Grønlandsbanken

Annual Report • Mar 3, 2025

Meddelelse til Nasdaq OMX Copenhagen 2/2025

Årsrapport 2024

Indhold

Ledelsesberetning	2
Årsrapporten i overblik	2
Det grønlandske samfund og økonomien	5
Kort om GrønlandsBANKEN	20
Hoved- og nøgletal i sammendrag	21
Ledelsesberetning for året 2024	22
Ledelsespåtegning	33
Revisionspåtegning	34
Resultatopgørelse	39
Totalindkomstopgørelse	40
Balance	41
Egenkapitalopgørelse	42
Pengestrømsopgørelse	43
Noteoversigt	45
Noter til årsrapporten, herunder anvendt regnskabspraksis	46
Bestyrelse og direktion	81
Oplysninger om GrønlandsBANKEN	84
Finanskalender og fondsbørsmeddelelser	85

Ledelsesberetning

Årsrapporten i overblik

Udlånsvækst og flot resultat

2024 startede med et relativt højt renteniveau og rentefald kom senere i 2024 end ventet. Det højere renteniveau har taget toppen af investeringslysten i det grønlandske samfund, men den grønlandske økonomi viser fortsat økonomisk robusthed. Både udviklingen i de finansielle markeder og Grønlands robusthed afspejler sig i bankens årsrapport for 2024.

GrønlandsBANKEN opnåede i 2024 et resultat før skat på kr. 245,7 mio. mod kr. 244,6 mio. i 2023. Resultatet er på niveau med den reviderede guidance i oktober 2024 om et resultat i niveauet kr. 225-250 mio., men over forventningen ved årets start om et resultat på kr. 180-230 mio.

Basisdrift på forbedret niveau

Bankens basisdrift er forbedret fra kr. 218,7 mio. i 2023 til kr. 236,0 mio. i 2024.

Udlånet er vokset med kr. 218 mio. og udgør kr. 5.031 mio. ved udgangen af 2024, hvilket er det højeste niveau i bankens historie. Stigningen i udlånet er en følge af bankens gode markedsposition og konkurrencedygtighed, samt en fortsat gunstig udvikling i den grønlandske økonomi.

Nettorenteindtægterne er i 2024 steget med kr. 35,2 mio. eller 8% til kr. 470,3 mio. Stigningen dækker bl.a. over at bankens udlån i hele 2024 har været højt. Samtidig har renteniveauet

forøget både obligations- og udlånsrenteindtægterne. Obligations- og pengemarkedsrenterne har derudover forbedret forrentningen af bankens overskudslikviditet, der som følge af den kraftige stigning i indlånet har været voksende.

Garantiomfanget er faldet i 2024. Garantierne udgør ved udgangen af 2024 kr. 1.423 mio. mod kr. 1.774 mio. kr. i 2023. Faldet skyldes primært en ændret garantiordning med DLR Kredit i 2024.

Indlånsrenterne er med det højere renteniveau også steget i 2024. Samtidig er indlånet vokset med over kr. 700 mio. i 2024 til 7,1 mia.

Gebyr- og provisionsindtægter er faldet i 2024 sammenlignet med året før. Det er garantiprovision og betalingsformidling, som er de væsentligste årsager til dette fald mens værdipapirområdet viser stigning.

Omkostningerne er som forventet også forøget i 2024. Personaleudgifterne er forøget og det samlede antal helårsansatte er forøget med 10 ligesom overenskomststigning har øget posten. Administrationsomkostninger er også forøget i 2024. Årsagen er bl.a. en stigning i BEC-omkostningerne, øvrige ITomkostninger og marketingomkostninger.

DKK million

Begrænsede tab og nedskrivninger

Nedskrivninger og hensættelser udgør beskedne kr. 18,9 mio. i 2024 mod kr. 14,2 mio. i 2023. Selv om der er tale om en stigning er det samlede nedskrivningsniveau fortsat lavt, og dækker over en betydelig management-reservation på kr. 42,3 mio. inkl. beløb til afledt konjunktureffekt. Med det lave nedskrivningsniveau har samfundet og kunderne endnu engang vist en betydelig økonomisk robusthed.

Betydelig kursgevinst

Bankens likviditet er placeret på pengemarkedet, i obligationer og i et vist omfang i sektoraktier. Rentemiljøet har medført lidt lavere kursgevinster på bankens obligationer. Bankens sektoraktier og valutaområdet bidrager også positivt. Kursreguleringerne udviser i 2024 i alt en indtægt på kr. 28,6 mio. mod en indtægt på kr. 40,1 mio. i 2023.

Vækst i banken

Banken har igen oplevet en pæn vækst i 2024. Udlånet er øget med 4,5 % og har nået det højeste niveau i bankens historie, men også indlån og pensionsområdet vækster. Balancesummen runder derfor også en ny milepæl med kr. 10.023 mio.

Balance, kapital og udbytte

Som SIFI-udpeget pengeinstitut siden 2017 har dette betydet, at bankens ledelse løbende vurderer kapitalstrukturen. Her er hensynet til myndighedernes forventninger til, hvordan et pengeinstitut skal være kapitaliseret nu og i fremtiden væsentligt. Derudover er der behovet for at have kapitalmæssige muskler til at kunne deltage i kreditgivningen i Grønland.

Henset til den fortsatte indfasning af kravet til bankens NEPkapital har banken derfor i 2024 fortsat udstedelserne af både Tier 2 og Tier 3 kapital.

Kapitalgrundlaget vurderes fortsat robust. Med ovenstående i betragtning indstilles et udbytte på kr. 100 pr. aktie mod kr. 55 året før. Udlodningen udgør 86% af årets resultat, og banken har herefter en solvensprocent på 26,9 mod 26,0 i 2023. Solvensbehovet udgør uændret 11,1%.

Bankens kernekapital udgør 25,1% og på trods at det betydelige udbytte er det over bankens langsigtede target på 24%. Banken vurderer at kommende implementering af CRR3 vil betyde en stigning i bankens risikovægtede aktiver og dermed et fald i kapitalprocenten, hvilket er baggrunden for den forhøjede kapitalprocent.

Udviklingen i 2025

Det er forventningen, at de korte renter vil falde i 2025 efterhånden som inflationen kommer under kontrol i Europa. Det er forventningen, at det igen vil reducere omkostningerne og øge investeringslysten for bankens kunder. De lavere renter vil dog have en væsentlig negativ effekt på basisindtjeningen.

Usikkerhed på kapitalmarkederne vil påvirke bankens kursreguleringer. Tab og nedskrivninger forventer vi dog fortsat på et lavt niveau og afledte risici forbundet med inflation og konjunkturusikkerhed for 2025 vurderes at være adresseret med det nuværende nedskrivningsniveau.

Den massive opmærksomhed omkring Grønland, som er eskaleret primo 2025, kan på både kort og længere sigt påvirke den økonomiske udvikling og rammebetingelserne i Grønland. GrønlandsBANKEN har dog ikke grundlag for at vurdere, at det på kort sigt i 2025 vil have en væsentlig betydning, hvorfor det er de i denne rapport beskrevne forhold - makroøkonomiske og lokale forhold - der i al væsentlighed forventes at påvirke bankens virke.

Bankens forventning til årets resultat før skat i 2025 er herefter kr. 150-185 mio. Dermed er der ikke ændret i forventningen til årets resultat, der svarer til udmeldingen i fondsbørsmeddelelse af 11. december 2024.

Nuuk, den 3. marts 2025 Martin Birkmose Kviesgaard, Bankdirektør

Det grønlandske samfund og økonomien

Gennem flere år præget af global usikkerhed, internationale spændinger og økonomiske kriser har den grønlandske økonomi formået at stå relativt stærkt. Sammenlignet med de seneste års tilbageslag i den internationale økonomi – herunder høj inflation, stigende renter og faldende købekraft – har Grønland vist en bemærkelsesværdig robusthed, selvom det også har påvirket negativt. Strukturelle udfordringer skaber en vis usikkerhed for de kommende år, hvor både internationale og lokale forhold vil spille en afgørende rolle.

En væsentlig årsag til den økonomiske vækst i Grønland kan bl.a. findes i de store anlægsinvesteringer, som er forventet at toppe i 2024. Disse bygge- og anlægsaktiviteter har stor betydning for den samlede økonomiske aktivitet, da de primært trækker på grønlandsk produktion og kun i mindre grad kræver import. Det er dog væsentligt at bemærke, at den nødvendige arbejdskraft til disse projekter altovervejende er importeret til netop disse opgaver. De enorme investeringer i moderniseringen af infrastrukturen, herunder nye lufthavne, forbrændingsanlæg og energiforsyning har derfor stor indflydelse på den økonomiske vækst. Det er imidlertid afgørende, at denne økonomiske aktivitet ledsages af et skarpt fokus på at sikre en god balance med andre samfundsøkonomiske forhold. En finanspolitik, der bl.a. ved disse store investeringer, kan betegnes som ekspansiv, kan føre til et stigende pres på arbejdsmarkedet, højere lønninger og dermed forringet konkurrenceevne. Når den økonomiske vækst samtidig finansieres gennem øget gældsætning, øges sårbarhed over for uventede økonomiske opbremsninger.

For selvom de nationaløkonomiske indikatorer generelt har været positive og den grønlandske aktivitet generelt er høj, er der betydelige udfordringer forude. Udfordringer, som truer den langsigtede økonomiske stabilitet. Befolkningen er aldrende og forventningerne til de offentlige ydelser er voksende. Beskæftigelsen er tæt på fuldt udnyttet – særligt blandt personer med erhvervsfaglige kompetencer – hvilket fremhæver manglen på uddannet arbejdskraft inden for flere efterspurgte områder. Hvis den strukturelle økonomiske holdbarhed skal sikres, kræver det fortsat reformer og målrettede initiativer, herunder en styrkelse af uddannelsesniveauet, der tilpasses samfundets behov.

Med Holdbarhed og Vækstplan II som et strukturelt økonomisk guidende princip forsøger Finansloven både at skabe retning for en langsigtet økonomisk holdbarhed, mindske den erhvervsmæssige sårbarhed, og samtidig bane vejen for bæredygtig og social balanceret vækst. Dette skal bl.a. ske gennem en forøgelse af uddannelses- og kompetenceniveauet, en diversificering af økonomien og en reformering af skatte-, afgifts- og pensionssystemet.

I årsrapporten behandles disse emner gennem fire overordnede temaer. Det første tema omhandler den generelle økonomiske udvikling, mens det andet fokuserer på erhvervslivets dynamikker og vækstpotentialerne. Det tredje tema går i dybden med de strukturelle udfordringer, som Grønland aktuelt står over for. Det fjerde og afsluttende tema fokuserer på vigtigheden af, at Grønland forholder sig åbent overfor udefrakommende investeringer og kapital, da det vil være væsentligt for landets fortsatte udvikling.

Den internationale opmærksomhed om Grønland, som er eskaleret og foreløbigt kulmineret i starten af 2025 påvirker medier, borgere, politikere og oplevelsen af dagligdagen i Grønland. Den politiske og økonomiske påvirkning er, jf. retorikken fra de involverede parter, potentielt med et meget stort og usikkert udfaldsrum. For nærværende er der dog ikke forhold, som reelt påvirker den grønlandske økonomi, husholdninger og virksomheder i et omfang, hvor det er muligt at vurdere en realøkonomisk effekt eller effekt på særlige segmenter i samfundet. Nærværende analyse af de samfundsmæssige forhold tager derfor ikke højde for dette udfaldsrum, da det i skrivende stund vurderes at være for spekulativt og teoretisk.

Den overordnede økonomiske udvikling Økonomisk vækst

På trods af globale udfordringer og kriser, har den grønlandske økonomi de forgangene år vist sig stærk. Som det fremgår af Figur 1, viser foreløbige data, at bruttonationalproduktet vækstede med 1,8% i 2023. Den økonomiske vækst forventes dog at være lidt mere afdæmpet i 2024, hvor prognosen lyder på en stigning på 0,9% og 1,1% i 2025.

Den økonomiske aktivitet i Grønland er primært drevet af store anlægsinvesteringer, især de tre nye lufthavne i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq. Den internationale lufthavn i Nuuk åbnede i november 2024, og har udgjort en væsentlig del af de seneste års anlægsinvesteringer. Lufthavnene i Ilulissat og Qaqortoq færdiggøres i de følgende år – hvorefter det planlægges at påbegynde udvidelsen af Buksefjord Vandkraftværket. Selvom byggeog anlægsaktiviteterne har nået et midlertidigt højdepunkt, er der dog en udbredt oplevelse i den lokalt baserede del af byggebranchen af, at ordrebøgerne bliver kortere. Hvis sektoren skulle opleve en kritisk aktivitetsnedgang, kunne en mulighed være at intensivere udbedringen af den eksisterende bygningsmasse. Ved at reducere vedligeholdelsesefterslæbet på lejeboliger, havne og energianlæg kan man ikke alene understøtte aktiviteten lokalt i sektoren, men også nedbringe den implicitte gæld. En sådan indsats bør dog planlægges med hensyntagen til risikoen for økonomisk overophedning og dens betydning for den samlede gældsætning.

Samtidig er det væsentligt, at de offentlige anlægsopgaver vurderes ud fra, at de hver for sig styrker samfundsøkonomien. Selvom der kan være andre politiske rationaler ved at gennemføre et anlægsprojekt end de samfundsøkonomiske, så svækker det Grønlands økonomiske robusthed, hver gang et samfundsøkonomisk svagt projekt besluttes eller et godt projekt udvandes. Dette ses tydeligst når beslutninger træffes uden samfundsøkonomiske beregninger eller når et økonomisk godt projekt sammenkædes med dårlige for at opnå politisk accept.

Ledigheden er fortsat ekstremt lav og nærmest ikke-eksisterende blandt personer med erhvervsfaglige eller videregående uddannelser, mens beskæftigelsen samlet set har nået et historisk højt niveau. Denne udvikling, der i høj grad er drevet af udenlandsk arbejdskraft, betyder, at arbejdsstyrken reelt er fuldt udnyttet, og yderligere økonomisk vækst ikke kan drives gennem lavere ledighed alene. For at skabe ny vækst bliver det derfor nødvendigt at øge produktiviteten gennem investeringer i innovation og effektivisering, samtidig med at kompetenceniveauet i den eksisterende arbejdsstyrke opkvalificeres. Derudover kræves en strategisk indsats for at forny og udvide erhvervsstrukturen, så flere sektorer kan bidrage til økonomien.

Figur 1 Den økonomiske udvikling

Realvækst i bruttonationalprodukt (BNP)

Note: Tallene for 2018-2019 er endelige tal, mens 2020-2021 er foreløbige tal. 2022- 2025* er foreløbige prognoser. Figuren viser realvækst i bruttonationalproduktet (BNP) opgjort i 2010-priser.

Kilde: Grønlands Statistik og Grønlands Økonomiske Råd.

Som en lille åben økonomi vil den fremtidige økonomiske udvikling også afhænge af internationale konjunkturer. På globalt plan vurderer IMF og OECD, at væksten i Europa vil stige fra 2024 til 2025. Samtidig forventes de korte renter at falde i takt med, at inflationen nærmer sig den europæiske centralbanks mål.

Disse internationale tendenser kan i nogen grad bidrage positivt til Grønlands økonomiske udvikling. Lavere renter og en lavere stigning i importpriserne kan reducere omkostninger for både husholdninger og virksomheder. Det er værd at bemærke, at inflationen i Grønland har været lavere end i mange andre lande, hvilket kan styrke landets konkurrenceevne og skabe fordele på eksportmarkederne.1

En anden central drivkraft for den økonomiske vækst er fiskerieksporten, da fisk og fiskeprodukter udgør 98% af Grønlands samlede vareeksport. Ifølge den årlige rapport om fødevareproduktion og - priser fra FAO og OECD forventes priserne på fiskeprodukter imidlertid at falde både nominelt og reelt frem mod 2025-2027, inden de igen ventes at stige langsomt.2 Dette prisfald skyldes blandt andet øget konkurrence fra alternative proteinkilder, heraf særligt fjerkræ. FAO og OECD forudser, at de reelle priser på fisk vil falde med 15% frem mod 2033. Beregninger fra Økonomisk Råd viser, at et fald på 25 pct. på fisk og skaldyr vil reducere de offentlige finanser med over 369 mio. kr., pga. lavere indtægter fra ressourceafgifter, A-skat og selskabsskatter. Den store afhængighed af fiskerieksporten gør dog utvetydigt den grønlandske økonomi særligt sårbar over for udsving i priserne på fiskeprodukter. Dette understreger behovet for at reducere risikoeksponeringen gennem en mere diversificeret økonomi, hvor potentialer inden for f.eks. turisme, råstofudvinding og nye bæredygtige erhvervsområder udnyttes til fulde. En bredere økonomisk base vil skabe et stabilt fundament for fremtidig vækst.

Grønlands Økonomiske Råd vurderede i september 2024, at væksten i BNP i 2025 ville være 1,1%. Siden da er det GrønlandsBANKENs vurdering, at forventningerne til fiskeriets økonomiske bidrag i 2025 kan nedjusteres på grund af nye bekendtgørelser under høring og lavere kvoter. Samtidig afsluttes en række anlægsaktiviteter, hvilket gør en BNP-vækst tættere på nul mulig.

På sigt står Grønlands økonomi fortsat over for flere uløste strukturelle udfordringer. Økonomisk Råd har i tidligere rapporter påpeget, at finanspolitikken ikke er bæredygtig, idet udgifterne forventes at vokse betydeligt hurtigere end indtægterne.3 Denne ubalance forværres af en aldrende befolkning, en næsten fuldt udnyttet arbejdsstyrke og vedvarende udfordringer på børne- og ungeområdet. Dette gør omfattende reformer nødvendige for at sikre strukturel holdbarhed.

Gældsopbygning

Ved udgangen af 2023 havde Selvstyret, kommunerne og de offentligt ejede selskabet en nettogæld på lige over 1 mia. kr., mens den samlede bruttogæld for Selvstyret, kommunerne og de offentligt ejede selskaber samlet udgjorde knap 8 mia. kr., svarende til omkring 35% af bruttonationalproduktet. Gælden er primært koncentreret i de selvstyreejede selskaber, hvor bruttogælden udgør knap 7 mia. kr. Over de seneste mange år har Naalakkersuisut ført en forsigtig gældspolitik, hvilket har resulteret i, at Grønlands offentlige gæld længe har udgjort en relativ lav andel af BNP. I Figur 2 sammenlignes det grønlandske gældsniveau med internationale niveauer, hvor EU's gennemsnitlige bruttogæld i 2023 var 80,8%. Naalakkersuisut forventer, at det samlede gældsniveau vil stige i de kommende år som følge af planlagt lånoptagning til udvidelse og etablering af vandkraftværker.4 Ifølge Forslag til Finanslov 2025 vil den samlede gæld stige til 9,2 mia. kr. i 2026 og 9,9 mia. kr. i 2027, svarende til en bruttogæld på henholdsvis 37 % og 39 % af BNP. Dette forringer selvsagt det finanspolitiske råderum og gør økonomien mere sårbar over for uventede økonomiske opbremsninger. Dertil kommer et betragteligt vedligeholdelsesefterslæb på havne, energianlæg og lejeboligerne, som bør betragtes som en implicit gæld. Denne implicitte gæld er vigtig at tage i betragtning, da dens håndtering enten vil kræve øget gældsætning eller medføre højere priser for forbrugerne. Prisforhøjelser kan føre til inflation og skjule den reelle pris for gældsætningen, hvilket kan give et kunstigt lavt billede af den samlede økonomiske belastning.

Gældsniveauer er på nuværende tidspunkt fortsat forholdsvist lavt i et europæisk perspektiv, hvilket er positivt, da det bidrager til en smidig samfundsøkonomi. Samtidig kan investeringer hjælpe med at afhjælpe strukturelle udfordringer, blandt andet

Tabel 1 Selvstyrets DA-saldo

ved at diversificere økonomien. Det er dog vigtigt, at den gunstige gældssituation ikke undermineres af urentable investeringer, blot fordi gældsætning aktuelt ser fornuftig ud. Gælden er på vej mod det højeste niveau i 30 år og balancen mellem investeringer og gældsætning bliver særlig vigtig i de kommende år, hvor fokus skal være på at identificere projekter, der både bidrager til at løse de strukturelle udfordringer og samtidig har mindst mulig omkostning for den grønlandske økonomi. .

Figur 2 Offentlig rentebærende bruttogæld i Grønland, Danmark og EU i 2023

Note: Grønland I måler den rentebærende gæld som andel af BNP. Grønland II måler den nettorentebærende gæld af BNP. Både Grønland I og II inkluderer både Selvstyret, Kommuner og offentlige ejede selskaber. EU og Danmark dækker over bruttogælden. *Angiver fremskrevne værdier for Grønland I og II.

Kilde: Forslag til Finanslov 2019, 2020, 2022, 2023, 2024 og 2025, Grønlands Statistik og Eurostat

	2020	2021	2022	2023	2024	2025	2026	2027	2028	2020- 2023	2025- 2028
Budgetteret DA-saldo FFL 2025						+103,3	+181,7	+126,7	+187,1		+598,8
Budgetteret DA-saldo FL	+49,6	-76,2	+7,6	+6,1	+284,4	-130,1	+57,2	+31,3	+143,6		+102,0
Faktisk DA-resultat	-134,8	-150,0	+113,2	+424,0						+253,0
Forskel	-184,4	-73,8	+105,4	+417,9

Note: Alle priser angivet i mio. kr. Et minus angiver et underskud. 2019-2023 er realiserede tal, mens 2024-2025 er vedtaget for året. 2026-2028 er budgetoverslag.

Kilde: Finansloven 2020, 2021, 2022, 2023, 2024 og 2025 samt Forslag til Finanslov 2025 Det samlede provenu fra direkte og indirekte skatter i 2023 oversteg markant forventningerne i Finansloven 2024. Samtidig var de offentlige udgifter lidt lavere end forventet, hvilket resulterede i en budgetforbedring på over 400 mio. kr. i Selvstyrets DA-saldo (se Tabel 1). Ifølge Forslag til Finanslov 2025 forventes skatte- og afgiftsprovenuet at vokse hurtigere end den generelle økonomiske vækst, og Landskassens DA-saldo forventes at være positiv i alle årene 2025 til 2028. Forventningerne til saldoen blev dog betydelig nedjusteret i forhold til Finansloven 2024, hvor overskuddet herefter kun udgør 30-50% af de tidligere prognoser. Denne nedjustering skyldes bl.a. øgede forventninger til driftsudgifterne, særligt inden for sundhedsområdet, som er steget markant, samt voksende administrationsudgifter. Selvom provenuet fra skatter, afgifter og overførsler også er steget, modsvarer disse indtægter kun delvist stigningen i de samlede udgifter, hvilket samlet set resulterer i en lavere forventet saldo. I Finansloven 2025 blev dette sænket betragteligt, og der budgetteres nu med et underskud i 2025 efterfulgt af tre år med overskud, som samlet giver et fireårigt overskud på 102 mio. kr. Dette skyldes hovedsageligt en vedtagelse af Skattereformen, Lad os alle gøre Grønland til et bedre sted, som øger beskæftigelsesfradraget og forhøjer det kommunale bloktilskud. Reformen er kun delvist finansieret og svækker dermed den offentlige økonomi og reducerer den økonomiske holdbarhed. Samlet set er Grønlands offentlige finanser på nuværende tidspunkt og på helt kort sigt i en fornuftig position. Dog er det vigtigt at påpege, at den planlagte gældsopbygning ikke inkluderer den implicitte gæld, der udgøres af det betydelige vedligeholdelsesefterslæb på offentligt ejede boliger og infrastruktur.

Hvis gældsætningen frem mod 2027 øges, vil handlerummet formindskes, og den økonomiske sårbarhed vil øges. Derfor sætter Budgetloven netop også krav om, at gældsudviklingen kontrolleres. Loven sikrer, at lånoptagningen udelukkende anvendes til samfundsøkonomisk rentable investeringer, samtidig med at der opretholdes balance i de offentlige finanser. Budgetloven fastlægger, at Selvstyrets DA-saldo som minimum skal være i balance, og at de samlede bevillinger til drift, tilskud og anlæg ikke må overstige en realvækst på 1 % over ét år og 2 % over fire. I praksis fungerer loven som et udgiftsloft, der regulerer væksten i den offentlige sektor. Det fremgik således af Finansloven 2025, at kravene om balance overholdes. 5 Budgettet levede dog kun lige netop op til Budgetlovens krav, idet forskellen mellem de maksimale udgifter og de planlagte udgifter for perioden 2025-2028 kun udgjorde 6,5 mio. kr., når man medtager den anbefalede reserve til kommende Finanslove. En sådan fuld udnyttelse af Budgetlovens 4-årige ramme vil i betydelig grad begrænse mulighederne for at håndtere eventuelle

fremtidige udsving, hvilket kan gøre Grønlands økonomi mere sårbar overfor konjunkturændringer.

Den nuværende konjunktursituation i Grønland, kendetegnet ved lav ledighed, højt aktivitetsniveau og pres på arbejdsmarkedet, taler imod en politik med fuld udnyttelse af rammerne. Under disse forhold kan en for lempelig finanspolitik forværre presset på økonomien og skabe yderligere ubalance. I stedet bør de finanspolitiske værktøjer anvendes til at stabilisere økonomien ved at udjævne konjunkturudsving.

Samtidig står den grønlandske økonomi over for et uløst strukturelt holdbarhedsproblem, som kræver langsigtede løsninger for at sikre økonomiens bæredygtighed. Der bør dermed planlægges en udvikling, hvor der skabes større afstand til udgiftsloftet, så det økonomiske råderum i højere grad kan målrettes nye samfundsmæssigt rentable investeringer, som kan hjælpe med at løse de strukturelle udfordringer og/eller reducere de negative konsekvenser af økonomiske tilbageslag, så Grønlands fremtidige økonomi i højere grad bliver holdbar.

Prisudvikling

Efter en periode, hvor højere renter har været anvendt som redskab til at håndtere den betydelige inflation, er renteniveauet begyndt at falde. Danmarks Nationalbank fulgte ECB's rentenedsættelser og sænkede renten i alt med 1% procentpoint fra juni til december. Inflationen forventes at falde yderligere, hvilket giver begrundet forventning om yderligere et markant rentefald i 2025.

Som det fremgår af Figur 3 har Grønland hidtil været relativt beskyttet mod de markante prisstigninger, som mange andre lande har oplevet under den globale inflationskrise. Dette skyldtes især, at KNI sikrede faste priser på olie- og dieselprodukter, samt at Grønland kunne udnytte sin energiforsyning fra vandkraft. Aftalen om fastpris på olie udløb dog ved udgangen af 2023, hvilket skabte usikkerhed omkring prisudviklingen i 2024.

Figur 3 Udvikling i inflation

Note: Udviklingen i forbrugerprisindekset fra 2017 til 2024 med 2017 som indeks 100. Figuren er opgjort med halvårlige intervaller. K3 er første kvartal, og K3 er tredje kvartal.

Kilde: Grønlands Statistik, Danmark Statistik og Færøernes Statistik

I begyndelsen af 2024 hævede KNI priserne på olie og diesel, men stigningen var mindre end forventet i forhold til verdensmarkedsudviklingen, og brændstofpriserne er i internationalt perspektiv fortsat lave. Priserne var i juli 2024 2,9 % højere end samme tidspunkt i 2023, hvor de væsentligste bidrag til inflationen kommer fra stigende brændstofpriser og stigende boligudgifter. Inflationen har derfor været lavere end forventet det forgangene år, men en vis usikkerhed er der stadig på grund af de internationale energimarkeder og Grønlands afhængighed af importvarer. Priserne i Grønland på fossile brændstoffer er dermed ikke tilpasset et nyt naturligt niveau, og det må forventes, at der også i 2025 vil komme stigninger.

Dertil har Nukissiorfiit annonceret takststigninger for el og vand på 3,5% i både 2024 og 2025, og Naalakkersuisut renovering af offentlige boliger kan medføre prisstigninger.6 Desuden godkendte Naalakkersuisut sidste år, at Royal Arctic Line hæver fragtraterne med 12 % over en treårig periode, ligesom der fra 2025 indføres en løbende ratestigning på 2,5% per år. Derudover vil den nuværende arbejdskraftmangel i Grønland og i de lande, hvorfra der importeres arbejdskraft, forventes at skabe lønpres sammen med inflationen. Disse faktorer vil til sammen være med til at presse inflationen op de kommende år. Det er derfor vigtigt at overvåge prisudviklingen løbende, så man ikke kommer til at føre finanspolitik, som øger inflationen.

Boligmarkedet

Efter flere år med meget korte liggetider og salgs- og kvadratmeterpriser i vækst, viser tal for 2023 og de første ni måneder af 2024, at der har været en opbremsning af boligmarkedet i Nuuk. I 2022 var den gennemsnitlige liggetid 75 dage. Dette var mere end fordoblet i 2023, hvor liggetiden var vokset til 181 dage, og denne tendens er indtil videre forsat ind i 2024, hvor den gennemsnitlige liggetid i tredje kvartal voksede til 240 dage, se figur 4. For boliger som ikke er projektsalg er liggetiden væsentlig kortere (140 dage), men mønstret er her også væsentligt længere liggetider end i de foregående år.

Figur 4

Udvikling i gennemsnitlige liggetider Gennemsnitlige liggetider i Nuuk og Danmark, dage

Note: Liggetider viser det gennemsnitlige antal dage et parcel-, rækkehus eller ejerlejligheder har været til salg før det fjernes fra markedet. For Grønland medtages udelukkende solgte boliger, mens de danske tal også medtager boliger, som ikke sælges. Liggetider er beregnet ud fra salgs-/nedtagningsdato.

Kilde: GrønlandsBANKEN og FinansDanmark

Samtidig er den gennemsnitlige kvadratmeterpris faldet med 6% fra 31.688 kr. i 2023 til 29.878 kr. i 2024, se figur 5. Prisudviklingen er dog ikke mere markant end, at boligpriserne i nominelle priser i 2024 er på niveau med 2021. Udviklingen spejler ikke den danske udvikling, som har oplevet prisstigninger i 2024 (løbende priser). Det stigende renteniveau er derfor ikke nødvendigvis den eneste forklaring på denne opbremsning på boligmarkedet.

Med til billedet hører, at der i 2023 og 2024 har været et stort antal projekt-salgs-ejendomme, der er færdiggjort til salg, hvilket har øget den udbudte mængde af boliger. Samtidig er der ikke stor forskel på antallet af boliger, der er overtaget af en køber, hvilket forklarer, at den stigende liggetid primært er påvirket af større udbud (projekt-salg) og i mindre grad af efterspørgslen.

Når dertil lægges, at mange sælgere har indfriet offentlige lån med rabat eller konverteret realkreditlån de senere år, vil dette kunne forklare en del af prisfaldet uden at sælgerne er kommet i klemme. Finansieringsstrukturen med fast rente og afdrag på realkreditgælden viser samtidig sin styrke og understøtter

boligejernes robusthed, der også viser sig ved et yderst lavt nedskrivningsbehov på bankens eksponeringer mod boligejere.

GrønlandsBANKEN mærker, at boligsalget har været med lidt lavere aktivitet i en periode i 2023 og 2024, men på baggrund af det større udbud og den høje rente må det dog vurderes som en normal markedsreaktion. Til gengæld vurderer GrønlandsBANKEN, at tilførslen af projektsalgsejendomme til markedet stort set stopper i løbet af 2025, hvilket bør stabilisere forholdet mellem udbud og efterspørgsel. Samtidig vil den allerede lavere rente understøtte aktiviteten på boligmarkedet.

Figur 5 Udvikling i boligpriser

Boligpriser i Nuuk, Danmark, København og Tórshavn, indeks (2017=100)

Note: 2017=100. Prisudvikling er for Nuuk (Grønland), Danmark og København er opgjort på baggrund af kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse samt ejerlejligheder, mens prisudviklingen for Tórshavn (Færøerne) er opgjort på baggrund af salgspriser. Priserne er ikke korrigeret med forbrugerprisindekset og afspejler derfor den nominelle boligprisudvikling. Data for Færøerne går kun til 2023 pga. manglende data. Data for Nuuk i 2024 inkluderer kun data frem til og med Q3.

Kilde: FinansDanmark, GrønlandsBANKEN, og Færøernes Statistik.

Erhvervsforhold

Grønlands erhvervsliv er i høj grad præget af en snæver sektorstruktur, hvor fiskeriet spiller en dominerende rolle og udgør en afgørende kilde til både beskæftigelse og eksportindtægter. Med 98% af landets samlede vareeksport bestående af fisk og fiskeprodukter, er økonomien stærkt bundet op på stabile fangst- og prisforhold. Denne afhængighed gør økonomien udsat for udsving, hvilket understreger et behov for en bredere erhvervsstruktur. Satsninger inden for turisme, råstofudvinding og andre nye bæredygtige erhvervsområder kan være nøgleområder til at reducere sårbarheden og skabe et mere robust økonomisk fundament.

Fiskeri

Fiskeriet er fortsat en central del af Grønlands økonomi, men sektoren står over for både biologiske, markedsmæssige og

strukturelle udfordringer. Vedtagelsen af den nye fiskerilov i maj 2024 markerer et skridt mod en mere bæredygtig forvaltning af fiskeressourcerne. Loven, der træder i kraft i begyndelsen af 2025, er resultatet af en lang og kompleks proces, hvor forskellige interessenter – fra små jollefiskere til store rederier – har haft divergerende behov og udfordringer. Loven har som mål at skabe bedre rammer for værdiforøgelse af fangster, modernisering af udstyr og fastholdelse af arbejdspladser, særligt i de små samfund, hvor fiskeri udgør det økonomiske fundament. Loven har samtidig til formål at gøre dele af fiskeriet mere effektivt og bevare fiskebestandene på et niveau, hvor de kan give et maksimalt langsigtet, bæredygtigt udbytte.

Fiskeriloven adresserer således nogle af sektorens udfordringer og forsøger at skabe bedre rammevilkår, blandt andet gennem tildeling af individuelle kvoter (IOK) til jollefiskere, hvilket giver fiskerne større fleksibilitet. Nogle småfiskere vil benytte muligheden for at sælge deres kvoter for en engangsindtægt. Det vil gøre det muligt at styrke investeringerne i dette fiskeri og gøre det rentabelt, mens usikkerheden bl.a. drejer sig om, hvorvidt det kan underminere bygdeøkonomien og føre til centralisering og bygdelukninger.

Ændringerne der påvirker rejefiskeriet har dog mødt bekymring i dele af branchen. Kritikken går bl.a. på risikoen for, at kvoterne vil blive spredt over for mange små aktører, hvilket kan presse profitabiliteten yderligere og gøre fiskeriet mindre økonomisk bæredygtigt.

GrønlandsBANKEN vurderer, at der med loven er taget flere væsentlige positive skridt ift. at sikre et langsigtet økonomisk bæredygtigt fiskeri i det indenskærs hellefiskeri. Ejerskabsbegrænsninger i fiskeriloven adresserer derimod andre politiske prioriteringer og ikke langsigtet økonomisk maksimering af fiskeriets afkast. Hertil er dele af lovændringerne udtryk for et indgreb i dele af fiskeriet, hvilket kan medføre usikkerhed ved fremtidige investeringer i erhvervet, da rammerne ændres væsentligt ud over hvad f.eks. fiskerikommissionen har foreslået. Der er dog ikke nogen tvivl om, at de positive aspekter af at indføre IOK i det kystnære hellefiskeri er betydelige. Det kan både give økonomisk tryghed hos ældre fiskere på vej på pension og sikre udviklingsmuligheder for andre og samtidig øge effektiviteten i fiskeriet. Afgørende bliver dog, hvordan loven udmøntes ved bekendtgørelser.

De biologiske rammer sætter en naturlig grænse for vækst i sektoren. Kvoterne på de vigtigste arter er allerede på vej ned, særligt markant for rejer, men også hellefisk er under pres. På trods af disse advarsler er der fortsat en tendens til, at de biologiske anbefalinger ikke altid følges. På længere sigt er denne strategi dog uholdbar, da overfiskeri reducerer bestandene og

dermed fremtidens fangstmuligheder. Det er derfor fortsat afgørende at følge de biologiske anbefalinger og med fiskeriloven tages der skridt til at sikre dette.

Fiskeribranchen har oplevet betydelig volatilitet på de internationale markeder i de seneste år. Samtidig er konkurrencen fra lande som Norge øget, hvilket presser priserne.

Figur 6 Eksportværdien af fisk og skaldyr

I mio. kr.

Note: 2024* er skøn, hvor makrel, lodde og øvrige fiskearter er fremskrevet baseret på data for de første tre kvartaler af 2024 på grund af datatilgængelighed. Fremskrivningerne beregnes på baggrund af sæsonmæssige tendenser fra de foregående års fangst på fisketypeniveau. 2025** er fremskrivninger, hvor priser gennemsnitligt antages at være ens med 2023, mens mængder antages at ændre sig tilsvarende kvoteændringer. Priserne er ikke korrigeret i forhold til forbrugerprisindekset og er derfor i nominelle/løbende priser.

Kilde: Grønlands Statistik, Naalakkersuisut og egne skøn.

Ser man tilbage over de seneste år, har eksportværdien af fisk og skaldyr været stigende, og i 2023 var eksportværdien 28 mio. kr. højere end i 2022 svarende til en stigning på 0,5% fra et allerede højt niveau, se Figur 6. Men efter flere stærke år viser fiskeriet nu tegn på opbremsning, og i 2024 tyder eksportværdien på at falde med omkring 13% til 5,1 mia. kr. Faldet kan bl.a. tilskrives faldende kilopriser for fisk og skaldyr i første kvartal af 2024, som var 3-4 % lavere end i samme periode året forinden. I andet kvartal ses ikke et tilsvarende fald. Fiskeprodukter forventes dog generelt at falde i pris i både nominelle og reelle termer frem mod 2025-2027, inden de igen langsomt forventes at stige. 7

Derudover opleves det som en udfordring, at der er begrænset havnekapacitet, hvilket i værste fald kan betyde tab af værdifulde arbejdsdage, hvilket har økonomiske konsekvenser for sektoren.

Selvom kvotefleksibilitet giver mulighed for at overføre ubrugte kvoter til 2025 og dermed midlertidigt afbøde nogle af de økonomiske konsekvenser, er det kun en kortsigtet løsning. Dette kan medføre lavere fangstmængder, hvilket både vil ramme fiskernes indtægter, virksomhedernes omsætning og landskassens skatteindtægter. For mange områder, hvor fiskeri er det økonomiske fundament, kan faldende aktivitet have mærkbare konsekvenser og øge fraflytning og centralisering. Samtidig understreger situationen behovet for en strammere forvaltning og en mere bæredygtig balance for at sikre fiskeriets langsigtede udvikling.

Turisme og luftfart

Turisme er en af de hurtigst voksende industrier globalt. Sektorens betydning forventes kun at stige i de kommende år, og ifølge prognoser vil turisme og rejser udgøre 11,4% af det samlede globale BNP om 10 år.8 For Grønland repræsenterer denne udvikling en oplagt mulighed for at skabe økonomisk vækst og lokal udvikling. Ved udgangen af 2024 står Grønlands turismesektor på tærsklen til en ny og spændende periode, hvor åbningen af den nye internationale lufthavn i Nuuk og en række kommende direkte sommerruter varsler betydelige vækstpotentialer for sektoren.

Over de seneste år har fremgangen i Grønlands turisme været tydelig. I september 2024 var det akkumulerede antal af udenlandske overnattende gæster omkring 5% højere end i samme periode i 2023 (se Figur 7), mens foreløbige tal peger på en vækst på over 20% i antallet af udenlandske flypassageren fra 2023 til 2024 (se Figur 8). Denne udvikling understreger, at den udenlandske turisme allerede spiller en større rolle i Grønlands økonomi. Modsat viser statistikkerne at både hotelovernatninger og udenrigsflyvninger er falder blandt grønlænderne i 2024. Det indikerer, at en større og større andel af turismeøkonomien stammer fra udenlandske turister.

Figur 7 Udvikling i udenlandske hotelovernatninger

Antal udenlandske hotelovernatninger, akkumuleret årligt

Note: Figuren viser antallet af udenlandske hotelovernatninger for 2019 til 2023. Udenlandsk henviser til alle lande som ikke er Grønland, dvs. Danmark inklusive. Antallet af hotelovernatninger er akkumuleret for hvert år. Dvs. at den sidste måned repræsenterer det samlede årlige antal. For 2023 medtages de første 9 måneder grundet datatilgængelighed.

Kilde: Grønlands Statistik

Det er Naalakkersuisuts ambition, at turisme skal udgøre 40% af landets eksportværdi i 2035, og antallet af turister skal fordobles. For at realisere dette mål er det afgørende, at turismesektoren udvikles i takt med den stigende efterspørgsel.

Figur 8 Udvikling i antal flypassagerer

Antal flypassagerer, akkumuleret årligt

passagerer er akkumuleret for hvert år. Dvs. at den sidste måned repræsenterer det samlede årlige antal. For 2023 er data ikke opgjort for nationalitet fra maj måned og frem. Antallet af passagerer fra maj til og med oktober er derfor estimere på baggrund af, hvor stor andel af passagerne der i gennemsnit var hhv. udenlandske og grønlandske i 2019 og 2022.

Kilde: Grønlands Statistik

Med åbningen af den nye internationale lufthavn i Nuuk i november 2024 forventes turismetilstrømningen først at materialisere sig med åbningen af de nye ruter i højsæsonen hen over sommeren 2025 og de efterfølgende år. Men kapacitetsanalyser

⁹ https://traveltrade.visitgreenland.com/da/seneste-nyt/visit-greenland-udgiver-kapacitetsanalyse-for-nuuk/

fra Visit Greenland9 viser imidlertid, at der allerede nu er udfordringer med at imødekomme behovet for overnatninger, bespisning og oplevelser. Med en gennemsnitlig årlig vækst på 5% viser analysen, at Nuuk står over for akut mangel på hotelkapacitet i 2027, hvis der ikke investeres i nye hoteller og udvidelser af eksisterende faciliteter. Samtidig oplever byens spisesteder allerede i dag stor belastning, og sektoren kæmper med at skaffe både arbejdskraft og egnede arealer. I Ilulissat er udfordringen endnu mere markant, og kapacitetsanalysen viser, at med den forventet stigning i efterspørgslen vil der allerede være betydelig mangel på værelser fra 2026, særligt i højsæsonen i juli og august måned.

For at sikre en langsigtet og bæredygtig vækst er det ikke tilstrækkeligt at fokusere på kvantitativ vækst alene. Det er afgørende, at udviklingen af turismen sker med hensyntagen til bæredygtighed på miljømæssig, sociale og kulturelle områder. Turismens vækst skal balanceres så den både styrker samfundsøkonomien, bidrager til lokal værdiskabelse og beskæftigelse og uden at det sker på bekostning af Grønlands unikke natur og kultur. Dette betyder dog ikke, at udefrakommende investeringer skal udelukkes – tværtimod. Den nødvendige vækst kræver kapital, erfaring og viden fra udenlandske aktører, der i tæt samarbejde med lokale virksomheder kan sikre en ansvarlig og værdiskabende udvikling.

Grønland har således muligheder for at balancere en stærk turismeudvikling med bæredygtighed, hvor det fulde potentiale udnyttes til gavn for både lokalsamfund, inden- og udenlandske investorer og den Grønlandske økonomi som helhed.

For at understøtte denne udvikling og sikre en ansvarlig vækst vedtog Naalakkersuisut i november en ny turismelov, der træder i kraft fra 1. januar 2025. Formålet med loven er at skabe en mere bæredygtig og reguleret turismesektor med fokus på sikkerhed, kvalitet og lokal forankring. Blandt de centrale tiltag er et krav om licens til at drive turistvirksomhed, hvor mindst 2/3 af ejerskabet skal være på grønlandske hænder for at opnå licens. Loven møder dog en blandet modtagelse i branchen. På den ene side vurderes det positivt, at lokale aktører sikres bedre vilkår og synlighed, men der udtrykkes også bekymring for, at strenge krav kan afholde udenlandske investorer fra at engagere sig i sektoren, hvor udefra kommende kapital og viden er afgørende for at realisere turismens fulde potentiale.

Udover den nye turismelov diskuteres der fortsat nye mulige afgifter, der også vil påvirke sektoren, herunder overnatningsafgifter. Mens sådanne afgifter potentielt kan styrke kommunernes økonomi og deres muligheder for at vedligeholde

turistinfrastrukturen, er det afgørende, at de indføres med forudsigelighed og tilstrækkeligt varsel. Uforudsete ændringer, som eksempelvis passagerafgiften på krydstogsanløb, har tidligere skabt udfordringer for operatører, der ikke har haft mulighed for at tilpasse deres prissætning rettidigt.

Den nye turismelov og de foreslåede afgifter kan være et vigtigt skridt mod en mere struktureret og bæredygtig turismesektor, men de kræver en fin balance, så de ikke uforvarende hæmmer væksten og investeringerne i sektoren. GrønlandsBANKEN har udtalt skepsis overfor den vedtagne ejerskabsbegrænsning og talt for nødvendigheden af udenlandske investeringer og partnerskaber mellem lokale og udenlandske aktører. Det bliver derfor også særligt væsentligt at følge, om begrænsningen i udenlandsk ejerskab hindrer investeringerne og udviklingen så meget, at det ikke kan opvejes af de øgede lokale investeringer. I det tilfælde vil grundlaget for turismeinvesteringerne i infrastruktur, hotelkapacitet m.m. risikere ikke at hænge sammen økonomisk.

Råstof- og mineindustrien

Grønlands geologi har i mange år været anerkendt som strategisk vigtig på verdensplan, og de seneste år har både EU og USA øget deres interesse for Grønland, især i forhold til kritiske råstoffer. Ved indgangen til 2024 indgik Naalakkersuisut og EU et strategisk partnerskab om råstoffer. Dette samarbejde afspejler EU's behov for adgang til sjældne jordarter og andre kritiske råstoffer, samt ønsket om at mindske afhængigheden af Kina, som i dag leverer størstedelen af EU's forbrug af sjældne jordarter. Grønland har dermed en unik mulighed for at spille en nøglerolle i den globale forsyningskæde. For Grønland rummer denne situation en mulighed for økonomisk vækst og udvikling, men realiseringen af potentialet kræver en målrettet indsats for at styrke og udvikle landets råstofsektor.

På trods af den stigende internationale interesse for Grønlands råstoffer forbliver aktiviteten i sektoren begrænset. Ved udgangen af 2024 er der kun ét aktivt mineralprojekt, Lumina Sustainable Materials' anorthositmine, mens der er forventninger om, at guldminen nord for Nanortalik genåbner i løbet af 2025.

Grønland står således over for en udfordring med at få råstofsektoren til at blive en økonomisk bærende faktor i økonomien. Det vil uundgåeligt kræve tiltrækning af større udenlandske investeringer. Manglende data fremhæves som en af de væsentligste barrierer for udviklingen. Det drejer sig især om geologiske data fra råstofefterforskning, der kan dokumentere forekomsterne af kritiske mineraler og give et bedre overblik over deres kvalitet og mængde.

En anden central barriere er manglen på proof of concept, der kan demonstrere, at mineprojekter i Grønland kan være rentable. Et succesfuldt eksempel på et større projekt vil kunne tiltrække yderligere investeringer og styrke tilliden til sektoren.

Samtidig er der politisk fokus på at sikre, at Grønland opnår størst mulig fordel af sine råstoffer. Initiativer som småskala-loven og krav om lokal ledelse er politiske værktøjer, der skal sikre værdiskabelse for den lokale befolkning og understøtte at råstofsektoren udvikles med forståelse for den lokale kontekst. Dog har usikkerhed omkring politiske ændringer, såsom indførelsen af uranloven, tidligere skabt bekymringer blandt investorer og kan fortsat påvirke Grønlands attraktivitet som investeringsland.

Råstof- og minesektoren er karakteriseret ved langsigtede investeringer og høj kapitalbinding. For Grønland indebærer det, at der skal skabes et attraktivt og stabilt investeringsmiljø, hvor politisk lydhørhed og klare rammer går hånd i hånd med et samfund, der anerkender legitimiteten af økonomisk afkast. For at sektoren kan realisere sit potentiale og blive en central drivkraft for Grønlands økonomi og bidrage til den globale grønne omstilling, er det afgørende, at der opbygges tillid mellem alle aktører. Grønland skal kunne tilbyde en kombination af stabile rammevilkår, effektiv administration og en tydelig politisk strategi, der signalerer både forudsigelighed, konkurrenceevne og ambitioner. Forudsigelighed i den administrative praksis er afgørende, men vanskelig at lovgive sig ud af. Om et strategisk partnerskab med EU kan adressere dette og styrke den administrative struktur kan GrønlandsBANKEN ikke vurdere, men tiltrækning af investeringer skal styrkes og flere nye indsatser er helt åbenbart nødvendige og med baggrund i et bredt funderet politisk mandat.

Andre erhvervsmuligheder og potentialer

Udover de etablerede sektorer som fiskeri og turisme rummer Grønland et betydeligt potentiale for udvikling af nye og bæredygtige erhvervsområder. De kommende vandkraftværker forventes at producere langt mere energi, end den grønlandske efterspørgsel kræver, hvilket åbner muligheder for innovation inden for energitunge industrier som Power-to-X-teknologier eller datacentre.

Andre spændende perspektiver findes i anvendelsen af gletchermel, både som gødning og som middel til at binde CO₂, samt lagring af flydende CO₂ (Carbon Capture and Storage) i Grønlands basaltundergrund, som flere steder vurderes at være velegnet.

Disse nye sektorer kan måske med tiden bidrage til lokal erhvervsudvikling og skabe grønlandske arbejdspladser, samtidig med at de styrker Grønlands rolle i den globale grønne omstilling. Alle områder er dog meget langsigtede og med stor teknisk og kommerciel risiko og det må derfor hovedsageligt være udenlandsk kapital med kommerciel indsigt, der skal tage risikoen og også have mulighed for at skabe et afkast.

Grønlands rolle i en geopolitisk sammenhæng kan også medføre reelle investeringer med erhvervsudviklingspotentiale. Med EU-partnerskab og flere bilaterale og geopolitiske interesser i Grønland kan det åbne op for investeringer ikke kun i grøn energi, råstoffer, men også med potentialer i infrastruktur, uddannelse m.m. til gavn for Grønlands langsigtede økonomiske udvikling.

Strukturelle udfordringer

Det grønlandske samfund har flere strukturelle udfordringer, som i den kommende årrække kun vil blive mere prominente, hvis ikke de prioriteres nu. Manglen på arbejdskraft, et lavt kompetenceniveau, en aldrende befolkning og en markant ulighed presser både økonomien og samfundets sammenhængskraft.

Arbejdsmarkedet

Det grønlandske arbejdsmarked afspejler, at landet i de seneste år har befundet sig i en højkonjunktur. I marts 2024 var der, målt på de seneste 12 måneders gennemsnit, det laveste antal arbejdssøgende i mere end 10 år med blot omkring 1.000 registrerede arbejdssøgende i september 2024, se Figur 9. 10 Derved er arbejdsstyrken tæt på fuldt udnyttet.

Fuld beskæftigelse er positivt for de offentlige finanser, da højere indtægter fra indkomstskatter kombineret med lavere udgifter til offentlige forsørgelse styrker budgetterne. Der opstår dog en udfordring, når efterspørgsel efter arbejdskraft overstiger udbuddet, og ledigheden er lav, samtidig med at man ønsker at vækste økonomien. Den strukturelle udfordring på arbejdsmarkedet har eksisteret i flere år, men problematikken er delvist blevet afhjulpet af en støt stigning i antallet af udenlandske statsborgere. Over de seneste tre år er mere end 1.000 personer i den arbejdsdygtige alder flyttet til Grønland, hvilket har øget arbejdsstyrken med cirka 3,5%.11 I de senere år er der sket en ændring i karakteren af indvandringen til Grønland. Tilflytterne har i stigende grad været asiater og personer med en ufaglært baggrund.

Figur 9

Udvikling i antallet af arbejdssøgende

Note: Månedlige tal for antallet af registrerede arbejdssøgende. Antallet er udregnet på baggrund af hele befolkningen.

Kilde: Grønlands Statistik

Arbejdsstyrken i Grønland udgør lige under 80 % af befolkningen, se Figur 10. Selvom denne andel er marginalt højere end i Danmark, kunne den potentielt være højere i Grønland, givet den lavere levealder og færre pensionister. Til sammenligning ligger andelen på Færøerne over 90 %. Hvis Grønland kunne lykkes med at hæve sin arbejdsstyrke til det færøske niveau, ville det tilføje godt 4.400 personer til arbejdsstyrken.

Mens ledigheden i Grønland var omkring 2,7% i 2023 og forventes tæt på uændret i 2024, er arbejdsløsheden dog markant forskellig på tværs af landet. Forskellen ses særligt i sammenligningen af mindre bosteder med større byer. I Tasiilaq er ledigheden på 12,6 %, hvilket er i kontrast til Ilulissat, hvor den ligger på 1,1 %. Givet det høje behov for arbejdskraft er det vigtigt at undersøge mulighederne for regionale tiltag, der kan optimere udnyttelsen af arbejdskraften. Men selv med fuld udnyttelse af arbejdsstyrken er produktivitetsvækst og mere udenlandsk arbejdskraft sandsynligvis nødvendigt. En nødvendighed der understreges af befolkningsfremskrivninger, der trods usikkerhed, peger på et fald i befolkningen.

I et forsøg på at hæve arbejdsudbuddet og samtidig øge graden af selvforsørgelse er der indgået en politisk aftale om at reformere person- og skattesystemet. Reformen indebærer en forhøjelse af både bundfradraget og beskæftigelsesfradraget, med det formål at øge incitamentet til at arbejde og forbedre levevilkårene for lavindkomstgrupper.

¹⁰ Det bemærkes dog, at der i månederne fra april til september i 2024 har været omkring 15% flere arbejdssøgende end samme måneder i 2023. Denne stigning skal dog bl.a. ses i lyset af den nye jobsøgningsydelse fra 2024, der har øget det økonomiske incitament til at lade sige registrere som arbejdssøgende.

¹¹ Grønlands statistik

At øge arbejdsudbuddet er dog alene ikke nok. For et velfungerende arbejdsmarked er det også nødvendigt at sikre, at arbejdstagernes kompetencer matcher virksomhedernes behov. Der mangler særligt uddannet og kvalificeret arbejdskraft og ledigheden er markant højere blandt dem, der har et lavere uddannelsesniveau. På den måde skal arbejdsmarkedspolitik ses i direkte kobling til uddannelsespolitik, da det ikke alene vil øge arbejdsudbuddet, men også gavne produktiviteten.

Figur 10

Arbejdsstyrkens andel af befolkningen

Arbejdsstyrken i procent af befolkningen i den arbejdsdygtige alder

Note: Figuren viser, hvor stor andel arbejdsstyrken (summen af ledige og beskæftigede) udgør af befolkningen på hhv. Grønland, Danmark og Færøerne. På grund af databegrænsninger opgøres andelene for marginalt forskellige befolkningsgrupper for de tre lande (befolkningerne: 16-64-årige Danmark, 15-64-årige Færøerne og 18-pensionsalderen-årige Grønland). Sammenlignelighed skal derfor tages med et vis forbehold.

Kilde: Danmarks Statistik, Grønlands Statistik og Færøernes Statistik

Figur 11 Ledighed fordelt på uddannelsesniveau

Ledighedsprocent opgjort for hver af de fire uddannelsesniveauer

Uddannelse

Selvom ledigheden i Grønland er lav, er der en tydelig sammenhæng mellem arbejdsløshed og uddannelsesniveau. Denne tendens er ikke unik for Grønland, men genfindes også i OECDlande. Det understreger behovet for højere uddannelsesniveau for at øge beskæftigelsen i fremtiden. Så længe en stor del af befolkningen kun har en grundskoleuddannelse, vil ledigheden i gennemsnit forblive høj. Som det også fremgår af Figur 11, er arbejdsløsheden markant højere blandt personer, der kun har grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Figur 12 viser, at 57% af Grønlands befolkning i 2023 havde grundskole som højeste gennemførte uddannelse – en forbedring fra 71% i 2003 og 65% i 2013, men stadig en udfordring for arbejdsmarkedet og den økonomiske udvikling. Samtidig viser analyser fra Økonomisk Råd, at produktivitetsgevinsten af videreuddannelse er mellem 40 og 90 %.12

Derfor godkendte Naalakkersuisut også i juni 2024 den nye uddannelsesstrategi for 2024-2030, som forsøger at få flere igennem en ungdomsuddannelse. Det er dog vigtigt, at området tilføres tilstrækkelige midler, da det vil kræve en væsentlig indsats at overkomme landets spredte geografi og befolkningsstørrelse.

Unge, der ønsker en lang videregående uddannelse, er fortsat i væsentligt omfang nødt til at søge til udlandet. Dette skaber en udfordring, da en betydelig andel af de færdiguddannede ikke vender tilbage til Grønland. En vigtig forudsætning for succes er, at de unge også opnår de nødvendige sprogkompetencer, som

¹² Økonomisk Råd, januar 2024

er afgørende for at klare sig på et stadig mere globalt arbejdsmarked.

Det er derfor positivt, at Holdbarheds- og Vækstplan II fokuserer på uddannelsesområdet. Særligt tiltag som forbedret vejledning og brobygning kan bidrage til et bedre match mellem kompetencer og arbejdsmarkedets behov. Dette gælder blandt andet fiskerisektoren, hvor der er stor efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft.

Det er dog tvivlsomt, om disse tiltag alene kan løfte uddannelsesniveauet i den grad og hastighed, som formentlig bliver en samfundsøkonomisk nødvendighed. Der er behov for en bredere og mere målrettet indsats for at sikre, at flere unge opnår de rette kompetencer. Behovet for nytænkning er akut og også her må der appelleres til samarbejde med andre lande, institutioner og alle der kan gøre det realistisk muligt at højne uddannelsesniveauet, startende i folkeskolen og videre til erhvervsfaglige og gymnasiale uddannelser. GrønlandsBANKEN kan ikke vurdere om partnerskaber med EU som på råstofområdet kan være en vej at gå, men behovet for nye tiltag der kan omsættes til konkret udvikling, er yderst presserende.

Figur 12 Udvikling i uddannelsesniveau Uddannelsesfordeling

Note: Søjlerne viser uddannelsesfordeling for befolkningerne mellem 25 og 64 år i Grønland, EU og Danmark for 2002, 2012 og 2022.

Kilde: Grønlands Statistik, Eurostat og Danmarks Statistik

Demografiske udfordringer

De seneste årtier er andelen af ældre i den grønlandske befolkning steget stødt, og denne udvikling ser ud til at fortsætte. I 2024 udgør personer over 60 år knap 16 % af befolkningen, mens andelen over 70 og 80 år udgør henholdsvis knap 5 % og 1 % (se Figur 13). Sammenlignet med år 2000 er andelen af ældre i alle tre aldersgrupper omtrent fordoblet. Denne udvikling afspejler en positiv tendens med stigende levealder, men medfører samtidig betydelige udfordringer. Den stigende andel ældre vil resultere i højere offentlige udgifter til ældrepleje, sundhedsvæsen og pension. Samtidig skaber øget velstand en forventning om højere kvalitet i velfærdsydelserne, hvilket yderligere øger presset på de offentlige finanser. Derfor udmundende sundhedsforliget fra november 2023 også i, at der blev afsat 35 mio. kr. til Sundhedsvæsenet. Derudover har den danske regering, på Naalakkersuisuts anmodning, ifm. den danske finanslov forslået at afsætte en sundhedspulje for 2025 til 2028 på 140 mio. kr., som skal dække grønlandske patienter, som visiteres til behandling i Danmark.

Presset forstærkes kun af et faldende i fødselstal. Fertiliteten i Grønland er faldet med knap 26% fra 1990 til 2022, hvilket betyder, at færre personer i den arbejdsdygtige alder i fremtiden skal forsørge en voksende andel af ældre. Dette skaber en dobbelt udfordring: De offentlige indtægter fra skatter forventes at falde, mens udgifterne samtidig forventes at stige som følge af den demografiske udvikling. Denne strukturelle udfordring er ikke unik for Grønland, og kendetegner mange vestlige lander, men ikke desto mindre er det en væsentlig strukturel problematik.

Figur 13

Udvikling i andel af befolkning over 60, 70 og 80 år Andel af befolkning over 60, 70 og 80 år

Note: Andel af befolkningen, som har en alder på over 60, 70 og 80 år for 2000 til 2024. Kilde: Grønlands Statistik

At de offentlige udgifter i fremtiden vil stige mens indtægterne vil falde medfører, at finanspolitikken ikke er holdbar, og der vil ifølge Økonomisk Råd mangle en årlig finansiering på over 1 mia. kr.13 Dette svarer til omkring 6% af BNP, og netop denne størrelse underbygger nødvendigheden af reformer.

Reformbehovet på baggrund af denne udfordring har været behandlet i økonomisk råd og i dette afsnit i GrønlandsBANKENs årsrapport gennem en lang årrække, mens tiltagene for at rette op i samme tidsrum har været begrænsede.

I 2023 besluttede Inatsisartut at afskaffe den gensidige forsørgerpligt ved beregning af pension for alders- og førtidspensionister. Denne ændring fjerner de økonomiske incitamenter, der hidtil fik ældre til at forlade arbejdsmarkedet tidligere end nødvendigt. Ændringen er derfor et positivt skridt, da den kan bidrage til at fastholde ældre på arbejdsmarkedet, hvilket vil have en samfundsøkonomisk gevinst, samtidig med, at det vil øge arbejdsudbuddet til et presset arbejdsmarked. Dog er det vigtigt at bemærke, at dette initiativ alene ikke er tilstrækkeligt til at løse Grønlands strukturelle holdbarhedsproblem.

Udover at øge incitamentet til at blive på arbejdsmarkedet, har Inatsisartut hævet pensionsalderen af flere omgange. Først fra 65 til 66 år og senere til de nuværende 67 år. Derudover forventes konkrete forslag til en automatiseret tilpasning af pensionsalderen med udgangspunkt i restlevetiden for at i imødekomme stigende udgifter ved stigende levealder. Særligt vigtigt, idet det nuværende pensionssystem i minimal grad er baseret på private pensionsopsparinger.

Tiltagene vil samtidig have en effekt ved at reducere ulighed i samfundet der går på tværs af hele befolkningen. I Grønland var andelen der levede i relativ fattigdom14 12% i 2022. Dette er mere end tre gange så stor som andelen i Danmark og Færøerne, der ligger på omkring 3-4%, Figur 14. Andelen som lever i relativ fattigdom, er generelt voksende. I årene omkring Covid-19-pandemien var andelen i særdeleshed høj, men ser man bort fra disse år, er udviklingen generelt opadgående.

Figur 14

Ulighed i Grønland sammenlignet med Danmark og Færøerne

Andel af befolkningen i relativ fattigdom

Note: Andelen af befolkningerne over 14 år, hvis indkomst er under 50% af medianen af den ækvivalerede disponible indkomst. Den ækvivalerede disponible indkomst er et indkomstmål, som korrigerer indkomsten på baggrund af familiesammensætning, dvs. de stordriftsfordele, som kan opstå af at være flere voksne, og de udgifter, som er forbundet med at have børn.

Kilde: Grønlands Statistik og Danmarks Statistik

For at håndtere de strukturelle udfordringer i et tempo, der forhindrer dem i at vokse sig uoverskueligt store, er det afgørende at betragte dem som sammenhængende dele af en helhed. At forbedre et område kan ofte have afledte positive effekter andre steder. For eksempel kan et løft i uddannelsesniveauet bidrage til højere arbejdsdeltagelse, øget produktivitet og reduceret ulighed. Disse forbedringer kan samtidig skabe bedre vilkår for social mobilitet, hvilket yderligere kan styrke uddannelsesniveauet. Ved at fokusere på de gensidige sammenhænge mellem områderne kan man skabe en positiv spiral, der løfter samfundet som helhed.

Udefrakommende investeringer som en af flere drivkræfter for Grønlands fremtid

Reformer der primært påvirker de indenlandske forhold og den samfundsøkonomiske holdbarhed kan og bør suppleres af gode rammer for at tiltrække udenlandske investeringer. For at sikre Grønlands økonomiske vækst og bæredygtige udvikling er det afgørende ikke at lukke ned for mulighederne for udefrakommende investeringer. Grønlands egen kapital og arbejdskraft er allerede fuldt udnyttet, og fremtidig vækst kræver tilførsel af kapital, erfaring og viden fra udenlandske aktører. Disse investeringer kan spille en central rolle i at understøtte innovation, effektivisering og en strategisk udvidelse af erhvervsstrukturen.

Mens andre lande aktivt forsøger at gøre sig attraktive overfor udenlandske investeringer er der i Grønland ofte en bekymring

for, at udenlandsk ejede virksomheder tager økonomisk afkast og værdier ud af landet. Selvom det er helt afgørende at investorer kan få et legitimt afkast, bør denne bekymring adresseres og fremme ansvarlige investeringer. Udenlandske investeringer skaber unikke muligheder. De kan sikre, at Grønland tiltrækker og opbygger knowhow inden for grønne energiløsninger, turisme og råstofsektoren – sektorer, der rummer stort vækstpotentiale. For at dette kan lykkes, er det nødvendigt at etablere et stabilt og attraktivt investeringsmiljø, hvor klare rammer og politisk lydhørhed sikrer, at samarbejdet mellem lokale og internationale aktører er værdiskabende.

Impact -investeringer og blended finance kan være relevante redskaber i denne sammenhæng. Impact -investeringer fokuserer på at skabe både økonomisk afkast og positive sociale eller miljømæssige effekter, såsom fremme af grønne energiløsninger eller styrkelse af lokalsamfundet. Blended finance er en model, hvor offentlig og privat kapital kombineres for at reducere risikoen for private investorer og samtidig sikre investeringer i projekter med stor samfundsmæssig betydning. Disse metoder kan understøtte Grønland i at tiltrække investeringer, der ikke blot gavner investorer, men også sikrer en bæredygtig udvikling til gavn for samfundet som helhed.

I en grønlandsk kontekst er det afgørende, at den nødvendige regulering og rammebetingelser ikke hæmmer dette samarbejde, men i stedet fremmer ansvarlige og bæredygtige investeringer.

Det er afgørende, at Grønland ikke lukker sig om sig selv, men i stedet balancerer internationale investeringer med lokale interesser. Gennem tæt samarbejde og en anerkendelse af legitimiteten af økonomisk afkast af investeringer kan Grønland udnytte sin unikke position og sikre en fremtid med en tilstrækkelig og attraktiv samfundsudvikling.

Kort om GrønlandsBANKEN

GrønlandsBANKEN blev stiftet i 1967 af en kreds af danske banker. Den stiftende generalforsamling blev holdt den 26. maj 1967 i Danske Bankers Fællesrepræsentations lokaler i København. Hermed var den første bank i Grønland en realitet. Åbningsdagen blev 1. juli 1967.

Ni måneder før havde Bikuben (i 1985 omdannet til Nuna Bank) oprettet en filial i Nuuk. I 1997 fusionerede Grønlands-BANKEN og Nuna Bank.

GrønlandsBANKENs mission

"GrønlandsBANKEN skaber indtjening og værdi gennem rådgivning og ydelser på det finansielle område til alle borgere og virksomheder i Grønland. Vi løfter samfundet ved at fremme finansiel forståelse, samarbejde med uddannelsessteder og erhvervslivet samt understøtte bæredygtige lokale initiativer og udvikling."

Bankens mission skal dermed ses i et bredere perspektiv, hvor GrønlandsBANKEN kan opfattes som Hele Grønlands Bank. Det medfører et udvidet ansvar for at deltage positivt og aktivt i samfundsudviklingen og bidrage til at skabe muligheder i det grønlandske samfund og samtidig sikre en solid finansiel virksomhed. Denne væsentlige rolle er GrønlandsBANKEN yderst bevidst om.

GrønlandsBANKENs værdier

GrønlandsBANKENs værdier er fast forankret i banken og hos medarbejderne. Værdierne er Engagerede, Ordentlige, Kundeorienterede og Udviklingsorienterede. Værdierne virker som rettesnor for, hvorledes vi agerer og ønsker at blive opfattet i og udenfor banken.

GrønlandsBANKENs strategi, vision og målstyring

GrønlandsBANKENs bestyrelse har i december 2024 godkendt bankens strategi for de kommende år. "Strategi 2028" skal understøtte visionen og målet om at være " til gavn for Grønland". Strategien fastsætter bankens væsentligste udviklingsområder for de kommende år, ligesom der udstikkes en overordnet handlingsplan. Banken søger at inddrage alle medarbejdere i at løfte banken mod det formulerede mål om at være " til gavn for Grønland".

GrønlandsBANKEN ønsker hermed at sikre en fortsat god udvikling af banken gennem et afbalanceret fokus på de tre hovedområder:

Forretningsudvikling, medarbejderudvikling og kundeoplevelse

Hovedområderne indgår årligt i en målstyring, som løbende tilpasses den langsigtede strategi og vision 2028. GrønlandsBAN-KEN vil derved sikre, at vi fortsat giver værdi til samfundet og er den foretrukne bank for kunder, aktionærer, medarbejdere og dermed leve op til visionen om at være " til gavn for Grønland".

Figur 15

Bankens vision 2028 - til gavn for Grønland

Hoved- og nøgletal i sammendrag

1.000 kr.

	2024	2023	2022	2021	2020
UDVALGTE DRIFTSPOSTER:
Netto rente- og gebyrindtægter	470.264	435.012	351.485	338.933	326.513
Kursreguleringer	28.578	40.058	-39.356	11.219	136
Andre driftsindtægter	5.400	5.803	6.588	6.185	5.369
Udgifter til personale og administration	226.362	211.166	195.056	186.385	178.734
Af- og nedskrivninger på materielle aktiver	9.017	8.158	7.320	7.014	6.948
Andre driftsudgifter	4.255	2.815	2.706	2.497	2.610
Nedskrivning på udlån og tilgodehavender m.v.	18.909	14.160	4.523	1.537	12.828
Resultat før skat	245.699	244.574	109.112	158.904	130.898
Skat	36.689	52.179	10.361	26.072	34.671
Årets resultat	209.010	192.395	98.751	132.832	96.227
UDVALGTE BALANCEPOSTER:
Udlån	5.030.995	4.812.975	4.353.585	3.783.681	4.006.248
Indlån	7.152.807	6.413.469	5.942.479	5.363.871	5.847.772
Egenkapital	1.593.622	1.479.123	1.318.592	1.267.911	1.176.917
Aktiver i alt	10.021.543	8.840.981	7.949.566	7.226.988	7.438.325
Eventualforpligtelser	1.422.643	1.774.426	1.934.125	1.781.465	1.621.831
NØGLETAL FOR BANKEN (I PROCENT)
Primo egenkapitalforrentning før skat og udbytte	17,5	18,9	9,0	13,9	12,1
Primo egenkapitalforrentning efter skat og udbytte	14,9	14,9	8,1	11,6	8,9
Kapitalprocent	26,9	26,0	23,6	24,4	23,5
Individuelt solvensbehov	11,1	11,1	11,1	10,7	11,2
NØGLETAL PR. AKTIE I KRONER
Årets resultat pr. aktie før skat	136,5	135,9	60,6	88,2	72,7
Årets resultat pr. aktie efter skat	116,1	106,9	54,9	73,8	53,5
Indre værdi pr. aktie	885	822	733	704	654
Udbytte pr. aktie	100	55	20	40	25
Ultimo kurs	700	625	590	598	590

Definition af egne nøgletal

Primo egenkapitalforretning før skat og efter udbytte

Resultat før skat i procent af egenkapital primo fratrukket skattemæssig værdi af udbytte

Primo egenkapitalforretning efter skat og efter udbytte

Resultat efter skat i procent af egenkapital primo fratrukket skattemæssig værdi af udbytte

Ledelsesberetning for året 2024

Hovedaktivitet

GrønlandsBANKENs hovedaktivitet er at tilbyde finansielle ydelser til private kunder, erhvervskunder og offentlige institutioner i Grønland. Banken ønsker at tilbyde et bredt produktsortiment tilpasset det grønlandske samfund og kundernes behov kombineret med professionel rådgivning.

Resultatopgørelsen

Nettorenteindtægterne udviser en stigning på t.kr. 30.259 i forhold til 2023. Et renteniveau højere end forventet, og udlånsvæksten i 2024 har påvirket udlånsrenterne positivt. Markedsrenterne i 2024 har også positivt påvirket afkastet af bankens overskudslikviditet både ved de direkte placeringer i Nationalbanken og obligationsrenter.

Udbytte af bankens aktiebeholdning udgør t.kr. 8.859 mod t.kr. 2.155 sidste år. Udviklingen skyldes, at DLR Kredit har udbetalt udbytte for første gang.

Gebyr- og provisionsindtægter viser et fald på t.kr. 1.803 fra 2023 til 2024. Det igennem året faldende garantiomfang og betalingsformidlingsgebyrer driver faldet. I alt er netto rente- og gebyrindtægter steget med t.kr. 35.252 til t.kr. 470.264.

Andre driftsindtægter, der primært består af eksterne lejeindtægter fra bankens boliger, udgør t.kr. 5.400 mod t.kr. 5.803 i 2023.

Udvalgte Hoved- og nøgletal pr. kvartal (tal ikke revideret) 1.000 kr.

4.kvt. 3.kvt. 2.kvt. 1.kvt. 4.kvt. 3.kvt. 2.kvt. 1.kvt. 2024 2024 2024 2024 2023 2023 2023 2023 Nettorente- og gebyrindtægter 114.392 113.509 122.734 119.629 119.981 111.043 99.933 104.056 Omkostninger og afskrivninger 65.959 56.190 58.299 59.186 61.918 51.492 51.814 56.914 Andre driftsindtægter 1.428 1.355 1.316 1.301 1.346 1.451 1.613 1.392 Resultat før kursreguleringer og nedskrivninger 49.861 58.674 65.751 61.744 59.409 61.002 49.732 48.534 Kursreguleringer 6.004 18.657 -1.450 5.367 20.248 8.817 3.085 7.907 Nedskrivning på udlån mv. 3.745 3.892 5.946 5.326 5.907 1.974 -713 6.992 Resultat før skat 52.120 73.439 58.355 61.785 73.750 67.845 53.530 49.449

Udgifter til personale og administration er steget med t.kr. 15.196 til t.kr. 226.362. Personaleudgifterne er øget som følge af overenskomstmæssig lønstigning og flere opnormeringer. Det gennemsnitlige antal helårsansatte er forøget med ca. 10 personer i 2024. Administrationsomkostningerne udgør et højere niveau på t.kr. 106.438, mod t.kr. 102.054 i 2023. Det højere niveau dækker både over en stigning i BEC- og øvrigt ITomkostninger samt marketingomkostninger.

Afskrivninger på ejendomme og inventar er forøget til t.kr. 9.017 mod t.kr. 8.158 i 2023. Flere personaleboliger har forøget afskrivningerne i 2024.

Andre driftsudgifter er steget med t.kr. 1.440 til t.kr. 4.255. Andre driftsudgifter omfatter primært drift og vedligeholdelse af bankbygninger, samt bidrag til garanti- og afviklingsformue. Det er primært vedligeholdelse af bankbygninger som udgør omkostningsstigningen.

Resultat før kursreguleringer og nedskrivninger er dermed højere end i 2023, og udgør t.kr. 236.030 mod t.kr. 218.676 i 2023.

Ses der isoleret på fjerde kvartal 2024 udgør nettorente- og gebyrindtægterne 114.392 t.kr. mod t.kr. 119.981 i samme periode i 2023. Udviklingen i 4. kvartal 2024 skyldes primært højere gebyrindtægter i 4. kvartal end i 3. kvartal af 2024. Sammenlignes kvartalerne i 2024 og sidste kvartal af 2023, så viser udviklingen faldende renteindtjening. Dette på trods af et højere udlåns- og indlånsniveau og dermed er der tale om en negativ effekt fra det faldende renteniveau i sidste del af 2024

De samlede omkostninger er på et højere niveau end samme periode året før og udgør t.kr. 65.959 mod t.kr. 61.918 i fjerde kvartal 2023. Stigningen dækker særligt over førnævnte opnormering på personaleområdet. Samtidig er der afholdt flere personaleomkostninger af engangskarakter i 4. kvartal af 2024, som ikke var tilfældet i 2023. Kursreguleringer udgør kr. 6 mio. og er dermed betydeligt lavere end i kvartalet før og i samme kvartal i 2023. Nedskrivninger og hensættelser er med t.kr. 3.745 lavere end samme periode sidste år. Resultat før skat udgør i fjerde kvartal dermed t.kr. 52.120 mod t.kr. 73.750 i samme kvartal i 2023.

For året som helhed udgør kursregulering på værdipapirer og valuta en gevinst på t.kr. 28.578 mod en gevinst på t.kr. 40.058 i 2023. Bankens beholdning af sektoraktier viser en lavere gevinst end sidste år, men det skal ses i sammenhæng med et forøget aktieudbytte. Markedsudvikling har givet større udsving i kursreguleringen på bankens obligationsbeholdning, men fortsat en gevinst for året på kr. 16,0 mio. i 2024 mod en gevinst på kr. 23,7 mio. i 2023.

Nedskrivninger på udlån m.v. udgør i 2024 t.kr. 18.909, hvilket er t.kr. 4.749 højere i forhold til 2023. Der er fortsat tale om et beskedent samlet niveau. De samlede nedskrivninger udgør 0,3% af bankens udlån og garantier. Banken ser fortsat en generel stærk kreditkvalitet i udlånsporteføljen.

I tillæg til bankens individuelle nedskrivningsmodeller afsættes et managementtillæg, som ved udgangen af 2024 samlet udgør kr. 42,3 mio. Tillægget adresserer branche- og bonitetsrisiko, men i særdeleshed også risici forbundet med stigende inflation og konjunkturusikkerheder.

Resultat før skat udgør t.kr. 245.699 mod t.kr. 244.574 i 2023. Årets resultat ligger dermed indenfor det interval, som blev oplyst i oktober 2024 på kr. 225-250 mio. Resultatet før skat forrenter egenkapitalen med 16,0 %.

Skat er beregnet med 25 % af resultatet før skat reguleret for ikke skattepligtige indtægter og ikke fradragsberettigede udgifter. Resultatet efter skat udgør herefter t.kr. 209.010 i 2024 og forrenter egenkapitalen med 13,6 %.

Balance og egenkapital

GrønlandsBANKENs balance udgør ultimo 2024 et rekordhøjt niveau på t.kr. 10.021.543, hvilket er en stigning på t.kr. 1.180.562 i forhold til 2023. Indlån har gennem hele 2024 vist en stigende tendens og udgør ultimo 2024 t.kr. 7.152.807. I forhold til 2023 er det en stigning på t.kr. 739.338. Det er primært i det offentlige kundesegment og blandt erhvervskunder, at indlånet er steget i 2024. Den altovervejende del af bankens indlån er anfordringsmidler.

Udlån er i 2024 vokset med 4,5% eller t.kr. 218.020 til t.kr. 5.030.995. Ved indgangen til 2024 var det bankens forventning, at den økonomiske udvikling i Grønland ville medføre en stigning i udlån i 2024, men generelt med lavere væksttakt end i forrige år. Samtidig er bankens garantier faldet med t.kr. 351.783 til t.kr. 1.422.643. Banken har indgået en ny garantiaftale med DLR Kredit, som indbefatter lavere garantistillelser end hidtil, og det er den primære årsag til faldet.

De samlede udlån og garantier er dermed faldet med i alt t.kr. 133.763 til t.kr. 6.453.638.

Udvikling i forretningsomfang.

t.kr.

Bankens obligationsbeholdning er vokset med t.kr. 195.420 til 1.498.540.

Grunde og bygninger er steget med t.kr. 12.718 til t.kr. 310.860 i 2024. Et stigende medarbejderantal har medført, at banken i 2024 har anskaffet 5 nye personaleboliger.

Pensionsområdet udtrykt ved aktiver i puljeordninger er inklusive afkast vokset med 31,5% i 2024 til t.kr. 675.765.

Banken foretog i overensstemmelse med kapitalplanen yderligere en Senior-Non-Preferred obligationsudstedelse i 2024 på t.kr. 100.000.

Banken har derudover udstedt supplerende kapital på t.kr. 40.000 i 2024.

Egenkapitalen er opgjort til 1.593.622 t.kr. mod t.kr. 1.479.123 ved udgangen af 2023. Aktiekapitalen udgør t.kr. 180.000. Banken har ikke hybrid lånekapital. Kapitalprocenten udgør 26,9 mod 26,0 i 2023.

Usikkerhed ved indregning og måling

De væsentligste usikkerheder ved indregning og måling knytter sig til nedskrivninger på udlån, hensættelser på garantier, værdiansættelse af finansielle instrumenter samt ejendomme. Ledelsen vurderer, at usikkerheden ved regnskabsaflæggelsen for 2024 er på et niveau der er forsvarligt og uændret i forhold til sidste år.

Compliance og Hvidvask

Banken havde hvidvaskinspektion af Finanstilsynet i juni 2024 med en afsluttende afrapportering 20. august 2024. De modtagne påbud fra besøget er beskrevet på bankens hjemmeside på følgende link:

https://www.banken.gl/media/sy0dmrtb/redeg%C3%B8relseom-hvidvaskinspektion-juni-2024.pdf

Generelt betragter banken inspektionsforløbet som konstruktivt og tilfredsstillende, og påbud er givet på områder, hvor banken er opmærksomme og nu i gang med at få rettet op.

Banken har etableret en særskilt afdeling til håndtering af hvidvask og terrorfinansiering. Afdelingen varetager bl.a. kontrol af kundeoprettelser, alarmbehandling og foretager indberetning til Hvidvasksekretariatet. Derudover varetager afdelingen den årlige rapportering til bestyrelsen vedrørende bankens hvidvaskrisici. Til bankens efterlevelse af den lovpligtige handlepligt ved hvidvaskmistanker, implementerede banken i løbet af 2023 et nyt transaktionsovervågningssystem, som giver banken en mere nuanceret overvågning.

Der er ligeledes en selvstændig compliancefunktion. Compliancefunktionen varetager uafhængig rapportering til direktion og bestyrelse. Compliancefunktionen er ansvarlig for at vurdere og kontrollere overholdelse af gældende lovgivning,

markedsstandarder og interne regelsæt. Derudover rådgiver den om, hvordan compliancerisici kan reduceres.

Finansielle risici

GrønlandsBANKEN er eksponeret over for forskellige finansielle risici, som styres på forskellige niveauer i organisationen. Bankens finansielle risici udgøres af:

Kreditrisiko: Risiko for tab som følge af, at debitorer eller modparter misligholder indgåede betalingsforpligtelser.

Markedsrisiko: Risiko for tab som følge af, at dagsværdien af finansielle instrumenter og afledte finansielle instrumenter fluktuerer som følge af ændringer i markedspriser. GrønlandsBANKEN henregner tre typer risici til markedsrisikoområdet: renterisiko, valutarisiko og aktierisiko.

Likviditetsrisiko: Risiko for tab som følge af, at finansieringsomkostningerne stiger uforholdsmæssigt meget, risikoen for at banken forhindres i at opretholde den vedtagne forretningsmodel som følge af manglende finansiering/funding eller ultimativt risikoen for, at banken ikke kan honorere indgåede betalingsforpligtelser ved forfald som følge af manglende finansiering/funding.

Operationel risiko: Risiko for at banken helt eller delvist må tage økonomiske tab som følge af utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige interne procedurer, menneskelige fejl, IT- systemer mm.

Kapitalforhold

GrønlandsBANKEN skal i henhold til lovgivningen have et kapitalgrundlag, der understøtter risikoprofilen. GrønlandsBANKEN opgør kredit- og markedsrisikoen efter standardmetoden og operationel risiko efter basisindikatormetoden. Det er bankens vurdering, at der ikke er behov for at anvende mere avancerede metoder. Hvad angår risikostyring henvises til note 2.

NEP-krav

Kravet til nedskrivningsegnede passiver skal ses som et led i genopretning af pengeinstitutter. Dette indebærer, at institutter omfattet af kravet, skal opretholde en andel af kapitalinstrumenter og gældsforpligtelser, som i en afviklingssituation skal nedskrives eller konverteres før simple krav.

GrønlandsBANKEN fik d. 30. november 2023 fastsat et revideret NEP-krav på 30,2% af bankens risikovægtede aktiver pr. ultimo 2022. NEP-kravet indfases i perioden frem til 2027. Dette betyder, at banken i de kommende år skal dække kravet ved udstedelse af kapitalinstrumenter og konsolidering af egenkapitalen.

Banken foretog i forlængelse af det fastsatte NEP-krav yderligere to udstedelser i 2024 med henblik på målrettet dækning af NEP-kravet. Der er lavet en udstedelse på kr. 100 mio. Senior Non-Preferred og kr. 40 mio. efterstillede kapitalindskud.

Kapitalkrav	2024	2023
Søjle I	8,00%	8,00%
Søjle II	3,10%	3,10%
Solvensbehov	11,1%	11,1%
SIFI bufferkrav	1,50%	1,50%
Kapitalbevaringsbufferkrav	2,50%	2,50%
Kapitalkrav	15,1%	15,1%
NEP-krav (lineær indfasning fra
1/1-22)	7,55%	4,90%
Samlet kapitalkrav	22,7%	20,0%
Kapitalgrundlag jf. note 23	1.535.841	1.450.158
SNP udstedelser jf. note 19	273.569	173.969
NEP kapitalgrundlag	1.809.410	1.624.127
NEP kapitalprocent	31,70%	29,10%
Kapitaloverdækning	9,05%	9,10%

NEP-kravet indfases fra 1. januar 2022 lineært over 6 år. Dette indebærer, at banken skal opfylde et NEP-krav på 7,55% i 2024. Fra 1. januar 2025 skal banken opfylde et NEP-krav på 10,07% på baggrund af et revideret NEP-krav på 30,2% oplyst d. 10. december 2024.

Solide kapitalforhold

I henhold til lov om finansiel virksomhed skal bestyrelsen og direktionen sikre, at banken har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag. Det tilstrækkelige kapitalbehov er den kapital, der efter ledelsens vurdering som minimum skal til for at dække alle risici.

GrønlandsBANKEN blev udpeget som SIFI-institut i april 2017. Med de fastsatte krav for nedskrivningsegnede passiver forventer bestyrelsen, at det samlede kapitalberedskab skal øges over de kommende år. Bestyrelsen har som mål, at der skal være kapitalmæssig kapacitet til vækst i bankens forretning lige som

der skal være tilstrækkelig kapital til at dække løbende udsving i de risici banken påtager sig.

Bankens risikovægtede aktiver udgør t.kr. 5.710.361 mod t.kr. 5.573.039 i 2023.

Bankens bestyrelse har vedtaget en kapitalmålsætning med et target for CET1 på 24%. GrønlandsBANKENs kernekapitalprocent er ved udgangen af 2024 opgjort til 25,1 og kapitalprocenten er opgjort til 26,9 efter det foreslåede udbytte. Kernekapitalprocenten realiseres dermed over det langsigtede target på 24, hvilket skyldes at der forventes en stigning i de risikovægtede aktiver ved implementering af CRR3. CRR3 forventes implementeret i Grønlandsk lov i 2026, men banken forventer at tilpasse sig direktivet allerede i 2025. Banken vurderer det derfor hensigtsmæssigt at holde et højere niveau for kernekapital ultimo 2024 med forventning om at implementeringen af CRR3 og den øvrige udvikling i bankens forretning vil medføre at kernekapitalen kommer tættere på target.

I forlængelse af ovenstående indstiller bankens bestyrelse til generalforsamlingen et udbytte på 100 kr. pr. aktie for 2024 svarende til 86% af resultatet efter skat.

Bankens individuelle solvensbehov er pr. 31. december 2024 opgjort til 11,1 %. GrønlandsBANKEN har dermed en kapitaloverdækning før bufferkrav på 15,8 %. Efter fradrag for kapitalbevaringsbufferkrav på 2,5 % og SIFI bufferkrav på 1,5 % er overdækningen på 11,8 %.

Erhvervsministeren har i december 2024 godkendt indfasning af et kontracyklisk kapitalbufferkrav på 0,5% fra 1. januar 2026 og yderligere 0,5% fra 1. juli 2026.

Opgørelsen af det individuelle solvensbehov er baseret på bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov og på Finanstilsynets vejledning herom. Banken har på baggrund af det beregnede kapitalkrav opgjort en overdækning på t.kr. 901.743, som udgør forskellen mellem kapitalkravet (solvensbehov) og den faktiske kapital (kapitalprocent). Det er ledelsens vurdering, at kapitalen er tilstrækkelig til at dække den risiko, der er forbundet med bankens aktiviteter.

GrønlandsBANKENs kapitalplan lever fuldt op til kravene, hvorfor årsregnskabet aflægges som going-concern.

GrønlandsBANKENs opgjorte kapital- og solvensbehov efter 8+ model

1.000 kr.

	2024			2023
	Kapitalbehov	Solvensbehov	Kapitalbehov	Solvensbehov
Søjle I-kravet	456.829	8,0%	445.843	8,0%
Kreditrisiko	114.534	2,0%	120.061	2,2%
Markedsrisiko	27.320	0,5%	22.404	0,4%
Likviditetsrisici	6.270	0,1%	0	0,0%
Operationel risiko	23.621	0,4%	15.646	0,3%
Øvrig risiko	5.524	0,1%	12.256	0,2%
Kapital- og solvensbehov	634.098	11,1%	612.574	11,1%

Der henvises til GrønlandsBANKENs hjemmeside for en beskrivelse og uddybning af opgørelsesmetoden af det opgjorte kapital- og solvensbehov for 2024. Der henvises endvidere til bankens redegørelse om risikostyring 2024 på https://www.banken.gl/da/om-os/investor/oplysningsforpligtelser/ Redegørelsen er ikke revideret.

Likviditet

GrønlandsBANKEN har et komfortabelt indlånsoverskud, og bankens funding baseres på indlån og kapitaludstedelser.

Det officielle måltal for likviditet er Liquidity Coverage Ratio (LCR), som er et minimumskrav i forholdet mellem kortfristede aktiver og passiver, der skal sikre en tilfredsstillende likviditetsgrad. LCR-nøgletallet skal udgøre mindst 100 %.

Banken havde ved udgangen af 2024 et LCR-nøgletal på 266,2%, hvilket til fulde opfylder LCR kravet.

1.000 kr.
	2024	2023
Likviditetsbuffer LCR	3.454.167	2.735.104
Outflow, netto	1.297.598	1.055.997
LCR	266,2%	259,0%

Tilsynsdiamanten

GrønlandsBANKEN har forholdt sig til pejlemærkerne i Finanstilsynets tilsynsdiamant. Diamanten angiver fire pejlemærker for pengeinstitutvirksomhed og det er bankens mål at leve op til

disse. Ved udgangen af 2024 ligger GrønlandsBANKEN indenfor samtlige grænseværdier i tilsynsdiamanten.

Summen af bankens 20 største eksponeringer kan i henhold til nedenstående oversigt opgøres til 36,0 %, hvilket er tilfredsstillende under Finanstilsynets grænseværdi på 175 %. Det skal bemærkes at ca. 45 %-point udgøres af eksponeringer med offentligt ejede selskaber.

Ejendomseksponeringen er reduceret og udgør i henhold til nedenstående oversigt 19,8%. Denne eksponering er med betydelig efterstående offentlig finansiering. Derudover er en del af eksponeringerne baseret på lejekontrakter med stat, selvstyre eller kommuner. Forhold banken vurderer er stabiliserende for den samlede brancheeksponering.

Investor Relations

GrønlandsBANKEN tilstræber åbenhed omkring banken, og at der er en god kommunikation og dialog med bankens aktionærer og øvrige interessenter. Dette sker bl.a. ved, at information tilgår Nasdaq OMX Copenhagen, hvor banken er noteret. Formålet med at offentliggøre information er:

• At overholde gældende oplysningsforpligtelser og gældende børsetiske regler
• At sikre åbenhed omkring banken
• At sikre en god og positiv dialog med bankens interessenter
• At øge kendskabet til GrønlandsBANKEN i investorkredse i både Grønland og udlandet.

Tilsynsdiamanten	2024	2023	Grænse
Sum af store eksponeringer	136,0%	150,00%	< 175%
Ejendomseksponering	19,8%	22,10%	< 25%
Udlånsvækst	4,50%	10,60%	< 20%
Likviditetspejlemærke	268,4%	259,00%	> 100%

• At give investorerne en struktureret, løbende og planlagt information, der tilgodeser investorernes informationsbehov ved investeringsbeslutninger
• At øge likviditeten i GrønlandsBANKENs aktie.

Målsætningen skal resultere i hurtige og retvisende informationer om både kursrelevante og øvrige forhold i banken. GrønlandsBANKEN har i 2023 indgået et samarbejde med HC Andersen Capital, som bl.a. indebærer kvartalsvise online investorpræsentationer.

GrønlandsBANKEN offentliggør information, som kan være kursrelevant, som selskabsmeddelelser via Notified - Nasdaq OMX og på bankens hjemmeside under "investor" https://banken.gl/da/om-os/investor/ . Meddelelsernes indhold er bl.a. kvartals-, halvårs- og årsrapporter herunder ledelsesberetninger, generalforsamlinger samt øvrige nyheder. Alle selskabsmeddelelser udformes på dansk og engelsk ved offentliggørelse, og derudover stilles information til rådighed på dansk, grønlandsk og engelsk på bankens hjemmeside https://banken.gl/da/om-os/investor/.

Ved afholdelse af investorpræsentationer, bliver materialet efterfølgende lagt på GrønlandsBANKENs hjemmeside, så det er tilgængeligt for alle.

Direktionen er ansvarlig for at informere investorer samt øvrige interessenter efter aftale med bestyrelsen. Direktionen kan i særlige tilfælde bemyndige ledende medarbejdere til at informere investorer samt øvrige interessenter.

Kursen på GrønlandsBANKENs aktier er steget til kurs 700 ved udgangen af 2024 i forhold til ultimo 2023, hvor kursen var 625. GrønlandsBANKEN indstiller til generalforsamlingen, at udbyttebetalingen for 2024 bliver på kr. 100 pr. aktie eller i alt kr. 180 mio. Det skal bemærkes, at der i Grønland gives skattemæssigt fradrag for udbytte for det udbyttebetalende selskab.

Aktionærer

GrønlandsBANKENs overordnede finansielle mål er at realisere et konkurrencedygtigt afkast til aktionærerne.

GrønlandsBANKEN havde pr. 31. december 2024 2.484 navnenoterede aktionærer, hvilket er lidt færre end 31. december 2023, hvor andelen af navnenoterede aktionærer var 2.539. De navnenoterede aktionærer udgør ca. 93 % af aktiekapitalen. Seks aktionærer har meddelt aktiebesiddelser over 5 % i henhold til aktieselskabslovens § 28a jf. note 22.

Udbyttepolitik

GrønlandsBANKEN har en målsætning om løbende at udlodde udbytte til sine aktionærer afpasset bankens forventede drift- og balanceudvikling, skattemæssig optimering og regulatoriske krav til kapital. For 2024 indstilles til generalforsamlingen at udbyttebetalingen udgør kr. 100 pr. aktie, hvilket skal ses i sammenhæng med det under kapitalforhold beskrevne. Kapitalprocenten udgør 26,9 og kernekapitalprocenten 25,1 og dermed over det langsigtede target på 24, jf. tidligere beskrevet

Historisk pay-out ratio

Note: Iht. grønlandsk skattelovgivning er udlodning af udbytte fuldt fradragsberettiget

Begivenheder efter regnskabsårets afslutning

Der er fra balancedagen og frem til i dag ikke indtrådt forhold, som forrykker vurderingen af årsrapporten.

Forventet udvikling 2025

Det vurderes, at Grønland havde en positiv økonomisk vækst i både 2023 og 2024. GrønlandsBANKEN forventer tæt på nulvækst i Grønlands økonomi i 2025, hvilket er beskrevet i samfundsafsnittet i denne rapport.

Den massive opmærksomhed omkring Grønland, som er eskaleret primo 2025, kan på både kort og længere sigt påvirke den økonomiske udvikling og rammebetingelserne i Grønland. GrønlandsBANKEN har dog ikke grundlag for at vurdere, at det på kort sigt i 2025 vil have en væsentlig betydning, hvorfor det er de i denne rapport beskrevne forhold - makroøkonomiske og lokale forhold - der i al væsentlighed forventes at påvirke bankens virke.

Forventeligt faldende renter forventes dog at øge investeringslysten og udlånet forventes at udvikle sig positivt frem mod udgangen af året, men med en lavere vækst end i 2024. Indlånet forventes på niveau med ultimo 2024.

Banken vil være påvirket, hvis inflation og konjunkturer forværres eller forstærkes i betydeligt omfang.

De samlede basisindtægter forventes at falde i 2025, hvor især udvikling i rentemiljøet er den primære årsager.

De samlede omkostninger inkl. afskrivninger forventes højere end i 2024. Der forventes enkelte opnormeringer på personaleområdet og fuldt effekt af opnormeringer i 2024. På administrationsomkostninger forventes også en stigning primært på ITområdet.

Det er bankens vurdering, at boniteten i låneporteføljen er tilfredsstillende. Nedskrivninger på udlån forventes derfor fortsat på et lavt men normaliseret niveau.

På baggrund af det forventede renteniveau må der forventes gevinst på bankens børsnoterede værdipapirer. Der forventes ligeså kursgevinster fra valutaområdet og sektoraktier.

På baggrund af disse forhold forventes et resultat før skat i 2025 i niveauet kr. 150-185 mio. mod kr. 245,7 mio. i 2024. Resultatet er i overensstemmelse med fondsbørsmeddelelse af 11. december 2024.

Kunder

GrønlandsBANKEN har stor fokus på kundernes tilfredshed, som hvert år måles i en kundetilfredshedsundersøgelse. På den baggrund iværksættes tiltag hvor kunderne mener, at banken kan gøre det bedre.

GrønlandsBANKEN stræber efter at levere Grønlands bedste kundeoplevelse, hvilket er en central del af bankens strategi. Gennem løbende feedback fra vores kunder umiddelbart efter hvert kundemøde arbejder vi konstant på at forbedre kundeoplevelsen. Vi værdsætter kundernes konstruktive feedback højt, og vi ved, at de sætter pris på at blive hørt. Til disse undersøgelser anvender banken NPS (Net Promoter Score).

Som Hele Grønlands Bank er det positivt, at bankens tilstedeværelse på kysten bliver oplevet som værdiskabende for det enkelte lokalområde. Samarbejdet med bankens kunder bygger på tætte relationer mellem erhvervsrådgivere, specialister og virksomheder, hvilket giver dyb indsigt i virksomhedens forretningsmodel og behov. Denne indsigt, kombineret med lokalkendskab

og forståelse for samfundsforhold, muliggør værdiskabende erhvervsrådgivning.

Erhvervsafdelingen samarbejder med andre finansielle partnere for at sikre, at bankens kunder får adgang til de bedste løsninger og muligheder, indenfor fx forsikring og realkredit. Bankens mål er at fungere som et kraftcenter, der skaber vækst i hele Grønland.

Bankens rolle som katalysator er særlig tydelig i disse år med store investeringer i infrastruktur. For at maksimere udbyttet for Grønland har vi, sammen med Grønlands Erhverv, GrønlandsBANKENs Erhvervsfond og andre gode samarbejdspartnere, de seneste to år faciliteret en række kundearrangementer og events. Disse har inkluderet temaer som "Kvinder i erhvervslivet", "Future Greenland 2024", "Global Greenland" – lokal erhvervsudvikling, fyraftensmøder om bl.a. turismeudvikling, investeringsarrangementer, og forskellige netværksarrangementer.

Privatkunderne tilbydes et enkelt og fleksibelt produktsortiment, og rådgiverne er i 2024 blandt andet uddannet til at kunne tage en bæredygtig kundedialog. Disse produkter anvendes til at yde den enkelte kunde en individuel løsning på kundens behov. En løbende kontakt med kunden er altafgørende for et godt kundeforhold, og banken tilstræber, at være tilgængelig både fysisk og via de digitale platforme, som kunden efterspørger. I 2024 har banken haft en meget stor opgave i at opdatere vores kunders forretnings- og formålsomfang med banken. Dette for at beskytte kunder, banken samt vores samfund mod økonomisk kriminalitet.

Banken og samfundet

De daglige forretninger med bankens kunder har i årets løb tilført indtægter på i alt kr. 485 mio. mod kr. 467 mio. i 2023. Indtægterne er opgjort som summen af nettorente- og gebyrindtægter, andre driftsindtægter, kursregulering og med fradrag af nedskrivninger på udlån.

Grønlands Selvstyre og kommunerne modtager selskabsskat, udbytteskat og skat af personalelønninger. Medarbejderne har modtaget løn og pensionstillæg m.v. med fradrag af A-skat. De indkøb banken foretager hos danske leverandører er overvejende it-serviceydelser hos BEC og Nets.

GrønlandsBANKEN yder et ikke uvæsentligt samfundsbidrag ved i de seneste 3 år at have bidraget med skattebetalinger på gennemsnitligt ca. kr. 116 mio. pr. år.

Årsrapport 2024 Ledelsesberetning 29

Medarbejdere

Medarbejderne er bankens DNA og vigtigste ressource, og det er medarbejderne, der i hverdagen skaber og fastholder et tillidsfuldt forhold til bankens kunder.

GrønlandsBANKEN har et stort fokus på kompetenceudvikling via elevuddannelse, trainee forløb, efteruddannelser, lederudvikling (HD, MBA og øvrige lederkurser) og ved "on the job training".

I 2024 har banken startet et nyt kompetenceafklaringsprojekt kaldet kompetenceSPIND, som er blevet integreret som en del af den årlige strategiske medarbejderudviklingssamtale (SUS). Kompetenceafklaringen har medvirket til at forventningsafstemme mellem medarbejder og nærmeste leder, hvor der er behov for udvikling i forhold til bankens forventede niveau. Målingen følges op af individuelle indsatser, og for nogle medarbejdergrupper, yderligere kompetencemålinger, som medvirker til at sikre at udviklingsindsatserne lægges der, hvor der er det største behov.

GrønlandsBANKEN finder det vigtigt at sikre rekruttering af finansfaglig arbejdskraft og i 2024 har fem finanselever færdiggjort deres uddannelse.

Udover elevuddannelsen har banken stor succes med praktikophold og oprettelse af trainee stillinger til unge med en baggrund som akademiøkonom indenfor erhvervsøkonomi, administration eller finans. Samtidig følger seks

rådgivere/finansassistenter den finansielle videreuddannelse – akademiuddannelsen – og forventes færdige medio 2025.

I 2024 har banken arbejdet med betydelige medarbejderforløb i samarbejde med Finanssektorens Uddannelsescenter, herunder et læringskulturforløb for alle i banken. Formålet er at udvikle bankens læringskultur, således medarbejderne i banken fremmer en åben, nysgerrig, tryg og løsningsorienteret adfærd, hvor man oplever en psykologisk tryghed på sin arbejdsplads og banken lærer og udvikler sig i takt med medarbejderne.

I 2024 er det lykkedes at holde 98,77 % af stillingerne i banken besat.

Ved udgangen af 2024 var det samlede medarbejderantal 152. Gennemsnitsalderen er 44,9 år og gennemsnitsancienniteten 8 år og 5 mdr. Der er 103 kvinder og 49 mænd ansat.

Samarbejdspartnere

GrønlandsBANKEN er en full-service bank i Grønland. Gennem samarbejdsaftaler med de bedste aktører indenfor finansielle ITsystemer, realkredit, forsikring, betalingsformidling, pension og investering ønsker banken til stadighed at tilbyde et bredt, fleksibelt og konkurrencedygtigt produktudbud.

GrønlandsBANKEN deltager i den danske og internationale betalingsinfrastruktur. I henhold til en servicekontrakt med Grønlands Selvstyre medvirker banken til at sikre, at det af Selvstyret ønskede serviceniveau for betalingsformidling er etableret de steder i Grønland, hvor der ikke er kommerciel baggrund for etablering af bankfilialer.

Politik for samfundsansvar og ESG

"Gennem bankens forretningsmæssige aktiviteter og CSR indsatser vil vi understøtte en bæredygtig udvikling i Grønland og bl.a. bidrage til, at Grønland når Verdensmålene, til gavn for samfundet og for GrønlandsBANKEN.

Et væsentligt element heri er at leve op til vores grundlæggende samfundsansvar, som Grønlands største bank og Hele Grønlands Bank, ved at sikre en balance mellem udvikling, vækst og stabilitet i det grønlandske samfund. Banken har derfor i visionen formuleret ønsket om at være "til gavn for Grønland".

Fokusområde: Finansiel forståelse

Med udgangspunkt i vores interessenters krav og forventninger og bankens strategiske mål har vi udvalgt et overordnet fokusområde for vores CSR indsats, nemlig at skabe finansiel forståelse.

At skabe finansiel forståelse hos den enkelte kunde, virksomhed eller borger åbner muligheder og giver indsigt til at træffe de bedste valg.

Fokusområde: Socialt og frivilligt engagement

I banken har vi mere end 300 hjælpende hænder, som kan udføre frivilligt arbejde - herunder også i arbejdstiden.

Fokusområde: Miljø

I banken har vi forpligtet os til at tænke miljøhensyn ind i vores aktiviteter på en forretningsmæssig og samfundsmæssig meningsfuld måde. Derfor er der en række lånemuligheder, der kan bruges til fx, energirenovering eller køb af el-bil. Desuden arbejder vi med strategisk miljøledelse, hvor vi har fokus på at reducere ressourceforbrug og CO2-udledning.

Inddragelse af medarbejdere

I alle indsatser har vi et ønske om at inddrage vores medarbejdere bredt i indsatserne og som støtte til andre CSR-relaterede projekter, ved at muliggøre, at medarbejderne kan arbejde på CSR projekter i arbejdstiden indenfor nærmere definerede rammer.

Vores nuværende forpligtelser

GrønlandsBANKEN har som underskriver af FN Global Compact tiltrådt ti principper for ansvarlig virksomhedsdrift med fokus på menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og kampen mod korruption. Vi vil aktivt håndtere vores forpligtigelse om at respektere de ti principper, herunder vores forpligtigelse om at håndtere menneskerettigheder efter FNs Retningslinjer for erhvervsliv og menneskerettigheder, navnlig i forhold til vores kunder, ansatte og det grønlandske samfund. Derudover vil banken arbejde efter de krav og forventninger, som er fremkommet af Bæredygtig Finans anbefalinger.

Ovenstående er uddrag af GrønlandsBANKENs politik for samfundsansvar og ESG. Herudover kommer der i 2025 yderligere krav til banken omkring ESG rapportering (jf. Corporate Sustainability Reporting Directive – CSRD-direktivet) som følge af forretningsomfang, at banken er børsnoteret i EU og har under 750 medarbejdere.

CSR og bæredygtighed (ESG) i det daglige

Det overordnede ansvar for bankens CSR-indsats er forankret hos Administrationsdirektøren, mens ansvar for bæredygtighed (ESG) og herunder forberedelser til fremtidig CSRD rapportering forankret hos bankens Forretningsudviklingsdirektør

ESG

ESG og bæredygtighed vil i de kommende år fylde mere og mere for pengeinstitutter i EU, herunder også GrønlandsBAN-KEN, som følge af CSRD-direktivet , som forpligter finansielle institutter til at udarbejde en Dobbeltvæsentlighedsanalyse (Double Materiality Analysis - DMA), som viser :

1. Påvirkningsvæsentlighed (Impact materiality) – hvordan banken bidrager til at påvirke klima, miljø og

mennesker igennem sine aktiviteter og

1. Finansiel væsentlighed (Financial materiality) – en vurdering af, hvad der har væsentlig betydning for virksomhedens udvikling, indtjening, resultat og pengestrømme.

På baggrund af DMA'en udarbejdes årlig CSRD-rapportering indenfor op til 10 overordnede emner (ESRS'er) og afledt heraf et antal underpunkter (datapunkter).

GrønlandsBANKEN skal i 2026 med data fra 2025, rapportere ESG-punkter i årsrapporten iht. EU's Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD). Allerede i 2025 vil banken frivilligt med data fra 2024 udarbejde en overgangsrapport bestående af fokus på enkelte områder af de 10 ESRS'ere (bla. standarderne E1, S1 og G1). GrønlandsBANKEN ønsker at fortsætte den hidtidige strategiske indsats for at være "purpose-driven" i sine ESG/bæredygtighedsindsatser for at sikre den fortsatte bæredygtige vækst og udvikling i Grønland, samt at forberede sig til kommende rapporteringskrav.

GrønlandsBANKENs lovpligtige redegørelse for samfundsansvar jf. bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. § 135, findes på bankens hjemmesidehttp://www.banken.gl/samfundsansvar/

Corporate governance – og lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse

Det er GrønlandsBANKENs mål, til enhver tid og i videst muligt omfang, at følge anbefalingerne. Corporate Governance redegørelsen kan findes på bankens hjemmeside http://www.banken.gl/godselskabsledelse/

Dataetik

GrønlandsBANKEN har vedtaget en politik for dataetik. Denne politik indeholder rammen for GrønlandsBANKENs dataetiske principper og dataetiske adfærd.

Redegørelse for politik for dataetik kan findes på bankens hjemmesidehttps://banken.gl/dataetik

Politik og måltal for det underrepræsenterede køn

GrønlandsBANKENs "Politik og måltal for det underrepræsenterede køn" tilpasses løbende. Den kønsmæssige fordeling blandt bankens generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer udgør ultimo 2024 henholdsvis 20 % kvinder og 80 % mænd. Dette er under bankens målsætning og skyldes en førtidig udtræden af bestyrelsen af et kvindeligt medlem i efteråret 2024.

Det er bestyrelsens mål, at andelen af det underrepræsenterede køn skal ligge på minimum 33 %. Måltallet for det underrepræsenterede køn er således ikke opfyldt, men forventes opfyldt efter førstkommende generalforsamling.

På øvrige ledelsesniveauer er det bankens overordnede mål at tilvejebringe og vedligeholde en passende lige fordeling af mænd og kvinder i ledelsen. Bankens medarbejdere skal uanset køn opleve, at de har samme muligheder, for karriere og lederstillinger. Andelen af ledere med reference til direktøren er ultimo 2024 fordelt med 14 % kvinder og 86 % mænd. I det øvrige ledelseslag er fordelingen ultimo 2024 63 % kvinder og 37 % mænd (inkl. souschefer). Det er bankens mål at fordelingen af mandlige og kvindelige ledere til enhver tid skal fastholdes på mellem 40 og 60 %.

Bestyrelse og direktion

I henhold til Lov om finansiel virksomhed § 80, stk. 8, skal banken mindst én gang årligt offentliggøre oplysninger om de hverv, som bestyrelsen har godkendt for personer, der ifølge lov eller vedtægter er ansat af bestyrelsen, jfr. Lovens § 80, stk. 1. Der bliver oplyst om disse forhold på www.banken.gl

I henhold til Regnskabsbekendtgørelsens § 132 a, skal årsrapporten indeholde oplysninger om de ledelseshverv, som børsnoterede pengeinstitutters bestyrelses- og direktionsmedlemmer beklæder i erhvervsdrivende virksomheder. Der henvises til side 82-83.

Bestyrelsesevaluering

GrønlandsBANKENs bestyrelse foretager hvert år en bestyrelsesevaluering. Hvert 3. år med ekstern hjælp fra Finanssektorens uddannelsescenter eller andre eksterne udbydere af denne service. Bestyrelsesevalueringen danner baggrund for en bedømmelse af flere forhold i bestyrelsen; bestyrelsesmedlemmernes kompetencer, arbejdsformen, samarbejdet internt og med direktionen, formandens mødetilrettelæggelse, samt kvaliteten af bestyrelsesmaterialet. Den seneste evaluering er udarbejdet af banken i oktober 2024. Bestyrelsesevalueringen var på et højt niveau, og det blev konkluderet, at der er en god samlet kompetencesammensætning i bestyrelsen i forhold til bankens forretningsmodel. Der er tilrettelagt uddannelse på nye områder for bestyrelsen i 2025 for at holde bestyrelsen opdateret.

Bestyrelsens beføjelser vedr. handel med egne aktier

Bestyrelsen er i henhold til generalforsamlingsbeslutning af 20. marts 2024 bemyndiget til indtil 1. marts 2029 at lade banken erhverve egne aktier med en pålydende værdi på indtil 10 % af aktiekapitalen, til den på erhvervelsestidspunktet gældende børskurs med en afvigelse på 10 % i op- og nedadgående retning.

Revisionsudvalg

Revisionsudvalget består af den samlede bestyrelse, hvorfor det er fundet mest hensigtsmæssigt at bevare den samme struktur, som i bestyrelsen således at bestyrelsesformanden også er formand for revisionsudvalget.

Revisionsudvalgets opgaver består i at:

• overvåge regnskabsaflæggelsesprocessen
• overvåge om bankens interne kontrolsystem, interne revision og risikosystemer fungerer effektivt
• overvåge den lovpligtige revision af årsrapport
• overvåge og kontrollere revisors uafhængighed, herunder særligt leveringen af yderlige tjenesteydelser til banken.

I den forbindelse er bankens kontrolmiljø for opgørelse af de væsentlige regnskabsmæssige skøn gennemgået og vurderet. Udvalget mødes umiddelbart før bestyrelsesmøderne.

Kommissoriet for revisionsudvalget findes her http://www.banken.gl/revisionsudvalg/

Risikoudvalg

Risikoudvalget består af den samlede bestyrelse, hvorfor det er fundet mest hensigtsmæssigt at bevare den samme struktur, som i bestyrelsen således at bestyrelsesformanden også er formand for risikoudvalget.

Risikoudvalgets opgaver består i at:

• rådgive om bankens overordnede og fremtidige risikoprofil og strategi
• bistå med at påse, at bestyrelsens risikostrategi implementeres korrekt i organisationen
• vurdere om bankens udbud af finansielle produkter og ydelser er i overensstemmelse med forretningsmodellen og risikoprofilen
• vurdere om incitamenterne ved aflønningsstrukturen tager højde for bankens risici, kapital og likviditet
• vurdere bankens forsikringsmæssige afdækning af risici

Kommissoriet for risikoudvalget findes her http://www.banken.gl/risikoudvalg/

Vederlagsudvalg

Vederlagsudvalget består af bestyrelsens formand, næstformand og et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem.

Vederlagsudvalget fastlægger bl.a. vederlagspolitikken som godkendes af generalforsamlingen.

Vederlagsudvalget har i 2024 blandt andet beskæftiget sig med flg. opgaver:

• kontrol af udbetalt bonus iht. Vederlagspolitikken
• fastlæggelse af vederlagspolitik
• udarbejdelse af vederlagsrapport
• vurdering af vederlaget til bestyrelse og direktion samt kriterier herfor
• generel vurdering af vederlag samt kriterier herfor, herunder vederlag som konkurrenceparameter

GrønlandsBANKEN har udarbejdet en vederlagsrapport. Rapporten kan findes på bankens hjemmeside http://www.banken.gl/vederlagsudvalg/

Kommissorium for vederlagsudvalg og vederlagspolitik findes herhttp://www.banken.gl/vederlagsudvalg/

Nomineringsudvalg

Nomineringsudvalg består af bestyrelsens formand og næstformand.

Nomineringsudvalget har i 2024 blandt andet beskæftiget sig med flg. opgaver:

• beskrivelse af kompetencekrav vedr. direktion og bestyrelse
• indstilling af kandidater til valg til bestyrelsen
• bestyrelsesevaluering og bestyrelsessammensætning ud fra kompetencekrav
• fastlæggelse af mangfoldighedspolitik
• fastlæggelse af politik for underrepræsenteret køn samt måltal herfor.

Det er udvalgets vurdering, at bestyrelsens sammensætning afspejler mangfoldighedspolitikkens målsætning.

Kommissorium for nomineringsudvalget findes her http://www.banken.gl/nomineringsudvalg/

Antal møder i 2024 og mødedeltagelse for bestyrelse og alle fire udvalg kan ses her https://www.banken.gl/da/om-os/bestyrelsen/

Generalforsamling

Bestyrelsen er bemyndiget til at foretage de ændringer og tilføjelser til vedtægterne, som forlanges af offentlige myndigheder i medfør af den til enhver tid gældende lovgivning. Derudover kan GrønlandsBANKENs vedtægter ændres ved en generalforsamlingsbeslutning, såfremt forslaget vedtages med mindst 2/3 såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital.

Bestyrelsens medlemmer vælges af generalforsamlingen, bortset fra de medlemmer der vælges i henhold til lovgivningens regler om repræsentation af medarbejdere i bestyrelsen. Den generalforsamlingsvalgte del af bestyrelsen består af mindst fem og højst 10 medlemmer. Hvert år afgår tre af de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer, der har fungeret længst, regnet fra de pågældendes sidste valg. Mellem flere medlemmer, der har fungeret lige længe, bestemmes afgangen ved lodtrækning. De fratrædende medlemmer kan genvælges.

Væsentlige aftaler, der ændres eller udløber hvis kontrollen med selskabet ændres

GrønlandsBANKEN havde pr. ultimo 2024 følgende aftaler, der vurderes som væsentlige og ændres eller udløber, hvis kontrollen med banken ændres i forbindelse med eksempelvis en fusion.

• Databehandlingsaftale med BEC Financial Technologies (BEC)
• Samarbejdsaftale med DLR Kredit A/S

BEC

Det fremgår af BEC's vedtægter, at medlemskabet af BEC kan opsiges med 3 års varsel til udløb af et regnskabsår af både BEC og GrønlandsBANKEN. Hvis medlemskabet ophører på anden vis relateret til GrønlandsBANKEN, skal banken betale en udtrædelsesgodtgørelse til BEC, der er nærmere defineret i vedtægterne. Hvis et pengeinstitut fusionerer og ophører med at være et selvstændigt pengeinstitut, ophører medlemskabet af BEC uden varsel, men dog med mulighed for en overgangsordning.

DLR Kredit

GrønlandsBANKEN har som aktionær i DLR Kredit og i kraft af bankens medlemskab af Lokale Pengeinstitutter tiltrådt en samarbejdsaftale med DLR om formidling af realkreditlån til bankens kunder. Samarbejdsaftalen er uopsigelig, så længe GrønlandsBANKEN er aktionær i DLR Kredit. Hvis Grønlands-BANKEN afhænder eller deponerer sin aktiepost, anses banken automatisk som værende udtrådt af samarbejdsaftalen med virkning fra udgangen af det kalenderår, hvori aktieposten er solgt/deponeret. Samarbejdsaftalen kan opsiges af DLR Kredit, hvis DLR's bestyrelse træffer beslutning herom, ved udgangen af et kalenderår med tre måneders varsel.

Ledelsespåtegning

Bestyrelsen og direktionen har i dag behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2024 for GrønlandsBANKEN, aktieselskab.

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav, herunder lov om finansiel virksomhed og bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. samt oplysningskrav for børsnoterede selskaber i Danmark.

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af bankens aktiver og passiver, finansielle stilling pr. 31. december 2024 samt af resultatet af bankens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2024.

Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for udviklingen i bankens aktiviteter og økonomiske forhold, samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som banken kan påvirkes af.

Det er vores opfattelse, at årsrapporten for GrønlandsBAN-KEN A/S for regnskabsåret 1. januar 2024 – 31. december 2024 med filnavn "80050410-2024-12-31-da" i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med ESEFforordningen.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

Nuuk, den 3. marts 2025

Direktion

Martin Birkmose Kviesgaard

Bestyrelse

Gunnar í Liða	Kristian Frederik Lennert	Maliina Bitsch Abelsen
Formand	Næstformand
Pilunnguaq F. Johansen Kristiansen	Tulliaq Angutimmarik Olsen	Niels Peter Fleischer Rex

Revisionspåtegning

Den uafhængige revisors revisionspåtegning Til kapitalejerne i GrønlandsBANKEN A/S Konklusion

Vi har revideret årsregnskabet for GrønlandsBANKEN A/S for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2024, der omfatter resultatopgørelse, totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis samt pengestrømsopgørelse. Årsregnskabet udarbejdes efter lov om finansiel virksomhed og yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede finansielle virksomheder.

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af bankens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2024 samt af resultatet af bankens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2024 i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed og yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede finansielle virksomheder.

Vores konklusion er konsistent med vores revisionsprotokollat til revisionsudvalget og bestyrelsen.

Grundlag for konklusion

Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit "Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet". Vi er uafhængige af banken i overensstemmelse med International Ethics Standards Board for Accountants' internationale retningslinjer for revisorers etiske adfærd (IESBA Code) og de yderligere etiske krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse krav og IESBA Code. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Efter vores bedste overbevisning er der ikke udført forbudte ikke-revisionsydelser som omhandlet i artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) nr. 537/2014.

Vi blev første gang valgt som revisor for GrønlandsBANKEN A/S den 1. juli 1967 for regnskabsåret 1967. Vi er genvalgt årligt ved generalforsamlingsbeslutning i en samlet sammenhængende opgaveperiode på 58 år frem til og med regnskabsåret 2024.

Centrale forhold ved revisionen

Centrale forhold ved revisionen er de forhold, der efter vores faglige vurdering var mest betydelige ved vores revision af årsregnskabet for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2024. Disse forhold blev behandlet som led i vores revision af årsregnskabet som helhed og udformningen af vores konklusion herom. Vi afgiver ikke nogen særskilt konklusion om disse forhold.

Nedskrivninger på udlån og hensættelser til tab på	Forholdet er behandlet således i revisionen
garantier mv.
Udlån udgør 5.031 mio.kr. og garantier udgør 1.423 mio.kr. pr. 31. december 2024 (udlån udgjorde 4.813 mio.kr. og ga rantier udgjorde 1.774 mio.kr. pr. 31. december 2023). Fastlæggelsen af forventede nedskrivninger på udlån og hen sættelser til tab på garantier mv. er forbundet med betydelig usikkerhed og i et vist omfang baseret på ledelsesmæssige skøn. Som følge af væsentligheden af disse skøn og størrel sen af udlån og garantier mv. i banken er revisionen af ned skrivninger på udlån og hensættelser til tab på garantier mv. et centralt forhold ved revisionen. Principperne for opgørelse af nedskrivninger på udlån og hensættelser til tab på garantier mv. er nærmere beskrevet i anvendt regnskabspraksis og ledelsen har beskrevet håndte ringen af kreditrisici samt vurdering af nedskrivningsbehovet	Baseret på vores risikovurdering har revisionen omfattet en gennemgang af bankens relevante forretningsgange for ned skrivninger på udlån og hensættelser til tab på garantier mv., test af relevante kontroller og stikprøvevis efterprøvning af eksponeringer. Vores revisionshandlinger har omfattet test af relevante kon troller vedrørende: • Løbende vurdering af kreditrisikoen • Vurdering og validering af input og forudsætninger an vendt i beregning af nedskrivninger på udlån samt hen sættelser til tab på garantier i stadie 1 og 2. • Fastsættelse af ledelsesmæssige skøn i tillæg til de model baserede nedskrivninger.
på udlån og behovet for hensættelse til tab på garantier mv.	Vores revisionshandlinger har desuden omfattet:
i note 2 og 11 i årsregnskabet. De forhold vedrørende udlån og garantier mv., som indehol der størst skøn, og som derfor kræver øget opmærksomhed ved revisionen er: • Identifikation af eksponeringer, som er kreditforringet • Parametre og ledelsesmæssige skøn i den anvendte be regningsmodel for fastlæggelsen af de forventede tab i stadie 1 og 2, herunder klassifikationen heraf. • Vurdering af konsekvenserne af begivenheder, som der ikke i forvejen tages højde for, både i form af ledelses mæssige skøn indarbejdet i modellerne og ledelsesmæs sige tillæg til modellerne.	• Stikprøvevis gennemgang af eksponeringer for at efter prøve, om der sker rettidig identifikation af kreditforrin gelse af udlån samt garantier mv. • Indhentet og evalueret revisorerklæring fra bankens data central, der omfatter en vurdering af bankens anvendte beregningsmodel for nedskrivninger på udlån og hensæt telse til tab på garantier mv. • Udfordring af de væsentlige parametre i den anvendte beregningsmodel med særligt fokus på objektivitet og det anvendte datagrundlag • Udfordring af ledelsesmæssige skøn med særligt fokus på konsistens samt objektivitet hos ledelsen • Udfordring af ledelsesmæssige skøn indarbejdet i model lerne og ledelsesmæssige tillæg i relation til konsekven serne af begivenheder, som der ikke i forvejen tages højde for.

Udtalelse om ledelsesberetningen

Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.

Vores konklusion om årsregnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og vi udtrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen.

I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med årsregnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation.

Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til lov om finansiel virksomhed.

Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med kravene i lov om finansiel virksomhed. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen.

Ledelsens ansvar for årsregnskabet

Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed og yderligere oplysningskrav for børsnoterede finansielle selskaber i Danmark. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.

Ved udarbejdelsen af årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere bankens evne til at fortsætte driften, at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant, samt at udarbejde årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere banken, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette.

Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet

Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav , der er gældende i Danmark, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af årsregnskabet.

Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav, der er gældende i Danmark, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover:

• Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol.
• Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne

udtrykke en konklusion om effektiviteten af bankens interne kontrol.

• Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige.
• Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om bankens evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i årsregnskabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusioner er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at banken ikke længere kan fortsætte driften.
• Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af årsregnskabet, herunder noteoplysningerne, samt om årsregnskabet afspejler de underliggende transaktioner og begivenheder på en sådan måde, at der gives et retvisende billede heraf.

Vi kommunikerer med den øverste ledelse om bl.a. det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen.

Vi afgiver også en udtalelse til den øverste ledelse om, at vi har opfyldt relevante etiske krav vedrørende uafhængighed, og oplyser den om alle relationer og andre forhold, der med rimelighed kan tænkes at påvirke vores uafhængighed og, hvor dette er relevant, anvendte sikkerhedsforanstaltninger eller handlinger foretaget for at eliminere trusler.

Med udgangspunkt i de forhold, der er kommunikeret til den øverste ledelse, fastslår vi, hvilke forhold der var mest betydelige ved revisionen af årsregnskabet for den aktuelle periode og dermed er centrale forhold ved revisionen. Vi beskriver disse forhold i vores revisionspåtegning, medmindre lov eller øvrig regulering udelukker, at forholdet offentliggøres, eller i de yderst sjældne tilfælde, hvor vi fastslår, at forholdet ikke skal kommunikeres i vores revisionspåtegning, fordi de negative konsekvenser heraf med rimelighed ville kunne forventes at veje tungere end de fordele den offentlige interesse har af sådan kommunikation.

Erklæring om overholdelse af ESEF-forordningen

Som et led i revision af årsregnskabet for GrønlandsBANKEN A/S har vi udført handlinger med henblik på at udtrykke en konklusion om, hvorvidt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar 2024 – 31. december 2024, med filnavnet "80050410-2024- 12-31-da", er udarbejdet i overensstemmelse med EU-Kommissionens delegerede forordning 2019/815 om det fælles elektroniske rapporteringsformat (ESEF-forordningen), som indeholder krav til udarbejdelse af en årsrapport i XHTMLformat.

Ledelsen har ansvaret for at udarbejde en årsrapport, som overholder ESEF-forordningen, herunder udarbejdelsen af en årsrapport i XHTML-format.

København, den 3. marts 2025 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56

Anders O. Gjelstrup

statsautoriseret revisor

MNE-nr. mne10777

Vores ansvar er, baseret på det opnåede bevis, at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsrapporten i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med ESEF-forordningen, og at udtrykke en konklusion. Handlingerne omfatter kontrol af, om årsrapporten er udarbejdet i XHTML-format.

Det er vores opfattelse, at årsrapporten for regnskabsåret 01. januar 2024 – 31. december 2024, med filnavnet "80050410- 2024-12-31-da", i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med ESEF-forordningen.

Resultatopgørelse

1.000 kr.

Noter		2024	2023
3	Renteindtægter	476.909	417.162
4	Renteudgifter	116.956	87.468
	Netto renteindtægter	359.953	329.694
	Udbytte af aktier m.v.	8.859	2.155
5	Gebyrer og provisionsindtægter	102.129	103.932
	Afgivne gebyrer og provisionsudgifter	677	769
	Netto rente- og gebyrindtægter	470.264	435.012
6	Kursreguleringer	28.578	40.058
	Andre driftsindtægter	5.400	5.803
7, 8	Udgifter til personale og administration	226.362	211.166
	Af- og nedskrivninger på materielle aktiver	9.017	8.158
	Andre driftsudgifter	4.255	2.815
11	Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender mv.	18.909	14.160
	Resultat før skat	245.699	244.574
9	Skat	36.689	52.179
	Årets resultat	209.010	192.395
	FORSLAG TIL RESULTATDISPONERING
	Årets resultat	209.010	192.395
	I alt til disposition	209.010	192.395
	Foreslået udbytte	180.000	99.000
	Henlagt til egenkapitalen	29.010	93.395
	I alt anvendt	209.010	192.395

Totalindkomstopgørelse

1.000 kr.

	2024	2023
Årets resultat	209.010	192.395
Anden totalindkomst:
Værdiregulering af ejendomme	6.084	5.643
Værdiregulering af ydelsesbaseret fratrædelses-/pensionsordning	-74	-96
Skat af værdiregulering af ejendomme	-1.521	-1.411
Anden totalindkomst efter skat	4.489	4.136
Årets totalindkomst	213.499	196.531

Balance

(ultimo året)

1.000 kr.
Noter		2024	2023
	Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker	2.080.989	1.552.747
10	Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker	155.989	120.150
11	Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris	5.030.995	4.812.975
12	Obligationer til dagsværdi	1.498.540	1.303.120
13	Aktier m.v.	150.963	135.614
16	Aktiver tilknyttet puljeordninger	675.765	513.822
	Grunde og bygninger i alt	310.860	298.142
14	- Domicilejendomme	310.860	298.142
15	Øvrige materielle aktiver	7.627	6.781
	Aktuelle skatteaktiver	658	0
	Andre aktiver	104.342	93.202
	Periodeafgrænsningsposter	4.815	4.428
	Aktiver i alt	10.021.543	8.840.981
17	Gæld til kreditinstitutter og centralbanker	15.698	22.105
18	Indlån og anden gæld	7.152.807	6.413.469
	Indlån i puljeordninger	675.765	513.822
19	Udstedte obligationer til amortiseret kostpris	273.569	173.969
	Aktuelle skatteforpligtelser	0	11
	Andre passiver	73.807	63.274
	Periodeafgrænsningsposter	4.395	5.451
	Gæld i alt	8.196.041	7.192.101
	Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser	2.902	2.506
20	Hensættelser til udskudt skat	106.393	84.762
11	Hensættelser til tab på garantier	11.241	9.733
	Andre hensatte forpligtelser	7.322	8.427
	Hensatte forpligtelser i alt	127.858	105.428
21	Efterstillede kapitalindskud	104.022	64.329
	Efterstillede kapitalindskud i alt	104.022	64.329
	Egenkapital
22	Aktiekapital	180.000	180.000
	Opskrivningshenlæggelser	70.446	65.883
	Overført overskud	1.163.176	1.134.240
	Foreslået udbytte	180.000	99.000
	Egenkapital i alt	1.593.622	1.479.123
	Passiver i alt	10.021.543	8.840.981

1 Anvendt regnskabspraksis

2 Finansielle risici og politikker

23-33 Øvrige noter

Egenkapitalopgørelse

1.000 kr.

		Opskrivnings	Overført	Foreslået ud	Egenkapital i
	Aktiekapital	henlæggelser	overskud	bytte netto	alt
Egenkapital 01. januar 2023	180.000	61.651	1.040.941	36.000	1.318.592
Udbetalt udbytte	0	0	0	-36.000	-36.000
Anden totalindkomst	0	4.232	-96	0	4.136
Periodens resultat	0	0	93.395	99.000	192.395
Egenkapital 31. december 2023	180.000	65.883	1.134.240	99.000	1.479.123
Egenkapital 01. januar 2024	180.000	65.883	1.134.240	99.000	1.479.123
Udbetalt udbytte	0	0	0	-99.000	-99.000
Anden totalindkomst	0	4.563	-74		4.489
Årets resultat	0	0	29.010	180.000	209.010
Egenkapital 31. december 2024	180.000	70.446	1.163.176	180.000	1.593.622

Pengestrømsopgørelse

1.000 kr.

	2024	2023
Årets resultat	209.010	192.395
Nedskrivninger på udlån	18.909	14.160
Af- og nedskrivninger på materielle aktiver	9.017	8.158
Regnskabsmæssig fortjeneste ved salg af materielle aktiver	0	-360
Periodeafgrænsningsposter, netto	-1.444	-2.533
Årets resultat reguleret for ikke kontante driftsposter	235.492	211.820
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker	-6.407	-493
Indlån	901.281	590.236
Udstedte obligationer	329	141
Efterstillede kapitalindskud	163	63
Udlån	-236.929	-473.550
Anden driftskapital	-189.090	-112.854
Andre passivposter	31.357	2.692
Ændring i driftskapital	500.704	6.235
PENGESTRØMME FRA DRIFTSAKTIVITET	736.196	218.055
Salg af materielle anlægsaktiver	0	904
Køb mv. af materielle anlægsaktiver	-16.496	-17.606
PENGESTRØMME FRA INVESTERINGSAKTIVITET	-16.496	-16.702
Betalt udbytte	-99.000	-36.000
Obligationsudstedelse inkl. amortiseringseffekt	99.271	99.265
Udstedelse efterstillede kapitalindskud inkl. amortiseringseffekt	39.530	39.558
PENGESTRØMME FRA FINANSIERINGSAKTIVITET	39.801	102.823
ÆNDRING I LIKVIDER	759.501	304.176
Likvider primo	2.926.017	2.621.841
Likvider ultimo	3.685.518	2.926.017
Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker	2.080.989	1.552.747
Fuldt ud sikre og likvide anfordringstilgodehavender i kreditinstitutter jf. note 10	155.989	120.150
Ubelånte værdipapirer	1.448.540	1.253.120
Likvider ultimo	3.685.518	2.926.017

Noteoversigt

1.	Anvendt regnskabspraksis	46
2.	Finansielle risici og politikker og mål for styringen af finansielle risici	51
3.	Renteindtægter	62
4.	Renteudgifter	62
5.	Gebyrer og provisionsindtægter	62
6.	Kursreguleringer	62
7.	Udgifter til personale og administration	63
8.	Revisionshonorar	63
9.	Skat af årets resultat	63
10.	Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker	64
11.	Udlån	64
12.	Obligationer til dagsværdi	66
13.	Aktier m.v.	66
14.	Domicilejendomme	67
15.	Øvrige materielle aktiver	67
16.	Aktiver tilknyttet puljeordninger	67
17.	Gæld til kreditinstitutter og centralbanker	67
18.	Indlån og anden gæld	68
19.	Udstedte obligationer til amortiseret kostpris	68
20.	Hensættelser til udskudt skat	69
21.	Efterstillede kapitalindskud	69
22.	Aktiekapital	70
23.	Kapitalopgørelse	70
24.	Eventualforpligtelser	71
25.	Retssager	71
26.	Valutaeksponering	71
27.	Renterisiko	71
28.	Nærtstående parter	72
29.	Afledte finansielle instrumenter	73
30.	Dagsværdi af finansielle instrumenter	75
31.	Følsomhedsoplysninger	77
32.	5 års hoved- og nøgletal	78
33.	Nøgletalsdefinitioner	79

Noter til årsrapporten, herunder anvendt regnskabspraksis

1. Anvendt regnskabspraksis

Årsregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl., Årsrapporten er herudover udarbejdet i overensstemmelse med yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede finansielle selskaber.

Årsrapporten præsenteres i danske kroner og afrundet til nærmeste 1.000 kr.

Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til årsrapporten for 2023.

Generelt om indregning og måling

Aktiver indregnes i balancen, når det som følge af en tidligere begivenhed er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilfalde banken og aktivets værdi kan måles pålideligt.

Forpligtelser indregnes i balancen, når banken som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå banken, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt.

Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til dagsværdi. Dog måles materielle aktiver på tidspunktet for første indregning til kostpris. Måling efter første indregning sker som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor.

Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige risici og tab, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som beeller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen.

I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes, mens omkostninger indregnes med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Dog indregnes værdistigninger på domicilejendomme, der ikke modsvarer tidligere værdifald, direkte i totalindkomstopgørelsen.

Køb og salg af finansielle instrumenter indregnes på handelsdagen, og indregning ophører, når retten til at modtage/afgive

pengestrømme fra det finansielle aktiv eller passiv er udløbet, eller hvis det er overdraget, og banken i al væsentlighed har overført alle risici og afkast tilknyttet ejendomsretten. Grønlands-BANKEN anvender ikke reglen om omklassificering af visse finansielle aktiver fra dagsværdi til amortiseret kostpris.

Væsentlige regnskabsmæssige skøn, forudsætninger og usikkerheder

Årsregnskabet udarbejdes ud fra visse særlige forudsætninger, der medfører brug af regnskabsmæssige skøn. Disse skøn foretages af bankens ledelse i overensstemmelse med regnskabspraksis og på baggrund af historiske erfaringer, samt forudsætninger, som ledelsen anser som forsvarlige og realistiske.

Forudsætningerne kan være ufuldstændige, og uventede fremtidige begivenheder eller omstændigheder kan opstå, ligesom andre vil kunne komme frem til andre skøn. De områder, som indebærer en højere grad af vurderinger eller kompleksitet, eller områder, hvor antagelser og skøn er væsentlige for regnskabet er angivet nedenfor.

Ved udarbejdelse af årsregnskabet foretager ledelsen en række regnskabsmæssige vurderinger der danner grundlag for præsentation, indregning og måling af instituttets aktiver og forpligtelser. Årsregnskabet er aflagt efter et princip om going concern ud fra den nuværende gældende praksis og fortolkning af reglerne for danske pengeinstitutter. De væsentligste skøn, som ledelsen foretager i forbindelse med indregning og måling af disse aktiver og forpligtelser, og den væsentlige skønsmæssige usikkerhed forbundet med udarbejdelsen af årsrapporten for 2024, er:

• Nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier og kredittilsagn er foretaget i overensstemmelse med regnskabspraksis, og er baseret på en række forudsætninger. Såfremt disse forudsætninger ændres, kan regnskabsaflæggelsen blive påvirket, og påvirkningen kan være væsentlig.
• Noterede finansielle instrumenter, der kan være prissat på markeder med lav omsætning, hvorved der kan være en vis usikkerhed ved anvendelse af børskurserne ved måling af dagsværdi.
• Unoterede finansielle instrumenter, hvor der er væsentlige skøn forbundet med måling af dagsværdierne. Se note 13 og 29.
• For hensatte forpligtelser er der væsentlige skøn forbundet med fastlæggelse af fremtidig medarbejderomsætningshastighed, samt fastsættelse af renteforpligtelse på skattebegunstigede opsparingskonti.
• Måling af domicilejendommenes dagsværdi er ligeledes forbundet med væsentlige skøn og vurderinger, herunder forventninger til ejendommenes fremtidige afkast og de fastsatte afkastprocenter. Bankens væsentligste ejendom er domicilejendommen i Nuuk. En ændring i afkastprocent på eks. 0,5 % vil betyde en ændring i værdiansættelsen på kr. 9 mio. for denne ejendom. I forbindelse med værdiansættelsen af bankens domicilejendom i Nuuk er der anvendt forskellige kvadratmeterpriser i forhold til markedsleje og anvendelsesmuligheder.

Banken har i 2022, til understøttelse af vurderingen af værdiansættelsen, indhentet eksterne mæglervurderinger på et bredt udsnit af bankens ejendomme. I 2024 er indhentet vurdering af bankens domicilejendom i Nuuk.

Fastlæggelse af dagsværdi

Dagsværdien er det beløb, som et aktiv kan omsættes til, eller en forpligtelse indfries til, ved en handel under normale omstændigheder mellem kvalificerede, villige og indbyrdes uafhængige parter.

Dagsværdien af finansielle instrumenter, som der findes et aktivt marked for, fastsættes til lukkekurs på balancedagen eller, hvis en sådan ikke foreligger, en anden offentliggjort kurs, der må antages bedst at svare hertil.

For finansielle instrumenter, hvor der ikke findes et aktivt marked, fastlægges dagsværdien ved hjælp af almindeligt anerkendte værdiansættelsesteknikker, der baserer sig på observerbare aktuelle markedsdata.

Regnskabsmæssig sikring

Banken anvender de særlige regler om regnskabsmæssig sikring for at undgå den inkonsistens, der opstår ved, at visse finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser (de sikrede poster) måles til amortiseret kostpris, medens afledte finansielle derivater (sikringsinstrumenterne) måles til dagsværdi.

Når kriterierne for anvendelse af reglerne om regnskabsmæssig sikring er opfyldt, reguleres den regnskabsmæssige værdi af de sikrede aktiver og forpligtelser over resultatopgørelsen for

dagsværdiændringer vedrørende de sikrede risici (dagsværdisikring). I banken er sikringsforholdet etableret for fastforrentede udlån.

Afledte finansielle instrumenter

Afledte finansielle instrumenter måles til dagsværdi, der som udgangspunkt er baseret på noterede markedspriser. I det omfang, der er tale om ikke noterede instrumenter, opgøres dagsværdien efter almindelige anerkendte principper. Afledte finansielle instrumenter indregnes under andre aktiver, henholdsvis andre passiver.

Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af dagsværdien af et indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse, indregnes i resultatopgørelsen sammen med ændringer i værdien af det sikrede aktiv eller den sikrede forpligtelse. Øvrige ændringer indregnes i resultatopgørelsen som finansielle poster.

Omregning af fremmed valuta

Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs. Tilgodehavender, gældsforpligtelser og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens lukkekurs for valutaen. Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, henholdsvis balancedagens kurs, indregnes i resultatopgørelsen som kursreguleringer.

Modregning

Banken modregner tilgodehavender og forpligtelser, når banken har en juridisk ret til at modregne de indregnede beløb og samtidig har til hensigt at nettomodregne eller realisere aktivet og indfri forpligtelsen samtidig.

Aftale med Erhvervsministeriet i Danmark

GrønlandsBANKEN har indgået en aftale med Erhvervsministeriet i Danmark om bidrag til understøttelse af den finansielle stabilitet i Grønland. Bidraget er opdelt i et direkte henførbart kompensationsbidrag for bankens NEP-udstedelsesomkostninger samt et grundbeløb.

Der er modtaget kompensation for bankens NEPudstedelsesomkostninger for den del af bankens udstedelser der overstiger det aftalte gennemsnitsniveau, som et mindre pengeinstitut i Foreningen af Lokale Pengeinstitutter vil være omfattet af.

Kompensationen præsenteres som en modregning i tilskudsberettigede renteposter henholdsvis negative renteindtægter og renteudgifter.

Modtaget grundbeløb er ikke direkte henførbart til én omkostning og indregnes derfor under andre driftsindtægter. Kompensationen indregnes i resultatopgørelsen i den periode, den vedrører.

Banken har ingen uopfyldte forpligtelser på balancetidspunktet eller andre eventualposter, som er tilknyttet den offentlige kompensation.

Resultatopgørelsen Renter, gebyrer og provisioner

Renteindtægter og renteudgifter indregnes i resultatopgørelsen i den periode de vedrører. Provisioner og gebyrer, der er en integreret del af den effektive rente af et udlån, indregnes som en del af amortiseret kostpris og dermed som en integreret del af det finansielle instrument (udlån) under renteindtægter.

Provisioner og gebyrer, der er led i en løbende ydelse, periodiseres over løbetiden. Øvrige gebyrer indregnes i resultatopgørelsen på transaktionsdagen.

Renter på udlån, der klassificeres som stadie 3, beregnes på baggrund af nettobeløbet efter nedskrivninger. På øvrige udlån beregnes renten baseret på det kontraktmæssigt udestående beløb. Dette indebærer, at renteindtægter fra udlån, som enten er helt eller delvist nedskrevne, føres under posten " Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v." hvad angår renterne af den nedskrevne del af udlånene.

Udbytte af aktier

Udbytte af aktier indregnes i resultatopgørelsen, når banken har ret til at modtage udbytter. Det vil normalt være, når udbyttet er vedtaget på selskabets generalforsamling.

Kursreguleringer

Kursreguleringer omfatter realiserede og urealiserede kursreguleringer af aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi. I kursreguleringen indgår også valutakursreguleringer samt effekten af værdireguleringer af regnskabsmæssig sikring.

Udgifter til personale og administration

Udgifter til personale omfatter løn og gager samt sociale omkostninger, pensioner, personaleboliger m.v. til bankens personale. Omkostninger til ydelser og goder til ansatte, herunder jubilæumsgratialer indregnes i takt med de ansattes præstation af de arbejdsydelser, der giver ret til de pågældende ydelser og goder. Omkostninger til incitamentsprogrammer indregnes i resultatopgørelsen i det regnskabsår omkostningen kan henføres til.

Administrationsudgifter omfatter IT-udgifter, marketing, forsikring mv.

Pensionsordninger

Banken har indgået en ydelsesbaseret fratrædelses-/pensionsordning for bankens direktør.

Banken har desuden indgået bidragsbaserede pensionsordninger med alle medarbejdere. I de bidragsbaserede ordninger indbetales faste bidrag til et uafhængigt pensionsinstitut eller til bankens eget pensionsprodukt "Qimatut". Bankens eget pensionsprodukt forvaltes ikke af banken selv, men af medarbejderen selv eller i puljeordninger forvaltet af et uafhængigt investeringsselskab.

Andre driftsindtægter og driftsudgifter

Andre driftsindtægter indeholder indtægter af sekundær karakter i forhold til bankens aktiviteter, herunder eksterne lejeindtægter, fortjeneste og tab ved salg af bankens ejendomme.

Andre driftsudgifter indeholder udgifter af sekundær karakter i forhold til bankens aktiviteter, herunder drift og vedligehold af bankens domicilejendomme samt bidrag til sektorløsninger.

Skat

Årets skat, der består af årets aktuelle skat og ændring af udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, som kan henføres til årets resultat, og i anden totalindkomst eller direkte på egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer henholdsvis i anden totalindkomst og direkte på egenkapitalen.

Aktuelle skatteforpligtelser indregnes i balancen opgjort som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er der i Grønland fradragsret for udbytte.

Udskudt skat indregnes af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssige værdier og skattemæssige værdier af aktiver og forpligtelser.

Balancen

Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker

Omfatter kassebeholdning og anfordringstilgodehavender i centralbanker og måles ved første indregning til dagsværdi og måles efterfølgende til amortiseret kostpris.

Tilgodehavender hos og gæld til kreditinstitutter og centralbanker

Omfatter tilgodehavender hos kreditinstitutter samt tidsindskud i centralbanker. Gæld til kreditinstitutter og centralbanker omfatter gæld til andre kreditinstitutter og centralbanker. Tilgodehavender måles til dagsværdi. Gæld måles til amortiseret kostpris.

Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris

Finansielle instrumenter, som efter første indregning indregnes løbende måles til amortiseret kostpris, skal dog ved første indregning måles til dagsværdi med tillæg af de transaktionsomkostninger, som er direkte forbundet med erhvervelsen eller udstedelsen af det finansielle instrument, og fradrag for de modtagne gebyrer og provisioner, der indgår som en integreret del af den effektive rente.

Udlån måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi med fradrag af stiftelsesgebyrer mv. og nedskrivninger til imødegåelse af indtrådte, men endnu ikke realiserede tab.

Der henvises i øvrigt til beskrivelserne i note 2.

Obligationer til dagsværdi

Obligationer, der handles på aktive markeder, måles til dagsværdi. Dagsværdien opgøres efter lukkekursen for det pågældende marked på balancedagen. Udtrukne obligationer måles til nutidsværdien.

Hvis markedet for en eller flere obligationer er illikvidt, eller hvis der ikke findes en offentlig anerkendt pris, fastsætter banken dagsværdien ved brug af anerkendte værdiansættelsesteknikker. Disse teknikker omfatter anvendelse af tilsvarende nylige transaktioner mellem uafhængige parter, og analyser af tilbagediskonterede pengestrømme samt andre modeller baseret på observerbare markedsdata.

Aktier mv.

Aktier måles til dagsværdi. Dagsværdien for aktier der handles på aktive markeder opgøres efter lukkekursen på balancedagen.

Dagsværdien for unoterede og illikvide aktier tager udgangspunkt i tilgængelige oplysninger om handler og lignende, eller alternativt kapitalværdiberegninger. Illikvide og unoterede kapitalandele, hvor det ikke vurderes muligt at opgøre en pålidelig dagsværdi, måles til kostpris.

Aktiver og indlån i puljeordninger

Samtlige puljeaktiver og -indlån indregnes til dagsværdi i separate balanceposter. Puljeordninger forvaltes af ekstern samarbejdspartner. Bankens eget afkast af puljeaktiviteter føres under posten gebyrer og provisionsindtægter.

Domicilejendomme

Alle bankens ejendomme er defineret som domicilejendomme, herunder personaleboliger. Personaleboliger vurderes at være nødvendige for at sikre rekruttering af medarbejdere.

Ejendommene måles efter første indregning til omvurderet værdi. Første indregning sker til kostpris. Omvurderingen foretages så hyppigt, at der ikke forekommer væsentlige forskelle til dagsværdien.

Hvert andet år (senest 2024) indhentes en uafhængig vurdering af markedsværdien på bankens domicilejendom i Nuuk. Hvert tredje år (senest 2022) indhentes en uafhængig vurdering af markedsværdien på en større del af bankens personaleboliger. Øvrige domicilejendommes dagsværdi revurderes årligt på baggrund af beregnede kapitalværdier for de forventede fremtidige pengestrømme.

Stigninger i domicilejendommes omvurderede værdi indregnes i opskrivningshenlæggelser under egenkapitalen. Fald i værdien indregnes i resultatopgørelsen, med mindre der er tale om tilbageførsler af tidligere års opskrivninger.

Der foretages lineær afskrivning over 25 år på bankbygninger og over 50 år på personaleboliger.

På domicilejendommen samt nyere bankbygninger og personaleboliger afskrives ned til en scrapværdi.

Øvrige materielle aktiver

Maskiner og inventar måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Afskrivning foretages lineært over aktivernes forventede levetid, dog maksimalt fem år.

Andre aktiver

Andre aktiver omfatter øvrige aktiver, der ikke hører til under andre aktivposter. Posten omfatter bankens kapitalindskud i BEC, positiv markedsværdi af afledte finansielle instrumenter og indtægter, som først forfalder til betaling efter regnskabsårets afslutning, herunder tilgodehavende renter. Bortset fra afledte finansielle instrumenter, der har en positiv værdi på balancedagen og som måles til dagsværdi, måles regnskabsposten ved første indregning til kostpris og efterfølgende til amortiseret kostpris.

Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris.

Indlån og anden gæld

Finansielle instrumenter, som efter første indregning indregnes løbende måles til amortiseret kostpris, skal dog ved første indregning måles til dagsværdi med tillæg af de transaktionsomkostninger, som er direkte forbundet med erhvervelse eller udstedelsen af det finansielle instrument, og fradrag for de modtagne gebyrer og provisioner, der indgår som en integreret del af den effektive rente.

Indlån og anden gæld omfatter indlån med modparter, der ikke er kreditinstitutter eller centralbanker. Indlån og anden gæld måles ved første indregning til dagsværdi, og efterfølgende til amortiseret kostpris.

Udstedte obligationer til amortiseret kostpris

Udstedte obligationer måles til amortiseret kostpris.

Andre passiver

Andre passiver omfatter øvrige passiver, der ikke hører til under andre passivposter. Posten omfatter negativ markedsværdi af afledte finansielle instrumenter og udgifter, som først forfalder til betaling efter regnskabsårets afslutning, herunder skyldige renter. Bortset fra afledte finansielle instrumenter, der har en negativ værdi på balancedagen og som måles til dagsværdi, måles regnskabsposten ved første indregning til kostpris og efterfølgende til amortiseret kostpris.

Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter indregnet under passiver omfatter indtægter, der er modtaget før balancetidspunktet, men som vedrører en senere regnskabsperiode, herunder forud modtagne renter og provision. Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris.

Efterstillede kapitalindskud

Efterstillede kapitalindskud måles til amortiseret kostpris.

Hensatte forpligtelser

Forpligtelser og garantier, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling, indregnes som hensatte forpligtelser, når det er sandsynligt, at forpligtelsen vil medføre et træk på bankens økonomiske ressourcer, og forpligtelsen kan måles pålideligt. Forpligtelsen opgøres til nutidsværdien af de omkostninger, som er nødvendige for at indfri forpligtelsen. Der foretages diskontering af forpligtelser vedrørende personale, der forfalder mere end 36 måneder efter den periode, hvor de er optjent.

Eventualforpligtelser

Posten omfatter afgivne garantier og indeståelser, uigenkaldelige tilsagn om at yde kredit og lignende forpligtelser, der ikke indregnes i balancen. Garantier måles til pålydende værdi med fradrag af hensættelser til tab. Hensættelser til tab indregnes under "Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender mv." i resultatopgørelsen samt under "Hensættelser til tab på garantier" i balancen.

Udbytte

Udbytte indregnes som en gældsforpligtelse på tidspunktet for vedtagelse på generalforsamlingen. Det foreslåede udbytte for regnskabsåret vises som en særskilt post i tilknytning til egenkapitalen.

Pengestrømsopgørelsen

Pengestrømsopgørelsen præsenteres efter den indirekte metode og viser pengestrømme vedrørende drift, investeringer og finansiering samt bankens likvider ved årets begyndelse og slutning.

Pengestrømme vedrørende driftsaktiviteter opgøres som driftsresultatet reguleret for ikke-kontante driftsposter, ændring i driftskapital samt betalt selskabsskat. Pengestrømme vedrørende investeringsaktiviteter omfatter betalinger i forbindelse med køb og salg af virksomheder, aktiviteter samt køb, udvikling, forbedring og salg mv. af immaterielle og materielle anlægsaktiver. Pengestrømme vedrørende finansieringsaktiviteter omfatter ændringer i størrelse eller sammensætning af selskabets aktiekapital, efterstillede kapitalindskud og omkostninger forbundet hermed, køb af egne aktier samt betaling af udbytte.

Likvider omfatter kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker og tilgodehavender hos kreditinstitutter med oprindelig løbetid op til 3 måneder samt ubelånte værdipapirer som kan omsættes øjeblikkeligt til likvide beholdninger.

Hoved- og nøgletal

Hoved- og nøgletal er opstillet i overensstemmelse med Finanstilsynets definitioner og vejledninger.

2. Finansielle risici og politikker og mål for styringen af finansielle risici

Generelt

GrønlandsBANKEN skal jf. § 16 i bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter – m.fl. udpege en risikoansvarlig, der skal være ansvarlig for risikostyringen i GrønlandsBANKEN.

Risikostyringsfunktionen er forankret i Direktionen. På baggrund af bankens udvikling er der i 2023 ansat en risikodirektør, som på sigt forventes at blive udpeget som risikoansvarlig.

GrønlandsBANKEN er eksponeret over for forskellige typer af risici. Formålet med bankens politikker for risikostyring er at minimere de tab, der kan opstå som følge af bl.a. uforudsigelig udvikling på de finansielle markeder. Banken arbejder med en afbalanceret risikoprofil, både kreditmæssigt og på de finansielle markeder. Banken anvender alene afledte finansielle instrumenter (derivater) til at afdække risici på kundeforretninger, eller til reduktion af bankens renterisiko.

GrønlandsBANKEN udvikler løbende sine værktøjer til identifikation og styring af de risici, som til dagligt påvirker banken. Bestyrelsen fastlægger de overordnede rammer og principper for risiko- og kapitalstyring, og modtager løbende rapportering om udvikling i risici og udnyttelse af de tildelte risikorammer. Den daglige styring af risici foretages af Kreditafdelingen, mens der foretages uafhængig kontrol heraf i Økonomiafdelingen.

Kreditrisici

De væsentligste risici i GrønlandsBANKEN vedrører kreditrisici. Bankens risikostyringspolitikker er derfor tilrettelagt med henblik på at sikre, at transaktioner med kunder og kreditinstitutter

til stadighed ligger inden for de af bestyrelsen vedtagne rammer og forventede sikkerhed. Der er endvidere vedtaget politikker, der begrænser eksponeringen i forhold til ethvert kreditinstitut, som banken har forretninger med.

Kreditgivning

Bankens bestyrelse har fastlagt rammer for at sikre, at bankens udlånsvirksomhed sker til kunder, der via soliditet, indtjening og likviditet er i stand til at overholde forpligtelserne overfor banken. Kreditkvaliteten tilstræbes holdt på et højt niveau for at sikre et stabilt grundlag for den fremtidige udvikling og det tilstræbes, at der er et afbalanceret forhold mellem påtagne risici og det af banken opnåede afkast.

Kreditgivning bygger på forsvarlig risikotagning og risikospredning, hvor risikovilligheden er afstemt med låntagers forhold.

Blandt andet gælder:

• at der som hovedregel alene ydes udlån mv. til kunder, med helkundeforhold i banken.
• at udlån mv. til erhvervskunder som hovedregel kun ydes til kunder med erhvervsaktivitet i Grønland.

1.000 kr.	2024	2023
Maksimal krediteksponering
Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker	2.080.989	1.552.747
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker	155.989	120.150
Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris	5.030.995	4.812.975
Obligationer til dagsværdi	1.498.540	1.303.120
Aktier mv.	150.963	135.614
Andre aktiver, herunder afledte finansielle instrumenter	104.342	93.202
Ikke balanceførte poster:
Garantier	1.422.643	1.774.426
Utrukne faciliteter	1.743.587	1.983.304
Eksponeringsspecifikation
Udlån jf. note 11	5.030.995	4.812.975
Garantier jf. note 24	1.422.643	1.774.426
Nedskrivninger og hensættelser garantier jf. note 11	223.936	205.599
Øvrige reguleringer	-21.087	-20.398
Bruttoeksponering	6.656.487	6.772.602

• at udlån mv. til privatkunder som hovedregel kun ydes til kunder med bopæl i Grønland eller til kunder, der tidligere har haft bopæl i Grønland.
• at udlån mv. til såvel privatkunder, som erhvervskunder alene sker til kunder med tilfredsstillende bonitet. Kreditgivning til kunder med OIK eller væsentlige svaghedstegn, vil kun ske undtagelsesvist. GrønlandsBANKEN er dog bevidst om sin størrelse i og betydning for lokalområdet og medvirker i mindre omfang til nyetablering af mindre erhvervsvirksomheder med en noget højere risikoprofil, samt støtter op om nuværende kunder, hvor det vurderes, at de økonomiske vanskeligheder er af midlertidig karakter.
• en række finansieringer, herunder finansiering af udenlandske aktiviteter, projektfinansiering og finansiering af investeringsprodukter sker med skærpet overvågning og kan alene bevilges af bankens direktør eller vicedirektør.

Risikospredning

GrønlandsBANKEN ønsker at sprede sin kreditrisiko mellem udlån til private og udlån til erhverv. Eksponering til erhverv må således maksimalt udgøre 60 % af de samlede eksponeringer.

Samtidig ønskes en risikospredning til erhverv ved fornuftig spredning på brancher. Der ønskes således ikke udlån til enkelte brancher på mere end 15 %, dog undtaget "Fast ejendom" og "gennemførelse af byggeprojekter", hvor eksponeringen samlet må udgøre op til 25 %.

Standardvilkår

Erhvervskunder: Typisk kan eksponeringen opsiges uden varsel fra bankens side. Der stilles normalt krav om, at kunden løbende afleverer økonomiske oplysninger til banken.

Privatkunder: Typisk er der et opsigelsesvarsel fra bankens side på to måneder. Der stilles normalt krav om økonomiske oplysninger ved ny udlån samt ændringer.

Figur 1 Udlån og garantidebitorer fordelt på sektorer

Den geografiske spredning af bankens udlån og garantier er fordelt på de fem kommunale hovedbyer (primær), mindre byer (sekundær), bygder og småbyer (tertiær) og udland (øvrige) jf. figur 3. Iflg. bankens forretningsmodel er udlån og garantier udenfor Grønland maksimeret til 10 % af de samlede udlån og garantier.

Figur 2 Udlån og garantidebitorer fordelt på brancher under erhverv

Figur 3 Geografisk spredning af udlån og garantier

Bevillingsprocedurer

Kreditter, lån og garantier bevilges på forskellige niveauer i banken afhængig af eksponeringernes størrelse, risiko og type. Ved finansiering til en række særskilte aktiviteter og bevilling til kunder, hvorpå der er foretaget værdiregulering er bevillingsproceduren skærpet og bevillinger – uanset størrelse kan alene ske i bankens centrale kreditafdeling og i nogle tilfælde alene foretages af bankens direktør eller vicedirektør. Større eksponeringer bevilges af bankens bestyrelse.

Overvågning

Styring og overvågning af kreditgivning og overholdelse af bankens kreditpolitik sker centralt i bankens kreditafdeling.

Overholdelse af bankens kreditpolitik sker ved gennemgang af de bevillinger, der sker på kreditafdelings-niveau og derover, samt ved stikprøvekontroller i de enkelte afdelinger.

Sikkerheder

GrønlandsBANKEN ønsker ved kreditgivning en passende sikkerhedsmæssig afdækning.

Ved finansiering består sikkerhederne primært af

• pant i private beboelsesejendomme, primært i Grønland
• pant i erhvervsejendomme til eget brug
• pant i udlejningsejendomme (beboelse og erhverv)
• pant i løsøre, biler, både, snescootere, driftsmateriel mv.
• pant i fiskefartøjer
• pant i fiskerettigheder
• pant i let realisable værdipapirer
• kautioner
• transporter
• pant i anparter/aktier i de selskaber, hvortil der er ydet kredit

Værdiansættelsen af sikkerhederne sker som udgangspunkt ud fra dagsværdi opgjort med en sikkerhedsmargin på 10 - 50 %.

De foretagne "haircut" på de enkelte sikkerheder vurderes at kunne dække omkostninger ved overtagelse og realisation af de enkelte sikkerheder.

Der foretages ikke offentlig ejendomsvurdering i Grønland og de vurderede værdiansættelser sker derfor ud fra bankens løbende erfaringer med handelsværdier ved gennemførte handler.

GrønlandsBANKEN deltager ved 70 - 80 % af alle ejendomshandler i Grønland og har derfor et stort erfaringsgrundlag for denne vurdering.

Banken vurderer løbende, om der har været ændringer i kvaliteten af sikkerheder og andre forhold, som et resultat af forringelse eller ændringer i praksis vedrørende sikkerhedsstillelser. Der har for året ikke været ændringer i forhold til praksis for værdiansættelse af sikkerhed eller praksis for håndtering af sikkerheder.

Nedskrivninger på udlån og andre tilgodehavender og hensættelser på garantier og lånetilsagn.

Opgørelsen af det forventede kredittab afhænger af, om der er indtruffet en væsentlig stigning i kreditrisikoen siden første indregning. Opgørelsen af nedskrivninger følger en model med tre stadier:

• Stadie 1 omfatter aktiver, hvor der ikke er sket en betydelig stigning i kreditrisiko. I dette stadie beregnes nedskrivningerne svarende til det forventede kredittab i 12 måneder.
• Stadie 2 omfatter aktiver, hvor der er sket en betydelig stigning i kreditrisikoen. I dette stadie beregnes nedskrivningerne svarende til det forventede kredittab i aktivets levetid.
• Stadie 3 omfatter kreditforringede aktiver. I dette stadie beregnes nedskrivningerne baseret på en individuel vurdering af kredittabet i aktivets levetid.

Der har i regnskabsperioden ikke været ændringer i væsentlige antagelser og vurderingsmetoder.

Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender føres på en korrektivkonto, som modregnes under udlån, og hensættelser på garantier og uudnyttede kredittilsagn indregnes som en forpligtelse. I resultatopgørelsen indregnes nedskrivninger og

hensættelser på garantier og kredittilsagn under fællesbetegnelsen, nedskrivninger på udlån.

Stadieinddeling

Stadieinddelingen er baseret på GrønlandsBANKENs rating-modeller i form af PD-modeller udviklet af BEC og den interne kreditstyring. Følgende principper ligger til grund for inddelingen i stadie 2 og 3.

Betydelig stigning i kreditrisiko (Stadie 2)

Udlån og andre tilgodehavender er inddelt efter om sandsynlighed for misligholdelse (PD), inden for 12 måneder ved første indregning er enten under 1,0 pct. eller 1,0 pct. og derover.

Ved vurderingen af udviklingen i kreditrisiko antages det, at der er indtruffet en betydelig stigning i kreditrisikoen i forhold til tidspunktet for førstegangsindregning når:

Under 1 pct.

Sandsynligheden for misligholdelse (PD) i restløbetiden stiger med 100%, og 12-måneders PD stiger med 0,5 procentpoint når PD ved første indregning var under 1%.

1 pct. og derover

Sandsynligheden for misligholdelse (PD) i restløbetiden stiger med 100%, eller 12-måneders PD stiger med 2,0 når PD ved første indregning var større end 1%. Herudover vurderes kreditrisikoen at være steget betydeligt, hvis låntager har været i restance i mere end 30 dage, uden at særlige forhold gør, at man kan se bort herfra.

Overstiger den aktuelle 12 måneders PD 5% flytter eksponeringen til stadie 2.

Finansielle aktiver, hvor der er indtruffet en betydelig stigning i kreditrisikoen, placeres dog i den svage del af stadie 2 i følgende situationer:

En stigning i PD for den forventede restløbetid på 100 % eller en stigning i 12 måneders PD på 0,5 procentpoint, når 12 måneders PD ved første indregning var under 1 %, og den aktuelle 12 måneders PD er 5 % eller derover. En stigning i PD for den forventede restløbetid på 100 % eller en stigning i 12 måneders PD på 2,0 procentpoint, når 12 måneders PD ved første indregning var større end 1 % og den aktuelle 12 måneders PD er 5 % eller derover.

Det finansielle aktiv har været i overtræk i mere end 30 dage, og den aktuelle 12 måneders PD er 5 % eller derover.

Kreditforringede aktiver (Stadie 3)

Udlån og andre tilgodehavender, der måles til amortiseret kostpris, samt garantier og kredittilsagn kan være kreditforringet, hvis en eller flere af følgende begivenheder er indtruffet:

• Låntager er i betydelige økonomiske vanskeligheder.
• Låntagers kontraktbrud, eksempelvis i form af manglende overholdelse af betalingspligt for afdrag og renter.
• Når Banken eller andre långivere yder låntager lempelser i vilkår, som ikke ville være overvejet, hvis ikke låntager var i økonomiske vanskeligheder.
• Det er sandsynligt, at låntager vil gå konkurs eller blive omfattet af anden økonomisk rekonstruktion.
• Bortfald af et aktiv.

Herudover vurderes udlånet senest at være kreditforringet, hvis låntager har været i restance i mere end 90 dage.

Signifikante udlån vurderes individuelt for indikation på kreditforringelse ved hver regnskabsafslutning. Banken foretager individuel tabsrisikoopgørelse på eksponeringer i stadie 3, hvor risikomitigerende sikkerhedsværdi udgør mere end kr. 100.000, mens øvrige eksponeringer bliver modelberegnet. I opgørelse af stadie 3 nedskrivninger anvender banken ikke betalingsrækker, hvorfor nedskrivninger vurderes forsigtigt opgjort.

Definitionen af misligholdelse

Fastlæggelsen af, hvornår en låntager har misligholdt sine forpligtelser er afgørende for opgørelsen af det forventede kredittab. Banken anser en låntager for at have misligholdt sine forpligtelser såfremt

• Låntager er mere end 90 dage i restance på væsentlige dele af deres forpligtelser
• Det er usandsynligt, at låntager kan tilbagebetale sine forpligtelser fuldt.

Vurderingen af, om en låntager er i restance, gælder både overtræk over de fastsatte rammer og manglende betaling af enten afdrag eller renter. Vurderingen af, hvorvidt det er usandsynligt, at en låntager kan tilbagebetale sine forpligtelser, tager udgangspunkt i både kvalitative og kvantitative indikatorer. En kvalitativ indikator for erhvervsudlån kan for eksempel være, om der er brud på covenants. Kvantitative indikatorer kunne for eksempel være en vurdering af, hvorvidt en låntager kan opfylde sine forpligtelser på andre lån eller er i restance på andre lån.

Af- og nedskrivninger

Nedskrivninger i stadie 1 og 2:

Opgørelsen af det forventede kredittab i stadie 1 og 2 foretages baseret på en nedskrivningsmodel. Nedskrivningsmodellen tager udgangspunkt i sandsynligheden for misligholdelse (PD), forventet krediteksponering ved misligholdelsen (EAD) og forventet tabsandel ved misligholdelse (LGD). Modellen inkorporerer historiske observationer for de enkelt inputs og ligeledes fremadskuende information, herunder makroøkonomiske forhold.

Fastlæggelse af input til nedskrivningsmodellen

Input til nedskrivningsmodellen er baseret på historiske informationer, som er udviklet af Bankens datacentral ved brug af statistiske modeller.

Fastlæggelsen af sandsynligheden for misligholdelse (PD) tager udgangspunkt i observerede misligholdelser igennem en periode, som dækker over en økonomisk cyklus, og herefter konverteres de observerede misligholdelser til en estimeret sandsynlighed, der gælder for et bestemt tidspunkt (12 måneders PD). Livstids PD opgøres med udgangspunkt i 12 måneders PD på baggrund af matematiske modeller og fremskrivninger af 12 måneders PD. Dette er baseret på forventninger til fremtiden og lånenes udvikling.

Fastlæggelsen af krediteksponering ved misligholdelse (EAD) tager udgangspunkt i den forventede ændring til eksponeringen efter balancedagen, inklusive tilbagebetaling af renter og afdrag, samt yderligere træk på kredittilsagn. Bankens EDB Centrals fastlæggelse af EAD tager udgangspunkt i historisk information om forventede ændringer i eksponeringer over lånenes levetid inden for det enkelte låns rammer. Der tages derved højde for afdragsprofil, førtidsindfrielser og ændringer i brugen af kreditter.

Forventet tabsandel ved misligholdelse (LGD) er estimeret på baggrund af forskellen mellem de kontraktuelle pengestrømme og de pengestrømme, som Banken forventer at modtage efter misligholdelse inklusive pengestrømme ved realisering af sikkerheder. Fastlæggelsen af LGD tager udgangspunkt i de forventede sikkerhedsværdier fratrukket omkostninger ved salg samt pengestrømme, som en låntager kan betale i øvrigt ud over sikkerheder. Der tages ligeledes højde for eventuel reduktion i pris, såfremt sikkerheden skal realiseres inden for en kortere periode. De forventede pengestrømme tilbagediskonteres til nutidsværdi. Nutidsværdien beregnes for fastforrentede udlån og tilgodehavender baseret på den oprindeligt fastsatte effektive rentesats. For variabelt forrentede udlån og tilgodehavender

anvendes den aktuelle effektive rentesats på udlånet eller tilgodehavendet.

Fremadskuende makroøkonomiske scenarier

Fremadskuende information indgår i beregningen af forventet tab i form af makroøkonomiske prognoser og fremskrivninger. Banken bruger en model, der udvikles og vedligeholdes af LOPI – Foreningen af Lokale Pengeinstitutter.

Modellen er opbygget omkring fastlæggelsen af historiske sammenhænge mellem nedskrivninger inden for en række sektorer og brancher og en række forklarende makroøkonomiske variable. Disse sammenhænge tilføres herefter estimater for de makroøkonomiske variabler, baseret på prognoser fra konsistente kilder som Det økonomiske Råd, Nationalbanken m.fl. hvor prognoserne i almindelighed rækker to år frem i tid og omfatter variabler som stigning i offentligt forbrug, stigning i BNP, rente etc. Prognoserne bygger på danske tal. Indtil videre opfattes de danske prognoser, at kunne anvendes på grønlandske forhold, hvilket dog er forbundet med en vis usikkerhed – se også punktet ledelsesmæssige tillæg.

Derved beregnes de forventede nedskrivninger i op til to år frem i tid inden for de enkelte sektorer og brancher, mens der for løbetider udover 2 år foretages en lineær interpolation mellem nedskrivningsprocenten for år 2 og nedskrivningsprocenten i år 10., hvor der i modelmæssig henseende antages at indtræffe en "langtidsligevægt" opgjort som et strukturelt niveau fra prognoserne. Løbetider udover 10 år tildeles i modelmæssig henseende samme nedskrivningsprocent som langtidsligevægten i år 10. Endelig transformeres de beregnede nedskrivningsprocenter til justeringsfaktorer, der korrigerer datacentralens estimater i de enkelte sektorer og brancher. Instituttet foretager tilpasninger til disse, baseret på egne forventninger til fremtiden, og med udgangspunkt i lånesammensætningen.

Ledelsesmæssige tillæg

Det fremgår både af IFRS 9 og regnskabsbekendtgørelsen, at forventninger til fremtiden skal inkluderes i beregningen af de samlede nedskrivninger. Banken foretager i forlængelse heraf på hver balancedag en vurdering af, om der er behov for korrektioner til de forventede kredittab, som er beregnet på basis af de anvendte modeller i stadie 1 og 2. Dette foretages på baggrund af de beregnede nedskrivninger, og er et udtryk for ledelsens vurdering af en potentiel større risiko på bankens engagementer end de historiske nedskrivninger giver belæg for.

I både 2023 og 2024 baserer det ledelsesmæssige tillæg sig primært på usikkerheder om modelberegninger, risikovurdering på brancheniveau og makroøkonomiske påvirkninger.

Som følge af inflation og konjunkturusikkerhed har Grønlands-BANKEN foretaget risikovurdering på brancheniveau, hvor der estimeres generel ændring i bonitet på porteføljeniveau og deraf afledte øgede nedskrivninger. Banken har på den baggrund afsat et ledelsesmæssigt tillæg på kr. 42,3 mio. mod et tillæg på kr. 45,6 mio. i 2023. Heri indgår tillige et metoderisikotillæg.

Ledelsesmæssige tillæg fordelt på stadier

	Stadie 1	2SVAG	Ledelsesmæssige
	t.kr.	t.kr.	tillæg i alt t.kr.
Erhverv	0	25.240	25.240
Private	0	17.022	17.022
I alt	0	42.262	42.262

Nedskrivninger i stadie 3:

Nedskrivning på kreditforringede udlån opgøres som det forventede tab på baggrund af en række mulige udfald for låntagers økonomiske situation og Bankens kredithåndtering. Det forventede tab beregnes ved at sammenveje det opgjorte tab forbundet med hvert scenarie baseret på sandsynligheden for, at scenariet indtræffer. For hvert scenarie opgøres nedskrivningen baseret på forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi før nedskrivningen og nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger på udlånet.

Til beregningen af nutidsværdien anvendes for fastforrentede udlån og tilgodehavender den oprindeligt fastsatte effektive rentesats. For variabelt forrentede udlån og tilgodehavender anvendes den aktuelle effektive rentesats på udlånet eller tilgodehavendet.

Hovedreglen er, at nedskrivningen udgøres af eksponeringen med fradrag af en beregnet sikkerhed.

Afskrivninger

Finansielle aktiver afskrives helt eller delvist, såfremt der ikke længere er en rimelig forventning om betaling af det udestående beløb. Ved afskrivning ophører aktivet med at være indregnet i balancen helt eller delvist.

Hvornår der ikke længere vurderes at være en rimelig forventning om indbetaling af udestående beløb, baserer sig på konkrete forhold hos den enkelte låntager. Dette kunne være manglende indtjening, egenkapital mv.

Inden der foretages afskrivning, har låntager været omfattet af en inddrivelsesproces, hvor der søges indgået frivillige betalingsordninger, realisering af aktiver mv.

Efter afskrivningen er sket, fortsætter gældsinddrivelsesprocessen. Ved selskaber typisk indtil låntager har afsluttet en konkursbehandling, akkordering el.lign. For privatpersoner søges fortsat indgået frivillige betalingsordninger og evt. retslig inkasso.

Eksponering og nedskrivninger fordelt på brancher

		Andel af
		samlede		Andel af
	Brutto	brutto	Samlede	samlede
	eksponering	eksponeringer	nedskrivninger	nedskrivninger
	1.000 kr.	%	1.000 kr.	%
2024
Offentlig	849.300	13	672	0
Erhverv:
Landbrug og fiskeri	159.723	2	6.272	3
Industri og råstofudvinding	73.127	1	2.099	1
Energiforsyning	20.528	0	61	0
Bygge- og anlægsvirksomhed	519.760	8	37.032	17
Handel	645.469	10	22.157	10
Transport, restauration og hotel	629.783	9	11.542	5
Information og kommunikation	2.458	0	32	0
Finansierings-og forsikringsvirksomhed	29.127	0	194	0
Fast ejendom	1.317.057	20	60.044	27
Øvrige erhverv	312.961	5	18.650	8
Erhverv i alt	3.709.993	56	158.083	71
Private	2.097.194	32	65.181	29
I alt	6.656.487	100	223.936	100

		Andel af
		samlede		Andel af
	Brutto	brutto	Samlede	samlede
	eksponering 1.000 kr.	eksponeringer %	nedskrivninger 1.000 kr.	nedskrivninger %
2023
Offentlig	689.217	10	695	0
Erhverv:
Landbrug og fiskeri	171.614	3	6.172	3
Industri og råstofudvinding	31.217	0	1.544	1
Energiforsyning	1.658	0	319	0
Bygge- og anlægsvirksomhed	579.503	9	34.693	17
Handel	635.101	9	17.376	8
Transport, restauration og hotel	633.847	9	14.975	7
Information og kommunikation	4.760	0	162	0
Finansierings-og forsikringsvirksomhed	37.447	1	668	0
Fast ejendom	1.470.912	22	40.979	20
Øvrige erhverv	278.304	4	19.183	9
Erhverv i alt	3.844.363	57	136.071	66
Private	2.239.021	33	71.541	34
I alt	6.772.601	100	208.307	100

Klassifikation	Klassifikation	Stadie 1	Stadie 2	Stadie 2SVAG	Stadie 3	I alt
GrønlandsBANKEN	Finanstilsynet	t.kr.	t.kr.	t.kr.	t.kr.	t.kr.
Rating 1 – 3	3/2A	3.561.013	77.627	0	40	3.638.680
Rating 4 – 8	2B	1.692.482	471.767	306.709	734	2.471.692
Rating 9 – 10	2C	0	0	261.803	3.840	265.643
Rating 11	1	0	1.072	7.403	271.997	280.472
I alt		5.253.495	550.466	575.915	276.611	6.656.487

Krediteksponeringer fordelt på klassifikation, bonitet og stadier

Klassifikation GrønlandsBANKEN

• Rating 1 3 svarer til Finanstilsynets bonitetsskala 3/2A Kunder med utvivlsom god bonitet og kunder med normal bonitet
• Rating 4 8 svarer til Finanstilsynets bonitetsskala 2B Kunder der ikke opfylder kriterierne i 1 3, men som på den anden side ikke har væsentlige svaghedstegn. Gældsserviceringsevnen er god, dog kan de finansielle nøgletal være svage.
• Rating 9 10 Kunder med væsentlige svaghedstegn, dog uden der er indtrådt OIK. Kundens gældserviceringsevne er mindre tilfredsstillende og kunden er økonomisk sårbar/har svage nøgletal.
• Rating 11 Kunder med OIK. Kunder med og uden tabsrisikoopgørelse (nedskrivning). Gældserviceringsevnen er ringe eller ikke til stede og der er forhøjet risiko for tab.

Krediteksponeringer på brancher fordelt på stadier

	Stadie 1 t.kr.	Stadie 2 t.kr.	Stadie 2SVAG t.kr.	Stadie 3 t.kr.	I alt t.kr.
Offentlig	849.261	39	0	0	849.300
Erhverv:
Landbrug og fiskeri	110.660	27.365	14.390	7.307	159.722
Industri og råstofudvinding	69.075	981	1.373	1.698	73.127
Energiforsyning	19.796	569	163	0	20.528
Bygge- og anlægsvirksomhed	390.754	44.704	54.840	29.462	519.760
Handel	548.579	31.582	59.770	5.539	645.470
Transport, restauration og hotel	545.429	44.210	33.205	6.940	629.784
Information og kommunikation	2.270	160	28	0	2.458
Finansierings- og forsikringsvirk
somhed	29.110	17	0	0	29.127
Fast ejendom	899.675	69.441	224.691	123.249	1.317.056
Øvrige erhverv	232.556	24.307	22.672	33.426	312.961
Erhverv i alt	2.847.904	243.336	411.132	207.621	3.709.993
Private	1.556.331	307.091	164.783	68.989	2.097.194
I alt	5.253.496	550.466	575.915	276.610	6.656.487

Årsag til værdiregulering på eksponeringer i stadie 3

	Kreditekspone ring før nedskriv	Nedskrivninger	Regnskabsmæssig		Maksimal kredit
	ninger	og hensættelser	værdi	Sikkerheder	risiko
2024
Konkurs	13.015	10.125	2.890	2.768	122
Inkasso	3.241	1.673	1.567	0	1.567
Økonomiske vanskeligheder	260.354	108.012	152.343	69.199	83.143
I alt	276.610	119.810	156.800	71.967	84.832
2023
Konkurs	8.316	6.817	1.499	1.499	0
Inkasso	14.721	11.309	3.412	3.412	0
Økonomiske vanskeligheder	182.253	78.378	103.875	65.812	38.064
I alt	205.290	96.504	108.786	70.723	38.064

Kreditkvalitet på eksponeringer generelt

Restance- eller overtræk > kr. 1.000

I 1.000 kr.	2024	2023
0 – 30 dage	1.018	1.433
31 – 60 dage	378	1.086
61 – 90 dage	107	511
> 90 dage	8.343	444
I alt	9.846	3.474

GrønlandsBANKEN anvender en rating model, der opdeler låntager i 11 kategorier. Inddelingen sker efter kriterier, som låntagers indtjening, formueforhold, kontoadfærd mv. De 11 kategorier henføres herefter til Finanstilsynets bonitetskarakterer.

Krediteksponeringer før nedskrivninger opdelt efter bonitet

Bonitet fordelt efter Finanstilsynets kategorier fra 3 til 1, hvor kategorien 3 er indeholdt i 2a. 1.000 kr.

GrønlandsBANKEN har ingen "ikke værdiforringede udlån eller garantier", hvor der er foretaget lempelser i lånevilkårene, som følge af at låntager er i økonomiske vanskeligheder.

Markedsrisiko

GrønlandsBANKENs markedsrisiko styres ved fastsatte limits for en lang række af risikomål. Overvågning af markedsrisiko og af overholdelse af de fastsatte rammer sker på daglig basis af bankens Markets afdeling. Direktionen modtager daglig rapportering, såfremt risici er tæt på limits. Bestyrelsen modtager rapportering om udvikling i markedsrisici på månedsbasis. Rapporteringen indeholder månedens ultimo værdi og udarbejdes af bankens Økonomiafdeling. Økonomiafdelingen udarbejder ligeledes en rapportering på en tilfældig dag i måneden, der rapporteres til direktion.

Renterisiko

I bestyrelsens retningslinjer til direktionen er der indbygget et maksimum for den renterisiko banken må påtage sig. Det er bankens målsætning at holde en renterisiko på under 3%. Renterisikoen beregnes i overensstemmelse med Finanstilsynets vejledning.

Banken har fastsat en mindre ramme på kr. 50 mio. til udækkede fast forrentede udlån. Herudover er alle bankens fastforrentede udlån afdækket.

GrønlandsBANKEN har outsourcet porteføljestyringen af bankens beholdning af obligationer til en ekstern forvalter. Forvalteren er underlagt ovenstående risikoramme og arbejder ud fra en varighed på 0,75 – 1,75 år. Der henvises til note 27 og 29.

Aktierisiko

I bestyrelsens retningslinjer til direktionen er der indbygget et maksimum på en aktiebeholdning (ekskl. sektoraktier) for den risiko banken må påtage sig. Banken har i øjeblikket ikke børsnoterede aktier. Der henvises til note 15.

Valutarisiko

GrønlandsBANKEN har vedtaget retningslinjer for, hvilke valutaer det er tilladt at have en eksponering i, samt den maksimale eksponering for hver enkelt valuta. Alle betydende valutaeksponeringer afdækkes. Banken har ingen betydende valutaeksponeringer ultimo 2024. Der henvises til note 26 for yderligere oplysninger om valutarisici.

Likviditetsrisiko

GrønlandsBANKENs likvide beredskab bliver styret ved at opretholde tilstrækkelige likvider, ultra likvide værdipapirer (level 1 og 2), samt evnen til at lukke markedspositioner. Det likvide beredskab fastlægges ud fra en målsætning om at sikre et stabilt likvidt beredskab. Banken tilstræber at have en konstant LCR-brøk i niveauet 175-225. LCR er for GrønlandsBANKEN beregnet til 266,2 % pr. ultimo 2024. Der henvises herudover til nøgletal for Liquidity Coverage Ratio samt nøgletal for udlån i forhold til indlån i note 32.

Operationel risiko

Banken har, med henblik på at mindske tab som følge af operationelle risici, udarbejdet politikker og skriftlige arbejdsgange. Det er bankens politik, at de operationelle risici til stadighed begrænses og nedenstående er eksempler herpå. Bankens forretningsgange bliver gennemgået og revurderet mindst en gang hvert andet år, med mindre der sker ændringer i en forretningsgang som følge af f.eks. lovændring, procedureændring, interne regler mv. Operationelle hændelser, der har eller kunne have resulteret i et tab af en vis størrelse, registreres og mindst én gang årligt modtager bestyrelsen en afrapportering om operationelle hændelser. Herudover afrapporteres om væsentlige enkelthændelser.

Ved at sikre en klar organisatorisk ansvarsfordeling med nødvendige og tilstrækkelige funktionsadskillelser, begrænses de operationelle risici.

Afhængigheden af nøglemedarbejdere betragtes af Grønlands-BANKEN som et fokusområde. Der er udarbejdet skriftlige arbejdsgange med henblik på at minimere afhængighed af enkeltpersoner. Der bliver løbende arbejdet på at mindske afhængigheden af enkeltpersoner på vigtige poster i banken, og banken vurderer løbende outsourcing af driftsområder, der ikke har betydning for bankens konkurrencekraft. Banken har tillige stor fokus på til stadighed at forbedre rekrutteringsgrundlaget internt og eksternt. GrønlandsBANKEN ønsker et stærkt kontrolmiljø og har derfor også udarbejdet en række standarder for, hvorledes kontrol skal foregå.

GrønlandsBANKEN har udarbejdet politik og beredskabsplan for fysiske katastrofer og IT-nedbrud. IT-nedbrud kan medføre et stop af driften. Hvis der er tale om et geografisk begrænset nedbrud i filialnettet, vil forretningen kunne drives videre af de øvrige filialer. Ved et nedbrud i hovedkontoret er der udarbejdet nødplaner og beredskab og midlertidig drift vil kunne etableres indenfor kort tid fra et backupcenter (Center II) der er etableret i eksterne lokaler. En kundevendt midlertidig drift kan etableres inden for en dag.

Bankens IT-drift sker på BEC Financial Technologies (BEC). Banken følger nøje de anvisninger og anbefalinger, der modtages herfra, ligesom banken ikke foretager selvstændig udvikling af ITsystemer.

GrønlandsBANKEN har indgået samarbejde om Intern revision med Arbejdernes Landsbank A/S og derudover har banken en juridisk medarbejder som compliance-ansvarlig. Dette skal medvirke til at sikre, at banken til enhver tid lever op til eksterne såvel som interne krav.

1.000 kr.		2024	2023
3.	Renteindtægter
	Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker	60.423	49.448
	Udlån og andre tilgodehavender	376.161	336.767
	Obligationer	39.359	29.770
	Valuta-, rente-, aktie-, råvare- og andre kontrakter samt afledte finansielle instrumenter	966	1.177
	I alt renteindtægter	476.909	417.162
4.	Renteudgifter
	Kreditinstitutter og centralbanker	106	151
	Indlån og anden gæld	115.112	87.256
	Udstedte obligationer	1.118	61
	Efterstillede kapitalindskud	620	0
	I alt renteudgifter	116.956	87.468
5.	Gebyrer og provisionsindtægter Værdipapirer og depoter	9.413	7.780
	Betalingsformidling	36.464	37.456
	Lånesagsgebyrer	3.752	4.968
	Garantiprovision	30.181	31.134
	Øvrige gebyrer og provisioner	22.319	22.594
	I alt gebyrer og provisionsindtægter	102.129	103.932
6.	Kursreguleringer
	Udlån til amortiseret kostpris med dagsværdisikring	1.090	1.982
	Obligationer	15.989	23.654
	Aktier	6.351	10.178
	Valuta	6.235	6.253
	Valuta-, rente-, aktie-, råvare- og andre kontrakter samt afledte finansielle instrumenter	-1.087	-2.009
	Aktiver tilknyttet puljeordninger	59.703	42.371
	Indlån i puljeordninger	-59.703	-42.371
	I alt kursreguleringer	28.578	40.058

Note 3-6

Banken har ikke fordelt nettorente- og gebyrindtægter og kursreguleringer på aktivitetsområder og geografiske markeder. Det vurderes, at der ikke er væsentlige afvigelser mellem bankens aktiviteter og geografiske områder og der afgives derfor ikke segmentoplysninger.

1.000 kr.		2024	2023
7.	Udgifter til personale og administration
	Personaleudgifter
	Lønninger	103.989	93.862
	Øvrige personaleudgifter	2.832	3.068
	Pensioner	12.826	11.613
	Udgifter til social sikring	277	569
	I alt	119.924	109.112
	Øvrige administrationsudgifter	106.438	102.054
	Det gns. antal beskæftigede i regnskabsåret omregnet til heltidsbeskæftigede	153,8	143,5
	Heraf lønninger og vederlag til bestyrelse og direktion i alt	6.444	6.345
	(1 medlem i direktionen og 9 medlemmer i bestyrelsen)
	5 øvrige ansatte (2023: 6 ansatte), hvis aktivitet har væsentlig indflydelse på bankens risikoprofil:
	Kontraktligt vederlag, inkl. fri bil og andre goder	6.332	6.571
	Pension	769	802
8.	Revisionshonorar
	Lovpligtig revision af årsregnskabet	1.033	990
	Andre erklæringer med sikkerhed	136	48
	Andre ydelser	155	382
	Samlet honorar til den generalforsamlingsvalgte revisionsvirksomhed, der udfø
	rer den lovpligtige revision	1.324	1.420
	Ikke-revisionsydelser er leveret af Deloitte, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab og består af honorar for afgivelse af erklæring vedrørende aftalte arbejdshandlinger samt generel rådgivning.
9.	Skat af årets resultat
	Skat af årets resultat fremkommer således:
	Aktuel skat	16.579	35.954
	Udskudt skat	20.110	16.225
	I alt	36.689	52.179
	Skat af årets resultat kan forklares således:
	Beregnet 25 % skat af resultatet før skat	61.425	61.144
	Andre reguleringer	14	35
	Skatteværdi af udbyttefradrag	-24.750	-9.000
	I alt	36.689	52.179
	Effektiv skatteprocent	14,9%	21,3%

Betalte selskabsskatter i 2024 udgør t.kr. 15.630

1.000 kr.				2024	2023
10.	Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker
	Anfordring			64.989	72.150
	Til og med 3 måneder			91.000	15.000
	Over 3 måneder og til og med 1 år			0	33.000
	I alt			155.989	120.150
	Tilgodehavender hos kreditinstitutter			155.989	120.150
	I alt			155.989	120.150
11.	Udlån
	Nedskrivninger på udlån, garantier og uudnyttede faciliteter
	Nye nedskrivninger vedr. nye faciliteter i året			12.926	16.292
	Tilbageførsel af nedskrivninger vedr. indfriede faciliteter			-21.195	-16.688
	Nedskrivninger netto i året som følge af ændringer i kreditrisikoen			27.237	14.998
	Tab uden forudgående nedskrivninger			249	158
	Indgået på tidligere afskrevne fordringer			-308	-600
	Indregnet i resultatopgørelsen			18.909	14.160
	Udlån til amortiseret kostpris			5.030.995	4.812.975
	Samlet udlån fordelt efter restløbetid:
	Anfordring			1.786.792	1.296.564
	Til og med 3 måneder			114.910	239.232
	Over 3 måneder og til og med 1 år			403.718	678.677
	Over 1 år og til og med 5 år			1.436.262	1.355.977
	Over 5 år			1.289.313	1.242.525
	I alt			5.030.995	4.812.975
1.000 kr.		Stadie 1	Stadie 2	Stadie 3	I alt
11	Udlån - fortsat
	Nedskrivninger på udlån
31.12.2024
	Primo perioden Nye nedskrivninger vedr. nye faciliteter i året	27.301 2.575	78.003 5.729	90.562 3.898	195.866 12.202
	Tilbageførte nedskrivninger vedr. indfriede faciliteter	-2.859	-7.903	-7.801	-18.563
	Ændringer af primonedskrivninger -
	overførsel til stadie 1	7.852	-5.596	-2.256	0
	Ændringer af primonedskrivninger -
	overførsel til stadie 2	-1.091	7.193	-6.102	0
	Ændringer af primonedskrivninger -
	overførsel til stadie 3	-11	-4.128	4.139	0
	Nedskrivninger netto i året som følge af ændringer i kreditrisikoen	-19.988	14.984	29.789	24.785
	Tidligere nedskrevet, nu endelig tabt			-6.449	-6.449
	Renter af nedskrevne faciliteter			4.854	4.854
	Nedskrivninger i alt	13.779	88.282	110.634	212.695

Nedskrivninger på garantier
31.12.2024
Primo perioden	1.096	2.695	5.942	9.733
Nye nedskrivninger vedr. nye faciliteter i året	183	234	79	496
Tilbageførte nedskrivninger vedr. indfriede faciliteter	-2	-3	-16	-21
Ændringer af primonedskrivninger -
overførsel til stadie 1	434	-249	-185	0
Ændringer af primonedskrivninger -
overførsel til stadie 2	-180	3.243	-3.063	0
Ændringer af primonedskrivninger -
overførsel til stadie 3	0	-193	193	0
Nedskrivninger netto i året som følge af ændringer i kreditrisikoen	-917	-4.276	6.226	1.033
Nedskrivninger i alt	614	1.451	9.176	11.241
Nedskrivninger på uudnyttede trækningsretter 31.12.2024
Primo perioden	345	517	1.847	2.709
Nye nedskrivninger vedr. nye faciliteter i året	139	89	0	228
Tilbageførte nedskrivninger vedr. indfriede faciliteter	-279	-488	-1.844	-2.611
Ændringer af primonedskrivninger -
overførsel til stadie 1	249	-122	-127	0
Ændringer af primonedskrivninger -
overførsel til stadie 2	-9	81	-72	0
Ændringer af primonedskrivninger -
overførsel til stadie 3	0	0	0	0
Nedskrivninger netto i året som følge af ændringer i kreditrisikoen	-40	725	734	1.419
Nedskrivninger i alt	405	802	538	1.745
Nedskrivninger på udlån
31.12.2023
Primo perioden	28.826	64.706	86.477	180.009
Nye nedskrivninger vedr. nye faciliteter i året	5.007	9.510	1.016	15.533
Tilbageførte nedskrivninger vedr. indfriede faciliteter	-3.019	-2.942	-7.625	-13.586
Ændringer af primonedskrivninger -
overførsel til stadie 1	6.524	-5.889	-635	0
Ændringer af primonedskrivninger -
overførsel til stadie 2	-1.354	7.445	-6.091	0
Ændringer af primonedskrivninger -
overførsel til stadie 3	-136	-1.229	1.365	0
Nedskrivninger netto i året som følge af ændringer i kreditrisikoen	-8.547	6.402	15.215	13.070
Tidligere nedskrevet, nu endelig tabt			-3.593	-3.593
Renter af nedskrevne faciliteter			4.433	4.433
Nedskrivninger i alt	27.301	78.003	90.562	195.866

1.000 kr.		Stadie 1	Stadie 2	Stadie 3	I alt
	Nedskrivninger på garantier
31.12.2023
	Primo perioden	1.239	1.025	5.772	8.036
	Nye nedskrivninger vedr. nye faciliteter i året	201	414	16	631
	Tilbageførte nedskrivninger vedr. indfriede faciliteter	-2	-3	-68	-73
	Ændringer af primonedskrivninger -
	overførsel til stadie 1	2.070	-154	-1.916	0
	Ændringer af primonedskrivninger -
	overførsel til stadie 2	-117	179	-62	0
	Ændringer af primonedskrivninger -
	overførsel til stadie 3	-7	-48	55	0
	Nedskrivninger netto i året som følge af ændringer i kreditrisikoen	-2.288	1.282	2.145	1.139
	Nedskrivninger i alt	1.096	2.695	5.942	9.733
31.12.2023	Nedskrivninger på uudnyttede trækningsrettigheder
	Primo perioden	498	547	3.776	4.821
	Nye nedskrivninger vedr. nye faciliteter i året	21	107	0	128
	Tilbageførte nedskrivninger vedr. indfriede faciliteter	-159	-34	-2.836	-3.029
	Ændringer af primonedskrivninger -				0
	overførsel til stadie 1	28	-3	-25
	Ændringer af primonedskrivninger -				0
	overførsel til stadie 2	-6	497	-491
	Ændringer af primonedskrivninger -				0
	overførsel til stadie 3	0	-1	1
	Nedskrivninger netto i året som følge af ændringer i kreditrisikoen	-37	-596	1.422	789
	Nedskrivninger i alt	345	517	1.847	2.709
1.000 kr.				2024
12.	Obligationer til dagsværdi
	Realkreditobligationer			1.498.540	1.303.120
	I alt			1.498.540	1.303.120
	Heraf deponeret nom. t.kr. 50.000 til sikkerhed for gæld i Nationalbanken
13.	Aktier m.v.
	Unoterede aktier optaget til dagsværdi			150.963	135.614
	Omvurderet værdi ultimo			150.963	135.614

1.000 kr.		2024	2023
14.	Domicilejendomme
	Omvurderet værdi primo	298.142	284.370
	Tilgang i årets løb, herunder forbedringer	12.843	14.442
	Afgang i årets løb	0	-544
	Afskrivninger	-6.611	-6.169
	Værdiændringer indregnet i anden totalindkomst	6.085	5.642
	Værdiændringer indregnet i resultatopgørelsen	401	401
	Omvurderet værdi ultimo	310.860	298.142

Der foretages ikke offentlig ejendomsvurdering i Grønland. Der er i 2024, til understøttelse af vurderingen af værdiansættelsen, indhentet uafhængig ekspertvurdering af markedsværdien på bankens domicilejendom i Nuuk. Vurderingen har ikke givet anledning til ændring af værdien på domicilejendommen. Der er ikke anvendt ekspertvurdering i forbindelse med måling af bankens øvrige domicilejendomme.

15. Øvrige materielle aktiver

Regnskabsmæssig værdi ultimo	7.627	6.781
Af- og nedskrivninger, ultimo	29.838	27.031
Tilbageførte afskrivninger vedrørende afgang	0	-753
Årets afskrivninger	2.806	2.390
Af- og nedskrivninger primo	27.032	25.394
Kostpris ultimo	37.465	33.812
Afgang i årets løb	0	-753
Tilgang i årets løb, herunder forbedringer	3.653	3.164
Kostpris primo	33.812	31.401

16. Aktiver tilknyttet puljeordninger

I alt	675.765	513.822
Ikke placerede midler	123	88
Investeringsforeninger	675.642	513.734

17. Gæld til kreditinstitutter og centralbanker

Anfordring	15.698	22.105
I alt	15.698	22.105
Gæld til centralbanker	12.565	18.975
Gæld til kreditinstitutter	3.133	3.130
I alt	15.698	22.105

1.000 kr.	2024	2023

18.	Indlån og anden gæld
	Anfordring	5.874.580	5.265.508
	Til og med 3 måneder	103.085	20.450
	Over 3 måneder og til og med 1 år	702.639	688.767
	Over 5 år	472.503	438.744
	I alt	7.152.807	6.413.469
	Anfordring	5.874.580	5.265.508
	Med opsigelsesvarsel	976.847	858.360
	Særlige indlånsformer	301.380	289.601
	I alt	7.152.807	6.413.469

19. Udstedte obligationer til amortiseret kostpris

Obligationsudstedelse	273.569	173.969
I alt	273.569	173.969
Fordeling på restløbetider:
Over 3 måneder og til og med 1 år	49.923	0
Over 1 år til og med 5 år	223.646	173.969
I alt	273.569	173.969
Lån optaget som Senior Non-Preferred, nominelt	50.000	50.000
Lånet er optaget 27. oktober 2021 og forfalder til fuld indfrielse 27. oktober 2026. Banken har mulighed for førtidsindfrielse fra 27. oktober 2025.
Lån optaget som Senior Non-Preferred, nominelt	25.000	25.000
Lånet er optaget 2. september 2022 og forfalder til fuld indfrielse 2. september 2027. Banken har mulighed for førtidsindfrielse fra 2. september 2026.
Lån optaget som Senior Non-Preferred, nominelt	100.000	100.000
Lånet er optaget 1. december 2023 og forfalder til fuld indfrielse 1. december 2030. Banken
har mulighed for førtidsindfrielse fra 1. december 2027.
Lån optaget som Senior Non-Preferred, nominelt	100.000	0
Lånet er optaget 20. november 2024 og forfalder til fuld indfrielse 20. november 2031. Banken har mulighed for førtidsindfrielse fra 20. november 2028.

1.000 kr.	2024	2023

20.	Hensættelser til udskudt skat
	Årets bevægelser i udskudt skat sammensætter sig således:
	Udskudt skat primo	84.762	67.126
	Årets udskudte skat indregnet i årets resultatopgørelse	20.110	16.225
	Regulering af udskudt skat vedrørende egenkapitalposteringer	1.521	1.411
	I alt	106.393	84.762
	Udskudt skat vedrører:
	Domicilejendomme	60.796	59.406
	Driftsmidler	597	606
	Foreslået udbytte for regnskabsåret	45.000	24.750
	I alt	106.393	84.762

21. Efterstillede kapitalindskud

Kapitalbeviser jf. nedenfor	104.022	64.329
I alt	104.022	64.329
Medregnes ved opgørelsen af kapitalgrundlaget efter reglerne i CRR	104.022	64.329
Supplerende kapital Tier 2 nominelt	25.000	25.000
Rentesats, fast rente	6,197%	6,197%
Lånet er optaget 2. september 2022 og forfalder til fuld indfrielse 2. september 2032. Banken har mulighed for førtidsindfrielse fra 2. september 2027.
Supplerende kapital Tier 2 nominelt	40.000	40.000
Rentesats, variabel rente (CIBOR 6 med tillæg af 400bp.)	8,113%	8,113%
Lånet er optaget 1. juni 2023 og forfalder til fuld indfrielse 1. juni 2033. Banken har mulighed for førtidsindfrielse fra 1. juni 2028.
Supplerende kapital Tier 2 nominelt	40.000	0
Rentesats, variabel rente (CIBOR 6 med tillæg af 325bp.)	6,633%	0,000%
Lånet er optaget 12. september 2024 og forfalder til fuld indfrielse 12. september 2034. Ban ken har mulighed for førtidsindfrielse fra 12. september 2029.

1.000 kr.	2024	2023
-----------	------	------

22. Aktiekapital

Bankens aktiekapital består af 1.800.000 aktier á kr. 100. Aktierne er fuldt indbetalt. Aktierne er ikke opdelt i klasser, og der er ikke knyttet særlige rettigheder til aktierne. Der har ikke været ændringer i aktiekapitalen de seneste år.

Egne aktier
Antal egne aktier i styk		0	0
Følgende ejer mere end 5 % af bankens aktiekapital:
NALIK Ventures A/S	Nuuk		15,26%

NunaFonden	Nuuk	13,98%
AP Pension Livsforsikringsaktieselskab	København	12,87%
BETRI P/F	Thorshavn	9,88%
LB Forsikring	København	6,33%
Kim B. Pedersen	Snevre	5,00%

23. Kapitalopgørelse

Kreditrisiko	4.652.973	4.607.677
CVA risiko	7.519	10.267
Markedsrisiko	235.372	233.494
Operationel risiko	814.497	721.601
Samlet risikoeksponering	5.710.361	5.573.039
Egenkapital	1.593.622	1.479.123
Foreslået udbytte, regnskabsmæssig påvirkning	-135.000	-74.250
Ramme for andel af egne aktier	-5.985	-11.250
Fradrag for kapitalandele i den finansielle sektor	-5.519	0
Fradrag for forsigtig værdiansættelse	-1.652	-1.443
Fradrag for Non-Perfoming Exposures	-13.647	-6.351
Egentlig kernekapital	1.431.819	1.385.829
Supplerende kapital	104.022	64.329
Kapitalgrundlag	1.535.841	1.450.158
Egentlig kernekapitalprocent	25,1	24,9
Kapitalprocent	26,9	26,0
Lovkrav til egentlig kernekapitalprocent (ekskl. kapitalbevaringsbuffer)	4,5	4,5
Lovkrav til kapitalprocenten	8,0	8,0

1.000 kr.		2024	2023
24.	Eventualforpligtelser
	Tabsgarantier for realkreditudlån	831.355	1.042.320
	Tinglysnings- og konverteringsgarantier	118.506	182.870
	Øvrige garantier	472.782	549.236
	I alt	1.422.643	1.774.426

Banken er medlem af BEC (BEC Financial Technologies a.m.b.a.). Banken er ved en eventuel udtrædelse forpligtet til at betale en udtrædelsesgodtgørelse til BEC på størrelse med de foregående 3 års IT-omkostninger svarende til t.kr. 152.609 (2023: 150.999 t.kr.).

Banken er i lighed med resten af den danske pengeinstitutsektor forpligtet til at foretage indbetalinger til Afviklings- og Garantiformuen.

25. Retssager

Banken er løbende part i retssager og udfaldet af disse vil ikke kunne forrykke bankens økonomiske stilling.

26.	Valutaeksponering
	Aktiver i fremmed valuta i alt	50.245	57.495
	Passiver i fremmed valuta i alt	43.574	52.188
	Valutakursindikator 1	6.671	5.306
	Valutakursindikator 1 i pct. af kernekapital	0,4	0,4
	Valutakursindikator 2	119	124
27.	Renterisiko

Banken har udelukkende fast forrentede aktiver i danske kroner.
Renterisikoen på gældsinstrumenter m.v.	8.910	10.043

1.000 kr. 2024 2023

28.	Nærtstående parter
	Nærtstående parter omfatter bankens bestyrelse og direktion samt deres nærtstående. Der er ingen nærtstående parter med bestemmende indflydelse. Størrelsen af lån til samt pant, kaution eller garantier samt tilhørende sikkerhedsstillelser, stiftet for medlemmer af bankens direktion og bestyrelse.
	Direktion	100	100
	Bestyrelse, inkl. medarbejdervalgte	5.228	5.427
	Sikkerhedsstillelser:
	Direktion	0	0
	Bestyrelse, inkl. medarbejdervalgte	3.262	3.262
	Væsentlige vilkår: Eksponeringer med medlemmer af bankens bestyrelse indgås på normale forretningsmæssige vilkår. Eksponeringer med personalerepræsentanter i bestyrelsen indgås på personalevilkår. For bestyrelsesmedlemmer valgt på bankens generalforsamling er der ikke engagementer med fast lagt rente.
	Bestyrelsens og direktionens beholdning af aktier i GrønlandsBANKEN A/S opgjort i henhold til insiderreglerne (stk.).
	Bestyrelse - Kristian Frederik Lennert	10	10
	Bestyrelse - Peter Angutinnguaq Wistoft	264	264
	Direktion - Martin Birkmose Kviesgaard	1.455	1.455

1.000 kr. 2024 2023

29. Afledte finansielle instrumenter

Fast forrentede udlån afdækket med renteswap

GrønlandsBANKEN anvender derivater til sikring af renterisikoen på fast forrentede aktiver og forpligtelser, som måles til amortiseret kostpris. Når visse kriterier er opfyldt, behandles sikringen regnskabsmæssigt som sikring af dagsværdi. Renterisikoen på de sikrede aktiver og forpligtelser indregnes til dagsværdi som en værdiregulering af de sikrede poster. Såfremt kriterierne for sikring ikke længere er opfyldt, amortiseres den akkumulerede værdiregulering af den sikrede post over den resterende løbetid.

Udlån
Amortiseret/nominel værdi	44.356	55.480
Regnskabsmæssig værdi	45.716	56.602
Afdækket med rente swap
Syntetisk hovedstol/nominel værdi	32.636	44.806
Regnskabsmæssig værdi	2.830	3.920
Fast forrentede udlån uden afdækning
Amortiseret/nominel værdi	14.690	18.186
Regnskabsmæssig værdi	15.374	18.555

	Nominel værdi	Positiv markedsværdi	Negativ markedsværdi	Netto markedsværdi
2024
Rentekontrakter
Swaps	32.636	2.896	36	2.932
Terminer/futures køb	-2.787	0	-5	-5
Terminer/futures salg	2.787	8	0	8
I alt	32.636	2.904	31	2.935
Aktiekontrakter
Spot, køb	1.003	1	-5	-4
Spot, salg	1.003	5	-1	4
I alt	2.006	6	-6	0
I alt	34.642	2.910	25	2.935
2023
Rentekontrakter
Swaps	44.805	4.030	49	4.080
Terminer/futures køb	-4.969	23	-6	17
Terminer/futures salg	4.969	9	-21	-12
I alt	44.805	4.062	22	4.085
Aktiekontrakter
Spot, køb	126	7	-8	-1
Spot, salg	126	8	-7	1
I alt	252	15	-15	0
I alt	45.057	4.077	7	4.085

Afledte finansielle instrumenter - fortsat

		Til og med 3 måneder		Over 3 måneder til og med 1 år
	Nominel værdi	Netto markedsværdi	Nominel værdi	Netto markedsværdi
2024
Rentekontrakter
Rentekontrakter, Swaps	1.274	7	3.538	24
Terminer/futures køb	-2.787	-5	0	0
Terminer/futures salg	2.787	8	0	0
I alt	1.274	10	3.538	24
Aktiekontrakter
Spot, køb	1.003	-4	0	0
Spot, salg	1.003	4	0	0
I alt	2.006	0	0	0
I alt	3.280	10	3.538	24

	Over 1 år til og med 5 år		Over 5 år
	Nominel værdi	Netto markedsværdi	Nominel værdi	Netto markedsværdi
Rentekontrakter, Swaps	9.508	244	18.317	2.658
I alt	9.508	244	18.317	2.658

		Til og med 3 måneder
				til og med 1 år
	Nominel værdi	Netto markedsværdi	Nominel værdi	Netto markedsværdi
2023
Rentekontrakter
Rentekontrakter, Swaps	0	0	127	0
Terminer/futures køb	-4.969	17	0	0
Terminer/futures salg	4.969	-12	0	0
I alt	0	5	127	0
Aktiekontrakter
Spot, køb	126	-1	0	0
Spot, salg	126	1	0	0
I alt	8	0	0	0
I alt	8	5	127	0

	Over 1 år til og med 5 år		Over 5 år
	Nominel værdi	Netto markedsværdi	Nominel værdi	Netto markedsværdi
Rentekontrakter, Swaps	25.255	831	19.423	3.248
I alt	25.255	831	19.423	3.248

30. Dagsværdi af finansielle instrumenter

Dagsværdi er det beløb som et finansielt aktiv kan handles til, eller det beløb en forpligtelse kan overdrages til, mellem kvalificerede, villige og uafhængige parter. Dagsværdien kan være indre værdi, såfremt indre værdi er beregnet på baggrund af underliggende aktiver og forpligtelser målt til dagsværdi.

Ved opgørelsen af dagsværdi anvendes værdiansættelseskategorier bestående af tre niveauer.

• Niveau 1: Noterede priser i et aktivt marked for samme type instrument, dvs. uden ændring i form eller sammensætning.
• Niveau 2: Noterede priser i et aktivt marked for lignende aktiver eller forpligtelser eller andre værdiansættelsesmetoder, hvor alle væsentlige input er baseret på observerbare markedsdata.
• Niveau 3: Værdiansættelsesmetoder, hvor eventuelle væsentlige input ikke er baseret på observerbare markedsdata.

Der foretages overførsel mellem kategorierne, hvis et instrument på balancedagen er klassificeret anderledes end ved begyndelsen af regnskabsåret. Ændringer i perioden er dog ikke et udtryk for ændringer i kreditrisikoen.

For noterede aktier og obligationer i niveau 1 og 2, fastsættes dagsværdien til noterede kurser og markedsdata på balancedagen.

Aktier i niveau 3 omfatter sektoraktier i selskaber, der samarbejdes med omkring produkter, betalingsformidling og

administration og måles til skønnede dagsværdier. Den skønnede dagsværdi er primært baseret på de priser, som kapitalandelene i henhold til aktionæroverenskomster ville kunne handles til, hvis de blev afhændet på balancedagen. Fastsættelse af dagsværdien af disse er behæftet med usikkerhed. For øvrige unoterede aktier hvor observerbare input ikke umiddelbart er tilgængelige, er værdiansættelsen forbundet med skøn, hvori indgår oplysninger fra selskabernes regnskaber.

For udlån vurderes nedskrivningerne at svare til ændringer i kreditkvaliteten. Forskellen til dagsværdier vurderes at være modtagne gebyrer og provisioner, som først forfalder til betaling efter regnskabsårets afslutning samt for fastforrentede udlån tillige den renteniveauafhængige kursregulering, som udregnes ved at sammenholde den aktuelle markedsrente, med udlånenes pålydende rente.

Dagsværdien for tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker fastlægges efter samme metode som for udlån, idet banken dog ikke p.t. har foretaget nedskrivninger på tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker.

For variabelt forrentede finansielle forpligtelser i form af indlån og gæld til kreditinstitutter målt til amortiseret kostpris er forskellen til dagsværdier skyldige renter, som først forfalder til betaling efter regnskabsårets afslutning.

For fast forrentede finansielle forpligtelser i form af indlån og gæld til kreditinstitutter målt til amortiseret kostpris er forskellen til dagsværdi skyldige renter, som først forfalder til betaling efter regnskabsårets afslutning samt den renteniveauafhængige kursregulering.

	Noterede priser	Observerbare priser niveau 2	Ikke-obser verbare priser niveau 3	I alt
1.000 kr.	niveau 1
2024
FINANSIELLE AKTIVER:
Obligationer	1.498.540	0	0	1.498.540
Aktier	0	0	150.963	150.963
Positiv markedsværdi af afledte finansielle instrumenter	0	2.910	0	2.910
I alt	1.498.540	2.910	150.963	1.652.413
FINANSIELLE FORPLIGTELSER:
Negativ markedsværdi af afledte finansielle instrumenter	0	47	0	47
I alt	0	47	0	47

	Noterede priser	Observerbare priser	Ikke-obser verbare priser
1.000 kr. 2023	niveau 1	niveau 2	niveau 3	I alt
FINANSIELLE AKTIVER:
Obligationer	1.303.120	0	0	1.303.120
Aktier	0	0	135.614	135.614
Positiv markedsværdi af afledte finansielle instrumenter	0	4.077	0	4.077
I alt	1.303.120	4.077	135.614	1.442.811
FINANSIELLE FORPLIGTELSER:
Negativ markedsværdi af afledte finansielle instrumenter	0	91	0	91
I alt	0	91	0	91

1.000 kr.	2024	2024	2023	2023
Finansielle instrumenter indregnet til amortiseret kostpris:	Amort. kost.	Dagsværdi	Amort. kost.	Dagsværdi
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker	155.989	155.992	120.150	120.156
Udlån og andre tilgodehavender	5.030.995	5.060.901	4.812.975	4.844.707
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker	15.698	15.698	22.105	22.105
Indlån og anden gæld	7.152.801	7.152.114	6.413.469	6.412.878
Afledte finansielle instrumenter:
Renteswap (netto)	0	2.932	0	4.080

31. Følsomhedsoplysninger

I forbindelse med bankens overvågning af markedsrisici og opgørelse af det tilstrækkelige kapitalgrundlag udføres en række følsomhedsberegninger, som inkluderer følgende markedsrisikovariabler:

Renterisiko:

Følsomhedsberegningen i relation til bankens renterisiko tager udgangspunkt i renterisikonøgletallet, der indberettes til Finanstilsynet. Dette nøgletal viser effekten på kernekapitalen efter fradrag ved en renteændring på 1 procentpoint svarende til 100 basispunkter. Beregningen viser at hvis den gennemsnitlige rente 31. december 2024 havde været 100 basispunkter højere ville årets resultat før skat alt andet lige være t.kr. 8.910 lavere (2023 t.kr. 10.043 lavere) primært som følge af en negativ dagsværdiregulering af bankens beholdning af fastforrentede obligationer.

Valutarisiko:

Følsomhedsberegningen i relation til bankens valutarisiko tager udgangspunkt i valutaindikator 1-nøgletallet, der indberettes til Finanstilsynet. Valutaindikator 1 udtrykker et forenklet mål for omfanget af bankens positioner i fremmed valuta. Og beregnes som den største af summen af alle de korte valutapositioner og summen af alle de lange valutapositioner. Hvis banken den 31. december 2024 havde oplevet et tab på valutapositionerne på 2,5 pct. af valutaindikator 1, ville årets resultat før skat alt andet lige være t.kr. 167 lavere (2023: t.kr. 133 lavere) primært som følge af valutakursregulering på bankens beholdning af valuta.

Aktierisiko:

Hvis værdien af bankens aktiebeholdning den 31. december 2024 havde været 10 pct. lavere, ville årets resultat før skat alt andet lige være t.kr. 15.096 lavere (2023 t.kr. 13.561 lavere) som følge af en negativ dagsværdiregulering af aktieporteføljen.

Ejendomsrisiko:

Hvis værdien af bankens ejendomme den 31. december 2024 havde været 10 pct. lavere, ville den negative værdiregulering af ejendomme alt andet lige udgøre t.kr. 31.086 før skat (2023 t.kr. 29.814 lavere).

32. 5 års hoved- og nøgletal

	2024	2023	2022	2021	2020
Netto rente- og gebyrindtægter	470.264	435.012	351.485	338.933	326.513
Kursreguleringer	28.578	40.058	-39.356	11.219	136
Andre driftsindtægter	5.400	5.803	6.588	6.185	5.369
Udgifter til personale og administration	226.362	211.166	195.056	186.385	178.734
Af- og nedskrivninger på materielle aktiver	9.017	8.158	7.320	7.014	6.948
Andre driftsudgifter	4.255	2.815	2.706	2.497	2.610
Nedskrivning på udlån og tilgodehavender m.v.	18.909	14.160	4.523	1.537	12.828
Resultat før skat	245.699	244.574	109.112	158.904	130.898
Skat	36.689	52.179	10.361	26.072	34.671
Årets resultat	209.010	192.395	98.751	132.832	96.227
UDVALGTE BALANCEPOSTER
Udlån	5.030.995	4.812.975	4.353.585	3.783.681	4.006.248
Indlån	7.152.807	6.413.469	5.942.479	5.363.871	5.847.772
Egenkapital	1.593.622	1.479.123	1.318.592	1.267.911	1.176.917
Aktiver i alt	10.021.543	8.840.981	7.949.566	7.226.988	7.438.325
Eventualforpligtelser	1.422.643	1.774.426	1.934.125	1.781.465	1.621.831
OFFICIELLE NØGLETAL
Solvensprocent	26,9	26,0	23,6	24,4	23,5
Kernekapitalprocent	25,1	24,9	23,2	24,4	23,5
Egenkapitalforrentning før skat	16,0	17,5	8,4	13,0	11,6
Egenkapitalforrentning efter skat	13,6	13,8	7,6	10,9	8,5
Afkastningsgrad	2,1	2,2	1,2	1,8	1,3
Indtjening pr. omkostningskrone	2,0	2,0	1,5	1,8	1,7
Renterisiko	0,6	0,7	1,2	1,2	1,1
Valutaposition	0,5	0,4	0,5	0,8	0,6
Udlån plus nedskrivninger i forhold til indlån	67,0	72,3	71,5	69,1	68,8
Udlån i forhold til egenkapital	3,2	3,3	3,3	3,0	3,4
Årets udlånsvækst	4,5	10,6	15,1	-5,6	6,6
Liquidity Coverage Ratio	266,2	259,0	220,5	238,6	241,0
NSFR (Net Stable Funding Ratio)	137,5	134,0	133,8	-	-
Summen af store eksponeringer	136,0	150,0	167,3	156,7	162,6
Andel af tilgodehavender med nedsat rente	0,8	0,9	0,4	0,5	0,8
Årets nedskrivningsprocent	0,3	0,2	0,1	0,0	0,2
Akkumuleret nedskrivningsprocent	3,4	3,1	3,0	3,2	3,2
Årets resultat pr. aktie	116,1	106,9	54,9	73,8	53,5
Indre værdi pr. aktie	885,3	821,7	732,6	704,0	653,8
Udbytte pr. aktie	100,0	55,0	20,0	40,0	25,0
Børskurs/årets resultat pr. aktie (PE)	6,0	5,8	10,8	8,1	11,0
Børskurs/indre værdi pr. aktie	0,8	0,8	0,8	0,8	0,9

33. Nøgletalsdefinitioner

Solvensprocent

Kapitalgrundlag i procent af risikoeksponeringerne.

Kernekapitalprocent Kernekapital efter fradrag i procent af risikoeksponeringerne.

Egenkapitalforrentning før skat

Resultat før skat i procent af gennemsnitlig egenkapital. Gennemsnitlig egenkapital beregnes som simpelt gennemsnit af primo og ultimo.

Egenkapitalforrentning efter skat

Resultat efter skat i procent af gennemsnitlig egenkapital. Gennemsnitlig egenkapital beregnes som simpelt gennemsnit af primo og ultimo.

Afkastningsgrad Årets resultat i forhold til aktiver i alt.

Indtjening pr. omkostningskrone

Netto rente- og gebyrindtægter, kursreguleringer og andre driftsindtægter i forhold til udgifter til personale og administration, af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver, andre driftsudgifter og nedskrivninger på udlån og tilgodehavender.

Renterisiko

Renterisiko i procent af kernekapital efter fradrag.

Valutaposition (valutaindikator 1)

Valutaindikator 1 er defineret af Finanstilsynet, udtrykker risikoen for tab på positioner i fremmed valuta, når valutakurserne ændrer sig. Risikoen beregnes overordnet som den største sum af henholdsvis positioner i valutaer hvor banken har et netto tilgodehavende, og sum af positioner hvor banken har en netto gæld.

Udlån i forhold til indlån Udlån + nedskrivninger i procent af indlån.

Udlån i forhold til egenkapital Udlån/egenkapital.

Årets udlånsvækst Udlånsvækst fra primo året til ultimo året i procent.

Liquidity Coverage Ratio Likviditetsbuffer/betalingsforpligtelser indenfor 30 dage

NSFR, Net Stable Funding Ratio Tilgængelig stabil funding/Krævet stabil funding

Summen af store eksponeringer Summen af store eksponeringer i procent af kapitalgrundlaget.

Andel af tilgodehavender med nedsat rente Tilgodehavender med nedsat rente i procent af udlån + garantier + nedskrivninger.

Årets nedskrivningsprocent Årets nedskrivninger i procent af udlån + garantier + nedskrivninger.

Akkumuleret nedskrivningsprocent

Samlede nedskrivninger i procent af udlån + garantier + nedskrivninger.

Årets resultat pr. aktie

Årets resultat efter skat/gennemsnitligt antal aktier. Gennemsnitligt antal aktier beregnes som vægtet gennemsnit af primo og ultimo.

Indre værdi pr. aktie Egenkapital/antal aktier, ekskl. egne aktier.

Udbytte pr. aktie Foreslået udbytte/antal aktier.

Børskurs i forhold til årets resultat pr. aktie Børskurs/årets resultat pr. aktie.

Børskurs i forhold til indre værdi Børskurs/indre værdi pr. aktie.

Bestyrelse og direktion

Fhv. adm. direktør Gunnar í Liða født den 13. april 1960 (Mand)

Indtrådt i bestyrelsen den 6. april 2005. Senest genvalgt i 2023. Aktuel valgperiode udløber i 2025.

Opfylder ikke Komiteen for god Selskabsledelses definition af uafhængighed.

Formand for revisionsudvalget, formand for risikoudvalget, formand for nomineringsudvalget og formand for vederlagsudvalget

Bestyrelsesmedlem i:

• Gist og Vist P/F (formand)
• SMJ Rådgivende Ingeniører A/S

Formand for nomineringsudvalget i:

• Bakkafrost P/F

Gunnar í Liða er cand.polit., suppleret med ledelsesmæssig uddannelse fra Wharton Business School og har fra 1988 til 2010 været ansat i den finansielle sektor på Færøerne – indtil udgangen af 2010 som direktør i Færøernes største forsikringsselskab, hvor han fratrådte stillingen. Gunnar í Liða har derudover stor erfaring fra bestyrelsesarbejde i færøske selskaber, herunder finansiel virksomhed og en særlig indsigt i nordatlantisk økonomi og finansiering.

Vicedirektør Kristian Frederik Lennert INUPLAN A/S

født den 30. november 1956 (Mand)

Indtrådt i bestyrelsen den 8. april 2003. Senest genvalgt i 2024. Aktuel valgperiode udløber i 2026.

Opfylder ikke Komiteen for god Selskabsledelses definition af uafhængighed.

Medlem af revisionsudvalget, medlem af risikoudvalget, medlem af nomineringsudvalget og medlem af vederlagsudvalget.

Bestyrelsesmedlem i:

• INUPLAN A/S (formand)

Direktør i:

• Ejendomsselskabet Issortarfik ApS
• Attavik-Udlejning

Kristian Frederik Lennert er civilingeniør indenfor byggeri og har siden 1984 været ansat i INUPLAN A/S og i perioden 2002- 2019 som direktør i firmaet. Kristian Frederik Lennert har derudover erfaring fra bestyrelsesarbejde i grønlandske selskaber og har gennem sine ansættelser opnået indsigt i Grønlands økonomiske sammenhænge og samfundsforhold, herunder særligt bygge- og anlægsområdet.

Indehaver Maliina Bitsch Abelsen Pikiala A/S født den 7. februar 1976 (Kvinde)

Indtrådt i bestyrelsen den 20. marts 2018. Senest genvalgt i 2024. Aktuel valgperiode udløber i 2026.

Opfylder Komiteen for god Selskabsledelses definition af uafhængighed

Medlem af revisionsudvalget og medlem af risikoudvalget.

Ejer af:

• Pikiala

Medejer af:

• Yogarta I/S

Bestyrelsesmedlem i:

• Royal Greenland A/S (forperson)

Maliina Abelsen er uddannet cand.scient.soc. og har en mastergrad i Policy and Applied Social Research. Hun er i dag medejer af konsulentfirmaet Pikiala ApS. Maliina Abelsen var fra 2014 til 2016 direktør for Arctic Winter Games 2016. Fra 2015 til 2017 var Maliina Abelsen næstformand i bestyrelsen for TELE Greenland A/S. Hun har i perioden 2016-2019 været CCO/kommerciel direktør i Air Greenland med ansvar for blandt andet kommerciel udvikling, salg og marketing. Maliina Abelsen var medlem af Inatsisartut fra 2009 til 2014 og har i perioden haft poster i Naalakkersuisut, senest som Naalakkersuisoq for Finanser fra 2011 til 2013. Maliina Abelsen har tidligere været ansat i FN's menneskerettighedskommissariat i Genève og udenrigsdirektoratet i Nuuk.

Kreditkonsulent Pilunnguaq Frederikke Johansen Kristiansen GrønlandsBANKEN A/S født den 24. oktober 1988 (Kvinde)

Indtrådt i bestyrelsen den 28. marts 2023. Aktuel valgperiode udløber i 2027.

Medlem af revisionsudvalget og medlem af risikoudvalget.

Erhvervsrådgiver Tulliaq Angutimmarik Olsen GrønlandsBANKEN A/S

født den 25. februar 1992 (Mand)

Indtrådt i bestyrelsen den 1. juni 2023. Aktuel valgperiode udløber i 2027.

Medlem af revisionsudvalget og medlem af risikoudvalget.

Kommunikations- og Marketingchef Niels Peter Fleischer Rex GrønlandsBANKEN A/S

født den 02. oktober 1981 (Mand)

Indtrådt i bestyrelsen den 27. marts 2019. Aktuel valgperiode udløber i 2027.

Medlem af revisionsudvalget, medlem af risikoudvalget og medlem af vederlagsudvalget.

Bestyrelsesmedlem i:

• Elite Sport Greenland

Økonomidirektør Peter Angutinguaq Wistoft født den 8. april 1964 (Mand)

Indtrådt i bestyrelsen den 27. marts 2019. Senest genvalgt i 2024. Aktuel valgperiode udløber i 2026.

Opfylder Komitéen for god Selskabsledelses definition af uafhængighed.

Medlem af revisionsudvalget og medlem af risikoudvalget.

Peter Wistoft har, som statsautoriseret revisor og med mange års erfaring i revisionsbranchen, stor erfaring med regnskabsaflæggelse og revision, ligesom han er tidligere indehaver i revisions- og rådgivningsfirmaet Deloitte.

Peter Wistoft er økonomidirektør i KNI A/S, og er tidligere adm. direktør i Kalaallit Airports Holding A/S. Han har tidligere fungeret som revisor og rådgiver for større selskaber indenfor detailhandel, energiforsyning, tele- og postvirksomhed, byggeri og boligadministration, offentlig administration – herunder Grønlands Selvstyre.

Peter Wistoft har stor erfaring med krisestyring, omstruktureringer, fusioner, spaltninger, prospekter, børsnotering mv. og har dyb indsigt indenfor regnskab og grønlandsk særlovgivning. Han har desuden undervist bestyrelser primært indenfor god selskabsledelse og er uddannet i strategisk ledelse fra INSEAD..

Bankdirektør Martin Birkmose Kviesgaard GrønlandsBANKEN A/S

født den 23. maj 1966 (Mand)

Indtrådt i direktionen den 1. marts 2006

Bestyrelsesmedlem i:

• BEC Financial Technologies a.m.b.a.
• Fugleværnsfonden

Oplysninger om GrønlandsBANKEN

GrønlandsBANKEN

Imaneq 33 Postboks 1033 3900 Nuuk Grønland AS-reg.nr. 39.070 CVR-nr. 80050410 Hjemstedskommune: Sermersooq Telefon: +299 70 12 34 www.banken.gl banken@banken.gl

Bestyrelse

Fhv. adm. direktør Gunnar í Liða, formand Vicedirektør Kristian Frederik Lennert, næstformand Indehaver Maliina Bitsch Abelsen Kreditkonsulent Pilunnguaq Frederikke Johansen Kristiansen *) Erhvervsrådgiver Tulliaq Angutimmarik Olsen *) Kommunikations- og Marketingchef Niels Peter Fleischer Rex *) Økonomidirektør Peter Angutinguaq Wistoft

*) Medarbejdervalgte

Direktion Bankdirektør Martin Birkmose Kviesgaard

Revisionsudvalg Består af hele bestyrelsen

Risikoudvalg Består af hele bestyrelsen

Vederlagsudvalg

Består af bestyrelsens formand, næstformand og et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem

Nomineringsudvalg

Nomineringsudvalget består af bestyrelsens formand og næstformand.

Revision

Deloitte

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Weidekampsgade 6, 2300 København

Finanskalender og fondsbørsmeddelelser

Finanskalender for 2025

Årsrapport 2024	03. marts
Generalforsamling i Nuuk	26. marts
Delårsrapport for 1. kvartal 2025	13. maj
Delårsrapport for 1. halvår 2025	20. august
Delårsrapport for 1.– 3. kvartal 2025	05. november

Fondsbørsmeddelelser i 2024

18. januar	Opjustering af forventningerne til 2023
27. februar	Årsrapport 2023
27. februar	Indkaldelse til ordinær generalforsamling
14. marts	Flagning af generalforsamlingsfuldmagter til bestyrelsen
20. marts	Referat af generalforsamling 2024
13. maj	Kvartalsrapport for 1. kvartal 2024
24. juli	Opjustering af forventningerne til 2024
21. august	Kvartalsrapport for 2. kvartal 2024
23. august	Finanskalender for 2025
02. september	Vurdering af risikovægtede aktiver
05. september	GrønlandsBANKEN undersøger muligheden for at udstede supplerende kapital
06. september	GrønlandsBANKEN udsteder DKK 40 millioner i Tier 2 kapital
22. oktober	Opjustering af forventningerne til 2024
30. oktober	Ændring i bestyrelsen
06. november	Kvartalsrapport for 3. kvartal 2024
18. november	GrønlandsBANKEN udsteder DKK 100 millioner i Senior Non-Preferred
11. december	Forventninger til 2025