifikke standarder. |
55 | ||
| IRO-2 | Oplysningskrav i ESRS¹ omfattet af virksomhedens bæredygtighedserklæring |
Oplysningskrav i ESRS omfattet af virksomhedens bæredygtighedserklæring |
59 |
| Generelle oplysninger (ESRS 2): Oplysningskrav | 43 | ||
| Klimaændringer (ESRS E1): Oplysningskrav | 64 | ||
| Egne ansatte (ESRS S1): Oplysningskrav | 99-100 | ||
| Virksomhedsadfærd (ESRS G1): Oplysningskrav | 115 |
¹ Forkortelse af European Sustainability Reporting Standards.
Lån & Spars bæredygtighedsrapportering er udarbejdet i overensstemmelse med standarderne for bæredygtighedsrapportering² og er medtaget i ledelsesberetningen som påkrævet af § 156 om bæredygtighedsrapportering i regnskabsbekendtgørelsen. Bæredygtighedsrapporteringen er udarbejdet på selskabsniveau og dækker driften af egen bank inklusive filial i Sverige samt vores værdikæde, herunder aktiviteter opstrøms og nedstrøms. Bæredygtighedsrapporteringen er ikke konsolideret med Lån & Spars 100 % ejede datterselskab, investeringsforvaltningsselskabet Invest Administration A/S (IA). IA er medtaget i rapporteringen som en del af vores værdikæde, da bæredygtighedsrapporteringen skal gælde for den samme rapporterende virksomhed som det finansielle regnskab jf. ESRS 1:62. Rapporteringen dækker regnskabsåret, som er fra 1. januar 2024 til og med 31. december 2024. Lån & Spar har ikke benyttet muligheden for at udelade specifikke oplysninger, der svarer til intellektuel ejendomsret, knowhow eller innovationsresultater.
Lån & Spar har valgt frivilligt at rapportere på "S1 – Egne ansatte" for kalenderåret 2024, selv om det ikke er obligatorisk. Vi har derimod valgt at gøre brug af indfasningsmuligheden for "S2 – Arbejdstagere i værdikæden" og "S4 – Kunder og slutbrugere", som først bliver obligatorisk i kalenderåret 2026. For væsentlige indvirkninger, risici og muligheder i relation til S2 og S4, se skema på side 57 og 58.
Vedrørende S2: Lån & Spar har ingen formel politik i forhold til vores leverandører og heller ingen mål vedrørende arbejdstagere i værdikæden.
Vedrørende S4: Lån & Spar har en lang række interne forretningsgange for korrekt kunderådgivning og korrekt datahåndtering. Der er defineret et internt strategisk mål om at være blandt top-2 i sektoren målt på kundetilfredshed ved udgangen af 2028. Lån & Spar måler løbende på kundetilfredshed og foretager herudover en lang række andre kundemålinger. Det vurderes, at Lån & Spars strategi og forretningsmodel er tilstrækkelig robust til at mitigere og adressere indvirkninger, risici og muligheder identificeret i forhold til S2 og S4.
I udarbejdelsen af bæredygtighedsrapporteringen er der enkelte datapunkter, hvor der er anvendt estimerede data som grundlag for beregning, fx i forbrugsdata på firmabiler, emissionsdatagrundlag og taksonomien. De anvendte estimater vurderes ikke til at have en væsentlig påvirkning på nøjagtigheden af resultaterne i bæredygtighedsrapporteringen. Estimaterne gennemgås løbende baseret på erfaring samt den løbende udvikling i ESG-rapporteringen. Informationer om brugen af estimater fremgår af rapporteringspraksis for de enkelte datapunkter. Ændringer i udarbejdelsen eller fejl i tidligere perioder vedr. bæredygtighedsoplysninger vil fremgå af rapporteringspraksis. Her vil ligeledes fremgå, hvis det ikke har været muligt at korrigere fejl, som kan have en betydning for forståelsen af de enkelte datapunkter. Ligeledes vil eventuelle ændringer i rapporteringspraksis fremgå.
Vi har etableret et kontrolmiljø for dataindsamling af ikke-finansielle nøgletal i forbindelse med udarbejdelsen af bæredygtighedsrapporteringen for 2024 med henblik på at sikre en robust og konsistent dataindsamlings- og valideringsproces. Dette skal sikre, at data præsenteret i rapporten er nøjagtige, retvisende, sammenlignelige,
pålidelige og fuldstændige i henhold til de lovmæssige rammer. Der er derudover etableret interne kontrolprocesser for at sikre, at data rapporteres i overensstemmelse med de etablerede retningslinjer og definitioner. Data præsenteret i bæredygtighedsrapporten har ikke været valideret et eksternt organ.
Vi har i 2024 foretaget en genberegning af tidligere offentliggjorte data for vores scope 1-2 udledninger, hvilket betyder, at disse data præsenteret i de tidligere bæredygtighedsrapporter offentliggjort af Lån & Spar ikke længere er sammenlignelige med data præsenteret i denne rapport. Dette er gjort med henblik på optimering af datakvalitet og anvendelse af nyeste tilgængelige emissionsfaktorer. Der er derudover ikke foretaget væsentlige ændringer i de tidligere præsenterede bæredygtighedsdata.
I Lån & Spar er bestyrelsen øverste ansvarlige for bæredygtighed og ESG, og ansvaret er derefter integreret på forskellige niveauer på tværs af hele organisationen. Bestyrelsen varetager på aktionærernes vegne den overordnede ledelse af Lån & Spar og træffer beslutninger om den strategiske udvikling, inklusive strategien for 2024-2028, finansielle forhold, risikoforhold samt større investeringsprojekter. Bestyrelsen er også ansvarlig for implementering af nye krav vedrørende bæredygtighed og godkender relevante politikker. Bestyrelsen godkender ligeledes strategiske mål på bæredygtighedsområdet, den dobbelte væsentlighedsanalyse samt den integrerede årsrapport, inklusive bæredygtighedsrapportering.
² Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/2772 af 31. juli 2023 om supplerede regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/24/EU for så vidt angår standarder for bæredygtighedsrapportering.
Bestyrelsens revisionsudvalg er tildelt et særligt ansvar for at føre tilsyn med, at Lån & Spar lever op til de regulatoriske krav til bæredygtighedsrapporteringen. Revisionsudvalget vurderes at have de rette kompetencer og den nødvendige erfaring, da udvalget også fører tilsyn med revisionen af den finansielle rapportering. Bestyrelsens risikoudvalg har specifikt til opgave at forholde sig til Lån & Spars samlede risikobillede, herunder risici forbundet med G1 (Virksomhedsadfærd): Hvidvask- og terrorfinansieringsrisici.
Oplysninger om bestyrelsens og direktionens erfaringer, der er relevante for virksomhedens sektorer, produkter og geografiske placering fremgår af afsnittet "Ledelse" på side 37-39.
Direktionen varetager den daglige ledelse af Lån & Spar og har ansvaret for, at Lån & Spar lever op til vedtægter, lovgivning og de retningslinjer, som bestyrelsen fastlægger. Det gælder også i forhold til bæredygtighed, hvor direktionen godkender udvalgte politikker og delmål. Direktionen overvåger desuden fremskridt på strategiske mål og overvåger og monitorerer bæredygtighedsområdet gennem en løbende dialog med og rapportering fra samtlige område- og stabsdirektører på væsentlige indvirkninger, risici og muligheder, strategiske målsætninger og indsatser.
I 2024 blev der etableret et ESG-team med kompetencer og erfaring inden for ESG og bæredygtighed, strategi, data, due diligence, bæredygtighedsrapportering og lovgivning på ESG-området for at tilføre Lån & Spar viden og ekspertise. Samtidig har Lån & Spar en række fagansvarlige, som besidder kompetencer og erfaring inden for lovgivning relevant for den finansielle sektor, kreditregler, generel rapportering, datakvalitet, kunderådgivning, forretningsudvikling
I 2024 har Lån & Spar etableret et ESG-team på fire medarbejdere med en bred vifte af kompetencer

m.m. Derudover har Lån & Spar i 2024 haft en ESG-styregruppe, som har været ansvarlig for at føre tilsyn med rapportering baseret på ESRS, EU-taksonomien og Sustainable Finance Disclosure Regulation (SFDR). Styregruppen har i 2024 afholdt i alt 14 møder.
Den samlede ekspertise hos ESG-teamet og hos de fagansvarlige er til rådighed for bestyrelse og direktion. Vi vurderer, at de tilgængelige færdigheder og ekspertise er tilstrækkelige til både at håndtere bæredygtighed helt generelt og til at håndtere indvirkninger, risici og muligheder. Den konkrete håndtering af risici og muligheder ligger hos relevante fagansvarlige afdelinger, fx hos HR, og opgaven er ofte integreret med andre interne funktioner.
I 2025 vil der blive etableret et bæredygtighedsudvalg som en del af vores centrale strategiorganisation. Det vil blive evalueret, om den nuværende ESG-styregruppe skal fortsætte med ansvar for det regulatoriske program. Baseret på arbejdet med ESRS-standarderne vil det ligeledes blive evalueret, om der er behov for nye politikker og/eller forretningsgange. Desuden vil der blive sat fokus på kompetenceudvikling af bestyrelsesmedlemmer inden for bæredygtighed.
| Enhed | Mænd | Kvinder | % af total | |
|---|---|---|---|---|
| Bestyrelsen | ||||
| Uafhængige aktionærvalgte medlemmer |
Antal | 6 | 1 | 58,3 |
| Afhængige aktionærvalgte medlemmer |
Antal | 1 | 0 | 8,3 |
| Medarbejdervalgte medlemmer |
Antal | 4 | 0 | 33,3 |
| Samlet | Antal | 11 | 1 | 100,0 |
| Kønssammensætning | % | 92 | 8 |
Vi følger Komitéen for god Selskabsledelses anbefaling vedrørende bestyrelsens uafhængighed. På den baggrund anses et bestyrelsesmedlem som værende ikke-uafhængig.
Der rapporteres både til bestyrelsen og direktionen om indvirkninger, risici og muligheder på forskellig vis.
På området inden for S1 (Egne ansatte) rapporterer HR-direktøren månedligt til direktionen om generelle medarbejderforhold. Dette inkluderer, at der rapporteres om resultaterne af en årlig trivselsmåling, inklusive Lån & Spars interne målsætning om en medarbejder-NPS på 50 point ved udgangen af 2028, foruden om resultaterne af tre årlige pulsmålinger.
Bestyrelsen orienteres ligeledes om udviklingen i trivselsmålinger via direktionen, ligesom den orienteres en gang årligt om status på det underrepræsenterede køn i bestyrelsen, i repræsentantskabet og i senior ledelsesgruppen (dvs. ledere med direkte reference til direktionen eller personer, som varetager en ledelsespost med væsentlig betydning for Lån & Spars drift og strategi).
På området inden for G1 (Virksomhedsadfærd) rapporterer HR-direktøren til direktionen om eventuelle indberetninger via vores whistleblower-ordning eller fra andre kanaler om brud på "Politik for bekæmpelse af korruption og bestikkelse" og/eller på "Politik for sund virksomhedskultur". HR-direktøren rapporterer ligeledes årligt til bestyrelsen om status på begge politikker og om eventuelle tilfælde af overtrædelser af politikkerne.
På området inden for E1 (Klimaændringer) er der endnu ikke etableret en fast proces for rapportering til hverken bestyrelse eller direktion.

Ansvarlig for implementering af nye krav for bæredygtighed. Bestyrelsen godkender relevante politikker og strategiske mål, resultatet af den dobbelte væsentlighedsanalyse (DVA) og den integrerede årsrapport inklusive bæredygtighedsrapportering.
Direktionen varetager den daglige ledelse og har ansvaret for strategiske mål for bæredygtighed. Direktionen godkender udvalgte ESG-relaterede politikker.
Etableret i 2024 som rådgivende organ for det regulatoriske program inklusive rapportering i henhold til CSRD-direktivet (Corporate Sustainability Reporting Directive) og EU-taksonomien. Styregruppen består af HR-direktør (forperson), Marketingdirektør, Økonomidirektør, Regnskabschef, IT-compliance og BI chef samt ESG-chef (koordinator af møderne). Chefen for intern revision har deltaget på møderne.
Teamet er ledet af ESG-chef med reference til Marketingdirektør og har ansvar for at igangsætte og koordinere projekter til understøttelse af det strategiske mål for bæredygtighed og ansvar for DVA-processen og bæredygtighedsrapportering. Teamet er desuden et 'centre of excellence' og yder rådgivning om bæredygtighed til hele organisationen, inklusive til ledelse og bestyrelse.
I 2024 har der været rapporteret en gang månedligt til direktionen om status på vores strategiske mål på bæredygtighedsområdet, dvs. målet om, at 70 % af Lån & Spars kunder opfatter Lån & Spar som en bæredygtig bank i 2028. Det er sket gennem en generel rapportering af kundetilfredshedsundersøgelser gennem Marketingafdelingen. Bestyrelsen orienteres ligeledes løbende om status på dette mål, hvilket er sket enten gennem direktionen eller HR-direktøren. I 2024 har der desuden været rapportering til Revisionsudvalget om status på bæredygtighedsrapportering (inklusive taksonomi-rapportering) og risici forbundet med rapportering og dataindsamling. I 2025 vil det blive vurderet, om der er behov for ændringer i den nuværende proces for rapportering til ledelsen om arbejdet med bæredygtighed, inklusive om rapportering om indvirkninger, risici og muligheder foruden status på den strategiske målsætning, til både direktionen og bestyrelsen.
Oplysningskrav GOV-3, "Integration af bæredygtighedsrelaterede resultater i incitamentsordninger" rapporteres ikke, da Lån & Spar som udgangspunkt alene har fast løn. En enkelt stabsfunktion kan optjene en årlig bonus, men den er ikke relateret til bæredygtighed.
Der er etableret en intern proces i forhold til besvarelse og godkendelse af de enkelte datapunkter. Godkendelsesprocessen indeholder en opdeling af ansvarsområder mellem datapunktsleverandør (der er ansvarlig for besvarelse af det enkelte datapunkt), datapunktsejer (der er ansvarlig for at fastsætte rammerne for besvarelsen samt at godkende den endelige besvarelse) og ESRS-ejer (der er ansvarlig for at godkende den samlede ESRS-besvarelse). Denne proces håndteres via en ekstern softwareløsning, der ligeledes anvendes til at sikre, at godkendelsesprocessen er udført korrekt.
Lån & Spar har udarbejdet en rapporteringsmanual, som har til formål at sikre, at alle, der er involveret i rapportering, følger de samme processer og procedurer, så der sikres en nøjagtig, retvisende, sammenlignelig, pålidelig og fuldstændig rapportering i henhold til de lovmæssige rammer. Derudover er der udarbejdet en rapporteringspraksis for de enkelte ESRS-emner, så der er transparens i opgørelsesmetoder og eventuelle usikkerheder. Den interne godkendelsesproces er i sig selv en intern kontrolmekanisme. Derudover opstilles der for de enkelte datapunkter særskilte kontrolmekanismer, der skal sikre nøjagtighed og fuldstændighed i de præsenterede data i bæredygtighedsrapporteringen.
I rapporteringsprocessen er der løbende blevet identificeret væsentlige eller risikofyldte forhold som fx menneskelige fejl, anvendelse af ufuldstændige og unøjagtige data samt brug af estimater. Håndteringen af risici sker i samarbejde mellem ESRS-ejer, dvs. medarbejder, som er overordnet ansvarlig for besvarelsen af en specifik ERS-standard, datapunktsejer, dvs. medarbejder, som er ansvarlig for specifikke datapunkter, og ESG-teamet, og det sker ud fra en vurdering af det enkelte datapunktsniveau. I tilfælde af større risici har ESG-styregruppen været involveret for at beslutte og gennemføre de nødvendige mitigerende handlinger. Vi arbejder løbende på at minimere risici for sådanne fejl i vores rapportering og har derfor etableret en række interne kontrolprocesser samt implementeret forskellige
mitigerende handlinger for at sikre en troværdig og fyldestgørende rapportering. Følgende interne kontrolprocesser er etableret:
Resultaterne fra risikovurderingen for bæredygtighedsrapporteringen er for nuværende forankret hos ESG-chefen, der rapporterer risici til ESG-styregruppen. Relevante interne og/eller eksterne interessenter involveres herefter, eller specifikke aktiviteter iværksættes med henblik på at sikre en effektiv håndtering af de givne risici. Desuden rapporteres rapporteringsrisici til revisionsudvalget, der mødes fire gange årligt.
Lån & Spar driver primært bankforretning i Danmark og har en mindre filial i Sverige (Malmö). Lån & Spar arbejder for kundernes interesser og ønsker at favne deres økonomiske behov gennem hele livet. Vi har indgået partnerskab med en lang række faglige organisationer, som også er medejere af Lån & Spar. Disse organisationer har tilsammen mere end 1 million medlemmer, og vores forretningsmodel tager udgangspunkt i et interessefællesskab og tæt partnerskab mellem Lån & Spar, de faglige organisationer og derigennem med deres medlemmer.
Vi tilbyder vores kunder bankprodukter og ydelser inden for daglig økonomi, realkredit, formueforvaltning, investering, pension og forsikring. Som medlemskunde, dvs. en person, som er medlem af en af de faglige organisationer, der er medejer af Lån & Spar, eller som vi samarbejder med, får man samtidig tilbudt særligt attraktive vilkår på sine bankforretninger samt en målrettet og personlig rådgivning. Vi har aftaler med 59 faglige organisationer. En ny organisation, Danske Scenografer, kom til i 2024. Vi har desuden i 2024 indgået samarbejde om et nyt tilbud til kunderne om klima- og energitjek.
Lån & Spar har også erhvervskunder, som primært er selvstændigt erhvervsdrivende inden for udvalgte sektorer, som fx læger, tandlæger, fysioterapeuter, apotekere. Det er en del af vores strategi løbende at udvide antallet af segmenter, og vi har fokus på fx revisorer, advokater, psykologer, kiropraktorer, fysioterapeuter samt ejer- og andelsforeninger.
Lån & Spar havde ved udgangen af 2024 i alt 599 medarbejdere fordelt mellem Danmark (557 medarbejdere) og Sverige (42 medarbejdere).
Det vurderes, at Lån & Spars strategi og forretningsmodel er tilstrækkelig robust til at mitigere og adressere indvirkninger, risici og muligheder, som er identificeret i DVA-processen.
Der er ikke sket ændringer i Lån & Spars generelle forretningsmodel i 2024, men en ny strategiperiode for 2024-2028 er trådt i kraft. Strategien tager udgangspunkt i vores vision for fremtiden: "Vores bank er en personlig, ansvarlig og medlemsejet bank, som arbejder for kundernes interesser og favner deres økonomiske behov igennem hele livet". Strategien er inddelt i fire strategiske hovedspor, hvor bæredygtighed er ét af dem:
"Vi vil leve op til vores samfundsansvar og være en bank, der støtter op om bæredygtighed. Vi vil i vores aktiviteter lægge vægt på at yde et særligt bidrag til social bæredygtighed, og vi vil involvere vores partnere og kunder i indsatsen. Vi vil sikre, at vi fortsat lever op til den gældende lovgivning og forventningerne til en ansvarlig bank fra samfundet omkring os."
Der er tillige defineret et strategisk mål for dette spor: Ved udgangen af 2028 skal 70 % af vores kunder vurdere, at vi er en bæredygtig bank.
For at understøtte vores strategiske målsætning er der defineret en række delmål og initiativer inden for henholdsvis E, S og G. De igangværende aktiviteter og planer fremover er beskrevet i de enkelte afsnit i bæredygtighedsrapporteringen. I 2025 vil vi desuden undersøge muligheden for at etablere et samfundsprogram i samarbejde med vores partnere.
I 2023 blev det besluttet at iværksætte en systematisk tilgang til bæredygtighed, som samtidig skulle have et strategisk fokus. Det skyldes dels øgede lov- og rapporteringskrav, dels et ønske fra Lån & Spars ejere. Derfor blev der i 2023 gennemført en strategiproces, som resulterede i en række anbefalinger til bestyrelsen, som bl.a. inkluderede anbefaling om oprettelse af et ESG-team, etablering af en strategisk målsætning og definition af Lån & Spars særlige fokusområder.
Lån & Spars interessenter har spillet en vigtig rolle i etableringen af den generelle strategi, inklusive integration af bæredygtighed. Dette er beskrevet nærmere i afsnittet 'Inddragelse af interessenter' på side 50.
Lån & Spars værdikæde inkluderer en række interessenter, der påvirkes af Lån & Spars aktiviteter – både opstrøms og nedstrøms³. Indvirkninger, risici og muligheder finder sted i hele værdikæden, inklusive i egen drift.
| Opstrøms (O) | Egen virksomhed (EV) | Nedstrøms (N) |
|---|---|---|
| Indlån Primært fra medlemskunder (hovedsa gelig privatkunder, men også erhvervs kunder), og ikke-medlemskunder (kun privatkunder). Leverandører It-leverandører udgør den største leverandørgruppe. Derudover har vi leverandører til kontorartikler og -drift, til kundeprodukter og -services og til faglige events og kampagner. |
Administration og drift Administration og drift af Lån & Spars kerneforretning (indlån, udlån, investering af egne midler og formidling af investerings- og pensi onsprodukter) udført primært af Lån & Spars egne medarbejdere. Afdelinger Hovedkontor i København og med 24 bankfilialer i Danmark og en i Sverige, en erhvervsafdeling og kapitalforvalt ningsafdelingen Gudme Raaschou, som er omdrejningspunktet for vores personlige og individuelle rådgivning. |
Udlån Primært til medlemskunder (hovedsa gelig privatkunder, men også erhvervs kunder), men også ikke-medlemskunder. Investeringer Egen kapitalforvaltning, forvaltede investeringer. Formidling Formidling af livs- og skadeforsikrings produkter og andre services, fx klima og energitjek af boliger. Generelle distributionskanaler Primært de faglige organisationer, |
| forhold til virksomheden modtager produkter eller tjenesteydelser fra virksomheden. | Events Der afholdes omkring 300 events årligt hos de fagforeninger, som indgår i Lån & Spars ejerkreds eller er fast samarbejdspartner. Indvirkninger, risici og muligheder finder sted i hele værdikæden. ³ Definition af værdikæde ifølge supplerende regler til den delegerede forordning (EU) 2023/2772 (se fodnote 2): Aktører opstrøms i forhold til virksomheden (fx leverandører) leverer produkter eller tjenesteydelser, der anvendes i virksomhedens kerneforretning. Enheder nedstrøms i |
som indgår i Lån & Spars ejerkreds, fx gennem medlemsevents og deltagelse i messer. |
I Lån & Spar lægger vi vægt på at have en tæt dialog med vores interessenter. Formålet er at sikre, at Lån & Spar via sin strategi, sine produkter og services samt interne aktiviteter imødekommer de væsentligste interessenters forventninger, krav og behov, så vi forbliver en bank og arbejdsplads, som er relevant. Vi inddrager derfor resultaterne af dialogen med vores interessenter i udførelsen og udviklingen af vores aktiviteter og services. Vi kan for eksempel via kundepaneler tilrette vores services, så de i højere grad imødekommer kundernes behov. Medarbejdervalgte medlemmer af bestyrelsen er ligeledes inddraget i bæredygtighedsarbejdet via deres rolle i netop bestyrelsen. Det inkluderer godkendelse af den årlige bæredygtighedsrapportering.
Lån & Spars ejere og udvalgte fra partnerkredsen har givet input til vores nye strategi, der dækker perioden 2024-2028. Ejerne efterspurgte blandt andet, at strategien skulle indeholde mål vedrørende bæredygtighed. Der har været afholdt workshops med ejerne med det formål at undersøge, hvilke bæredygtighedsemner, der var væsentlige for ejerne. Resultatet af dette arbejde er, at det er tydeligt, at især emner vedrørende sociale forhold, herunder ligestilling, trivsel og medarbejdere, er væsentlige for ejerne.
Som led i strategiarbejdet er der ligeledes gennemført en analyse af, hvilke emner der vægter højt for Lån & Spars kunder. Resultaterne viser, at bæredygtighed er et centralt tema, både med fokus på klima og på sociale forhold. På nuværende tidspunkt er der ikke en systematisk proces for orientering af bestyrelse og direktion om berørte interessenters synspunkter og interesser med hensyn til virksomhedens bæredygtighedsrelaterede virkninger.
Se overblik over Lån & Spars vigtigste interessenter og dialogen med disse i skema til højre.
| Interessent | Dialogmetode og hyppighed | Eksempler på emner i 2024 |
|---|---|---|
| Kunder Alle Lån & Spars kunder Formål: Forstå og imødekomme kundernes behov for produkter og rådgivning inklusiv på bæredygtighedsområdet |
─ Kundemøder og opfølgning på disse (dagligt) ─ Kundepanel, der deltager i spørgeunder søgelser med feedback på Lån & Spars produkter (ad hoc) ─ Lokalråd i visse bankfilialer (ad hoc) |
─ Klima- og energitjek ─ Lån til fossilfrie biler ─ Budgetstyring Beskyttelse mod datasvindel ─ |
| Medarbejdere Alle medarbejdere (primært bankuddannede eller akademikere) Formål: Forstå medarbejderbehov og fremme god trivsel |
─ Trivselsmåling (årlig) ─ PULS-måling (tre gange årligt) ─ Samarbejdsudvalg (kvartalsvis) ─ Arbejdsmiljøorganisation (en gang årligt) ─ Møder med medarbejder- og tillidsrepræsen tanter (ad hoc) ─ Direktionsbesøg hos alle afdelinger (årligt) ─ Sociale arrangementer (ad hoc) |
─ Strategien for 2024-2028 ─ Ny diversitetskomité ─ Inklusion ─ Resultat af trivsels- og pulsmåling ─ Trivsel og arbejdsmiljø generelt ─ Integration af bæredygtighed i kunde dialogen ─ Faglige nyheder |
| Ejere Faglige organisationer Formål: Input til og opfølgning på strategi inklu sive vedr. bæredygtighed |
─ Bestyrelsesmøder (otte møder om året) ─ Revisionsudvalgsmøder (fire gange om året) |
─ Opfølgning på strategi for 2024-2028 ─ "Politik for integration af bæredygtighedsrisici" ─ Ansvarlige investeringer ─ Resultat af DVA og proces for CSRD- og taksonomi-rapportering |
| Leverandører It-leverandører, leverandører af produkter og services til kontordrift Formål: Optimering af driften af Lån & Spar og af kundeløsninger, integration af bæredygtighed, som medtages i dialogen, når det er relevant |
─ Møder (online og fysiske) (dagligt) |
─ Service, kvalitet og pris ─ ESG-data til bl.a. CSRD-rapportering ─ Bæredygtige kontorartikler og services, fx rengøring |
| Lokale foreninger Brancheforeninger, uddannelsesinstitutioner Formål: Bidrage til forståelse af lovkrav, uddan nelse af medarbejdere |
Møder (online/fysisk) og seminarer ─ (månedligt) ─ Uddannelse (ad hoc) |
CSRD, EU-taksonomi og anden lovgivning ─ ─ Uddannelse af kunderådgivere i bl.a. bæredygtighed, GDPR og anti-hvidvask og personlige og fagligt udviklende uddannelser |
I løbet af 2023 udførte Lån & Spar sin første dobbelte væsentlighedsanalyse (DVA) ifølge EU Sustainability Reporting Standards (ESRS). Vi har inddraget eksterne såvel som interne interessenter i processen med at identificere de væsentligste bæredygtighedsemner, som Lån & Spar skal rapportere på. Involvering har fundet sted gennem desktopundersøgelser, workshops og interviews.
Vi har benyttet en trinvis proces, hvor der først blev udarbejdet en "tese" for, hvilke emner, som er væsentlige for Lån & Spar, og hvilke ESRS-standarder, vi skal rapportere på. Denne tese blev efterfølgende valideret gennem interviews med interne og eksterne interessenter. Lån & Spars proces for og resultat af den dobbelte væsentlighedsanalyse blev godkendt af bestyrelsen i marts 2024.
Som indledning til selve vurderingen blev der foretaget en række analyser:
Derudover blev de parametre og den tidshorisont, Lån & Spar ville benytte, defineret. Lån & Spars værdikæde (opstrøms, egne aktiviteter og nedstrøms) og væsentlige interessenter blev ligeledes kortlagt.
Selve scoringsprocessen har taget udgangspunkt i den obligatoriske bruttoliste af bæredygtighedsemner anført i ESRS 1 - Appendiks A AR 16. Visse underemner og underordnede emner fra bruttolisten blev indledningsvis vurderet ikke-væsentlige set ud fra en samlet forståelse af Lån & Spars kerneforretning, værdikæde og markeder og blev derfor ikke vurderet selvstændigt. De bæredygtighedsemner, der ikke indledningsvis blev frasorteret, blev vurderet og scoret efter den fastlagte metode. Ud over de obligatoriske emner blev ӯkonomisk kriminalitet" defineret som et forretningsspecifikt emne baseret på Lån & Spars forretningsaktiviteter, branchespecifikke analyser og best practice.
Resultatet af processen var et udkast til en scoring af hvert potentielt emne – både hvad angår "indvirkningsvæsentlighed" og "finansiel væsentlighed".
Udkastet til scoring af væsentlighed blev efterfølgende gennemgået og valideret i to omgange:
Den interne analyse tog udgangspunkt i en lang række data og informationer, bl.a. om Lån & Spars klima- og miljøeksponering gennem udlån, medarbejdere, ejerforhold, kundetyper (primært privatkunder), erhvervskundesammensætning, geografisk fordeling af kunder og sektorrisici. Den interne analyse foregik på workshops med deltagelse af udvalgte medarbejdere. Baseret på denne analyse blev tesen om dobbelt væsentlighed justeret og verificeret.
Derefter fulgte en analyse, hvor Lån & Spar gennemførte en række interviews med væsentlige interne (direktionen og bestyrelsesformand) og eksterne interessenter (kunder og væsentlige leverandører). Input fra disse interessenter blev anvendt til at bekræfte eller afkræfte (evt. justere) resultatet af den første analyse af, hvilke bæredygtighedsforhold og ESRS'er, som er væsentlige for Lån & Spar.
I DVA-processen har Lån & Spar inddraget en række interessenter, som både har været "berørte interessenter" (dvs. enkeltpersoner eller grupper, hvis interesser påvirkes eller kan blive påvirket, positivt eller negativt, af virksomhedens aktiviteter og dens direkte og indirekte forretningsforbindelser i hele dens værdikæde.) og "brugere af bæredygtighedsrapporteringen" (dvs. primære brugere af generel finansiel rapportering samt andre brugere af bæredygtighedsrapporten). Udvælgelsen af interessenterne var baseret på bl.a. værdikæden og på en vurdering af relevansen af de enkelte interessenter. Lån & Spar har ikke haft høring med eksperter i processen.
| Berørte interessenter |
Brugere af bæredygtig hedserklæring |
Sådan har de været inddraget |
|
|---|---|---|---|
| Interessenter – interne | |||
| Medarbejdere | � | Interne workshops | |
| Direktionen | � | � | Interviews |
| Bestyrelsen/ejere | � | Interviews | |
| Interessenter – eksterne | Interviews | ||
| Kunder⁴ | � | Interviews | |
| Leverandører | � | Interviews |
⁴ Omfattede tre privatkunder og to erhvervskunder.
Processen for og resultatet af DVA'en var igennem en kontrol- og godkendelsesproces, hvor revisionsudvalg og styregruppe for bæredygtighed har været inddraget. Resultatet af DVA'en blev præsenteret og godkendt på bestyrelsesmøde i marts 2024.
Det nyetablerede ESG-team har desuden medio 2024 gennemgået resultatet af DVA'en og selve metodebeskrivelsen baseret på de nyeste vejledninger. Følgende er ændret eller konkluderet:
Derudover har ESG-teamet forbedret og formaliseret beskrivelserne af den proces for dobbelt væsentlighedsanalysen, som blev gennemført i 2023, med henblik på at sikre, at risici og muligheder er blevet vurderet korrekt, og hvilke indvirkninger, risici og muligheder der er væsentlige – ref. IRO-1.
Det tilrettede resultat af DVA'en samt metode-, værdikæde-, og interessentanalyse er først godkendt af vores ESG-styregruppe og til sidst af bestyrelsen i forbindelse med godkendelse af bæredygtighedsrapporteringen for 2024.
I 2025 vil vi gennemgå processen for DVA'en og den dertilhørende metode for at bygge videre på erfaringerne fra 2023 og 2024 samt den nye vejledning fra EFRAG (European Financial Reporting Advisory Group).
På basis af den samlede DVA-proces blev følgende bæredygtighedsstandarder fundet væsentlige: Klimaændringer (E1), Egne ansatte (S1), Arbejdstagere i værdikæden (S2), Kunder og slutbrugere (S4) samt Virksomhedsadfærd (G1) (inklusive det enhedsspecifikke emne "Økonomisk kriminalitet").
Processen viste også, at følgende standarder blev vurderet ikke væsentlige, da de lå under vores tærskelværdi for væsentlighed: Forurening (E2), Vand- og havressourcer (E3), Biodiversitet og økosystemer (E4), Ressourceanvendelse og Cirkulær økonomi (E5) og Berørte samfund (S3).


Emner markeret med '0' i listen til højre var i foranalysen vurderet ikke-væsentlige og var derfor ikke med i DVA-processen.
Den anvendte metode i forbindelse med gennemførelsen af DVA'en har generelt fulgt beskrivelserne i ESRS 1, Generelle krav, og blev understøttet af EFRAG's vejledning. Vi har i processen inddraget sammenhængen mellem indvirkninger og risici/muligheder. Det gælder fx Lån & Spars afhængighed af at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft og den risiko, der ligger i ikke at kunne dette. DVA-processen var delvis integreret med vores overordnede risikostyringsproces, idet viden om Lån & Spars generelle risikoprofil blev anvendt i analysen. På samme måde integrerede DVA-processen input fra vores afdeling for forretningsudvikling i analysen af muligheder, fx i forhold til udvikling af produkter, der kan bidrage til en grøn omstilling.
Lån & Spar vurderer generelt bæredygtighedsrisici som vigtige at prioritere set i forhold til traditionelle risici – også selv om vi på nuværende tidspunkt ikke har samme erfaring med og værktøjer til at vurdere disse risicis potentielle indvirkninger på Lån & Spar.
Lån & Spar har fulgt de definitioner på tidshorisonter, som er anført i ESRS 1, afsnit 6.4.:
Vedrørende tidshorisont for finansiel væsentlighed er der følgende at bemærke: Det blev besluttet generelt at anvende tidshorisonten "mellemlang" til alle analyser, da det blev vurderet, at det var vanskeligt at skelne mellem kort, mellemlang og langsigtet tidshorisont. Beslutningen er taget ud fra en forsigtighedsvurdering og med en antagelse om, at det mellemlange sigte var det mest robuste og retvisende til estimering af den finansielle effekt. Når DVA'en genbesøges i 2025, vil der blive arbejdet på en mere detaljeret vurdering af det tidsmæssige perspektiv.
Med hensyn til vurdering af, hvilke indvirkninger, risici og muligheder der er "væsentlige" henholdsvis "ikke-væsentlige", fulgte Lån & Spar definitionen på tærskelværdier, anført i EFRAG's vejledning. For vurdering af "indvirkningsvæsentlighed" er det emner med en score på 2 ("vigtig") og derover. For vurdering af finansiel væsentlighed er det emner med en score på 8 ("vigtig") og derover.
Til scoring af indvirkningsvæsentlighed blev følgende parametre benyttet:
| Kategori af indvirknings væsentlighed |
Parametre benyttet |
|---|---|
| Faktisk/negativ | Omfang, konsekvens og afhjælpning |
| Omfang, konsekvens, afhjælpning og | |
| Potentiel/negativ | sandsynlighed |
| Faktisk/positiv | Omfang og konsekvens |
| Potentiel/positiv | Omfang, konsekvens og sandsynlighed |
Scoring af finansiel væsentlighed deles op i to kategorier: 1) Finansiel risiko for virksomheden; 2) Finansiel mulighed for virksomheden.
Til scoring af begge kategorier blev benyttet to parametre:
'Omfang' af finansiel væsentlighed blev ikke defineret yderligere – vi benyttede en kvalitativ tilgang. Finansiel væsentlighed blev ikke vurderet direkte ud fra parametrene potentiel/faktisk, som ved scoring af indvirkning. Det er til gengæld angivet gennem parameteret 'sandsynlighed', mens en score under 5 betyder, at det er 'potentielt' idet en score på 5 betyder 'meget sandsynlig', og at det er 'faktisk', mens en score under 5 betyder, at det er 'potentielt'.
Den endelige score for hvert enkelt bæredygtighedsemne udregnes baseret på de forskellige parametre. Ved indvirkninger, som har rela-
tion til menneskerettighedspåvirkninger, udregnes scoren, så alvorlighed (dvs. samlet sum af skala, omfang og afhjælpning) har forrang for sandsynlighed, idet alvorlighed tæller 1,5, mens sandsynlighed tæller 1. Det gælder både, hvis det er potentiel eller aktuel indvirkning.
Lån & Spar har ikke anvendt en scenarieanalyse som fundament for at identificere indvirkninger, risici og muligheder. Vi har dog i forbindelse med udarbejdelsen af Lån & Spars dobbelte væsentlighedsanalyse i 2023 (beskrevet i "Proces for den dobbelte væsentlighedsanalyse") også vurderet de væsentligste indvirkninger, risici og muligheder. Analysen var ikke baseret på forskellige klimascenarier, men derimod ift. IPCC's højeste temperaturscenarie (4 grader stigning fra niveauet i 1990). Derudover er der set på vores egne drivhusgasemissioner som fundament for identificering af indvirkninger, risici og muligheder. De identificerede risici er kategoriseret som enten fysiske eller omstillingsrisici. Den fysiske risiko er herefter identificeret som enten kronisk eller akut, mens omstillingsrisikoen er identificeret efter omstillingshændelser.
I 2025/2026 vil Lån & Spar vurdere relevansen af at udarbejde en scenarieanalyse i overensstemmelse med anbefalingerne fra Task Force for Climate-related Financial Disclosures (TCFD). Der er derfor på nuværende tidspunkt ikke foretaget en vurdering af, hvordan klimascenarier er forenelige med klimarelaterede risici i den finansielle rapportering.
I forbindelse med udarbejdelsen af den dobbelte væsentlighedsanalyse i 2023, blev fysiske klimarisici og omstillingsrisici samt deres potentielle indvirkning på modstandsdygtigheden i hele Lån & Spars værdikæde og egne aktiviteter kortlagt. Det var som nævnt ovenfor ikke baseret på fastlagte klimascenarier. Overgangen til en kulstoffattig og modstandsdygtig økonomi forventes dels at have betydning for, hvordan vi fremadrettet skal kanalisere midler mod bæredygtige aktiviteter, samt hvordan der aktivt arbejdes med klimarisici i vores operationer. Vi har i den forbindelse vurderet, at vores strategi og forretningsmodel er tilstrækkeligt robuste til at håndtere de identificerede risici. Det bygger på vores tilgængelige produkter og politikker samt på de etablerede ressourcer til det strategiske arbejde. Vi forventer dog at få et endnu bedre indblik i vores risici i forbindelse med udarbejdelse af scope 3 opgørelsen.
Lån & Spar har i forbindelse med den overordnede DVA-proces screenet aktiver og aktiviteter med henblik på at på at identificere faktiske og potentielle forureningsrelaterede indvirkninger, risici og muligheder i egne aktiviteter og i opstrøms og nedstrøms værdikæde. Metoderne til denne proces er beskrevet i afsnittet "Metode til den dobbelte væsentlighedsanalyse" på side 54. Der har ikke været udført høring med berørte samfund. Som finansiel virksomhed er det vurderet, at Lån & Spar ikke er forbundet direkte med forurening. Vi har heller ikke en væsentlig eksponering i udlån til sektorer med stor forurening, som fx produktionsvirksomheder og landbrug.
Samme proces som beskrevet ovenfor med henblik på at identificere faktiske og potentielle vand- og havressourcerelaterede indvirkninger, risici og muligheder i egne aktiviteter og i opstrøms og nedstrøms værdikæde. Som finansiel virksomhed har Lån & Spar ikke et stort vandforbrug. Vi har heller ikke en væsentlig eksponering i udlån til sektorer med stort vandforbrug eller tilknytning til havressourcer, som fx produktionsvirksomheder og landbrug.
Samme proces som beskrevet ovenfor med henblik på at identificere faktiske og potentielle indvirkninger, risici og muligheder i egne aktiviteter og i opstrøms og nedstrøms værdikæde i forhold til biodiversitet og økosystemer. Som finansiel virksomhed har Lån & Spar ikke aktiviteter, der direkte er forbundet med biodiversitet og økosystemer. Vi har heller ikke en væsentlig eksponering i udlån til sektorer med væsentlig indvirkning på biodiversitet, som fx produktionsvirksomheder og landbrug.
Samme proces som beskrevet ovenfor med henblik på at identificere faktiske og potentielle indvirkninger, risici og muligheder i egne aktiviteter og i opstrøms og nedstrøms værdikæde i forhold til cirkulær økonomi. Som finansiel virksomhed har Lån & Spar ikke aktiviteter, der direkte er forbundet med ressourcetilstrømning, ressourceudtømning og affald. Vi har heller ikke en væsentlig eksponering i udlån til sektorer med væsentlig relation til ressourceforbrug, som fx produktionsvirksomheder og landbrug.
Væsentlige indvirkninger, risici og muligheder
På de følgende sider gennemgås de indvirkninger, risici og muligheder, der er blevet kategoriseret som væsentlige på baggrund af Lån & Spars DVA. Det inkluderer også et enhedsspecifikt emne, som er angivet i skemaet.
De identificerede indvirkninger, risici og muligheder er beskrevet under hver enkel ESRS med angivelse af underemne, fx tilpasning til klimaændringer, begrænsning af klimaændringer og energi. Derudover kobles indvirkninger, risici og muligheder til deres placering i værdikæden, hvor den potentielt eller faktuelt indtræffer. Dette er angivet som:
O: Opstrøms EA: Egne aktiviteter N: Nedstrøms
De identificerede risici har på nuværende tidspunkt ikke haft effekt på det finansielle regnskab.
Generelle oplysninger
| Type | Væsentlige indvirkninger, risici eller muligheder |
Beskrivelse | |
|---|---|---|---|
| Tilpasning til klimaændringer | |||
| Risiko (EA) Potentiel Tidshorisont: Mellemlang |
Klimaændringernes påvirkning af I takt med øget påvirkning fra klimaændringer er det sandsynligt, at boliger boliger i klimaudsatte områder (akut placeret i udsatte områder i højere grad vil udsættes for fysiske risici. Dette fysisk risiko). påvirker Lån & Spar på både eksisterende og fremtidige lån med henblik på risikostyring. |
||
| Risiko (EA) Faktisk Tidshorisont: Mellemlang |
Ikke tilstrækkelig implementering af udvikling af risikoparametre i vores kreditrisikomodeller (markeds omstillingsrisiko). |
Risiko for at Lån & Spar ikke i tilstrækkeligt omfang får indarbejdet klima risiko i kreditmodeller. Sandsynlighed for at ekstreme vejrforhold såsom oversvømmelser, der kan påvirke værdien af sikkerhedsstillelsen, vil tiltage i takt med, at de globale udledninger fortsat vil stige, hvilket vil påvirke både nuværende og fremtidige lån. |
|
| Risiko (EA) Potentiel Tidshorisont: Mellemlang |
Klimaændringernes påvirkning af værdien af sikkerhedsstiller (akut fysisk risiko). |
I takt med øget påvirkning fra klimaændringer, i form af fx ekstreme vejr forhold, vil der være en øget risiko forbundet med påvirkning af værdien af sikkerhedsstillelsen. Dette kan i sidste ende have økonomiske konsekvenser for Lån & Spar. |
|
| Begrænsning af klimaændringer | |||
| Negativ indvirkning (N) Faktisk Tidshorisont: Kort |
Finansiering af energiineffektive boliger og fossildrevne køretøjer. |
Lån & Spar har en negativ indvirkning på klimaet i forbindelse med ressource og energiforbrug i Lån & Spars daglige operationer, hvilket leder til udledning af drivhusgasser både direkte og indirekte. |
|
| Negativ indvirkning (EA) Faktisk Tidshorisont: Mellemlang |
Daglige operationer. | Banken har en negativ indvirkning på klimaet i forbindelse med ressource og energiforbrug i bankens daglige operationer, hvilket leder til udledning af drivhusgasser både direkte og indirekte. |
|
| Positiv indvirkning (N) Potentiel Tidshorisont: Kort |
Finansiering af energieffektive boliger og lav-emissionskøretøjer. |
Gennem udlån til private kunder og erhvervskunder finansierer Lån & Spar aktiviteter, som har en positiv indvirkning på klimaet, især hvad angår udlån til grøn omstilling af boliger, boliger med høj energiklasse og lav-emissions køretøjer. |
|
| Mulighed (EA) Potentiel Tidshorisont: Mellemlang |
Øgede ambitioner på klimaområdet (marked). |
Gennem en ambitiøs tilgang til reduktion af Lån & Spars direkte og indirekte udledninger kan der komme en øget interesse fra finansielle investorer. |
|
| Energi | |||
| Risiko (EA) Faktisk Tidshorisont: Mellemlang |
Øget kreditrisiko ved stigende energiomkostninger (politik og lovgivning samt markeds omstillingsrisiko). |
Risiko for at Lån & Spars erhvervskunder påvirkes af stigende energiomkostninger, der medfører en øget kreditrisiko. |
| Type | Væsentlige indvirkninger, risici eller muligheder |
Beskrivelse | |
|---|---|---|---|
| Arbejdsvilkår | |||
| Positiv indvirkning (EA) Faktisk Tidshorisont: Kort |
Medarbejderne har mulighed for tilstrækkelig ferie. |
Lån & Spar er primært ejet af faglige organisationer, og derfor er det afgørende, at Lån & Spar tilbyder gode vilkår til deres medarbejdere. I denne sammenhæng er ferie et afgørende parameter. |
|
| Risiko (EA) Kritiske nøglepersoner forlader Faktisk virksomheden. Tidshorisont: Mellemlang videreudvikling af eksisterende. |
Risiko for at kritiske nøglekompetencer forlader virksomheden, hvilket kan føre til, at visse roller ikke straks genbesættes, eller at der mangler færdigheder blandt medarbejderne i forhold til løsning af deres opgaver. Dette kan desuden føre til ineffektiv onboarding af nye medarbejdere eller |
||
| Risiko (EA) Faktisk Tidshorisont: Mellemlang |
Risiko for at medarbejdere udfører aktiviteter fejlagtigt. |
Risiko for at medarbejdere udfører aktiviteter fejlagtigt i forhold til retningslinjer, eller at der opstår utilsigtede fejl i forbindelse med håndtering af produkter, processer eller tjenester på grund af fx manglende træning og retningslinjer eller manglende kontroller. |
|
| Risiko (EA) Potentiel Tidshorisont: Mellemlang |
Risiko for at medarbejdere/ ressourcer er utilstrækkelige eller ineffektive til at udføre virksomhedens mission. |
Som en bank med blot 500+ ansatte, er der formodentlig en sandsynlig risiko for, at den stadig mere omfattende regulering (DORA, CSRD, GDPR m.v.) og øgede krav til compliance kan medføre et utilstrækkeligt omfang af ressourcer. Dette kan betyde, at Lån og Spar mister konkurrencemæssigt momentum, hvilket kan have stor finansiel indvirkning. |
|
| Ligeværdig behandling og lige muligheder for alle | |||
| Type | Væsentlige indvirkninger, risici eller muligheder |
Beskrivelse |
|---|---|---|
| Arbejdsvilkår | ||
| Positiv indvirkning (O/N) Faktisk Tidshorisont: Kort |
Ved at kræve, at leverandører over holder vores adfærdskodeks eller tilsvarende, kan vi have en positiv indvirkning. |
I Lån & Spar lægges der stor vægt på, at arbejdspladsen er omfavnende og ikke diskriminerende. Tilsvarende ønsker vi gældende i vores værdikæde. Ultimativt vil det pege tilbage på Lån & Spar, hvis ikke vilkårene for arbejdstagerne i værdikæden beskyttes. Lån & Spar kan derfor gøre en positiv forskel ved at kræve, at adfærdskodekser bliver fulgt af alle Lån & Spars samarbejdspartnere. |
| Risiko (EA) Potentiel Tidshorisont: Mellemlang |
Risiko for at vi finansierer virksom Lån og Spar har relativt få erhvervskunder med en global profil, hvor dårlige heder med dårlige arbejdsforhold. arbejdsforhold formodentligt er mere udtalt, men til gengæld har Lån og Spar ingen tydelige krav til arbejdstagerforhold i værdikæden, hvorfor risikoen vurderes som "mulig". Den finansielle indvirkning vurderes som "medium", da det må formodes, at kunder i Danmark generelt overholder anerkendte kodeks for arbejdstagerforhold. |
| Type | Væsentlige indvirkninger, risici eller muligheder |
Beskrivelse | |
|---|---|---|---|
| Informationsrelaterede virkninger for forbrugere og/eller slutbrugere | |||
| Negativ indvirkning (N) Faktisk Tidshorisont: Kort |
Hvis de oplysninger, der gives om finansielle produkter, ikke forstås korrekt af kunden eller er uafhængige, kan det have en negativ indvirkning på kundens økonomi. |
Lån & Spar har potentialet til at have stor negativ indvirkning på kundernes økonomi, hvis der ikke oplyses tilstrækkeligt om produkter, eller hvis kunder fejloplyses. Dette kan fx finde sted i situationer, hvor Lån & Spar rådgiver om boliglån eller omlægning af boliglån. Indvirkningerne kan være høje for de enkelte kunder i tilfælde af fejlinformation. |
|
| Negativ indvirkning (O/N) Faktisk Tidshorisont: Kort |
For høje udlån til kunder kan medføre problemer med at betale hovedstol og renter, hvilket har en negativ indvirkning på kunders økonomi. |
Lån & Spar kan have en negativ indvirkning på kunderne, hvis der i kreditvurderingen ikke tages tilstrækkelig højde for kundens økonomiske råderum og ydes lån, som kunden ikke er i stand til afdrage. |
|
| Positiv indvirkning (O/N) Faktisk Tidshorisont: Kort |
Vejledning til kunder om opbygning af en bæredygtig økonomi. |
Lån & Spar ser det som en naturlig del af sin sociale profil og ejerkreds, at der tages et socialt ansvar over for Lån & Spars dårligst stillede kunder, herunder unge kunder, som er tidligt i deres økonomiske rejse. Lån & Spar ser det derfor som en mulighed for at kunne gøre en forskel for sine kunder gennem støtte og vejledning og for derigennem samtidig fastholde kunderne på længere sigt. |
|
| Negativ indvirkning (O/N) Faktisk Tidshorisont: Kort |
Persondata bliver lækket eller behandlet fejlagtigt. |
Lån & Spar lagrer store mængder persondata om sine kunder. Sker der et læk af data, vil det derfor potentielt kunne medføre en stor indvirkning for de berørte kunder og Lån & Spar og potentielt kunne påvirke alle Lån & Spars kunder. Dertil kommer, at en systematisk fejlbehandling af persondata kan føre til lignende negative indvirkninger. |
|
| Risiko (EA) Potentiel Tidshorisont: Mellemlang |
Risiko for at vi ikke videregiver oplysninger om finansielle produkter på en korrekt og uafhængig måde. |
Lån & Spar yder lån til kunder, som har behov for rådgivning om låneprodukter. Der er en sandsynlig risiko for, at kunden ikke modtager korrekte oplysninger og/eller, at dette ikke sker på en uafhængig måde. Indvirkningen skønnes at være "medium", da Lån & Spar har en kommerciel interesse i at give korrekte og uafhængige oplysninger. |
|
| Forbrugernes og/eller slutbrugernes personlige sikkerhed | |||
| Risiko (EA) Faktisk Tidshorisont: Mellemlang |
Risiko for videregivelse af fortrolige Da Lån & Spar håndterer mange fortrolige kundedata, er der formodentlig oplysninger i form af kundedata eller en meget stor sandsynlighed for, at Lån & Spar fejlagtigt kan komme til at andre forretningshemmeligheder til videregive fortrolige oplysninger til uvedkommende, hvilket vil have en stor uvedkommende, hvilket bl.a. kan føre finansiel indvirkning, da kundernes tillid til Lån & Spar kan svækkes betydeligt. til brud på bankhemmeligheden eller anden lovgivning om tavshedspligt. |
||
| Social inklusion af forbrugere og/eller slutbrugere | |||
| Positiv indvirkning (O/N) Faktisk Tidshorisont: Kort |
Hjælp og mitigationsmuligheder til de mest udsatte kunder. Dette inkluderer bl.a. udsættelse af lån eller kredit på varmeregninger. |
Lån & Spar har qua sin ejerkreds et særligt ansvar for Lån & Spars dårligst stillede kunder. |
Generelle oplysninger
| Type | Væsentlige indvirkninger, risici eller muligheder |
Beskrivelse | |
|---|---|---|---|
| Beskyttelse af whistleblowere | |||
| Negativ indvirkning (O/ | Utilstrækkelig beskyttelse af medar | Lån & Spar er som finansiel virksomhed pålagt at have en dedikeret whistle | |
| EA/N) | bejderes og andre interessenters | blowerordning. Dertil kommer, at det er afgørende for Lån & Spars integritet, | |
| Faktisk muligheder for whistleblowing. |
at der er mulighed for at indberette hændelser, samt at disse hændelser kan | ||
| Tidshorisont: Kort | behandles fortroligt og professionelt. Dette kræver desuden en sund bank | ||
| drift, hvor potentiel uhensigtsmæssige forretningsadfærd mitigeres. | |||
| Korruption og bestikkelse | |||
| Negativ indvirkning (N) | Utilstrækkelige foranstaltninger til at | Utilstrækkelige foranstaltninger til at identificere hændelser i forbindelse | |
| Faktisk | identificere hændelser i forbindelse | med korruption og bestikkelse kan resultere i finansiering af ulovlige aktivi | |
| Tidshorisont: Kort | med korruption og bestikkelse. | teter, hvilket har en negativ indvirkning på omverdenen. | |
| Økonomisk kriminalitet (Enhedsspecifik oplysning) | |||
| Risiko (N) | Utilstrækkelige foranstaltninger til at | Risiko for at Lån & Spar udsættes for eller anvendes som led i økonomisk | |
| Potentiel | identificere hændelser i forbindelse | kriminalitet, herunder hvidvask af penge, finansiering af terrorisme eller | |
| Tidshorisont: Mellemlang | med økonomisk kriminalitet. | andre forsætlige og ondsindede handlinger, såsom eksternt bedrageri. |
Skemaet nedenfor angiver, hvor i bæredygtighedserklæringen der findes information om due diligence, samt hvor Lån & Spar oplyser om vores due diligence-processer.
| Centrale elementer af due diligence | Afsnit i bæredygtighedsrapportering | Side | |
|---|---|---|---|
| a) Indarbejdelse af due diligence i ledelse, strategi og forretningsmodel |
Generelle oplysninger | 46-48 | |
| b) Dialog med berørte interessenter i alle centrale |
Generelle oplysninger | 50-51 | |
| trin i due diligence-processen | Sociale oplysninger | 102-103 | |
| c) Identifikation og vurdering af negative indvirkninger |
Generelle oplysninger | 54-58 | |
| d) Tiltag til afhjælpning af disse negative |
Generelle oplysninger | 48 | |
| indvirkninger | Miljømæssige oplysninger | 65-66 | |
| Sociale oplysninger | 104, 107, 110 | ||
| Ledelsesoplysninger | 116-120 | ||
| e) Sporing af effektiviteten af disse bestræbelser |
Generelle oplysninger | 45-47 | |
| og kommunikation | Miljømæssige oplysninger | 65, 67-68 | |
| Sociale oplysninger | 103, 105, | ||
| 108-109, 111 | |||
| Ledelsesoplysninger | 117, 119 |
Beslutningen om, hvilke væsentlige oplysninger der skulle med i denne bæredygtighedsrapportering, har taget udgangspunkt dels i de konkrete oplysningskrav, dels i en vurdering af, hvilke oplysninger der er vigtige for at belyse Lån & Spars måde at adressere de enkelte indvirkninger, risici og/eller muligheder på. Det har ikke været fastlagt baseret på en tærskel, men på baggrund af en samlet vurdering. De indikatorer, som er inkluderet, er vurderet væsentlige baseret på vores dobbelte væsentlighedsanalyse (DVA).

| Oplysningskrav og tilhørende datapunkt | Henvisning til SFDR | Henvisning til søjle 3 | Reference til benchmarkforordningen | EU-henvisning til klimaloven |
Væsentlig eller ikke væsentlig |
Side | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| ESRS 2 GOV-1 | Kønsdiversitet i bestyrelsen punkt 21, litra d) | Indikator nr. 13 i skema nr. 1 i bilag 1 | Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1816, bilag II |
Væsentlig | 45 | ||
| ESRS 2 GOV-1 | Procentdel af uafhængige bestyrelsesmedlemmer, punkt 21, litra e) | Delegeret forordning (EU) 2020/1816, bilag II | Væsentlig | 45 | |||
| ESRS 2 GOV-4 | Redegørelse om due diligence punkt 30 | Indikator nr. 10 i skema nr. 3 i bilag 1 | Væsentlig | 59 | |||
| ESRS 2 SBM-1 | Deltagelse i aktiviteter relateret til fossile brændsler aktiviteter punkt 40, litra d), nr. i) |
Indikator nr. 4 i skema nr. 1 i bilag 1 | Artikel 449a i forordning (EU) nr. 575/2013. Kommissionens gennemfø relsesforordning (EU) 2022/2453, skema 1: Kvalitative oplysninger om miljørisiko og skema 2: Kvalitative oplysninger om social risiko |
Delegeret forordning (EU) 2020/1816, bilag II | Ikke væsentlig | – | |
| ESRS 2 SBM-1 | Deltagelse i aktiviteter relateret til kemisk produktion punkt 40, litra d), nr. ii) |
Indikator nr. 9 i skema nr. 2 i bilag 1 | Delegeret forordning (EU) 2020/1816, bilag II | Ikke væsentlig | – | ||
| ESRS 2 SBM-1 | Deltagelse i aktiviteter relateret til kontroversielle våben punkt 40, litra d), nr. iii) |
Indikator nr. 14 i skema nr. 1 i bilag 1 | Delegeret forordning (EU) 2020/1818, artikel 12, stk. 1, delegeret forordning (EU) 2020/1816, bilag II |
Ikke væsentlig | – | ||
| ESRS 2 SBM-1 | Deltagelse i aktiviteter relateret til dyrkning og produktion af tobak punkt 40, litra d), nr. iv) |
Delegeret forordning (EU) 2020/1818, artikel 12, stk. 1, delegeret forordning (EU) 2020/1816, bilag II |
Ikke væsentlig | – | |||
| ESRS E1-1 | Omstillingsplan for at opnå klimaneutralitet senest i 2050 punkt 14 | Forordning (EU) 2021/1119, artikel 2, stk. 1 |
Væsentlig | 65 | |||
| ESRS E1-1 | Virksomheder udelukket fra Paristilpassede benchmarks punkt 16, litra g) |
Artikel 449a i forordning (EU) nr. 575/2013 Kommissionens gennemførel sesforordning (EU) 2022/2453, skema 1: Anlægsbeholdning — Omstillings risiko forbundet med klimaændringer: Kreditkvalitet af eksponeringer efter sektor, emissioner og restløbetid |
Delegeret forordning (EU) 2020/1818, artikel 12, stk. 1, litra d)-g), og artikel 12, stk. 2 |
Ikke væsentlig | – | ||
| ESRS E1-4 | Drivhusgasemissions- reduktionsmål punkt 34 | Indikator nr. 4 i skema nr. 2 i bilag 1 | Artikel 449a i forordning (EU) nr. 575/2013 Kommissionens gennemfø relsesforordning (EU) 2022/2453, skema 3: Anlægsbeholdning — Omstil lingsrisiko forbundet med klimaændringer: Tilpasningsindikatorer |
Delegeret forordning (EU) 2020/1818, artikel 6. | Væsentlig | 65 | |
| ESRS E1-5 | Energiforbrug fra fossile kilder opdelt efter kilder (kun sektorer med stor indvirkning på klimaet), punkt 38 |
Indikator nr. 5 i skema nr. 1 og indikator nr. 5 i skema nr. 2, i bilag 1 |
Ikke væsentlig | – | |||
| ESRS E1-5 | Energiforbrug og energiforbrugets sammensætning punkt 37 | Indikator nr. 5 i skema nr. 1 i bilag 1 | Væsentlig | 67 | |||
| ESRS E1-5 | Energiintensitet forbundet med aktiviteter i sektorer med stor indvirkning på klimaet punkt 40-43 |
Indikator nr. 6 i skema nr. 1 i bilag 1 | Ikke væsentlig | – | |||
| ESRS E1-6 | Scope 1-, 2- og 3-bruttodrivhusgasemissioner og samlede driv husgas- emissioner punkt 44 |
Indikator nr. 1 og nr. 2 i skema nr. 1 i bilag 1 |
Artikel 449a i forordning (EU) nr. 575/2013 Kommissionens gennemfø relsesforordning (EU) 2022/2453, skema 1: Anlægsbeholdning — Omstil lingsrisiko forbundet med klimaændringer: Kreditkvalitet af ekspone ringer efter sektor, emissioner og restløbetid |
Delegeret forordning 2020/1818, artikel 5, stk. 1, artikel 6 og artikel 8, stk. 1 |
Væsentlig | 68 | |
| ESRS E1-6 | Drivhusgasemissionsintensitet, brutto punkt 53-55 | Indikator nr. 3 i skema nr. 1 i bilag 1 | Artikel 449a i forordning (EU) nr. 575/2013 Kommissionens gennemfø relsesforordning (EU) 2022/2453, skema 3: Anlægsbeholdning — Omstil lingsrisiko forbundet med klimaændringer: Tilpasningsindikatorer |
Delegeret forordning (EU) 2020/1818, artikel 8, stk. 1 |
Væsentlig | 69 |
–
| Oplysningskrav og tilhørende datapunkt | Henvisning til SFDR | Henvisning til søjle 3 | Reference til benchmarkforordningen | EU-henvisning til klimaloven |
Væsentlig eller ikke væsentlig Side |
|
|---|---|---|---|---|---|---|
| ESRS E1-7 | Optag af drivhusgasser og kulstofkreditter punkt 56 | Forordning (EU) 2021/1119, artikel 2, stk. 1 |
Ikke væsentlig – |
|||
| ESRS E1-9 | Eksponering af benchmarkportefølje til klimarelaterede fysiske risici punkt 66 |
Delegeret forordning (EU) 2020/1818, bilag II, dele geret forordning (EU) 2020/1816, bilag II |
Ikke væsentlig – |
|||
| ESRS E1-9 ESRS E1-9 |
Opdeling af pengebeløb efter akut og kronisk fysisk risiko, punkt 66, litra a) Placering af betydelige aktiver med væsentlig fysisk risiko punkt 66, litra c) |
Artikel 449a i forordning (EU) nr. 575/2013 Kommissionens gennemfø relsesforordning (EU) 2022/2453, punkt 46 og 47: Skema 5: Anlægsbe holdning — Fysisk risiko forbundet med klimaændringer: Eksponeringer underlagt fysisk risiko. |
Ikke væsentlig – |
|||
| ESRS E1-9 | Opdeling af den bogførte værdi af dens ejendomsaktiver efter ener gieffektivitets- klasser punkt 67, litra c) |
Artikel 449a i forordning (EU) nr. 575/2013 Kommissionens gennemførel sesforordning (EU) 2022/2453, punkt 34, skema 2: Anlægsbeholdning — Omstillingsrisiko forbundet med klimaændringer: Lån med sikkerhed i fast ejendom — sikkerhedsstillelsens energieffektivitet |
Væsentlig – (indfases) |
|||
| ESRS E1-9 | Eksponeringsgrad af porteføljen til klima- relaterede muligheder punkt 69 |
Delegeret forordning (EU) 2020/1818, bilag II | Væsentlig – (indfases) |
|||
| ESRS E2-4 | Mængden af hvert forurenende stof opført i bilag II til E-PRTR-for ordningen (det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer), der udledes til luft, vand og jord, punkt 28 |
Indikator nr. 8, skema nr. 1, i bilag 1, indikator nr. 2 i skema nr. 2 i bilag 1, indikator nr. 1 i skema 2 i bilag 1, indi kator nr. 3 i skema nr. 2 i bilag 1 |
Ikke væsentlig – |
|||
| ESRS E3-1 | Vand- og havressourcer, punkt 9 | Indikator nr. 7 i skema nr. 2 i bilag 1 | Ikke væsentlig – |
|||
| ESRS E3-1 | Særlig politik, punkt 13 | Indikator nr. 8 i skema nr. 2 i bilag 1 | Ikke væsentlig – |
|||
| ESRS E3-1 | Bæredygtige oceaner og have punkt 14 | Indikator nr. 12 i skema nr. 2 i bilag 1 | Ikke væsentlig – |
|||
| ESRS E3-4 | Samlet mængde genanvendt og genbrugt vand, punkt 28, litra c) | Indikator nr. 6,2 i skema nr. 2 i bilag 1 | Ikke væsentlig – |
|||
| ESRS E3-4 | Samlet vandforbrug fra egne aktiviteter i m3 pr. millioner EUR nettoindtægter punkt 29 |
Indikator nr. 6,1 i skema nr. 2 i bilag 1 | Ikke væsentlig – |
|||
| ESRS 2 — SBM 3 — E4 |
Punkt 16, litra a), nr. i | Indikator nr. 7 i skema nr. 1 i bilag 1 | Ikke væsentlig – |
|||
| ESRS 2 — SBM 3 — E4 |
punkt 16, litra b) | Indikator nr. 10 i skema nr. 2 i bilag 1 | Ikke væsentlig – |
|||
| ESRS 2 — SBM 3 — E4 |
Punkt 16, litra c) | Indikator nr. 14 i skema nr. 2 i bilag 1 | Ikke væsentlig – |
|||
| ESRS E4-2 | Bæredygtige jord-/landbrugspraksisser eller -politikker punkt 24, litra b) Indikator nr. 11 i skema nr. 2 i bilag 1 | Ikke væsentlig – |
||||
| ESRS E4-2 | Bæredygtig praksis eller politik for oceaner/have punkt 24, litra c) | Indikator nr. 12 i skema nr. 2 i bilag 1 | Ikke væsentlig – |
|||
| ESRS E4-2 | Politikker til bekæmpelse af skovrydning, punkt 24, litra d) | Indikator nr. 15 i skema nr. 2 i bilag 1 | Ikke væsentlig – |
|||
| ESRS E5-5 | Ikke-genanvendt affald, punkt 37, litra d) | Indikator nr. 13 i skema nr. 2 i bilag 1 | Ikke væsentlig – |
|||
| ESRS E5-5 | Farligt affald og radioaktivt affald, punkt 39 | Indikator nr. 9 i skema nr. 1 i bilag 1 | Ikke væsentlig – |
|||
| ESRS 2 — SBM3 — S1 |
Risiko for tilfælde af tvangsarbejde, punkt 14, litra f) | Indikator nr. 13 i skema nr. 3 i bilag I | Ikke væsentlig – |
|||
| ESRS 2 — SBM3 — S1 |
Risiko for tilfælde af børnearbejde punkt 14, litra g) | Indikator nr. 12 i skema nr. 3 i bilag I | Ikke væsentlig – |
|||
| ESRS S1-1 | Menneskerettighedspolitiske forpligtelser punkt 20 | Indikator nr. 9 i skema nr. 3 og indikator nr. 11 i skema nr. 1 i bilag I |
Væsentlig - (indfases) |
| Lån & Spar Årsrapport 2024 | Ledelsesberetning | Bæredygtighed | Årsregnskab | Påtegninger | 62 |
|---|---|---|---|---|---|
| Oplysningskrav og tilhørende datapunkt | Henvisning til SFDR | Henvisning til søjle 3 | Reference til benchmarkforordningen | EU-henvisning til klimaloven |
Væsentlig eller ikke væsentlig |
Side | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| ESRS S1-1 | Due diligence-politikker vedrørende emner, der er omfattet af Den Internationale Arbejdsorganisations grundlæggende konventioner 1-8 punkt 21 |
Delegeret forordning (EU) 2020/1816, bilag II | Væsentlig (indfases) |
– | |||
| ESRS S1-1 | Processer og tiltag til forebyggelse af menneskehandel punkt 22 | Indikator nr. 11 i skema nr. 3 i bilag I | Ikke væsentlig | – | |||
| ESRS S1-1 | Politik eller ledelsessystem til forebyggelse af arbejdsulykker, punkt 23 | Indikator nr. 1 i skema nr. 3 i bilag I | Væsentlig | 103 | |||
| ESRS S1-3 | Mekanismer til håndtering af klager, punkt 32, litra c) | Indikator nr. 5 i skema nr. 3 i bilag I | Væsentlig | 103 | |||
| ESRS S1-14 | Antal dødsfald og antal og hyppighed af arbejdsrelaterede ulykker, punkt 88, litra b) og c) |
Indikator nr. 2 i skema nr. 3 i bilag I | Delegeret forordning (EU) 2020/1816, bilag II | Væsentlig | 105 | ||
| ESRS S1-14 | Antal tabte dage som følge af personskader, ulykker, dødsfald eller sygdom punkt 88, litra e) |
Indikator nr. 3 i skema nr. 3 i bilag I | Væsentlig (indfases) |
– | |||
| ESRS S1-16 | Ukorrigeret lønforskel mellem kønnene punkt 97, litra a) | Indikator nr. 12 i skema nr. 1 i bilag I | Delegeret forordning (EU) 2020/1816, bilag II | Væsentlig | 111 | ||
| ESRS S1-16 | Andel af for høj løn til administrerende direktør punkt 97, litra b) | Indikator nr. 8 i skema nr. 3 i bilag I | Væsentlig | 111 | |||
| ESRS S1-17 | Tilfælde af diskriminerende behandling, punkt 103, litra a) | Indikator nr. 7 i skema nr. 3 i bilag I | Væsentlig | 111 | |||
| ESRS S1-17 | Manglende overholdelse af FN's Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv og OECD's retningslinjer, punkt 104, litra a) |
Indikator nr. 10 i skema nr. 1 og indikator nr. 14 i skema nr. 3 i bilag I |
Delegeret forordning (EU) 2020/1816, bilag II, dele geret forordning (EU) 2020/1818, artikel 12, stk. 1 |
Væsentlig | 111 | ||
| ESRS 2 — SBM3 — S2 |
Betydelig risiko for børnearbejde eller tvangsarbejde i værdikæden, punkt 11, litra b) |
Indikator nr. 12 og nr. 13 i skema nr. 3 i bilag I | Ikke væsentlig | – | |||
| ESRS S2-1 | Menneskerettighedspolitiske forpligtelser punkt 17 | Indikator nr. 9 i skema nr. 3 og indikator nr. 11 i skema nr. 1 i bilag 1 |
Ikke væsentlig | – | |||
| ESRS S2-1 | Politikker vedrørende arbejdstagere i værdikæden punkt 18 | Indikator nr. 11 og nr. 4 i skema nr. 3 i bilag 1 | Ikke væsentlig | – | |||
| ESRS S2-1 | Manglende overholdelse af FN's Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv og OECD's retningslinjer punkt 19 |
Indikator nr. 10 i skema nr. 1 i bilag 1 | Delegeret forordning (EU) 2020/1816, bilag II, dele geret forordning (EU) 2020/1818, artikel 12, stk. 1 |
Ikke væsentlig | – | ||
| ESRS S2-1 | Due diligence-politikker vedrørende emner, der er omfattet af Den Internationale Arbejdsorganisations grundlæggende konventioner 1-8 punkt 19 |
Delegeret forordning (EU) 2020/1816, bilag II | Ikke væsentlig | – | |||
| ESRS S2-4 | Menneskerettighedsforhold og -hændelser i forbindelse med virksomhedens opstrøms-/ nedstrømsværdikæde punkt 36 |
Indikator nr. 14 i skema nr. 3 i bilag 1 | Ikke væsentlig | – | |||
| ESRS S3-1 | Menneskerettighedspolitiske forpligtelser, punkt 16 | Indikator nr. 9 i skema nr. 3 i bilag 1 og indikator nr. 11 i skema nr. 1 i bilag 1 |
Ikke væsentlig | – | |||
| ESRS S3-1 | Manglende overholdelse af FN's Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv, ILO's principper eller OECD's retningslinjer punkt 17 |
Indikator nr. 10 i skema nr. 1 i bilag 1 | Delegeret forordning (EU) 2020/1816, bilag II, dele geret forordning (EU) 2020/1818, artikel 12, stk. 1 |
Ikke væsentlig | – | ||
| ESRS S3-4 | Menneskerettighedsforhold og -hændelser, punkt 36 | Indikator nr. 14 i skema nr. 3 i bilag 1 | Ikke væsentlig | – | |||
| ESRS S4-1 | Politikker vedrørende forbrugere og slutbrugere, punkt 16 | Indikator nr. 9 i skema nr. 3 og indikator nr. 11 i skema nr. 1 i bilag 1 |
Ikke væsentlig | – | |||
| ESRS S4-1 | Manglende overholdelse af FN's Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv og OECD's retningslinjer punkt 17 |
Indikator nr. 10 i skema nr. 1 i bilag 1 | Delegeret forordning (EU) 2020/1816, bilag II, dele geret forordning (EU) 2020/1818, artikel 12, stk. 1 |
Ikke væsentlig | – | ||
| ESRS S4-4 | Menneskerettighedsforhold og -hændelser, punkt 35 | Indikator nr. 14 i skema nr. 3 i bilag 1 | Væsentlig (indfases) |
– | |||
| ESRS G1-1 | De Forenede Nationers konvention mod korruption, punkt 10, litra b) | Indikator nr. 15 i skema nr. 3 i bilag 1 | Væsentlig | 116 | |||
| ESRS G1-1 | Beskyttelse af whistleblowere, punkt 10, litra d) | Indikator nr. 6 i skema nr. 3 i bilag 1 | Væsentlig | 117-118 | |||
| ESRS G1-4 | Bøder for overtrædelse af lovgivningen om bekæmpelse af korruption og bestikkelse, punkt 24, litra a) |
Indikator nr. 17 i skema nr. 3 i bilag 1 | Delegeret forordning (EU) 2020/1816, bilag II | Væsentlig | 117 | ||
| ESRS G1-4 | Standarder for bekæmpelse af korruption og bestikkelse, punkt 24, litra b) | Indikator nr. 16 i skema nr. 3 i bilag 1 | Væsentlig | 118 | |||

Det er en central del af Lån & Spars strategi at være en samfundsansvarlig bank med fokus på bæredygtighed. Vi har en overordnet målsætning om at opnå CO2e-neutralitet i vores egen drift i 2030, ligesom vi har fokus på at drive og understøtte tiltag, der kan reducere udledninger i hele vores værdikæde. Lån & Spar ønsker desuden at tage højde for væsentlige negative bæredygtighedsvirkninger, når vi rådgiver vores kunder om investeringer. I afsnittet beskrives Lån & Spars nuværende ambitioner på klimaområdet, som i løbet af 2025 vil blive udviklet og beskrevet i en ny klimapolitik.
| ID | Oplysningskrav | Afsnit i bæredygtighedsrapportering | |
|---|---|---|---|
| ESRS 2 | Integration af bæredygtighedsrelaterede resultater i | ||
| GOV-3 | incitamentsordninger | Bæredygtighed i incitamentsordninger | 47 |
| E1-1 | Omstillingsplan for modvirkning af klimaændringer | Omstillingsplan | 65 |
| ESRS 2 | Væsentlige indvirkninger, risici og muligheder og deres | Væsentlige bæredygtighedsrelaterede indvirkninger, risici og | |
| SBM-3 | samspil med strategi og forretningsmodel | muligheder | 55-56 |
| ESRS 2 | Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering | ||
| IRO-1 | af væsentlige klimarelaterede indvirkninger, risici og | Proces for den dobbelte væsentlighedsanalyse | 51-53 |
| muligheder | Metode til den dobbelte væsentlighedsanalyse | 54-55 | |
| Politikker vedrørende modvirkning af og tilpasning til | |||
| E1-2 | klimaændringer | Politik | 65 |
| Foranstaltninger og ressourcer i forbindelse med | Tiltag i egen organisation | 65-66 | |
| E1-3 | klimaforandringspolitikker | Tiltag i værdikæden | 66 |
| Mål vedrørende modvirkning af og tilpasning til | |||
| E1-4 | klimaændringer | Målsætninger og evaluering af 2024 | 65 |
| E1-5 | Energiforbrug og energiforbrugets sammensætning | Energiforbrug og energimiks | 66-67 |
| Bruttodrivhusgasudledninger under anvendelsesområde 1, | |||
| E1-6 | 2, 3 og samlede drivhusgasudledninger | Drivhusgasudledninger | 68-69 |
| Projekter vedrørende optag af drivhusgasser og | |||
| modvirkning af drivhusgasudledninger finansieret ved | |||
| E1-7 | hjælp af CO2 -kreditter⁵ |
– | – |
| E1-8 | Intern CO2 -prissætning⁶ |
– | – |
| Forventede finansielle indvirkninger af væsentlige fysiske | |||
| risici og omstillingsrisici og potentielle klimarelaterede | |||
| E1-9 | muligheder⁷ | – | – |
⁵ Vurderet ikke-væsentlig i DVA og rapporteres derfor ikke. Lån & Spar Bank har ingen projekter vedrørende optag eller modvirkning af drivhusgasudledninger, der er finansieret ved hjælp af CO2 -kreditter.
⁶ Vurderet ikke-væsentlig i DVA og rapporteres derfor ikke. Lån & Spar anvender ikke intern CO2 -prissætning i sine operationer.
⁷ Mulighed for indfasning i benyttes.
Lån & Spar har i flere år haft en ambition om at bidrage til at begrænse den globale temperaturstigning og de deraf følgende klimaændringer. Indsatsen har dog ikke været formaliseret i en samlet klimapolitik, som dækker alle forretningsaktiviteter og hele værdikæden. Baggrunden er, at Lån & Spar tidligere ikke har haft de nødvendige ressourcer til opgaven, mens prioriteten i 2024 for det nyetablerede ESG-team har været selve bæredygtighedsrapporteringen. I 2025 vil der blive udarbejdet en klimapolitik, som adresserer de væsentlige indvirkninger, risici og muligheder, som er identificeret.
Lån & Spar har på nuværende tidspunkt ikke udarbejdet en omstillingsplan. På baggrund af den identificerede mulighed for at øge ambitionerne på klimaområdet forventer vi at udarbejde en omstillingsplan i 2025/2026, som vil være i overensstemmelse med Paris-aftalen og med målet om at begrænse de globale temperaturstigninger til maksimalt 1,5°C.
Lån & Spar har et absolut mål om, at vi skal være CO2 e-neutral for scope 1 og scope 2 inden 2030 efter den markedsbaserede opgørelsesmetode. Målsætningen omfatter også Invest Administration A/S. Der har ikke været involvering af interessenter i forbindelse med fastlæggelsen af målsætningen.
Dette mål dækker Lån & Spars scope 1- og 2-udledninger og er fastsat for at reducere den negative påvirkning fra den daglige drift, der vil blive afdækket i forbindelse med udarbejdelsen af en klimapolitik i 2025. Vi arbejder på at reducere energiforbrug fra fossile brændstoffer. Her hjælpes vi på vej af den generelle globale omstilling fra fossile brændsler til vedvarende energikilder, der er en væsentlig faktor for at reducere de globale udledninger.
Lån & Spar har på nuværende tidspunkt ikke anvendt CO2 -kreditter eller undgåede udledninger til at reducere scope 1- og scope 2-udledninger. I forbindelse med udarbejdelse af en omstillingsplan vil vi konkretisere, hvilke tiltag der er nødvendige for at opnå målsætningen. Beregninger af udledningerne baseres på de nyeste tilgængelige emissionsfaktorer for de respektive år.
Da 2023 er baseline for målsætningen, er 2024 det første år, hvor vi kan måle på fremdrift. Målsætningen er ikke videnskabeligt baseret og viser derfor heller ikke vejen mod en begrænsning af den globale opvarmning til 1,5 °C.
Der har i 2024 været en stigning i vores scope 1- og scope 2-udledninger på 5,5 %. Den primære årsag er, at der har været en stigning i elektricitetsforbruget på vores adresser. Resultatet er ikke tilfredsstillende med henblik på at være CO2 -neutral i 2030, og derfor vil yderligere initiativer blive identificeret i forbindelse med udarbejdelse af en omstillingsplan.
| Beskrivelse af | 2023 | ||
|---|---|---|---|
| målsætning | Enhed | 2024 | (baseline) |
| CO2 -neutral i 2030 (markedsbaserede |
|||
| scope 1 og scope 2)⁸ |
tCO2e | 152,6 | 144,6 |
⁸ Der er foretaget en genberegning af bankens scope 1- og 2-udledninger i forbindelse med dette års rapportering. Derfor er data for CO2 -udledning i denne rapport ikke sammenlignelige med Lån & Spars Bæredygtighedsrapport 2023.
Som en del af Lån & Spars ambition om at bidrage positivt til reduktion af drivhusgasudledninger og afbøde vores klimarisici arbejdes der på en række tiltag i egen organisation og i værdikæden. Der er endnu ikke fastsat specifikke tidshorisonter for, hvornår de enkelte indsatser skal være gennemført, men de bliver løbende evalueret i takt med Lån & Spars fremskridt mod målsætningen. Der er på nuværende tidspunkt ikke fastlagte forventede kvantificerbare bidrag fra vores tiltag, men disse vil blive udarbejdet i forbindelse med etablering af en omstillingsplan. Ligeledes er der ikke fastlagt signifikante budgetposter til gennemførsel af tiltagene.
Lån & Spar har identificeret to negative indvirkninger på klimaet som følge af vores energiforbrug og udledninger fra vores daglige operationer. Disse omfatter dels udledninger forbundet med Lån & Spars drift samt energiforbruget i vores daglige operationer. Lån & Spar søger at reducere sit energiforbrug og sine scope 1- og 2-udledninger gennem følgende tiltag:
Lån & Spar køber oprindelsesgarantier for vedvarende energi til afdækning af vores forbrug af elektricitet. For Lån & Spar blev 86,7 % af vores elektricitetsforbrug afdækket med oprindelsesgarantier i 2024.
Lån & Spar arbejder desuden løbende på at optimere driften af vores lokationer for at reducere varme- og strømforbruget, bl.a. ved installation af bevægelsessensorer og gennem tiltag for at skabe energibesparende adfærdsændringer hos vores medarbejdere.
Lån & Spar har også identificeret indirekte negative indvirkninger fra vores finansiering af energiineffektive boliger og lav-emissionskøretøjer. Vi søger at reducere disse gennem følgende tiltag:
Lån & Spar arbejder løbende på at udvikle produkter, som kan bidrage til at reducere udledningerne fra vores udlånsportefølje. Lån & Spar har fx lanceret et energilån, som giver mulighed for at finansiere energiforbedringer af boligen til en lavere rente. Derudover tilbyder Lån & Spar medlemmer af de fagforeninger og organisationer, som vi samarbejder med, et billån til elbiler eller plug-in hybridbiler til en lavere rente end lån til konventionelle biler.
Lån & Spar tilbyder sine kunder et energi- og/eller klimatjek til en favorabel pris gennem en strategisk samarbejdspartner. Tjekket består af en uforpligtende og afklarende dialog med en energikonsulent om kundens bolig. Gennem forløbet vil kunderne få rådgivning om, hvordan de energirenoverer, vedligeholder og klimasikrer deres bolig. Dette kan bidrage til at reducere energiforbrug og til at reducere risikoen for, at kundens bolig påvirkes af ekstreme vejrforhold, der samtidig kan påvirke Lån & Spars sikkerhedsstillelse.
I 2024 har størstedelen af Lån & Spars 200 kunderådgivere samt medarbejdere i udvalgte stabsfunktioner gennemført et 2,5-dages uddannelsesforløb om "Bæredygtighed i kundedialogen" via Finanssektorens Uddannelsescenter. Formålet har været at styrke rådgivernes evne til at integrere bæredygtighed i helhedsrådgivningen, spørge mere ind til bæredygtighed og rådgive om Lån & Spars relevante produkter, herunder lån til elbil og plug-in hybridbil, energilån samt klima- og energitjek.
De fleste af de investeringsprodukter, Lån & Spar tilbyder sine kunder, er udviklet og forvaltet af vores samarbejdspartnere og investeringsforeninger, som vi har en distributionsaftale med. Her er det Lån & Spars krav, at disse samarbejdspartnere arbejder med at integrere standarder for bæredygtighed i deres investeringsprodukter. Kravene er defineret i Lån & Spars "Politik for integration af bæredygtighedsrisici".
Lån & Spars nyoprettede ESG-team vil have til opgave at etablere tiltag på klimaområdet og bidrage til en fremtidig reduktion af udledninger og afbødende handlinger i forhold til identificerede risici og negative indvirkninger. Lån & Spar vil undersøge muligheden for at omlægge fra opvarmning med naturgas til andre opvarmningstyper, fx fjernvarme på enkelte adresser.
I forbindelse med udarbejdelse af en omstillingsplan vil Lån & Spar undersøge behovet for yderligere ressourceallokering, videreudvikling af de eksisterende tiltag samt igangsættelse af nye i relation til arbejdet på klimaområdet.
Lån & Spar påvirker klimaet negativt gennem energiforbruget i sine daglige operationer. Dette energiforbrug stammer primært fra fjernvarme og elektricitet på vores lokationer, men omfatter også et mindre forbrug af naturgas på to lokationer samt brændstof til vores firmabiler.
Vores primære energiforbrug stammer fra fjernvarme- og elektricitetsforbrug på vores lokationer. På baggrund af, at det samlede elektricitetsforbrug ikke blev afdækket gennem oprindelsesgarantier fra vedvarende energikilder i 2024, er en andel af elektriciteten derfor beregnet ud fra energiforbruget i elnettet, der indeholder en større andel af fossil energi. Der har været et mindre fald i den fossile energiandel for 2024, og at andelen af vedvarende energi i vores energimiks har haft en mindre stigning i perioden. Vi vil fremadrettet arbejde på at forbedre vores energimiks, der ligeledes har en påvirkning på vores scope 2-udledninger.
| Forbrug⁹A | Enhed | 2024 | 2023 |
|---|---|---|---|
| Fossilt energiforbrug | |||
| Samlet fossilt energiforbrug | MWh | 620,1 | 643,6 |
| Fossile kilders andel af det samlede energiforbrug | % | 21,9 | 23,4 |
| Energiforbrug fra nukleare kilder | |||
| Forbrug fra nukleare kilder | MWh | 38,2 | 60,6 |
| Andel af forbrug fra nukleare kilder i det samlede energiforbrug | % | 1,3 | 0,0 |
| Energiforbrug fra vedvarende energi | |||
| Brændstofforbrug fra vedvarende energikilder, herunder biomasse (der | |||
| også omfatter industriaffald og kommunalt affald af biologisk oprin | |||
| delse, biogas, vedvarende brint osv.) | MWh | 1.028,0 | 1.018,4 |
| Forbrug af købt eller erhvervet elektricitet, varme, damp og køling fra | |||
| vedvarende energikilder | MWh | 1.147,1 | 1.027,0 |
| Forbruget af egenproduceret vedvarende energi, der ikke er brændsel | MWh | 0,0 | 0,0 |
| Samlet forbrug af vedvarende energi | MWh | 2.175,1 | 2.045,5 |
| Vedvarende kilders andel af det samlede energiforbrug | % | 76,8 | 74,4 |
| Samlet energiforbrug⁹B | MWh | 2.833,4 | 2.749,7 |
⁹A Energiforbruget er baseret på den markedsbaserede metode, så der tages højde for indkøb af oprindelsesgarantier i bankens energimiks. Tallene er ikke valideret af et eksternt organ.
⁹B Det samlede energiforbrug består af forbruget fra fossile energikilder, forbruget fra nukleare kilder samt forbruget fra vedvarende energikilder.

620,1
38,2 MWh MWh MWh
2.175,1
Fossilt energiforbrug Energiforbrug fra nukleare kilder
Energiforbrug fra vedvarende energi
De anvendte metoder, signifikante antagelser og emissionsfaktorreferencer anvendt til beregning af vores CO2 e-udledninger kan findes i afsnittet "Rapporteringspraksis" – der er her taget hensyn til GHG Protokollens Corporate Standard. Der er i 2024 foretaget en genberegning af udledninger for 2023, så disse er i overensstemmelse med de nyeste tilgængelige emissionsfaktorer. Derfor er data for CO2 -udledning i denne rapport ikke sammenlignelige med Lån & Spars Bæredygtighedsrapport 2023. Lån & Spars scope 1- og 2-udledninger er ikke valideret af en tredjepart.
For perioden 2023-2024 har der ikke været en stigning i forbruget af naturgas på de to lokationer, der anvender dette som opvarmningskilde. Der er heller ikke sket en udvikling i forhold til brugen af firmabiler, grundet at der ikke er sket ændringer i det estimerede forbrug og udledningsintensitet for de givne drivmidler.
Der har i perioden 2023-2024 været en stigning i vores elektricitetsforbrug på visse lokationer. I 2023 blev 88,8 % af elektricitetsforbruget afdækket af oprindelsesgarantier, mens 86,7 % blev afdækket i 2024, svarende til 444 ton CO2e. Der har derudover været en stigning i forbruget af fjernvarme på vores lokationer på 1,9 % fra 2023.
Scope 3-udledninger er ikke medtaget i denne rapport, da vi anvender muligheden for indfasning i 2025.
| Scope 1 og scope 2 CO e -udledninger 2 |
Retrospektivt | Milepæl og målår | ||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Enhed | 2024 | 2023 | %N / N-1 | 2030 | Årligt %-mål / Basisår |
|
| Scope 1-drivhusgasemissioner | ||||||
| Lån & Spar | ||||||
| Scope 1-bruttodrivhusgasemissioner | tCO2e | 50,6 | 50,0 | 1,2% | ||
| Procentdel af scope 1-drivhusgasemissioner fra regulerede | ||||||
| emissions handelsordninger | % | 0,0 | 0,0% | |||
| Invest Administration | ||||||
| Scope 1-bruttodrivhusgasemissioner | tCO2e | 0,0 | 0,0 | 0,0% | ||
| Procentdel af scope 1-drivhusgasemissioner fra regulerede | ||||||
| emissions handelsordninger | tCO2e | 0,0 | 0,0 | |||
| Konsolideret | ||||||
| Total scope 1-bruttodrivhusgasemissioner | tCO2e | 50,6 | 50,0 | 1,2% | ||
| Scope 2- drivhusgasemissioner | ||||||
| Lån & Spar | ||||||
| Lokationsbaserede scope 2-bruttodrivhusgasemissioner | tCO2e | 338,2 | 327,5 | 3,3% | ||
| Markedsbaserede scope 2-bruttodrivhusgasemissioner | tCO2e | 95,5 | 88,3 | 8,2% | ||
| Invest Administration | ||||||
| Lokationsbaserede scope 2-bruttodrivhusgasemissioner | tCO2e | 4,5 | 4,5 | -0,6% | ||
| Markedsbaserede scope 2-bruttodrivhusgasemissioner | tCO2e | 6,4 | 6,4 | 0,7% | ||
| Konsolideret | ||||||
| Total lokationsbaserede scope 2-bruttodrivhusgasemissioner | tCO2e | 342,7 | 332,0 | 3,2% | ||
| Total markedsbaserede scope 2-bruttodrivhusgasemissioner | tCO2e | 101,9 | 94,6 | 7,7% | ||
| Samlede drivhusgasemissioner | ||||||
| Lån & Spar | ||||||
| Samlede drivhusgasemissioner (lokationsbaserede) | tCO2e | 388,9 | 377,5 | 3,0% | ||
| Samlede drivhusgasemissioner (markedsbaserede) | tCO2e | 146,1 | 138,3 | 5,7% | 0 | 14,3% |
| Invest Administration | ||||||
| Samlede drivhusgasemissioner (lokationsbaserede) | tCO2e | 4,5 | 4,5 | -0,6% | ||
| Samlede drivhusgasemissioner (markedsbaserede) | tCO2e | 6,4 | 6,4 | 0,7% | 0 | 14,3% |
| Konsolideret | ||||||
| Samlede drivhusgasemissioner (lokationsbaserede) | tCO2e | 393,4 | 382,1 | 3,0% | ||
| Samlede drivhusgasemissioner (markedsbaserede) | tCO2e | 152,6 | 144,6 | 5,5% | 0 | 14,3% |
Drivhusgasintensiteten er baseret på finansielle faktorer, der defineres som renteindtægter, gebyr- og provisionsindtægter samt andre driftsindtægter. Drivhusgasintensiteten er baseret på den samlede udledning fra Lån & Spar, og den dertilhørende omsætning.
| Enhed | 2024 | 2023 | Udvikling i % | |
|---|---|---|---|---|
| Total CO2e -udledninger | ||||
| (lokationsbaseret) per | ton/ | |||
| omsætning | milliard kr. | 185,3 | 209,4 | -11,5% |
| Total CO2e -udledninger | ||||
| (markedsbaseret) per | ton/ | |||
| omsætning | milliard kr. | 69,6 | 76,7 | -9,2% |

Der er anvendt enkelte skøn i relation til de præsenterede miljøoplysninger i bæredygtighedsrapporten. Disse beror primært på forbrugsdata, der ikke har været tilgængelige for Lån & Spars firmabiler samt for enkelte adressers energiforbrug. Derudover anvendes der for nuværende kun nationale emissionsfaktorer for fjernvarmeforbruget, hvilket ikke er optimalt, da Lån & Spars lokationer befinder sig på flere geografiske lokationer. Lån & Spar arbejder løbende på at optimere datagrundlaget, der skal reducere mængden af skøn og usikkerheder i opgørelserne.
Scope 1-udledninger er beregnet ved at gange brændstofforbruget med den relevante emissionsfaktor. For naturgas er der anvendt en emissionsfaktor på 57,14 ton CO2/TJ. Brændstofforbruget for firmabiler er baseret på estimerede data, da vi ikke har præcise opgørelser over det faktiske forbrug. For det estimerede brændstofforbrug er der anvendt en konverteringsfaktor på 20,22 km/l for hybridbiler og 13,71 km/l for benzinbiler. Brændstofforbruget er omregnet ved hjælp af DEFRA-konverteringsfaktorer.
Naturgas: Energistyrelsens standardfaktorer for 2023 (ENS, 2023) og UK Government GHG Conversion Factors for Company Reporting (DEFRA, 2023); Brændstoffer: Klimakompasset 2022 v4 (Hybrid (ikke opladningshybrid) og Benzin) og UK Government GHG Conversion Factors for Company Reporting (DEFRA, 2023).
Scope 2-udledninger er beregnet ved at gange det indkøbte energiforbrug med emissionsfaktoren for den pågældende aktivitet. Udledningerne er opgjort efter både den markedsbaserede og lokationsbaserede metode fra GHG-protokollen. Elektricitetsforbruget er opgjort med en periodeforskydning fra december-november, mens varmeforbruget er opgjort efter seneste tilgængelige varmeregnskab. For elektricitet er der i begge metoder anvendt emissionsfaktorer fra AIB (Association of Issuing Bodies). Emissionsfaktoren for fjernvarmeforbrug i Danmark er hentet fra Klimakompasset, mens emissionsdata for Sverige er baseret på en netspecifik miljøvurdering for Malmö/Burlöw. I den markedsbaserede opgørelse justerer vi desuden for indkøb af oprindelsesgarantier.
Elektricitet (markedbaseret): AIB Residual Mix, 2023; Elektricitet (lokationsbaseret), AIB Total Supplier Mix, 2023; Fjernvarme (Danmark), Klimakompasset 2022 v4 (Fjernvarme); Fjernvarme (Sverige): E.ON Preliminära Miljövärden för fjärrvärmen, 2023.
Scope 3-udledninger er ikke medtaget i denne rapport, da vi anvender muligheden for indfasning. Vi vil derfor først rapportere på vores scope 3-udledninger for regnskabsåret 2025.
Energiforbruget beregnes ved at gange mængden af brændstoffer med brændværdi + forbruget af elektricitet + forbruget af fjernvarme. For naturgas er der anvendt en konverteringsfaktor på m3 = 0,0396 GJ = 11 kWh, mens der for Lån & Spars biler er anvendt en konvertering på 8,965 kWh/l forbrugt brændstof. Elektricitet og fjernvarme indhentes som kWh. De præsenterede data for forbrug
af elektricitet er baseret på en forskudt regnskabsperiode, der løber fra december til november, for at sikre, at der kan fremlægges en fuld årlig opgørelse. Data er indhentet gennem aconto-opgørelser, faktureret forbrug samt opgørelse fra vores energileverandører, samt få estimater på enkelte adresser. Varmeforbruget er baseret på seneste tilgængelige varmeregnskab. For to adresser har det været nødvendigt at anvende et estimeret energiforbrug.
Energimikset er beregnet ved at opgøre sammensætningen af brændstoffer, elektricitet og fjernvarme med en bagvedliggende opdeling af energikilder anvendt til produktionen af disse. Til beregning af energimikset for dansk fjernvarme er der anvendt en opgørelse fra Energistyrelsens Energistatistik, mens der for den svenske filial er anvendt: E.ON Preliminära Miljövärden för fjärrvärmen, 2023; For elektricitet for både den markedsbaserede og lokationsbaserede metode er der anvendt energimiks fra AIB (Association of Issuing Bodies), 2023.
Drivhusgasintensiteten pr. omsætningsenhed beregnes som de totale CO2 -udledninger divideret med omsætningen i mia. kr. Det finansielle nøgletal for omsætning omfatter renteindtægter, gebyr- og provisionsindtægter samt andre driftsindtægter (Note 52). De totale CO2 -udledninger omfatter kun de totale scope 1- og 2udledninger, da der ikke er foretaget en beregning af Lån & Spars scope 3-udledninger.
Absolut målsætning i 2030 efter den markedsbaserede opgørelsesmetode der omfatter de konsoliderede udledninger for Lån & Spar og Invest Administration A/S.
Taksonomiforordningen
På de følgende sider findes rapporteringen i henhold til den delegerede retsakt (EU 2021/2178) til artikel 8 i Taksonomiforordningen (EU 2020/852) for Lån & Spar for regnskabsåret 2024.
Lån & Spar skal som finansiel virksomhed rapportere i henhold til taksonomiforordningen. Der skal bl.a. rapporteres om økonomiske aktiviteter, der er omfattet af forordningen samt hvorvidt de pågældende aktiviteter er i overensstemmelse med taksonomien og dermed kan kategoriseres som 'miljømæssigt bæredygtige'. Taksonomiens primære KPI, Green Asset Ratio (GAR), er den andel af de samlede økonomiske aktiviteter, som er klassificeret som værende 'miljømæssigt bæredygtige'. Lån & Spars GAR samt supplerende KPI'er præsenteres i skema 0.
Der er i rapporteringen anvendt de obligatoriske skemaer, som fremgår af taksonomiforordningens Bilag VI og Bilag XII. Skema 6 (KPI for indtægter fra gebyrer og provisioner) og skema 7 (KPI for handelsbeholdningen) er først obligatoriske for kalenderåret 2025 og er derfor ikke med i denne rapportering. Derudover præsenteres oplysninger om aktiviteter vedr. atom-og fossilgasrelaterede aktiviteter i henhold til Bilag XII samt de kvalitative oplysningskrav i Bilag XI.
Lån & Spars økonomiske aktiviteter er vurderet til at bidrage til 'modvirkning af klimaændringer'. Vores GAR for 2024 er opgjort til 0,04 % baseret både på CapEx og på den omsætningsbaserede KPI, hvilket er aktiver mod huslån med pant i fast ejendom.
Lån & Spars GAR er væsentligt lavere end andelen af vores økonomiske aktiviteter, der er omfattet af taksonomiforordningen (7,8 %). Dette kan forklares ved, at der på nuværende tidspunkt både mangler erfaringer og datagrundlag til opgørelse af aktiviteternes efterlevelse af tekniske screeningskriterier, af Do No Significant Harm kriterierne (DNSH), samt om hvorvidt de pågældende virksomheder efterlever de sociale minimumsgarantier. Grundet at taksonomien fortsat er i udvikling, og at der er begrænset mulighed for at dokumentere og vurdere, hvorvidt økonomiske aktiviteter er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, er der i dette års rapportering fokuseret på at kortlægge aktiver i overensstemmelse med taksonomien på lån til aktiviteten 7.7 Erhvervelse og ejerskab af bygninger, grundet begrænset datatilgængelighed til vurdering af opfyldelse af de tekniske screeningskriterier.
I 2023 var det kun obligatorisk at rapportere på to miljømål: 'Modvirkning mod klimaændringer' og 'Tilpasning til klimaændringer', mens det pr. 31. december 2024 er obligatorisk at rapportere på alle taksonomiens seks miljømål. Som beskrevet rapporterer Lån & Spar kun om aktiviteter, der er i overensstemmelse med miljømålet 'Modvirkning af klimaændringer', der stammer fra udlån til husholdninger med pant i fast ejendom.
De supplerende KPI'er for Handelsbeholdningen og Indtægter fra gebyrer og provision er ikke obligatorisk før 2026, og derfor rapporteres der ikke på disse KPI'er i dette års rapportering.

Til beregningen af GAR følges processen fastlagt i Bilag V i den delegerede retsakt. Det første trin er at beregne omfattede aktiviteter. Dette gøres ved at tage de samlede aktiver, der er omfattet af klassificeringssystemet divideret med samlede omfattede aktiver (GAR aktiver). Det andet trin er at beregne grønne aktiver. Dette gøres ved at tage de samlede aktiver, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet divideret med de omfattede aktiviteter omfattet af klassificeringssystemet. Til beregning af GAR-nøgletal anvendes de samlede antal grønne aktiver divideret med samlede omfattede aktiver (GAR-aktiver).
For yderligere oplysninger om GAR-nøgletallene, henvises der til skemaerne 'Bilag VI-Skema til kreditinstitutters KPI'er'.
Kontekstspecifikke oplysninger, som underbygger de kvantitative indikatorer, herunder anvendelsesområdet for aktiver og aktiviteter, der er omfattet af KPI'erne, oplysninger om datakilder og begrænsninger.
Nedenstående er en opsummering af de aktiver og aktiviteter, der er henholdsvis omfattet og ikke-omfattet af Lån & Spars GAR. Der er for hver aktivitet en kort beskrivelse af indholdet samt de metodiske forudsætninger og datakilder, der er anvendt i dette års taksonomirapportering.
| Modvirkning af klimaændringer | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| Første trin | Andet trin | Eksponering | |||
| Aktiver, som indgår i tælleren for GAR | Omfattede aktiver | Grønne aktiver | |||
| Finansielle NFRD-virksomheder | 0,0% | 0,0% | 0,0% | ||
| Ikke-finansielle NFRD-virksomheder | 0,0% | 0,0% | 0,0% | ||
| Husstande | 9,1% | 0,5% | 0,0% | ||
| Heraf lån med sikkerhed i fast ejendom til beboelse | 100,0% | 1,0% | 1,0% | ||
| Heraf lån med henblik på renovering af bygninger | 100,0% | 0,0% | 0,0% | ||
| Heraf lån til motorkøretøjer | 69,7% | 0,0% | 0,0% | ||
| Finansiering fra lokale regeringer | 0,0% | 0,0% | 0,0% | ||
| Tilbagetagen sikkerhedsstillelse | 0,0% | 0,0% | 0,0% | ||
| Totalt omfattede aktiver (GAR Aktiver) | 7,8% | 0,5% | 0,04% |
Lån & Spar har ingen finansieringsaktiviteter rettet mod finansielle og ikke-finansielle virksomheder, grundet at vi kun yder erhvervsudlån til virksomheder, der ikke er omfattet af NFRD (Non-Financial Reporting Directive).
Kategorien indeholder Lån & Spars udlån til privatkunder. Det omfatter lån med pant i fast ejendom, lån til finansiering af motorkøretøjer og lån til finansiering af renovering.
Låneeksponering til fast ejendom er omfattet af taksonomien under aktivitet 7.7 Erhvervelse og ejerskab af bygninger. For at opgøre, hvilken andel af boliglånet der er omfattet, beregnes det enkelte
låns aktuelle belåningsværdi – også kendt som LTV (Loan-To-Value). Datagrundlaget, som er anvendt til at vurdere ejendommene ift. de tekniske screeningskriterier og DNSH, er bestående af energidata og -beregninger for, hvordan bygningerne performer i forhold til en energiskala, samt hvorvidt de er eksponeret mod fysiske risiko. Til vurdering af, hvorvidt der ydes et væsentlig bidrag til modvirkning af klimaændringer (tekniske screeningskriterier), medtages bygninger opført fra før 31. december 2020 med en energieffektivitet, der er top-15 % af den nationale bygningsmasse i Danmark. Derudover medtages bygninger opført efter 31. december 2020 med en energieffektivitet, der er 10 % bedre end NZEB (Near-Zero-Emission-Buildings).
Datagrundlaget, der er anvendt til vurdering af de fysiske klimarisici i forbindelse med DNSH-kriterierne, tager udgangspunkt i FN's klimascenarier RCP 4.5 og RCP 8.5 for perioden 2041-2070. Vurderingen er bestående af fire typer af klimahændelser: grundvandstigninger, kysterosion, oversvømmelser fra hav og oversvømmelser fra nedbør. I tilfælde af, at en bygning er udsat for fysiske risici, vil denne ikke være i overensstemmelse med taksonomien, da mitigerende tiltag ikke er medtaget i vurderingen på nuværende tidspunkt.
Lån til motorkøretøjer omfatter vores finansiering til privatkunder til køb af motorkøretøjer, hvilket omfatter udlån til privatkunders køb af biler. Det er udelukkende billån fra efter 1. januar 2022, der er vurderet som omfattet af klassificeringssystemet. Størstedelen af udlån til køb af motorkøretøjer omfatter elbiler og plug-in hybridbiler, hvor elbiler lever op til visse dele af taksonomiens kriterier. Det er dog på nuværende tidspunkt ikke teknisk muligt for os at dokumentere, hvorvidt de overholder DNSH for dækstøj og genanvendelighed.
Lån til finansiering af renovering består af en mindre del af udlånsporteføljen. For at kunne dokumentere, hvorvidt aktiviteterne er i overensstemmelse med taksonomien, er det nødvendigt at have et detaljeret kendskab til det pågældende udlån. Da dette ikke er tilgængeligt, er det vurderet, at lån til finansiering af renoveringer ikke kan klassificeres som værende i overensstemmelse med taksonomiens kriterier.
Størstedelen af aktiverne i kategorien består af virksomheder, der er små- og mellemstore virksomheder (SMV'er), og ikke-finansielle modparter, der ikke er SMV'er, og som ikke er omfattet af NFRD. Derudover indgår modparter fra tredjelande, der ikke er omfattet af oplysningsforpligtigelserne i NFRD, hvilket kun er en lille andel af de samlede aktiviteter.
Øvrige aktiver, der ikke indgår i tælleren, men som indgår i nævneren for GAR, er derivater, interbanklån på anfordring, aktiver forbundet med kontanter og likvide midler samt andre aktiver såsom goodwill, varer osv.
Aktiver, der ikke indgår i GAR, omfatter aktiver mod stater, centralbanker samt vores egen handelsbeholdning. Størstedelen af aktiverne er bestående af aktiver mod centralbanker. Vores handelsbeholdning, som både består af aktier og obligationer, er omfattet af vores 'Politik for integration af bæredygtighedsrisici'.
Til opgørelsen af finansielle garantier er der anvendt eventualforpligtigelser bestående af finansgarantier, tabsgarantier for realkreditudlån, tinglysnings- og konverteringsgarantier og øvrige garantier. Her er der på baggrund af datatilgængelighed ligeledes ikke kortlagt andelen, der er omfattet af og i overensstemmelse med taksonomien. Den regnskabsmæssige bruttoværdi er derfor bestående af de samlede eventualforpligtigelser.
Aktiver under forvaltning består af de investeringsprodukter, som Lån & Spar har diskretionære forvaltningsaftale på, som vi investerer på vegne af vores kunder, samt de investeringsforeninger, som forvaltes gennem Gudme Raaschou. Grundet manglende datagrundlag er der i dette års rapportering ikke vurderet, hvor stor en andel af Lån & Spars aktiver under forvaltning, der er omfattet af og i overensstemmelse med taksonomien. Den regnskabsmæssige bruttoværdi er derfor bestående af de samlede aktiver under forvaltning.
Der er i dette års rapportering anvendt estimater i forbindelse med opgørelse af økonomiske aktiviteter relateret til 7.7 Erhvervelse og ejerskab af bygninger. Til vurdering af, hvorvidt ejendommen lever op til de tekniske screeningskriterier, er anvendt data til en vurdering af ejendommens energieffektivitet. Det er vurderet, at anvendelsen af estimaterne ikke giver et ukorrekt billede af Lån & Spars GAR. Grundlaget for vurderet er at, der for mange bygninger ikke er energidata tilgængeligt, samt at estimeret energidata ikke nødvendigvis er af dårligere kvalitet, da det eksempelvis ikke påvirkes af parametre såsom adfærdsmønstre.
Redegørelser for arten af og målene med økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet (EU-taksonomien), og for udviklingen i de økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet over tid med udgangspunkt i andet gennemførelsesår, idet der skelnes mellem henholdsvis forretnings-, metode- og datarelaterede elementer.
De aktiviteter i Lån & Spars rapportering, der er i overensstemmelse med taksonomien, er på nuværende tidspunkt udelukkende koncentreret om fast ejendom. Det forventes, at yderligere aktiviteter vil kunne indgå i vurdering af Lån & Spars GAR i takt med, at der opnås øgede erfaringer med taksonomirapportering, samt at data forbedres og i højere grad bliver tilgængelige.
Lån & Spar rapporterede i henhold til Taksonomiforordningen for første gang i 2023. I 2024-rapporteringen er der sket en række ændringer og forbedringer, da vores fortolkning og forståelse af taksonomien løbende bliver bedre. Der er derfor også foretaget nogle større korrektioner i dette års rapportering, hvilket både omfatter skift i metode samt publicering af de korrekte obligatoriske skemaer for 2024. Metoden i 2023 til opgørelsen bestod i høj grad af manuelle processer til fx nedbrydning af økonomiske aktiviteter, hvilket i 2024 i højere grad er sket automatisk i samarbejde med Lån & Spars eksterne dataleverandør. Der er derudover foretaget en metodeændring i forhold til omfattede boligudlån. I 2023 blev der foretaget en beregning baseret på gruppeniveau og ikke på den enkelte ejendom. I dette års rapportering ses der på den enkelte effekt/ejendom, da dette er vurderet nødvendigt for at vurdere, hvorvidt disse er i overensstemmelse med taksonomien. På baggrund af metodeændringen er der derfor også en væsentlig nedgang i andelen af aktiver omfattet af taksonomien i 2024 i forhold til 2023.
I Lån & Spar er vi bevidste om vores samfundsmæssige ansvar, som er en vigtig del af vores værdigrundlag. I vores arbejde ønsker vi at gøre en forskel for vores kunder, medarbejdere og samfundet, hvilket er afspejlet i vores forretningsmodel, strategi og det daglige arbejde med bæredygtighed i vores drift. Dette betyder, at vi både kigger indad og også går i dialog med vores kunder om, hvordan bæredygtighed kan integreres i de produkter og værditilbud, som vi stiller til rådighed.
Lån & Spar har følgende produkter, som har fokus på miljømæssig bæredygtighed:
Lån & Spar har også et samarbejde med Totalkredit om et Energi- og Klimatjek, der skal give kunderne rådgivning om, hvordan de kan energirenovere, vedligeholde og klimasikre deres bolig.
Derudover er bæredygtighed integreret i vores egne investeringer og i investeringsanbefalinger til kunder, som er beskrevet i "Politik for integration af bæredygtighedsrisici", der fastlægger, hvordan Lån & Spar arbejder med bæredygtighed i egne investeringer og i investeringsrådgivningen.
På baggrund af taksonomirapporteringen er der dog fortsat behov for yderligere udvikling, både for at forstå, kortlægge og dokumentere de aktiviteter, der kan være i overensstemmelse med taksonomiens kriterier, samt for at sikre, at Lån & Spars strategi fortsat understøtter taksonomiforordningen og de fastlagte miljømål.
For kreditinstitutter, som ikke er bundet af kravet om at offentliggøre kvantitative oplysninger om handelseksponeringer, kvalitative oplysninger om handelsbeholdningers overensstemmelse med forordning (EU) 2020/852, herunder den overordnede sammensætning, konstaterede tendenser, mål og politik.
Lån & Spars handelsbeholdning består primært af obligationer og en mindre andel af aktier. Beholdningen overvåges og styres løbende.
Gennem vores "Politik for integration af bæredygtighedsrisici" fastlægges arbejdet med ansvarlige investeringer. I politikken indgår ESG-parametre, der skal sikre, at beholdningen lever op til de fastlagte retningslinjer. Vores egenbeholdning er omfattet af en Aktivitetsbaseret screening og eksklusion samt en Normbaseret screening og eksklusion, der anvendes til at sikre, at vores egne såvel som investeringsprodukter, vi anbefaler kunder, er i overensstemmelse med vores overordnede strategi om at fremme bæredygtige og ansvarlige investeringer.
Lån & Spar arbejder på nuværende tidspunkt på at oparbejde intern kapacitet til yderligere at vurdere, hvilke aktiviteter der er i overensstemmelse med taksonomien. Dette gøres i samarbejde med vores eksterne dataleverandør, SDC, der bidrager til datagrundlaget til rapporteringen.
Det er vores forventning, at der i takt med øget fokus på taksonomien, fremadrettet vil være færre udfordringer i at fortolke, vurdere og dokumentere aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringsordningen, hvilket på sigt kan forbedre rapporteringen. Vi har ligesom andre finansielle institutter udfordringer med at dokumentere, hvorvidt udlån til privatkunder kan klassificeres som miljømæssigt bæredygtige. Ligeledes er der begrænset data til rådighed for aktier under forvaltning, hvilket også bidrager til, at vores klassificerede bæredygtige aktiviteter er på et begrænset niveau på nuværende tidspunkt.
Lån & Spar Bank har ingen eksponeringer mod atom- og fossilgasrelaterede aktiviteter. Dette er opgjort på baggrund af vores eksponeringer mod NFRD-virksomheder, der er tilknyttet specifikke sektorer og branchekoder i relation til atom- og fossilgasrelaterede aktiviteter. På baggrund af Kommissionens "Draft Commission Notice" fra 21. december 2023, pkt. 28, vedlægges Skema 2-5 derfor ikke rapporteringen, da de ikke vurderes relevante.
| 4 | Virksomheden varetager, finansierer eller har eksponeringer mod opførelse eller drift af elproduk | NEJ |
|---|---|---|
| tionsanlæg, som producerer elektricitet ved hjælp af fossile gasformige brændstoffer. |
Nedenstående sider gennemgår rapportering i henhold til Taksonomiforordningens Bilag VI, der fastlægger skemaer til kreditinstitutters KPI'er.
Bilag VI — Skema 1. Aktiver, der indgår i beregningen af GAR (Omsætning)
Bilag VI — Skema 2. GAR - Sektoroplysninger (Omsætning)
Miljømæssige oplysninger
Bilag VI — Skema 3. KPI for GAR i beholdningen (CapEx)
Bilag VI — Skema 3. KPI for GAR i beholdningen (Omsætning)
Bilag VI — Skema 4. KPI for GAR i strømmen (CapEx)
Bilag VI — Skema 4. KPI for GAR i strømmen (Omsætning)
Bilag VI — Skema 5. KPI for ikke-balanceførte eksponeringer (Omsætning)
Bilag VI — Skema 5. KPI for ikke-balanceførte eksponeringer i strømmen (Omsætning)
| Samlede miljømæssigt bæredygtige aktiver (DKK) |
KPI **** | KPI * | Dækningsgrad i % (i forhold til samlede aktiver)*** |
% af aktiver ekskluderet fra tælleren i GAR (Artikel 7 (2) og (3) og Sektion 1.1.2. af bilag V) |
% af aktiver ekskluderet fra nævneren i GAR (Artikel 7 (1) og Sektion 1.2.4. af bilag V) |
||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Primær KPI | Nøgletal for grønne aktiver (GAR) i beholdningen | 7.936.110 | 0,04% | 0,04% | 53,3% | 7,9% | 46,7% |
| Samlede miljømæssigt bæredygtige aktiver (DKK) |
KPI **** | KPI * | Dækningsgrad i % (i forhold til samlede aktiver) |
% af aktiver ekskluderet fra tælleren i GAR (Artikel 7 (2) og (3) og Sektion 1.1.2. af bilag V) |
% af aktiver ekskluderet fra nævneren i GAR (Artikel 7 (1) og Sektion 1.2.4. af bilag V) |
||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Supplerende KPI'er | GAR (strømmen) | 0 | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| Handelsbeholdning* | - | - | - | ||||
| Finansielle garantier | 0 | 0,0% | 0,0% | ||||
| Aktiver under forvaltning | 0 | 0,0% | 0,0% | ||||
| Indtægter fra gebyrer og provisioner** | - | - | - |
* For kreditinstitutter, som ikke opfylder betingelserne i artikel 94, stk. 1, i CRR, eller betingelserne i nævnte forordnings artikel 325a, stk.1
** Indtægter fra gebyrer og provisioner, som hidrører fra tjenesteydelser, der ikke er udlån og AuM
Kreditinstitutterne offentliggør fremadskuende oplysinger for disse KPI'er, herunder oplysninger med hensyn til målsætninger, sammen med relevante redegørelser for den anvendte metodologi
*** % af aktiver, der er omfattet af KPI'en, i forhold til bankers samlede aktiver
**** På grundlag af modpartens omsætningsbaserede KPI
***** På grundlag af modpartens CapEx-baserede KPI, med undtagelse af udlånsaktiviteter, hvor den omsætningsbaserede KPI anvendes for almindelige udlån
Note 1: I indberetningsskemaerne: celler fremhævet med sort skal ikke udfyldes.
Note 2: KPI'er for gebyrer og provisioner og handelsbeholdning finder først anvendelse fra 2026. SMV'er medtages kun i disse KPI'er, hvis der foreligger et positivt resultat af konsekvensanalysen.
| Referencedato: 31. december 2024 | |||||||||||||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Modvirkning af klimaændringer (CCM) | Tilpasning til klimaændringer (CCA) | Vand- og havressourcer (WTR) | Cirkulær økonomi (CE) | Forurening (PPC) | Biodiversitet og økosystemer (BIO) | I ALT (CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO) | |||||||||||||||||||||||
| klassificeringssystemet (omfattet af klassifice | ringssystemet) | Heraf rettet mod sektorer, med relevans for | Heraf rettet mod sektorer, med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Heraf rettet mod sektorer, med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Heraf rettet mod sektorer, med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Heraf rettet mod sektorer, med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Heraf rettet mod sektorer, med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Heraf rettet mod sektorer, med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
|||||||||||||||||||||
| Samlet regn skabsmæssig bruttoværdi |
Heraf miljømæssigt bæredygtige (i overensstemmelse med klassifice ringssystemet) |
Heraf miljømæssigt bære dygtige (i overensstemmelse med klassificeringssystemet) |
Heraf miljømæssigt bære dygtige (i overensstemmelse med klassificeringssystemet) |
Heraf miljømæssigt bære dygtige (i overensstemmelse med klassificeringssystemet) |
Heraf miljømæssigt bære dygtige (i overensstemmelse med klassificeringssystemet) |
Heraf miljømæssigt bære dygtige (i overensstemmelse med klassificeringssystemet) |
overensstemmelse med klassificerings | systemet) | Heraf miljømæssigt bæredygtige (i | ||||||||||||||||||||
| DKK | Heraf specia liserede udlån |
Heraf omstil lingsak tiviteter |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
specia liserede |
Heraf mulig Heraf hedsska bende aktivi udlån teter |
Heraf specia liserede udlån |
hedsska | Heraf mulig bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf omstil lingsak tiviteter |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
||||||||||||
| GAR - Aktiver, der indgår i både tælleren og nævneren | |||||||||||||||||||||||||||||
| 1 Udlån og tilgodehavender, gældsinstru menter og egenkapitalsinstrumenter, som ikke besiddes med handel for øje, og som indgår i beregningen af GAR |
16.502.166.068 1.508.615.674 7.936.110 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 1.508.615.674 7.936.110 | 0 | 0 | 0 | ||||
| 2 Finansielle virksomheder | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 3 Kreditinstitutter | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 4 Udlån og tilgodehavender | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 5 Gældsindstrumenter, herunder anvendelse af provenuet |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 6 Egenkapitalinstrumenter | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 7 Andre finansielle virksomheder | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 8 Heraf investeringsselskaber | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 9 Udlån og tilgodehavender | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 10 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 11 Egenkapitalinstrumenter | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 12 Heraf administrationsselskaber | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 13 Udlån og tilgodehavender | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 14 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 15 Egenkapitalinstrumenter | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| 16 Heraf forsikringsselskaber | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 17 Udlån og tilgodehavender | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 18 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 19 Egenkapitalinstrumenter | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| 20 Ikke-finansielle virksomheder som er omfattet af oplysningsforpligtelser jf. NFRD |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 21 Udlån og tilgodehavender | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 22 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse | |||||||||||||||||||||||||||||
| af provenuet | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 23 Egenkapitalinstrumenter | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| 24 Husstande | 16.502.166.068 1.508.615.674 7.936.110 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 1.508.615.674 7.936.110 | 0 | 0 | 0 |
| Referencedato: 31. december 2024 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Modvirkning af klimaændringer (CCM) | Tilpasning til klimaændringer (CCA) | Vand- og havressourcer (WTR) | Cirkulær økonomi (CE) | Forurening (PPC) | Biodiversitet og økosystemer (BIO) | I ALT (CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO) | ||||||||||||||||||||||||||
| ringssystemet) | Heraf rettet mod sektorer, med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassifice |
Heraf rettet mod sektorer, med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Heraf rettet mod sektorer, med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Heraf rettet mod sektorer, med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Heraf rettet mod sektorer, med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Heraf rettet mod sektorer, med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Heraf rettet mod sektorer, med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
|||||||||||||||||||||||||
| Samlet regn skabsmæssig bruttoværdi |
Heraf miljømæssigt bæredygtige (i overensstemmelse med klassifice ringssystemet) |
Heraf miljømæssigt bære dygtige (i overensstemmelse med klassificeringssystemet) |
Heraf miljømæssigt bære | dygtige (i overensstemmelse med klassificeringssystemet) |
Heraf miljømæssigt bære dygtige (i overensstemmelse med klassificeringssystemet) |
Heraf miljømæssigt bære | dygtige (i overensstemmelse med klassificeringssystemet) |
Heraf miljømæssigt bære | dygtige (i overensstemmelse med klassificeringssystemet) |
Heraf miljømæssigt bæredygtige (i overensstemmelse med klassificerings |
systemet) | |||||||||||||||||||||
| DKK | Heraf specia liserede udlån |
Heraf omstil lingsak tiviteter |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf omstil lingsak tiviteter |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
||||||||||||||||
| 25 Heraf lån med sikkerhed i fast ejendom til beboelse |
783.605.929 783.605.929 7.936.110 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
783.605.929 7.936.110 | 0 | 0 | 0 | |||||
| 26 Heraf lån med henblik på renovering af bygninger |
7.518.570 | 7.518.570 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
7.518.570 | 0 | 0 | 0 | 0 | ||
| 27 Heraf lån til motorkøretøjer | 1.029.935.299 717.491.175 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
717.491.175 | 0 | 0 | 0 | 0 | |||
| 28 Finansiering fra lokale regeringer | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | ||
| 29 Ejendomsfinansiering | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | ||
| 30 Anden finansiering fra lokale regeringer | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | ||
| 31 Tilbagetagen sikkerhedsstillelse i fast erhvervsejendom og beboelsesejendomme |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | ||
| 32 Andre aktiver, der udelukkes fra tælleren ved beregning af GAR (indgår i nævneren) |
2.873.334.244 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | ||
| 33 Finansielle og ikke-finansielle virksomheder |
2.322.659.036 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | |||
| 34 SMV'er og ikke finansielle modparter (andet end SMV'er), som ikke er omfattet af oplysningsforpligtelser jf. NFRD |
2.272.956.780 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | |||
| 35 Udlån og tilgodehavender | 2.020.360.116 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | |||
| 36 Heraf lån med sikkerhed i fast erhvervsejendom |
145.756.233 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | |||
| 37 Heraf lån med henblik på renovering af bygninger |
370.900 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | |||
| 38 Gældsinstrumenter | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | |||
| 39 Egenkapitalinstrumenter 40 Modparter fra tredjelande, som ikke er omfattet af oplysningsforpligtelser |
252.597.664 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | |||
| jf. NFRD | 49.702.256 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | |||
| 41 Udlån og tilgodehavender | 49.702.256 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | |||
| 42 Gældsinstrumenter | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | |||
| 43 Egenkapitalinstrumenter | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | |||
| 44 Derivater | -672.556 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | |||
| 45 Interbanklån på anfordring 46 Aktiver forbundet med kontanter og likvide midler |
0 1.989.404 |
0 0 |
0 0 |
0 0 |
0 0 |
0 0 |
0 0 |
0 0 |
0 0 |
0 0 |
0 | 0 | 0 0 |
0 0 |
0 0 |
0 0 |
0 0 |
0 0 |
0 0 |
0 0 |
0 0 |
0 0 |
0 0 |
0 0 |
0 0 |
0 0 0 0 |
0 0 |
0 0 |
0 0 |
0 0 |
||
| 47 Andre aktiver (fx goodwill, varer osv.) | 549.357.359 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 |
| Referencedato: 31. december 2024 | ||||||||||||||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Modvirkning af klimaændringer (CCM) | Tilpasning til klimaændringer (CCA) | Vand- og havressourcer (WTR) | Cirkulær økonomi (CE) | Forurening (PPC) | Biodiversitet og økosystemer (BIO) | I ALT (CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO) | ||||||||||||||||||||||||
| Heraf rettet mod sektorer, med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassifice |
ringssystemet) | Heraf rettet mod sektorer, med | relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Heraf rettet mod sektorer, med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Heraf rettet mod sektorer, med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Heraf rettet mod sektorer, med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Heraf rettet mod sektorer, med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Heraf rettet mod sektorer, med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
||||||||||||||||||||||
| Samlet regn skabsmæssig bruttoværdi |
Heraf miljømæssigt bæredygtige (i overensstemmelse med klassifice ringssystemet) |
Heraf miljømæssigt bære dygtige (i overensstemmelse med klassificeringssystemet) |
Heraf miljømæssigt bære dygtige (i overensstemmelse med klassificeringssystemet) |
Heraf miljømæssigt bære dygtige (i overensstemmelse med klassificeringssystemet) |
Heraf miljømæssigt bære dygtige (i overensstemmelse med klassificeringssystemet) |
Heraf miljømæssigt bære dygtige (i overensstemmelse med klassificeringssystemet) |
Heraf miljømæssigt bæredygtige (i overensstemmelse med klassificerings |
systemet) | ||||||||||||||||||||||
| DKK | Heraf specia liserede udlån |
Heraf omstil lingsak tiviteter |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
specia liserede |
Heraf udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf omstil lingsak tiviteter |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
|||||||||||||
| 48 Samlede GAR aktiver | 19.375.500.312 1.508.615.674 7.936.110 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 1.508.616.675 7.936.110 | 0 | 0 | 0 | ||||
| 49 Andre aktiver, som ikke indgår i beregningen af GAR |
17.008.882.820 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | ||||
| 50 Stater | 41.110.842 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | ||||
| 51 Eksponering for centralbanker | 15.509.576.454 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | ||||
| 52 Handelsbeholdning | 1.458.195.524 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | |||
| 53 Samlede aktiver i alt | 36.384.383.132 1.508.615.674 7.936.110 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 1.508.616.675 7.936.110 | 0 | 0 | 0 | |||||
| Ikke balanceførte eksponeringer - virksomheder, som er omfattet af oplysningsforpligtelser jf. NFRD | ||||||||||||||||||||||||||||||
| 54 Finansielle garantier | 5.229.165.372 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 0 |
|||
| 55 Aktiver under forvaltning | 19.396.158.179 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 0 |
|||
| 56 Heraf gældsinstrumenter 8.412.663.399 |
0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 0 |
||||
| 57 Heraf egenkapitalsinstrumenter 3.950.103.580 |
0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 |
| Referencedato: 31. december 2023 | |||||||||||||||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Modvirkning af klimaændringer (CCM) | Tilpasning til klimaændringer (CCA) | Vand- og havressourcer (WTR) | Cirkulær økonomi (CE) | Forurening (PPC) | Biodiversitet og økosystemer (BIO) | I ALT (CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO) | |||||||||||||||||||||||||
| ringssystemet) | Heraf rettet mod sektorer, med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassifice |
Heraf rettet mod sektorer, med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Heraf rettet mod sektorer, med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Heraf rettet mod sektorer, med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Heraf rettet mod sektorer, med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Heraf rettet mod sektorer, med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Heraf rettet mod sektorer, med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
||||||||||||||||||||||||
| Samlet regn skabsmæssig bruttoværdi |
Heraf miljømæssigt bæredygtige (i overensstemmelse med klassifice ringssystemet) |
Heraf miljømæssigt bære dygtige (i overensstemmelse med klassificeringssystemet) |
Heraf miljømæssigt bære | dygtige (i overensstemmelse med klassificeringssystemet) |
Heraf miljømæssigt bære dygtige (i overensstemmelse med klassificeringssystemet) |
Heraf miljømæssigt bære dygtige (i overensstemmelse med klassificeringssystemet) |
Heraf miljømæssigt bære dygtige (i overensstemmelse med klassificeringssystemet) |
Heraf miljømæssigt bæredygtige (i overensstemmelse med klassificerings |
systemet) | ||||||||||||||||||||||
| DKK | Heraf specia liserede udlån |
Heraf omstil lingsak tiviteter |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf omstil lingsak tiviteter |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
|||||||||||||||
| GAR - Aktiver, der indgår i både tælleren og nævneren 1 Udlån og tilgodehavender, gældsinstru menter og egenkapitalsinstrumenter, som ikke besiddes med handel for øje, og som indgår i beregningen af GAR |
16.295.600.784 10.021.611.938 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 10.021.611.938 | 0 | 0 | 0 | 0 | ||
| 2 Finansielle virksomheder | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 3 Kreditinstitutter | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 4 Udlån og tilgodehavender | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 5 Gældsindstrumenter, herunder anvendelse af provenuet |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 6 Egenkapitalinstrumenter | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 7 Andre finansielle virksomheder | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 8 Heraf investeringsselskaber | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 9 Udlån og tilgodehavender | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 10 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 11 Egenkapitalinstrumenter | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 12 Heraf administrationsselskaber | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 13 Udlån og tilgodehavender | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 14 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 15 Egenkapitalinstrumenter | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 16 Heraf forsikringsselskaber | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 17 Udlån og tilgodehavender | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 18 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 19 Egenkapitalinstrumenter | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 20 Ikke-finansielle virksomheder som er omfattet af oplysningsforpligtelser jf. NFRD |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 21 Udlån og tilgodehavender | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 22 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 23 Egenkapitalinstrumenter | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 24 Husstande | 16.295.600.784 10.021.611.938 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 10.021.611.938 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Referencedato: 31. december 2023 | |||||||||||||||||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Tilpasning til klimaændringer (CCA) | Vand- og havressourcer (WTR) | Cirkulær økonomi (CE) | Forurening (PPC) | Biodiversitet og økosystemer (BIO) | I ALT (CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO) | ||||||||||||||||||||||||||||
| Heraf rettet mod sektorer, med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Heraf rettet mod sektorer, med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Heraf rettet mod sektorer, med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Heraf rettet mod sektorer, med | relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Heraf rettet mod sektorer, med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Heraf rettet mod sektorer, med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
|||||||||||||||||||||||||||
| Samlet regn skabsmæssig bruttoværdi |
Heraf miljømæssigt bære dygtige (i overensstemmelse med klassificeringssystemet) |
Heraf miljømæssigt bære dygtige (i overensstemmelse med klassificeringssystemet) |
Heraf miljømæssigt bære dygtige (i overensstemmelse med klassificeringssystemet) |
Heraf miljømæssigt bære dygtige (i overensstemmelse med klassificeringssystemet) |
Heraf miljømæssigt bære med klassificeringssystemet) |
dygtige (i overensstemmelse | systemet) | Heraf miljømæssigt bæredygtige (i overensstemmelse med klassificerings |
|||||||||||||||||||||||||
| DKK | Modvirkning af klimaændringer (CCM) Heraf rettet mod sektorer, med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassifice ringssystemet) Heraf miljømæssigt bæredygtige (i overensstemmelse med klassifice ringssystemet) Heraf mulig Heraf Heraf hedsska specia omstil bende liserede lingsak aktivi udlån tiviteter teter 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 |
Heraf specia liserede udlån |
mulig hedsska aktivi |
Heraf bende teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
specia liserede |
Heraf udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
omstil lingsak tiviteter |
Heraf hedsska |
Heraf mulig bende aktivi teter |
||||||||||||||||
| 25 Heraf lån med sikkerhed i fast ejendom til beboelse |
9.087.082.269 9.087.082.269 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 9.087.082.269 | 0 | 0 | 0 | 0 | |||||||||
| 26 Heraf lån med henblik på renovering | |||||||||||||||||||||||||||||||||
| af bygninger 27 Heraf lån til motorkøretøjer |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |||||||
| 28 Finansiering fra lokale regeringer | 0 | 934.529.670 934.529.670 0 |
0 0 |
0 0 |
0 0 |
0 0 |
0 0 |
0 0 |
0 0 |
0 0 |
0 0 |
0 0 |
0 0 |
0 0 |
0 0 |
0 0 |
0 0 |
0 0 |
0 0 |
0 0 |
0 0 |
934.529.670 | 0 | 0 0 |
0 0 |
0 0 |
0 0 |
||||||
| 29 Ejendomsfinansiering | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |||||||
| 30 Anden finansiering fra lokale regeringer | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |||||||
| 31 Tilbagetagen sikkerhedsstillelse i fast erhvervsejendom og beboelsesejendomme |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |||||||
| 32 Andre aktiver, der udelukkes fra tælleren ved beregning af GAR (indgår i nævneren) |
1.073.578.657 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |||||||
| 33 Finansielle og ikke-finansielle virksomheder |
1.073.578.657 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |||||||
| 34 SMV'er og ikke finansielle modparter (andet end SMV'er), som ikke er omfattet af oplysningsforpligtelser jf. NFRD |
1.073.578.657 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |||||||
| 35 Udlån og tilgodehavender | 1.073.578.657 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |||||||
| 36 Heraf lån med sikkerhed i fast erhvervsejendom |
341.088.475 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |||||||
| 37 Heraf lån med henblik på renovering af bygninger |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |||||||
| 38 Gældsinstrumenter | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |||||||
| 39 Egenkapitalinstrumenter | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | ||
| 40 Modparter fra tredjelande, som ikke er omfattet af oplysningsforpligtelser jf. NFRD |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | ||
| 41 Udlån og tilgodehavender | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | ||
| 42 Gældsinstrumenter | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | ||
| 43 Egenkapitalinstrumenter | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | ||
| 44 Derivater | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | ||
| 45 Interbanklån på anfordring | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | ||
| 46 Aktiver forbundet med kontanter og likvide midler |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | ||
| 47 Andre aktiver (fx goodwill, varer osv.) | 598.333.475 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Referencedato: 31. december 2023 | ||||||||||||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Modvirkning af klimaændringer (CCM) | Tilpasning til klimaændringer (CCA) | Vand- og havressourcer (WTR) | Cirkulær økonomi (CE) | Forurening (PPC) | Biodiversitet og økosystemer (BIO) | I ALT (CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO) | ||||||||||||||||||||||
| Heraf rettet mod sektorer, med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassifice |
ringssystemet) | Heraf rettet mod sektorer, med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Heraf rettet mod sektorer, med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Heraf rettet mod sektorer, med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Heraf rettet mod sektorer, med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Heraf rettet mod sektorer, med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Heraf rettet mod sektorer, med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
|||||||||||||||||||||
| Samlet regn skabsmæssig bruttoværdi |
Heraf miljømæssigt bæredygtige (i overensstemmelse med klassifice ringssystemet) |
Heraf miljømæssigt bære dygtige (i overensstemmelse med klassificeringssystemet) |
Heraf miljømæssigt bære dygtige (i overensstemmelse med klassificeringssystemet) |
Heraf miljømæssigt bære | dygtige (i overensstemmelse med klassificeringssystemet) |
Heraf miljømæssigt bære | dygtige (i overensstemmelse med klassificeringssystemet) |
Heraf miljømæssigt bære med klassificeringssystemet) |
dygtige (i overensstemmelse | Heraf miljømæssigt bæredygtige (i overensstemmelse med klassificerings |
systemet) | |||||||||||||||||
| DKK 48 Samlede GAR aktiver |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf omstil lingsak tiviteter |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf omstil lingsak tiviteter |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
||||||||||||
| 17.967.512.916 10.021.611.938 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 0 |
0 10.021.611.938 | 0 0 |
0 | 0 | ||||
| 49 Andre aktiver, som ikke indgår i beregningen af GAR |
15.276.061.960 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | |
| 50 Stater | 451.335.697 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 51 Eksponering for centralbanker | 12.720.864.982 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 52 Handelsbeholdning | 2.103.861.281 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 53 Samlede aktiver i alt | 33.243.574.876 10.021.611.938 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 0 |
0 10.021.611.938 | 0 | 0 | 0 | 0 | ||
| Ikke balanceførte eksponeringer - virksomheder, som er omfattet af oplysningsforpligtelser jf. NFRD | ||||||||||||||||||||||||||||
| 54 Finansielle garantier | 438.984.666 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | |
| 55 Aktiver under forvaltning | 16.970.538.404 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | |
| 56 Heraf gældsinstrumenter |
9.353.687.101 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | |
| 57 Heraf egenkapitalsinstrumenter 7.616.851.303 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 0 |
0 | 0 0 |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Modvirkning af klimaændringer (CCM) | Tilpasning til klimaændringer (CCA) | Vand- og havressourcer (WTR) | Cirkulær økonomi (CE) | Forurening (PPC) | Biodiversitet og økosystemer (BIO) | TOTAL (CCM + CCA + WMR + CE + PPC + BIO) | ||||||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| NFRD) | Ikke-finansielle virksomheder (omfattet af |
NFRD) | SMV'er og andre ikke-finansielle modparter (ikke omfattet af |
Ikke-finansielle virksomheder (omfattet af NFRD) |
SMV'er og andre ikke-finansielle modparter (ikke omfattet af NFRD) |
NFRD) | Ikke-finansielle virksomheder (omfattet af |
SMV'er og andre ikke-finansielle modparter (ikke omfattet af NFRD) |
Ikke-finansielle virksomheder (omfattet af NFRD) |
SMV'er og andre ikke-finansielle modparter (ikke omfattet af NFRD) |
Ikke-finansielle virksomheder (omfattet af NFRD) |
SMV'er og andre ikke-finansielle modparter (ikke omfattet af NFRD) |
Ikke-finansielle virksomheder (omfattet af NFRD) |
SMV'er og andre ikke-finansielle modparter (ikke omfattet af NFRD) |
Ikke-finansielle virksomheder (omfattet af NFRD) |
SMV'er og andre ikke-finansielle modparter (ikke omfattet af NFRD) |
||||||||||||
| bruttoværdi | Regnskabsmæssig | bruttoværdi | Regnskabsmæssig | Regnskabsmæssig bruttoværdi |
Regnskabsmæssig bruttoværdi |
bruttoværdi | Regnskabsmæssig | Regnskabsmæssig bruttoværdi |
Regnskabsmæssig bruttoværdi |
Regnskabsmæssig bruttoværdi |
Regnskabsmæssig bruttoværdi |
Regnskabsmæssig bruttoværdi |
Regnskabsmæssig bruttoværdi |
Regnskabsmæssig bruttoværdi |
Regnskabsmæssig bruttoværdi |
Regnskabsmæssig bruttoværdi |
||||||||||||
| Heraf miljø | Heraf miljø | |||||||||||||||||||||||||||
| Heraf miljø |
Heraf miljø |
Heraf miljø |
Heraf miljø |
Heraf miljø |
Heraf miljø |
Heraf miljø |
Heraf miljø |
Heraf miljø |
Heraf miljø |
Heraf miljø |
Heraf miljø |
mæssigt bæredyg |
mæssigt bæredyg |
|||||||||||||||
| mæssigt | mæssigt | mæssigt | mæssigt | mæsigt | mæsigt | mæssigt | mæssigt | mæssigt | mæssigt | mæssigt | mæssigt | tige (CCM + | tige (CCM + | |||||||||||||||
| Inddeling efter sektor - 4-cifret NACE-kode | bære dygtige |
bære dygtige |
bære dygtige |
bære dygtige |
bære dygtige |
bære dygtige |
bære dygtige |
bære dygtige |
bære dygtige |
bære dygtige |
bære dygtige |
bære dygtige |
CCA + WTR + CE + PPC |
CCA + WTR + CE + PPC |
||||||||||||||
| (kode og mærkning) | DKK | (CCM) | DKK | (CCM) | DKK | (CCA) | DKK | (CCA) | DKK | (WTR) | DKK | (WTR) | DKK | (CE) | DKK | (CE) | DKK | (PPC) | DKK | (PPC) | DKK | (BIO) | DKK | (BIO) | DKK | + BIO) | DKK | + BIO) |
| 1 - | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | ||
| 2 - | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 3 - | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 4 - | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| - | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Kreditinstitutterne offentliggør i dette skema oplysninger om eksponeringer i porteføljebeholdningen for de sektorer, der er omfattet af klassificeringssystemet (NACE-sektorer på 4-cifret niveau), idet de anvender de relevante NACE-koder med udgangspunkt i modpartens hovedaktivitet.
Fordelingen af modparter efter NACE-sektor er alene baseret på arten af den umiddelbare modpart. Eksponeringer, som flere låntagere pådrager sig i fællesskab, skal klassificeres på grundlag af karakteristika for den låntager, der var mest relevant eller betydningsfuld for instituttets accept af eksponeringen.
Fordelingen af eksponeringer som er pådraget i fællesskab efter NACE-koder, skal ske på grundlag af den mest relevante eller betydningsfulde låntagers karakteristika. Institutterne offentliggør oplysninger efter NACE-koder med det opdelingsniveau, der kræves i skemaet.
| Referencedato: 31. december 2024 Modvirkning af klimaændringer (CCM) Tilpasning til klimaændringer (CCA) Vand- og havressourcer (WTR) Cirkulær økonomi (CE) Forurening (PPC) |
|||||||||||||||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Biodiversitet og økosystemer (BIO) | I ALT (CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO) | ||||||||||||||||||||||||||||||
| klassificeringssystemet) | Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
klassificeringssystemet) | Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af |
|||||||||||||||||||||||
| Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
systemet) | Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings |
||||||||||||||||||||||||
| % (i forhold til de omfattede aktiver i nævneren i alt) |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf omstil lingsak tiviteter |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf omstil lingsak tiviteter |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Andel af omfat tede aktiver i alt |
||||||||||||||
| GAR - Aktiver, der indgår i både tælleren og nævneren 1 Udlån og tilgodehavender, gældsinstrumenter og egenkapi talinstrumenter, som ikke besiddes med handel for øje, og som indgår i |
|||||||||||||||||||||||||||||||
| beregningen af GAR | 7,8% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 7,8% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 85,2% |
| 2 Finansielle virksomheder | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 3 Kreditinstitutter | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 4 Udlån og tilgodehavender 5 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
| 6 Egenkapitalinstrumenter | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 7 Andre finansielle virksomheder | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 8 Heraf investeringsselskaber | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 9 Udlån og tilgodehavender | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 10 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet |
0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 11 Egenkapitalinstrumenter | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 12 Heraf administrationsselskaber | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 13 Udlån og tilgodehavender | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 14 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet |
0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 15 Egenkapitalinstrumenter | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 16 Heraf forsikringsselskaber | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 17 Udlån og tilgodehavender | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 18 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet |
0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 19 Egenkapitalinstrumenter | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 20 Ikke-finansielle virksomheder som er omfattet af oplysningsforplig telser jf. NFRD |
0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 21 Udlån og tilgodehavender | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| Referencedato: 31. december 2024 | |||||||||||||||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Modvirkning af klimaændringer (CCM) | Tilpasning til klimaændringer (CCA) | Vand- og havressourcer (WTR) | Cirkulær økonomi (CE) | Forurening (PPC) | Biodiversitet og økosystemer (BIO) | I ALT (CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO) | |||||||||||||||||||||||||
| klassificeringssystemet) | Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
||||||||||||||||||||||||
| Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
|||||||||||||||||||||||||
| % (i forhold til de omfattede aktiver i nævneren i alt) |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf omstil lingsak tiviteter |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf omstil lingsak tiviteter |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Andel af omfat tede aktiver i alt |
||||||||||||||
| 22 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet |
0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 23 Egenkapitalinstrumenter | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 24 Husstande | 7,8% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 7,8% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 85,2% |
| 25 Heraf lån med sikkerhed i fast ejendom til beboelse |
4,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 4,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 4,0% |
| 26 Heraf lån med henblik på renovering af bygninger |
0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 27 Heraf lån til motorkøretøjer | 3,7% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 3,7% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 5,3% |
| 28 Finansiering fra lokale regeringer | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 29 Ejendomsfinansiering | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 30 Anden finansiering fra lokale regeringer |
0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 31 Tilbagetagen sikkerhedsstillelse i fast erhvervsejendom og beboelses ejendomme |
0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 32 Samlede GAR aktiver | 7,8% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 7,8% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% 100,0% | |
| Referencedato: 31. december 2023 Modvirkning af klimaændringer (CCM) Tilpasning til klimaændringer (CCA) Vand- og havressourcer (WTR) Cirkulær økonomi (CE) |
|||||||||||||||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Forurening (PPC) | Biodiversitet og økosystemer (BIO) | I ALT (CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO) | |||||||||||||||||||||||||||||
| klassificeringssystemet) | Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
klassificeringssystemet) | Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af |
|||||||||||||||||||||||
| Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
systemet) | Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings |
||||||||||||||||||||||||
| % (i forhold til de omfattede aktiver i nævneren i alt) |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf omstil lingsak tiviteter |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf omstil lingsak tiviteter |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Andel af omfat tede aktiver i alt |
||||||||||||||
| GAR - Aktiver, der indgår i både tælleren og nævneren 1 Udlån og tilgodehavender, gældsinstrumenter og egenkapi talinstrumenter, som ikke besiddes med handel for øje, og som indgår i |
|||||||||||||||||||||||||||||||
| beregningen af GAR | 55,8% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 55,8% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 90,7% |
| 2 Finansielle virksomheder | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 3 Kreditinstitutter | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 4 Udlån og tilgodehavender | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 5 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet |
0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 6 Egenkapitalinstrumenter | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 7 Andre finansielle virksomheder | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 8 Heraf investeringsselskaber | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 9 Udlån og tilgodehavender | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 10 Gældsinstrumenter, herunder | |||||||||||||||||||||||||||||||
| anvendelse af provenuet | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 11 Egenkapitalinstrumenter | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 12 Heraf administrationsselskaber | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 13 Udlån og tilgodehavender | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 14 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet |
0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 15 Egenkapitalinstrumenter | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 16 Heraf forsikringsselskaber | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 17 Udlån og tilgodehavender | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 18 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet |
0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 19 Egenkapitalinstrumenter | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 20 Ikke-finansielle virksomheder som er omfattet af oplysningsforplig telser jf. NFRD |
0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 21 Udlån og tilgodehavender | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| Referencedato: 31. december 2023 | |||||||||||||||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Modvirkning af klimaændringer (CCM) | Tilpasning til klimaændringer (CCA) | Vand- og havressourcer (WTR) | Cirkulær økonomi (CE) | Forurening (PPC) | Biodiversitet og økosystemer (BIO) | I ALT (CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO) | |||||||||||||||||||||||||
| klassificeringssystemet) | Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
||||||||||||||||||||||||
| Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
|||||||||||||||||||||||||
| % (i forhold til de omfattede aktiver i nævneren i alt) |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf omstil lingsak tiviteter |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf omstil lingsak tiviteter |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Andel af omfat tede aktiver i alt |
||||||||||||||
| 22 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet |
0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 23 Egenkapitalinstrumenter | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 24 Husstande | 55,8% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 55,8% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 90,7% |
| 25 Heraf lån med sikkerhed i fast ejendom til beboelse |
50,6% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 50,6% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 50,6% |
| 26 Heraf lån med henblik på renovering af bygninger |
0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 27 Heraf lån til motorkøretøjer | 5,2% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 5,2% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 5,2% |
| 28 Finansiering fra lokale regeringer | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 29 Ejendomsfinansiering | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 30 Anden finansiering fra lokale regeringer |
0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 31 Tilbagetagen sikkerhedsstillelse i fast erhvervsejendom og beboelses ejendomme |
0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 32 Samlede GAR aktiver | 55,8% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 55,8% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| Referencedato: 31. december 2024 Modvirkning af klimaændringer (CCM) Tilpasning til klimaændringer (CCA) Vand- og havressourcer (WTR) Cirkulær økonomi (CE) |
|||||||||||||||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Forurening (PPC) | Biodiversitet og økosystemer (BIO) | I ALT (CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO) | |||||||||||||||||||||||||||||
| klassificeringssystemet) | Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
||||||||||||||||||||||||
| systemet) | Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
||||||||||||||||||||||||
| % (i forhold til de omfattede aktiver i nævneren i alt) |
Heraf Heraf hedsska specia omstil liserede lingsak udlån tiviteter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf omstil lingsak tiviteter |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Andel af omfat tede aktiver i alt |
||||||||||||||||
| GAR - Aktiver, der indgår i både tælleren og nævneren 1 Udlån og tilgodehavender, gældsinstrumenter og egenkapital instrumenter, som ikke besiddes med handel for øje, og som indgår |
|||||||||||||||||||||||||||||||
| i beregningen af GAR | 7,8% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 7,8% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 85,2% |
| 2 Finansielle virksomheder | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 3 Kreditinstitutter | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 4 Udlån og tilgodehavender 5 Gældsinstrumenter, herunder |
0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| anvendelse af provenuet | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 6 Egenkapitalinstrumenter 7 Andre finansielle virksomheder |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
| 8 Heraf investeringsselskaber | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 9 Udlån og tilgodehavender | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 10 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet |
0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 11 Egenkapitalinstrumenter | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 12 Heraf administrationsselskaber | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 13 Udlån og tilgodehavender | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 14 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet |
0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 15 Egenkapitalinstrumenter | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 16 Heraf forsikringsselskaber | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 17 Udlån og tilgodehavender | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 18 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet |
0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 19 Egenkapitalinstrumenter | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 20 Ikke-finansielle virksomheder som er omfattet af oplysningsforpligtelser jf. NFRD |
0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 21 Udlån og tilgodehavender | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| Referencedato: 31. december 2024 | |||||||||||||||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Modvirkning af klimaændringer (CCM) | Tilpasning til klimaændringer (CCA) | Vand- og havressourcer (WTR) | Cirkulær økonomi (CE) | Forurening (PPC) | Biodiversitet og økosystemer (BIO) | I ALT (CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO) | |||||||||||||||||||||||||
| klassificeringssystemet) | Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
||||||||||||||||||||||||
| Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
|||||||||||||||||||||||||
| % (i forhold til de omfattede aktiver i nævneren i alt) |
Heraf Heraf specia omstil liserede lingsak udlån tiviteter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf omstil lingsak tiviteter |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Andel af omfat tede aktiver i alt |
||||||||||||||||
| 22 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet |
0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 23 Egenkapitalinstrumenter | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 24 Husstande | 7,8% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 7,8% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 85,2% |
| 25 Heraf lån med sikkerhed i fast ejendom til beboelse |
4,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 4,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 4,0% |
| 26 Heraf lån med henblik på renovering af bygninger |
0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 27 Heraf lån til motorkøretøjer | 3,7% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 3,7% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 5,3% |
| 28 Finansiering fra lokale regeringer | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 29 Ejendomsfinansiering | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 30 Anden finansiering fra lokale regeringer |
0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 31 Tilbagetagen sikkerhedsstillelse i fast erhvervsejendom og beboelses ejendomme |
0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 32 Samlede GAR aktiver | 7,8% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 7,8% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% 100,0% | |
| Referencedato: 31. december 2023 | |||||||||||||||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Modvirkning af klimaændringer (CCM) | Tilpasning til klimaændringer (CCA) | Vand- og havressourcer (WTR) | Cirkulær økonomi (CE) | Forurening (PPC) | Biodiversitet og økosystemer (BIO) | I ALT (CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO) | |||||||||||||||||||||||||
| klassificeringssystemet) | Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
||||||||||||||||||||||||
| systemet) | Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
||||||||||||||||||||||||
| % (i forhold til de omfattede aktiver i nævneren i alt) |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf omstil lingsak tiviteter |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf omstil lingsak tiviteter |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Andel af omfat tede aktiver i alt |
||||||||||||||
| GAR - Aktiver, der indgår i både tælleren og nævneren | |||||||||||||||||||||||||||||||
| 1 Udlån og tilgodehavender, gældsinstrumenter og egenkapital instrumenter, som ikke besiddes med handel for øje, og som indgår |
|||||||||||||||||||||||||||||||
| i beregningen af GAR 2 Finansielle virksomheder |
55,8% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
55,8% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
90,7% 0,0% |
| 3 Kreditinstitutter | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 4 Udlån og tilgodehavender | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 5 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet |
0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 6 Egenkapitalinstrumenter | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 7 Andre finansielle virksomheder | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 8 Heraf investeringsselskaber | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 9 Udlån og tilgodehavender | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 10 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet |
0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 11 Egenkapitalinstrumenter | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 12 Heraf administrationsselskaber | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 13 Udlån og tilgodehavender | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 14 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet |
0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 15 Egenkapitalinstrumenter | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 16 Heraf forsikringsselskaber | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 17 Udlån og tilgodehavender | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 18 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet |
0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 19 Egenkapitalinstrumenter | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 20 Ikke-finansielle virksomheder som er omfattet af oplysningsforpligtelser jf. NFRD |
0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 21 Udlån og tilgodehavender | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| Referencedato: 31. december 2023 | |||||||||||||||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Modvirkning af klimaændringer (CCM) | Tilpasning til klimaændringer (CCA) | Vand- og havressourcer (WTR) | Cirkulær økonomi (CE) | Forurening (PPC) | Biodiversitet og økosystemer (BIO) | I ALT (CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO) | |||||||||||||||||||||||||
| klassificeringssystemet) | Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
klassificeringssystemet) | Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af |
|||||||||||||||||||||||
| Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
systemet) | Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings |
||||||||||||||||||||||||
| % (i forhold til de omfattede aktiver i nævneren i alt) |
systemet) Heraf Heraf specia omstil liserede lingsak udlån tiviteter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf omstil lingsak tiviteter |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Andel af omfat tede aktiver i alt |
||||||||||||||||
| 22 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet |
0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 23 Egenkapitalinstrumenter | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 24 Husstande | 55,8% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 55,8% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 90,7% |
| 25 Heraf lån med sikkerhed i fast ejendom til beboelse |
50,6% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 50,6% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 50,6% |
| 26 Heraf lån med henblik på renovering af bygninger |
0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 27 Heraf lån til motorkøretøjer | 5,2% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 5,2% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 5,2% |
| 28 Finansiering fra lokale regeringer | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 29 Ejendomsfinansiering | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 30 Anden finansiering fra lokale regeringer |
0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 31 Tilbagetagen sikkerhedsstillelse i fast erhvervsejendom og beboelses ejendomme |
0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 32 Samlede GAR aktiver | 55,8% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 55,8% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| Referencedato: 31. december 2024 Modvirkning af klimaændringer (CCM) Tilpasning til klimaændringer (CCA) Vand- og havressourcer (WTR) |
|||||||||||||||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Cirkulær økonomi (CE) | Forurening (PPC) | Biodiversitet og økosystemer (BIO) | I ALT (CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO) | ||||||||||||||||||||||||||||
| klassificeringssystemet) | Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
klassificeringssystemet) | Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af |
|||||||||||||||||||||||
| Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
systemet) | Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings |
||||||||||||||||||||||||
| % (i forhold til strømmen af omfattede aktiver i alt) |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf omstil lingsak tiviteter |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf omstil lingsak tiviteter |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Andel af nye omfat tede aktiver i alt |
||||||||||||||
| GAR - Aktiver, der indgår i både tælleren og nævneren | |||||||||||||||||||||||||||||||
| 1 Udlån og tilgodehavender, gældsinstrumenter og egenkapitalinstrumenter, som ikke besiddes med handel for øje, og som |
|||||||||||||||||||||||||||||||
| indgår i beregningen af GAR 2 Finansielle virksomheder |
89.7% 0.0% |
0.0% 0.0% |
0.0% 0.0% |
0.0% 0.0% |
0.0% 0.0% |
0.0% 0.0% |
0.0% 0.0% |
0.0% 0.0% |
0.0% 0.0% |
0.0% 0.0% |
0.0% 0.0% |
0.0% 0.0% |
0.0% 0.0% |
0.0% 0.0% |
0.0% 0.0% |
0.0% 0.0% |
0.0% 0.0% |
0.0% 0.0% |
0.0% 0.0% |
0.0% 0.0% |
0.0% 0.0% |
0.0% 0.0% |
0.0% 0.0% |
0.0% 0.0% |
0.0% 0.0% |
89.7% 0.0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
0,0% 0,0% |
89,7% 0.0% |
| 3 Kreditinstitutter | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0.0% |
| 4 Udlån og tilgodehavender | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0.0% |
| 5 Gældsinstrumenter, herunder anven delse af provenuet |
0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0.0% |
| 6 Egenkapitalinstrumenter | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0.0% | ||||||
| 7 Andre finansielle virksomheder | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0.0% |
| 8 Heraf investeringsselskaber | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0.0% |
| 9 Udlån og tilgodehavender | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0.0% |
| 10 Gældsinstrumenter, herunder anven delse af provenuet |
0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0.0% |
| 11 Egenkapitalinstrumenter | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0.0% | ||||||
| 12 Heraf administrationsselskaber | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0.0% |
| 13 Udlån og tilgodehavender | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0.0% |
| 14 Gældsinstrumenter, herunder anven delse af provenuet |
0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0.0% |
| 15 Egenkapitalinstrumenter | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0.0% | ||||||
| 16 Heraf forsikringsselskaber | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0.0% |
| 17 Udlån og tilgodehavender | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0.0% |
| 18 Gældsinstrumenter, herunder anven delse af provenuet |
0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0.0% |
| 19 Egenkapitalinstrumenter | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0.0% | ||||||
| 20 Ikke-finansielle virksomheder som er omfattet af oplysningsforpligtelser jf. NFRD |
0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0.0% |
| 21 Udlån og tilgodehavender | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0.0% |
| Referencedato: 31. december 2024 | |||||||||||||||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Modvirkning af klimaændringer (CCM) | Tilpasning til klimaændringer (CCA) | Vand- og havressourcer (WTR) | Cirkulær økonomi (CE) | Forurening (PPC) | Biodiversitet og økosystemer (BIO) | I ALT (CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO) | |||||||||||||||||||||||||
| klassificeringssystemet) | Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
klassificeringssystemet) | Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af |
|||||||||||||||||||||||
| Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
systemet) | Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings |
||||||||||||||||||||||||
| % (i forhold til strømmen af omfattede aktiver i alt) |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf omstil lingsak tiviteter |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf omstil lingsak tiviteter |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Andel af nye omfat tede aktiver i alt |
||||||||||||||
| 22 Gældsinstrumenter, herunder anven delse af provenuet |
0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0.0% |
| 23 Egenkapitalinstrumenter | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0.0% | |||||||
| 24 Husstande | 89.7% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 89.7% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 89,7% | ||||||||||||
| 25 Heraf lån med sikkerhed i fast ejendom til beboelse |
2.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 2.0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 2,0% | ||||||||||||
| 26 Heraf lån med henblik på renovering af bygninger |
1.7% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 1.7% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 1,7% | ||||||||||||
| 27 Heraf lån til motorkøretøjer | 86.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 86.0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 86,0% | ||||||||||||||||||||
| 28 Finansiering fra lokale regeringer | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0.0% |
| 29 Ejendomsfinansiering | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0.0% |
| 30 Anden finansiering fra lokale regeringer |
0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0.0% |
| 31 Tilbagetagen sikkerhedsstillelse i fast erhvervsejendom og beboelses ejendomme |
0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0.0% |
| 32 Samlede GAR aktiver | 100.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% 100.0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 100,0% | |
| Modvirkning af klimaændringer (CCM) Tilpasning til klimaændringer (CCA) Vand- og havressourcer (WTR) Cirkulær økonomi (CE) Forurening (PPC) |
Biodiversitet og økosystemer (BIO) | I ALT (CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO) |
|---|---|---|
| Andel af omfattede aktiver i alt, som Andel af omfattede aktiver i alt, som Andel af omfattede aktiver i alt, som Andel af omfattede aktiver i alt, som Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for finansierer sektorer med relevans for finansierer sektorer med relevans for finansierer sektorer med relevans for finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) klassificeringssystemet) klassificeringssystemet) klassificeringssystemet) klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
| Andel af omfattede aktiver i Andel af omfattede aktiver i Andel af omfattede aktiver i Andel af omfattede aktiver i Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer alt, som finansierer sektorer alt, som finansierer sektorer alt, som finansierer sektorer alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice med relevans for klassifice med relevans for klassifice med relevans for klassifice med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem ringssystemet (i overensstem ringssystemet (i overensstem ringssystemet (i overensstem ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings melse med klassificerings melse med klassificerings melse med klassificerings melse med klassificerings systemet) systemet) systemet) systemet) systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssy stemet (i overensstemmelse med klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
| Heraf Heraf Heraf Heraf Heraf mulig mulig mulig mulig mulig Heraf Heraf hedsska Heraf hedsska Heraf hedsska Heraf hedsska Heraf hedsska specia omstil bende specia bende specia bende specia bende specia bende % (i forhold til strømmen liserede lingsak aktivi liserede aktivi liserede aktivi liserede aktivi liserede aktivi af omfattede aktiver i alt) udlån tiviteter teter udlån teter udlån teter udlån teter udlån teter |
Heraf mulig hedsska Heraf specia bende liserede aktivi udlån teter |
Andel Heraf af nye mulig omfat Heraf Heraf hedsska tede specia omstil bende aktiver liserede lingsak aktivi i alt udlån tiviteter teter |
| GAR - Aktiver, der indgår i både tælleren og nævneren 1 Udlån og tilgodehavender, gældsinstrumenter og egenkapital instrumenter, som ikke besiddes med handel for øje, og som indgår i |
||
| beregningen af GAR 89.7% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% |
0.0% 0.0% 0.0% 0.0% |
89.7% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 89,7% |
| 2 Finansielle virksomheder 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% |
0.0% 0.0% 0.0% 0.0% |
0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% |
| 3 Kreditinstitutter 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% |
0.0% 0.0% 0.0% 0.0% |
0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% |
| 4 Udlån og tilgodehavender 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 5 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% |
0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% |
0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% |
| 6 Egenkapitalinstrumenter 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% |
0.0% 0.0% 0.0% |
0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% |
| 7 Andre finansielle virksomheder 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% |
0.0% 0.0% 0.0% 0.0% |
0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% |
| 8 Heraf investeringsselskaber 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% |
0.0% 0.0% 0.0% 0.0% |
0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% |
| 9 Udlån og tilgodehavender 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% |
0.0% 0.0% 0.0% 0.0% |
0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% |
| 10 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% |
0.0% 0.0% 0.0% 0.0% |
0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% |
| 11 Egenkapitalinstrumenter 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% |
0.0% 0.0% 0.0% |
0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% |
| 12 Heraf administrationsselskaber 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% |
0.0% 0.0% 0.0% 0.0% |
0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% |
| 13 Udlån og tilgodehavender 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% |
0.0% 0.0% 0.0% 0.0% |
0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% |
| 14 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% |
0.0% 0.0% 0.0% 0.0% |
0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% |
| 15 Egenkapitalinstrumenter 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% |
0.0% 0.0% 0.0% |
0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% |
| 16 Heraf forsikringsselskaber 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% |
0.0% 0.0% 0.0% 0.0% |
0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% |
| 17 Udlån og tilgodehavender 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% |
0.0% 0.0% 0.0% 0.0% |
0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% |
| 18 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% |
0.0% 0.0% 0.0% 0.0% |
0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% |
| 19 Egenkapitalinstrumenter 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% |
0.0% 0.0% 0.0% |
0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% |
| 20 Ikke-finansielle virksomheder som er omfattet af oplysningsforpligtelser jf. NFRD 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% |
0.0% 0.0% 0.0% 0.0% |
0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% |
| 21 Udlån og tilgodehavender 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% |
0.0% 0.0% 0.0% 0.0% |
0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% |
| Referencedato: 31. december 2024 | |||||||||||||||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Modvirkning af klimaændringer (CCM) | Tilpasning til klimaændringer (CCA) | Vand- og havressourcer (WTR) | Cirkulær økonomi (CE) | Forurening (PPC) | Biodiversitet og økosystemer (BIO) | I ALT (CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO) | |||||||||||||||||||||||||
| klassificeringssystemet) | Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
||||||||||||||||||||||||
| Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, | som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssy stemet (i overensstemmelse med klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
||||||||||||||||||||||||
| % (i forhold til strømmen af omfattede aktiver i alt) |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf omstil lingsak tiviteter |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf omstil lingsak tiviteter |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Andel af nye omfat tede aktiver i alt |
||||||||||||||
| 22 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet |
0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | |
| 23 Egenkapitalinstrumenter | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | ||||||
| 24 Husstande | 89.7% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 89.7% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 89,7% | |||||||||||||
| 25 Heraf lån med sikkerhed i fast ejendom til beboelse |
2.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 2.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 2.0% | |||||||||||||
| 26 Heraf lån med henblik på renovering af bygninger |
1.7% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 1.7% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 1,7% | |||||||||||||
| 27 Heraf lån til motorkøretøjer | 86.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 86.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 86,0% | ||||||||||||||||||||
| 28 Finansiering fra lokale regeringer | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | |
| 29 Ejendomsfinansiering | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | |
| 30 Anden finansiering fra lokale regeringer |
0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | |
| 31 Tilbagetagen sikkerhedsstillelse i fast erhvervsejendom og beboelses ejendomme |
0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | |
| 32 Samlede GAR aktiver | 100.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% 100.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% | 0.0% 100,0% | |||
| Lån & Spar Årsrapport 2024 | Ledelsesberetning | Bæredygtighed | Årsregnskab | Påtegninger | 96 |
|---|---|---|---|---|---|
| Miljømæssige oplysninger |
| Referencedato: 31. december 2024 | ||||||||||||||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Modvirkning af klimaændringer (CCM) | Tilpasning til klimaændringer (CCA) | Vand- og havressourcer (WTR) | Cirkulær økonomi (CE) | Forurening (PPC) | Biodiversitet og økosystemer (BIO) | I ALT (CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO) | ||||||||||||||||||||||||
| Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
||||||||||||||||||||||||
| Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
||||||||||||||||||||||||
| % (i forhold til de omfattede aktiver i nævneren i alt) |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf omstil lingsak tiviteter |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf omstil lingsak tiviteter |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
||||||||||||||
| 1 Finansielle garantier (FinGuar KPI) | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 2 Aktiver under forvaltning (AuM KPI) | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| Referencedato: 31. december 2024 | ||||||||||||||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Modvirkning af klimaændringer (CCM) | Tilpasning til klimaændringer (CCA) | Vand- og havressourcer (WTR) | Cirkulær økonomi (CE) | Forurening (PPC) | Biodiversitet og økosystemer (BIO) | I ALT (CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO) | ||||||||||||||||||||||||
| klassificeringssystemet) | Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet) |
|||||||||||||||||||||||
| Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings |
systemet) | Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for klassifice ringssystemet (i overensstem melse med klassificerings systemet) |
|||||||||||||||||||||||
| % (i forhold til de omfattede aktiver i nævneren i alt) |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf omstil lingsak tiviteter |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
Heraf specia liserede udlån |
Heraf omstil lingsak tiviteter |
Heraf mulig hedsska bende aktivi teter |
||||||||||||||
| 1 Finansielle garantier (FinGuar KPI) | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| 2 Aktiver under forvaltning (AuM KPI) | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |

| delsesberetning | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|
Sociale
oplysninger
En central del af Lån & Spars strategi er at være en attraktiv arbejdsplads, der tiltrækker, fastholder og udvikler dygtige medarbejdere, der kan bidrage til at realisere bankens mål. Derfor arbejder vi målrettet på at skabe rammer og muligheder, der understøtter vores medarbejderes udvikling samt sikrer et ordentligt arbejdsmiljø.
I dette afsnit beskrives vores indsatser inden for tre områder: arbejdsvilkår og trivsel, uddannelse og kompetenceudvikling samt diversitet, ligestilling og inklusion. Disse områder er grundlaget for vores ambition om at være en attraktiv arbejdsplads, der skaber værdi for både medarbejdere og kunder.
| ID | Oplysningskrav | Afsnit¹¹ | Side |
|---|---|---|---|
| ESRS 2 | |||
| SBM-2 | Interessenternes interesser og synspunkter | Inddragelse af interessenter | 51 |
| ESRS 2 | Væsentlige indvirkninger, risici og muligheder og deres samspil | ||
| SBM-3 | med strategi og forretningsmodel | Væsentlige indvirkninger, risici og muligheder | 56-58 |
| Politikker for arbejdsvilkår og trivsel | 101 | ||
| Uddannelsespolitik | 106 | ||
| S1-1 | Politikker vedrørende egen arbejdsstyrke | Politik for diversitet, ligestilling og inklusion | 108 |
| Processer for samarbejde med egne arbejdstagere og arbejdsta | |||
| S1-2 | gerrepræsentanter om indvirkninger | Processer for samarbejde | 102-103 |
| S1-3 | Processer til afhjælpning af negative indvirkninger og kanaler, hvor egne arbejdstagere kan give udtryk for bekymring |
Processer for samarbejde | 103 |
| Etablering af foranstaltninger vedrørende væsentlige indvirk ninger på egen arbejdsstyrke og tilgange til at afbøde væsent |
Aktiviteter for arbejdsvilkår og trivsel i 2023 og 2024 | 104 | |
| lige risici og forfølge væsentlige muligheder i forbindelse med | Aktiviteter for uddannelse og kompetenceudvikling i 2023 - 2024 | 107 | |
| S1-4 | egen arbejdsstyrke og effektiviteten af disse foranstaltninger¹⁰ |
Aktiviteter for diversitet og ligestilling i 2024 | 110 |
| Mål vedrørende håndtering af væsentlige negative indvirk | Målsætning og evaluering af 2024 | 103 | |
| ninger, fremme af positive indvirkninger og håndtering af | Målsætninger for ligestilling og evaluering af 2024 | 108 | |
| S1-5 | væsentlige risici og muligheder | Målsætninger for ligebehandling og evaluering af 2024 | 109 |
| S1-6 | Karakteristika for virksomhedens ansatte | Om vores medarbejdere | 101-102 |
| S1-7 | Karakteristika for ikke-ansatte arbejdstagere i virksomhedens egen arbejdsstyrke¹¹ |
– | – |
| Om vores medarbejdere | 101 | ||
| Social beskyttelse af vores medarbejdere | 102 | ||
| S1-8 | Kollektive overenskomstforhandlinger og social dialog | Medarbejdere i tal | 105 |
| S1-9 | Mangfoldighedsparametre | Tal for medarbejderdiversitet | 111 |
| Om vores medarbejdere | 101 | ||
| S1-10 | Tilstrækkelige lønninger | Social beskyttelse af vores medarbejdere | 102 |
¹⁰ Gennemførelse af samtlige aktiviteter beskrevet under S1 indgår i HR's budget og har derudover ikke krævet betydelige driftsudgifter eller kapitaludgifter.
¹¹ Rapporteres ikke i 2024, da indfasningsmulighed benyttes.

| ID | Oplysningskrav | Afsnit¹¹ | Side |
|---|---|---|---|
| S1-11 | Social beskyttelse | Social beskyttelse af vores medarbejdere | 102 |
| S1-12 | Personer med handicap¹² | – | – |
| S1-13 | Parametre for uddannelse og kompetenceudvikling¹³ | – | – |
| S1-14 | Sundheds- og sikkerhedsparametre | Arbejdsvilkår i tal | 105 |
| S1-15 | Parametre for balancen mellem arbejdsliv og privatliv | Medarbejdere i tal | 105 |
| S1-16 | Kompensationsparametre (lønforskel og samlet kompensation) | Medarbejdere i tal | 105 |
| Tal for medarbejderdiversitet | 111 | ||
| S1-17 | Hændelser, klager og alvorlige virkninger på menneskerettighederne |
Tal for medarbejderdiversitet | 111 |
¹² og ¹³ Rapporteres ikke i 2024, da indfasningsmulighed benyttes.
Vi lægger vægt på at skabe et sundt og inkluderende arbejdsmiljø, hvor der tages hensyn til medarbejdernes ønsker og behov. I Lån & Spars strategi, "En del af noget særligt", er der formuleret konkrete mål for medarbejdertrivsel. Vi tror på, at glade og motiverede medarbejdere er godt både for medarbejderne selv og for Lån & Spars evne til at realisere vores strategi. I dette afsnit beskrives de politikker, som danner rammen for vores initiativer inden for trivsel og sundhed samt de processer og aktiviteter, som støtter op om dette arbejde.
Lån & Spar har en række konkrete politikker og retningslinjer, der danner rammen for vores initiativer inden for trivsel og uddannelse, og som adresserer de væsentlige indvirkninger og risici, vi har identificeret. Politikkerne omfatter alle medarbejdere, medmindre andet fremgår i beskrivelsen nedenfor. De formidles i vores medarbejderhåndbog som et site på intranettet, der indeholder vigtige medarbejderinformationer, retningslinjer og politikker. Ingen af vores HR-politikker er udarbejdet efter internationalt anerkendte principper.
"Politik for fleksibilitet i arbejdslivet" skal sikre, at medarbejderne har mulighed for at tilrettelægge arbejdet, så det passer til deres aktuelle livssituation, og at det desuden overholder gældende lovgivning og finanssektorens overenskomst. Politikken er godkendt af HR-direktøren, som også har ansvaret for dens implementering på tværs af organisationen.
"Politik og forretningsgang for nøglemedarbejdere" har til formål at minimere risici i tilfælde af, at nøglemedarbejdere forlader Lån & Spar. Den indeholder også retningslinjer for situationer, hvor flere nøglemedarbejdere fratræder samtidig. Politikken formidles i vores lederhåndbog på intranettet og omfatter seniorledelsen. Direktionen er det højeste ledelsesniveau i Lån & Spar, som er ansvarlig for gennemførelsen af politikken, og seneste version er godkendt i oktober 2024. Det er HR-direktøren, som er ansvarlig for at implementere arbejdet med politikken.
"Politik for krænkende handlinger, mobning og seksuel chikane" gælder for alle medarbejdere. Politikken definerer, at mobning, seksuel chikane og anden nedværdigende adfærd betragtes som krænkende handlinger, og den beskriver Lån & Spars håndtering af sådanne tilfælde. I Lån & Spar tolereres ingen former for krænkende adfærd, og ledelsen er forpligtet til at handle straks, hvis den får kendskab til sådanne situationer. De mulige sanktioner er at give påtaler og skriftlige advarsler samt at omplacere eller afskedige krænkeren, afhængig af alvor og omfang af krænkelsen. HR-direktøren er det højeste ledelsesniveau i Lån & Spar, som er ansvarlig for gennemførelsen af politikken, mens det er HR-afdelingen, der er ansvarlig for den konkrete implementering af aktiviteter.
Lån & Spar opererer primært i Danmark, men har også en afdeling i Malmö, Sverige. Vi ansætter kun medarbejdere over 18 år.
Lån & Spar har primært egne medarbejdere, som omfatter fuldtidsmedarbejdere, deltidsmedarbejdere, studentermedhjælpere, finans-trainees og andre tidsbegrænsede ansættelser. Derudover benytter Lån & Spar sig af ikke-ansatte medarbejdere, som leverer ydelser til os. Det kan være i forbindelse med et tidsbegrænset projekt, hvor der er behov for specifikke kvalifikationer, eller praktikforløb i forbindelse med uddannelsesforløb. Disse medarbejdere kan enten være vikarer, praktikanter, selvstændige eller tilknyttet tredjepartsvirksomheder.
Lån & Spars medarbejdere i Danmark er omfattet af standardoverenskomsten for pengeinstitutter og realkreditinstitutter indgået mellem Finansforbundet og Finans Danmark. I overenskomsten er medarbejderne også dækket med løn under sygdom. Ved opsigelse efter prøveperioden på tre måneder gælder opsigelsesregler efter funktionærlovens § 2. Derefter er man dækket af en arbejdsløshedskasse (a-kasse), hvis man har indbetalt til denne i mindst 12 måneder. Ved forældreorlov gælder barselsregler for finansansatte under Finansforbundet. Studentermedhjælpere er dog ikke omfattet af denne ordning.
Lån & Spar har en pensionsaftale til forvaltning af medarbejdernes arbejdsgiverbetalte pensionsordninger (procentsats fastsat i overenskomsten). Pensionsordningen omfatter også en række forsikringer, som skal sikre medarbejderne i tilfælde af tab af erhvervsevne, kritisk sygdom for medarbejdere og deres nærmeste familie eller ved dødsfald. Vi stiller også en sundhedsforsikring til rådighed, som giver medarbejderne behandlingsgaranti og tilbud om forebyggende sundhedsinitiativer. Alle medarbejdere i Danmark er omfattet af denne pensionsordning og sundhedsforsikring.
Lån & Spars medarbejdere i Sverige er omfattet af overenskomster mellem Bankinstitutens arbetsgivareorganisation, Sveriges Akademikers Centralorganisation og Finansforbundet. Ved sygdom udbetaler banken 80 % af lønnen de første 14 dage, hvorefter Försäkringskassan overtager med sygedagpenge svarende til 80 % af medarbejderens indkomst. Banken supplerer med et bidrag på ca. 10 % af lønnen ved længerevarende sygdom.
Ved tilfælde af opsigelse, som fører til arbejdsløshed, kan den opsagte søge erstatning hos A-kassen. Dette forudsætter at den opsagte medarbejder har været medlem af en A-kasse i mindst 12 måneder. A-kasseydelsen svarer til ca. 80 % af medarbejderens løn. Oveni dette kan medarbejderen vælge at tegne en frivillig lønforsikring, der dækker en større del end A-kasseydelsen.
I Sverige er barselsreglerne reguleret af Forældreorlovsloven. I forbindelse med orloven udbetales der barselsydelse fra den svenske myndighed Försäkringskassan i op til

480 dage. Det dækker 80 % af den ansattes løn (op til et loft). Banken giver et bidrag på 10 % oven i de første 360 dage af orloven.
Pensionsordningen finansieres via skat og arbejdsgiverbidrag og består af almen pension og arbejdsmarkedspension. Overenskomsten sikrer, at ansatte modtager arbejdsmarkedspension som et tillæg til den almindelige pension.
Vi tilbyder desuden sundhedsforsikring, som bl.a. giver adgang til online konsultationer med læge og psykolog for både medarbejdere og deres familier.
På baggrund af ovenstående modtager alle ansatte i både Danmark og Sverige tilstrækkelig aflønning efter gældende overenskomst-regler.
Lån & Spar har flere initiativer og processer for samarbejdet med medarbejderne om trivsel, sundhed og udfordringer på arbejdspladsen. Målet er at fremme en god dialog om personlig og faglig udvikling samt sikre trivsel på tværs af organisationen.
Medarbejdere har mulighed for at udtrykke deres synspunkter og holdninger gennem de fire tillidsrepræsentanter, som vælges hvert 3. år, næste gang ultimo 2026. Tillidsrepræsentanternes primære funktion er at repræsentere medarbejdernes interesser over for ledelsen, og de har en central rolle i at fremme et godt samarbejde og et positivt arbejdsmiljø i Lån & Spar. Vi lægger vægt på en åben og konstruktiv dialog med tillidsrepræsentanterne, og dette vurderes at styrke samarbejdet og arbejdsmiljøet. Blandt tillidsrepræsentanterne vælges en fællestillidsrepræsentant, som deltager i bankens samarbejdsudvalg.
Lån & Spar har et samarbejdsudvalg, som består af en formand (Lån & Spars administrerende direktør), næstformand (Lån & Spar fællestillidsrepræsentant) samt tre medlemmer, hvoraf de to er medarbejdervalgte. Lån & Spars HR-direktør varetager rollen som sekretær i udvalget. Samarbejdsudvalgets formål er at sikre gode og stabile arbejdsforhold i Lån & Spar samt øge medarbejdernes tryghed og trivsel med fokus på forbedring af vores drift, effektivitet og konkurrenceevne. Vurdering af resultater fra den årlige trivselsmåling er således en fast del af møderne. Medarbejdere kan henvende sig til samarbejdsudvalget med generelle emner om tryghed og trivsel, som de ønsker, at udvalget skal drøfte på møderne. I 2024 blev der afholdt fire møder i samarbejdsudvalget. Referater af møderne formidles på vores intranet.
Lån & Spar har også en arbejdsmiljøorganisation (AMO), som har til formål at fremme tryghed, trivsel og sikkerhed. Den består af fire arbejdsmiljøgrupper, som tilsammen dækker hele Lån & Spar. Hver arbejdsmiljøgruppe har en arbejdsleder og arbejdsrepræsentanter. Formanden for AMO er bankens HR-direktør, og der afholdes ét møde om året for alle arbejdsmiljøgrupper. På dagsordenen er bl.a. den årlige trivselsundersøgelse samt diskussion af tiltag inden for fysisk og psykisk arbejdsmiljø, sikkerhed og lignende. Der gennemføres også en arbejdspladsvurdering (APV) hvert 3. år, som gennemgås på mødet. Referatet fra mødet deles med arbejdsmiljøorganisationens medlemmer, virksomhedens ledelse og arbejdslederne, tillidsrepræsentanterne og samarbejdsudvalget.
Lån & Spar ønsker at have en løbende dialog med medarbejderne om trivsel og arbejdsglæde og har derfor igangsat en række initiativer for at fremme dette. Alle medarbejdere præsenteres for bankens medarbejderhåndbog, der indeholder vigtige informationer, retningslinjer og politikker. Derudover afholdes medarbejderudviklingssamtaler for alle medarbejdere én gang om året. Det er en obligatorisk samtale mellem medarbejder og leder, som har til formål at sikre medarbejderens udvikling på kort og langt sigt.
Hvis en medarbejder befinder sig i en sårbar position, fx i forbindelse med sygdom, benytter vi omsorgssamtaler som værktøj til at afdække, hvordan vi som arbejdsplads kan understøtte medarbejderen bedst muligt, så vedkommende kan komme tilbage og udfylde sin rolle.
Der gennemføres også en årlig trivselsmåling, som danner grundlag for en trivselsdialog i alle afdelinger. Trivselsmålingen gennemføres
af en ekstern leverandør og giver en indikation af medarbejdernes trivsel. Trivselsmålingen indsamler desuden data til Employee Net Promoter Score (eNPS). Det er en måling, der fortæller, hvor tilfredse medarbejderne er med Lån og Spar som arbejdsplads. I trivselsmålingen måles eNPS ud fra spørgsmålet om, hvor sandsynligt det er, at medarbejderne vil anbefale andre at arbejde hos Lån & Spar. Derudover udfører banken tre årlige pulsmålinger med spørgsmål om medarbejdertilfredshed og trivsel for at sikre løbende dataindsamling. Resultaterne evalueres af HR, præsenteres for lederne og offentliggøres på bankens intranet.
Lån & Spars generelle proces i tilfælde af, at medarbejderen oplever brud på deres rettigheder er, at de kan gå til nærmeste leder, HR-afdelingen, tillidsrepræsentanten eller benytte bankens whistleblowerordning. Denne procedure er beskrevet både i medarbejderhåndbogen og i "Politik for krænkende handlinger". Politikken opfordrer til, at medarbejderen skal sige fra med det samme og inddrage sin nærmeste leder. Det kan også bringes op i afdelingen, hvis nogen oplever krænkende adfærd. Der opfordres til, at lederen altid tager mobning, seksuel chikane og krænkende adfærd alvorligt. Medarbejdere kan desuden benytte den årlige trivselsmåling til at give udtryk for deres bekymring om kulturen i Lån & Spar.
Lån & Spar er som bank forpligtet til at stille en intern whistleblowerordning til rådighed. Direktionen har besluttet, at den juridiske afdeling varetager denne funktion. Ordningen er nærmere beskrevet i afsnittet "whistleblowerordning" på side 117.
Som en del af strategien "En del af noget særligt" har Lån & Spar fastsat en ny målsætning for medarbejdertrivsel målt på eNPS Score. I 2028 skal eNPS nå 50 point og med et delmål på 32 point i 2024. Vi ser måling af eNPS-scoren som et middel til at få indsigt i medarbejdernes trivsel og derigennem sikre, at banken iværksætter de nødvendige tiltag for at sikre glade og motiverede medarbejdere. Målingen giver også en mulighed for at evaluere effekten af vores indsatser. Medarbejdertrivslen opgøres i forbindelse med den årlige trivselsmåling.
| Beskrivelse af målsætning | Enhed | 2024 |
|---|---|---|
| 50 point i eNPS i trivselsmålingen | Point | 39 |
I 2024 blev trivselsmålingen udført i marts, hvor svarprocenten var 89,3 %. Her blev resultatet eNPS-score på 39, hvilket er 7 point over delmålet på 32 for 2024. Vores score ligger væsentligt højere end finanssektorens gennemsnit, der er 23 point (jf. statistik fra Finans Danmark). Der er en mindre metodeusikkerhed på 1,6 point, men med en eNPS-score på 39 point er det vurderet at være en pålidelig måling.
Samlet set er resultatet i 2024 tilfredsstillende og en god fremdrift frem mod vores målsætning. Lån & Spar ser det som et udtryk for, at medarbejderne har taget godt imod de nye initiativer, vi har iværksat for at øge trivslen på arbejdspladsen.
Lån & Spar har en række løbende aktiviteter, som har til formål at bidrage til medarbejdertrivsel samt bidrage til at fastholde medarbejderne, fx "Bank i bevægelse ", som er et strategisk initiativ, der blev igangsat tilbage i 2009. Initiativet bygger på en sammenhæng mellem sundhed, trivsel, energi og præstation. Vi anerkender vigtigheden af medarbejdernes sundhed og velbefindende og tager medansvar ved at tilbyde uddannelse og støtte, så medarbejderne kan identificere og prioritere deres værdier og ansvar i livet.
Lån & Spar er med til at sætte fokus på medarbejdernes mentale sundhed på Danmarks mentale sundhedsdag den 10. oktober. I 2024 blev medarbejdere med ledsager inviteret til foredrag om trivsel med en ekstern foredragsholder og ekspert på området, hvor 175 tilmeldte sig arrangementet. I 2023-2024 har vi desuden introduceret en række nye aktiviteter. Eksempelvis her til højre:
Lån & Spar vil fortsat arbejde på at forbedre initiativer til at reducere negative indvirkninger på egne medarbejdere og fremme positive. Fra 2025 og fremover vil der kun blive udført to pulsmålinger, da vi har erfaret, at tre var for mange til, at man kan nå at arbejde med resultaterne i de enkelte afdelinger. I 2025 vil vi lave en målrettet version af kurset "Det gode liv" for trainees og seniorer, som er to medarbejdergrupper, banken har fokus på. Derudover er det planlagt at deltage i konkurrencen om Global Healthy Workplace Awards, som er et internationalt program, der anerkender arbejdspladser, som fremmer medarbejdernes sundhed. Vi vil i 2025 ligeledes udarbejde et årshjul med fokus på både fysisk og mental sundhed. Dette inkluderer konkrete initiativer såsom opfordring til at cykle på arbejde, fælles træningspauser over onlineplatformen Teams og mentale mikropauser.


Lån & Spar tilbyder også kurset "Det gode liv", der inkluderer bl.a. en individuel samtale med en erhvervspsykolog. Kurset er en del af vores arbejde med trivsel og skal forebygge mistrivsel og mentale udfordringer. Kurset har været meget efterspurgt, og derfor udbydes det nu to gange årligt.
Loyalitetsbelønningsprogrammet er et nyt initiativ, som trådte i kraft i januar 2024. Programmet skal hjælpe med at motivere og fastholde medarbejdere. Loyalitetsbelønningsprogrammet vil belønne medarbejdere med 3-, 5-, 10-, 15-, 20-, 25-, 30-, 35-, 40-, 45- og 50-års jubilæum i Lån & Spar i løbet af strategiperioden 2024-2028. Den enkelte medarbejder kan selv vælge, om belønningen skal være en indbetaling på lønkonto/pensionsopsparing, valgfri uddannelse eller feriedage. Der afholdes en årlig middag for medarbejdere, som har modtaget belønning i det pågældende år. I 2024 var der stor tilslutning og engagement til denne middag.
Lån & Spar har løbende fokus på at fastholde og tilbyde gode vilkår til seniormedarbejdere. Seniormedarbejderne har ofte højt specialiserede kompetencer, så det er derfor også en måde at minimere risikoen for, at kvalificerede medarbejdere stopper. Der er flere initiativer, som understøtter fastholdelse, fx seniornetværk, som mødes flere gange årligt, workshop om det gode seniorliv, seniortanker, lederseminar og ret til deltid. Der er god tilslutning til workshoppen "det gode seniorliv", som senest blev afholdt i juni 2024. Feedback er god: 81 % er blevet mere konkrete ift. deres drømme og planer efter workshoppen. Samlet set giver deltagerne udelukkende fire og fem stjerner (ud af fem) i evalueringen.
| I | |||
|---|---|---|---|
Lån & Spar har kun ansatte i EØS-lande (Danmark og Sverige). Alle vores ansatte, i både Danmark og Sverige, er omfattet af kollektiv overenskomst indgået med Finansforbundet. Ikke alle medarbejdere er medlem af Finansforbundet, og ikke alle er dermed repræsenteret af en tillidsrepræsentant.
De medarbejdere, der ikke er repræsenteret af en tillidsrepræsentant, har repræsentation gennem øvrige dialogkanaler såsom samarbejdsudvalget og arbejdsmiljøorganisationen.
| Kollektive overenskomsters dækning |
Arbejdsmarkeds dialog Repræsentation på arbejdspladsen |
|||
|---|---|---|---|---|
| Dækningssats | Ansatte — EØS |
Ansatte — uden for EØS |
||
| 0-19% | - | |||
| 20-39% | - | |||
| 40-59% | - | |||
| 60-79% | - | |||
| 80-100% | Danmark & Sverige | - | Danmark & Sverige |
| Enhed | 2024 | 2023 | |
|---|---|---|---|
| Kønsfordeling for ansatte | |||
| Mænd | Antal | 293 | 287 |
| Kvinder | Antal | 306 | 266 |
| Ansatte i alt | Antal | 599 | 553 |
| Ansatte fordelt på lande | |||
| Danmark | Antal | 557 | 521 |
| Gennemsnit lige heltidsbe skæftigede |
517 | 487 | |
| Sverige | Antal | 42 | 32 |
| Gennemsnit lige heltidsbe skæftigede |
37 | 34 |
| Enhed | 2024 | 2023 | |
|---|---|---|---|
| Medarbejdere der har forladt virksomheden | |||
| Ansatte der har forladt virksomheden (både opsagt |
|||
| og egne opsigelser) | Antal | 110 | 125 |
| Medarbejderomsætningsrate | % | 15,5 | 18,4 |
| Ansatte fordelt på ansættelse | |||
| Fuldtidsansatte kvinder | Antal | 250 | 224 |
| Fuldtidsansatte mænd | Antal | 267 | 250 |
| Deltidsansatte kvinder | Antal | 56 | 42 |
Der er et fald i medarbejderomsætningen på 2,9 procentpoint fra 2023 til 2024, hvilket er en positiv udvikling. Vi har i 2024 haft fokus på fastholdelse af bl.a. nyansatte ved at forbedre vores introduktionsforløb og rekruttering generelt. Vi vurderer, at disse tiltag har haft den ønskede effekt.
Deltidsansatte mænd Antal 26 37
Antallet af ansatte med ret til familierelateret orlov, er opgjort på baggrund af alle ansatte medarbejdere i løbet af regnskabsperioden.
| Enhed | Mænd | Kvinder | Samlet i % | |
|---|---|---|---|---|
| Familie-relateret orlov | ||||
| Ret til familierelateret orlov | Antal | 352 | 357 | 100 |
| Afholdt familierelateret orlov | Antal | 28 | 30 | 8,2 |
| Enhed | 2024 | 2023 | |
|---|---|---|---|
| Sundheds- og sikkerhedsindikatorer |
|||
| Ansatte omfattet af arbejdsmiljøsystem |
% | 100 | 100 |
| Dødsfald | Antal | 0 | 0 |
| Arbejdsrelaterede ulykker, der kan registreres¹⁴ |
Antal | 2 | 0 |
| Arbejdsrelaterede ulykker pr. million arbejdstimer |
Antal | 2,2 | 0 |
¹⁴ Arbejdsrelaterede ulykker blev først påbegyndt registreret i løbet af 2023, og derfor kan der være usikkerhed ift. det konkrete antal af indberetninger i året.
Uddannelse og kompetenceudvikling
Vi har i Lån & Spar fokus på at skabe gode muligheder for uddannelse og kompetenceudvikling for vores medarbejdere. Det er en central del af vores indsats for at udvikle og fastholde kvalificerede medarbejdere. Det skal samtidig sikre, at vi yder den bedst mulige kvalitet i vores kunderådgivning, i udførelsen af vores mange øvrige funktioner og en effektiv eksekvering af vores strategi.
bejdere og formidles på vores intranet. HR-direktøren er det højeste ledelsesniveau i Lån & Spar, som er ansvarlig for gennemførelsen af politikken. Det er HR-afdelingen, der er ansvarlig for at drive arbejdet med politikken i Lån & Spar. Politikken er ikke udarbejdet efter internationalt anerkendte principper.
I Lån & Spar er man som medarbejder underlagt krav om en række lovpligtige uddannelser og certificeringer inden for hvidvask og GDPR samt systematisk bankfaglig opkvalificering gennem e-learning. Medarbejdere, der formidler livs- og skadeforsikringer, skal desuden minimum hvert 3. år gennemføre et uddannelsesforløb i IDD-direktivet.

I dette afsnit beskrives den politik, som danner rammen for vores initiativer inden for uddannelse og kompetenceudvikling, samt de processer og aktiviteter, som understøtter arbejdet med uddannelse og kompetenceudvikling.
"Uddannelsespolitik" beskriver Lån & Spars proces for udvikling og uddannelse. Uddannelse og kompetenceudvikling tilpasses det konkrete behov, som afdækkes af leder og medarbejder. Den årlige medarbejderudviklingssamtale bruges til at identificere langsigtede uddannelsesbehov, mens akutte behov vurderes og opfyldes løbende. Uddannelsesbehov dækkes både ved intern opkvalificering og eksterne uddannelsesaktiviteter. Politikken omfatter alle medar200
Alle bankens 200 finansielle privatrådgivere og udvalgte stabsfunktioner har gennemført et 2,5-dages uddannelsesforløb om "Bæredygtighed i kundedialogen" via Finanssektorens Uddannelsescenter.
Lån & Spar har en række løbende tiltag, som har til formål at bidrage til at styrke kompetenceudvikling og sikre faglig og personlig udvikling for alle medarbejdere. Disse tiltag beskrives til højre.
Lån & Spar har fokus på at være en effektiv og moderne organisation. Derfor er det obligatorisk for finansielle rådgivere og frivilligt for bankens øvrige medarbejdere at gennemføre et kursus om afholdelse af gode online-møder: "Bedst til kundemøder på distancen". Dette initiativ muliggør også mere fleksibelt arbejde.
Lån & Spar vil forsat arbejde på at forbedre initiativer til at reducere negative indvirkninger på egne medarbejdere og fremme positive. I 2025 vil vi begynde at indsamle data om medarbejdernes uddannelsestimer. Formålet er at følge udviklingen og på sigt opstille målsætninger for medarbejderuddannelse, hvilket samtidig vil styrke vores evne til at imødegå risici i forbindelse med fastholdelse af medarbejdere.
I 2025 igangsættes desuden et nyt lederudviklingsforløb, som har fokus på udvikling af den enkelte leders ledelsesmæssige kompetencer. Forløbets målsætning er at skabe indsigt i egen praksis, styrker og udviklingsområder. Lederen vil igennem det ét år lange forløb blive præsenteret for teori, cases, test m.m. og indsigt i Lån og Spars kultur og visioner for ledelse.
De finansielle rådgivere udgør en stor del af vores medarbejdergruppe. Der er derfor et naturligt fokus på disse jobfunktioners videreuddannelse, så de bedst muligt kan løfte deres opgaver. For nye finansielle rådgivere er der et skræddersyet onboardingforløb, hvor medarbejderne bliver oplært i de relevante systemer. For at sikre, at nye finansielle rådgivere, der ikke har den fulde uddannelse, kan leve op til de krav, vi stiller, skal de gennemgå et basiskompetenceudviklingsforløb.
Lån & Spar har stort fokus på uddannelse og opkvalificering af medarbejdere, især de finansielle rådgivere inden for bæredygtighed. Alle bankens 200 finansielle privatrådgivere og udvalgte stabsfunktioner har gennemført et 2,5-dages uddannelsesforløb om "Bæredygtighed i kundedialogen" via Finanssektorens Uddannelsescenter. Der er også etableret opsamlingshold for nye rådgivere i banken. Rådgiverne har opnået generel viden om bæredygtighed, og banken har desuden iværksat et projekt, der arbejder videre med at integrere bæredygtighed i rådgivningen. Projektet med opfølgning og implementering af bæredygtighed i rådgivningen forløber hele 2025.


Vi ønsker, at Lån & Spar skal være en bank med en inkluderende og mangfoldig kultur, ligesom vi opfordrer alle uanset køn, religion og etnisk oprindelse til at søge job i Lån & Spar. Vi har fokus på lige behandling og lige muligheder, fx i forhold til aflønning, kompetenceudvikling og lige muligheder for barsel uanset køn.
For at fremme en mangfoldig arbejdsplads og sikre lige behandling og muligheder for alle, har Lån & Spar udarbejdet en "Politik for diversitet, ligestilling og inklusion" og en "Politik for det underrepræsenterede køn". Politikkerne er ikke udarbejdet efter internationalt anerkendte principper.
"Politik for diversitet, ligestilling og inklusion" har til formål at konkretisere, hvordan vi forstår begreberne diversitet, ligestilling og inklusion, og hvordan der arbejdes med dem. Det er med udgangspunkt i værdigrundlaget TEAM: Tillid, Ansvar, Entusiasme og Mod, at vi arbejder med diversitet, ligestilling og inklusion. I Lån & Spar betragter vi diversitet som: balance i køn og uddannelsesbaggrund, men også personlige styrker, faglige kompetencer og vidensområder. Alle medarbejdere er omfattet af politikken, som formidles i medarbejderhåndbogen på intranettet. HR-direktøren er det højeste ledelsesniveau i banken, som er ansvarlig for gennemførelsen af politikken. Det er HR-direktøren der er ansvarlig for at implementere arbejdet med politikken.
"Politik for det underrepræsenterede køn" har til formål at øge andelen af det underrepræsenterede køn. Vi ønsker en ligelig fordeling af kvinder og mænd på repræsentantskabs- og bestyrelsesniveau samt på ledelsesniveau. Politikken beskriver vores tiltag og initiativer i arbejdet med at øge andelen af det underrepræsenterede køn, som i Lån & Spar er kvinder. Fx en personalepolitik, der fremmer begge køns lige karriere- og ledelsesmuligheder, klare og transparente rekrutterings- og ansættelsesprocedurer og øget fleksibilitet for begge køn. Bestyrelsen er det højeste ledelsesniveau i banken, som er ansvarlig for gennemførelsen af politikken, der senest blev godkendt januar 2024. Det er HR-direktøren, der er ansvarlig for at implementere arbejdet med politikken i Lån & Spar.
Der er opstillet måltal for den kønsmæssige sammensætning af vores bestyrelse og seniorledelsen, som er beskrevet i "Politik for det underrepræsenterede køn". Måltal og politik er fastsat og udarbejdet i overensstemmelse med reglerne om måltal og politik for det underrepræsenterede køn i lov om finansiel virksomhed § 79, selskabslovens § 139a og regnskabsbekendtgørelsen § 135a. Politikken er godkendt af bestyrelsen. Målsætningernes baseline år er 2023.
Bestyrelsen sammen med repræsentantskabet udgør vores øverste ledelse. Der er fastsat et mål om, at der inden udgangen af 2026 skal være en kønsfordeling på 40/60 blandt de aktionærvalgte bestyrelsesmedlemmer. Det er vores repræsentantskab, der indstiller de aktionærvalgte bestyrelsesmedlemmer til valg på generalforsamlingen, og de indstiller typisk formænd for danske lønmodtagerorganisationer i Lån & Spars ejerkreds som bestyrelsesmedlemmer, da de har tæt føling med danske lønmodtagere, som udgør en meget stor del af vores kunder. Bestyrelsen drøfter løbende, hvordan arbejdet mod at opnå det fastsatte måltal kan styrkes.
Lån & Spars øvrige ledelseslag består af direktionen (niveau 1) og seniorledelsesgruppen (niveau 2). Seniorledelsesgruppen består af 18 ledere med direkte reference til direktionen, eller personer, som varetager en ledelsespost med væsentlig betydning for Lån & Spars drift og strategi. Der er fastsat et mål om, at der inden udgangen af 2026 skal være en kønsfordeling på 40/60 blandt seniorledelsesgruppen.
| Beskrivelse af målsætning | Enhed | 2024 | 2023 |
|---|---|---|---|
| 40/60 procent kønsfordeling i bestyrelsen (uden medarbejder valgte bestyrelsesmedlemmer)¹⁶ |
% underrep. køn |
13 | 13 |
| 40/60 procent kønsfordeling i repræsentantskabet¹⁷ |
% underrep. køn |
25 | 31 |
| 40/60 procent kønsfordeling i seniorledelsesgruppen¹⁸ |
% underrep. køn |
28 | 28 |
¹⁶,¹⁷ og ¹⁸ Kvinder er det underrepræsenterede køn.
Lån & Spar følger løbende op på udviklingen i kønssammensætningen i bestyrelse og seniorledelsesgruppen, hvorved vi har mulighed for at justere indsatsen undervejs i forhold til de mål, der er fastsat. For at sikre fokus på emnet og vurdere effekten af de igangsatte indsatser, følger HR mindst én gang om året op på kønssammensætningen. Resultaterne af opfølgningen rapporteres af HR til direktionen med forslag til initiativer, hvis der er tegn på en negativ udvikling.
Ved udgangen af 2024 var kønsfordelingen blandt de aktionærvalgte medlemmer i bestyrelsen 87 % mænd og 13 % kvinder. Dette er uændret i forhold til 2023. Ved udgangen af 2024 var kønsfordelingen i seniorledelsesgruppen 72 % mænd og 28 % kvinder, samme fordeling som i 2023. Arbejdet med målsætningen fortsætter i 2025 med de igangværende aktiviteter, som udviklingssamtaler, lederudvikling og ledertræning samt motivation til at varetage lederrollen.
Lån & Spar har defineret en målsætning i forhold til ligebehandling mellem kønnene, som relaterer sig til trivsel: Forskellen i resultatet af den årlige trivselsmåling mellem kønnene må højst være 0,2 point.
| Beskrivelse af målsætning | Enhed | 2024 |
|---|---|---|
| Målsætning for trivsel mellem kønnene | ||
| Højst 0,2 pointforskel i trivsel mellem mænd | ||
| og kvinder | Point | 0,02 |
Forskellen i resultatet af trivselsmålingen mellem køn i 2024 var på 0,02 point, hvilket er tilfredsstillende og opfylder vores målsætning. Vi ser det som en indikation på, at der ikke er kønsmæssig forskel på trivslen hos Lån & Spar.

Vi har som et nyt initiativ for at styrke diversiteten i banken nedsat en diversitetskomité. Den består af medarbejdere, der ønsker at bidrage til at udvikle vores fælles arbejdsplads med en endnu stærkere kultur i forhold til diversitet. Komiteen er forankret i HR, som har det daglige ansvar for vores diversitet, mangfoldighed og inklusion. Medarbejderne stiller op og udvælges af HR-afdelingen for en toårig periode. Komiteen skal bidrage med initiativer, som skal styrke bankens mangfoldighed. Et af initiativerne i 2024 har været afholdelse af en workshop med oplæg fra Foreningen Lige Adgang om diversitet, ligestilling og inklusion. Hele HR- og kommunikationsområdet samt diversitetskomiteen deltog i workshoppen som led i etableringen af en fremadrettet løbende dialog i hele Lån & Spar om temaet.
For at opnå det fastsatte måltal for kønsfordeling i den strategiske ledelse har vi igangsat en række initiativer og tiltag, både i forbindelse med rekruttering af nye medarbejdere og ved at understøtte eksisterende medarbejderes udvikling.
Lån & Spar er fortsat tilsluttet Diversity Charter Danmark, som drives af Foreningen Lige Adgang, som understøtter virksomheder og arbejdspladser i at arbejde med mangfoldighed og inklusion. Vi arbejder med Charterets anbefalinger og har deltaget i forskellige arrangementer, som har inspireret os til det videre arbejde med diversitet og inklusion.
Rådgivning for gravide og fædre/medforældre
Vi ønsker at støtte lige behandling og lige muligheder for alle, og vi giver mulighed for barsel, uanset køn, og støtte i processen. Vi tilbyder gratis rådgivning til gravide samt kommende fædre og medforældre. Den kommende forælder får vejledning om fysisk og mental sundhed af en erhvervsjordemoder, der kommer på besøg på arbejdspladsen eller i hjemmet fire gange i løbet af graviditeten.
Vi vil forsat arbejde på at forbedre initiativer til at reducere negative indvirkninger på egne medarbejdere og fremme positive. Vi vil forsætte arbejdet med diversitetskomiteen og planlægger at udvikle en diversitetsstrategi, som skal målrette og styrke vores arbejde med diversitet, ligestilling og inklusion. Lån & Spar har på nuværende tidspunkt ikke en formel politik for menneskerettigheder. Vi vurderer ikke, at det medfører nogen væsentlig risiko, eftersom vores egne aktiviteter primært er i Danmark og Sverige. Vi vil i 2025 undersøge relevansen af at udarbejde en politik på området, som kan inkludere aktiviteter i hele værdikæden og ikke kun egne medarbejdere.

| Enhed | Mænd | Kvinder | |
|---|---|---|---|
| Kønsdiversitet i ledelseslagene i 2024 | |||
| Bestyrelsen (øverste ledelse) | |||
| Medlemmer (inklusive medarbejdervalgte) | Antal | 11 | 1 |
| Fordeling | % | 92 | 8 |
| Repræsentantskabet (øverste ledelse) | |||
| Medlemmer | Antal | 36 | 12 |
| Fordeling | % | 75 | 25 |
| Direktionen (øvrige ledelseslag – niveau 1) | |||
| Medlemmer | Antal | 2 | 0 |
| Fordeling | % | 100 | 0 |
| Seniorledelsesgruppen (øvrige ledelseslag – niveau 2) | |||
| Medlemmer | Antal | 13 | 5 |
| Fordeling | % | 72 | 28 |
| Enhed | 2024 | 2023 | |
| Aldersfordeling | |||
| Ansatte >30 | Antal | 174 | 162 |
| Ansatte mellem 30-50 | Antal | 274 | 246 |
| Ansatte over 50 | Antal | 151 | 145 |
| Samlet | Antal | 599 | 553 |
| Indikatorer for vederlag | |||
| Lønforskel mellem kønnene | |||
| (underrepræsenteret køn)¹⁹ |
% | 15,0 | 14,3 |
| Samlet vederlagsratio (CEO) | Gange | 8,7 | 8,6 |
¹⁹ Den primære årsag til lønforskellen mellem mænd og kvinder er den større andel af mænd i ledeleseslagene.
Tabellen har til formål at give et indblik i arbejdsrelaterede forhold og menneskerettighedsspørgsmål hos Lån § Spar og at skabe gennemsigtighed omkring håndteringen af eventuelle problemstillinger samt eventuelle bøder, sanktioner eller kompensation i forbindelse hermed for nuværende og forrige rapporteringsperiode.
Diskriminerende behandling omfatter arbejdsrelaterede tilfælde af diskriminerende behandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, nationalitet, religion eller tro, handicap, alder, seksuel orientering eller andre relevante former for diskriminerende behandling, der involverer interne og/ eller eksterne interessenter på tværs af aktiviteter i rapporteringsperioden.
I 2024 har vi set en stigning i antal sager vedrørende diskrimination herunder chikane, i forhold til 2023. Banken har nultolerance overfor diskriminerende handling jf. "Politik for krænkende handlinger, mobning og seksuel chikane" som tidligere beskrevet, og vi vil være opmærksomme på, om vi har strukturelle problemer med diskrimination i vores kultur, men på nuværende tidspunkt vurderes det ikke at være tilfældet.
| Enhed | 2024 | 2023 | |
|---|---|---|---|
| Tilfælde af diskrimination, herunder chikane: |
|||
| Tilfælde af sager om diskrimination (herunder chikane) der fører til sanktionering |
Antal | 1 | 0 |
| Klager om diskrimination indgivet via kanaler (herunder via HR-afdelingen og whistleblower-ordning) |
Antal | 2 | 1 |
| Klager om diskrimination indgivet til det nationale kontaktpunkt for OECD's multinationale virksomheder |
Antal | 0 | 0 |
| Bøder, sanktioner og skadeserstatning som følge af ovennævnte tilfælde og klager |
DKK | 0 | 0 |
| Tilfælde af alvorlige menneskerettighedshændelser: |
|||
| Tilfælde af alvorlige menneskerettighedshændelser i relation til egne medarbejdere |
Antal | 0 | 0 |
| Af disse i relation til manglende overholdelse af FN's Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv, ILO's erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen eller OECD's Retningslinjer for Multinationale Virksomheder |
Antal | 0 | 0 |
| Bøder, sanktioner og skadeserstatning som følge af ovennævnte tilfælde og klager |
DKK | 0 | 0 |
Der er ikke væsentlige usikkerheder i præsentation af medarbejderoplysningerne. Der har i valideringsprocessen været mindre usikkerheder i enkelte datasæt, herunder på beregning af lønforskel, hvor der er foretaget en estimering af de svenske ansattes lønninger, hvilket dog ikke skønnes at have en væsentlig påvirkning på de præsenterede resultater. Derudover er der anvendt et estimat for effektive arbejdstimer til beregning af arbejdsulykker pr. million arbejdstimer.
eNPS (Employee Net Promoter Score) relaterer sig til resultaterne fra den årlige trivselsmåling, hvor medarbejderne scorer virksomheden ud fra forskellige parametre. Der var en estimeret metodeusikkerhed på 1,6 point i 2024-opgørelsen.
Ansatte defineret som Egne ansatte omfatter fuldtidsansatte, deltidsansatte, studentermedhjælpere, finanstrainees og tidsbegrænsede ansættelser. Antallet af ansatte omfatter medarbejdere, der er registeret i lønsystemet, og indeholder både fuldtids- og deltidsansatte. Antallet af ansatte opgøres ved udgangen af regnskabsåret pr. 31. december. Da medarbejderopgørelsen er baseret på bankens lønsystem, vil medarbejdere, der ikke får aflønning direkte af banken, ikke være medtaget i denne opgørelse.
Derudover omfatter ansatte ikke aktionærvalgte bestyrelsesmedlemmer, repræsentantskabet og medlemmer af lokalråd.
Ikke-ansatte omfatter eksterne konsulenter, praktikanter, vikarer m.m., som leverer ydelser til banken. Ikke-ansatte indgår ikke i dette års opgørelse, da vi anvender muligheden for indfasning.
Gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede beregnes på baggrund af den givne normtid i overenskomsten. Den normale månedlige normtid for en fuldtidsmedarbejder er på 160,33 timer, men enkelte medarbejdergrupper har forskellige overenskomstmæssige normtider. Beregningen tager højde for fluktueringer i løbet af regnskabsåret og indeholder derfor både tiltrådte og fratrådte medarbejdere i løbet af regnskabsperioden. Gennemsnitlige antal af heltidsbeskæftigede præsenteres ligeledes i " Hoved- og nøgletal" i ledelsesberetningen.
Fuldtidsansatte defineres som medarbejdere, der arbejder jf. gældende overenskomsts normtid, mens deltidsansatte defineres som medarbejdere, der arbejder mindre end overenskomstens normtid.
Medarbejderomsætning defineres som antallet af fratrædelser i regnskabsperioden minus det samlede antal medarbejdere i regnskabsperioden (antallet af fratrådte medarbejdere inklusive antallet af ansatte ved udgangen af regnskabsperioden). På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at opdele fratrædelser i frivillige og ufrivillige, hvilket betyder, at medarbejderomsætningshastigheden ikke giver et retvisende billede af, hvor mange medarbejdere, der forlader virksomheden frivilligt.
Dødsfald er defineret som antallet af dødsfald i relation til arbejdsrelaterede skader og arbejdsrelateret dårligt helbred.
Antallet af arbejdsrelaterede skader og arbejdsrelateret dårligt helbred og dødsfald, registeret gennem Arbejdsmarkeds Erhvervssikring (AES). Til beregning af raten for arbejdsulykker er der anvendt en estimering af arbejdstimerne pr. gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede. Registreringen af arbejdsulykker blev først påbegyndt i løbet af 2023, hvilket også betyder, at der er usikkerheder forbundet med data fra 2023.
Arbejdsrelaterede ulykker pr. million arbejdstimer beregnes ud fra antallet af arbejdsskader dividereret med antallet af estimerede effektive arbejderstimer, hvorefter der ganges med antallet af gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede. Herefter ganges der med 1.000.000 for at opgøre antallet af arbejdsrelaterede ulykker pr. million arbejdstimer.
Repræsentation på arbejdspladsen defineres som ansatte, der er repræsenteret via tillidsrepræsentanter, gennem samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøorganisationen.
Familierelateret orlov omfatter Forældrebarsel, Graviditets- og Barselsorlov samt Barselsorlov uden løn. Ansatte med ret til Familierelateret orlov er defineret gennem national lovgivning i Danmark og Sverige. Antallet af ansatte med ret til familierelateret orlov, er opgjort på baggrund af alle ansatte medarbejdere i løbet af regnskabsperioden.
Målsætningen relaterer sig til kønsfordelingen i bestyrelsen for de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer.
Målsætningen relaterer sig til kønsfordelingen i repræsentantskabet og omfatter alle medlemmer.
Målsætningen relaterer sig til kønsfordelingen i den strategiske ledelse og omfatter alle medlemmer.
Målsætningen relaterer sig til trivselsforskellen mellem kønnene i trivselsundersøgelsen. Her må der maksimalt være 0,2 point i forskel på mænds og kvinders trivsel i årets undersøgelse.
Kønsdiversitet defineres efter de binære køn for egne ansatte samt for bestyrelse og repræsentantskabet. Opgørelsen baseres på antallet af ansatte, hvor alle ansættelsestyper indgår.
Til beregning af lønforskellen mellem kønnene er der anvendt de ansattes bruttotimeløn. Bruttotimelønnen indeholder A-indkomst, aflønning i forbindelse med merarbejde, arbejdsgiverbetalt pension, arbejdsgiver ATP-bidrag, ferietillæg, forsikringer, store bededagstillæg, jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse, feriepenge samt værdi af fri bil og fri telefon. Analysen indeholder de danske ansatte, og med et estimat af, at de svenske ansatte får en tilnærmelsesvis tilsvarende gennemsnitlig løn, da det ikke har været muligt i år at foretage en tilsvarende analyse for den svenske filial. Det vurderes dog ikke at være en væsentlig afvigelse, der har påvirket de præsenterede resultater. Beregningen er foretaget ved at tage det gennemsnitlige bruttotimelønsniveau fra mandlige ansatte minus med det gennemsnitlige bruttotimelønsniveau fra kvindelige ansatte. Herefter divideres differencen med det gennemsnitlige bruttotimelønsniveau for mandlige ansatte, hvorefter tallet ganges med 100, for at få den procentmæssige forskel mellem kønnene.
Lønforskel mellem CEO og medarbejderne beregnes ved at tage den samlede årlige aflønning for virksomhedens højest lønnede (CEO) divideret med medianlønnen for medarbejdernes samlede årlige aflønning (ekskl. aflønning af CEO). Det samlede årlige vederlag til medarbejderne indeholder A-indkomst, aflønning i forbindelse med merarbejde, arbejdsgiverbetalt pension, arbejdsgiver ATP-bidrag, ferietillæg, forsikringer, store bededagstillæg, jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse, feriepenge samt værdi af fri bil og fri telefon. Analysen indeholder de danske ansatte, og med et estimat af at de svenske ansatte får en tilnærmelsesvis tilsvarende gennemsnitlig løn, da det ikke har været muligt i år at foretage en tilsvarende analyse for den svenske filial. Det vurderes dog ikke at være en væsentlig afvigelse, der har påvirket de præsenterede resultater.
Tilfælde af diskriminerende behandling er bekræftede tilfælde, som har ført til en sanktion. Sanktioner gennemføres af HR.
Klager indgivet defineres som sager, der er indrapporteret til HR eller gennem whistleblower-ordningen.
Antallet af sager, som er indgivet til de nationale kontaktpunkter for OECD's multinationale virksomheder. For Danmark NCP-Danmark og for Sverige National Contact Point for Responsible Business Conduct.
Tilfælde af alvorlige menneskerettighedshændelser i henhold til manglende overholdelse af FN's Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv, ILO's erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen eller OECD's Retningslinjer for Multinationale Virksomheder vurderes på baggrund af indkomne sager fra HR eller gennem whistleblower-ordningen.
Disse anses som værende grove tilfælde af diskriminerende behandling, hvor der er foretaget dokumenteret overtrædelse af ovenstående principper og vejledninger.
Ledelsesoplysninger
Ledelses-
oplysninger

I Lån & Spar ønsker vi at drive vores forretning i overensstemmelse med de højeste standarder for ansvarlig og etisk virksomhedsadfærd – vi ønsker, at Lån & Spar-navnet skal forbindes med integritet og tillid. Derfor har vi bl.a. en "Politik for sund virksomhedskultur" og fokus på forebyggelse af hvidvask. I dette afsnit beskrives bl.a. vores tilgang til og processer for at fremme en sund virksomhedskultur, vores arbejde med antikorruption og forebyggelse af hvidvask foruden årets tiltag og resultater.
| ID | Oplysningskrav | Afsnit | Side |
|---|---|---|---|
| Politik for sund virksomhedskultur | 116 | ||
| ESRS 2 GOV-1 | Administrations-, tilsyns- og ledelsesorganernes rolle | Organisering af arbejdet med bæredygtighed i 2024 | 44-47 |
| ESRS 2 | Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af | ||
| IRO-1 | væsentlige indvirkninger, risici og muligheder | Metode til den dobbelte væsentlighedsanalyse | 54 |
| Politik for sund virksomhedskultur | 116 | ||
| Anti-korruption og bestikkelse | 116-117 | ||
| G1-1 | Virksomhedskultur og politikker for god forretningsskik | Whistleblowerordning | 117-118 |
| G1-2 | Forvaltning af forbindelser med leverandører²⁰ |
– | – |
| Anti-korruption og bestikkelse | 116-117 | ||
| G1-3 | Forebyggelse og afsløring af korruption og bestikkelse | Whistleblowerordning | 117-118 |
| G1-4 | Bekræftede tilfælde af korruption eller bestikkelse | Anti-korruption og bestikkelse | 116-117 |
| G1-5 | Politisk indflydelse og lobbyvirksomhed²¹ | – | – |
| G1-6 | Betalingspraksis²² | – | – |
| Enhedsspecifikke oplysninger²³ |
Hvidvask og terrorfinansiering | 118-120 |
²⁰, ²¹ og ²² Vurderet ikke-væsentlig i DVA og rapporteres derfor ikke.
²³ Lån & Spar har vurderet, at hvidvask og terrorfinansiering ikke er tilstrækkeligt detaljeret dækket af ESRS G1, men at emnet er væsentligt for os, fordi der er risiko for hvidvask og terrorfinansiering via banken, hvilket kan have negativ indvirkning på samfundet og banken. Dermed rapporterer vi om risiko for hvidvask og terrorfinansiering som enhedsspecifikt emne.
Lån & Spar har etableret "Politik for sund virksomhedskultur", som har til formål at sikre og fremme en sund virksomhedskultur. Desuden er formålet med politikken at forebygge, at Lån & Spar ikke overtræder den finansielle lovgivning eller misbruges til hvidvask, terrorfinansiering eller anden finansiel kriminalitet.
I Lån & Spar vil vi ikke tolerere, at nogen i vores organisation overtræder, forsøger at overtræde eller medvirker til at overtræde den finansielle lovgivning, ligesom vi ikke vil medvirke til at blive brugt eller forsøgt brugt til hvidvask, terrorfinansiering og anden økonomisk kriminalitet.
Konkret fremmer vi sund virksomhedskultur ved at understøtte åben kommunikation og mulighed for beslutningsprocesser, som tilskynder en bred inddragelse af synspunkter. Vi forsøger også aktivt at stimulere en konstruktiv kritisk holdning blandt medarbejderne og til at fremme et miljø med et åbent og konstruktivt engagement i hele organisationen.
Vi bestræber os på at fremme risikobevidstheden blandt vores ledelse og medarbejdere i relation til finansiel lovgivning, hvidvask, terrorfinansiering og anden økonomisk kriminalitet. Det skal være klart for alle i vores organisation – uanset ansættelsesniveau - hvad deres rolle i at sikre en sund virksomhedskultur er, ligesom det skal være klart for alle, hvilke risici for uhensigtsmæssig adfærd, som er karakteristisk for virksomhedens forretningsmodel. Dette sikrer vi ved at formidle bestyrelsens forventning om, hvilken virksomhedskultur, vi ønsker at have, og hvilke risici vi har, samt at ledelse og medarbejdere har fokus på disse risici og aktivt medvirker til at forebygge overtrædelse af den finansielle lovgivning og uhensigtsmæssig adfærd.
Politikken er senest godkendt af bestyrelsen i juni 2024. Bankens bestyrelse har ansvaret for at fastlægge og opdatere politikken samt at føre tilsyn med, at vores administrerende direktør overholder sine forpligtelser i henhold til politikken. En gang årligt rapporterer direktionen om "Politik for sund virksomhedskultur" til bestyrelsen. Det er bestyrelsens vurdering, at alle dens medlemmer generelt besidder den nødvendige viden og erfaring baseret på en relevant og alsidig erfaring. Det gælder også ekspertise i spørgsmål vedrørende god forretningsskik. Medarbejdere, uanset niveau, forventes at handle i overensstemmelse med politikken ved udførelse af deres virke. Politikken er tilgængelig i medarbejderhåndbogen.
Gennemførelsen af politikken har i 2024 ikke krævet specifikke tiltag, omfattende handlingsplaner, betydelige driftsudgifter eller kapitaludgifter for at opnå dens mål – implementering har været en del af driften af organisationen.
Desuden adresserer Lån & Spar risikoen for korruption og bestikkelse, hvidvask og terrorfinansiering, kommunikation om mistanke om eller faktiske kriminelle hændelser i sine politikker og forretningsgange samt ved at overholde gældende lovgivning, som vi er omfattet af. Det drejer sig bl.a. om hvidvaskloven og regler udstedt i medfør af hvidvaskloven.
Læs også om vores implementering af anbefalinger for god selskabsledelse i afsnittet om "Corporate Governance" på side 33-36.
Vi har i Lån & Spar udarbejdet "Politik for bekæmpelse af korruption og bestikkelse" for at beskytte samfundet, kunder, medarbejdere
og forretningen mod enhver form for korruption og bestikkelse. Det centrale i politikken er, at ingen medarbejdere i Lån & Spar må deltage i korrupte aktiviteter, samt at det understreges, at det kan have ansættelsesretlige konsekvenser. For at sikre klarhed om politikken er korrupte aktiviteter beskrevet i politikken, mens det er forklaret, hvordan medarbejdere skal reagere ved mistanke om korruption.
Politikken er ikke udarbejdet i overensstemmelse med FN-konventionen mod korruption, og banken har ikke planlagt at opdatere politikken i tråd med konventionen. Politikken er godkendt af direktionen i juni måned 2024 og revideres, når der er behov for ajourføring på grund af beslutninger. Det er HR-afdelingen, der sørger for, at politikken implementeres i organisationen, mens direktionen er ansvarlig for gennemførelsen. Gennemførelsen af politikken kræver hverken tiltag, omfattende handlingsplaner for at nå dens mål, betydelige driftsudgifter eller kapitaludgifter.
Selvom risikoen for korruption i Lån & Spar vurderes som lav, opretholder vi et konstant fokus på områder, hvor risikoen kan være til stede. Dette inkluderer både at modtage og at give upassende gaver, repræsentation og forplejning, bestikkelse, nepotisme, interessekonflikter m.v.
Særligt kunderådgivere samt kapitalforvaltere vurderes at være i en udsat position, hvad angår risiko for korruption og bestikkelse. Derfor er der etableret specifikke retningslinjer for modtagelse af gaver og deltagelse i arrangementer for denne medarbejdergruppe. Disse retningslinjer er tilgængelige i vores medarbejderhåndbog på intranettet.
Vi accepterer ikke bestikkelse i nogen form. Bestikkelse kan omfatte lån, belønninger eller andre fordele, der tilskynder til uærlig, ulovlig eller upålidelig adfærd. Også indirekte bestikkelse gennem tredjeparter er uacceptabelt, hvilket er, hvis vores medarbejdere gør brug af en tredjepart til at udføre bestikkelsen.
Brud på "Politik for bekæmpelse af korruption og bestikkelse" kan have ansættelsesretlige konsekvenser. Medarbejderne er via politikken orienteret om proceduren, hvis der er mistanke om korruption og bestikkelse. Alle medarbejdere skal orientere sig i medarbejderhåndbogen, hvori bankens politik fremgår. Lån & Spar har ikke etableret et kursus for sine medarbejdere i korruption og bestikkelse, og følgelig har 0 % af dem, der er i en udsat position, deltaget i kurser om emnet. Rådgivere undervises i de gældende regler og krav, herunder regler om antikorruption og bestikkelse, i forbindelse med bankuddannelsen.
HR-direktøren rapporterer månedligt til direktionen om generelle medarbejderforhold, herunder også om brud på "Politik for bekæmpelse for korruption og bestikkelse". HR-direktøren rapporterer ligeledes årligt til bestyrelsen om overholdelsen af politikken og eventuelle øvrige overtrædelser i forbindelse med den årlige rapport om virksomhedskultur.
Hvis medarbejdere i Lån & Spar mistænker korruption, bestikkelse eller andre overtrædelser, skal medarbejdere i banken rapportere det til deres nærmeste leder, HR-afdelingen, den juridiske afdeling eller bruge bankens whistleblowerordning, hvor medarbejderne anonymt kan anmelde ulovligheder. Herefter vil vores juridiske afdeling eller HR-direktøren undersøge det mistænkelige forhold.
Vi har derudover ikke formaliserede procedurer til at efterforske hændelser, herunder tilfælde af korruption og bestikkelse, omgående, uafhængigt og objektivt.
| Enhed | 2024 | 2023 | |
|---|---|---|---|
| Domsfældelser eller bøder vedr. korruption og bestikkelse |
|||
| Antal af domsfældelser af love vedr. bekæmpelse af korruption og bestikkelse |
Antal | 0 | 0 |
| Bødebeløb vedr. love om bekæm pelse af korruption og bestikkelse |
DKK | 0 | 0 |
Der rapporteres alene på hændelser, der involverer aktører i værdikæden, hvor virksomheden eller dens ansatte er direkte involveret.
Lån & Spar har i 2024 opdateret sin "Politik for bekæmpelse af korruption og bestikkelse", som før hed "Politik for antikorruption". Politikken er blevet mere omfattende og detaljeret beskrevet i den opdaterede version. I 2024 har Lån & Spar ikke rapporteret nogen domfældelser eller bøder i forbindelse med overtrædelse af regler om korruption og bestikkelse.
Lån & Spar har en direktionsgodkendt whistleblowerordning, hvor medarbejdere anonymt kan rapportere bekymringer vedrørende ulovlig adfærd eller adfærd i modstrid med vores politikker, forretningsgange og øvrige interne regler. Vi er forpligtet til at etablere en whistleblowerordning, jf. lov nr. 1436 af 29. juni 2021 om beskyttelse af whistleblowere.
Ordningen muliggør rapportering og undersøgelse af ulovlig eller potentiel ulovlig adfærd. Den giver også mulighed for rapportering fra egne medarbejdere, bestyrelsesmedlemmer samt andre med tilknytning til Lån & Spar, fx leverandører og eksterne rådgivere. Det er desuden muligt at benytte Finanstilsynets whistleblowerordning, fx for eksterne, som ikke er omfattet af bankens egen whistleblowerordning. Ordningen findes på vores intranet. Nye medarbejdere skal som del af et onboarding-program læse beskrivelsen af whistleblowerordningen.
Der tilbydes ikke uddannelse i whistleblowerordningen for medarbejdere eller modtagerne af anmeldelser.
Lån & Spar ønsker at være en troværdig virksomhed med en åben virksomhedskultur, hvor medarbejdere og andre med tilknytning til Lån & Spar frit skal kunne ytre sig, hvis de har oplevet uregelmæssigheder eller ulovligheder begået af vores medarbejdere, leverandører eller andre samarbejdspartnere. Vores medarbejdere forventes at have en kritisk tilgang til mistænksomme forhold i deres daglige arbejde og skal have reel mulighed for og kunne føle sig trygge ved at henvende sig til de øverste ledelsesniveauer om kendskab til eller mistanke om mistænkelige forhold uden risiko for repressalier.
Vi har vurderet, at utilstrækkelig beskyttelse af medarbejdere og andre interessenter, som benytter whistleblowerordningen, har en negativ indvirkning på whistleblowere. Derfor har vi etableret processer og systemer til beskyttelsen af whistleblowere.
Alle, der i god tro anmelder via whistleblowerordningen, er beskyttet mod enhver form for repressalier. For det første ved at have et tiltag, hvor enhver, der forsøger at udøve repressalier mod en whistleblower, der har foretaget en anmeldelse i god tro, kan blive mødt med ansættelsesretlige sanktioner. For det andet ved at have et tiltag om fortrolighed, hvorved hvis en whistleblower vælger ikke at være anonym, vil Lån & Spar i videst muligt omfang behandle anmeldelsen fortroligt. For det tredje bliver det system, som benyttes til at registrere anmeldelserne, drevet af en uafhængig part, der garanterer for sikkerheden og anonymiteten i systemet. Systemet logger ikke IP-adresser og maskin-ID, ligesom al datatransmission og lagring af data sker krypteret. Det er alene den ansvarlige sagsbehandler, der har adgang til sagsbehandlingsdelen i systemet.
Juridisk Afdeling og HR-direktøren er udpeget som modtagere af rapporteringer via whistleblowerordningen. Det er ligeledes Juridisk Afdeling samt HR-direktøren, som står for behandlingen af sager i whistleblowerordningen. I medarbejderhåndbogen er det i forlængelse heraf beskrevet, at hvis rapportering omhandler Juridisk Afdeling eller HR-direktøren, kan rapportering i stedet ske via Finanstilsynets whistleblowerordning.
Der er risiko for, at Lån & Spar kan blive udsat for eller anvendt til at udøve økonomisk kriminalitet, herunder hvidvask og terrorfinansiering. Det kan have negative konsekvenser for vores kunder, medarbejdere og for Lån & Spars omdømme samt føre til økonomiske tab for banken såvel som for samfundet.
Lån & Spar er omfattet af hvidvaskloven, hvori der bl.a. er fastsat regler om, at vi skal legitimere og risikovurdere vores kunder ved at gennemføre kundekendskabsprocedurer, når et kundeforhold etableres samt underrette Hvidvasksekretariatet i National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) om mistanke om hvidvask eller finansiering af terrorisme. Der er desuden regler om risikostyring, fastsættelse af tilstrækkelige politikker og forretningsgange m.v.
Lån & Spar arbejder med at minimere risikoen for, at vores forretning bliver udnyttet til hvidvask og terrorfinansiering. Vi har i "Hvidvaskpolitik" beskrevet, hvordan vi styrer denne risiko , vores risikovillighed, forretningsmodel, udpegning af hvidvaskansvarlig og dennes opgaver og indflydelse, uddannelse af medarbejdere, elektronisk overvågning, herunder kontrol og rapportering samt proces for vidensdeling med compliance og intern revision.
Lån & Spar har i overensstemmelse med § 8, stk. 5 i hvidvaskloven udpeget et direktionsmedlem som ansvarlig for gennemførelse af politikken. Den er udarbejdet af AML-afdelingen (Anti Money Laundering) og er senest godkendt af bestyrelsen i juni 2024. Politikken omfatter vores egne medarbejdere og bestyrelse. Risikoen for misbrug mindskes gennem risikobegrænsede foranstaltninger, bl.a. etablerede kontroller, forretningsgange, politikker, undervisning og overvågning.
I forretningsgange vedrørende hvidvask er der indarbejdet regler og guidelindes, der skal forhindre, at Lån & Spar kan udnyttes til denne type kriminelle handlinger. Vi har procedurer for interne kontroller, der skal sikre, at kravene på hvidvask- og terrorfinansieringsområdet bliver overholdt. Banken har i henhold til hvidvaskloven udpeget en hvidvaskansvarlig, der skal identificere og vurdere risikoen for, at banken bliver misbrugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Den hvidvaskansvarlige (med reference til direktionen) kontrollerer løbende overvågningen, og resultaterne rapporteres regelmæssigt til direktionen.
Lån & Spar foretager løbende opdatering af både politikker, forretningsgange og interne kontroller, for at sikre, at disse afspejler seneste tendens i samfundet, og bedst muligt sikrer banken mod at blive misbrugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme.
Vi har på nuværende tidspunkt ikke fastsat specifikke mål for at spore effektiviteten af vores hvidvaskpolitik. Lån & Spar arbejder for, at vores forretning udføres i fuld overensstemmelse med gældende regler om hvidvask og terrorfinansiering.
Lån & Spar overvåger hvidvask- og terrorfinansieringsområdet, og underretter til NSK i de tilfælde, hvor vores AML-afdeling vurderer, at en mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering ikke kan afkræftes fuldstændigt.
Uddannelse i relation til hvidvask og terrorfinansiering²⁶
| Lån & Spar styrer blandt andet |
|---|
| sin risiko ved løbende at uddanne |
| medarbejderne i reglerne om |
| hvidvask og terrorfinansiering. |
| Målgruppe 1: Medarbejdere med direkte kundekontakt |
Målgruppe 2: Medarbejdere uden direkte kundekontakt, men i berøring med kundeoplysninger |
Målgruppe 3: Medarbejdere uden kundekontakt |
||
|---|---|---|---|---|
| Leveringsmåde | Computerbaseret undervisning |
Computerbaseret undervisning |
Computerbaseret undervisning |
|
| Målgruppe specifikt | Hvert 3. år | Hvert 3. år | Hvert 3. år | |
| Frekvens | Cases | Årligt | Årligt | Årligt |
| Varighed | Målgruppe specifikt | 60 min | 45 min | 30 min |
| Målgruppespecifikke grundmoduler | ||||
| Indledning | Intro | � | � | � |
| Hvad er hvidvask? | � | � | � | |
| Eksempler på hvidvask | � | � | ||
| Hvad er tegn på terrorfinansiering? | � | � | � | |
| Om hvidvask og | Eksempler på terrorfinansiering | � | � | |
| terrorfinansiering | Forhold dig aktivt – altid | � | � | � |
| PI-specifikt indhold | Q/A Hvidvask og terrorfinansiering i Lån & Spar | � | ||
| Hvorfor kundekendskab? | � | � | � | |
| Hvad er kundekendskab? | � | � | ||
| Kundekendskab | Kundens risikoklassifikation | � | ||
| PI-specifikt indhold | Q/A Kundekendskab i Lån & Spar (inkl. QI-aftalen) |
� | � | |
| Undersøgelses- og noteringspligt | � | � | ||
| Opbevaringspligt | � | � | ||
| Underretningspligt | � | |||
| Pligter | Tavshedspligt | � | � | � |
| Hvad skal du også | Risikovurdering og forretningsgange | � | � | |
| vide? | Tilsynsreaktioner og straf | � | � | |
| Enhed | 2024 | 2023 | |
|---|---|---|---|
| Underretninger til NSK | Antal | 372 | 259 |
Der er i 2024 sket en stigning i antallet af underretninger til NSK i forhold til 2023, hvilket afspejler en generel stigning i antallet af underretninger til NSK.²⁵
Lån & Spar styrer blandt andet sin risiko ved løbende at uddanne medarbejderne i reglerne om hvidvask og terrorfinansiering. Vi benytter et generelt undervisningsprogram udformet af Finanssektorens Uddannelsescenter, som anvendes som led i den løbende uddannelse af medarbejderne. Uddannelsen er fokuseret på reglerne
²⁵ Hvidvasksekretariatets tredje kvartalsrapport 2024
²⁶ Udover de fastlagte grundmoduler, som er præsenteret i dette skema, skal de enkelte jobfunktioner ligeledes igennem syv udvalgte cases. Det omfatter bl.a. datadisciplin, onboarding af privat og erhvervskunder, alarmbehandling og kundeoplysninger og midlernes og formuens oprindelse.
Ledelsesoplysninger
om hvidvask, og omhandler også vores konkrete forretningsgange vedrørende hvidvask og terrorfinansiering.
I vores svenske filial sikres uddannelse af medarbejderne ved præsentation af uddannelsesmateriale baseret på svensk lovgivning. Dette gennemgås på morgenmøder og er godkendt af vores hvidvask-ansvarlige.
Uddannelses- og instruktionsprogrammet sikrer, at relevante medarbejdere, herunder nyansatte, har et betryggende kendskab til de pligter, der gælder på hvidvaskområdet, bankens procedurer på hvidvask- og terrorfinansieringsområdet samt betydningen af kravene for den enkelte medarbejders arbejde. Lån & Spar stiller krav om og sikrer, at medarbejderne rent faktisk deltager i undervisningen. Undervisningen i Danmark faciliteres af HR-afdelingen. Ved ansættelse af nye medarbejdere kontrolleres for ren straffeattest, og medarbejderne er forpligtede til at informere Lån & Spar, hvis der sker ændringer i straffeattesten.
Der har i 2024 ikke været behov for at iværksætte specifikke tiltag, da system, processer, uddannelse m.v. fungerer tilfredsstillende og i øvrigt er i overensstemmelse med gældende lovgivning på hvidvask- og terrorfinansieringsområdet.
I 2024 har Lån & Spar ikke rapporteret nogen påbud, påtaler eller bøder på dette område.
Lån & Spar vil i løbet af 2025 evaluere, om der er behov for nye tiltag til at imødegå risikoen for hvidvask og terrorfinansiering og vil iværksætte disse om nødvendigt. I 2025 vil vi etablere formaliserede procedurer (forretningsgange) vedrørende overtrædelser af politikker. Ligeledes vil vi undersøge, om det er relevant at udvikle e-learning vedrørende bekæmpelse af korruption og bestikkelse.
Der er ikke vurderet væsentlige usikkerheder for de præsenterede ledelsesoplysninger, og der er ikke anvendt skøn i forbindelse med præsentationen af oplysningerne.
Tilfælde af korruption og bestikkelse opgøres i forbindelse med gennemførelse af procedurer til overholdelse af Lån & Spars "Politik for sund virksomhedskultur". Eventuelle tilfælde af overtrædelser og tildelte bøder præsenteres for bestyrelsen. Sagerne rapporteret omfatter perioden 1. januar 2023 – 14. december 2023 samt 1. januar 2024 – 17. december 2024.
Antallet af underretninger til NSK. Der underrettes i de tilfælde hvor Lån & Spars hvidvask afdeling vurderer, at det ikke kan afkræftes, at der kan være tale om forsøg på hvidvask eller finansiering af terror. Antallet af sager opgøres ved, at der laves et udtræk af AML-afdelingen efter årets udgang. Sagerne rapporteret omfatter perioden 1. januar 2023 – 31. december 2023 samt 1. januar 2024 – 31. december 2024.
Årsregnskab 2024
| Lån & Spar Årsrapport 2024 | Ledelsesberetning | Bæredygtighed | Årsregnskab | Påtegninger | 121 |
|---|---|---|---|---|---|
| Resultatopgørelse for 2024 | 123 |
|---|---|
| Totalindkomstopgørelse for 2024 | 123 |
| Balance pr. 31. december 2024 | 124 |
| Egenkapitalopgørelse for 2024 | 125 |
| Pengestrømsopgørelse for 2024 | 126 |
| Noter – Anvendt regnskabspraksis | |||
|---|---|---|---|
| 1 | Anvendt regnskabspraksis | 127 | |
| Noter – Risikostyring | |||
| 2 | Risikostyring | 134 | |
| Noter – Kapitalstyring | |||
| 3 | Kapitalstyring | 147 | |
| Noter – Resultatopgørelse | |||
| 4 | Renteindtægter | 150 | |
| 5 | Renteudgifter | 150 | |
| 6 | Udbytte af aktier m.v. | 150 | |
| 7 | Gebyrer og provisionsindtægter | 150 | |
| 8 | Afgivne gebyrer og provisionsudgifter | 150 | |
| 9 | Kursreguleringer | 150 | |
| Noter – Resultatopgørelse | |||
| 10 | Andre driftsindtægter | 151 | |
| 11 | Udgifter til personale og administration | 151 | |
| 12 | Af- og nedskrivninger på immaterielle og | ||
| materielle aktiver | 151 | ||
| 13 | Andre driftsudgifter | 151 | |
| 14 | Nedskrivninger på udlån og | ||
| tilgodehavender m.v. | 151 | ||
| Noter – Resultatopgørelse | |||
| 15 | Skat | 152 | |
| 16 | Årets resultat pr. aktie | 152 |
| Noter – Balance | |||
|---|---|---|---|
| 17 | Kassebeholdning og | ||
| anfordringstilgodehavender hos | |||
| centralbanker | 152 | ||
| 18 | Tilgodehavender hos kreditinstitutter | ||
| og centralbanker | 152 | ||
| 19 | Udlån og andre tilgodehavender til | ||
| amortiseret kostpris | 153 | ||
| 20 | Obligationer til dagsværdi | 155 | |
| 21 | Aktier m.v. | 155 | |
| 22 | Kapitalandele i tilknyttede og | ||
| associerede virksomheder | 155 | ||
| 23 | Immaterielle aktiver | 156 | |
| 24 | Domicilejendomme | 157 | |
| 25 | Øvrige materielle aktiver | 158 | |
| 26 | Andre aktiver | 158 | |
| 27 | Gæld til kreditinstitutter og centralbanker | 158 | |
| 28 | Indlån og anden gæld | 158 | |
| 29 | Udstedte obligationer til amortiseret | ||
| kostpris | 159 | ||
| 30 | Andre passiver | 159 | |
| 31 | Hensættelser til pensioner og lignende | ||
| forpligtelser | 159 | ||
| 32 | Udskudt skat | 160 | |
| 33 | Hensættelser til tab på garantier | 160 | |
| 34 | Andre hensatte forpligtelser | 160 | |
| 35 | Efterstillede kapitalindskud | 160 | |
| 36 | Aktiekapital | 160 | |
| 37 | Værdireguleringer | 161 | |
| 38 | Andre reserver | 161 |
| Noter – Pengestrømsopgørelse | ||
|---|---|---|
| 39 | Andre poster uden likviditetseffekt | 162 |
| 40 | Ændring i driftskapital | 162 |
| Noter – Supplerende oplysninger | ||
| 41 | Basisindtjening | 162 |
| 42 | Revisionshonorar | 162 |
| 43 | Ledelsens aflønning m.v. | 163 |
| 44 | Dagsværdi af finansielle instrumenter | 164 |
| 45 Eventualforpligtelser | 164 | |
| 46 | Andre forpligtende aftaler | 168 |
| 47 | Sikkerhedsstillelser | 168 |
| 48 Nærtstående parter | 168 | |
| 49 | Selskabsloven § 55 | 168 |
| 50 Regnskabsmæssig sikring | 169 | |
| 51 Netto rente- og gebyrindtægter og | ||
| kursreguleringer fordelt på aktiviteter | ||
| og geografiske markeder | 169 | |
| 52 Segmentoplysninger, geografisk | 169 | |
| 53 Afledte finansielle instrumenter | ||
| – opdelt efter restløbetid | 170 | |
| 54 | Hoved- og nøgletal 2020-2024 | 171 |
| Note (1.000 kr.) | 2024 | 2023 | |
|---|---|---|---|
| 4 | Renteindtægter | 1.487.578 | 1.230.144 |
| 5 | Renteudgifter | 505.393 | 337.348 |
| Netto renteindtægter | 982.185 | 892.796 | |
| 6 | Udbytte af aktier m.v. | 3.394 | 2.669 |
| 7 | Gebyrer og provisionsindtægter | 604.499 | 564.632 |
| 8 | Afgivne gebyrer og provisionsudgifter | 65.469 | 58.623 |
| Netto rente- og gebyrindtægter | 1.524.609 | 1.401.474 | |
| 9 | Kursreguleringer | 103.394 | 133.786 |
| 10 | Andre driftsindtægter | 6.375 | 8.304 |
| 11 | Udgifter til personale og administration | 875.943 | 762.015 |
| 12 | Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver | 70.948 | 90.575 |
| 13 | Andre driftsudgifter | 1.492 | 1.139 |
| 14 | Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v. | 74.473 | 68.375 |
| 22 | Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder | 7.785 | 6.525 |
| Resultat før skat | 619.307 | 627.985 | |
| 15 | Skat | 156.739 | 154.967 |
| Årets resultat | 462.568 | 473.018 | |
| 16 | Årets resultat pr. aktie | 133,8 | 137,0 |
| Note (1.000 kr.) | 2024 | 2023 | |
|---|---|---|---|
| Årets resultat | 462.568 | 473.018 | |
| Aktuarmæssige gevinster og tab | -653 | 641 | |
| Tilbageført opskrivning af domicilejendomme | 0 | -6.955 | |
| Valutakursregulering af udenlandske enheder | -149.587 | 55.498 | |
| Regnskabsmæssig sikring af udenlandske enheder | 149.596 | -53.134 | |
| 17 | Skat af anden totalindkomst | 7.776 | -3.254 |
| Anden totalindkomst efter skat | -8.420 | -696 | |
| Årets totalindkomst | 454.148 | 472.322 |
| Note (1.000 kr.) | 2024 | 2023 | |
|---|---|---|---|
| Aktiver | |||
| 17 | Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker | 15.511.566 | 12.720.865 |
| 18 | Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker | 272.571 | 451.336 |
| 19 | Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris | 18.325.841 | 17.369.179 |
| 20 | Obligationer til dagsværdi | 1.347.079 | 1.863.580 |
| 21 | Aktier m.v. | 295.175 | 222.425 |
| 22 | Kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder | 19.639 | 17.854 |
| 23 | Immaterielle aktiver | 117.010 | 107.870 |
| Grunde og bygninger, i alt | 233.757 | 252.729 | |
| 24 | - Domicilejendomme | 233.757 | 252.729 |
| 25 | Øvrige materielle aktiver | 29.685 | 25.304 |
| Aktuelle skatteaktiver | 1.804 | 0 | |
| 26 | Andre aktiver | 216.212 | 176.804 |
| Periodeafgrænsningsposter | 14.044 | 35.629 | |
| Aktiver i alt | 36.384.383 | 33.243.575 |
| Note (1.000 kr.) | 2024 | 2023 | |
|---|---|---|---|
| Passiver | |||
| 27 | Gæld til kreditinstitutter og centralbanker | 69.495 | 56.219 |
| 28 | Indlån og anden gæld | 31.032.705 | 28.680.083 |
| 29 | Udstedte obligationer til amortiseret kostpris | 1.049.040 | 799.508 |
| Aktuelle skatteforpligtelser | 0 | 11.050 | |
| 30 | Andre passiver | 843.579 | 709.009 |
| Periodeafgrænsningsposter | 484 | 325 | |
| Gæld i alt | 32.995.303 | 30.256.194 | |
| 31 | Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser | 8.763 | 7.672 |
| 32 | Hensættelser til udskudt skat | 24.372 | 8.389 |
| 33 | Hensættelser til tab på garantier | 1.671 | 4.995 |
| 34 | Andre hensatte forpligtelser | 3.355 | 8.987 |
| Hensatte forpligtelser i alt | 38.161 | 30.043 | |
| 35 | Efterstillede kapitalindskud | 100.000 | 100.000 |
| 36 | Aktiekapital | 347.219 | 347.219 |
| 37 | Værdireguleringer | 68.963 | 76.902 |
| - Opskrivningshenlæggelse | 87.512 | 87.488 | |
| - Valutaomregningsreserve | -18.549 | -10.586 | |
| 38 | Andre reserver | 11.917 | 10.132 |
| - Lovpligtige reserver | 11.917 | 10.132 | |
| Overført resultat | 2.753.376 | 2.353.641 | |
| Foreslået udbytte | 69.444 | 69.444 | |
| Egenkapital i alt | 3.250.919 | 2.857.338 | |
| Passiver i alt | 36.384.383 | 33.243.575 |
| (1.000 kr.) | Aktie kapital |
Opskriv ningshen læggelser |
Valutaom regnings reserve |
Andre reserver |
Overført resultat |
Foreslået udbytte |
Egen kapital i alt |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 2024 | |||||||
| Egenkapital, 1. januar | 347.219 | 87.488 | -10.586 | 10.132 | 2.353.641 | 69.444 | 2.857.338 |
| Årets resultat | 0 | 0 | 0 | 7.785 | 385.339 | 69.444 | 462.568 |
| Opløsning af reserve ved modtaget udbytte |
0 | 0 | 0 | -6.000 | 6.000 | 0 | 0 |
| Aktuarmæssige gevinster og tab |
0 | 0 | 0 | 0 | -653 | 0 | -653 |
| Tilbageført opskrivning af domicilejendomme |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Valutakursregulering af uden landske enheder |
0 | 0 | -149.587 | 0 | 0 | 0 | -149.587 |
| Regnskabsmæssig sikring af udenlandske enheder |
0 | 0 | 149.596 | 0 | 0 | 0 | 149.596 |
| Skat af anden totalindkomst | 0 | 24 | -7.972 | 0 | 172 | 0 | -7.776 |
| Anden totalindkomst i alt | 0 | 24 | -7.963 | -6.000 | 5.519 | 0 | -8.420 |
| Totalindkomst i alt for året | 0 | 24 | -7.963 | 1.785 | 390.858 | 69.444 | 454.148 |
| Køb af egne aktier | 0 | 0 | 0 | 0 | -32.921 | 0 | -32.921 |
| Salg af egne aktier | 0 | 0 | 0 | 0 | 41.390 | 0 | 41.390 |
| Udbetalt udbytte | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | -69.036 | -69.036 |
| Udbytte af egne aktier | 0 | 0 | 0 | 0 | 408 | -408 | 0 |
| Transaktioner med ejere i alt | 0 | 0 | 0 | 0 | 8.877 | -69.444 | -60.567 |
| Egenkapital, 31. december | 347.219 | 87.512 | -18.549 | 11.917 | 2.753.376 | 69.444 | 3.250.919 |
| (1.000 kr.) | Aktie kapital |
Opskriv ningshen læggelser |
Valutaom regnings reserve |
Andre reserver |
Overført resultat |
Foreslået udbytte |
Egen kapital i alt |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 2023 | |||||||
| Egenkapital, 1. januar | 347.219 | 92.647 | -14.574 | 9.607 | 1.951.924 | 34.722 | 2.421.545 |
| Årets resultat | 0 | 0 | 0 | 6.525 | 397.049 | 69.444 | 473.018 |
| Opløsning af reserve ved modtaget udbytte |
0 | 0 | 0 | -6.000 | 6.000 | 0 | 0 |
| Aktuarmæssige gevinster og tab |
0 | 0 | 0 | 0 | 641 | 0 | 641 |
| Tilbageført opskrivning af domicilejendomme |
0 | -6.955 | 0 | 0 | 0 | 0 | -6.955 |
| Valutakursregulering af uden landske enheder |
0 | 0 | 55.498 | 0 | 0 | 0 | 55.498 |
| Regnskabsmæssig sikring af udenlandske enheder |
0 | 0 | -53.134 | 0 | 0 | 0 | -53.134 |
| Skat af anden totalindkomst | 0 | 1.796 | 1.624 | 0 | -166 | 0 | 3.254 |
| Anden totalindkomst i alt | 0 | -5.159 | 3.988 | -6.000 | 6.475 | 0 | -696 |
| Totalindkomst i alt for året | 0 | -5.159 | 3.988 | 525 | 403.524 | 69.444 | 472.322 |
| Køb af egne aktier | 0 | 0 | 0 | 0 | -22.626 | 0 | -22.626 |
| Salg af egne aktier | 0 | 0 | 0 | 0 | 20.649 | 0 | 20.649 |
| Udbetalt udbytte | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | -34.552 | -34.552 |
| Udbytte af egne aktier | 0 | 0 | 0 | 0 | 170 | -170 | 0 |
| Transaktioner med ejere i alt | 0 | 0 | 0 | 0 | -1.807 | -34.722 | -36.529 |
| Egenkapital, 31. december | 347.219 | 87.488 | -10.586 | 10.132 | 2.353.641 | 69.444 | 2.857.338 |
| Note (1.000 kr.) | 2023 | ||
|---|---|---|---|
| Årets resultat før skat | 619.307 | 627.985 | |
| Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver | 70.948 | 90.575 | |
| 39 | Andre poster uden likviditetseffekt | -5.419 | -4.392 |
| Betalte skatter | -161.383 | -128.916 | |
| 40 | Ændring i driftskapital | 1.977.973 | -1.084.001 |
| Pengestrømme fra driftsaktivitet | 2.501.426 | -498.749 | |
| Køb af immaterielle aktiver | -46.956 | -45.077 | |
| Køb af materielle aktiver | -16.869 | -9.679 | |
| Salg af materielle aktiver | 173 | 3 | |
| Modtaget udbytte fra tilknyttede virksomheder | 6.000 | 6.000 | |
| Pengestrømme fra investeringsaktivitet | -57.652 | -48.753 | |
| Optagelse af ansvarlig lånekapital | 0 | 100.000 | |
| Indfrielse af ansvarlig lånekapital | 0 | -100.000 | |
| Optagelse af obligationslån | 249.375 | 349.475 | |
| Indfrielse af obligationslån | 0 | -100.000 | |
| Afdrag på leasinggæld | -20.646 | -19.451 | |
| Køb af egne aktier | -32.921 | -22.624 | |
| Salg af egne aktier | 41.390 | 20.649 | |
| Udbetalt udbytte | -69.036 | -34.552 | |
| Pengestrømme fra finansieringsaktivitet | 168.162 | 193.497 | |
| Likviditetsforskydning, netto | 2.611.936 | -354.005 | |
| Likvider, 1. januar | 13.172.201 | 13.526.206 | |
| Likvider, 31. december | 15.784.137 | 13.172.201 | |
| Likvider, 31. december | |||
| Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker | 15.511.566 | 12.720.865 | |
| Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker | 272.571 | 451.336 | |
| I alt | 15.784.137 | 13.172.201 |
Bankens ikke-udnyttede kreditfaciliteter udgør 9.982 t.kr. (2023: 9.877 t.kr.), heraf 9.982 t.kr. mod sikkerhed i værdipapirer (2023: 9.877 t.kr.).
Noter
Årsrapporten er aflagt efter reglerne i Lov om finansiel virksomhed og Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. (Regnskabsbekendtgørelsen). Herudover aflægges årsrapporten i overensstemmelse med yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede finansielle selskaber.
Årsregnskabet præsenteres i tusinde danske kroner.
Anvendt regnskabspraksis er uændret i forhold til årsrapporten for 2023.
Investeringsforvaltningsselskabet Invest Administraton A/S er et 100 % ejet datterselskab af Lån & Spar.
I forhold til Lån & Spars regnskab anses Invest Administraton A/S for at være uvæsentlig og holdes derfor ude af konsolideringen. Da Lån & Spar ikke har andre daterselskaber, er der ikke udarbejdet koncernregnskab.
Aktiver indregnes i balancen, når det som følge af en tidligere begivenhed er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde banken, at aktivernes værdi kan måles pålideligt, samt at aktiverne er under bankens kontrol. Forpligtelser indregnes i balancen, når banken som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå banken, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige risici og tab, der fremkommer, inden årsregnskabet aflægges, og som afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes, mens omkostninger indregnes med de beløb, der vedrører regnskabsåret.
Lån & Spar har opdelt sine aktiviteter i de geografiske markeder Danmark og Sverige.
Årsregnskabet præsenteres i danske kroner, som er bankens funktionelle valuta. Transaktioner i anden valuta end danske kroner omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs. Monetære poster i fremmed valuta, som
Note Note
ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens kurs. Valutakursreguleringer, der opstår ved afregning eller ved omregning til balancedagens kurs, indregnes i resultatopgørelsen under kursreguleringer. Ikke-monetære aktiver og forpligtelser i fremmed valuta, der ikke omvurderes til dagsværdi, omregnes på transaktionstidspunktet til transaktionsdagens kurs. For udenlandske enheder, hvor den funktionelle valuta afviger fra regnskabsvalutaen, omregnes resultatopgørelsens poster til transaktionsdagens kurs og for poster i balancen til balancedagens kurs. De valutakursforskelle, der opstår ved denne omregning, indregnes under valutaomregningsreserve i anden totalindkomst.
Ved sikring af valutaomregningsrisikoen af nettoinvesteringer i udenlandske enheder anvendes reglerne om regnskabsmæssig sikring. Andelen af værdireguleringer af sikringsinstrumenter, som vedrører sikringen, indregnes under valutaomregningsreserve i anden totalindkomst, i det omfang de effektivt sikrer mod valutakursændringer i de udenlandske virksomheder.
Den ineffektive del indregnes i resultatopgørelsen. Ved afhændelse af den udenlandske enhed overføres de akkumulerede værdiændringer til resultatopgørelsen, herunder også valutakursforskelle indregnet under valutaomregningsreserven i forbindelse med omregning af nettoinvesteringen i den udenlandske enhed.
Opgørelse af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser er forbundet med estimater og skøn. De fremtidige resultater vil derfor blive påvirket, i det omfang de faktiske forhold viser sig at afvige fra tidligere estimater og skøn. Estimater og skøn er baseret på forudsætninger, som ledelsen anser som forsvarlige. Principperne for udøvelse af regnskabsmæssige skøn, der er væsentlige for regnskabsaflæggelsen, er uændrede i forhold til tidligere år. De væsentligste regnskabsmæssige skøn knytter sig til nedskrivning på udlån og er beskrevet nedenfor.
For alle finansielle aktiver, som måles til amortiseret kostpris eller dagsværdi gennem anden totalindkomst, foretages nedskrivninger baseret på det forventede kreditab. For kreditforringede udlån foretages en manuel og individuel beregning af det forventede kredittab, mens det forventede kredittab for øvrige udlån er baseret på statistiske modeller. Ved den individuelle beregning er det særligt fastlæggelsen af det mest sandsynlige forløb af fremtidige betalinger, der er forbundet med usikkerhed, idet der skønnes over debitors fremtidige betalingsevne og -vilje samt
værdien ved og tidshorisonten for realisation af sikkerheder. Den modelbaserede beregning bygger på antagelser om det enkelte aktivs betalingsstrømme og parameterestimaterne for sandsynligheden for misligholdelse (PD), tabets størrelse givet misligholdelse (LGD) og konverteringsfaktor (CF). Beregningen justeres, så den afspejler fremtidige økonomiske forhold. Der er en særlig usikkerhed forbundet med estimeringen af parameterestimaterne, idet disse bygger på historiske tabserfaringer. Herudover er særligt justeringen for fremtidige økonomiske forhold forbundet med ledelsesmæssige skøn.
Om nødvendigt justeres den modelbaserede beregning af det forventede kredittab. Justeringer vil typisk være begrundet i omskiftelige eksterne forhold, som vurderes ikke at være afspejlet i den modelbaserede beregning, men kan også skyldes fejl og mangler i modeller og data. Justeringer af denne type er baseret på ledelsesmæssige skøn.
I 2022 medførte eskaleringen af krigen i Ukraine og globale forsyningsproblemer en væsentlig forværring af samfundsøkonomien med store stigninger i renteniveauet og meget høj inflation grundet prisstigninger på især energi og fødevarer. Privatkunderne blev ramt af øgede faste udgifter som følge af stigningen i renteniveauet og prisen på energi. Herudover betød stigende priser på fødevarer og forbrugsgoder, at det kunderne havde til rådighed, efter de faste udgifter var betalt, rakte til mindre.
Den økonomiske udvikling medførte herudover prisfald på boligmarkedet. For kunder, som var nødt til at sælge deres bolig, kunne restgælden derfor risikere at overstige boligens værdi. Tilsvarende risiko blev vurderet at være gældende for bankens erhvervskunder. Det var derfor ledelsens vurdering, at sandsynligheden for tab samt tabets størrelse givet misligholdelse var større, end bankens modeller tilsagde. For at imødegå dette fastsatte ledelsen skønsmæssigt et tillæg til nedskrivningerne på udlån. Med fortsat store geopolitiske udfordringer og yderligere stigning i renteniveauet blev tillægget øget i 2023. De geopolitiske udfordringer blev ikke mindre i 2024, men inflationen kom under kontrol og centralbankerne begyndte at sænke renterne igen. De danske privat- og erhvervskunder havde formået at tilpasse sig den økonomiske udvikling, og der var ikke tegn på forværring af kreditkvaliteten for disse kunder. Tillægget til nedskrivningerne for den økonomiske udvikling, som vedrører danske privat- og erhvervskunder, blev derfor tilbageført i 2024. For bankens svenske privatkunder var der sket en stigning i andelen af kunder, der misligholdte deres forpligtelser. Udsigterne for svensk økonomi vurderes positive, men afsmitningen på kundernes økonomi forventes at tage tid. Tillægget til nedskrivningerne for den økonomiske udvikling for disse kunder er derfor opretholdt og reguleret ud fra forventningen til den svenske økonomi. Udover ovennævnte tillæg har ledelsen fastsat til et mindre
tillæg til nedskrivningerne, der imødegår fejl og mangler i de anvendte modeller og data. De ledelsesmæssige tillæg til nedskrivningerne udgjorde samlet 32.000 t.kr. pr. 31. december 2024 mod 56.000 t.kr. ved året start.
For oplysninger om nedskrivninger på udlån henvises til note 2, Risikostyring. De øvrige væsentligste regnskabsmæssige skøn knytter sig til nedenstående poster.
Fastsættelse af dagsværdien for unoterede aktier er baseret på værdiansættelsesmetoder, som ikke bygger på observerbare markedsdata, og dagsværdien er som følge heraf forbundet med usikkerhed. For oplysninger om dagsværdireguleringer af unoterede aktier henvises til note 44, Dagsværdi af finansielle instrumenter.
Dagsværdien for domicilejendomme opgøres med assistance fra eksterne eksperter på grundlag af afkastmetoden; en metode der bygger på skøn over den forventede nettolejeindtægt og forrentningsprocent for den enkelte domicilejendom. Oplysninger om forudsætninger ved omvurdering af domicilejendomme fremgår af note 24, Domicilejendomme.
Værdien af goodwill er baseret på et skøn over det fremtidige frie cash flow fra den pengestrømsfrembringende enhed, som goodwill er allokeret til. Oplysninger om forudsætninger ved nedskrivningstest af goodwill fremgår af note 23, Immaterielle aktiver.
Renteindtægter og renteudgifter omfatter rentebetalinger samt gebyrer og provisioner m.v. i forbindelse med aftaler om lån. Renteindtægter og renteudgifter periodiseres over lånets løbetid. Renteindtægter på udlån, som er kreditforringet, indtægtsføres alene med et beløb svarende til den effektive rente af det nedskrevne udlån. Negative renteindtægter og positve renteudgifter præsenteres som særskilte poster i resultatopgørelsen.
Udbytter fra investeringer indregnes, når der er erhvervet endelig ret til udbyttet. Dette vil typisk sige på tidspunktet for generalforsamlingens godkendelse af udlodningen fra det pågældende selskab. Dette gælder dog ikke for kapitalandele i tilknyttede virksomheder, som måles efter indre værdis metode, idet der henvises til praksisbeskrivelsen for disse kapitalandele.
Afkast af bankens handelsbeholdning indregnes under henholdsvis renter, udbytte af kapitalandele og kursreguleringer.
Gebyrer og provisioner for løbende ydelser periodiseres over løbetiden. Provisioner for løbende ydelser vedrørende formidling af realkreditlån for Totalkredit indregnes efter modregningsmodellen. Modregningsmodellen giver Totalkredit adgang til at modregne konstaterede tab i realkreditlånets løbetid i de fremtidige løbende provisionsindtægter. Modregning indregnes på tidspunktet for den tabsgivende begivenhed, og årets eventuelle overskydende tab modregnes i fremtidige provisionsindtægter. Øvrige gebyrer og provisioner indregnes, når serviceydelsen er udført.
Andre driftsindtægter omfatter regnskabsposter af sekundær karakter i forhold til bankens hovedaktvitet, herunder indtægter fra udlejning af medarbejdere og udlejning af lokaler.
Udgifter til personale omfatter løn og gager, pensioner, lønsumsafgift samt andre sociale udgifter til bankens personale. Udgifter til administration omfatter udgifter til it, markedsføring, kontorholdsomkostninger og øvrige udgifter forbundet med drift af banken.
Andre driftsudgifter omfatter regnskabsposter af sekundær karakter i forhold til bankens hovedaktivitet, herunder udgifter til Garantiformuen og Afviklingsformuen.
Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder omfatter den forholdsmæssige andel af de enkelte virksomheders resultat efter skat.
Note Note
Lån & Spar er administrationsselskab i en international sambeskatning med tilknyttede virksomheder og faste driftssteder. Den aktuelle selskabsskat fordeles mellem de sambeskattede selskaber i forhold til disses skattepligtige indkomster med refusion vedrørende skattemæssige underskud. Årets skat, som består af årets aktuelle skat og ændring af udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, anden totalindkomst med den del, der kan henføres til posteringer, som er ført på anden totalindkomst, fx skat på opskrivning af domicilejendomme, og direkte i egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer, som er ført direkte på egenkapitalen.
Finansielle aktiver og forpligtelser indregnes på afregningstidspunktet. Indtil afregningstidspunktet indregnes ændringen i værdien af finansielle aktiver og forpligtelser. Ved første indregning måles finansielle aktiver og finansielle forpligtelser til dagsværdi med tillæg af de transaktionsomkostninger, som er direkte forbundet med erhvervelsen eller udstedelsen af det finansielle instrument og fradrag for de modtagne gebyrer og provisioner, der indgår som en integreret del af den effektive rente.
Efter første indregning måles finansielle aktiver til enten:
Finansielle aktiver måles til amortseret kostpris, når den forretningsmæssige målsætning med aktivet er at indkassere de kontraktlige betalinger fra aktivet, og de kontraktlige betalinger udelukkende består af renter og afdrag.
Finansielle aktiver måles til dagsværdi gennem anden totalindkomst, når den forretningsmæssige målsætning med aktivet kan opfyldes ved at indkassere de kontraktlige betalinger fra aktivet eller ved at sælge aktivet, og de kontraktlige betalinger udelukkende består af renter og afdrag.
Finansielle aktiver, som ikke opfylder kriterierne for måling til amortiseret kostpris eller dagsværdi gennem anden totalindkomst, måles til dagsværdi gennem resultatopgørelsen.
Efter første indregning måles finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris, med undtagelse af finansielle forpligtelser i handelsbeholdningen, som måles til dagsværdi gennem resultatopgørelsen.
Ophør af indregning sker på afregningstidspunktet, når retten til at modtage/afgive pengestrømme fra det finansielle aktiv eller den finansielle forpligtelse er udløbet, eller hvis det er overdraget, og banken i al væsentlighed har overført alle risici og afkast tilknyttet ejendomsretten.
For alle finansielle aktiver, som måles til amortiseret kostpris eller dagsværdi gennem anden totalindkomst, foretages nedskrivninger baseret på det forventede tab. Aktiver, der er omfattet af beregningen af det forventede kredittab, inddeles i tre stadier. Stadie 1 omfatter aktiver, hvor der ikke har været en betydelig stigning i kreditrisikoen i forhold til tidspunktet for første indregning. Stadie 2 omfatter modsat de aktiver, hvor der har været en sådan stigning i kreditrisikoen, mens stadie 3 omfatter de kreditforringede (misligholdte) aktiver. For aktiver i stadie 1 regnes det forventede kredittab med udgangspunkt i en 12 måneders tabssandsynlighed, mens det forventede kredittab for aktiver i stadie 2 og 3 regnes med udgangspunkt i aktivets forventede levetid. For aktiver i stadie 1 og 2 anvendes en modelbaseret beregning af det forventede kredittab. For aktiver i stadie 3 foretages en manuel og individuel beregning af det forventede kredittab. Modelberegningen tager udgangspunkt i aktivernes betalingsstrømme og følgende modelberegnede parameterestimater:
Det forventede kredittab beregnes som eksponeringens størrelse givet misligholdelse (EAD) gange sandsynligheden for misligholdelse gange tabets størrelse givet misligholdelse.
Note Note
For privatkunder er parameterestimaterne baseret på bankens egne modeller, mens parameterestimaterne for aktiver med andre modparter er baseret på modeller udviklet i samarbejdet med bankens datacenter, SDC. Parameterestimaterne bygger på historiske data, som justeres, så de afspejler fremtidige økonomiske forhold. Til at understøtte dette anvendes en makroøkonomisk regressionsmodel, som er udviklet og drives af foreningen Lokale Pengeinstitutter. Modellen er opbygget omkring fastlæggelsen af historiske sammenhænge mellem nedskrivninger inden for en række sektorer og brancher og en række forklarende makroøkonomiske variabler. Disse sammenhænge tilføres herefter estimater for de makroøkonomiske variabler, baseret på prognoser fra konsistente kilder som Det Økonomiske Råd, Nationalbanken m.fl., hvor prognoserne i almindelighed rækker to år frem i tid og omfatter variabler som stigning i offentligt forbrug, stigning i BNP, rente etc.
Kriterierne, der fastlægger, hvornår der er sket en betydelig stigning i kreditrisikoen, og aktivet derfor skifter fra stadie 1 til stadie 2, har stor betydning for størrelsen af det forventede kredittab. For aktiver med en PD₁₂ ved første indregning på under 1 % anses en fordobling eller mere af PDLIV og en stigning i PD₁₂ på 0,5 procentpoint eller mere for en betydelig stigning i kreditrisikoen. For aktiver med en PD₁₂ ved første indregning lig med eller over 1 % skal der ligeledes være sket en fordobling eller mere af PDLIV eller en stigning i PD₁₂ på 2 procentpoint eller mere.
Herudover vurderes kreditrisikoen at være steget betydeligt, hvis låntager har været i restance i mere end 30 dage, uden at særlige forhold gør, at man kan se bort herfra.
Et aktiv anses for kreditforringet, hvis banken anser det for usandsynligt, at kunden indfrier sin forpligtelse over for banken, eller kunden har været i restance eller overtræk i mindst 90 dage. Identficeringen af kreditforringede aktiver er baseret på følgende indikatorer:
Hensættelse til tab på garantier og uudnyttede kreditter
For garantier og uudnyttede kreditter foretages hensættelse til tab baseret på det forventede tab opgjort som for finansielle aktiver. Garantier og uudnytede kreditter måles dog ikke lavere end den provision/præmie, som banken har modtaget for at påtage sig forpligtelsen, hvor provisionen/præmien periodiseres over løbetiden. Hensættelse til tab på garantier indregnes som en særskilt post i balancen, mens hensættelse til tab på uudnyttede kreditter indregnes under posten andre hensatte forpligtelser.
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker omfatter tilgodehavender hos andre kreditinstitutter samt tidsindskud i centralbanker, og måles ved første indregning til dagsværdi med tillæg af transaktionsomkostninger og fradrag af modtagne gebyrer og stiftelsesprovisioner. Efterfølgende måles tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker til amortiseret kostpris fratrukket forventede kredittab.
Udlån omfatter tilgodehavender hos privatpersoner og virksomheder, som ikke er kreditinstitutter. Ved første indregning måles udlån til dagsværdi med fradrag for lånegebyrer og provisioner. Efterfølgende måles udlån til amortiseret kostpris fratrukket forventede kredittab.
Ved første indregning måles obligationer og aktier i handelsbeholdningen til dagsværdi, som er kostprisen fratrukket transaktionsomkostninger. Obligationer og aktier i handelsbeholdningen måles efterfølgende til dagsværdi. Aktier, som ikke indgår i handelsbeholdningen, måles ligeledes til dagsværdi. Dagsværdien for børsnoterede obligationer og aktier, der handles på aktive markeder, fastsættes ud fra lukkekursen på balancedagen. Aktier, som ikke indgår i handelsbeholdningen, omfatter hovedsageligt aktier i forskellige sektorselskaber, hvor det ved aftale er fastsat, til hvilken kurs aktierne kan handles mellem aktionærerne. For disse aktier fastsættes dagsværdien ud fra den aftalte kurs. For øvrige unoterede aktier fastsættes dagsværdien ud fra tilgængelige oplysninger om handler eller ved anvendelse af kapitalværdiberegninger.
Note Note
Kapitalandele i tilknyttede virksomheder indregnes og måles efter den indre værdis metode. Andele af virksomhedernes resultat efter skat indregnes i resultatopgørelsen under resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder. Andele af tilknyttede virksomheders egenkapitalbevægelser indregnes direkte på egenkapitalen.
Afledte finansielle instrumenter omfatter terminsforretninger, som ved første indregning måles til dagsværdi, som er kostprisen fratrukket transaktionsomkostninger. Efterfølgende måles afledte finansielle instrumenter til dagsværdi. Dagsværdien opgøres efter almindelig anerkendte metoder, der bygger på markedsbaserede parametre. Ændringen i dagsværdien indregnes i resultatopgørelsen under kursreguleringer. Instrumenter med positv dagsværdi indregnes under andre aktiver, mens instrumenter med negativ dagsværdi indregnes under andre passiver.
Immaterielle aktiver omfatter goodwill, kunderelationer, afståelsesrettigheder og egenudviklet software. Immaterielle aktiver måles ved første indregning til kostpris, som er omkostninger, der direkte kan henføres til de immaterielle aktiver. Efterfølgende måles immaterielle aktiver som udgangspunkt til kostprisen med fradrag af afskrivninger over aktivets økonomiske levetid. Hvis genindvindingsværdien af de immaterielle aktiver er mindre end den regnskabsmæssige værdi, nedskrives aktivet over resultatopgørelsen. Den skønnede økonomiske levetid for de enkelte immaterielle aktiver er anført nedenfor.
Goodwill fremkommer ved virksomhedsovertagelser og består af forskelsværdien mellem kostprisen og dagsværdien af overtagne nettoaktiver på overtagelsestidspunktet. Goodwill testes for værdiforringelse, hvis der er objektive indikationer på værdiforringelsen, dog mindst en gang årligt, og nedskrives til genindvindingsværdien over resultatopgørelsen, hvis den regnskabsmæssige værdi af den pengestrømsfrembringende enheds nettoaktiver overstiger genindvindingsværdien. Der afskrives ikke på goodwill.
Kunderelationer erhvervet ved virksomhedsovertagelse afskrives lineært over den forventede økonomiske brugstid, der ikke overstiger 10 år. Den økonomiske brugstid afhænger af kundeloyaliteten og revurderes årligt.
Afståelsesrettigheder afskrives lineært over den forventede brugstid, der sædvanligvis udgør 5 år.
Egenudviklet software indregnes på baggrund af afholdte udviklingsomkostninger og afskrives lineært over den forventede brugstid, der sædvanligvis udgør 3-6 år.
Domicilejendomme er ejendomme, hvorfra der drives bankvirksomhed, eller som på anden måde indgår i den primære drift.
Domicilejendomme, der ejes af banken, måles ved første indregning til kostpris inklusive handelsomkostninger. Efterfølgende måles ejede domicilejendomme til omvurderet værdi, som er dagsværdien på omvurderingstidspunktet med fradrag af efterfølgende afskrivninger og tab ved værdiforringelse. Afskrivninger foretages lineært over den forventede brugstid, der sædvanligvis udgør 50 år. Afskrivningsgrundlaget er omvurderet værdi med fradrag af forventet restværdi efter afsluttet brugstid. Der afskrives ikke på grunde. Fald i den omvurderede værdi indregnes i resultatopgørelsen, medmindre faldet modsvarer en værdistigning, der tidligere er indregnet direkte på egenkapitalen. Stigninger indregnes i bankens totalindkomst og bindes under egenkapitalen i posten opskrivningshenlæggelser.
Opskrivninger, der modsvarer en tidligere foretagen nedskrivning på samme ejendom, indregnes i resultatopgørelsen. Domicilejendomme, der leases af banken, måles ved første indregning til nutidsværdien af leasingforpligtelsen inklusive omkostninger. Efterfølgende måles leasede domicilejendomme til kostpris med fradrag af afskrivninger over den økonomiske levetid, der sædvanligvis udgør 3-10 år.
Ved første indregning måles øvrige materielle aktiver, som ejes af banken, til kostpris inklusive omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen samt eventuelle omkostninger til klargøring af aktivet indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Efterfølgende måles ejede øvrige materielle aktiver til kostpris med fradrag af afskrivninger over den økonomiske levetid, der sædvanligvis udgør 3-10 år. Øvrige materielle aktiver, der leases af banken, måles ved første indregning til nutidsværdien af leasingforpligtelsen inklusive omkostninger. Efterfølgende måles leasede øvrige materielle aktiver som øvrige materielle aktiver, der ejes af banken.
Note Note
Andre aktiver omfatter aktiver, der ikke indplaceres under de øvrige aktivposter. Andre aktiver omfatter positiv markedsværdi af spotforretninger og afledte finansielle instrumenter, som ved første indregning og efterfølgende måles til dagsværdi. Andre aktiver omfatter også tilgodehavende rente og andre aktiver, som forfalder til betaling efter regnskabsårets afslutning. Disse poster måles ved første indregning til kostpris og efterfølgende til amortiseret kostpris.
Periodeafgrænsningsposter omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til amortiseret kostpris.
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker indregnes til dagsværdi svarende til modtaget vederlag med fradrag af afholdte direkte henførbare transaktionsomkostninger. Efterfølgende måling sker til amortiseret kostpris.
Indlån omfatter gæld til privatpersoner og virksomheder, som ikke er kreditinstitutter, fx almindelige indlån, tidsindskud og særlige indlånsformer. Ved første indregning måles indlån til dagsværdi og efterfølgende til amortiseret kostpris.
Udstedte obligationer måles ved første indregning til dagsværdi og efterfølgende til amortiseret kostpris. Der foretages modregning af beholdninger af egne udstedte obligationer.
Aktuelle skatteaktiver og aktuelle skatteforpligtelser indregnes i balancen opgjort som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst reguleret for betalt acontoskat. Udskudt skat indregnes af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssige og skattemæssige værdier af aktiver og forpligtelser. Udskudt skat opgøres på grundlag af gældende skattelovgivning og satser, og afspejler den måde, hvorpå banken på balancedagen forventer at genindvinde eller afvikle den regnskabsmæssige værdi af sine aktiver og forpligtelser. Udskudte skatteaktiver indregnes i balancen med den værdi, hvortil aktivet forventes at kunne realiseres. Ændring i udskudt skat som følge af ændringer i skattesatsen indregnes i resultatopgørelsen.
Andre passiver omfatter passiver, der ikke indplaceres under de øvrige passivposter. Andre passiver omfatter negativ markedsværdi af spotforretninger og afledte finansielle instrumenter, som ved første indregning og efterfølgende måles til dagsværdi. Andre passiver omfatter også skyldige renter og andre forpligtelser, som forfalder til betaling efter regnskabsårets afslutning. Disse poster måles ved første indregning til kostpris og efterfølgende til amortiseret kostpris.
Periodeafgrænsningsposter omfatter indtægter, der vedrører efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til amortiseret kostpris.
Hensatte forpligtelser omfatter pensionsforpligtelser, udskudt skat, hensættelse til tab på garantier samt andre hensatte forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling, hvor det er sandsynligt, at forpligtelsen vil medføre træk på bankens økonomiske ressourcer, og forpligtelsen kan måles pålideligt. Forpligtelsen måles som det bedste skøn over de omkostninger, der er nødvendige for på balancedagen at afvikle forpligtelserne. For ydelsesbaserede pensionsordninger indregnes kapitalværdien af de fremtidige ydelser som en hensat forpligtelse. Der foretages årligt en aktuarmæssig opgørelse af kapitalværdien. Årets regulering af kapitalværdien indregnes i resultatopgørelsen, med undtagelse af aktuarmæssige gevinster og tab, der indregnes i anden totalindkomst. Hensættelse til tab på garantier og uudnytede kreditter er beskrevet i afsnittet Generelt for finansielle aktiver og forpligtelser.
Efterstillede kapitalindskud er gældsforpligtelser i form af supplerende kapital, som i tilfælde af bankens likvidation eller konkurs først fyldestgøres efter de almindelige kreditorkrav. Efterstillede kapitalindskud måles ved første indregning til dagsværdi og efterfølgende til amortiseret kostpris.
Aktier klassificeres som egenkapital, når der ikke er nogen forpligtelse til at overføre kontanter eller andre aktiver. Aktiekapital omfatter den nominelle aktiekapital, mens en eventuel overkurs medregnes under overført resultat.
Forslag til udbytte for regnskabsåret indregnes under egenkapitalen på balancedagen og som en gældsforpligtelse på tidspunktet for vedtagelse på generalforsamlingen.
Køb og salg af egne aktier samt udbytte fra disse indregnes direkte på egenkapitalen under overført overskud.
Valutaomregningsreserven omfatter forskelsbeløb opstået ved omregning af resultat og nettoinvesteringen i udenlandske enheder fra enhedens funktionelle valuta til danske kroner. Herudover indgår valutakursreguleringer af finansielle kontrakter, som indgår i den regnskabsmæssige sikring af nettoinvesteringer i udenlandske enheder.
Lovpligtige reserver omfatter værdireguleringer af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder efter indre værdis metode. Reserven reduceres med udbytteudlodninger til moderselskabet, andre egenkapitalbevægelser i tilknyttede og associerede virksomheder samt ved hel eller delvis realisation af kapitalandelene.
Pengestrømsopgørelsen præsenteres efter den indirekte metode og viser pengestrømme for året fordelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet samt likvider ved årets begyndelse og slutning. Pengestrømme fra driftsaktiviteter opgøres som driftsresultatet, reguleret for ikke-kontante driftsposter og ændring i driftskapital.
Pengestrømme fra investeringsaktiviteter omfatter køb og salg af immaterielle og materielle aktiver.
Pengestrømme fra finansieringsaktiviteter omfatter ændringer i aktiekapital og efterstillede kapitalindskud samt udbetaling af udbytte.
Likvider omfatter kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker, tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker samt obligationsbeholdninger med løbetid på under 3 måneder fra tidspunktet for anskaffelsen.
2 Risikostyring
2.1 Risikotyper, målsætning og strategi samt organisering af risikostyring
Banken er eksponeret over for forskellige risikotyper. De væsentligste risikotyper er:
Lån & Spar har en målsætning om at identificere alle de væsentlige risici, som banken er eksponeret over for med henblik på optimering af indtjening i forhold til risiko.
Bankens bestyrelse har det overordnede ansvar for afgrænsning og styring af bankens risici. Det er bestyrelsen, som fastlægger målsætning og strategi for risikostyring, samt tager stilling til de overordnede begrænsninger og retningslinjer for de risikotyper, som banken påtager sig. Bestyrelsen følger løbende op på, at banken drives på betryggende vis og i overensstemmelse med den fastlagte risikoprofil, de fastlagte risikopolitikker og retningslinjer. Bestyrelsen modtager løbende rapportering, der er relevant i forhold til bestyrelsens ansvar.
Bestyrelsens revisionsudvalg er lovpligtigt og har blandt sine opgaver at overvåge og vurdere effektiviteten af bankens interne kontrol- og risikostyringssystemer. Dette sker blandt andet ved skriftlig og mundtlig rapportering til udvalget samt ved udvalgets behandling af revisionsrapporter på området.
Nomineringsudvalget er lovpligtigt og har til formål at sikre den rette sammensætning og størrelse af direktion og bestyrelse. Mindst én gang årligt skal nomineringsudvalget blandt andet vurdere, om bestyrelsen har den fornødne kombination af viden, faglig kompetence, mangfoldighed og erfaring samt om det enkelte bestyrelsesmedlem lever op til lovgivningens krav.
Aflønningsudvalget er lovpligtigt og er ansvarlig for bankens vederlagspolitik og skal forestå det forberedende arbejde for bestyrelsens beslutninger vedrørende aflønning, herunder lønpolitik og andre beslutninger, som kan have indflydelse på bankens risikostyring.
Bestyrelsens risikoudvalg er lovpligtigt og består af hele bestyrelsen. Udvalget har til opgave at rådgive bestyrelsen om bankens overordnede nuværende og fremtidige risikoprofil og strategi og at bistå bestyrelsen med at påse, at bestyrelsens risikostrategi implementeres korrekt i organisationen. Risikoudvalget vurderer om de finansielle produkter og tjenesteydelser, som banken handler med, er i overensstemmelse med bankens forretningsmodel og risikoprofil, herunder om der er en sammenhæng mellem indtjening og risiko. Risikoudvalget vurderer desuden bankens aflønningsstruktur i forhold til, om denne tager højde for bankens risici, kapital og likviditet.
Direktionen har ansvar for den daglige ledelse, herunder at banken drives i overensstemmelse med de af bestyrelsen fastlagte politikker og retningslinjer. Direktionen har det daglige ledelsesmæssige ansvar for, at banken kun påtager sig risici, som banken forstår og kan gennemskue konsekvensen af. Direktionen har ansvar for risikorapporteringen til bestyrelsen. Direktionen modtager løbende rapportering om udviklingen i bankens risici samt overholdelsen af bankens politikker og retningslinjer.
Kreditudvalget er et internt udvalg, organisatorisk placeret under direktionen, bestående af direktion samt ledende medarbejdere fra relevante afdelinger. Kreditudvalgets væsentligste rolle er at fastlægge den detaljerede kreditrisikopolitik ud fra de politikker, som bestyrelsen har besluttet. Kreditudvalget følger løbende op på udviklingen i bankens risici og varetager risikorapporteringen til bestyrelsen. Kreditudvalget har desuden ansvar for bankens risikomodeller, herunder overvågning af modellernes performance samt godkendelse af eventuelle justeringer i modellerne. Kreditudvalget modtager løbende den rapportering, der er relevant i relation til Kreditudvalgets overvågning af bankens modeller samt udviklingen i bankens risici.
Likviditetsudvalget er et internt udvalg, organisatorisk placeret under direktionen, bestående af direktion samt medarbejdere fra relevante afdelinger. Likviditetsudvalget har ansvar for den løbende opfølgning på bankens likviditetssituation samt iværksættelse af nødvendige tiltag i overensstemmelse med beredskabsplanen for likviditet.
Kapitaludvalget er et internt udvalg, som organisatorisk er placeret under direktionen, bestående af direktion samt medarbejdere fra relevante afdelinger. Kapitaludvalget har ansvar for at overvåge bankens kapitalforhold og foretage de nødvendige tiltag i forhold til at sikre, at bankens kapital er i overensstemmelse med bankens målsætning.
Udvalget for operationel risiko er et internt udvalg, som organisatorisk er placeret under direktionen, bestående af medarbejdere fra relevante afdelinger. Udvalget har ansvaret for at overvåge bankens operationelle risici samt at implementere politikker og retningslinjer for operationel risiko.
Risikostyring er en central enhed under den risikoansvarlige, som er ansvarlig for bankens overvågning af kredit-, markeds-, likviditets-, og operationel risiko, herunder overvågning af de af bestyrelsen fastlagte politikker og retningslinjer samt overholdelse af direktionens videredelegerede beføjelser. Risikostyring refererer til direktionen. Valideringsenheden er en enhed under Risikostyring, der har ansvar for at analysere modelrisikoen i bankens avancerede modeller for kreditrisiko.
Compliance har til opgave at overvåge risikoen for, at banken bliver pålagt sanktioner, lider tab af omdømme, eller at banken eller bankens kunder lider væsentlige økonomiske tab som følge af manglende overholdelse af finansiel lovgivning samt bankens interne retningslinjer. Compliance refererer til direktionen.
Intern revision refererer til bestyrelsen og udfører kontrol af bankens risikostyringsprocesser, herunder om bankens procedurer lever op til loven, og om de anvendes korrekt. Intern revision rapporterer resultaterne af kontrollerne til bestyrelse og direktion.
It-sikkerhedsudvalget er et internt udvalg placeret under it-direktøren, bestående af medarbejdere fra relevante afdelinger. Udvalget skal sikre løbende overvågning af it-risiko og sikkerhed.
Bestyrelsen fastlægger de overordnede rammer og retningslinjer for kreditrisici, der styres ved hjælp af kreditpolitikken, forretningsgange, bevillingsinstrukser m.v. Bestyrelsen forelægges løbende bankens største engagementer til bevilling eller orientering. Bankens system, til klassifikation af kunder, er indarbejdet i bevillingsstrukturen, hvilket bidrager til øget styring af bankens risici.
Ansvaret for, at politikker og forretningsgange i forbindelse med kreditvurderingen overholdes, er placeret i Kreditafdelingen. Overvågning og kontrol af kreditvurderingsprocessen varetages af Risikostyring, hvilket blandt andet inkluderer bankens ratingsystem samt anvendelsen af dette. Risikostyring har ligeledes til opgave at følge udviklingen i kreditrisici, herunder vurdere tab og nedskrivninger.
Bestyrelsen informeres hvert kvartal om bankens kreditrisiko. Rapportering til Kreditudvalget foretages også kvartalsvist, men i en mere detaljeret form end den, der forelægges bestyrelsen.
Styringen af kreditrisikoen tager udgangspunkt i en opdeling af eksponeringen efter følgende modpartssegmenter:
Kreditvurdering af kunden bygger på en vurdering af kundens indkomst- og formueforhold, forventet fremtidig tilbagebetalingsevne og økonomisk adfærd.
Banken har i mange år anvendt et egenudviklet ratingsystem til kreditvurdering af privatkunder. Kunderne indplaceres ved bevilling i en af bankens 10 risikoklasser efter sandsynligheden for misligholdelse (PD). Risikoklassifikationen er et centralt redskab i bankens kreditstyring og anvendes blandt andet ved kreditvurdering af kunder, overtræksbehandling og i opgørelsen af nedskrivninger og hensættelser. Derudover er de indarbejdet i bevillingsstrukturen, så det alene er Kreditafdelingen, der kan bevilge udlån til kunder med høj risiko.
Ansøgning fra erhvervskunder, herunder også offentlige myndigheder og finansielle virksomheder, behandles af rådgiverne i Erhvervsafdelingen.
Banken anvender avancerede statistiske modeller til måling af kreditrisikoen på privatkunder. Modellerne er baseret på følgende risikoparametre:
Parametrene bygger på historisk information om bankens kunder. Bankens ratingsystem inddeler kunderne i 10 risikoklasser, hvor risikoklasse 1 er de kunder, hvor der er størst sandsynlighed for, at de misligholder deres forpligtelser over for banken, og risikoklasse 10 er de kunder, der har den laveste sandsynlighed. Kunder, der misligholder deres forpligtelser over for banken, placeres i en gruppe for sig.
Der foretages backtest af de statistiske modeller samt de parameterestimater, som modellerne bygger på.
Note Note
Der anvendes på nuværende tidspunkt ikke avancerede statistiske modeller til risikoklassificering af erhvervskunder. For at understøtte kreditstyringen anvender banken Finanstilsynets klassifikationsmodel, som består af 5 risikoklasser, hvor 1 er misligholdte engagementer og 3 er engagementer med meget lav risiko.
For at reducere kreditrisikoen tilstræber banken at opnå mest mulig sikkerhed for kundernes engagementer. Der tages sikkerhed i kundens fysiske aktiver, garantier m.m.
| Maksimal krediteksponering | 2024 | 2023 |
|---|---|---|
| Balanceførte poster: | ||
| Anfordringstilgodehavender hos centralbanker | 15.509.576 | 12.717.735 |
| Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker | 272.571 | 451.336 |
| Udlån | 18.325.841 | 17.369.179 |
| Andre finansielle aktiver | 8.419 | 7.363 |
| Ikke-balanceførte poster: | ||
| Garantier | 5.227.494 | 3.520.439 |
| Uudnyttede kreditter | 8.686.453 | 8.230.911 |
| I alt | 48.030.354 | 42.296.963 |
| Handelsbeholdning: | ||
| Obligationer | 1.347.079 | 1.863.580 |
| Andre finansielle aktiver | 46.451 | 30.298 |
| I alt | 1.393.530 | 1.893.878 |
| Krediteksponering fordelt på aktivklasser: | 2024 | 2023 |
| Detail, Danmark | 24.228.134 | 21.677.555 |
| Detail, Sverige | 4.541.400 | 4.398.892 |
| Erhverv | 3.320.094 | 2.905.471 |
| Institut | 431.150 | 597.310 |
| Stat | 15.509.576 | 12.717.735 |
| I alt | 48.030.354 | 42.296.963 |
| Eksponeringsvægtet sandsynlighed for |
|||
|---|---|---|---|
| Risikoklasse: | misligeholdelse (PD) | 2023 | |
| Misligholdte engagementer | 100,00 % | 61.763 | 66.464 |
| 1 | 38,58 % | 123.393 | 163.168 |
| 2 | 14,34 % | 74.028 | 105.468 |
| 3 | 8,14 % | 170.720 | 217.882 |
| 4 | 4,17 % | 726.140 | 829.314 |
| 5 | 1,84 % | 1.955.072 | 2.101.493 |
| 6 | 0,87 % | 1.917.770 | 2.057.991 |
| 7 | 0,52 % | 3.520.250 | 3.111.395 |
| 8 | 0,37 % | 4.463.380 | 4.228.218 |
| 9 | 0,22 % | 8.844.491 | 8.074.144 |
| 10 | 0,14 % | 2.371.127 | 722.018 |
| I alt | 24.228.134 | 21.677.555 |
Misligholdelse er efter kapitaldækningsreglerne til stede, hvis banken anser det for usandsynligt, at kunden indfrier sine forpligtelser over for banken, eller kunden har været i restance eller overtræk i mindst 90 dage. Kunder, der misligholder sine forpligtelser, flyttes automatisk til risikoklassen 'Misligholdte engagementer'. Hvis kunden er en del af en husstand, for eksempel gift med en anden af bankens kunder, er det hele husstanden, der nedgraderes. Hovedparten af bankens udlån er placeret i risikoklasserne 5-10, hvor der er meget lille sandsynlighed for tab, og denne andel er på niveau med 2023. Misligholdte eksponeringer er faldet sammenlignet med 2023.
| Eksponeringsvægtet sandsynlighed for |
|||
|---|---|---|---|
| Risikoklasse: | misligeholdelse (PD) | 2024 | 2023 |
| Misligholdte engagementer | 100,00 % |
25.265 | 46.087 |
| 1 | 21,59 % | 176.788 | 126.220 |
| 2 | 3,51 % |
445.706 | 278.539 |
| 3 | 1,66 % |
765.001 | 547.524 |
| 4 | 0,92 % |
2.160.819 | 1.837.472 |
| 5 | 0,50 % | 967.821 | 1.525.059 |
| 6 | - | 0 | 37.991 |
| 7 | - | 0 | 0 |
| 8 | - | 0 | 0 |
| 9 | - | 0 | 0 |
| 10 | - | 0 | 0 |
| I alt | 4.541.400 | 4.398.892 |
Arbejde med kreditprocesser og data har ført til ændring af PD-modellen for detailkunder i Sverige, hvilket har ændret inddelingen af eksponeringerne i risikoklasser. Sammenligningstal er tilpasset efter den opdaterede model.
Lidt over en femtedel af detaileksponeringen i Sverige er placeret i risikoklasserne 5-10. Der er i 2024 sket en migration i eksponeringerne mod lavere risikoklasser. Misligholdte eksponeringer udgør en lille andel af eksponeringen, idet disse løbende overdrages til et inkassofirma.
| Risikoklasse: | 2024 | 2023 |
|---|---|---|
| 1 (Misligholdte engagementer) | 5.682 | 8.054 |
| 2c | 17.461 | 23.728 |
| 2b | 1.534.028 | 1.283.637 |
| 2a | 1.587.923 | 1.415.022 |
| 3 | 175.000 | 175.030 |
| I alt | 3.320.094 | 2.905.471 |
Hovedparten af erhvervseksponeringen er placeret i risikoklasserne 2a/3, hvor risikoen for tab er meget lille.
| Krediteksponering fordelt på branche: | 2024 | 2023 |
|---|---|---|
| Offentlige myndigheder | 0 | 0 |
| Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri | 947 | 948 |
| Industri- og råstofudvinding | 5.614 | 5.790 |
| Energiforsyning | 800 | 2.327 |
| Bygge og anlæg | 6.057 | 9.076 |
| Handel | 64.602 | 36.735 |
| Transport, hoteller og restauration | 17.185 | 17.305 |
| Information og kommunikation | 89.093 | 70.795 |
| Finansiering og forsikring | 373.129 | 403.685 |
| Fast ejendom | 153.353 | 109.449 |
| Øvrige erhverv | 2.609.314 | 2.249.361 |
| I alt | 3.320.094 | 2.905.471 |
Som led i styringen af kreditrisikoen er der fastsat regler for størrelsen af det samlede engagement med enkeltkunder og indbyrdes forbundne kunder. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter må et engagement efter fradrag for særligt sikre dele og modtagne sikkerheder, garantier m.v. ikke overstige 25 % af kernekapitalen. For engagementer med kreditinstitutter er grænsen dog 100 % af kernekapitalen. Banken indberetter hvert kvartal de største engagementer til myndighederne.
Engagementer opgøres i denne sammenhæng som summen af udlån, andre tilgodehavender, uudnyttede trækningsrettigheder, eventuelle overtræk samt kapitalandele og andre værdipapirer.
Summen af engagementer, der efter fradrag for særligt sikre dele og modtagne sikkerheder, garantier m.v. udgør 10 % eller mere af kernekapitalen, udgør 0,0 % (2023: 0,0 %).
| Modtagne sikkerheder | 2024 | 2023 | ||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Modparter: | Kredit eksponering |
Sikker hedsværdi |
Blanko | Kredit eksponering |
Sikker hedsværdi |
Blanko |
| Detail, Danmark | 24.228.134 | 14.780.865 | 9.447.269 | 21.677.555 | 13.893.178 | 7.784.377 |
| Detail, Sverige | 4.541.400 | 0 | 4.541.400 | 4.398.892 | 0 | 4.398.892 |
| Erhverv | 3.320.094 | 1.204.718 | 2.115.376 | 2.905.471 | 1.052.007 | 1.853.464 |
| Institut | 431.150 | 0 | 431.150 | 597.310 | 0 | 597.310 |
| Stat | 15.509.576 | 0 | 15.509.576 | 12.717.735 | 0 | 12.717.735 |
| I alt | 48.030.354 | 15.985.583 | 32.044.771 | 42.296.963 | 14.945.185 | 27.351.778 |
| 2024 | 2023 | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Sikkerheder for Detail, Danmark fordelt på risikoklasse: |
Kredit eksponering |
Sikker hedsværdi |
Blanko | Kredit eksponering |
Sikker hedsværdi |
Blanko |
| Misligholdte engagementer | 61.763 | 50.218 | 11.545 | 66.464 | 57.399 | 9.065 |
| 1 | 123.393 | 90.484 | 32.909 | 163.168 | 115.942 | 47.226 |
| 2 | 74.028 | 42.095 | 31.933 | 105.468 | 61.695 | 43.773 |
| 3 | 170.720 | 103.946 | 66.774 | 217.882 | 151.121 | 66.761 |
| 4 | 726.140 | 486.277 | 239.863 | 829.314 | 547.331 | 281.983 |
| 5 | 1.955.072 | 1.214.352 | 740.720 | 2.101.493 | 1.253.539 | 847.954 |
| 6 | 1.917.770 | 1.121.444 | 796.326 | 2.057.991 | 986.097 | 1.071.894 |
| 7 | 3.520.250 | 1.880.254 | 1.639.996 | 3.111.395 | 2.050.159 | 1.061.236 |
| 8 | 4.463.380 | 2.676.483 | 1.786.897 | 4.228.218 | 2.952.195 | 1.276.023 |
| 9 | 8.844.491 | 5.581.851 | 3.262.640 | 8.074.144 | 5.371.439 | 2.702.705 |
| 10 | 2.371.127 | 1.533.461 | 837.666 | 722.018 | 346.261 | 375.757 |
| I alt | 24.228.134 | 14.780.865 | 9.447.269 | 21.677.555 | 13.893.178 | 7.784.377 |
| 2024 | 2023 | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Sikkerheder for Erhverv fordelt på risikoklasse: |
Kredit eksponering |
Sikker hedsværdi |
Blanko | Kredit eksponering |
Sikker hedsværdi |
Blanko |
| 1 (Misligholdte | ||||||
| engagementer) | 5.682 | 552 | 5.130 | 8.054 | 1.058 | 6.996 |
| 2c | 17.461 | 3.317 | 14.144 | 23.728 | 5.175 | 18.553 |
| 2b | 1.534.028 | 494.934 | 1.039.094 | 1.283.637 | 418.534 | 865.103 |
| 2a | 1.587.923 | 573.277 | 1.014.646 | 1.415.022 | 495.698 | 919.324 |
| 3 | 175.000 | 132.638 | 42.362 | 175.030 | 131.542 | 43.488 |
| I alt | 3.320.094 | 1.204.718 | 2.115.376 | 2.905.471 | 1.052.007 | 1.853.464 |
Overskydende sikkerheder er ikke medregnet i sikkerhedsværdien. Overskydende sikkerheder opstår, når værdien af sikkerheden overstiger eksponeringen på det, som sikkerheden dækker.
De risikoreducerende elementer i banken består af pant og garantier. Over for detailkunder har banken primært pant i fast ejendom, mens der over for erhvervskunder er pant i finansielle aktiver i form af aktier og obligationer.
| Depot/ | Bil, | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Ejendom | Bankkonto | værdipapir | båd m.v. | Garanti | I alt | |
| 2024 | ||||||
| Detail, Danmark | 13.044.252 | 104 | 5.550 | 586.814 | 1.144.145 | 14.780.865 |
| Detail, Sverige | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Erhverv | 556.327 | 50.736 | 471.407 | 21.637 | 104.611 | 1.204.718 |
| Institut | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Stat | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| I alt | 13.600.579 | 50.840 | 476.957 | 608.451 | 1.248.756 | 15.985.583 |
| 2023 | ||||||
| Detail, Danmark | 11.945.759 | 1.749 | 3.561 | 574.230 | 1.367.879 | 13.893.178 |
| Detail, Sverige | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Erhverv | 441.529 | 44.504 | 444.467 | 17.073 | 104.434 | 1.052.007 |
| Institut | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Stat | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| I alt | 12.387.288 | 46.253 | 448.028 | 591.303 | 1.472.313 | 14.945.185 |
Bankens sikkerheder er primært af typen Ejendom, som omfatter pant i ejerboliger og andelsboligbeviser. Pant i ejerboliger er koncentreret omkring Københavnsområdet og øvrige større byer i Danmark, mens pant i andelsboligbeviser er koncentreret omkring Københavnsområdet. Sikkerhederne er således koncentreret i områder med stor efterspørgsel på boliger, og er derfor generelt let omsættelige. Ved bevillingen af lån værdiansættes sikkerhederne med udgangspunkt i handelspriser, vurderinger fra realkreditinstitutter eller ejendomsmæglere. Ved lav belåning ved seneste bevilling kan offentlige vurderinger anvendes. For andelsboligbeviser foretages endvidere en ekstra vurdering af andelsforeningens
bagvedliggende ejendom. Ved værdiansættelsen foretages et fradrag til dækning af realisationsomkostninger og prisudsving. Kvaliteten af ejendomssikkerhederne vurderes derfor at være høj, og har ikke ændret sig væsentligt i 2024.
Kvaliteten af øvrige typer sikkerheder har ikke ændret sig væsentligt i 2024.
| 2024 | 2023 | |
|---|---|---|
| Detail, Danmark | 36.241 | 43.740 |
| Detail, Sverige | 0 | 0 |
| Erhverv | 412.039 | 379.532 |
| Institut | 0 | 0 |
| Stat | 0 | 0 |
| I alt | 448.280 | 423.272 |
Ved kunders misligholdelse af deres forpligtelser over for banken indledes en rykkerproces. Hvis kunden forsat ikke overholder sin aftale efter tre rykkerbreve, indledes en inkassoproces. Bankens inkassoprocedurer for privatkunder varetages af en ekstern inkassovirksomhed. For erhvervskunder håndteres misligholdelse af forpligtelser i et samarbejde mellem erhvervsrådgiveren og kreditafdelingen. Banken forsøger så vidt muligt at få eventuelle pantsatte sikkerheder realiseret inden videregivelse til inkasso. Såfremt der er pantsat sikkerhed for en sag, der videregives til inkasso, vil denne blive forsøgt solgt enten frivilligt eller ved tvang. For at opnå mindst muligt tab har banken en proces, som skal sikre, at alle muligheder for inddrivelse udtømmes. Når alle muligheder for inddrivelse er udtømt, afskrives fordringen.
Efter fordringen er afskrevet sendes den til inkassofirmaet med henblik på inddrivelse via udlæg m.v. Inkassosager genoptages hvert tredje år.
For svenske privatkunder indbefatter inkassoprocessen tre rykkerbreve inden for de første 60 dage og herefter et opsigelsesbrev. Har kunden ikke reageret på opsigelsesbrevet, sælges fordringen til et inkassoselskab til en på forhånd aftalt pris, og fordringen afskrives herefter.
For en beskrivelse af bankens principper for nedskrivning på udlån og hensættelser til tab på garantier og uudnyttede kreditter henvises til beskrivelsen af anvendt regnskabspraksis.
| Oversigt over nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v.: |
Nedskrivninger Stadie 1 |
Nedskrivninger Stadie 2 |
Nedskrivninger Stadie 3 |
Nedskrivninger i alt |
|---|---|---|---|---|
| 2024 | ||||
| Nedskrivninger, 1. januar | 30.110 | 134.312 | 53.015 | 217.437 |
| Nedskrivninger i året | 13.099 | 99.690 | 66.810 | 179.599 |
| Tilbageførsel af nedskrivninger | 15.750 | 39.915 | 74.532 | 130.197 |
| Valutakursregulering | -572 | -3.647 | -1.059 | -5.278 |
| Nedskrivninger, 31. december | 26.887 | 190.440 | 44.234 | 261.561 |
| Nedskrivningerne er indregnet i følgende regnskabsposter: |
||||
| Kassebeholdning og anfordrings tilgodehavende hos centralbanker |
5.195 | |||
| Tilgodehavende hos kreditinstitutter og centralbanker |
930 | |||
| Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris |
255.436 | |||
| Finansielle aktiver til amortiseret kostpris i alt | 261.561 |
| Oversigt over nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v.: |
Nedskrivninger Stadie 1 |
Nedskrivninger Stadie 2 |
Nedskrivninger Stadie 3 |
Nedskrivninger i alt |
|---|---|---|---|---|
| 2023 | ||||
| Nedskrivninger, 1. januar | 24.996 | 87.545 | 47.731 | 160.272 |
| Nedskrivninger i året | 11.086 | 62.131 | 51.788 | 125.005 |
| Tilbageførsel af nedskrivninger | 6.208 | 16.737 | 46.949 | 69.894 |
| Valutakursregulering | 236 | 1.373 | 445 | 2.054 |
| Nedskrivninger, 31. december | 30.110 | 134.312 | 53.015 | 217.437 |
| Nedskrivningerne er indregnet i følgende regnskabsposter: |
||||
| Kassebeholdning og anfordrings tilgodehavende hos centralbanker |
4.270 | |||
| Tilgodehavende hos kreditinstitutter og centralbanker |
1.411 | |||
| Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris |
211.756 | |||
| Finansielle aktiver til amortiseret kostpris i alt | 217.437 |
Markedsrisici vedrører rente-, valuta- og aktiepositioner, og påvirkes af såvel generelle som specifikke markedsbevægelser. Banken påtager sig markedsrisici i forbindelse med handel for kunder og optimering af afkastet på bankens handelsbeholdning.
Bestyrelsen bevilger rammerne for markedsrisici til bankens direktion, der igen videredelegerer rammer til organisationen. Risikostyring overvåger markedsrisici dagligt. Overvågning sker ved hjælp af et risikostyringssystem, der kan håndtere de forskellig typer af finansielle instrumenter. Banken har i sin organiserinng sikret, at der er fuldstændig funktionsadskillelse mellem disponerende og rapporterende enheder.
Bestyrelsen informeres minimum én gang hvert kvartal om bankens overordnede markedsrisiko. Rapportering til direktionen sker på ugentlig basis.
Renterisiko er ændringen i nutidsværdien af fastforrentede fordringer ved ændring i markedsrenten.
Banken er, primært som følge af investeringer i obligationer, eksponeret for kurstab ved en rentestigning. Oversigten viser bankens totale renterisiko ved en rentestigning på 1 procentpoint (standardrentechok), som vurderes som en sandsynlig ændring i renteniveauet.
| 2024 | 2023 | |
|---|---|---|
| Renterisiko efter modificeret varighed: | ||
| 0-1 år | -3.751 | 548 |
| 1-3,6 år | -3.625 | 912 |
| Over 3,6 år | 51.168 | 37.475 |
| Total renterisiko | 43.792 | 38.935 |
| Renterisiko efter valuta: | ||
| DKK | 56.411 | 51.215 |
| EUR | -111 | -1 |
| SEK | -12.506 | -12.278 |
| Øvrige valutaer | -2 | -1 |
| Total renterisiko | 43.792 | 38.935 |
| Renterisiko i procent af kernekapitalen | 1,5 % | 1,5 % |
Når den totale renterisiko er positiv, er det udtryk for et tab ved en rentestigning på 1 procentpoint. Udover obligationer og afledte finansielle instrumenter omfatter den totale renterisiko også renterisikoen på fastforrentede udlån, indlån, udstedte obligationer og efterstillede kapitalindskud, som regnskabsmæssigt måles til amortiseret kostpris efter første indregning, og hvor værdien derfor ikke påvirkes direkte af ændringer i renteniveauet. Den forventede direkte effekt på resultat og egenkapital ved en rentestigning på 1 procentpoint udgør 46.283 t.kr. (2023: 45.162 t.kr.) før skat, hvilket svarer til renterisikoen på de aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi efter første indregning.
Valutakursrisiko er risikoen for værdiændring ved ændring i valutakurser.
Bankens aktiviteter omfatter udlån og indlån i andre valutaer end danske kroner, herunder særligt udlån i svenske kroner. Herudover er banken eksponeret for udsving i udenlandsk valuta som følge af sine handelsaktiviteter. Eksponeringen i de forskellige valutaer afdækkes løbende, og banken har derfor kun en mindre nettoeksponering i udenlandsk valuta.
| 2024 | 2023 | |
|---|---|---|
| Lange nettopositioner | 99.564 | 83.071 |
| Korte nettopositioner | 66.610 | 74.832 |
| Valutarisiko fordelt på valuta: | ||
| EUR | 15.249 | 10.471 |
| USD | 29.265 | 6.901 |
| SEK | -31.954 | -38.476 |
| GBP | 1.928 | 6.027 |
| NOK | 5.076 | 3.802 |
| Øvrige valutaer, lang | 48.046 | 55.870 |
| Øvrige valutaer, kort | -34.656 | -36.356 |
| Valutarisiko i alt | 32.954 | 8.239 |
| I øvrige valutaer er indregnet markedsværdien af investeringsforeningsbeviser med 34.040 t.kr. (2023: 36.356 t.kr.) |
||
| Valutakursindikator 1 | 99.564 | 83.071 |
| Valutakursindikator 1 i procent af kernekapital efter fradrag | 3,3 % | 3,1 % |
| Valutakursindikator 2 | 1.477 | 1.246 |
| Valutakursindikator 2 i procent af kernekapital efter fradrag | 0,0 % | 0,0 % |
Valutaindikator 1 udgøres af den største sum af henholdsvis valutapositioner, hvor banken har et nettotilgodehavende, og positioner hvor banken har nettogæld. Indikatoren er derved et simpelt mål for omfanget af positioner i fremmed valuta. Valutaindikator 2 er et mål for tabsrisikoen, som er baseret på en statistisk metode. Valutaindikator 2 udtrykker, at der ved en uændret valutaposition i de følgende 10 dage vil være 1 % sandsynlighed for, at banken får et tab, der overstiger indikatorens værdi.
Et tab/gevinst svarende til 1,0 % af valutaindikator 1 for EUR og 5,0 % for øvrige valutaer vurderes at være en sandsynlig ændring i kursniveauet. Ved et kursfald vil den direkte effekt på resultat og egenkapital være et tab på 1.038 t.kr. før skat (2023: gevinst på 7 t.kr.). Dette tab er beregnet ud fra valutaeksponeringen ved udgangen af året. Ved en kursstigning vil der være en tilsvarende gevinst.
Aktierisiko er risikoen for, at markedsværdien af en portefølje af aktier ændres. Oversigten viser påvirkningen på bankens resultat og egenkapital ved et fald på 12 % af markedsværdien, der svarer til en middel negativ markedsudvikling. Beregninger er foretaget inklusiv ikke-afregnede handler.
| 2024 | 2023 | |
|---|---|---|
| Aktier | 2.053 | 2.490 |
| Investeringsforeningsbeviser | 4.733 | 5.476 |
| Handelsbeholdning | 6.786 | 7.966 |
| Uden for handelsbeholdning | 27.898 | 19.298 |
| Aktierisiko i alt | 34.684 | 27.264 |
Banken foretager kun i begrænset omfang investering i aktier. Bankens handelsbeholdning omfatter primært aktier i OMX C25-indekset.
Aktierne uden for handelsbeholdningen indgår i en portefølje, der styres, vurderes og rapporteres efter dagsværdier.
Det overordnede mål for styring af likviditetsrisikoen er, at banken til enhver tid kan indfri sine forpligtelser, når de forfalder. Der er internt fastsat mål for den ønskede likviditetsmæssige overdækning i forhold til de krav til likviditet, som følger af lovgivningen.
Banken har implementeret flere forskellige interne modeller til at estimere det fremadrettede likviditetsbehov. Modellerne tager udgangspunkt i det foreliggende budget, men også i de historiske kendte likviditetstræk. Endvidere har banken etableret et likviditetsudvalg, der regelmæssigt mødes og gennemgår såvel den kortsigtede som den langsigtede likviditetssituation.
Bestyrelsen informeres minimum én gang hvert kvartal om bankens likviditetssituation. Rapporteringen til direktionen sker dagligt.
Det lovmæssige krav til likviditet er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 (CRR) samt Europa-Kommissionens delegerede retsakt 2015/61. Det kortsigtede krav til likviditetsdækningen er en Liquidity Coverage Ratio (LCR) på minimum 100 %. LCR har en tidshorisont på 30 dage og opgøres som mængden af højlikvide kvalitetsaktiver i forhold til et beregnet fald i likviditeten ved et hårdt stress.
| Likviditetsdækning (LCR): | 2024 | 2023 |
|---|---|---|
| LCR-værdi af likviditetsbufferen | 16.619.624 | 14.254.894 |
| Stresset outflow | 3.816.288 | 3.644.202 |
| Stresset inflow | 520.499 | 819.677 |
| Netto stresset outflow | 3.295.789 | 2.824.525 |
| Likviditetsdækning (LCR) | 504,3 % | 504,7 % |
Finanstilsynet har med Tilsynsdiamanten fastsat en grænseværdi (pejlemærke) for likviditeten, som banken som udgangspunkt skal holde sig indenfor. Pejlemærket er baseret på principperne for opgørelsen af LCR og udtrykker evnen til at klare et tremåneders likviditetsstress. Pejlemærket skal overstige 100 % og er for 2024 opgjort til 505,7 % (2023: 507,5 %).
Det langsigtede likviditetskrav er en Net Stable Funding Ratio (NSFR) på minimum 100 %. NSFR har en tidshorisont på 1 år og opgøres som den tilgængelige stabile finansiering i forhold til den krævede stabile finansiering. Den tilgængelige stable finansiering opgøres ved at multiplicere bankens passivposter med faktorer, der afspejler posternes pålidelighed som finansiering. Den krævede stabile finansiering opgøres tilsvarende ved at multiplicere bankens aktiver og ikke-balanceførte poster med faktorer, der afspejler, hvor hurtigt disse poster kan gøres likvide eller reduceres.
| Stabil finansiering (NSFR): | 2024 | 2023 |
|---|---|---|
| Tilgængelig stabil finansiering | 31.957.913 | 29.251.041 |
| Krævet stabil finansiering Stabil finansiering (NSFR) |
16.093.648 198,6 % |
15.528.220 188,4 % |
Løbetidsfordeling af ikke-afledte finansielle forpligtelser og aktiver, der indgår i styringen af likviditetsrisikoen:
| Anfordring | 0-3 mdr. | 3-12 mdr. | 1-5 år | Over 5 år | I alt | |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 2024 | ||||||
| Gæld til kreditinstitutter og centralbanker |
69.495 | 0 | 0 | 0 | 0 | 69.495 |
| Indlån | 29.309.243 | 236.804 | 110.889 | 425.053 | 950.716 | 31.032.705 |
| Udstedte obligationer til amortiseret kostpris |
0 | 0 | 0 | 799.643 | 249.397 | 1.049.040 |
| Andre finansielle forpligtelser |
0 | 16.202 | 0 | 0 | 0 | 16.202 |
| Efterstillede kapitalindskud | 0 | 0 | 0 | 0 | 100.000 | 100.000 |
| Garantier | 5.227.494 | 0 | 0 | 0 | 0 | 5.227.494 |
| Uudnyttede kreditter | 8.686.453 | 0 | 0 | 0 | 0 | 8.686.453 |
| Ikke-afledte finansielle forpligtelser i alt |
43.292.685 | 253.006 | 110.889 | 1.224.696 | 1.300.113 | 46.181.389 |
| Aktiver der indgår i styringen af likviditets |
||||||
| risikoen | 15.912.605 | 676.136 | 784.377 | 1.935.988 | 1.050.716 | 35.519.748 |
| Anfordring | 0-3 mdr. | 3-12 mdr. | 1-5 år | Over 5 år | I alt | |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 2023 | ||||||
| Gæld til kreditinstitutter | ||||||
| og centralbanker | 56.219 | 0 | 0 | 0 | 0 | 56.219 |
| Indlån | 27.123.738 | 149.872 | 108.556 | 388.099 | 909.818 | 28.680.083 |
| Udstedte obligationer til amortiseret kostpris |
0 | 0 | 0 | 799.508 | 0 | 799.508 |
| Andre finansielle | ||||||
| forpligtelser | 0 | 18.188 | 0 | 0 | 0 | 18.188 |
| Efterstillede kapitalindskud | 0 | 0 | 0 | 0 | 100.000 | 100.000 |
| Garantier | 3.520.439 | 0 | 0 | 0 | 0 | 3.520.439 |
| Uudnyttede kreditter | 8.230.911 | 0 | 0 | 0 | 0 | 8.230.911 |
| Ikke-afledte finansielle | ||||||
| forpligtelser i alt | 38.931.307 | 168.060 | 108.556 | 1.187.607 | 1.009.818 | 41.405.348 |
| Aktiver der indgår i styringen af likviditets |
||||||
| risikoen | 13.304.708 | 1.069.283 | 1.259.685 | 1.924.473 | 14.908.420 | 32.466.569 |
Løbetidsfordelingen er baseret på den kontraktlige løbetid for de enkelte forpligtelser og aktiver, hvorimod bankens likviditetsstyring er baseret på den forventede likviditetsudvikling og sikringen af, at banken til stadighed har en komfortabel likviditetsreserve til at dække likviditetsbehovet i en eventuel stresssituation.
Aktiver, der indgår i styringen af likviditetsrisikoen, omfatter:
I dag-til-dag styringen af likviditeten indgår lines i andre kreditinstitutter.
Løbetidsfordeling af afledte finansielle forpligtelser:
| Anfordring | 0-3 mdr. | 3-12 mdr. | 1-5 år | Over 5 år | I alt | |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 2024 | ||||||
| Valutaterminsforretninger: | ||||||
| – Udbetaling | 0 | 5.296.691 | 2.070.903 | 0 | 0 | 7.367.594 |
| – Indbetaling | 0 | 4.628.410 | 2.069.771 | 0 | 0 | 6.698.181 |
| Rentekontrakter: | ||||||
| – Udbetaling | 0 | 618.438 | 0 | 0 | 0 | 618.438 |
| – Indbetaling | 0 | 546.633 | 0 | 0 | 0 | 546.633 |
| Udbetaling i alt | 0 | 5.915.129 | 2.070.903 | 0 | 0 | 7.986.032 |
| Indbetaling i alt | 0 | 5.175.043 | 2.069.771 | 0 | 0 | 7.244.814 |
| 2023 | ||||||
| Valutaterminsforretninger: | ||||||
| – Udbetaling | 0 | 4.178.208 | 2.029.753 | 0 | 0 | 6.207.961 |
| – Indbetaling | 0 | 3.974.918 | 2.024.235 | 0 | 0 | 5.999.153 |
| Rentekontrakter: | ||||||
| – Udbetaling | 0 | 519.369 | 0 | 0 | 0 | 519.369 |
| – Indbetaling | 0 | 583.238 | 0 | 0 | 0 | 583.238 |
| Udbetaling i alt | 0 | 4.697.577 | 2.029.753 | 0 | 0 | 6.727.330 |
| Indbetaling i alt | 0 | 4.558.156 | 2.024.235 | 0 | 0 | 6.582.391 |
Terminsforretningerne afregnes ved levering af det underliggende aktiv.
For terminsforretninger er medtaget de aftalte pengestrømme fra alle terminsforretninger, uanset om dagsværdien på balancedagen er negativ eller positiv.
Udstedte garantier vil, i det omfang garantierne aktualiseres, betyde et træk på bankens likviditet. Pr. 31. december 2024 udgør garantier 5.227.494 t.kr. (2023: 3.520.439 t.kr.) jf. note 45. Garantier, der aktualiseres, skal honoreres på anfordring.
I det omfang kunderne udnytter endnu ikke-udnyttede tilsagn om kredit, vil der ske et træk på bankens likviditet. Uudnyttede kreditter udgør 8.686.453 t.kr. (2023: 8.230.911 t.kr.) jf. note 45. De uudnyttede kreditter vil kunne udnyttes på anfordringsvilkår.
Banken har i året opfyldt alle lovgivningsmæssigt pålagte krav til bankens kapital.
Styringen af kapitalen er baseret på de opgørelsesmetoder og nøgletal, som er udviklet af Basel-komiteen (Basel III) og indarbejdet i EU's forordning om kapitaldækning, der trådte i kraft 1. januar 2014. EU forordningen har direkte retsvirkning i Danmark.
Ledelsen overvåger løbende bankens kapitalforhold. Opgørelsen af bankens kapital, risikoeksponering og nøgletal for kapital indberettes til Finanstilsynet og European Banking Authority (EBA) i overensstemmelse med de regler, som er fastsat herfor.
CRR stiller krav om, at banken til enhver tid opfylder følgende kapitalkrav:
Det er endvidere et krav, at der er tilstrækkelig kapital til at overholde bankens individuelle solvensbehov. Det individuelle solvensbehov er et mål for den nødvendige kapital til at dække bankens risici i forhold til størrelsen, typen og fordelingen af bankens aktiver m.v. Tillægget til 8 %-kravet, som følge af det individuelle solvensbehov, skal dækkes af kapital af samme kvalitet, som gælder for 8 %-kravet.
I Lov om finansiel virksomhed er der fastsat regler om en række bufferkrav. Kapitalbevaringsbufferen er fastsat til 2,5 %. Hvis der ikke er tilstrækkelig med kapital til at dække bufferen, begrænses banken i at betale udbytte, bonus m.v. Den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer kan udgøre op til 2,5 %. Bufferen sættes i kraft i perioder med overnormal udlånsvækst og fastlægges for danske eksponeringer af Erhvervsministeriet. I 2024 besluttede Erhvervsministeriet at aktivere en sektorspecifik systemisk buffer. Bufferen udgør 7 % af risikoeksponeringen for eksponeringer mod ejendomsselskaber. Kapitalbevaringsbufferen, den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer og den systemiske buffer skal dækkes af egentlig kernekapital. Bufferne udgør tilsammen det kombinerede kapitalbufferkrav.
Til bankens egentlige kernekapital medregnes aktiekapital, værdireguleringer, andre reserver, overført resultat og foreslået udbytte. Heri foretages en række fradrag. Til bankens kapitalgrundlag medregnes endvidere supplerende kapital i form af efterstillede kapitalindskud.
Den samlede risikoeksponering opgøres ved, at eksponeringerne (aktiver, udstedte garantier og kredittilsagn) vægtes. Vægtene for detaileksponeringer i Danmark er baseret på egne estimerede risikovægte, mens øvrige eksponeringer vægtes efter standardvægte, som afhænger af de enkelte eksponeringers art og modpart. Ved opgørelsen af risikoeksponeringen tages højde for sikkerhedsstillelser.
For at modvirke risikoen for overdreven gearing i tider med økonomisk opgang, er der i kapitaldækningsreglerne fastsat beregningsprincipper for et simpelt gearingsmål, som skal virke som bagstopper for de risikobaserede kapitalkrav. Gearingen beregnes som kernekapitalen i forhold til summen af de uvægtede eksponeringer og skal udgøre minimum 3 %.
I Lov om finansiel virksomhed er der fastsat et krav til størrelsen af bankens nedskrivningsegnede passiver (NEP-krav). NEP-kravet fastsættes årligt af Finanstilsynet som summen af bankens solvensbehov og et NEP-tillæg. NEP-kravet er ikke et kapitalkrav, men i det omfang NEP-tillægget ikke finansieres ved udstedelse af såkaldte senior non-preferred-
instrumenter, vil NEP-tillægget skulle dækkes af kapitalgrundlaget. NEP-kravet har været under indfasning, men blev fuldt indfaset 1. januar 2024. NEP-kravet udgjorde 15,4 % af risikoeksponeringen og 4,5 % af de uvægtede eksponeringer pr. 31. december 2024 (2023: Fuldt indfaset NEP-krav 15,4 % af risikoeksponeringen og 4,5 % af de uvægtede eksponeringer, heraf indfaset henholdsvist 14,0 % og 4,5 %). Finanstilsynet har fastsat NEP-kravet til 16,0 % af risikoeksponeringen og 4,5 % af de uvægtede eksponeringer pr. 1. januar 2025. Banken har pr. 31. december 2024 udstedt senior non-preferred obligationer for 1.049 mio. kr. (2023: 800 mio. kr.) svarende til 7,1 % af risikoeksponeringen (2023: 6,0 %).
Europa-Parlamentet og Rådet vedtog i 2024 forslag til forordning og direktiv, der omfatter de dele af Basel-komiteens reviderede regelsæt fra december 2017 (Basel IV), der manglede at blive implementeret i EU. Med vedtagelsen ændres beregningen af risikoeksponeringen for alle risikotyper under både standardmetoden og IRB-metoden. Der indføres som noget nyt minimumsværdier for PD og LGD under IRB-metoden, og der indføres et minimumskrav for risikoeksponeringen under IRB-metoden (gulvkrav). Samlet forventes disse ændringer at betyde en stigning i risikoeksponeringen. De nye kapitaldækningsregler trådte i kraft fra 1. januar 2025. Flere ændringer indfases over en årrække, herunder gulvkravet. Fuldt indfaset udgør gulvkravet 72,5 % af risikoeksponeringen opgjort efter de nye regler for standardmetoden.
Nedenstående oversigt er en opsummering af bankens kapital, risikoeksponering og nøgletal for kapitaldækning pr. 31. december 2024:
| 2024 | 2023 | |
|---|---|---|
| Egenkapital | 3.250.919 | 2.857.338 |
| Egentlig kernekapital før fradrag | 3.250.919 | 2.857.338 |
| Foreslået udbytte | -69.444 | -69.444 |
| Immaterielle aktiver | -117.010 | -107.870 |
| Udskudte skatteforpligtelser vedrørende immaterielle aktiver | 1.621 | 1.621 |
| Forventet tab efter IRB-metoden, der overstiger regnskabsmæssige værdireguleringer | -42.472 | -11.421 |
| Minimumsdækning for misligholdte eksponeringer | -11.735 | -7.387 |
| Værdireguleringer som følge af forsigtig værdiansættelse | -1.699 | -2.268 |
| Ramme for køb af egne kapitalandele | -23.801 | -18.422 |
| Egentlig kernekapital | 2.986.379 | 2.642.147 |
| Kernekapital | 2.986.379 | 2.642.147 |
| Supplerende kapital | 100.000 | 100.000 |
| Kapitalgrundlag | 3.086.379 | 2.742.147 |
| Kreditrisiko | 11.290.018 | 10.213.165 |
| Markedsrisiko | 1.209.806 | 1.234.914 |
| Operationel risiko | 2.252.579 | 1.846.044 |
| Samlet risikoeksponering | 14.752.403 | 13.294.123 |
| Egentlig kernekapitalprocent | 20,2 % | 19,9 % |
| Kernekapitalprocent | 20,2 % | 19,9 % |
| Kapitalprocent | 20,9 % | 20,6 % |
| Kombinerede kapitalbufferkrav | 4,8 % | 4,8 % |
Stigningen i risikoeksponeringen fra kreditrisiko skyldes primært vækst i udlån og garantier. Stigningen i den operationelle risiko er drevet af øget indtjening.
Det kombinerede kapitalbufferkrav pr. 31. december 2024 udgøres af kapitalbevaringsbufferen på 2,5 % (2023: 2,5 %), den kontracykliske kapitalbuffer på 2,3 % (2023: 2,3 %) og den sektorspecifikke systemiske buffer på 0,0 % (2023: 0,0 %).
For oplysningsforpligtelsen vedrørende risikostyring, kapital og gearing som følge af CRR, henvises til lsb.dk/risikorapport
| Lån & Spar Årsrapport 2024 | Ledelsesberetning | Bæredygtighed | Årsregnskab | Påtegninger | 150 | |
|---|---|---|---|---|---|---|
| ----------------------------- | -- | ------------------- | --------------- | ------------- | ------------- | ----- |
| Note (1.000 kr.) | 2024 | 2023 | |
|---|---|---|---|
| 4 | Renteindtægter | ||
| Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker | 446.608 | 365.426 | |
| Udlån og andre tilgodehavender | 993.051 | 820.528 | |
| Obligationer | 50.030 | 46.056 | |
| Valuta-, rente-, aktie- og andre kontrakter, i alt | -2.284 | -1.881 | |
| - Valutakontrakter | -12.617 | -21.564 | |
| - Rentekontrakter | 10.333 | 19.683 | |
| Øvrige renteindtægter | 173 | 15 | |
| I alt | 1.487.578 | 1.230.144 | |
| 5 | Renteudgifter | ||
| Gæld til kreditinstitutter og centralbanker | 1.276 | 1.293 | |
| Indlån og anden gæld | 451.614 | 304.468 | |
| Udstedte obligationer | 41.178 | 25.133 | |
| Efterstillede kapitalindskud | 7.084 | 5.389 | |
| Øvrige renteudgifter | 4.241 | 1.065 | |
| I alt | 505.393 | 337.348 | |
| 6 | Udbytte af aktier m.v. | ||
| Udbytte | 3.394 | 2.669 | |
| I alt | 3.394 | 2.669 |
| Note (1.000 kr.) | 2024 | 2023 | |
|---|---|---|---|
| 7 | Gebyrer og provisionsindtægter | ||
| Værdipapirhandel og depoter | 150.500 | 141.723 | |
| Betalingsformidling | 78.165 | 65.120 | |
| Lånesagsgebyrer | 58.348 | 56.887 | |
| Garantiprovision | 3.657 | 3.585 | |
| Øvrige gebyrer og provisionsindtægter | 313.829 | 297.317 | |
| I alt | 604.499 | 564.632 | |
| 8 | Afgivne gebyrer og provisionsudgifter | ||
| Værdipapirhandel og depoter | 6.482 | 6.595 | |
| Betalingsformidling | 8.240 | 6.146 | |
| Lånesagsgebyrer | 50.430 | 45.306 | |
| Øvrige gebyrer og provisionsudgifter | 317 | 576 | |
| I alt | 65.469 | 58.623 | |
| 9 | Kursreguleringer | ||
| Obligationer | 57.591 | 113.651 | |
| Aktier | 17.466 | 13.031 | |
| Valuta | 11.877 | 19.704 | |
| Valuta-, rente-, aktie- og andre kontrakter, i alt | 16.460 | -12.600 | |
| I alt | 103.394 | 133.786 |
| Lån & Spar Årsrapport 2024 | Ledelsesberetning | Bæredygtighed | Årsregnskab | Påtegninger | 151 |
|---|---|---|---|---|---|
| Note (1.000 kr.) | 2023 | ||
|---|---|---|---|
| 10 | Andre driftsindtægter | ||
| Udlejning af lokaler | 1.530 | 1.381 | |
| Udlejning af medarbejdere | 4.312 | 3.860 | |
| Øvrige driftsindtægter | 533 | 3.063 | |
| I alt | 6.375 | 8.304 | |
| 11 | Udgifter til personale og administration | ||
| Personaleudgifter | |||
| Lønninger | 326.517 | 283.500 | |
| Pensioner | 39.878 | 35.995 | |
| Lønsumsafgift | 52.755 | 47.708 | |
| Social sikring | 5.983 | 5.369 | |
| I alt | 425.133 | 372.572 | |
| Øvrige administrationsudgifter | |||
| Kontorartikler m.v. | 3.103 | 2.671 | |
| Porto og fragt | 2.974 | 2.064 | |
| It-udgifter | 325.230 | 271.013 | |
| Undervisning | 9.568 | 9.220 | |
| Reklameudgifter | 20.287 | 19.774 | |
| Øvrige administrationsudgifter | 89.648 | 84.701 | |
| I alt | 450.810 | 389.443 | |
| Udgifter til personale og administration i alt | 875.943 | 762.015 | |
| Antal beskæftigede | |||
| Det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede | 554 | 521 |
| Note (1.000 kr.) | 2023 | ||
|---|---|---|---|
| 12 | Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver | ||
| Afskrivninger på egenudviklet software | 37.703 | 47.775 | |
| Nedskrivninger på egenudviklet software | 0 | 10.374 | |
| Afskrivninger på ejede domicilejendomme | 964 | 913 | |
| Nedskrivninger på ejede domicilejendomme | 0 | 117 | |
| Tilbageførte nedskrivninger på ejede domicilejendomme | 20.160 | 19.317 | |
| Afskrivninger på leasede domicilejendomme | 11.134 | 11.493 | |
| Afskrivninger på ejede øvrige materielle aktiver | 429 | 0 | |
| Afskrivninger på leasede øvrige materielle aktiver | 558 | 586 | |
| I alt | 70.948 | 90.575 | |
| 13 | Andre driftsudgifter | ||
| Udgifter til Afviklingsformuen | 1.210 | 1.139 | |
| Øvrige driftsudgifter | 282 | 0 | |
| I alt | 1.492 | 1.139 | |
| 14 | Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v. | ||
| Nedskrivninger/hensættelser i året | 187.446 | 134.231 | |
| Tilbageførsel af nedskrivninger/hensættelser | -147.104 | -83.500 | |
| Realiserede tab, tidligere nedskrevet/hensat | 24.695 | 14.488 | |
| Realiserede tab, ikke tidligere nedskrevet/hensat | 16.359 | 8.698 | |
| Indgået på tidligere afskrevne fordringer | -6.923 | -5.542 | |
| I alt | 74.473 | 68.375 |
| Note (1.000 kr.) | 2023 | ||
|---|---|---|---|
| 15 | Skat | ||
| Aktuel skat af årets resultat | 140.356 | 146.680 | |
| Udskudt skat af årets resultat | 16.359 | 8.252 | |
| Skat af årets resultat | 156.715 | 154.932 | |
| Reguleringer vedrørende tidligere år | 24 | 35 | |
| Skat i resultatopgørelsen | 156.739 | 154.967 | |
| Aktuarmæssige gevinster og tab | -170 | 166 | |
| Opskrivning af domicilejendomme | -25 | -1.796 | |
| Valutakursregulering af udenlandske enheder | 8.209 | -2.116 | |
| Reguleringer vedrørende tidligere år | -238 | 492 | |
| Skat af anden totalindkomst | 7.776 | -3.254 | |
| Opgørelse af effektiv skatteprocent: | |||
| Selskabsskatteprocent | 26,0 % | 25,2 % | |
| Ikke-skattepligtig indkomst / ikke-fradragsberettigede omkostninger | -0,6 % | -0,6 % | |
| Kursregulering af regnskabsmæssigt resultat | -0,1 % | 0,1 % | |
| Effektiv skatteprocent | 25,3 % | 24,7 % | |
| 16 | Årets resultat pr. aktie | ||
| Årets resultat (tusinde kr.) | 462.568 | 473.018 |
Gennemsnitligt antal aktier (tusinde stk.) 3.458 3.453 Årets resultat pr. aktie 133,8 137,0
| Note (1.000 kr.) | 2024 | 2023 | |
|---|---|---|---|
| 17 | Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker | ||
| Kassebeholdning | 1.990 | 3.130 | |
| Anfordringstilgodehavender hos centralbanker | 15.509.576 | 12.717.735 | |
| I alt | 15.511.566 | 12.720.865 | |
| Anfordringstilgodehavender hos centralbanker indgår i bonitetsklasse 3 og i nedskrivningsberegningen i stadie 1. |
|||
| 18 | Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker | ||
| Tilgodehavender hos kreditinstitutter | 272.571 | 451.336 | |
| I alt | 272.571 | 451.336 | |
| Fordeling efter restløbetid: | |||
| Anfordringstilgodehavender | 272.570 | 451.328 | |
| Til og med 3 måneder | 1 | 8 | |
| I alt | 272.571 | 451.336 |
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker indgår i bonitetsklasse 3 og i nedskrivningsberegningen i stadie 1.
| Note (1.000 kr.) | 2023 | ||
|---|---|---|---|
| 19 | Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris | ||
| Detail, Danmark | 12.065.911 | 11.471.107 | |
| Detail, Sverige | 4.507.279 | 4.360.827 | |
| Erhverv | 1.729.753 | 1.522.989 | |
| Institut | 22.898 | 14.256 | |
| I alt | 18.325.841 | 17.369.179 | |
| Fordeling efter restløbetid: | |||
| Anfordringstilgodehavender | 128.469 | 132.515 | |
| Til og med 3 måneder | 675.302 | 698.279 | |
| Over 3 måneder og til og med 1 år | 740.572 | 817.705 | |
| Over 1 år og til og med 5 år | 1.911.351 | 1.861.254 | |
| Over 5 år | 14.870.147 | 13.859.426 | |
| I alt | 18.325.841 | 17.369.179 |
| Note (1.000 kr.) | 2023 | ||
|---|---|---|---|
| 19 | Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris, fortsat | ||
| Udlån og andre tilgodehavender og garantier fordelt på sektorer og brancher: | |||
| Offentlige myndigheder | 0,0 % | 0,0 % | |
| Erhverv, herunder | |||
| Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri | 0,0 % | 0,0 % | |
| Industri- og råstofudvinding | 0,0 % | 0,0 % | |
| Energiforsyning | 0,0 % | 0,0 % | |
| Bygge og anlæg | 0,0 % | 0,0 % | |
| Handel | 0,2 % | 0,1 % | |
| Transport, hoteller og restauration | 0,0 % | 0,0 % | |
| Information og kommunikation | 0,2 % | 0,2 % | |
| Finansiering og forsikring | 1,2 % | 1,4 % | |
| Fast ejendom | 0,4 % | 0,4 % | |
| Øvrige erhverv | 6,9 % | 6,5 % | |
| Erhverv i alt | 8,9 % | 8,6 % | |
| Private | 91,1 % | 91,4 % | |
| I alt | 100,0 % | 100,0 % |
| Detail, Danmark fordelt på risikoklasser og stadie i nedskrivningsberegningen | ||||
|---|---|---|---|---|
| Risikoklasse: | Stadie 1 | Stadie 2 | Stadie 3 | I alt |
| 2024 | ||||
| Misligholdte engagementer | 1.975 | 5.677 | 46.741 | 54.393 |
| 1 | 28.881 | 72.981 | 0 | 101.862 |
| 2 | 30.233 | 35.917 | 0 | 66.150 |
| 3 | 97.383 | 40.280 | 0 | 137.663 |
| 4 | 560.154 | 25.423 | 0 | 585.577 |
| 5 | 1.418.619 | 2.057 | 0 | 1.420.676 |
| 6 | 1.219.324 | 2.222 | 0 | 1.221.546 |
| 7 | 1.727.812 | 31 | 0 | 1.727.843 |
| 8 | 2.233.687 | 0 | 0 | 2.233.687 |
| 9 | 3.771.846 | 6 | 0 | 3.771.852 |
| 10 | 744.662 | 0 | 0 | 744.662 |
| I alt | 11.834.576 | 184.594 | 46.741 | 12.065.911 |
| 2023 | ||||
| Misligholdte engagementer | 377 | 461 | 60.235 | 61.073 |
| 1 | 24.164 | 108.726 | 0 | 132.890 |
| 2 | 27.786 | 62.198 | 0 | 89.984 |
| 3 | 94.946 | 92.524 | 0 | 187.470 |
| 4 | 601.674 | 56.026 | 0 | 657.700 |
| 5 | 1.467.591 | 2.144 | 0 | 1.469.735 |
| 6 | 1.011.819 | 0 | 0 | 1.011.819 |
| 7 | 1.764.356 | 3 | 0 | 1.764.359 |
| 8 | 2.386.003 | 0 | 0 | 2.386.003 |
| 9 | 3.505.836 | 9 | 0 | 3.505.845 |
| 10 | 204.229 | 0 | 0 | 204.229 |
| I alt | 11.088.781 | 322.091 | 60.235 | 11.471.107 |
| Risikoklasse: | Stadie 1 | Stadie 2 | Stadie 3 | I alt |
|---|---|---|---|---|
| 2024 | ||||
| Misligholdte engagementer | 0 | 0 | 25.206 | 25.206 |
| 1 | 15.761 | 160.892 | 0 | 176.653 |
| 2 | 85.783 | 359.473 | 0 | 445.256 |
| 3 | 351.475 | 412.650 | 0 | 764.125 |
| 4 | 1.992.040 | 147.442 | 0 | 2.139.482 |
| 5 | 953.387 | 3.170 | 0 | 956.557 |
| 6 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 7 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 8 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 9 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 10 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| I alt | 3.398.446 | 1.083.627 | 25.206 | 4.507.279 |
| 2023 | ||||
| Misligholdte engagementer | 3.442 | 2.949 | 39.227 | 45.618 |
| 1 | 17.037 | 108.950 | 0 | 125.987 |
| 2 | 63.921 | 214.296 | 0 | 278.217 |
| 3 | 270.016 | 276.397 | 0 | 546.413 |
| 4 | 1.472.897 | 342.890 | 0 | 1.815.787 |
| 5 | 1.496.345 | 14.506 | 0 | 1.510.851 |
| 6 | 37.954 | 0 | 0 | 37.954 |
| 7 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 8 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 9 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 10 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| I alt | 3.361.612 | 959.988 | 39.227 | 4.360.827 |
Arbejde med kreditprocesser og data har ført til ændring af PD-modellen for detailkunder i Sverige, hvilket har ændret inddelingen af eksponeringerne i risikoklasser. Sammenligningstallene er tilpasset efter den opdaterede model.
| Ledelsesberetning Bæredygtighed Påtegninger Lån & Spar Årsrapport 2024 Årsregnskab |
155 |
|---|---|
| ------------------------------------------------------------------------------------------------- | ----- |
Erhverv fordelt på risikoklasser og stadie i nedskrivningsberegningen
| Risikoklasse: | Stadie 1 | Stadie 2 | Stadie 3 | I alt |
|---|---|---|---|---|
| 2024 | ||||
| 1 (Misligholdte engagementer) | 4 | 0 | 6.721 | 6.725 |
| 2c | 7.991 | 7.909 | 0 | 15.900 |
| 2b | 755.528 | 167.907 | 0 | 923.435 |
| 2a | 729.732 | 53.961 | 0 | 783.693 |
| 3 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| I alt | 1.493.255 | 229.777 | 6.721 | 1.729.753 |
| 2023 | ||||
| 1 (Misligholdte engagementer) | 5 | 0 | 8.789 | 8.794 |
| 2c | 0 | 16.465 | 0 | 16.465 |
| 2b | 710.656 | 142.660 | 0 | 853.316 |
| 2a | 623.227 | 21.187 | 0 | 644.414 |
| 3 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| I alt | 1.333.888 | 180.312 | 8.789 | 1.522.989 |
Institut indgår i bonitetsklasse 3 og i nedskrivningsberegningen i stadie 1.
| Note (1.000 kr.) | 2023 | ||
|---|---|---|---|
| 20 | Obligationer til dagsværdi | ||
| Statsobligationer | 10.229 | 10.132 | |
| Realkreditobligationer | 1.336.850 | 1.853.448 | |
| I alt | 1.347.079 | 1.863.580 | |
| 21 | Aktier m.v. | ||
| Handelsbeholdning | 62.691 | 61.608 | |
| Uden for handelsbeholdning | 232.484 | 160.817 | |
| I alt | 295.175 | 222.425 |
Kapitalandele i tilknyttede virksomheder omfatter:
| Hjemsted | Aktivitet | Ejerandel % |
Egenkapital | Resultat | |
|---|---|---|---|---|---|
| 2024 | |||||
| Invest Administration A/S | København | Investerings forvaltningsselskab |
100 | 19.639 | 7.785 |
| 2023 | |||||
| Invest Administration A/S | København | Investerings forvaltningsselskab |
100 | 17.854 | 6.525 |
Note (1.000 kr.)
| Goodwill | Kunde relationer |
Afståelses rettigheder |
Egenudviklet software |
Immaterielle aktiver i alt |
|
|---|---|---|---|---|---|
| 2024 | |||||
| Kostpris, 1. januar | 13.929 | 4.383 | 2.854 | 346.692 | 367.858 |
| Tilgang | 0 | 0 | 0 | 46.956 | 46.956 |
| Valutakursregulering | 0 | -46 | 0 | -1.422 | -1.468 |
| Kostpris, 31. december | 13.929 | 4.337 | 2.854 | 392.226 | 413.346 |
| Af- og nedskrivninger, 1. januar | 0 | 4.383 | 2.854 | 252.751 | 259.988 |
| Årets afskrivninger | 0 | 0 | 0 | 37.703 | 37.703 |
| Valutakursregulering | 0 | -46 | 0 | -1.309 | -1.355 |
| Af- og nedskrivninger, 31. december |
0 | 4.337 | 2.854 | 289.145 | 296.336 |
| Regnskabsmæssig værdi, 31. december |
13.929 | 0 | 0 | 103.081 | 117.010 |
| Goodwill | Kunde relationer |
Afståelses rettigheder |
Egenudviklet software |
Immaterielle aktiver i alt |
|
|---|---|---|---|---|---|
| 2023 | |||||
| Kostpris, 1. januar | 13.929 | 4.409 | 2.854 | 318.630 | 339.822 |
| Tilgang | 0 | 0 | 0 | 45.077 | 45.077 |
| Afgang | 0 | 0 | 0 | -17.205 | -17.205 |
| Valutakursregulering | 0 | -26 | 0 | 190 | 164 |
| Kostpris, 31. december | 13.929 | 4.383 | 2.854 | 346.692 | 367.858 |
| Af- og nedskrivninger, 1. januar | 0 | 4.409 | 2.854 | 211.617 | 218.880 |
| Årets afskrivninger | 0 | 0 | 0 | 47.775 | 47.775 |
| Årets nedskrivninger | 0 | 0 | 0 | 10.374 | 10.374 |
| Tilbageførte af- og nedskrivninger | 0 | 0 | 0 | -17.205 | -17.205 |
| Valutakursregulering | 0 | -26 | 0 | 190 | 164 |
| Af- og nedskrivninger, | |||||
| 31. december | 0 | 4.383 | 2.854 | 252.751 | 259.988 |
| Regnskabsmæssig værdi, 31. december |
13.929 | 0 | 0 | 93.941 | 107.870 |
Goodwill testes for værdiforringelse mindst en gang årligt. De i 2024 foretagne nedskrivningstests har ikke givet anledning til nedskrivning af goodwill.
Nedskrivningstest af goodwill i Gudme Raaschou Kapitalforvaltning, 6.235 t.kr.:
Goodwill er fordelt på den pengestrømsgenererende enhed Gudme Raaschou Kapitalforvaltning.
Nedskrivningstesten sammenholder den regnskabsmæssige værdi med den estimerede nutidsværdi af forventede fremtidige pengestrømme ifølge budget. De væsentligste parametre for estimering af fremtidige pengestrømme er udviklingen i asset under management og udgifter til personale i en 5-årig budgetperiode.
De estimerede pengestrømme tilbagediskonteres med en diskonteringssats på 10,02 % (2023: 10,75 %) og et årligt vækstskøn efter budgetperioden på 2,00 % (2023: 1,25 %) fastsat på baggrund af forventning til BNP-vækst.
Nedskrivningstest af goodwill i Invest Administration A/S, 7.694 t.kr.:
Goodwill er fordelt på den pengestrømsgenererende enhed Invest Administration A/S. Goodwill er opgjort i forbindelse med købet af aktiekapitalen i Invest Administration A/S i 2006.
Nedskrivningstesten sammenholder den regnskabsmæssige værdi med den estimerede nutidsværdi af forventede fremtidige pengestrømme ifølge budget. Forventede fremtidige pengestrømme omfatter pengestrømme i selskabet og pengestrømme i banken relateret til investeringen.
De estimerede pengestrømme tilbagediskonteres med en diskonteringssats på 12,47 % (2023: 13,20 %) og et årligt vækstskøn efter budgetperioden på 2,00 % (2023: 1,25 %) fastsat på baggrund af forventning til BNP-vækst.
| Note (1.000 kr.) | 2024 | 2023 | |
|---|---|---|---|
| 24 | Domicilejendomme | ||
| Ejede domicilejendomme | |||
| Omvurderet værdi, 1. januar | 193.577 | 201.562 | |
| Afskrivninger | -964 | -913 | |
| Værdiændringer, indregnet i anden totalindkomst | 0 | -6.955 | |
| Værdiændringer, indregnet i resultatopgørelse | 0 | -117 | |
| Omvurderet værdi, 31. december | 192.613 | 193.577 | |
| Leasede domicilejendomme | |||
| Kostpris, 1. januar | 83.804 | 81.348 | |
| Tilgang | 2.715 | 31.848 | |
| Afgang | -839 | -29.505 | |
| Valutakursregulering | -309 | 113 | |
| Kostpris, 31. december | 85.371 | 83.804 | |
| Af- og nedskrivninger, 1. januar | 24.652 | 32.926 | |
| Årets afskrivninger | 20.160 | 19.317 | |
| Tilbageførte af- og nedskrivninger | -396 | -27.661 | |
| Valutakursregulering | -189 | 70 | |
| Af- og nedskrivninger, 31. december | 44.227 | 24.652 | |
| Kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger, 31. december | 41.144 | 59.152 | |
| Regnskabsmæssig værdi i alt, 31. december | 233.757 | 252.729 |
Omvurdering af ejede domicilejendomme, herunder restværdi, foretages med en hyppighed, der sikrer, at den regnskabsmæssige værdi ikke afviger væsentligt fra dagsværdien. Fastsættelse af dagsværdien baseres på afkastmetoden og opgøres med assistance fra eksterne eksperter. Der er senest foretaget omvurdering i 4. kvartal 2023, hvor der er anvendt forrentningskrav på 3,88 % - 6,75 %.
| Ledelsesberetning Bæredygtighed Årsregnskab Påtegninger Lån & Spar Årsrapport 2024 |
158 |
|---|---|
| ------------------------------------------------------------------------------------------------- | ----- |
| Ejede aktiver |
Leasede aktiver |
Øvrige materielle aktiver i alt |
|
|---|---|---|---|
| 2024 | |||
| Kostpris, 1. januar | 93.631 | 2.232 | 95.863 |
| Tilgang | 16.869 | 0 | 16.869 |
| Afgang | -7.762 | 0 | -7.762 |
| Valutakursregulering | -139 | 0 | -139 |
| Kostpris, 31. december | 102.599 | 2.232 | 104.831 |
| Af- og nedskrivninger, 1. januar | 70.419 | 140 | 70.559 |
| Årets afskrivninger | 11.134 | 558 | 11.692 |
| Årets nedskrivninger | 429 | 0 | 429 |
| Tilbageførte af- og nedskrivninger | -7.441 | 0 | -7.441 |
| Valutakursregulering | -93 | 0 | -93 |
| Af- og nedskrivninger, 31. december | 74.448 | 698 | 75.146 |
| Regnskabsmæssig værdi, 31. december | 28.151 | 1.534 | 29.685 |
| 2023 | |||
| Kostpris, 1. januar | 85.929 | 2.379 | 88.308 |
| Tilgang | 9.679 | 2.084 | 11.763 |
| Afgang | -2.026 | -2.231 | -4.257 |
| Valutakursregulering | 49 | 0 | 49 |
| Kostpris, 31. december | 93.631 | 2.232 | 95.863 |
| Af- og nedskrivninger, 1. januar | 60.921 | 1.785 | 62.706 |
| Årets afskrivninger | 11.493 | 586 | 12.079 |
| Tilbageførte af- og nedskrivninger | -2.022 | -2.231 | -4.253 |
| Valutakursregulering | 27 | 0 | 27 |
| Af- og nedskrivninger, 31. december | 70.419 | 140 | 70.559 |
| Regnskabsmæssig værdi, 31. december | 23.212 | 2.092 | 25.304 |
| Note (1.000 kr.) | 2023 | ||
|---|---|---|---|
| 26 | Andre aktiver | ||
| Afledte finansielle instrumenter | 27.804 | 9.571 | |
| Andre finansielle aktiver | 27.066 | 28.090 | |
| Forudbetalt nettoløn | 15.208 | 13.583 | |
| Øvrige andre aktiver | 146.134 | 125.560 | |
| I alt | 216.212 | 176.804 | |
| 27 | Gæld til kreditinstitutter og centralbanker | ||
| Gæld til centralbanker | 1.939 | 0 | |
| Gæld til kreditinstitutter | 67.556 | 56.219 | |
| I alt | 69.495 | 56.219 | |
| Fordelt efter restløbetid: | |||
| Anfordring | 69.495 | 56.219 | |
| I alt | 69.495 | 56.219 | |
| 28 | Indlån og anden gæld | ||
| Anfordring | 29.309.243 | 27.123.738 | |
| Tidsindskud | 618.609 | 498.974 | |
| Særlige indlånsformer | 1.104.853 | 1.057.371 | |
| I alt | 31.032.705 | 28.680.083 | |
| Fordelt efter restløbetid: | |||
| Anfordring | 29.309.243 | 27.123.738 | |
| Til og med 3 måneder | 236.804 | 149.872 | |
| Over 3 måneder og til og med 1 år | 110.889 | 108.556 | |
| Over 1 år og til og med 5 år | 425.053 | 388.099 | |
| Over 5 år | 950.716 | 909.818 | |
| I alt | 31.032.705 | 28.680.083 |
| Lån & Spar Årsrapport 2024 | Ledelsesberetning | Bæredygtighed | Årsregnskab | Påtegninger | 159 |
|---|---|---|---|---|---|
| Note (1.000 kr.) | 2024 | 2023 | ||
|---|---|---|---|---|
| 29 | Udstedte obligationer til amortiseret kostpris | |||
| Udstedte obligationer | 1.049.040 | 799.508 | ||
| I alt | 1.049.040 | 799.508 | ||
| Fordelt efter restløbetid: | ||||
| Over 1 år og til og med 5 år | 799.643 | 799.508 | ||
| Over 5 år | 249.397 | 0 | ||
| I alt | 1.049.040 | 799.508 | ||
| 30 | Andre passiver | |||
| Afledte finansielle instrumenter | 25.125 | 172.601 | ||
| Andre finansielle forpligtelser | 16.202 | 18.188 | ||
| Forskellige kreditorer | 550.810 | 329.887 | ||
| Personalerelateret | 42.605 | 37.674 | ||
| Øvrige andre passiver | 208.837 | 150.659 | ||
| I alt | 843.579 | 709.009 |
Bankens medarbejdere er omfattet af bidragsbaserede pensionsordninger, hvor banken betaler et løbende bidrag til uafhængige pensionsselskaber.
Banken har afgivet et ydelsesbaseret pensionstilsagn over for en tidligere adm. direktør. Dette indebærer, at banken er forpligtet til at betale en bestemt årlig ydelse som pension. Banken bærer derfor – i modsætning til de bidragsbaserede ordninger – risikoen med hensyn til den fremtidige udvikling i rente, inflation, dødelighed m.v.
| Note (1.000 kr.) | 2024 | 2023 | |
|---|---|---|---|
| 31 | Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser, fortsat | ||
| Udgifter til bidragsbaserede pensionsordninger | 39.349 | 35.478 | |
| Indregnede omkostninger vedrørende ydelsesbaserede pensionsforpligtelser: | |||
| Netto renteudgifter | 529 | 517 | |
| Omkostninger vedrørende ydelsesbaserede pensionsforpligtelser indregnet i resultatopgørelsen |
529 | 517 | |
| Indregnede aktuarmæssige gevinster og tab for året | 653 | -641 | |
| Omkostninger vedrørende ydelsesbaserede pensionsforpligtelser indregnet i anden totalindkomst |
653 | -641 | |
| Omkostninger vedrørende ydelsesbaserede pensionsforpligtelser i alt | 1.182 | -124 | |
| Indregnede pensionsforpligtelser: | |||
| Nutidsværdi af afdækkede pensionsforpligtelser | 18.503 | 18.207 | |
| Dagsværdi af pensionsordningernes aktiver | -9.740 | -10.535 | |
| Underdækning af afdækkede pensionsydelser | 8.763 | 7.672 | |
| Indregnet i balancen: | |||
| Pensionsforpligtelser indregnet under hensættelser til pensionsordninger | |||
| og lignende forpligtelser | 8.763 | 7.672 | |
| I alt | 8.763 | 7.672 | |
| Aktuarmæssige forudsætninger: | |||
| Diskonteringsfaktor | 2,90 % | 3,50 % | |
| Forventet afkast af pensionsordningernes aktiver | 2,90 % | 3,50 % | |
| Pensionsreguleringssats | 2,00 % | 2,40 % |
| Lån & Spar Årsrapport 2024 | Ledelsesberetning | Bæredygtighed | Årsregnskab | Påtegninger | 160 |
|---|---|---|---|---|---|
| Note (1.000 kr.) | 2023 | ||
|---|---|---|---|
| 32 | Udskudt skat | ||
| Udskudt skat, 1. januar | 8.389 | 1.941 | |
| Udskudt skat af årets resultat | 16.359 | 8.252 | |
| Reguleringer vedrørende tidligere år | -181 | -175 | |
| Udskudt skat af egenkapitalbevægelser | -195 | -1.629 | |
| Udskudt skat, 31. december | 24.372 | 8.389 | |
| Indregnet i balancen: | |||
| Hensættelser til udskudt skat | 24.372 | 8.389 | |
| I alt | 24.372 | 8.389 | |
| Fordeling af udskudte skatteaktiver og -forpligtelser på balanceposter: | |||
| Udlån | 5.851 | 6.933 | |
| Immaterielle aktiver | 4.168 | -12.827 | |
| Domicilejendomme | 34.725 | 39.682 | |
| Øvrige materielle aktiver | -5.842 | -6.764 | |
| Øvrige forpligtelser | -12.252 | -16.640 | |
| Hensatte forpligtelser | -2.278 | -1.995 | |
| Udskudt skat, 31. december | 24.372 | 8.389 | |
| 33 | Hensættelser til tab på garantier | ||
| Hensættelser til tab på garantier, 1. januar | 4.995 | 7.379 | |
| Tilgang | 2.495 | 1.579 | |
| Afgang | -5.819 | -3.963 | |
| Hensættelser til tab på garantier, 31. december | 1.671 | 4.995 |
| Note (1.000 kr.) | 2023 | ||
|---|---|---|---|
| 34 | Andre hensatte forpligtelser | ||
| Hensættelse til tab på uudnyttede kreditter | |||
| Hensættelse til tab på uudnyttede kreditter, 1. januar | 8.987 | 11.041 | |
| Tilgang | 5.122 | 7.647 | |
| Afgang | -10.860 | -9.643 | |
| Kursregulering | 106 | -58 | |
| Andre hensatte forpligtelser, 31. december | 3.355 | 8.987 | |
| 35 | Efterstillede kapitalindskud | ||
| Supplerende kapital | 100.000 | 100.000 |
Efterstillede kapitalindskud er gældsforpligtelser i form af supplerende kapital, som i tilfælde af bankens likvidation eller konkurs først fyldestgøres efter de almindelige kreditorkrav. Førtidsindfrielser af efterstillet kapitalindskud skal godkendes af Finanstilsynet.
Bankens efterstillede kapitalindskud består af udstedte kapitalbeviser i DKK med en hovedstol på 100.000 t.kr. Lånet er optaget i juni 2023 og har en løbetid på 10 år. Banken har mulighed for at førtidsindfri kapitalbeviserne efter 5 år og efterfølgende ved hver rentetermin. Renten er fast de første 5 år og udgør 7,079 %. Herefter forrentes lånet med en variabel halvårlig kuponrente svarende til CIBOR6-satsen med tillæg af 3,75 procentpoint. Kapitalbeviserne medregnes fuldt ud som supplerende kapital i kapitaldækningsopgørelsen.
Aktiekapitalen består af 3.472.187 aktier a 100 kr. (2023: 3.472.187 aktier). Alle aktier er fuldt indbetalt og har samme rettigheder. Aktierne er frit omsættelige, dog kræver overdragelse, der giver ret til at tegne aktier til en erhverver, der har eller ved overdragelsen opnår 15 % eller mere af bankens aktiekapital, bankens samtykke. Lån & Spar køber og sælger egne aktier som led i sin forpligtelse til at stille købs- og salgskurs på Nasdaq Copenhagen (Market maker).
| Note (stk.) | 2023 | |
|---|---|---|
| Beholdning af egne aktier: | ||
| Antal egne aktier, 1. januar | 20.262 | 17.172 |
| Køb i året | 49.388 | 33.648 |
| Salg i året | -62.410 | -30.558 |
| Antal egne aktier, 31. december | 7.240 | 20.262 |
Beholdningen af egne aktier udgjorde 31. december 2024 0,21 % af aktiekapitalen (2023: 0,58 %).
Bestyrelsen er bemyndiget til at lade banken erhverve egne aktier svarende til 10 % af bankens nominelle aktiekapital til gældende børskurs +/- 10 %.
Da Lån & Spar agerer som market maker i egne aktier, har banken fået tilladelse fra Finanstilsynet til at indfri eller erhverve egne aktier med henblik på videresalg inden for en nettoramme på 15.000 t.kr.
Aktiekapitalen kan efter bestyrelsens nærmere bestemmelse med hensyn til tid og vilkår forhøjes ad én eller flere gange med op til 500 mio. kr. Bemyndigelsen gælder indtil 8. marts 2026, og kan af generalforsamlingen forlænges for én eller flere perioder på indtil 5 år ad gangen. Udvidelsen af aktiekapital skal ske med fortegningsret for bankens aktionærer. En sådan udvidelse af kapitalen kan ske til markedskurs eller favørkurs og kan ske ved kontant indbetaling eller på anden måde end ved kontant indbetaling.
Aktiekapitalen kan efter bestyrelsens nærmere bestemmelse med hensyn til tid og vilkår forhøjes ad én eller flere gange med op til 200 mio. kr. Bemyndigelsen gælder indtil 8. marts 2026, og kan af generalforsamlingen forlænges for én eller flere perioder på indtil 5 år ad gangen. Udvidelsen af aktiekapital skal ske uden fortegningsret for bankens aktionærer. En sådan udvidelse af kapitalen skal ske til markedskurs eller som vederlag for overtagelse af en bestående virksomhed, en bestemmende kapitalpost i et andet kapitalselskab eller bestemte formueværdier til en værdi, der modsvarer de udstedte aktiers værdi. Udvidelsen kan endvidere ske ved kontant indbetaling eller på anden måde end ved kontant indbetaling.
Ovennævnte bemyndigelser til at forhøje aktiekapitalen er begrænset til samlet 500 mio. kr.
Frem til den 8. marts 2026 er bestyrelsen herudover bemyndiget til at forhøje bankens aktiekapital uden fortegningsret for bankens hidtidige aktionærer med op til 2,0 mio. kr. til fordel for ansatte i Lån & Spar og dets datterselskaber.
Opskrivningshenlæggelser omfatter reserve for opskrivning af domicilejendomme, og er opgjort som foretagne opskrivninger, fratrukket udskudt skat på opskrivningerne. Opskrivningshenlæggelserne kan ikke udloddes som udbytte.
Valutaomregningsreserve omfatter forskelle i forbindelse med omregning af resultat og nettoinvesteringen i udenlandske enheder fra enhedens funktionelle valuta til danske kroner. Valutaomregningsreserve omfatter desuden valutakursreguleringer af finansielle kontrakter, der indgår i den regnskabsmæssige sikring af udenlandske enheder.
Reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode omfatter reserve for nettoopskrivning af kapitalandele i Invest Administration A/S, jf. note 22.
| Note (1.000 kr.) | 2024 | 2023 | |
|---|---|---|---|
| 39 | Andre poster uden likviditetseffekt | ||
| Kursregulering af immaterielle og materielle anlægsaktiver | 148 | -15 | |
| Regnskabsmæssig tab/fortjeneste ved salg af driftsmidler | 148 | 1 | |
| Resultat af kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder | -7.785 | -6.525 | |
| Regulering af pensionsforpligtelse | 438 | 330 | |
| Rente leasinggæld | 1.491 | 918 | |
| Andre reguleringer | 141 | 899 | |
| I alt | -5.419 | -4.392 | |
| Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris | -956.662 | -3.259.167 |
|---|---|---|
| Obligationer til dagsværdi | 516.501 | -374.150 |
| Aktier m.v. | -72.750 | -22.296 |
| Øvrige aktiver | -17.823 | 64.923 |
| Gæld til kreditinstitutter og centralbanker | 13.276 | -95.334 |
| Indlån og anden gæld | 2.352.622 | 2.391.172 |
| Øvrige forpligtelser | 142.809 | 210.851 |
| I alt | 1.977.973 | -1.084.001 |
| Note (1.000 kr.) | 2023 | ||
|---|---|---|---|
| 41 | Basisindtjening | ||
| Basisindtjening | 586.662 | 599.702 | |
| Beholdningsresultat, i alt | 32.645 | 28.283 | |
| - Netto renteindtægter | -2.475 | -12.966 | |
| - Udbytte af aktier m.v. | 2.586 | 1.984 | |
| - Kursreguleringer | 32.534 | 39.265 | |
| Resultat før skat | 619.307 | 627.985 | |
| 42 | Revisionshonorar | ||
| Honorar for lovpligtig revision af årsregnskabet | 1.180 | 1.024 | |
| Honorar for andre erklæringsopgaver med sikkerhed | 1.946 | 608 | |
| Honorar for andre ydelser | 59 | 55 | |
| I alt | 3.185 | 1.687 |
Honorar for andre ydelser omfatter aftalte arbejdshandlinger for assistance vedrørende aktuarmæssige opgørelser samt kursusydelser.
Vederlaget til bestyrelsen er et fast årligt honorar, som reguleres med DA's årlige lønstigningstakst. På generalforsamlingen i 2024 blev der vedtaget en ekstraordinær regulering for at bringe basisvederlaget op på et niveau, der anses som markedskonformt og afspejler kravene til bestyrelsesmedlemmernes kompetencer og indsats i lyset af bankens kompleksitet, arbejdets omfang og antallet af bestyrelsesmøder.
| Løn/ honorar |
Pension | Ikke monetære ydelser |
Fast aflønning i alt |
Variabel aflønning |
Aflønning i alt |
|
|---|---|---|---|---|---|---|
| 2024 | ||||||
| Bestyrelse, 12 medlemmer | 2.623 | 0 | 0 | 2.623 | 0 | 2.623 |
| Direktion, 2 medlemmer | 6.699 | 973 | 247 | 7.919 | 0 | 7.919 |
| Væsentlige risikotagere, 16 ansatte |
20.981 | 2.843 | 108 | 23.932 | 475 | 24.407 |
| 2023 | ||||||
| Bestyrelse, 12 medlemmer | 1.862 | 0 | 0 | 1.862 | 0 | 1.862 |
| Direktion, 2 medlemmer | 6.433 | 935 | 267 | 7.635 | 0 | 7.635 |
| Væsentlige risikotagere, 16 ansatte |
18.923 | 2.562 | 107 | 21.592 | 0 | 21.592 |
Væsentlige risikotagere er ansatte, hvis aktiviteter anses for at have væsentlig indflydelse på bankens risikoprofil.
Direktionen og væsentlige riskotagere er omfattet af en bidragsbaseret pensionsordning, hvor banken betaler et pensionsbidrag beregnet af det pensionsgivende vederlag.
Yderligere oplysninger om ledelsens aflønning, herunder direktionens fratrædelsesvilkår, fremgår af bankens vederlagsrapport, der kan ses på lsb.dk/om-laan-og-spar/bestyrelsens-arbejde.
Størrelse af lån, pant, kaution eller garantier samt tilhørende sikkerhedsstillelse:
| 2024 | 2023 | |
|---|---|---|
| Bestyrelse | ||
| Lån, garantier m.v. | 10.479 | 13.972 |
| Sikkerhed stillet for ovenstående lån, garantier m.v. | 6.447 | 7.417 |
| Blanco | 4.032 | 6.555 |
| Direktion | ||
| Lån, garantier m.v. | 140 | 140 |
| Sikkerhed stillet for ovenstående lån, garantier m.v. | 0 | 0 |
| Blanco | 140 | 140 |
| Nærtstående parter | ||
| Lån, garantier m.v. | 1.641 | 2.543 |
| Sikkerhed stillet for ovenstående lån, garantier m.v. | 1.331 | 1.331 |
| Blanco | 310 | 1.212 |
Ovenstående er opgjort i overensstemmelse med Lov om finansiel virksomhed § 78.
Engagementer med direktion og aktionærvalgte bestyrelsesmedlemmer er bevilget på almindelige kundevilkår. Engagementer med medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer er bevilget på personalevilkår. Den gennemsnitlige rentesats for engagementer med bestyrelsen udgør 4,74 % (2023: 5,95 %), direktionen udgør 16,71 % (2023: 17,34 %) og nærtstående parter udgør 5,58 % (2023: 6,59 %).
Den samlede bestyrelses (inklusive nærtstående) aktiebesiddelse i Lån & Spar Bank A/S udgør 214 stk. til en samlet kursværdi på 148 t.kr. (2023: 142 t.kr.).
Den samlede direktions (inklusive nærtstående) aktiebesiddelse i Lån & Spar Bank A/S udgør 3.161 stk. til en samlet kursværdi på 2.181 t.kr. (2023: 2.102 t.kr.).
Den samlede aktiebesiddelse i Lån & Spar Bank A/S hos alle personer (inklusive bestyrelse og direktion) omfattet af Værdipapirhandelslovens § 28a udgør 3.375 stk. til en samlet kursværdi på 2.329 t.kr. (2023: 2.244 t.kr.).
| 2024 | 2023 | |||
|---|---|---|---|---|
| Regnskabs mæssig værdi |
Dags værdi |
Regnskabs mæssig værdi |
Dags værdi |
|
| Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker |
15.511.566 | 15.511.566 | 12.720.865 | 12.720.865 |
| Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker |
272.571 | 272.571 | 451.336 | 451.336 |
| Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris |
18.325.841 | 18.325.841 | 17.369.179 | 17.369.179 |
| Obligationer, handelsbeholdning | 1.347.079 | 1.347.079 | 1.863.580 | 1.863.580 |
| Aktier, handelsbeholdning | 62.691 | 62.691 | 61.608 | 61.608 |
| Aktier, uden for handelsbeholdning | 232.484 | 232.484 | 160.817 | 160.817 |
| Afledte finansielle instrumenter | 27.804 | 27.804 | 9.572 | 9.572 |
| Andre finansielle aktiver | 27.066 | 27.066 | 28.090 | 28.090 |
| Finansielle aktiver i alt | 35.807.102 | 35.807.102 | 32.665.047 | 32.665.047 |
| Gæld til kreditinstitutter og centralbanker | 69.495 | 69.495 | 56.219 | 56.219 |
| Indlån og anden gæld | 31.032.705 | 31.032.705 | 28.680.083 | 28.680.083 |
| Udstedte obligationer til amortiseret kostpris | 1.049.040 | 1.049.040 | 799.508 | 799.508 |
| Afledte finansielle instrumenter | 25.125 | 25.125 | 172.601 | 172.601 |
| Andre finansielle forpligtelser | 16.202 | 16.202 | 18.188 | 18.188 |
| Efterstillede kapitalindskud | 100.000 | 100.000 | 100.000 | 100.000 |
| Finansielle forpligtelser i alt | 32.292.567 | 32.292.567 | 29.826.599 | 29.826.599 |
Finansielle instrumenter måles til dagsværdi eller amortiseret kostpris.
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker, udlån, gæld til kreditinstitutter og centralbanker og indlån er i langt overvejende grad variabelt forrentet. Dagsværdien svarer derfor tilnærmelsesvist til den regnskabsmæssige værdi.
For obligationer og aktier i handelsbeholdningen opgøres dagsværdien direkte ud fra officielle markedskurser. Aktier uden for handelsbeholdningen omfatter unoterede aktier i forskellige sektorselskaber, hvor dagsværdien fastsættes ud fra mellem aktionærerne aftalte handelskurser. Alternativt anvendes tilgængelige oplysninger om handler eller kapitalværdiberegninger.
Den samlede resultateffekt ved anvendelse af disse metoder er en kursgevinst på 8.153 t.kr. (2023: kursgevinst på 7.174 t.kr.).
| 2024 | 2023 | |
|---|---|---|
| Garantier | ||
| Finansgarantier | 559.573 | 438.985 |
| Tabsgarantier for realkreditudlån | 1.242.302 | 1.482.485 |
| Tinglysnings- og konverteringsgarantier | 3.032.099 | 1.326.608 |
| Øvrige garantier | 393.520 | 272.361 |
| I alt | 5.227.494 | 3.520.439 |
| Detail, Danmark | 4.888.893 | 3.252.814 |
| Erhverv | 207.729 | 140.724 |
| Institut | 130.872 | 126.901 |
| I alt | 5.227.494 | 3.520.439 |
Detail, Danmark fordelt på risikoklasser og stadie i nedskrivningsberegningen
| Risikoklasse: | Stadie 1 | Stadie 2 | Stadie 3 | I alt |
|---|---|---|---|---|
| 2024 | ||||
| Misligholdte engagementer | 966 | 645 | 4.132 | 5.743 |
| 1 | 8.119 | 5.369 | 0 | 13.488 |
| 2 | 607 | 729 | 0 | 1.336 |
| 3 | 13.835 | 2.996 | 0 | 16.831 |
| 4 | 93.484 | 5.336 | 0 | 98.820 |
| 5 | 369.009 | 127 | 0 | 369.136 |
| 6 | 282.161 | 0 | 0 | 282.161 |
| 7 | 630.744 | 0 | 0 | 630.744 |
| 8 | 912.184 | 0 | 0 | 912.184 |
| 9 | 1.987.096 | 0 | 0 | 1.987.096 |
| 10 | 571.354 | 0 | 0 | 571.354 |
| I alt | 4.869.559 | 15.202 | 4.132 | 4.888.893 |
| 2023 | ||||
| Misligholdte engagementer | 654 | 178 | 4.514 | 5.346 |
| 1 | 10.376 | 10.749 | 0 | 21.125 |
| 2 | 5.290 | 1.833 | 0 | 7.123 |
| 3 | 6.609 | 6.905 | 0 | 13.514 |
| 4 | 97.992 | 7.797 | 0 | 105.789 |
| 5 | 228.431 | 0 | 0 | 228.431 |
| 6 | 271.731 | 0 | 0 | 271.731 |
| 7 | 369.349 | 0 | 0 | 369.349 |
| 8 | 609.378 | 0 | 0 | 609.378 |
| 9 | 1.399.314 | 0 | 0 | 1.399.314 |
| 10 | 221.714 | 0 | 0 | 221.714 |
| I alt | 3.220.838 | 27.462 | 4.514 | 3.252.814 |
| Risikoklasse: | Stadie 1 | Stadie 2 | Stadie 3 | I alt |
|---|---|---|---|---|
| 2024 | ||||
| 1 (Misligholdte engagementer) | 0 | 0 | 1.001 | 1.001 |
| 2c | 451 | 0 | 0 | 451 |
| 2b | 138.460 | 10.274 | 0 | 148.734 |
| 2a | 56.064 | 1.479 | 0 | 57.543 |
| 3 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| I alt | 194.975 | 11.753 | 1.001 | 207.729 |
| 2023 | ||||
| 1 (Misligholdte engagementer) | 213 | 0 | 1.001 | 1.214 |
| 2c | 0 | 682 | 0 | 682 |
| 2b | 83.066 | 2.451 | 0 | 85.517 |
| 2a | 51.167 | 2.144 | 0 | 53.311 |
| 3 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| I alt | 134.446 | 5.277 | 1.001 | 140.724 |
Institut indgår i bonitetsklasse 3 og i nedskrivningsberegningen i stadie 1.
| 2024 | 2023 | |
|---|---|---|
| Uudnyttede kredittilsagn | ||
| Detail, Danmark | 7.265.787 | 6.946.968 |
| Detail, Sverige | 34.144 | 38.125 |
| Erhverv | 1.381.745 | 1.241.068 |
| Institut | 4.777 | 4.750 |
| I alt | 8.686.453 | 8.230.911 |
Uudnyttede kredittilsagn
I det omfang, kunderne udnytter endnu ikke udnyttede tilsagn om kredit, vil der ske et træk på bankens likviditet. Uudnyttede kreditter vil alle kunne udnyttes på anfordringsvilkår.
Detail, Danmark fordelt på risikoklasser og stadie i nedskrivningsberegningen
| Risikoklasse: | Stadie 1 | Stadie 2 | Stadie 3 | I alt |
|---|---|---|---|---|
| 2024 | ||||
| Misligholdte engagementer | 662 | 243 | 665 | 1.570 |
| 1 | 1.927 | 5.963 | 0 | 7.890 |
| 2 | 1.865 | 4.546 | 0 | 6.411 |
| 3 | 7.597 | 8.497 | 0 | 16.094 |
| 4 | 34.400 | 7.004 | 0 | 41.404 |
| 5 | 163.846 | 559 | 0 | 164.405 |
| 6 | 413.014 | 265 | 0 | 413.279 |
| 7 | 1.160.194 | 315 | 0 | 1.160.509 |
| 8 | 1.316.161 | 51 | 0 | 1.316.212 |
| 9 | 3.083.211 | 83 | 0 | 3.083.294 |
| 10 | 1.054.719 | 0 | 0 | 1.054.719 |
| I alt | 7.237.596 | 27.526 | 665 | 7.265.787 |
| 2023 | ||||
| Misligholdte engagementer | 310 | 52 | -386 | -24 |
| 1 | 1.236 | 7.705 | 0 | 8.941 |
| 2 | 1.228 | 6.985 | 0 | 8.213 |
| 3 | 5.218 | 11.524 | 0 | 16.742 |
| 4 | 55.141 | 10.325 | 0 | 65.466 |
| 5 | 401.644 | 853 | 0 | 402.497 |
| 6 | 773.706 | 143 | 0 | 773.849 |
| 7 | 976.508 | 84 | 0 | 976.592 |
| 8 | 1.231.566 | 0 | 0 | 1.231.566 |
| 9 | 3.167.074 | 90 | 0 | 3.167.164 |
| 10 | 295.962 | 0 | 0 | 295.962 |
| I alt | 6.909.593 | 37.761 | -386 | 6.946.968 |
| Risikoklasse: | Stadie 1 | Stadie 2 | Stadie 3 | I alt |
|---|---|---|---|---|
| 2024 | ||||
| Misligholdte engagementer | 0 | 0 | 58 | 58 |
| 1 | 19 | 115 | 0 | 134 |
| 2 | 51 | 397 | 0 | 448 |
| 3 | 353 | 522 | 0 | 875 |
| 4 | 14.206 | 7.126 | 0 | 21.332 |
| 5 | 11.160 | 137 | 0 | 11.297 |
| 6 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 7 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 8 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 9 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 10 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| I alt | 25.789 | 8.297 | 58 | 34.144 |
| 2023 | ||||
| Misligholdte engagementer | 228 | 0 | 137 | 365 |
| 1 | 63 | 195 | 0 | 258 |
| 2 | 100 | 221 | 0 | 321 |
| 3 | 503 | 606 | 0 | 1.109 |
| 4 | 20.976 | 708 | 0 | 21.684 |
| 5 | 13.893 | 399 | 0 | 14.292 |
| 6 | 37 | 0 | 0 | 37 |
| 7 | 67 | 0 | 0 | 67 |
| 8 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 9 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 10 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| I alt | 35.867 | 2.121 | 137 | 38.125 |
Arbejde med kreditprocesser og data har ført til ændring af PD-modellen for detailkunder i Sverige, hvilket har ændret inddelingen af eksponeringerne i risikoklasser. Sammenligningstallene er tilpasset efter den opdaterede model.
Erhverv fordelt på risikoklasser og stadie i nedskrivningsberegningen
| Risikoklasse: | Stadie 1 | Stadie 2 | Stadie 3 | I alt |
|---|---|---|---|---|
| 2024 | ||||
| 1 (Misligholdte engagementer) | 126 | 0 | 839 | 965 |
| 2c | 897 | 204 | 0 | 1.101 |
| 2b | 427.714 | 35.420 | 0 | 463.134 |
| 2a | 730.908 | 10.637 | 0 | 741.545 |
| 3 | 175.000 | 0 | 0 | 175.000 |
| I alt | 1.334.645 | 46.261 | 839 | 1.381.745 |
| 2023 | ||||
| 1 (Misligholdte engagementer) | 125 | 0 | 986 | 1.111 |
| 2c | 0 | 5.087 | 0 | 5.087 |
| 2b | 318.634 | 28.720 | 0 | 347.354 |
| 2a | 701.495 | 10.991 | 0 | 712.486 |
| 3 | 175.030 | 0 | 0 | 175.030 |
| I alt | 1.195.284 | 44.798 | 986 | 1.241.068 |
Institut indgår i bonitetsklasse 3 og i nedskrivningsberegningen i stadie 1.
Lån & Spar er administrationsselskab i en international sambeskatning, og hæfter derfor fra og med 2013 for indkomstskatter m.v. for de sambeskattede selskaber.
Banken har tilvalgt international sambeskatning efter selskabsskattelovens §31 A. Den nuværende sambeskatningsperiode udløber efter 2025, hvorefter banken skal vælge, om den vil fortsætte i international sambeskatning. Hvis den internationale sambeskatning på det tidspunkt afbrydes, vil der ske beskatning af det laveste af genbeskatningsforpligtelsen pr. 31. december 2025, og et beregnet likvidationsprovenu, som først vil kunne opgøres ved udgangen af 2025. Genbeskatningsforpligtelsen udgør 25.316 t.kr. pr. 31. december 2024 (2023: 16.262 t.kr.). Som følge af usikkerhed om både beslutning og beløbsmæssig effekt er den mulige genbeskatning oplyst som en eventualforpligtelse.
Formidling af realkreditlån for Totalkredit indebærer, at banken påtager sig risikoen for tab for den yderste del af finansieringen. Tabsrisikoen er en kombination af egentlige garantier og en modregningsret, som giver Totalkredit adgang til at modregne konstaterede tab i de fremtidige løbende provisionsindtægter. Banken forventer ikke, at denne modregningsret vil få væsentlig indflydelse på bankens finansielle stilling.
Forpligtelser ved udtræden af datacenter
Lån & Spar har indgået aftale med datacenteret SDC A/S om it-serviceydelser.
Udtræden af denne aftale inden for aftalens opsigelsesperiode udgør maksimalt op til 616.000 t.kr. (2023: 552.000 t.kr.) svarende til gennemsnitlig månedlig betaling i 30 måneder (2023: 30 måneder), samt andel af datacentralens immaterielle aktiver.
Lån & Spar har medarbejderforpligtelser ud over sædvanlige ansættelsesvilkår, der udløses i tilfælde af alvorlig sygdom eller død. Forpligtelserne udgør maksimalt 2.594 t.kr. (2023: 2.501 t.kr.)
Lån & Spar har over for danske og udenlandske clearingcentraler m.v. deponeret obligationer til en samlet kursværdi på 9.982 t.kr. (2023: 9.877 t.kr.)
For at begrænse modpartsrisikoen i forbindelse med handel af afledte finansielle instrumenter er der indgået aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse. Sikkerhedsstillelsen omfatter sikkerhed i tilgodehavender hos kreditinstitutter på 31.318 t.kr. (2023: 212.131 t.kr.).
Lån & Spar definerer nærtstående parter som bestående af:
Transaktioner med direktion og bestyrelse er beskrevet i note 43, Ledelsens aflønning m.v.
Herudover har der kun været transaktioner af uvæsentlig betydning med de nærtstående parter.
I henhold til Selskabsloven § 55 kan det oplyses, at følgende aktionærer har anmeldt at eje 5 % eller mere af aktiekapitalen i Lån & Spar Bank A/S:
| Antal aktier | Procent af aktiekapital |
|
|---|---|---|
| LB Forsikring A/S, Amerika Plads 15, 2100 København Ø. | 513.540 | 14,79 % |
| Pensionskassen for Sygeplejersker og Lægesekretærer, Tuborg Boulevard 3, 2900 Hellerup |
385.210 | 11,09 % |
| Politiforbundet, Gl. Kongevej 60, 11. sal, 1850 Frederiksberg C. | 371.648 | 10,70 % |
| Danmarks Lærerforening, Vandkunsten 12, 1467 København K. | 354.427 | 10,21 % |
| Interesseforeningen, Ramsingsvej 30, 2. sal, 2500 Valby | 179.816 | 5,18 % |
Regnskabsmæssig sikring af nettoinvesteringen i udenlandske enheder
Valutaomregningsrisikoen som følge af nettoinvesteringen i bankens svenske filial er sikret ved indgåelse af valutaterminsforretninger. Dagsværdien af nettoinvesteringen udgør 4.472.420 t.kr. (2023: 4.142.657 t.kr.), mens dagsværdien af sikringsinstrumenterne udgør 4.470.598 t.kr. (2023: 4.137.184 t.kr.).
| Danmark | Sverige | I alt | |
|---|---|---|---|
| 2024 | |||
| Nettorenteindtægter | 802.756 | 179.429 | 982.185 |
| Nettogebyrindtægter | 509.855 | 29.175 | 539.030 |
| Kursreguleringer | 104.800 | -1.406 | 103.394 |
| I alt | 1.417.411 | 207.198 | 1.624.609 |
| 2023 | |||
| Nettorenteindtægter | 751.371 | 141.425 | 892.796 |
| Nettogebyrindtægter | 483.694 | 22.315 | 506.009 |
| Kursreguleringer | 133.786 | 0 | 133.786 |
| I alt | 1.368.851 | 163.740 | 1.532.591 |
Den forretningsmæssige opdeling af bankens aktiviteter svarer til den geografiske opdeling.
| Antal ansatte |
Omsætning | Resultat før skat |
Modtagne offentlige tilskud |
Skat | |
|---|---|---|---|---|---|
| 2024 | |||||
| Danmark | |||||
| Lån & Spar Bank A/S, Bankvirksomhed |
517 | 1.789.669 | 584.022 | 0 | 147.565 |
| Invest Administration A/S, datterselskab af Lån & Spar Bank A/S, Investeringsforvaltningsselskab |
11 | 28.009 | 10.505 | 0 | 2.720 |
| Sverige | |||||
| Lån & Spar Bank Sverige, filial af Lån & Spar Bank A/S, Bankvirksomhed |
37 | 308.783 | 35.285 | 0 | 9.174 |
| 2023 | |||||
| Danmark Lån & Spar Bank A/S, |
|||||
| Bankvirksomhed | 487 | 1.567.520 | 584.902 | 0 | 144.110 |
| Invest Administration A/S, datterselskab af Lån & Spar Bank A/S, |
|||||
| Investeringsforvaltningsselskab | 10 | 25.960 | 8.804 | 0 | 2.279 |
| Sverige | |||||
| Lån & Spar Bank Sverige, filial af Lån & Spar Bank A/S, |
|||||
| Bankvirksomhed | 34 | 235.560 | 43.083 | 0 | 10.857 |
Omsætning er defineret som renteindtægter, gebyr- og provisionsindtægter samt andre driftsindtægter.
| 2024 | 2023 | |||
|---|---|---|---|---|
| Nominel værdi |
Markeds værdi netto |
Nominel værdi |
Markeds værdi netto |
|
| 0-3 mdr. | ||||
| Valutakontrakter: | ||||
| Terminer/futures, køb | 5.296.691 | 3.745 | 4.178.208 | -94.166 |
| Terminer/futures, salg | 4.628.410 | 1.199 | 3.974.918 | -4.713 |
| 3-12 mdr. | ||||
| Valutakontrakter: | ||||
| Terminer/futures, køb | 2.070.903 | -2.473 | 2.029.753 | -59.388 |
| Terminer/futures,salg | 2.069.771 | 759 | 2.024.235 | -281 |
| 0-3 mdr. | ||||
| Rentekontrakter: | ||||
| Terminer/futures, køb | 618.438 | 2.909 | 519.369 | 3.794 |
| Terminer/futures, salg | 546.633 | 1.583 | 583.238 | -5.598 |
| Markedsværdi | Positiv Negativ |
Positiv | Negativ | ||
|---|---|---|---|---|---|
| Valutakontrakter: | |||||
| Terminer/futures, køb | 24.894 | 23.622 | 10.489 | 164.043 | |
| Terminer/futures, salg | 3.583 | 1.625 | 813 | 5.807 | |
| Rentekontrakter: | |||||
| Terminer/futures, køb | 3.208 | 299 | 4.058 | 264 | |
| Terminer/futures, salg | 2.498 | 915 | 567 | 6.165 | |
| I alt | 34.183 | 26.461 | 15.927 | 176.279 |
| 2024 | 2023 | |||
|---|---|---|---|---|
| Positiv | Negativ | Positiv | Negativ | |
| Gennemsnitlig markedsværdi | ||||
| Valutakontrakter: | ||||
| Terminer/futures, køb | 47.001 | 40.861 | 66.644 | 26.812 |
| Terminer/futures, salg | 3.673 | 3.228 | 1.242 | 3.338 |
| Rentekontrakter: | ||||
| Terminer/futures, køb | 4.260 | 1.156 | 4.245 | 2.997 |
| Terminer/futures, salg | 2.399 | 2.084 | 14.350 | 2.529 |
| I alt | 57.333 | 47.329 | 86.481 | 35.676 |
Udbytte pr. aktie (kr.) 20,0 20,0 10,0 10,0 8,0 Børskurs/årets resultat pr. aktie 5,2 4,9 11,0 10,7 11,0 Børskurs/indre værdi pr. aktie 0,7 0,8 0,9 1,0 0,8
| Note (1.000 kr.) | 2024 | 2023 | 2022 | 2021 | 2020 | Note (1.000 kr.) | 2024 | 2023 | 2022 | 2021 | 2020 | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 54 | Hoved- og nøgletal 2020-2024 | |||||||||||
| Nøgletal er opstillet i overens | Finanstilsynets nøgletalsmodel | |||||||||||
| stemmelse med regnskabsbekendt | Kapitalprocent | 20,9 | 20,6 | 22,3 | 21,6 | 21,0 | ||||||
| gørelsens krav herom. | Kernekapitalprocent | 20,2 | 19,9 | 21,3 | 20,6 | 20,0 | ||||||
| Netto rente- og gebyrindtægter | 1.524.609 | 1.401.474 | 1.051.359 | 933.131 | 841.015 | Egenkapitalforrentning før skat ( %) |
20,3 | 23,8 | 10,8 | 11,9 | 9,8 | |
| Kursreguleringer | 103.394 | 133.786 | 25.950 | 36.445 | 48.344 | Egenkapitalforrentning efter skat ( %) |
15,1 | 17,9 | 8,7 | 9,4 | 7,7 | |
| Udgifter til personale og | Indtjening pr. omkostningskrone | 1,6 | 1,7 | 1,3 | 1,4 | 1,3 | ||||||
| administration | 875.943 | 762.015 | 697.574 | 658.320 | 604.062 | Renterisiko ( %) |
1,5 | 1,5 | 1,6 | 1,5 | 1,9 | |
| Nedskrivninger på udlån og | Valutaposition ( %) |
3,3 | 3,1 | 3,5 | 3,0 | 3,4 | ||||||
| tilgodehavender m.v. | 74.473 | 68.375 | 66.493 | -5.536 | 38.074 | Valutarisiko ( %) |
0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | |
| Resultat af kapitalandele i | Udlån i forhold til indlån ( %) |
59,9 | 61,3 | 54,3 | 57,6 | 57,1 | ||||||
| associerede og tilknyttede virksomheder |
Udlån i forhold til egenkapital | 5,6 | 6,1 | 5,8 | 6,2 | 6,7 | ||||||
| Årets resultat | 7.785 | 6.525 | 6.297 | 8.289 | 6.619 | Årets udlånsvækst ( %) |
5,5 | 23,1 | 1,1 | 1,1 | 2,2 | |
| Likviditetsopdækning (LCR i %) ( %) |
504,3 | 504,7 | 503,6 | 475,5 | 429,5 | |||||||
| Udlån | 18.325.841 | 17.369.179 | 14.110.012 | 13.959.223 | 13.808.022 | Summen af store eksponeringer ( %) |
0,0 | 0,0 | 10,9 | 11,4 | 12,8 | |
| Egenkapital | 3.250.919 | 2.857.338 | 2.421.545 | 2.241.647 | 2.066.725 | Årets nedskrivningsprocent | 0,3 | 0,3 | 0,4 | 0,0 | 0,2 | |
| Aktiver i alt | 36.384.383 | 33.243.575 | 30.022.290 | 27.741.028 | 27.425.637 | Afkastningsgrad beregnet som | ||||||
| forholdet mellem årets resultat og aktiver i alt ( %) |
1,3 | 1,4 | 0,7 | 0,7 | 0,6 | |||||||
| Årets resultat pr. aktie (kr.) | 133,8 | 137,0 | 58,7 | 58,6 | 44,4 | |||||||
| Indre værdi pr. aktie (kr.) | 938,2 | 827,8 | 700,9 | 647,9 | 598,2 |
Påtegninger
| Lån & Spar Årsrapport 2024 | Ledelsesberetning | Bæredygtighed | Årsregnskab | Påtegninger | 172 |
|---|---|---|---|---|---|
Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2024 for Lån & Spar Bank A/S.
Årsrapporten med filnavnet LSB_aarsrapport_2024.xhtml er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav, herunder Lov om finansiel virksomhed og Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Årsrapporten er herudover udarbejdet i overensstemmelse med yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber og i overensstemmelse med ESEF-forordningen.
Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af bankens aktiver og passiver, finansielle stilling pr. 31. december 2024 samt af resultatet af bankens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2024.
Ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som virksomheden kan påvirkes af.
Bæredygtighedsrapporteringen er udarbejdet i overensstemmelse med de europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS) som fastsat i Lov om finansiel virksomhed og Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. samt artikel 8 i EU's taksonomiforordning.
Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.
| København, den 5. februar 2025 | ||
|---|---|---|
| Direktionen | ||
| Adm. direktør | Bankdirektør | |
| Gordon Ørskov Madsen | Heino Kegel | Lisbeth Lintz Christensen |
| (Formand) | (1. næstformand) | (2. næstformand) |
| Jan Kamp Justesen | ||
| Morten Norling Bæk | ||
| Carsten Mærsk Clausen | Klaus Jespersen | Karsten Poul Jørgensen |
| John Christiansen Bestyrelsen Jørn Rise Andersen Preben Steenholdt Pedersen |
Jesper Schiøler Harun Demirtas Mads Reinholdt |
Vi har revideret årsregnskabet for regnskabsåret 1. januar 2024 - 31. december 2024, der omfatter resultatopgørelse, totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter, herunder oplysning om anvendt regnskabspraksis og pengestrømsopgørelse. Årsregnskabet udarbejdes efter lov om finansiel virksomhed og yderligere oplysningskrav for børsnoterede finansielle selskaber i Danmark.
Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. samt af resultatet af selskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret - i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed og yderligere oplysningskrav for børsnoterede finansielle selskaber i Danmark.
Vores konklusion er konsistent med vores revisionsprotokollat til revisionsudvalget og bestyrelsen.
Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit "Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet". Vi er uafhængige af selskabet i overensstemmelse med International Ethics Standards Board for Accountants' internationale retningslinjer for revisorers etiske adfærd (IESBA Code) og de yderligere etiske krav, der er gældende
i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse krav og IESBA Code. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.
Efter vores bedste overbevisning er der ikke udført forbudte ikkerevisionsydelser som omhandlet i artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) nr 537/2014.
Vi blev første gang valgt som revisor for den 11. marts 2013 for regnskabsåret 2013. Efter udbud i 2022 er vi genvalgt årligt ved generalforsamlingsbeslutning i en samlet sammenhængende opgaveperiode på to år frem til og med regnskabsåret 2024.
Centrale forhold ved revisionen er de forhold, der efter vores faglige vurdering var mest betydelige ved vores revision af årsregnskabet for regnskabsåret 1. januar 2024 - 31.december 2024. Disse forhold blev behandlet som led i vores revision af årsregnskabet som helhed og udformningen af vores konklusion herom. Vi afgiver ikke nogen særskilt konklusion om disse forhold.
Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.
Vores konklusion om årsregnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og vi udtrykker som led i revisionen ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen..
I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med årsregnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation.
Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til lov om finansiel virksomhed. Dette omfatter ikke lovgivningens krav vedrørende bæredygtighedsrapportering, som er omfattet af særskilt erklæring med begrænset sikkerhed herom.
Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med kravene i lov om finansiel virksomhed bortset fra lovgivningens krav om bæredygtighedsrapportering, som er omfattet af særskilt erklæring med begrænset sikkerhed jf. ovenfor. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen.
Udlån udgør 18.325,8 mio. kr. pr. 31. december 2024 (17.369,2 mio. kr. pr. 31. december 2023). Nedskrivninger på udlån udgør 255,4 mio. kr. pr. 31. december 2024 (211,8 mio. kr. pr. 31. december 2023).
Fastlæggelsen af nedskrivningsbehovet på udlån er forbundet med estimater og skøn. Som følge af væsentligheden af de foretagne estimater og skøn er revision af nedskrivninger på udlån et centralt forhold ved revisionen.
Principperne for opgørelse af nedskrivningsbehovet er beskrevet i anvendt regnskabspraksis, og ledelsen har nærmere beskrevet håndteringen af kreditrisici samt vurdering af nedskrivningsbehovet i note 2.2.
Vi har vurderet, at følgende forhold er de mest skønsmæssige og har krævet en øget opmærksomhed ved revisionen:
Vi har revideret måling af udlån, herunder de foretagne nedskrivninger på udlån. Vores revision har omfattet en gennemgang af relevante forretningsgange og test af relevante kontroller vedrørende de områder, der er de mest skønsmæssige og har krævet opmærksomhed ved revisionen, samt en analyse af størrelsen af nedskrivningerne.
Vores revisionshandlinger har desuden omfattet:
Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed og yderligere oplysningskrav for børsnoterede finansielle selskaber i Danmark.
Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.
Ved udarbejdelsen af årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere selskabets evne til at fortsætte driften, at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant, samt at udarbejde årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere selskabet, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette.
Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformation kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af årsregnskabet.
Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover:
ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusioner er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at selskabet ikke længere kan fortsætte driften.
Vi kommunikerer med den øverste ledelse om bl.a. det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen.
Vi afgiver også en udtalelse til den øverste ledelse om, at vi har opfyldt relevante etiske krav vedrørende uafhængighed, og oplyser den om alle relationer og andre forhold, der med rimelighed kan tænkes at påvirke vores uafhængighed, og, hvor det er relevant, anvendte sikkerhedsforanstaltninger eller handlinger foretaget for at eliminere trusler.
Med udgangspunkt i de forhold, der er kommunikeret til den øverste ledelse, fastslår vi, hvilke forhold der var mest betydelige ved revisionen af årsregnskabet for den aktuelle periode og dermed er centrale forhold ved revisionen. Vi beskriver disse forhold i vores revisionspåtegning, medmindre lov eller øvrig regulering udelukker, at forholdet offentliggøres, eller i de yderst sjældne tilfælde, hvor vi fastslår, at forholdet ikke skal kommunikeres i vores revisionspåtegning, fordi de negative konsekvenser heraf med rimelighed ville kunne forventes at veje tungere end de fordele den offentlige interesse har af sådan kommunikation.
Som et led i revisionen af årsregnskabet for Lån & Spar Bank A/S har vi udført handlinger med henblik på at udtrykke en konklusion om, hvorvidt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar 2024 - 31. december 2024, med filnavnet LSB_aarsrapport_2024.xhtml, i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med EU-Kommissionens delegerede forordning 2019/815 om det fælles elektroniske rapporteringsformat (ESEF-forordningen), som indeholder krav til udarbejdelse af en årsrapport i XHTML-format.
Ledelsen har ansvaret for at udarbejde en årsrapport, som overholder ESEF-forordningen, herunder udarbejdelsen af en årsrapport i XHTML-format.
Vores ansvar er, baseret på det opnåede bevis, at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsrapporten i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med ESEF-forordningen, og at udtrykke en konklusion. Handlingerne omfatter kontrol af, om årsrapporten er udarbejdet i XHTML-format.
Det er vores opfattelse, at årsrapporten for regnskabsåret 1. januar 2024 - 31. december 2024, med filnavnet LSB_aarsrapport_2024.xhtml, i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med ESEF-forordningen.
København, den 5. februar 2025
Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56
Kasper Bruhn Udam Jens Ringbæk MNE-nr. 29421 MNE-nr. 27735
Statsautoriseret revisor Statsautoriseret revisor
Vi har udført en erklæringsopgave med begrænset sikkerhed på bæredygtighedsrapporteringen for Lån & Spar Bank A/S ("selskabet") som præsenteret under "Bæredygtighed", side 41-120, for regnskabsåret 1. januar 2024 - 31. december 2024.
Baseret på de udførte handlinger og det opnåede bevis er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at bæredygtighedsrapporteringen ikke i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med lovgivningens krav, herunder lov om finansiel virksomhed og bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl., herunder:
Vi har udført vores erklæringsopgave med begrænset sikkerhed i henhold til ISAE 3000 (ajourført), Andre erklæringsopgaver med sikkerhed end revision eller review af historiske finansielle oplysninger og yderligere krav gældende i Danmark.
Arten og den tidsmæssige placering af de handlinger, der udføres ved erklæringsopgaver med begrænset sikkerhed er forskellig, og omfanget heraf er mindre end de handlinger, der udføres ved en erklæringsopgave med høj grad af sikkerhed. Som følge heraf er den grad af sikkerhed, der er for erklæringsopgaver med begrænset sikkerhed, betydeligt mindre end den sikkerhed, der ville være opnået, hvis der var udført en erklæringsopgave med høj grad af sikkerhed.
Det er vores opfattelse, at det opnåede bevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Vores ansvar ifølge denne standard er nærmere beskrevet i erklæringens afsnit "Revisors ansvar for erklæringsopgaven".
Vi er uafhængige af selskabet i overensstemmelse med International Ethics Standards Board for Accountants' internationale retningslinjer for revisorers etiske adfærd (IESBA Code) og de yderligere etiske krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse krav og IESBA Code.
Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab anvender International Standard on Quality Management 1, ISQM 1, som kræver, at vi designer, implementerer og driver et kvalitetsstyringssystem, herunder politikker eller procedurer vedrørende overholdelse af etiske krav, faglige standarder, gældende lov og øvrig regulering.
Sammenlignelige oplysninger i bæredygtighedsrapporteringen for selskabet for regnskabsåret 1. januar 2023 - 31. december 2023 er ikke omfattet af erklæringsopgaven. Vores konklusion er ikke modificeret vedrørende dette forhold.
Ved rapportering af fremadrettede oplysninger i overensstemmelse med ESRS er ledelsen forpligtet til at udarbejde de fremadrettede oplysninger på grundlag af oplyste forudsætninger om begivenheder, der kan indtræde i fremtiden og mulige fremtidige handlinger fra selskabet. De faktiske udfald bliver formentlig anderledes, idet forventede begivenheder ofte ikke indtræffer som forventet.
Ledelsen har ansvaret for at designe og implementere en proces til identifikation af de oplysninger, der er rapporteret i bæredygtighedsrapporteringen i henhold til ESRS og for at give oplysning om denne Proces i bæredygtighedsrapporteringens Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væsentlige indvirkninger, risici og muligheder. Dette ansvar omfatter:
― fastlæggelse af forudsætninger, som er rimelige efter omstændighederne.
Ledelsen har endvidere ansvaret for udarbejdelsen af bæredygtighedsrapporteringen i henhold til lovgivningens krav, herunder lov om finansiel virksomhed og bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl., herunder:
― overholdelse af ESRS,
Det er vores mål at planlægge og udføre erklæringsopgaven med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for, om bæredygtighedsrapporteringen er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en erklæring med begrænset sikkerhed med vores konklusion. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de beslutninger, som brugerne træffer på grundlag af bæredygtighedsrapporteringen i sin helhed.
Som led i en erklæringsopgave med begrænset sikkerhed, der udføres i overensstemmelse med ISAE 3000 (ajourført), foretager vi faglige vurderinger og opretholder en professionel skepsis under udførelse af opgaven.
Vores ansvar i forhold til Processen omfatter:
Vores øvrige ansvar i forhold til bæredygtighedsrapporteringen omfatter:
fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol.
En erklæringsopgave med begrænset sikkerhed omfatter udførelse af handlinger for at opnå bevis for bæredygtighedsrapporteringen.
Arten, omfanget og den tidsmæssige placering af de valgte handlinger afhænger af faglige vurderinger, herunder identifikation af oplysninger, hvor det er sandsynligt, at væsentlig fejlinformation kan opstå i bæredygtighedsrapporteringen, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.
I forbindelse med vores erklæringsopgave med begrænset sikkerhed har vi i relation til Processen:
I forbindelse med vores erklæringsopgave med begrænset sikkerhed har vi i relation til bæredygtighedsrapporteringen:
København, den 5. februar 2025
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56
Statsautoriseret revisor Statsautoriseret revisor MNE-nr. 27735 MNE-nr. 34163
Jens Ringbæk Heidi Julitta Østergaard Jensen
Repræsentantskab og lokalråd
Sara Vergo, Forbundsformand – Formand Niels Jørgen Jensen, Næstformand – Næstformand Ann-Mari Grønbæk, Formand Bo Skaarup Bertelsen Bo Yde Sørensen, Forbundsformand Camilla Gregersen, Formand Carl Johan G. Gaunitz, Kustode Claus Skovhøj Olsen, Økonomichef Dorte Boe Danbjørg, Forkvinde Ebbe Drögemüller, Næstformand Fatiha Benali, Direktør, CFO Finn Borgquist, Direktør Finn H. Bengtsen, Sekretariatschef Hanne Pontoppidan, Formand Helga Schultz, Formand Henrik Leonhardt, Økonomichef
Jannick Stærmose Mortensen, Sekretariatschef Jens Gammelmark, Direktør Jesper Korsgaard Hansen, Formand John Christiansen, Kredsformand John Rasmussen, Direktør Juliane Marie Neiiendam, Civilingeniør Karsten Kjellerup Kjeldsen, Administrerende direktør Kirsten Andersen, Forbundshovedkasserer Lars Kehlet Nørskov, Konsulent Lars Poul Helvad, Næstformand Lars Wolsgaard, Forhandlingsudvalgsmedlem Lasse Bjerg Jørgensen, Hovedkasserer Leif Ekelund Jensen, Formand Malene Matthison-Hansen, Formand Michael Bergmann Møller, Næstformand Michael Nellemann Pedersen, Executive Director, CIO Mikkel Channo Jessen, Områdegruppeformand Morten Malle, Investeringsdirektør Niels Bertelsen, Formand Niels Tønning, Formand Ole Løndal Ole Sønder Koch, Forhandlingsudvalgsmedlem Per Svanegaard Nielsen, Formand Peter Nyrop Jørgensen, Markedschef Rune Kjølby Larsen, Direktør Samira Khan Thrane, Sekretariatschef Soli Preuthun, Chief Investment Officer Steen Holse Andersen, Direktør Søren Lindgren Uhre, Sekretariatschef Søren Tschufarin Buhl, CRO Thomas Andreasen, Forretningsudvalgsmedlem Tomas Kepler, Formand
Maja Gundermann Østergaard, Formand Bo Winberg Povelsen, Lokomotivfører Cecilie Gabel Preuss, Lektor Flemming Lillebæk Lassen, Flyvespecialist Gitte Bech Larsen, Tillidsrepræsentant Jakob Rosenlund Nørremark, Anlægsingeniør Kim Sandholdt, Politiassistent Lars Overgaard Larsen, Næstformand Louise Gjervig Lehn, Kredsnæstformand Ole Stenshøj, Foreningsformand Palle Brunsgaard Schmidt, Foreningsnæstformand Solvej Kjærgård Pedersen, Kredsbestyrelsesmedlem Susanne B. Jensen, Togfører
Sonny Persson, Politiassistent Kell Lythje Andersen, Kritisk Revisor Lars Jensen, Politiassistent Mads Fløe Holm, Fuldmægtig Merete Svalgaard Knuhtsen, Kredsformand Nicklas Vagner Forsman, Kredsnæstformand Preben Steenholdt Pedersen, Forbundsformand
Karsten Hansen, Regionschef Carl D. Lerup Grann Petersen, Banemester Carsten Weber Hansen, Politiassistent Hanne Flach, Lektor Helle Kruse Hansen, Kredsnæstformand Jette Thygesen, Lektor John Christiansen, Kredsformand Lars Kristian Andersen, Kredskasserer Morten Østergaard Christensen, Foreningsnæstformand Niels Mørk, Foreningsformand Ole Bang, Lokomotivfører Ravi Willesen, Kredsformand Ulrik Mosekjær, Hovedbestyrelsesmedlem
Per Nørgaard Nielsen, Politiassistent Anja Hoyer Didriksen, Kredsnæstformand Maria Lisbeth Vegeberg Laursen, Togfører/lokalgruppeformand Per Baj Steenstrup, Politiassistent Tanja Siiger, Kredsformand Tina Braunstein, Civilingeniør
Christian Dong, Næstformand Anders Erik Johnsen, Mekaniker Anja Skovgaard Nissen, Kredsnæstformand Anne Tipsmark Ottesen
Camilla Duus Smidt, 1. Kredsnæstformand Charlotte Holm, Kredsformand Frede Skaaning, Togfører Gitte Bech Larsen, Tillidsrepræsentant Jan Damkjær Kristensen, Togfører Lillian Falck Skivinger Bojsen, Hovedbestyrelsesmedlem Per Svanegaard Nielsen, Foreningsformand Peter Lund Andersen, Kredsformand Poul Dalgaard Jensen, Lektor Thomas Jasper, Politiassistent
Kirsten Andersen, Forbundshovedkasserer Britt Vodstrup Andersen, Hovedbestyrelsesmedlem Christian Sveigaard, Formand Kim Malm, Major Lars Bonde Eriksen, Næstformand Mads Glarborg Dam, Chefsergent Michelle Gulbæk Serve, 1. Kredsnæstforkvinde Nicolai Schiørring, Ingeniør Rune Mikael Kent, Kredskasserer
Poul Buus, Foreningsformand Bjarne Aunsbjerg, Lokomotivfører Bodil Laustsen, Kredsformand
Christina Windau Hay Lund, Kredsformand Helle Severinsen Frandsen, Lektor Jan Sørensen, Overmekaniker Kim Faldborg, Formand Knud Simon Hovmann Andresen, Materielmester Lars Busk Fjelsted Hansen, Kredsformand Lars Dalsgaard, Hovedbestyrelsesmedlem Michael Kirstein Palmgren Madsen, Tillidsrepræsentant Rasmus Holkenberg, Kaptajn Ulla Koch Sørensen, Børnehaveklasseleder
Kristian Helth Bertelsen, Hovedbestyrelsesmedlem Anita Frank, Foreningsformand Bo Kaas Wiilestofte, Lokalformand Carsten Nielsen, Næstformand Claus Barrett Jeslund, Politiassistent Hans Friis, Lokomotivfører Jacob Damborg Gøtzsche, Kredsnæstformand Karen Falkenberg Lund, Kursus- og eventkoordinator Leif Plauborg, Kredsformand Michael Krogh Hansen, Foreningsnæstformand Niels Jørgen Nielsen, Kredsnæstformand Peter Hansen, Fuldmægtig Peter Ølgaard, Hovedbestyrelsesmedlem
Lån & Spar Bank A/S Højbro Plads 9-11 DK-1200 København K
CVR-nr.: 13 53 85 30 Hjemsted: Københavns Kommune
2025.02 – 1088
Have a question? We'll get back to you promptly.