Annual Report • Mar 3, 2025
Annual Report
Open in ViewerOpens in native device viewer
Untitled Grønlandsbanken A/S CVR-nr. 80050410 Meddelelse til Nasdaq OMX Copenhagen 2/2025 Årsrapport 202 4 Årsrapport 2024 1 Ledelsesberetning 2 Årsrapporten i overblik 2 Det grønlandske samfund og økonomien 5 Kort om GrønlandsBANKEN 20 Hoved- og nøgletal i sammendrag 21 Ledelsesberetning for året 2024 22 Ledelsespåtegning 33 Revisionspåtegning 34 Resultatopgørelse 39 Totalindkomstopgørelse 40 Balance 41 Egenkapitalopgørelse 42 Pengestrømsopgørelse 43 Noteoversigt 45 Noter til årsrapporten, herunder anvendt regnskabspraksis 46 Bestyrelse og direktion 81 Oplysninger om GrønlandsBANKEN 84 Finanskalender og fondsbørsmeddelelser 85 Indhold Årsrapport 2024 Ledelsesberetning 2 Årsrapporten i overblik Udlånsvækst og flot resultat 2024 startede med et relativt højt renteniveau og rentefald kom senere i 2024 end ventet. Det højere renteniveau har ta- get toppen af investeringslysten i det grønlandske samfund, men den grønlandske økonomi viser fortsat økonomisk robusthed. Både udviklingen i de finansielle markeder og Grønlands ro- busthed afspejler sig i bankens årsrapport for 2024. GrønlandsBANKEN opnåede i 2024 et resultat før skat på kr. 245,7 mio. mod kr. 244,6 mio. i 2023. Resultatet er på niveau med den reviderede guidance i oktober 2024 om et resultat i niveauet kr. 225-250 mio., men over forventningen ved årets start om et resultat på kr. 180-230 mio. Basisdrift på forbedret niveau Bankens basisdrift er forbedret fra kr. 218,7 mio. i 2023 til kr. 236,0 mio. i 2024. Udlånet er vokset med kr. 218 mio. og udgør kr. 5.031 mio. ved udgangen af 2024, hvilket er det højeste niveau i bankens historie. Stigningen i udlånet er en følge af bankens gode mar- kedsposition og konkurrencedygtighed, samt en fortsat gunstig udvikling i den grønlandske økonomi. Nettorenteindtægterne er i 2024 steget med kr. 35,2 mio. eller 8% til kr. 470,3 mio. Stigningen dækker bl.a. over at bankens ud- lån i hele 2024 har været højt. Samtidig har renteniveauet forøget både obligations- og udlånsrenteindtægterne. Obligati- ons- og pengemarkedsrenterne har derudover forbedret for- rentningen af bankens overskudslikviditet, der som følge af den kraftige stigning i indlånet har været voksende. Garantiomfanget er faldet i 2024. Garantierne udgør ved ud- gangen af 2024 kr. 1.423 mio. mod kr. 1.774 mio. kr. i 2023. Faldet skyldes primært en ændret garantiordning med DLR Kre- dit i 2024. Indlånsrenterne er med det højere renteniveau også steget i 2024. Samtidig er indlånet vokset med over kr. 700 mio. i 2024 til 7,1 mia. Gebyr- og provisionsindtægter er faldet i 2024 sammenlignet med året før. Det er garantiprovision og betalingsformidling, som er de væsentligste årsager til dette fald mens værdipapir- området viser stigning. Omkostningerne er som forventet også forøget i 2024. Perso- naleudgifterne er forøget og det samlede antal helårsansatte er forøget med 10 ligesom overenskomststigning har øget posten. Administrationsomkostninger er også forøget i 2024. Årsagen er bl.a. en stigning i BEC-omkostningerne, øvrige IT- omkostninger og marketingomkostninger. Ledelsesberetning DKK million 0,0% 5,0% 10,0% 15,0% 20,0% 0 100 200 300 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 DKK million Resultat før skat Primo egenkapitalforrentning før skat og efter udbytte Årsrapport 2024 Ledelsesberetning 3 Begrænsede tab og nedskrivninger Nedskrivninger og hensættelser udgør beskedne kr. 18,9 mio. i 2024 mod kr. 14,2 mio. i 2023. Selv om der er tale om en stig- ning er det samlede nedskrivningsniveau fortsat lavt, og dækker over en betydelig management-reservation på kr. 42,3 mio. inkl. beløb til afledt konjunktureffekt. Med det lave nedskrivningsni- veau har samfundet og kunderne endnu engang vist en betyde- lig økonomisk robusthed. Betydelig kursgevinst Bankens likviditet er placeret på pengemarkedet, i obligationer og i et vist omfang i sektoraktier. Rentemiljøet har medført lidt lavere kursgevinster på bankens obligationer. Bankens sektorak- tier og valutaområdet bidrager også positivt. Kursreguleringerne udviser i 2024 i alt en indtægt på kr. 28,6 mio. mod en indtægt på kr. 40,1 mio. i 2023. Vækst i banken Banken har igen oplevet en pæn vækst i 2024. Udlånet er øget med 4,5 % og har nået det højeste niveau i bankens historie, men også indlån og pensionsområdet vækster. Balancesummen runder derfor også en ny milepæl med kr. 10.023 mio. Balance, kapital og udbytte Som SIFI-udpeget pengeinstitut siden 2017 har dette betydet, at bankens ledelse løbende vurderer kapitalstrukturen. Her er hensynet til myndighedernes forventninger til, hvordan et pen- geinstitut skal være kapitaliseret nu og i fremtiden væsentligt. Derudover er der behovet for at have kapitalmæssige muskler til at kunne deltage i kreditgivningen i Grønland. Henset til den fortsatte indfasning af kravet til bankens NEP- kapital har banken derfor i 2024 fortsat udstedelserne af både Tier 2 og Tier 3 kapital. Kapitalgrundlaget vurderes fortsat robust. Med ovenstående i betragtning indstilles et udbytte på kr. 100 pr. aktie mod kr. 55 året før. Udlodningen udgør 86% af årets resultat, og banken har herefter en solvensprocent på 26,9 mod 26,0 i 2023. Sol- vensbehovet udgør uændret 11,1%. Bankens kernekapital udgør 25,1% og på trods at det betydelige udbytte er det over bankens langsigtede target på 24%. Banken vurderer at kommende implementering af CRR3 vil betyde en stigning i bankens risikovægtede aktiver og dermed et fald i kapi- talprocenten, hvilket er baggrunden for den forhøjede kapital- procent. Udviklingen i 2025 Det er forventningen, at de korte renter vil falde i 2025 efter- hånden som inflationen kommer under kontrol i Europa. Det er forventningen, at det igen vil reducere omkostningerne og øge investeringslysten for bankens kunder. De lavere renter vil dog have en væsentlig negativ effekt på basisindtjeningen. Usikkerhed på kapitalmarkederne vil påvirke bankens kursregu- leringer. Tab og nedskrivninger forventer vi dog fortsat på et lavt niveau og afledte risici forbundet med inflation og konjunk- turusikkerhed for 2025 vurderes at være adresseret med det nuværende nedskrivningsniveau. Den massive opmærksomhed omkring Grønland, som er eska- leret primo 2025, kan på både kort og længere sigt påvirke den økonomiske udvikling og rammebetingelserne i Grønland. GrønlandsBANKEN har dog ikke grundlag for at vurdere, at det på kort sigt i 2025 vil have en væsentlig betydning, hvorfor det er de i denne rapport beskrevne forhold - makroøkonomiske og lokale forhold - der i al væsentlighed forventes at påvirke bankens virke. Bankens forventning til årets resultat før skat i 2025 er herefter kr. 150-185 mio. Dermed er der ikke ændret i forventningen til årets resultat, der svarer til udmeldingen i fondsbørsmeddelelse af 11. december 2024. Nuuk, den 3. marts 2025 Martin Birkmose Kviesgaard, Bankdirektør Årsrapport 2024 Ledelsesberetning 4 Årsrapport 2024 Ledelsesberetning 5 Det grønlandske samfund og økonomien Gennem flere år præget af global usikkerhed, internationale spændinger og økonomiske kriser har den grønlandske øko- nomi formået at stå relativt stærkt. Sammenlignet med de sene- ste års tilbageslag i den internationale økonomi – herunder høj inflation, stigende renter og faldende købekraft – har Grønland vist en bemærkelsesværdig robusthed, selvom det også har på- virket negativt. Strukturelle udfordringer skaber en vis usikker- hed for de kommende år, hvor både internationale og lokale forhold vil spille en afgørende rolle. En væsentlig årsag til den økonomiske vækst i Grønland kan bl.a. findes i de store anlægsinvesteringer, som er forventet at toppe i 2024. Disse bygge- og anlægsaktiviteter har stor betydning for den samlede økonomiske aktivitet, da de primært trækker på grønlandsk produktion og kun i mindre grad kræver import. Det er dog væsentligt at bemærke, at den nødvendige arbejds- kraft til disse projekter altovervejende er importeret til netop disse opgaver. De enorme investeringer i moderniseringen af infrastrukturen, herunder nye lufthavne, forbrændingsanlæg og energiforsyning har derfor stor indflydelse på den økonomiske vækst. Det er imidlertid afgørende, at denne økonomiske aktivi- tet ledsages af et skarpt fokus på at sikre en god balance med andre samfundsøkonomiske forhold. En finanspolitik, der bl.a. ved disse store investeringer, kan betegnes som ekspansiv, kan føre til et stigende pres på arbejdsmarkedet, højere lønninger og dermed forringet konkurrenceevne. Når den økonomiske vækst samtidig finansieres gennem øget gældsætning, øges sår- barhed over for uventede økonomiske opbremsninger. For selvom de nationaløkonomiske indikatorer generelt har væ- ret positive og den grønlandske aktivitet generelt er høj, er der betydelige udfordringer forude. Udfordringer, som truer den langsigtede økonomiske stabilitet. Befolkningen er aldrende og forventningerne til de offentlige ydelser er voksende. Beskæfti- gelsen er tæt på fuldt udnyttet – særligt blandt personer med erhvervsfaglige kompetencer – hvilket fremhæver manglen på uddannet arbejdskraft inden for flere efterspurgte områder. Hvis den strukturelle økonomiske holdbarhed skal sikres, kræver det fortsat reformer og målrettede initiativer, herunder en styr- kelse af uddannelsesniveauet, der tilpasses samfundets behov. Med Holdbarhed og Vækstplan II som et strukturelt økonomisk guidende princip forsøger Finansloven både at skabe retning for en langsigtet økonomisk holdbarhed, mindske den erhvervs- mæssige sårbarhed, og samtidig bane vejen for bæredygtig og social balanceret vækst. Dette skal bl.a. ske gennem en forøgelse af uddannelses- og kompetenceniveauet, en diversificering af økonomien og en reformering af skatte-, afgifts- og pensionssy- stemet. I årsrapporten behandles disse emner gennem fire overordnede temaer. Det første tema omhandler den generelle økonomiske udvikling, mens det andet fokuserer på erhvervslivets dynamik- ker og vækstpotentialerne. Det tredje tema går i dybden med de strukturelle udfordringer, som Grønland aktuelt står over for. Det fjerde og afsluttende tema fokuserer på vigtigheden af, at Grønland forholder sig åbent overfor udefrakommende inve- steringer og kapital, da det vil være væsentligt for landets fort- satte udvikling. Den internationale opmærksomhed om Grønland, som er eska- leret og foreløbigt kulmineret i starten af 2025 påvirker medier, borgere, politikere og oplevelsen af dagligdagen i Grønland. Den politiske og økonomiske påvirkning er, jf. retorikken fra de invol- verede parter, potentielt med et meget stort og usikkert ud- faldsrum. For nærværende er der dog ikke forhold, som reelt påvirker den grønlandske økonomi, husholdninger og virksom- heder i et omfang, hvor det er muligt at vurdere en realøkono- misk effekt eller effekt på særlige segmenter i samfundet. Nær- værende analyse af de samfundsmæssige forhold tager derfor ikke højde for dette udfaldsrum, da det i skrivende stund vurde- res at være for spekulativt og teoretisk. Den overordnede økonomiske udvikling Økonomisk vækst På trods af globale udfordringer og kriser, har den grønlandske økonomi de forgangene år vist sig stærk. Som det fremgår af Fi- gur 1, viser foreløbige data, at bruttonationalproduktet væk- stede med 1,8% i 2023. Den økonomiske vækst forventes dog at være lidt mere afdæmpet i 2024, hvor prognosen lyder på en stigning på 0,9% og 1,1% i 2025. Den økonomiske aktivitet i Grønland er primært drevet af store anlægsinvesteringer, især de tre nye lufthavne i Nuuk, Ilu- lissat og Qaqortoq. Den internationale lufthavn i Nuuk åbnede i november 2024, og har udgjort en væsentlig del af de seneste års anlægsinvesteringer. Lufthavnene i Ilulissat og Qaqortoq fær- diggøres i de følgende år – hvorefter det planlægges at påbe- gynde udvidelsen af Buksefjord Vandkraftværket. Selvom bygge- og anlægsaktiviteterne har nået et midlertidigt højdepunkt, er der dog en udbredt oplevelse i den lokalt baserede del af byg- gebranchen af, at ordrebøgerne bliver kortere. Hvis sektoren skulle opleve en kritisk aktivitetsnedgang, kunne en mulighed være at intensivere udbedringen af den eksisterende bygnings- masse. Ved at reducere vedligeholdelsesefterslæbet på lejeboli- ger, havne og energianlæg kan man ikke alene understøtte akti- viteten lokalt i sektoren, men også nedbringe den implicitte gæld. En sådan indsats bør dog planlægges med hensyntagen til risikoen for økonomisk overophedning og dens betydning for den samlede gældsætning. Årsrapport 2024 Ledelsesberetning 6 Samtidig er det væsentligt, at de offentlige anlægsopgaver vurde- res ud fra, at de hver for sig styrker samfundsøkonomien. Selvom der kan være andre politiske rationaler ved at gennem- føre et anlægsprojekt end de samfundsøkonomiske, så svækker det Grønlands økonomiske robusthed, hver gang et samfunds- økonomisk svagt projekt besluttes eller et godt projekt udvan- des. Dette ses tydeligst når beslutninger træffes uden samfunds- økonomiske beregninger eller når et økonomisk godt projekt sammenkædes med dårlige for at opnå politisk accept. Ledigheden er fortsat ekstremt lav og nærmest ikke-eksiste- rende blandt personer med erhvervsfaglige eller videregående uddannelser, mens beskæftigelsen samlet set har nået et histo- risk højt niveau. Denne udvikling, der i høj grad er drevet af udenlandsk arbejdskraft, betyder, at arbejdsstyrken reelt er fuldt udnyttet, og yderligere økonomisk vækst ikke kan drives gen- nem lavere ledighed alene. For at skabe ny vækst bliver det der- for nødvendigt at øge produktiviteten gennem investeringer i innovation og effektivisering, samtidig med at kompetenceni- veauet i den eksisterende arbejdsstyrke opkvalificeres. Derud- over kræves en strategisk indsats for at forny og udvide er- hvervsstrukturen, så flere sektorer kan bidrage til økonomien. Figur 1 Den økonomiske udvikling Realvækst i bruttonationalprodukt (BNP) Note: Tallene for 2018-2019 er endelige tal, mens 2020-2021 er foreløbige tal. 2022- 2025 er foreløbige prognoser. Figuren viser realvækst i bruttonationalproduktet (BNP) op- gjort i 2010-priser. Kilde: Grønla nds Statistik og Grønl a nds Økonomiske Rå d. Som en lille åben økonomi vil den fremtidige økonomiske udvik- ling også afhænge af internationale konjunkturer. På globalt plan vurderer IMF og OECD, at væksten i Europa vil stige fra 2024 til 2025. Samtidig forventes de korte renter at falde i takt med, at inflationen nærmer sig den europæiske centralbanks mål. 1 Forslag til Finanslov 2025, 2 Se OECD-FAO Agricultural Outlook 2024-2033, juli 2024 Disse internationale tendenser kan i nogen grad bidrage positivt til Grønlands økonomiske udvikling. Lavere renter og en lavere stigning i importpriserne kan reducere omkostninger for både husholdninger og virksomheder. Det er værd at bemærke, at in- flationen i Grønland har været lavere end i mange andre lande, hvilket kan styrke landets konkurrenceevne og skabe fordele på eksportmarkederne. 1 En anden central drivkraft for den økonomiske vækst er fiskeri- eksporten, da fisk og fiskeprodukter udgør 98% af Grønlands samlede vareeksport. Ifølge den årlige rapport om fødevarepro- duktion og - priser fra FAO og OECD forventes priserne på fi- skeprodukter imidlertid at falde både nominelt og reelt frem mod 2025-2027, inden de igen ventes at stige langsomt. 2 Dette prisfald skyldes blandt andet øget konkurrence fra alternative proteinkilder, heraf særligt fjerkræ. FAO og OECD forudser, at de reelle priser på fisk vil falde med 15% frem mod 2033. Be- regninger fra Økonomisk Råd viser, at et fald på 25 pct. på fisk og skaldyr vil reducere de offentlige finanser med over 369 mio. kr., pga. lavere indtægter fra ressourceafgifter, A-skat og sel- skabsskatter. Den store afhængighed af fiskerieksporten gør dog utvetydigt den grønlandske økonomi særligt sårbar over for ud- sving i priserne på fiskeprodukter. Dette understreger behovet for at reducere risikoeksponeringen gennem en mere diversifi- ceret økonomi, hvor potentialer inden for f.eks. turisme, råstof- udvinding og nye bæredygtige erhvervsområder udnyttes til fulde. En bredere økonomisk base vil skabe et stabilt fundament for fremtidig vækst. Grønlands Økonomiske Råd vurderede i september 2024, at væksten i BNP i 2025 ville være 1,1%. Siden da er det Grøn- landsBANKENs vurdering, at forventningerne til fiskeriets øko- nomiske bidrag i 2025 kan nedjusteres på grund af nye be- kendtgørelser under høring og lavere kvoter. Samtidig afsluttes en række anlægsaktiviteter, hvilket gør en BNP-vækst tættere på nul mulig. På sigt står Grønlands økonomi fortsat over for flere uløste strukturelle udfordringer. Økonomisk Råd har i tidligere rappor- ter påpeget, at finanspolitikken ikke er bæredygtig, idet udgif- terne forventes at vokse betydeligt hurtigere end indtægterne. 3 Denne ubalance forværres af en aldrende befolkning, en næsten fuldt udnyttet arbejdsstyrke og vedvarende udfordringer på børne- og ungeområdet. Dette gør omfattende reformer nød- vendige for at sikre strukturel holdbarhed. 3 Se Økonomisk Råds rapport fra efteråret 2023 0,6% 2,8% 0,2% 1,3% 2,1% 1,8% 0,9% 1,1% 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Årsrapport 2024 Ledelsesberetning 7 Gældsopbygning Ved udgangen af 2023 havde Selvstyret, kommunerne og de of- fentligt ejede selskabet en nettogæld på lige over 1 mia. kr., mens den samlede bruttogæld for Selvstyret, kommunerne og de offentligt ejede selskaber samlet udgjorde knap 8 mia. kr., svarende til omkring 35% af bruttonationalproduktet. Gælden er primært koncentreret i de selvstyreejede selskaber, hvor bruttogælden udgør knap 7 mia. kr. Over de seneste mange år har Naalakkersuisut ført en forsigtig gældspolitik, hvilket har re- sulteret i, at Grønlands offentlige gæld længe har udgjort en re- lativ lav andel af BNP. I Figur 2 sammenlignes det grønlandske gældsniveau med internationale niveauer, hvor EU’s gennem- snitlige bruttogæld i 2023 var 80,8%. Naalakkersuisut forventer, at det samlede gældsniveau vil stige i de kommende år som følge af planlagt lånoptagning til udvidelse og etablering af vand- kraftværker. 4 Ifølge Forslag til Finanslov 2025 vil den samlede gæld stige til 9,2 mia. kr. i 2026 og 9,9 mia. kr. i 2027, svarende til en bruttogæld på henholdsvis 37 % og 39 % af BNP. Dette forringer selvsagt det finanspolitiske råderum og gør økonomien mere sårbar over for uventede økonomiske opbremsninger. Dertil kommer et betragteligt vedligeholdelsesefterslæb på havne, energianlæg og lejeboligerne, som bør betragtes som en implicit gæld. Denne implicitte gæld er vigtig at tage i betragt- ning, da dens håndtering enten vil kræve øget gældsætning eller medføre højere priser for forbrugerne. Prisforhøjelser kan føre til inflation og skjule den reelle pris for gældsætningen, hvilket kan give et kunstigt lavt billede af den samlede økonomiske be- lastning. Gældsniveauer er på nuværende tidspunkt fortsat forholdsvist lavt i et europæisk perspektiv, hvilket er positivt, da det bidrager til en smidig samfundsøkonomi. Samtidig kan investeringer hjælpe med at afhjælpe strukturelle udfordringer, blandt andet 4 Forslag til Finanslov 2025 ved at diversificere økonomien. Det er dog vigtigt, at den gun- stige gældssituation ikke undermineres af urentable investerin- ger, blot fordi gældsætning aktuelt ser fornuftig ud. Gælden er på vej mod det højeste niveau i 30 år og balancen mellem inve- steringer og gældsætning bliver særlig vigtig i de kommende år, hvor fokus skal være på at identificere projekter, der både bi- drager til at løse de strukturelle udfordringer og samtidig har mindst mulig omkostning for den grønlandske økonomi. . Figur 2 Offentlig rentebærende bruttogæld i Grønland, Danmark og EU i 2023 Procent af BNP Note: Grønland I måler den rentebærende gæld som andel af BNP. Grønland II måler den nettorentebærende gæld af BNP. Både Grønland I og II inkluderer både Selvstyret, Kommuner og offentlige ejede selskaber. EU og Danmark dækker over bruttogæl- den. Angiver fremskrevne værdier for Grønland I og II. Kilde: Forslag til Finanslov 2019, 2020, 2022, 2023, 2024 og 2025, Grønlands Statistik og Eurosta t 0% 20% 40% 60% 80% 100% Grønland I Grønland II EU Danmark Tabel 1 Selvstyrets DA -saldo 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2020- 2023 2025- 2028 Budgetteret DA -saldo FFL 2025 +103,3 +181,7 +126,7 +187,1 +598,8 Budgetteret DA -saldo FL +49,6 -76,2 +7,6 +6,1 +284,4 -130,1 +57,2 +31,3 +143,6 +102,0 Faktisk DA -resultat -134,8 -150,0 +113,2 +424,0 +253,0 Forskel -184,4 -73,8 +105,4 +417,9 Note: Alle priser angivet i mio. kr. Et minus angiver et underskud. 2019-2023 er realiserede tal, mens 2024-2025 er vedtaget for året. 2026-2028 er budgetoverslag. Kilde: Finansloven 2020, 2021, 2022, 2023, 2024 og 2025 samt Forslag til Finanslov 2025 Årsrapport 2024 Ledelsesberetning 8 Det samlede provenu fra direkte og indirekte skatter i 2023 oversteg markant forventningerne i Finansloven 2024. Samtidig var de offentlige udgifter lidt lavere end forventet, hvilket resul- terede i en budgetforbedring på over 400 mio. kr. i Selvstyrets DA-saldo (se Tabel 1). Ifølge Forslag til Finanslov 2025 forven- tes skatte- og afgiftsprovenuet at vokse hurtigere end den gene- relle økonomiske vækst, og Landskassens DA-saldo forventes at være positiv i alle årene 2025 til 2028. Forventningerne til sal- doen blev dog betydelig nedjusteret i forhold til Finansloven 2024, hvor overskuddet herefter kun udgør 30-50% af de tidli- gere prognoser. Denne nedjustering skyldes bl.a. øgede forvent- ninger til driftsudgifterne, særligt inden for sundhedsområdet, som er steget markant, samt voksende administrationsudgifter. Selvom provenuet fra skatter, afgifter og overførsler også er steget, modsvarer disse indtægter kun delvist stigningen i de samlede udgifter, hvilket samlet set resulterer i en lavere forven- tet saldo. I Finansloven 2025 blev dette sænket betragteligt, og der budgetteres nu med et underskud i 2025 efterfulgt af tre år med overskud, som samlet giver et fireårigt overskud på 102 mio. kr. Dette skyldes hovedsageligt en vedtagelse af Skattere- formen, Lad os alle gøre Grønland til et bedre sted, som øger be- skæftigelsesfradraget og forhøjer det kommunale bloktilskud. Reformen er kun delvist finansieret og svækker dermed den of- fentlige økonomi og reducerer den økonomiske holdbarhed. Samlet set er Grønlands offentlige finanser på nuværende tids- punkt og på helt kort sigt i en fornuftig position. Dog er det vig- tigt at påpege, at den planlagte gældsopbygning ikke inkluderer den implicitte gæld, der udgøres af det betydelige vedligeholdel- sesefterslæb på offentligt ejede boliger og infrastruktur. Hvis gældsætningen frem mod 2027 øges, vil handlerummet formindskes, og den økonomiske sårbarhed vil øges. Derfor sætter Budgetloven netop også krav om, at gældsudviklingen kontrolleres. Loven sikrer, at lånoptagningen udelukkende an- vendes til samfundsøkonomisk rentable investeringer, samtidig med at der opretholdes balance i de offentlige finanser. Budget- loven fastlægger, at Selvstyrets DA-saldo som minimum skal være i balance, og at de samlede bevillinger til drift, tilskud og anlæg ikke må overstige en realvækst på 1 % over ét år og 2 % over fire. I praksis fungerer loven som et udgiftsloft, der regule- rer væksten i den offentlige sektor. Det fremgik således af Fi- nansloven 2025, at kravene om balance overholdes. 5 Budgettet levede dog kun lige netop op til Budgetlovens krav, idet forskel- len mellem de maksimale udgifter og de planlagte udgifter for perioden 2025-2028 kun udgjorde 6,5 mio. kr., når man medta- ger den anbefalede reserve til kommende Finanslove. En sådan fuld udnyttelse af Budgetlovens 4-årige ramme vil i betydelig grad begrænse mulighederne for at håndtere eventuelle 5 Finansloven 2025, s. 137 fremtidige udsving, hvilket kan gøre Grønlands økonomi mere sårbar overfor konjunkturændringer. Den nuværende konjunktursituation i Grønland, kendetegnet ved lav ledighed, højt aktivitetsniveau og pres på arbejdsmarke- det, taler imod en politik med fuld udnyttelse af rammerne. Un- der disse forhold kan en for lempelig finanspolitik forværre presset på økonomien og skabe yderligere ubalance. I stedet bør de finanspolitiske værktøjer anvendes til at stabilisere øko- nomien ved at udjævne konjunkturudsving. Samtidig står den grønlandske økonomi over for et uløst struk- turelt holdbarhedsproblem, som kræver langsigtede løsninger for at sikre økonomiens bæredygtighed. Der bør dermed plan- lægges en udvikling, hvor der skabes større afstand til udgiftslof- tet, så det økonomiske råderum i højere grad kan målrettes nye samfundsmæssigt rentable investeringer, som kan hjælpe med at løse de strukturelle udfordringer og/eller reducere de negative konsekvenser af økonomiske tilbageslag, så Grønlands fremti- dige økonomi i højere grad bliver holdbar. Prisudvikling Efter en periode, hvor højere renter har været anvendt som redskab til at håndtere den betydelige inflation, er renteniveauet begyndt at falde. Danmarks Nationalbank fulgte ECB’s rente- nedsættelser og sænkede renten i alt med 1% procentpoint fra juni til december. Inflationen forventes at falde yderligere, hvil- ket giver begrundet forventning om yderligere et markant ren- tefald i 2025. Som det fremgår af Figur 3 har Grønland hidtil været relativt beskyttet mod de markante prisstigninger, som mange andre lande har oplevet under den globale inflationskrise. Dette skyld- tes især, at KNI sikrede faste priser på olie- og dieselprodukter, samt at Grønland kunne udnytte sin energiforsyning fra vand- kraft. Aftalen om fastpris på olie udløb dog ved udgangen af 2023, hvilket skabte usikkerhed omkring prisudviklingen i 2024. Årsrapport 2024 Ledelsesberetning 9 Figur 3 Udvikling i inflation Indeks (2017=100) Note: Udviklingen i forbrugerprisindekset fra 2017 til 2024 med 2017 som indeks 100. Figuren er opgjort med halvårlige intervaller. K3 er første kvartal, og K3 er tredje kvartal. Kilde: Grønlands Statistik, Danmark Statistik og Færøernes Statistik I begyndelsen af 2024 hævede KNI priserne på olie og diesel, men stigningen var mindre end forventet i forhold til verdens- markedsudviklingen, og brændstofpriserne er i internationalt perspektiv fortsat lave. Priserne var i juli 2024 2,9 % højere end samme tidspunkt i 2023, hvor de væsentligste bidrag til inflatio- nen kommer fra stigende brændstofpriser og stigende boligud- gifter. Inflationen har derfor været lavere end forventet det for- gangene år, men en vis usikkerhed er der stadig på grund af de internationale energimarkeder og Grønlands afhængighed af im- portvarer. Priserne i Grønland på fossile brændstoffer er der- med ikke tilpasset et nyt naturligt niveau, og det må forventes, at der også i 2025 vil komme stigninger. Dertil har Nukissiorfiit annonceret takststigninger for el og vand på 3,5% i både 2024 og 2025, og Naalakkersuisut renovering af offentlige boliger kan medføre prisstigninger. 6 Desuden god- kendte Naalakkersuisut sidste år, at Royal Arctic Line hæver fragtraterne med 12 % over en treårig periode, ligesom der fra 2025 indføres en løbende ratestigning på 2,5% per år. Derud- over vil den nuværende arbejdskraftmangel i Grønland og i de lande, hvorfra der importeres arbejdskraft, forventes at skabe lønpres sammen med inflationen. Disse faktorer vil til sammen være med til at presse inflationen op de kommende år. Det er derfor vigtigt at overvåge prisudviklingen løbende, så man ikke kommer til at føre finanspolitik, som øger inflationen. Boligmarkedet Efter flere år med meget korte liggetider og salgs- og kvadrat- meterpriser i vækst, viser tal for 2023 og de første ni måneder 6 Det Grønlandske Økonomiske Råds rapport fra efteråret 2024 af 2024, at der har været en opbremsning af boligmarkedet i Nuuk. I 2022 var den gennemsnitlige liggetid 75 dage. Dette var mere end fordoblet i 2023, hvor liggetiden var vokset til 181 dage, og denne tendens er indtil videre forsat ind i 2024, hvor den gennemsnitlige liggetid i tredje kvartal voksede til 240 dage, se figur 4. For boliger som ikke er projektsalg er liggetiden væ- sentlig kortere (140 dage), men mønstret er her også væsentligt længere liggetider end i de foregående år. Figur 4 Udvikling i gennemsnitlige liggetider Gennemsnitlige liggetider i Nuuk og Danmark, dage Note: Liggetider viser det gennemsnitlige antal dage et parcel-, rækkehus eller ejerlejlighe- der har været til salg før det fjernes fra markedet. For Grønland medtages udeluk- kende solgte boliger, mens de danske tal også medtager boliger, som ikke sælges. Liggetider er beregnet ud fra salgs-/nedtagningsdato. Kilde: GrønlandsBANKEN og FinansDanmark Samtidig er den gennemsnitlige kvadratmeterpris faldet med 6% fra 31.688 kr. i 2023 til 29.878 kr. i 2024, se figur 5. Prisudviklin- gen er dog ikke mere markant end, at boligpriserne i nominelle priser i 2024 er på niveau med 2021. Udviklingen spejler ikke den danske udvikling, som har oplevet prisstigninger i 2024 (lø- bende priser). Det stigende renteniveau er derfor ikke nødven- digvis den eneste forklaring på denne opbremsning på boligmar- kedet. Med til billedet hører, at der i 2023 og 2024 har været et stort antal projekt-salgs-ejendomme, der er færdiggjort til salg, hvilket har øget den udbudte mængde af boliger. Samtidig er der ikke stor forskel på antallet af boliger, der er overtaget af en køber, hvilket forklarer, at den stigende liggetid primært er påvirket af større udbud (projekt-salg) og i mindre grad af efterspørgslen. Når dertil lægges, at mange sælgere har indfriet offentlige lån med rabat eller konverteret realkreditlån de senere år, vil dette kunne forklare en del af prisfaldet uden at sælgerne er kommet i klemme. Finansieringsstrukturen med fast rente og afdrag på realkreditgælden viser samtidig sin styrke og understøtter 90 100 110 120 130 2017, K3 2018, K3 2019, K3 2020, K3 2021, K3 2022, K3 2023, K3 2024, K3 Grønland Danmark Færøerne 0 50 100 150 200 250 300 2019 2020 2021 2022 2023 2024 Nuuk Nuuk, ekskl. projektsalg Danmark Årsrapport 2024 Ledelsesberetning 10 boligejernes robusthed, der også viser sig ved et yderst lavt nedskrivningsbehov på bankens eksponeringer mod boligejere. GrønlandsBANKEN mærker, at boligsalget har været med lidt lavere aktivitet i en periode i 2023 og 2024, men på baggrund af det større udbud og den høje rente må det dog vurderes som en normal markedsreaktion. Til gengæld vurderer Grøn- landsBANKEN, at tilførslen af projektsalgsejendomme til marke- det stort set stopper i løbet af 2025, hvilket bør stabilisere for- holdet mellem udbud og efterspørgsel. Samtidig vil den allerede lavere rente understøtte aktiviteten på boligmarkedet. Figur 5 Udvikling i boligpriser Boligpriser i Nuuk, Danmark, København og Tórshavn, indeks (2017=100) Note: 2017=100. Prisudvikling er for Nuuk (Grønland), Danmark og København er opgjort på baggrund af kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse samt ejerlejligheder, mens prisudviklingen for Tórshavn (Færøerne) er opgjort på baggrund af salgspriser. Priserne er ikke korrigeret med forbrugerprisindekset og afspejler derfor den nomi- nelle boligprisudvikling. Data for Færøerne går kun til 2023 pga. manglende data. Data for Nuuk i 2024 inkluderer kun data frem til og med Q3. Kilde: FinansDanmark, GrønlandsBANKEN, og Færøernes Statistik. Erhvervsforhold Grønlands erhvervsliv er i høj grad præget af en snæver sektor- struktur, hvor fiskeriet spiller en dominerende rolle og udgør en afgørende kilde til både beskæftigelse og eksportindtægter. Med 98% af landets samlede vareeksport bestående af fisk og fiske- produkter, er økonomien stærkt bundet op på stabile fangst- og prisforhold. Denne afhængighed gør økonomien udsat for ud- sving, hvilket understreger et behov for en bredere erhvervs- struktur. Satsninger inden for turisme, råstofudvinding og andre nye bæredygtige erhvervsområder kan være nøgleområder til at reducere sårbarheden og skabe et mere robust økonomisk fun- dament. Fiskeri Fiskeriet er fortsat en central del af Grønlands økonomi, men sektoren står over for både biologiske, markedsmæssige og strukturelle udfordringer. Vedtagelsen af den nye fiskerilov i maj 2024 markerer et skridt mod en mere bæredygtig forvaltning af fiskeressourcerne. Loven, der træder i kraft i begyndelsen af 2025, er resultatet af en lang og kompleks proces, hvor forskel- lige interessenter – fra små jollefiskere til store rederier – har haft divergerende behov og udfordringer. Loven har som mål at skabe bedre rammer for værdiforøgelse af fangster, modernise- ring af udstyr og fastholdelse af arbejdspladser, særligt i de små samfund, hvor fiskeri udgør det økonomiske fundament. Loven har samtidig til formål at gøre dele af fiskeriet mere effektivt og bevare fiskebestandene på et niveau, hvor de kan give et maksi- malt langsigtet, bæredygtigt udbytte. Fiskeriloven adresserer således nogle af sektorens udfordringer og forsøger at skabe bedre rammevilkår, blandt andet gennem tildeling af individuelle kvoter (IOK) til jollefiskere, hvilket giver fi- skerne større fleksibilitet. Nogle småfiskere vil benytte mulighe- den for at sælge deres kvoter for en engangsindtægt. Det vil gøre det muligt at styrke investeringerne i dette fiskeri og gøre det rentabelt, mens usikkerheden bl.a. drejer sig om, hvorvidt det kan underminere bygdeøkonomien og føre til centralisering og bygdelukninger. Ændringerne der påvirker rejefiskeriet har dog mødt bekymring i dele af branchen. Kritikken går bl.a. på risikoen for, at kvoterne vil blive spredt over for mange små aktører, hvilket kan presse profitabiliteten yderligere og gøre fiskeriet mindre økonomisk bæredygtigt. GrønlandsBANKEN vurderer, at der med loven er taget flere væsentlige positive skridt ift. at sikre et langsigtet økonomisk bæredygtigt fiskeri i det indenskærs hellefiskeri. Ejerskabsbe- grænsninger i fiskeriloven adresserer derimod andre politiske prioriteringer og ikke langsigtet økonomisk maksimering af fiske- riets afkast. Hertil er dele af lovændringerne udtryk for et ind- greb i dele af fiskeriet, hvilket kan medføre usikkerhed ved fremtidige investeringer i erhvervet, da rammerne ændres væ- sentligt ud over hvad f.eks. fiskerikommissionen har foreslået. Der er dog ikke nogen tvivl om, at de positive aspekter af at indføre IOK i det kystnære hellefiskeri er betydelige. Det kan både give økonomisk tryghed hos ældre fiskere på vej på pen- sion og sikre udviklingsmuligheder for andre og samtidig øge ef- fektiviteten i fiskeriet. Afgørende bliver dog, hvordan loven ud- møntes ved bekendtgørelser. De biologiske rammer sætter en naturlig grænse for vækst i sektoren. Kvoterne på de vigtigste arter er allerede på vej ned, særligt markant for rejer, men også hellefisk er under pres. På trods af disse advarsler er der fortsat en tendens til, at de biolo- giske anbefalinger ikke altid følges. På længere sigt er denne stra- tegi dog uholdbar, da overfiskeri reducerer bestandene og 80 100 120 140 160 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 Q3 2024 Nuuk, kvadratmeterpris Danmark, kvadratmeterpris København, kvadratmeterpris Tórshavn, salgspris Årsrapport 2024 Ledelsesberetning 11 dermed fremtidens fangstmuligheder. Det er derfor fortsat af- gørende at følge de biologiske anbefalinger og med fiskeriloven tages der skridt til at sikre dette. Fiskeribranchen har oplevet betydelig volatilitet på de internati- onale markeder i de seneste år. Samtidig er konkurrencen fra lande som Norge øget, hvilket presser priserne. Figur 6 Eksportværdien af fisk og skaldyr I mio. kr. Rejer Hellefisk Torsk Makrel Lodde Andre fiskearter Note: 2024 er skøn, hvor makrel, lodde og øvrige fiskearter er fremskrevet baseret på data for de første tre kvartaler af 2024 på grund af datatilgængelighed. Fremskriv- ningerne beregnes på baggrund af sæsonmæssige tendenser fra de foregående års fangst på fisketypeniveau. 2025 er fremskrivninger, hvor priser gennemsnitligt an- tages at være ens med 2023, mens mængder antages at ændre sig tilsvarende kvo- teændringer. Priserne er ikke korrigeret i forhold til forbrugerprisindekset og er der- for i nominelle/løbende priser. Kilde: Grønlands Statistik, Naalakkersuisut og egne skøn. Ser man tilbage over de seneste år, har eksportværdien af fisk og skaldyr været stigende, og i 2023 var eksportværdien 28 mio. kr. højere end i 2022 svarende til en stigning på 0,5% fra et allerede højt niveau, se Figur 6. Men efter flere stærke år viser fiskeriet nu tegn på opbremsning, og i 2024 tyder eksportvær- dien på at falde med omkring 13% til 5,1 mia. kr. Faldet kan bl.a. tilskrives faldende kilopriser for fisk og skaldyr i første kvartal af 2024, som var 3-4 % lavere end i samme periode året forinden. I andet kvartal ses ikke et tilsvarende fald. Fiskeprodukter for- ventes dog generelt at falde i pris i både nominelle og reelle ter- mer frem mod 2025-2027, inden de igen langsomt forventes at stige. 7 7 Se OECD-FAO Agricultural Outlook 2024-2033, juli 2024 Derudover opleves det som en udfordring, at der er begrænset havnekapacitet, hvilket i værste fald kan betyde tab af værdifulde arbejdsdage, hvilket har økonomiske konsekvenser for sektoren. Selvom kvotefleksibilitet giver mulighed for at overføre ubrugte kvoter til 2025 og dermed midlertidigt afbøde nogle af de øko- nomiske konsekvenser, er det kun en kortsigtet løsning. Dette kan medføre lavere fangstmængder, hvilket både vil ramme fi- skernes indtægter, virksomhedernes omsætning og landskassens skatteindtægter. For mange områder, hvor fiskeri er det økono- miske fundament, kan faldende aktivitet have mærkbare konse- kvenser og øge fraflytning og centralisering. Samtidig understre- ger situationen behovet for en strammere forvaltning og en mere bæredygtig balance for at sikre fiskeriets langsigtede udvik- ling. Turisme og luftfart Turisme er en af de hurtigst voksende industrier globalt. Sekto- rens betydning forventes kun at stige i de kommende år, og ifølge prognoser vil turisme og rejser udgøre 11,4% af det sam- lede globale BNP om 10 år. 8 For Grønland repræsenterer denne udvikling en oplagt mulighed for at skabe økonomisk vækst og lokal udvikling. Ved udgangen af 2024 står Grønlands turismesektor på tærsklen til en ny og spændende periode, hvor åbningen af den nye internationale lufthavn i Nuuk og en række kommende direkte sommerruter varsler betydelige vækstpotentialer for sektoren. Over de seneste år har fremgangen i Grønlands turisme været tydelig. I september 2024 var det akkumulerede antal af uden- landske overnattende gæster omkring 5% højere end i samme periode i 2023 (se Figur 7), mens foreløbige tal peger på en vækst på over 20% i antallet af udenlandske flypassageren fra 2023 til 2024 (se Figur 8). Denne udvikling understreger, at den udenlandske turisme allerede spiller en større rolle i Grønlands økonomi. Modsat viser statistikkerne at både hotelovernatnin- ger og udenrigsflyvninger er falder blandt grønlænderne i 2024. Det indikerer, at en større og større andel af turismeøkono- mien stammer fra udenlandske turister. 8 Statista, https://www.statista.com/statistics/1099933/travel-and-tourism-share-of-gdp/, 4.783 5.840 5.868 5.101 4.679 2021 2022 2023 2024 2025 Årsrapport 2024 Ledelsesberetning 12 Figur 7 Udvikling i udenlandske hotelovernatninger Antal udenlandske hotelovernatninger, akkumuleret årligt Note: Figuren viser antallet af udenlandske hotelovernatninger for 2019 til 2023. Uden- landsk henviser til alle lande som ikke er Grønland, dvs. Danmark inklusive. Antallet af hotelovernatninger er akkumuleret for hvert år. Dvs. at den sidste måned repræ- senterer det samlede årlige antal. For 2023 medtages de første 9 måneder grundet datatilgængelighed. Kilde: Grønlands Statistik Det er Naalakkersuisuts ambition, at turisme skal udgøre 40% af landets eksportværdi i 2035, og antallet af turister skal for- dobles. For at realisere dette mål er det afgørende, at turisme- sektoren udvikles i takt med den stigende efterspørgsel. Figur 8 Udvikling i antal flypassagerer Antal flypassagerer, akkumuleret årligt Note: Figuren viser antallet af udenlandske frarejsende flypassagerer for 2019 til 2023. Udenlandsk henviser til alle lande som ikke er Grønland. Antallet af frarejsende fly- passagerer er akkumuleret for hvert år. Dvs. at den sidste måned repræsenterer det samlede årlige antal. For 2023 er data ikke opgjort for nationalitet fra maj måned og frem. Antallet af passagerer fra maj til og med oktober er derfor estimere på baggrund af, hvor stor andel af passagerne der i gennemsnit var hhv. udenlandske og grønlandske i 2019 og 2022. Kilde: Grønlands Statistik Med åbningen af den nye internationale lufthavn i Nuuk i no- vember 2024 forventes turismetilstrømningen først at materiali- sere sig med åbningen af de nye ruter i højsæsonen hen over sommeren 2025 og de efterfølgende år. Men kapacitetsanalyser 9 https://traveltrade.visitgreenland.com/da/seneste-nyt/visit-greenland-udgiver-kapacitetsana- lyse-for-nuuk/ fra Visit Greenland 9 viser imidlertid, at der allerede nu er udfor- dringer med at imødekomme behovet for overnatninger, be- spisning og oplevelser. Med en gennemsnitlig årlig vækst på 5% viser analysen, at Nuuk står over for akut mangel på hotelkapa- citet i 2027, hvis der ikke investeres i nye hoteller og udvidelser af eksisterende faciliteter. Samtidig oplever byens spisesteder al- lerede i dag stor belastning, og sektoren kæmper med at skaffe både arbejdskraft og egnede arealer. I Ilulissat er udfordringen endnu mere markant, og kapacitetsanalysen viser, at med den forventet stigning i efterspørgslen vil der allerede være betydelig mangel på værelser fra 2026, særligt i højsæsonen i juli og au- gust måned. For at sikre en langsigtet og bæredygtig vækst er det ikke til- strækkeligt at fokusere på kvantitativ vækst alene. Det er afgø- rende, at udviklingen af turismen sker med hensyntagen til bæ- redygtighed på miljømæssig, sociale og kulturelle områder. Tu- rismens vækst skal balanceres så den både styrker samfunds- økonomien, bidrager til lokal værdiskabelse og beskæftigelse og uden at det sker på bekostning af Grønlands unikke natur og kultur. Dette betyder dog ikke, at udefrakommende investerin- ger skal udelukkes – tværtimod. Den nødvendige vækst kræver kapital, erfaring og viden fra udenlandske aktører, der i tæt sam- arbejde med lokale virksomheder kan sikre en ansvarlig og vær- diskabende udvikling. Grønland har således muligheder for at balancere en stærk tu- rismeudvikling med bæredygtighed, hvor det fulde potentiale udnyttes til gavn for både lokalsamfund, inden- og udenlandske investorer og den Grønlandske økonomi som helhed. For at understøtte denne udvikling og sikre en ansvarlig vækst vedtog Naalakkersuisut i november en ny turismelov, der træ- der i kraft fra 1. januar 2025. Formålet med loven er at skabe en mere bæredygtig og reguleret turismesektor med fokus på sikkerhed, kvalitet og lokal forankring. Blandt de centrale tiltag er et krav om licens til at drive turistvirksomhed, hvor mindst 2/3 af ejerskabet skal være på grønlandske hænder for at opnå li- cens. Loven møder dog en blandet modtagelse i branchen. På den ene side vurderes det positivt, at lokale aktører sikres bedre vilkår og synlighed, men der udtrykkes også bekymring for, at strenge krav kan afholde udenlandske investorer fra at engagere sig i sektoren, hvor udefra kommende kapital og viden er afgørende for at realisere turismens fulde potentiale. Udover den nye turismelov diskuteres der fortsat nye mulige afgifter, der også vil påvirke sektoren, herunder overnatningsaf- gifter. Mens sådanne afgifter potentielt kan styrke kommuner- nes økonomi og deres muligheder for at vedligeholde 0 50.000 100.000 150.000 200.000 2020 2021 2022 2023 2024 0 20.000 40.000 60.000 80.000 100.000 2020 2021 2022 2023 2024 Årsrapport 2024 Ledelsesberetning 13 turistinfrastrukturen, er det afgørende, at de indføres med for- udsigelighed og tilstrækkeligt varsel. Uforudsete ændringer, som eksempelvis passagerafgiften på krydstogsanløb, har tidligere skabt udfordringer for operatører, der ikke har haft mulighed for at tilpasse deres prissætning rettidigt. Den nye turismelov og de foreslåede afgifter kan være et vigtigt skridt mod en mere struktureret og bæredygtig turismesektor, men de kræver en fin balance, så de ikke uforvarende hæmmer væksten og investeringerne i sektoren. GrønlandsBANKEN har udtalt skepsis overfor den vedtagne ejerskabsbegrænsning og talt for nødvendigheden af udenlandske investeringer og part- nerskaber mellem lokale og udenlandske aktører. Det bliver derfor også særligt væsentligt at følge, om begrænsningen i udenlandsk ejerskab hindrer investeringerne og udviklingen så meget, at det ikke kan opvejes af de øgede lokale investeringer. I det tilfælde vil grundlaget for turismeinvesteringerne i infrastruk- tur, hotelkapacitet m.m. risikere ikke at hænge sammen økono- misk. Råstof- og mineindustrien Grønlands geologi har i mange år været anerkendt som strate- gisk vigtig på verdensplan, og de seneste år har både EU og USA øget deres interesse for Grønland, især i forhold til kritiske råstoffer. Ved indgangen til 2024 indgik Naalakkersuisut og EU et strategisk partnerskab om råstoffer. Dette samarbejde afspej- ler EU's behov for adgang til sjældne jordarter og andre kritiske råstoffer, samt ønsket om at mindske afhængigheden af Kina, som i dag leverer størstedelen af EU’s forbrug af sjældne jord- arter. Grønland har dermed en unik mulighed for at spille en nøglerolle i den globale forsyningskæde. For Grønland rummer denne situation en mulighed for økonomisk vækst og udvikling, men realiseringen af potentialet kræver en målrettet indsats for at styrke og udvikle landets råstofsektor. På trods af den stigende internationale interesse for Grønlands råstoffer forbliver aktiviteten i sektoren begrænset. Ved udgan- gen af 2024 er der kun ét aktivt mineralprojekt, Lumina Sustai- nable Materials' anorthositmine, mens der er forventninger om, at guldminen nord for Nanortalik genåbner i løbet af 2025. Grønland står således over for en udfordring med at få råstof- sektoren til at blive en økonomisk bærende faktor i økonomien. Det vil uundgåeligt kræve tiltrækning af større udenlandske inve- steringer. Manglende data fremhæves som en af de væsentligste barrierer for udviklingen. Det drejer sig især om geologiske data fra råstofefterforskning, der kan dokumentere forekomsterne af kritiske mineraler og give et bedre overblik over deres kvalitet og mængde. En anden central barriere er manglen på proof of concept, der kan demonstrere, at mineprojekter i Grønland kan være ren- table. Et succesfuldt eksempel på et større projekt vil kunne til- trække yderligere investeringer og styrke tilliden til sektoren. Samtidig er der politisk fokus på at sikre, at Grønland opnår størst mulig fordel af sine råstoffer. Initiativer som småskala-lo- ven og krav om lokal ledelse er politiske værktøjer, der skal sikre værdiskabelse for den lokale befolkning og understøtte at råstofsektoren udvikles med forståelse for den lokale kontekst. Dog har usikkerhed omkring politiske ændringer, såsom indfø- relsen af uranloven, tidligere skabt bekymringer blandt investo- rer og kan fortsat påvirke Grønlands attraktivitet som investe- ringsland. Råstof- og minesektoren er karakteriseret ved langsigtede inve- steringer og høj kapitalbinding. For Grønland indebærer det, at der skal skabes et attraktivt og stabilt investeringsmiljø, hvor po- litisk lydhørhed og klare rammer går hånd i hånd med et sam- fund, der anerkender legitimiteten af økonomisk afkast. For at sektoren kan realisere sit potentiale og blive en central drivkraft for Grønlands økonomi og bidrage til den globale grønne om- stilling, er det afgørende, at der opbygges tillid mellem alle aktø- rer. Grønland skal kunne tilbyde en kombination af stabile ram- mevilkår, effektiv administration og en tydelig politisk strategi, der signalerer både forudsigelighed, konkurrenceevne og ambiti- oner. Forudsigelighed i den administrative praksis er afgørende, men vanskelig at lovgive sig ud af. Om et strategisk partnerskab med EU kan adressere dette og styrke den administrative struk- tur kan GrønlandsBANKEN ikke vurdere, men tiltrækning af in- vesteringer skal styrkes og flere nye indsatser er helt åbenbart nødvendige og med baggrund i et bredt funderet politisk man- dat. Andre erhvervsmuligheder og potentialer Udover de etablerede sektorer som fiskeri og turisme rummer Grønland et betydeligt potentiale for udvikling af nye og bære- dygtige erhvervsområder. De kommende vandkraftværker for- ventes at producere langt mere energi, end den grønlandske ef- terspørgsel kræver, hvilket åbner muligheder for innovation in- den for energitunge industrier som Power-to-X-teknologier el- ler datacentre. Andre spændende perspektiver findes i anvendelsen af gletcher- mel, både som gødning og som middel til at binde CO₂, samt lagring af flydende CO₂ (Carbon Capture and Storage) i Grøn- lands basaltundergrund, som flere steder vurderes at være vel- egnet. Disse nye sektorer kan måske med tiden bidrage til lokal er- hvervsudvikling og skabe grønlandske arbejdspladser, samtidig Årsrapport 2024 Ledelsesberetning 14 med at de styrker Grønlands rolle i den globale grønne omstil- ling. Alle områder er dog meget langsigtede og med stor teknisk og kommerciel risiko og det må derfor hovedsageligt være udenlandsk kapital med kommerciel indsigt, der skal tage risi- koen og også have mulighed for at skabe et afkast. Grønlands rolle i en geopolitisk sammenhæng kan også med- føre reelle investeringer med erhvervsudviklingspotentiale. Med EU-partnerskab og flere bilaterale og geopolitiske interesser i Grønland kan det åbne op for investeringer ikke kun i grøn energi, råstoffer, men også med potentialer i infrastruktur, ud- dannelse m.m. til gavn for Grønlands langsigtede økonomiske udvikling. Strukturelle udfordringer Det grønlandske samfund har flere strukturelle udfordringer, som i den kommende årrække kun vil blive mere prominente, hvis ikke de prioriteres nu. Manglen på arbejdskraft, et lavt kom- petenceniveau, en aldrende befolkning og en markant ulighed presser både økonomien og samfundets sammenhængskraft. Arbejdsmarkedet Det grønlandske arbejdsmarked afspejler, at landet i de seneste år har befundet sig i en højkonjunktur. I marts 2024 var der, målt på de seneste 12 måneders gennemsnit, det laveste antal arbejdssøgende i mere end 10 år med blot omkring 1.000 regi- strerede arbejdssøgende i september 2024, se Figur 9. 10 Der- ved er arbejdsstyrken tæt på fuldt udnyttet. Fuld beskæftigelse er positivt for de offentlige finanser, da hø- jere indtægter fra indkomstskatter kombineret med lavere ud- gifter til offentlige forsørgelse styrker budgetterne. Der opstår dog en udfordring, når efterspørgsel efter arbejdskraft oversti- ger udbuddet, og ledigheden er lav, samtidig med at man ønsker at vækste økonomien. Den strukturelle udfordring på arbejds- markedet har eksisteret i flere år, men problematikken er del- vist blevet afhjulpet af en støt stigning i antallet af udenlandske statsborgere. Over de seneste tre år er mere end 1.000 perso- ner i den arbejdsdygtige alder flyttet til Grønland, hvilket har øget arbejdsstyrken med cirka 3,5%. 11 I de senere år er der sket en ændring i karakteren af indvandringen til Grønland. Tilflyt- terne har i stigende grad været asiater og personer med en ufaglært baggrund. 10 Det bemærkes dog, at der i månederne fra april til september i 2024 har været omkring 15% flere arbejdssøgende end samme måneder i 2023. Denne stigning skal dog bl.a. ses i lyset af den nye jobsøgningsydelse fra 2024, der har øget det økonomiske incitament til at lade sige registrere som arbejdssøgende. Figur 9 Udvikling i antallet af arbejdssøgende Antal registrerede arbejdssøgende Note: Månedlige tal for antallet af registrerede arbejdssøgende. Antallet er udregnet på baggrund af hele befolkningen. Kilde: Grønlands Statistik Arbejdsstyrken i Grønland udgør lige under 80 % af befolknin- gen, se Figur 10. Selvom denne andel er marginalt højere end i Danmark, kunne den potentielt være højere i Grønland, givet den lavere levealder og færre pensionister. Til sammenligning ligger andelen på Færøerne over 90 %. Hvis Grønland kunne lykkes med at hæve sin arbejdsstyrke til det færøske niveau, ville det tilføje godt 4.400 personer til arbejdsstyrken. Mens ledigheden i Grønland var omkring 2,7% i 2023 og for- ventes tæt på uændret i 2024, er arbejdsløsheden dog markant forskellig på tværs af landet. Forskellen ses særligt i sammenlig- ningen af mindre bosteder med større byer. I Tasiilaq er ledig- heden på 12,6 %, hvilket er i kontrast til Ilulissat, hvor den ligger på 1,1 %. Givet det høje behov for arbejdskraft er det vigtigt at undersøge mulighederne for regionale tiltag, der kan optimere udnyttelsen af arbejdskraften. Men selv med fuld udnyttelse af arbejdsstyrken er produktivitetsvækst og mere udenlandsk ar- bejdskraft sandsynligvis nødvendigt. En nødvendighed der un- derstreges af befolkningsfremskrivninger, der trods usikkerhed, peger på et fald i befolkningen. I et forsøg på at hæve arbejdsudbuddet og samtidig øge graden af selvforsørgelse er der indgået en politisk aftale om at refor- mere person- og skattesystemet. Reformen indebærer en for- højelse af både bundfradraget og beskæftigelsesfradraget, med det formål at øge incitamentet til at arbejde og forbedre levevil- kårene for lavindkomstgrupper. 11 Grønlands statistik 0 1.000 2.000 3.000 4.000 Jan Apr Jul Okt Jan Apr Jul Okt Jan Apr Jul Okt Jan Apr Jul Okt Jan Apr Jul Okt Jan Apr Jul Okt Jan Apr Jul Okt 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 Årsrapport 2024 Ledelsesberetning 15 At øge arbejdsudbuddet er dog alene ikke nok. For et velfunge- rende arbejdsmarked er det også nødvendigt at sikre, at ar- bejdstagernes kompetencer matcher virksomhedernes behov. Der mangler særligt uddannet og kvalificeret arbejdskraft og le- digheden er markant højere blandt dem, der har et lavere ud- dannelsesniveau. På den måde skal arbejdsmarkedspolitik ses i direkte kobling til uddannelsespolitik, da det ikke alene vil øge arbejdsudbuddet, men også gavne produktiviteten. Figur 10 Arbejdsstyrkens andel af befolkningen Arbejdsstyrken i procent af befolkningen i den arbejdsdygtige alder Note: Figuren viser, hvor stor andel arbejdsstyrken (summen af ledige og beskæftigede) udgør af befolkningen på hhv. Grønland, Danmark og Færøerne. På grund af databe- grænsninger opgøres andelene for marginalt forskellige befolkningsgrupper for de tre lande (befolkningerne: 16-64-årige Danmark, 15-64-årige Færøerne og 18-pensions- alderen-årige Grønland). Sammenlignelighed skal derfor tages med et vis forbehold. Kilde: Danmarks Statistik, Grønlands Statistik og Færøernes Statistik 12 Økonomisk Råd, januar 2024 Uddannelse Selvom ledigheden i Grønland er lav, er der en tydelig sammen- hæng mellem arbejdsløshed og uddannelsesniveau. Denne ten- dens er ikke unik for Grønland, men genfindes også i OECD- lande. Det understreger behovet for højere uddannelsesniveau for at øge beskæftigelsen i fremtiden. Så længe en stor del af befolkningen kun har en grundskoleuddannelse, vil ledigheden i gennemsnit forblive høj. Som det også fremgår af Figur 11, er arbejdsløsheden markant højere blandt personer, der kun har grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Figur 12 viser, at 57% af Grønlands befolkning i 2023 havde grundskole som hø- jeste gennemførte uddannelse – en forbedring fra 71% i 2003 og 65% i 2013, men stadig en udfordring for arbejdsmarkedet og den økonomiske udvikling. Samtidig viser analyser fra Øko- nomisk Råd, at produktivitetsgevinsten af videreuddannelse er mellem 40 og 90 %. 12 Derfor godkendte Naalakkersuisut også i juni 2024 den nye ud- dannelsesstrategi for 2024-2030, som forsøger at få flere igen- nem en ungdomsuddannelse. Det er dog vigtigt, at området til- føres tilstrækkelige midler, da det vil kræve en væsentlig indsats at overkomme landets spredte geografi og befolkningsstørrelse. Unge, der ønsker en lang videregående uddannelse, er fortsat i væsentligt omfang nødt til at søge til udlandet. Dette skaber en udfordring, da en betydelig andel af de færdiguddannede ikke vender tilbage til Grønland. En vigtig forudsætning for succes er, at de unge også opnår de nødvendige sprogkompetencer, som 60% 70% 80% 90% 100% 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 Grønland Danmark Færøerne Figur 11 Ledighed fordelt på uddannelsesniveau Ledighedsprocent opgjort for hver af de fire uddannelsesniveauer Grundskolen Gymnasium Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse Note: Søjlerne viser ledighedsgraden for hver af de fire uddannelsesniveauer i Grønland fra 2018 til 2022. Kilde: Grønlands Statistik 8,1% 7,1% 7,5% 6,2% 5,5% 5,0% 1,9% 1,4% 1,4% 0,9% 0,9% 1,1% 2,4% 2,1% 2,3% 1,8% 1,5% 1,4% 0,4% 0,4% 0,4% 0,3% 0,4% 0,4% 5,0% 4,3% 4,5% 3,7% 3,2% 2,9% 2018 2019 2020 2021 2022 2023 Gennemsnitlige ledighed Årsrapport 2024 Ledelsesberetning 16 er afgørende for at klare sig på et stadig mere globalt arbejds- marked. Det er derfor positivt, at Holdbarheds- og Vækstplan II fokuse- rer på uddannelsesområdet. Særligt tiltag som forbedret vejled- ning og brobygning kan bidrage til et bedre match mellem kom- petencer og arbejdsmarkedets behov. Dette gælder blandt an- det fiskerisektoren, hvor der er stor efterspørgsel efter kvalifice- ret arbejdskraft. Det er dog tvivlsomt, om disse tiltag alene kan løfte uddannel- sesniveauet i den grad og hastighed, som formentlig bliver en samfundsøkonomisk nødvendighed. Der er behov for en bre- dere og mere målrettet indsats for at sikre, at flere unge opnår de rette kompetencer. Behovet for nytænkning er akut og også her må der appelleres til samarbejde med andre lande, instituti- oner og alle der kan gøre det realistisk muligt at højne uddan- nelsesniveauet, startende i folkeskolen og videre til erhvervsfag- lige og gymnasiale uddannelser. GrønlandsBANKEN kan ikke vurdere om partnerskaber med EU som på råstofområdet kan være en vej at gå, men behovet for nye tiltag der kan omsættes til konkret udvikling, er yderst presserende. Figur 12 Udvikling i uddannelsesniveau Uddannelsesfordeling Grundskolen Ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Note: Søjlerne viser uddannelsesfordeling for befolkningerne mellem 25 og 64 år i Grøn- land, EU og Danmark for 2002, 2012 og 2022. Kilde: Grønlands Statistik, Eurostat og Danmarks Statistik Demografiske udfordringer De seneste årtier er andelen af ældre i den grønlandske befolk- ning steget stødt, og denne udvikling ser ud til at fortsætte. I 2024 udgør personer over 60 år knap 16 % af befolkningen, mens andelen over 70 og 80 år udgør henholdsvis knap 5 % og 13 Økonomisk Råds rapport fra efteråret 2023 1 % (se Figur 13). Sammenlignet med år 2000 er andelen af æl- dre i alle tre aldersgrupper omtrent fordoblet. Denne udvikling afspejler en positiv tendens med stigende levealder, men med- fører samtidig betydelige udfordringer. Den stigende andel æl- dre vil resultere i højere offentlige udgifter til ældrepleje, sund- hedsvæsen og pension. Samtidig skaber øget velstand en for- ventning om højere kvalitet i velfærdsydelserne, hvilket yderli- gere øger presset på de offentlige finanser. Derfor udmun- dende sundhedsforliget fra november 2023 også i, at der blev afsat 35 mio. kr. til Sundhedsvæsenet. Derudover har den dan- ske regering, på Naalakkersuisuts anmodning, ifm. den danske fi- nanslov forslået at afsætte en sundhedspulje for 2025 til 2028 på 140 mio. kr., som skal dække grønlandske patienter, som visi- teres til behandling i Danmark. Presset forstærkes kun af et faldende i fødselstal. Fertiliteten i Grønland er faldet med knap 26% fra 1990 til 2022, hvilket be- tyder, at færre personer i den arbejdsdygtige alder i fremtiden skal forsørge en voksende andel af ældre. Dette skaber en dob- belt udfordring: De offentlige indtægter fra skatter forventes at falde, mens udgifterne samtidig forventes at stige som følge af den demografiske udvikling. Denne strukturelle udfordring er ikke unik for Grønland, og kendetegner mange vestlige lander, men ikke desto mindre er det en væsentlig strukturel problema- tik. Figur 13 Udvikling i andel af befolkning over 60, 70 og 80 år Andel af befolkning over 60, 70 og 80 år Note: Andel af befolkningen, som har en alder på over 60, 70 og 80 år for 2000 til 2024. Kilde: Grønlands Statistik At de offentlige udgifter i fremtiden vil stige mens indtægterne vil falde medfører, at finanspolitikken ikke er holdbar, og der vil ifølge Økonomisk Råd mangle en årlig finansiering på over 1 mia. kr. 13 Dette svarer til omkring 6% af BNP, og netop denne størrelse underbygger nødvendigheden af reformer. 71% 65% 57% 14% 19% 18% 23% 18% 15% 21% 25% 30% 51% 40% 33% 52% 47% 42% 9% 11% 14% 35% 41% 49% 25% 35% 43% 2003 2013 2023 2003 2013 2023 2003 2013 2023 Grønland Danmark EU 7,7% 15,9% 2,5% 4,9% 0,5% 1,0% 0% 5% 10% 15% 20% 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 Andel over 60 år Andel over 70 år Andel over 80 år Årsrapport 2024 Ledelsesberetning 17 Reformbehovet på baggrund af denne udfordring har været be- handlet i økonomisk råd og i dette afsnit i GrønlandsBANKENs årsrapport gennem en lang årrække, mens tiltagene for at rette op i samme tidsrum har været begrænsede. I 2023 besluttede Inatsisartut at afskaffe den gensidige forsør- gerpligt ved beregning af pension for alders- og førtidspensioni- ster. Denne ændring fjerner de økonomiske incitamenter, der hidtil fik ældre til at forlade arbejdsmarkedet tidligere end nød- vendigt. Ændringen er derfor et positivt skridt, da den kan bi- drage til at fastholde ældre på arbejdsmarkedet, hvilket vil have en samfundsøkonomisk gevinst, samtidig med, at det vil øge ar- bejdsudbuddet til et presset arbejdsmarked. Dog er det vigtigt at bemærke, at dette initiativ alene ikke er tilstrækkeligt til at løse Grønlands strukturelle holdbarhedsproblem. Udover at øge incitamentet til at blive på arbejdsmarkedet, har Inatsisartut hævet pensionsalderen af flere omgange. Først fra 65 til 66 år og senere til de nuværende 67 år. Derudover for- ventes konkrete forslag til en automatiseret tilpasning af pensi- onsalderen med udgangspunkt i restlevetiden for at i imøde- komme stigende udgifter ved stigende levealder. Særligt vigtigt, idet det nuværende pensionssystem i minimal grad er baseret på private pensionsopsparinger. Tiltagene vil samtidig have en effekt ved at reducere ulighed i samfundet der går på tværs af hele befolkningen. I Grønland var andelen der levede i relativ fattigdom 14 12% i 2022. Dette er mere end tre gange så stor som andelen i Danmark og Færø- erne, der ligger på omkring 3-4%, Figur 14. Andelen som lever i relativ fattigdom, er generelt voksende. I årene omkring Covid- 19-pandemien var andelen i særdeleshed høj, men ser man bort fra disse år, er udviklingen generelt opadgående. 14 Relativ fattigdom angiver andelen af befolkningen, som lever for mindre end 50% af lan- dets medianindkomsten korrigeret for den familiære sammensætning. Figur 14 Ulighed i Grønland sammenlignet med Danmark og Færøerne Andel af befolkningen i relativ fattigdom Note: Andelen af befolkningerne over 14 år, hvis indkomst er under 50% af medianen af den ækvivalerede disponible indkomst. Den ækvivalerede disponible indkomst er et indkomstmål, som korrigerer indkomsten på baggrund af familiesammensætning, dvs. de stordriftsfordele, som kan opstå af at være flere voksne, og de udgifter, som er forbundet med at have børn. Kilde: Grønlands Statistik og Danmarks Statistik For at håndtere de strukturelle udfordringer i et tempo, der forhindrer dem i at vokse sig uoverskueligt store, er det afgø- rende at betragte dem som sammenhængende dele af en hel- hed. At forbedre et område kan ofte have afledte positive ef- fekter andre steder. For eksempel kan et løft i uddannelsesni- veauet bidrage til højere arbejdsdeltagelse, øget produktivitet og reduceret ulighed. Disse forbedringer kan samtidig skabe bedre vilkår for social mobilitet, hvilket yderligere kan styrke uddannel- sesniveauet. Ved at fokusere på de gensidige sammenhænge mellem områderne kan man skabe en positiv spiral, der løfter samfundet som helhed. Udefrakommende investeringer som en af flere drivkræfter for Grønlands fremtid Reformer der primært påvirker de indenlandske forhold og den samfundsøkonomiske holdbarhed kan og bør suppleres af gode rammer for at tiltrække udenlandske investeringer. For at sikre Grønlands økonomiske vækst og bæredygtige udvikling er det afgørende ikke at lukke ned for mulighederne for udefrakom- mende investeringer. Grønlands egen kapital og arbejdskraft er allerede fuldt udnyttet, og fremtidig vækst kræver tilførsel af ka- pital, erfaring og viden fra udenlandske aktører. Disse investerin- ger kan spille en central rolle i at understøtte innovation, effekti- visering og en strategisk udvidelse af erhvervsstrukturen. Mens andre lande aktivt forsøger at gøre sig attraktive overfor udenlandske investeringer er der i Grønland ofte en bekymring 12% 4% 3% 0% 5% 10% 15% 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 Grønland Danmark Færøerne Årsrapport 2024 Ledelsesberetning 18 for, at udenlandsk ejede virksomheder tager økonomisk afkast og værdier ud af landet. Selvom det er helt afgørende at inve- storer kan få et legitimt afkast, bør denne bekymring adresseres og fremme ansvarlige investeringer. Udenlandske investeringer skaber unikke muligheder. De kan sikre, at Grønland tiltrækker og opbygger knowhow inden for grønne energiløsninger, tu- risme og råstofsektoren – sektorer, der rummer stort vækstpo- tentiale. For at dette kan lykkes, er det nødvendigt at etablere et stabilt og attraktivt investeringsmiljø, hvor klare rammer og poli- tisk lydhørhed sikrer, at samarbejdet mellem lokale og internati- onale aktører er værdiskabende. Impact-investeringer og blended finance kan være relevante redskaber i denne sammenhæng. Impact-investeringer fokuserer på at skabe både økonomisk afkast og positive sociale eller mil- jømæssige effekter, såsom fremme af grønne energiløsninger el- ler styrkelse af lokalsamfundet. Blended finance er en model, hvor offentlig og privat kapital kombineres for at reducere risi- koen for private investorer og samtidig sikre investeringer i pro- jekter med stor samfundsmæssig betydning. Disse metoder kan understøtte Grønland i at tiltrække investeringer, der ikke blot gavner investorer, men også sikrer en bæredygtig udvikling til gavn for samfundet som helhed. I en grønlandsk kontekst er det afgørende, at den nødvendige regulering og rammebetingelser ikke hæmmer dette samar- bejde, men i stedet fremmer ansvarlige og bæredygtige investe- ringer. Det er afgørende, at Grønland ikke lukker sig om sig selv, men i stedet balancerer internationale investeringer med lokale inte- resser. Gennem tæt samarbejde og en anerkendelse af legitimi- teten af økonomisk afkast af investeringer kan Grønland ud- nytte sin unikke position og sikre en fremtid med en tilstrække- lig og attraktiv samfundsudvikling. Årsrapport 2024 Ledelsesberetning 19 Årsrapport 2024 Ledelsesberetning 20 Kort om GrønlandsBANKEN GrønlandsBANKEN blev stiftet i 1967 af en kreds af danske banker. Den stiftende generalforsamling blev holdt den 26. maj 1967 i Danske Bankers Fællesrepræsentations lokaler i Køben- havn. Hermed var den første bank i Grønland en realitet. Åb- ningsdagen blev 1. juli 1967. Ni måneder før havde Bikuben (i 1985 omdannet til Nuna Bank) oprettet en filial i Nuuk. I 1997 fusionerede Grønlands- BANKEN og Nuna Bank. GrønlandsBANKENs mission ”GrønlandsBANKEN skaber indtjening og værdi gennem rådgiv- ning og ydelser på det finansielle område til alle borgere og virk- somheder i Grønland. Vi løfter samfundet ved at fremme finan- siel forståelse, samarbejde med uddannelsessteder og erhvervs- livet samt understøtte bæredygtige lokale initiativer og udvik- ling.” Bankens mission skal dermed ses i et bredere perspektiv, hvor GrønlandsBANKEN kan opfattes som Hele Grønlands Bank. Det medfører et udvidet ansvar for at deltage positivt og aktivt i samfundsudviklingen og bidrage til at skabe muligheder i det grønlandske samfund og samtidig sikre en solid finansiel virk- somhed. Denne væsentlige rolle er GrønlandsBANKEN yderst bevidst om. GrønlandsBANKENs værdier GrønlandsBANKENs værdier er fast forankret i banken og hos medarbejderne. Værdierne er Engagerede, Ordentlige, Kunde- orienterede og Udviklingsorienterede. Værdierne virker som rettesnor for, hvorledes vi agerer og ønsker at blive opfattet i og udenfor banken. GrønlandsBANKENs strategi, vision og målstyring GrønlandsBANKENs bestyrelse har i december 2024 godkendt bankens strategi for de kommende år. ”Strategi 2028” skal un- derstøtte visionen og målet om at være ” til gavn for Grønland”. Strategien fastsætter bankens væsentligste udviklingsområder for de kommende år, ligesom der udstikkes en overordnet handlingsplan. Banken søger at inddrage alle medarbejdere i at løfte banken mod det formulerede mål om at være ” til gavn for Grønland”. GrønlandsBANKEN ønsker hermed at sikre en fortsat god ud- vikling af banken gennem et afbalanceret fokus på de tre hoved- områder: Forretningsudvikling, medarbejderudvikling og kundeoplevelse Hovedområderne indgår årligt i en målstyring, som løbende til- passes den langsigtede strategi og vision 2028. GrønlandsBAN- KEN vil derved sikre, at vi fortsat giver værdi til samfundet og er den foretrukne bank for kunder, aktionærer, medarbejdere og dermed leve op til visionen om at være ” til gavn for Grønland”. Figur 15 Bankens vision 2028 - til gavn for Grønland Årsrapport 2024 Ledelsesberetning 21 Hoved- og nøgletal i sammendrag 1.000 kr. 2024 2023 2022 2021 2020 UDVALGTE DRIFTSPOSTER: Netto rente- og gebyrindtægter 470.264 435.012 351.485 338.933 326.513 Kursreguleringer 28.578 40.058 -39.356 11.219 136 Andre driftsindtægter 5.400 5.803 6.588 6.185 5.369 Udgifter til personale og administration 226.362 211.166 195.056 186.385 178.734 Af- og nedskrivninger på materielle aktiver 9.017 8.158 7.320 7.014 6.948 Andre driftsudgifter 4.255 2.815 2.706 2.497 2.610 Nedskrivning på udlån og tilgodehavender m.v. 18.909 14.160 4.523 1.537 12.828 Resultat før skat 245.699 244.574 109.112 158.904 130.898 Skat 36.689 52.179 10.361 26.072 34.671 Årets resultat 209.010 192.395 98.751 132.832 96.227 UDVALGTE BALANCEPOSTER: Udlån 5.030.995 4.812.975 4.353.585 3.783.681 4.006.248 Indlån 7.152.807 6.413.469 5.942.479 5.363.871 5.847.772 Egenkapital 1.593.622 1.479.123 1.318.592 1.267.911 1.176.917 Aktiver i alt 10.021.543 8.840.981 7.949.566 7.226.988 7.438.325 Eventualforpligtelser 1.422.643 1.774.426 1.934.125 1.781.465 1.621.831 NØGLETAL FOR BANKEN (I PROCENT) Primo egenkapitalforrentning før skat og udbytte 17,5 18,9 9,0 13,9 12,1 Primo egenkapitalforrentning efter skat og udbytte 14,9 14,9 8,1 11,6 8,9 Kapitalprocent 26,9 26,0 23,6 24,4 23,5 Individuelt solvensbehov 11,1 11,1 11,1 10,7 11,2 NØGLETAL PR. AKTIE I KRONER Årets resultat pr. aktie før skat 136,5 135,9 60,6 88,2 72,7 Årets resultat pr. aktie efter skat 116,1 106,9 54,9 73,8 53,5 Indre værdi pr. aktie 885 822 733 704 654 Udbytte pr. aktie 100 55 20 40 25 Ultimo kurs 700 625 590 598 590 Definition af egne nøgletal Primo egenkapitalforretning før skat og efter udbytte Resultat før skat i procent af egenkapital primo fratrukket skattemæssig værdi af udbytte Primo egenkapitalforretning efter skat og efter udbytte Resultat efter skat i procent af egenkapital primo fratrukket skattemæssig værdi af udbytte Årsrapport 2024 Ledelsesberetning 22 Ledelsesberetning for året 2024 Hovedaktivitet GrønlandsBANKENs hovedaktivitet er at tilbyde finansielle ydel- ser til private kunder, erhvervskunder og offentlige institutioner i Grønland. Banken ønsker at tilbyde et bredt produktsortiment tilpasset det grønlandske samfund og kundernes behov kombi- neret med professionel rådgivning. Resultatopgørelsen Nettorenteindtægterne udviser en stigning på t.kr. 30.259 i for- hold til 2023. Et renteniveau højere end forventet, og udlåns- væksten i 2024 har påvirket udlånsrenterne positivt. Markeds- renterne i 2024 har også positivt påvirket afkastet af bankens overskudslikviditet både ved de direkte placeringer i National- banken og obligationsrenter. Udbytte af bankens aktiebeholdning udgør t.kr. 8.859 mod t.kr. 2.155 sidste år. Udviklingen skyldes, at DLR Kredit har udbetalt udbytte for første gang. Gebyr- og provisionsindtægter viser et fald på t.kr. 1.803 fra 2023 til 2024. Det igennem året faldende garantiomfang og be- talingsformidlingsgebyrer driver faldet. I alt er netto rente- og gebyrindtægter steget med t.kr. 35.252 til t.kr. 470.264. Andre driftsindtægter, der primært består af eksterne lejeind- tægter fra bankens boliger, udgør t.kr. 5.400 mod t.kr. 5.803 i 2023. Udgifter til personale og administration er steget med t.kr. 15.196 til t.kr. 226.362. Personaleudgifterne er øget som følge af overenskomstmæssig lønstigning og flere opnormeringer. Det gennemsnitlige antal helårsansatte er forøget med ca. 10 perso- ner i 2024. Administrationsomkostningerne udgør et højere ni- veau på t.kr. 106.438, mod t.kr. 102.054 i 2023. Det højere ni- veau dækker både over en stigning i BEC- og øvrigt IT- omkostninger samt marketingomkostninger. Afskrivninger på ejendomme og inventar er forøget til t.kr. 9.017 mod t.kr. 8.158 i 2023. Flere personaleboliger har forøget afskrivningerne i 2024. Andre driftsudgifter er steget med t.kr. 1.440 til t.kr. 4.255. An- dre driftsudgifter omfatter primært drift og vedligeholdelse af bankbygninger, samt bidrag til garanti- og afviklingsformue. Det er primært vedligeholdelse af bankbygninger som udgør om- kostningsstigningen. Resultat før kursreguleringer og nedskrivninger er dermed højere end i 2023, og udgør t.kr. 236.030 mod t.kr. 218.676 i 2023. Udvalgte Hoved- og nøgletal pr. kvartal (tal ikke revideret) 1.000 kr. 4.kvt. 3.kvt. 2.kvt. 1.kvt. 4.kvt. 3.kvt. 2.kvt. 1.kvt. 2024 2024 2024 2024 2023 2023 2023 2023 Nettorente - og gebyrindtægter 114.392 113.509 122.734 119.629 119.981 111.043 99.933 104.056 Omkostninger og afskrivninger 65.959 56.190 58.299 59.186 61.918 51.492 51.814 56.914 Andre driftsindtægter 1.428 1.355 1.316 1.301 1.346 1.451 1.613 1.392 Resultat før kursreguleringer og nedskrivninger 49.861 58.674 65.751 61.744 59.409 61.002 49.732 48.534 Kursreguleringer 6.004 18.657 -1.450 5.367 20.248 8.817 3.085 7.907 Nedskrivning på udlån mv. 3.745 3.892 5.946 5.326 5.907 1.974 -713 6.992 Resultat før skat 52.120 73.439 58.355 61.785 73.750 67.845 53.530 49.449 Årsrapport 2024 Ledelsesberetning 23 Ses der isoleret på fjerde kvartal 2024 udgør nettorente- og ge- byrindtægterne 114.392 t.kr. mod t.kr. 119.981 i samme peri- ode i 2023. Udviklingen i 4. kvartal 2024 skyldes primært højere gebyrindtægter i 4. kvartal end i 3. kvartal af 2024. Sammenlig- nes kvartalerne i 2024 og sidste kvartal af 2023, så viser udvik- lingen faldende renteindtjening. Dette på trods af et højere ud- låns- og indlånsniveau og dermed er der tale om en negativ ef- fekt fra det faldende renteniveau i sidste del af 2024 De samlede omkostninger er på et højere niveau end samme periode året før og udgør t.kr. 65.959 mod t.kr. 61.918 i fjerde kvartal 2023. Stigningen dækker særligt over førnævnte opnor- mering på personaleområdet. Samtidig er der afholdt flere per- sonaleomkostninger af engangskarakter i 4. kvartal af 2024, som ikke var tilfældet i 2023. Kursreguleringer udgør kr. 6 mio. og er dermed betydeligt lavere end i kvartalet før og i samme kvartal i 2023. Nedskrivninger og hensættelser er med t.kr. 3.745 lavere end samme periode sidste år. Resultat før skat udgør i fjerde kvartal dermed t.kr. 52.120 mod t.kr. 73.750 i samme kvartal i 2023. For året som helhed udgør kursregulering på værdipapirer og valuta en gevinst på t.kr. 28.578 mod en gevinst på t.kr. 40.058 i 2023. Bankens beholdning af sektoraktier viser en lavere gevinst end sidste år, men det skal ses i sammenhæng med et forøget aktieudbytte. Markedsudvikling har givet større udsving i kursre- guleringen på bankens obligationsbeholdning, men fortsat en ge- vinst for året på kr. 16,0 mio. i 2024 mod en gevinst på kr. 23,7 mio. i 2023. Nedskrivninger på udlån m.v. udgør i 2024 t.kr. 18.909, hvilket er t.kr. 4.749 højere i forhold til 2023. Der er fortsat tale om et beskedent samlet niveau. De samlede nedskrivninger udgør 0,3% af bankens udlån og garantier. Banken ser fortsat en gene- rel stærk kreditkvalitet i udlånsporteføljen. I tillæg til bankens individuelle nedskrivningsmodeller afsættes et managementtillæg, som ved udgangen af 2024 samlet udgør kr. 42,3 mio. Tillægget adresserer branche- og bonitetsrisiko, men i særdeleshed også risici forbundet med stigende inflation og konjunkturusikkerheder. Resultat før skat udgør t.kr. 245.699 mod t.kr. 244.574 i 2023. Årets resultat ligger dermed indenfor det interval, som blev oplyst i oktober 2024 på kr. 225-250 mio. Resultatet før skat forrenter egenkapitalen med 16,0 %. Skat er beregnet med 25 % af resultatet før skat reguleret for ikke skattepligtige indtægter og ikke fradragsberettigede udgifter. Resultatet efter skat udgør herefter t.kr. 209.010 i 2024 og for- renter egenkapitalen med 13,6 %. Balance og egenkapital GrønlandsBANKENs balance udgør ultimo 2024 et rekordhøjt niveau på t.kr. 10.021.543, hvilket er en stigning på t.kr. 1.180.562 i forhold til 2023. Indlån har gennem hele 2024 vist en stigende tendens og udgør ultimo 2024 t.kr. 7.152.807. I for- hold til 2023 er det en stigning på t.kr. 739.338. Det er primært i det offentlige kundesegment og blandt erhvervskunder, at ind- lånet er steget i 2024. Den altovervejende del af bankens indlån er anfordringsmidler. Udlån er i 2024 vokset med 4,5% eller t.kr. 218.020 til t.kr. 5.030.995. Ved indgangen til 2024 var det bankens forventning, at den økonomiske udvikling i Grønland ville medføre en stig- ning i udlån i 2024, men generelt med lavere væksttakt end i forrige år. Samtidig er bankens garantier faldet med t.kr. 351.783 til t.kr. 1.422.643. Banken har indgået en ny garantiaf- tale med DLR Kredit, som indbefatter lavere garantistillelser end hidtil, og det er den primære årsag til faldet. De samlede udlån og garantier er dermed faldet med i alt t.kr. 133.763 til t.kr. 6.453.638. Udvikling i forretningsomfang. t.kr. Bankens obligationsbeholdning er vokset med t.kr. 195.420 til 1.498.540. Grunde og bygninger er steget med t.kr. 12.718 til t.kr. 310.860 i 2024. Et stigende medarbejderantal har medført, at banken i 2024 har anskaffet 5 nye personaleboliger. 1.000.000 1.500.000 2.000.000 2.500.000 3.000.000 3.500.000 4.000.000 4.500.000 5.000.000 5.500.000 6.000.000 6.500.000 7.000.000 7.500.000 2020 2021 2022 2023 2024 Indlån Udlån Garantier Årsrapport 2024 Ledelsesberetning 24 Pensionsområdet udtrykt ved aktiver i puljeordninger er inklu- sive afkast vokset med 31,5% i 2024 til t.kr. 675.765. Banken foretog i overensstemmelse med kapitalplanen yderli- gere en Senior-Non-Preferred obligationsudstedelse i 2024 på t.kr. 100.000. Banken har derudover udstedt supplerende kapital på t.kr. 40.000 i 2024. Egenkapitalen er opgjort til 1.593.622 t.kr. mod t.kr. 1.479.123 ved udgangen af 2023. Aktiekapitalen udgør t.kr. 180.000. Ban- ken har ikke hybrid lånekapital. Kapitalprocenten udgør 26,9 mod 26,0 i 2023. Usikkerhed ved indregning og måling De væsentligste usikkerheder ved indregning og måling knytter sig til nedskrivninger på udlån, hensættelser på garantier, værdi- ansættelse af finansielle instrumenter samt ejendomme. Ledel- sen vurderer, at usikkerheden ved regnskabsaflæggelsen for 2024 er på et niveau der er forsvarligt og uændret i forhold til sidste år. Compliance og Hvidvask Banken havde hvidvaskinspektion af Finanstilsynet i juni 2024 med en afsluttende afrapportering 20. august 2024. De mod- tagne påbud fra besøget er beskrevet på bankens hjemmeside på følgende link: https://www.banken.gl/media/sy0dmrtb/redeg%C3%B8relse- om-hvidvaskinspektion-juni-2024.pdf Generelt betragter banken inspektionsforløbet som konstruktivt og tilfredsstillende, og påbud er givet på områder, hvor banken er opmærksomme og nu i gang med at få rettet op. Banken har etableret en særskilt afdeling til håndtering af hvid- vask og terrorfinansiering. Afdelingen varetager bl.a. kontrol af kundeoprettelser, alarmbehandling og foretager indberetning til Hvidvasksekretariatet. Derudover varetager afdelingen den år- lige rapportering til bestyrelsen vedrørende bankens hvidvaskri- sici. Til bankens efterlevelse af den lovpligtige handlepligt ved hvidvaskmistanker, implementerede banken i løbet af 2023 et nyt transaktionsovervågningssystem, som giver banken en mere nuanceret overvågning. Der er ligeledes en selvstændig compliancefunktion. Complian- cefunktionen varetager uafhængig rapportering til direktion og bestyrelse. Compliancefunktionen er ansvarlig for at vurdere og kontrollere overholdelse af gældende lovgivning, markedsstandarder og interne regelsæt. Derudover rådgiver den om, hvordan compliancerisici kan reduceres. Finansielle risici GrønlandsBANKEN er eksponeret over for forskellige finan- sielle risici, som styres på forskellige niveauer i organisationen. Bankens finansielle risici udgøres af: Kreditrisiko: Risiko for tab som følge af, at debitorer eller mod- parter misligholder indgåede betalingsforpligtelser. Markedsrisiko: Risiko for tab som følge af, at dagsværdien af finansielle instrumenter og afledte finansielle instrumenter fluktuerer som følge af ændringer i markedspriser. GrønlandsBANKEN henregner tre typer risici til markedsrisikoområdet: renterisiko, valutarisiko og aktierisiko. Likviditetsrisiko: Risiko for tab som følge af, at finansieringsom- kostningerne stiger uforholdsmæssigt meget, risikoen for at ban- ken forhindres i at opretholde den vedtagne forretningsmodel som følge af manglende finansiering/funding eller ultimativt risi- koen for, at banken ikke kan honorere indgåede betalingsfor- pligtelser ved forfald som følge af manglende finansiering/fun- ding. Operationel risiko: Risiko for at banken helt eller delvist må tage økonomiske tab som følge af utilstrækkelige eller uhensigtsmæs- sige interne procedurer, menneskelige fejl, IT- systemer mm. Kapitalforhold GrønlandsBANKEN skal i henhold til lovgivningen have et kapi- talgrundlag, der understøtter risikoprofilen. GrønlandsBANKEN opgør kredit- og markedsrisikoen efter standardmetoden og operationel risiko efter basisindikatormetoden. Det er bankens vurdering, at der ikke er behov for at anvende mere avance- rede metoder. Hvad angår risikostyring henvises til note 2. NEP-krav Kravet til nedskrivningsegnede passiver skal ses som et led i gen- opretning af pengeinstitutter. Dette indebærer, at institutter omfattet af kravet, skal opretholde en andel af kapitalinstrumen- ter og gældsforpligtelser, som i en afviklingssituation skal ned- skrives eller konverteres før simple krav. GrønlandsBANKEN fik d. 30. november 2023 fastsat et revide- ret NEP-krav på 30,2% af bankens risikovægtede aktiver pr. ul- timo 2022. NEP-kravet indfases i perioden frem til 2027. Dette betyder, at banken i de kommende år skal dække kravet ved udstedelse af kapitalinstrumenter og konsolidering af egenkapi- talen. Årsrapport 2024 Ledelsesberetning 25 Banken foretog i forlængelse af det fastsatte NEP-krav yderli- gere to udstedelser i 2024 med henblik på målrettet dækning af NEP-kravet. Der er lavet en udstedelse på kr. 100 mio. Senior Non-Preferred og kr. 40 mio. efterstillede kapitalindskud. Kapitalkrav 2024 2023 Søjle I 8,00% 8,00% Søjle II 3,10% 3,10% Solvensbehov 11,1% 11,1% SIFI bufferkrav 1,50% 1,50% Kapitalbevaringsbufferkrav 2,50% 2,50% Kapitalkrav 15,1% 15,1% NEP -krav (lineær indfasning fra 1/1 -22) 7,55% 4,90% Samlet kapitalkrav 22,7% 20,0% Kapitalgrundlag jf. note 23 1.535.841 1.450.158 SNP udstedelser jf. note 19 273.569 173.969 NEP kapitalgrundlag 1.809.410 1.624.127 NEP kapitalprocent 31,70% 29,10% Kapitaloverdækning 9,05% 9,10% NEP-kravet indfases fra 1. januar 2022 lineært over 6 år. Dette indebærer, at banken skal opfylde et NEP-krav på 7,55% i 2024. Fra 1. januar 2025 skal banken opfylde et NEP-krav på 10,07% på baggrund af et revideret NEP-krav på 30,2% oplyst d. 10. december 2024. Solide kapitalforhold I henhold til lov om finansiel virksomhed skal bestyrelsen og di- rektionen sikre, at banken har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag. Det tilstrækkelige kapitalbehov er den kapital, der efter ledel- sens vurdering som minimum skal til for at dække alle risici. GrønlandsBANKEN blev udpeget som SIFI-institut i april 2017. Med de fastsatte krav for nedskrivningsegnede passiver forven- ter bestyrelsen, at det samlede kapitalberedskab skal øges over de kommende år. Bestyrelsen har som mål, at der skal være ka- pitalmæssig kapacitet til vækst i bankens forretning lige som der skal være tilstrækkelig kapital til at dække løbende udsving i de risici banken påtager sig. Bankens risikovægtede aktiver udgør t.kr. 5.710.361 mod t.kr. 5.573.039 i 2023. Bankens bestyrelse har vedtaget en kapitalmålsætning med et target for CET1 på 24%. GrønlandsBANKENs kernekapitalpro- cent er ved udgangen af 2024 opgjort til 25,1 og kapitalprocen- ten er opgjort til 26,9 efter det foreslåede udbytte. Kernekapi- talprocenten realiseres dermed over det langsigtede target på 24, hvilket skyldes at der forventes en stigning i de risikovæg- tede aktiver ved implementering af CRR3. CRR3 forventes im- plementeret i Grønlandsk lov i 2026, men banken forventer at tilpasse sig direktivet allerede i 2025. Banken vurderer det der- for hensigtsmæssigt at holde et højere niveau for kernekapital ultimo 2024 med forventning om at implementeringen af CRR3 og den øvrige udvikling i bankens forretning vil medføre at ker- nekapitalen kommer tættere på target. I forlængelse af ovenstående indstiller bankens bestyrelse til ge- neralforsamlingen et udbytte på 100 kr. pr. aktie for 2024 sva- rende til 86% af resultatet efter skat. Bankens individuelle solvensbehov er pr. 31. december 2024 opgjort til 11,1 %. GrønlandsBANKEN har dermed en kapital- overdækning før bufferkrav på 15,8 %. Efter fradrag for kapital- bevaringsbufferkrav på 2,5 % og SIFI bufferkrav på 1,5 % er overdækningen på 11,8 %. Erhvervsministeren har i december 2024 godkendt indfasning af et kontracyklisk kapitalbufferkrav på 0,5% fra 1. januar 2026 og yderligere 0,5% fra 1. juli 2026. Opgørelsen af det individuelle solvensbehov er baseret på be- kendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrund- lag og solvensbehov og på Finanstilsynets vejledning herom. Banken har på baggrund af det beregnede kapitalkrav opgjort en overdækning på t.kr. 901.743, som udgør forskellen mellem kapitalkravet (solvensbehov) og den faktiske kapital (kapitalpro- cent). Det er ledelsens vurdering, at kapitalen er tilstrækkelig til at dække den risiko, der er forbundet med bankens aktiviteter. GrønlandsBANKENs kapitalplan lever fuldt op til kravene, hvor- for årsregnskabet aflægges som going-concern. Årsrapport 2024 Ledelsesberetning 26 GrønlandsBANKENs opgjorte kapital- og solvensbehov efter 8+ model 1.000 kr. 2024 2023 Kapitalbehov Solvensbehov Kapitalbehov Solvensbehov Søjle I-kravet 456.829 8,0% 445.843 8,0% Kreditrisiko 114.534 2,0% 120.061 2,2% Markedsrisiko 27.320 0,5% 22.404 0,4% Likviditetsrisici 6.270 0,1% 0 0,0% Operationel risiko 23.621 0,4% 15.646 0,3% Øvrig risiko 5.524 0,1% 12.256 0,2% Kapital- og solvensbehov 634.098 11,1% 612.574 11,1% Der henvises til GrønlandsBANKENs hjemmeside for en beskri- velse og uddybning af opgørelsesmetoden af det opgjorte kapi- tal- og solvensbehov for 2024. Der henvises endvidere til ban- kens redegørelse om risikostyring 2024 på https://www.ban- ken.gl/da/om-os/investor/oplysningsforpligtelser/ Redegørelsen er ikke revideret. Likviditet GrønlandsBANKEN har et komfortabelt indlånsoverskud, og bankens funding baseres på indlån og kapitaludstedelser. Det officielle måltal for likviditet er Liquidity Coverage Ratio (LCR), som er et minimumskrav i forholdet mellem kortfristede aktiver og passiver, der skal sikre en tilfredsstillende likviditets- grad. LCR-nøgletallet skal udgøre mindst 100 %. Banken havde ved udgangen af 2024 et LCR-nøgletal på 266,2%, hvilket til fulde opfylder LCR kravet. 1.000 kr. 2024 2023 Likviditetsbuffer LCR 3.454.167 2.735.104 Outflow, netto 1.297.598 1.055.997 LCR 266,2% 259,0% Tilsynsdiamanten GrønlandsBANKEN har forholdt sig til pejlemærkerne i Finans- tilsynets tilsynsdiamant. Diamanten angiver fire pejlemærker for pengeinstitutvirksomhed og det er bankens mål at leve op til disse. Ved udgangen af 2024 ligger GrønlandsBANKEN inden- for samtlige grænseværdier i tilsynsdiamanten. Summen af bankens 20 største eksponeringer kan i henhold til nedenstående oversigt opgøres til 36,0 %, hvilket er tilfredsstil- lende under Finanstilsynets grænseværdi på 175 %. Det skal be- mærkes at ca. 45 %-point udgøres af eksponeringer med of- fentligt ejede selskaber. Ejendomseksponeringen er reduceret og udgør i henhold til ne- denstående oversigt 19,8%. Denne eksponering er med betyde- lig efterstående offentlig finansiering. Derudover er en del af ek- sponeringerne baseret på lejekontrakter med stat, selvstyre eller kommuner. Forhold banken vurderer er stabiliserende for den samlede brancheeksponering. Investor Relations GrønlandsBANKEN tilstræber åbenhed omkring banken, og at der er en god kommunikation og dialog med bankens aktionæ- rer og øvrige interessenter. Dette sker bl.a. ved, at information tilgår Nasdaq OMX Copenhagen, hvor banken er noteret. For- målet med at offentliggøre information er: • At overholde gældende oplysningsforpligtelser og gældende børsetiske regler • At sikre åbenhed omkring banken • At sikre en god og positiv dialog med bankens interessenter • At øge kendskabet til GrønlandsBANKEN i investorkredse i både Grønland og udlandet. Tilsynsdiamanten 2024 2023 Grænse Sum af store eksponeringer 136,0% 150,00% < 175% Ejendomseksponering 19,8% 22,10% < 25% Udlånsvækst 4,50% 10,60% < 20% Likviditetspejlemærke 268,4% 259,00% > 100% Årsrapport 2024 Ledelsesberetning 27 • At give investorerne en struktureret, løbende og planlagt in- formation, der tilgodeser investorernes informationsbehov ved investeringsbeslutninger • At øge likviditeten i GrønlandsBANKENs aktie. Målsætningen skal resultere i hurtige og retvisende informatio- ner om både kursrelevante og øvrige forhold i banken. Grøn- landsBANKEN har i 2023 indgået et samarbejde med HC An- dersen Capital, som bl.a. indebærer kvartalsvise online investor- præsentationer. GrønlandsBANKEN offentliggør information, som kan være kursrelevant, som selskabsmeddelelser via Notified - Nasdaq OMX og på bankens hjemmeside under ”investor” https://ban- ken.gl/da/om-os/investor/ . Meddelelsernes indhold er bl.a. kvar- tals-, halvårs- og årsrapporter herunder ledelsesberetninger, ge- neralforsamlinger samt øvrige nyheder. Alle selskabsmeddelelser udformes på dansk og engelsk ved offentliggørelse, og derud- over stilles information til rådighed på dansk, grønlandsk og en- gelsk på bankens hjemmeside https://banken.gl/da/om-o s/inve- stor/. Ved afholdelse af investorpræsentationer, bliver materialet ef- terfølgende lagt på GrønlandsBANKENs hjemmeside, så det er tilgængeligt for alle. Direktionen er ansvarlig for at informere investorer samt øvrige interessenter efter aftale med bestyrelsen. Direktionen kan i særlige tilfælde bemyndige ledende medarbejdere til at infor- mere investorer samt øvrige interessenter. Kursen på GrønlandsBANKENs aktier er steget til kurs 700 ved udgangen af 2024 i forhold til ultimo 2023, hvor kursen var 625. GrønlandsBANKEN indstiller til generalforsamlingen, at ud- byttebetalingen for 2024 bliver på kr. 100 pr. aktie eller i alt kr. 180 mio. Det skal bemærkes, at der i Grønland gives skatte- mæssigt fradrag for udbytte for det udbyttebetalende selskab. Aktionærer GrønlandsBANKENs overordnede finansielle mål er at realisere et konkurrencedygtigt afkast til aktionærerne. GrønlandsBANKEN havde pr. 31. december 2024 2.484 nav- nenoterede aktionærer, hvilket er lidt færre end 31. december 2023, hvor andelen af navnenoterede aktionærer var 2.539. De navnenoterede aktionærer udgør ca. 93 % af aktiekapitalen. Seks aktionærer har meddelt aktiebesiddelser over 5 % i hen- hold til aktieselskabslovens § 28a jf. note 22. Udbyttepolitik GrønlandsBANKEN har en målsætning om løbende at udlodde udbytte til sine aktionærer afpasset bankens forventede drift- og balanceudvikling, skattemæssig optimering og regulatoriske krav til kapital. For 2024 indstilles til generalforsamlingen at udbytte- betalingen udgør kr. 100 pr. aktie, hvilket skal ses i sammen- hæng med det under kapitalforhold beskrevne. Kapitalprocen- ten udgør 26,9 og kernekapitalprocenten 25,1 og dermed over det langsigtede target på 24, jf. tidligere beskrevet Historisk pay-out ratio Note: Iht. grønlandsk skattelovgivning er udlodning af udbytte fuldt fradragsberettiget Begivenheder efter regnskabsårets afslutning Der er fra balancedagen og frem til i dag ikke indtrådt forhold, som forrykker vurderingen af årsrapporten. Forventet udvikling 2025 Det vurderes, at Grønland havde en positiv økonomisk vækst i både 2023 og 2024. GrønlandsBANKEN forventer tæt på nul- vækst i Grønlands økonomi i 2025, hvilket er beskrevet i sam- fundsafsnittet i denne rapport. Den massive opmærksomhed omkring Grønland, som er eska- leret primo 2025, kan på både kort og længere sigt påvirke den økonomiske udvikling og rammebetingelserne i Grønland. GrønlandsBANKEN har dog ikke grundlag for at vurdere, at det på kort sigt i 2025 vil have en væsentlig betydning, hvorfor det er de i denne rapport beskrevne forhold - makroøkonomiske og lokale forhold - der i al væsentlighed forventes at påvirke bankens virke. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Pay-out ratio (før skat) Pay-out ratio (efter skat) Årsrapport 2024 Ledelsesberetning 28 Forventeligt faldende renter forventes dog at øge investeringsly- sten og udlånet forventes at udvikle sig positivt frem mod ud- gangen af året, men med en lavere vækst end i 2024. Indlånet forventes på niveau med ultimo 2024. Banken vil være påvirket, hvis inflation og konjunkturer forvær- res eller forstærkes i betydeligt omfang. De samlede basisindtægter forventes at falde i 2025, hvor især udvikling i rentemiljøet er den primære årsager. De samlede omkostninger inkl. afskrivninger forventes højere end i 2024. Der forventes enkelte opnormeringer på persona- leområdet og fuldt effekt af opnormeringer i 2024. På admini- strationsomkostninger forventes også en stigning primært på IT- området. Det er bankens vurdering, at boniteten i låneporteføljen er til- fredsstillende. Nedskrivninger på udlån forventes derfor fortsat på et lavt men normaliseret niveau. På baggrund af det forventede renteniveau må der forventes gevinst på bankens børsnoterede værdipapirer. Der forventes ligeså kursgevinster fra valutaområdet og sektoraktier. På baggrund af disse forhold forventes et resultat før skat i 2025 i niveauet kr. 150-185 mio. mod kr. 245,7 mio. i 2024. Resultatet er i overensstemmelse med fondsbørsmeddelelse af 11. december 2024. Kunder GrønlandsBANKEN har stor fokus på kundernes tilfredshed, som hvert år måles i en kundetilfredshedsundersøgelse. På den baggrund iværksættes tiltag hvor kunderne mener, at banken kan gøre det bedre. GrønlandsBANKEN stræber efter at levere Grønlands bedste kundeoplevelse, hvilket er en central del af bankens strategi. Gen- nem løbende feedback fra vores kunder umiddelbart efter hvert kundemøde arbejder vi konstant på at forbedre kundeop- levelsen. Vi værdsætter kundernes konstruktive feedback højt, og vi ved, at de sætter pris på at blive hørt. Til disse undersøgel- ser anvender banken NPS (Net Promoter Score). Som Hele Grønlands Bank er det positivt, at bankens tilstedevæ- relse på kysten bliver oplevet som værdiskabende for det en- kelte lokalområde. Samarbejdet med bankens kunder bygger på tætte relationer mellem erhvervsrådgivere, specialister og virk- somheder, hvilket giver dyb indsigt i virksomhedens forretnings- model og behov. Denne indsigt, kombineret med lokalkendskab og forståelse for samfundsforhold, muliggør værdiskabende er- hvervsrådgivning. Erhvervsafdelingen samarbejder med andre finansielle partnere for at sikre, at bankens kunder får adgang til de bedste løsninger og muligheder, indenfor fx forsikring og realkredit. Bankens mål er at fungere som et kraftcenter, der skaber vækst i hele Grøn- land. Bankens rolle som katalysator er særlig tydelig i disse år med store investeringer i infrastruktur. For at maksimere udbyttet for Grønland har vi, sammen med Grønlands Erhverv, Grøn- landsBANKENs Erhvervsfond og andre gode samarbejdspart- nere, de seneste to år faciliteret en række kundearrangementer og events. Disse har inkluderet temaer som ”Kvinder i erhvervs- livet”, ”Future Greenland 2024”, ”Global Greenland” – lokal er- hvervsudvikling, fyraftensmøder om bl.a. turismeudvikling, inve- steringsarrangementer, og forskellige netværksarrangementer. Privatkunderne tilbydes et enkelt og fleksibelt produktsortiment, og rådgiverne er i 2024 blandt andet uddannet til at kunne tage en bæredygtig kundedialog. Disse produkter anvendes til at yde den enkelte kunde en individuel løsning på kundens behov. En løbende kontakt med kunden er altafgørende for et godt kun- deforhold, og banken tilstræber, at være tilgængelig både fysisk og via de digitale platforme, som kunden efterspørger. I 2024 har banken haft en meget stor opgave i at opdatere vores kun- ders forretnings- og formålsomfang med banken. Dette for at beskytte kunder, banken samt vores samfund mod økonomisk kriminalitet. Banken og samfundet De daglige forretninger med bankens kunder har i årets løb til- ført indtægter på i alt kr. 485 mio. mod kr. 467 mio. i 2023. Indtægterne er opgjort som summen af nettorente- og gebyr- indtægter, andre driftsindtægter, kursregulering og med fradrag af nedskrivninger på udlån. Grønlands Selvstyre og kommunerne modtager selskabsskat, udbytteskat og skat af personalelønninger. Medarbejderne har modtaget løn og pensionstillæg m.v. med fradrag af A-skat. De indkøb banken foretager hos danske leverandører er overve- jende it-serviceydelser hos BEC og Nets. GrønlandsBANKEN yder et ikke uvæsentligt samfundsbidrag ved i de seneste 3 år at have bidraget med skattebetalinger på gennemsnitligt ca. kr. 116 mio. pr. år. Årsrapport 2024 Ledelsesberetning 29 Mio. kr. Medarbejdere Medarbejderne er bankens DNA og vigtigste ressource, og det er medarbejderne, der i hverdagen skaber og fastholder et til- lidsfuldt forhold til bankens kunder. GrønlandsBANKEN har et stort fokus på kompetenceudvikling via elevuddannelse, trainee forløb, efteruddannelser, lederudvik- ling (HD, MBA og øvrige lederkurser) og ved ”on the job training”. I 2024 har banken startet et nyt kompetenceafklaringsprojekt kaldet kompetenceSPIND, som er blevet integreret som en del af den årlige strategiske medarbejderudviklingssamtale (SUS). Kompetenceafklaringen har medvirket til at forventningsaf- stemme mellem medarbejder og nærmeste leder, hvor der er behov for udvikling i forhold til bankens forventede niveau. Må- lingen følges op af individuelle indsatser, og for nogle medarbej- dergrupper, yderligere kompetencemålinger, som medvirker til at sikre at udviklingsindsatserne lægges der, hvor der er det største behov. GrønlandsBANKEN finder det vigtigt at sikre rekruttering af fi- nansfaglig arbejdskraft og i 2024 har fem finanselever færdig- gjort deres uddannelse. Udover elevuddannelsen har banken stor succes med praktik- ophold og oprettelse af trainee stillinger til unge med en bag- grund som akademiøkonom indenfor erhvervsøkonomi, admini- stration eller finans. Samtidig følger seks rådgivere/finansassistenter den finansielle videreuddannelse – akademiuddannelsen – og forventes færdige medio 2025. I 2024 har banken arbejdet med betydelige medarbejderforløb i samarbejde med Finanssektorens Uddannelsescenter, herunder et læringskulturforløb for alle i banken. Formålet er at udvikle bankens læringskultur, således medarbejderne i banken fremmer en åben, nysgerrig, tryg og løsningsorienteret adfærd, hvor man oplever en psykologisk tryghed på sin arbejdsplads og banken lærer og udvikler sig i takt med medarbejderne. I 2024 er det lykkedes at holde 98,77 % af stillingerne i banken besat. Ved udgangen af 2024 var det samlede medarbejderantal 152. Gennemsnitsalderen er 44,9 år og gennemsnitsancienniteten 8 år og 5 mdr. Der er 103 kvinder og 49 mænd ansat. Samarbejdspartnere GrønlandsBANKEN er en full-service bank i Grønland. Gennem samarbejdsaftaler med de bedste aktører indenfor finansielle IT- systemer, realkredit, forsikring, betalingsformidling, pension og investering ønsker banken til stadighed at tilbyde et bredt, fleksi- belt og konkurrencedygtigt produktudbud. GrønlandsBANKEN deltager i den danske og internationale be- talingsinfrastruktur. I henhold til en servicekontrakt med Grøn- lands Selvstyre medvirker banken til at sikre, at det af Selvstyret ønskede serviceniveau for betalingsformidling er etableret de steder i Grønland, hvor der ikke er kommerciel baggrund for etablering af bankfilialer. Politik for samfundsansvar og ESG ”Gennem bankens forretningsmæssige aktiviteter og CSR indsatser vil vi understøtte en bæredygtig udvikling i Grønland og bl.a. bidrage til, at Grønland når Verdensmålene, til gavn for samfundet og for GrønlandsBANKEN. Et væsentligt element heri er at leve op til vores grundlæggende samfundsansvar, som Grønlands største bank og Hele Grønlands Bank, ved at sikre en balance mellem udvikling, vækst og stabilitet i det grønlandske samfund. Banken har derfor i visionen formuleret ønsket om at være ”til gavn for Grønland”. Fokusområde: Finansiel forståelse Med udgangspunkt i vores interessenters krav og forventninger og bankens strategiske mål har vi udvalgt et overordnet fokusområde for vores CSR indsats, nemlig at skabe finansiel forståelse. At skabe finansiel forståelse hos den enkelte kunde, virksomhed eller borger åbner muligheder og giver indsigt til at træffe de bedste valg. 0 20 40 60 80 100 120 140 160 180 2022 2023 2024 Årsrapport 2024 Ledelsesberetning 30 Fokusområde: Socialt og frivilligt engagement I banken har vi mere end 300 hjælpende hænder, som kan udføre frivilligt arbejde - herunder også i arbejdstiden. Fokusområde: Miljø I banken har vi forpligtet os til at tænke miljøhensyn ind i vores akti- viteter på en forretningsmæssig og samfundsmæssig meningsfuld måde. Derfor er der en række lånemuligheder, der kan bruges til fx, energirenovering eller køb af el-bil. Desuden arbejder vi med strate- gisk miljøledelse, hvor vi har fokus på at reducere ressourceforbrug og CO2-udledning. Inddragelse af medarbejdere I alle indsatser har vi et ønske om at inddrage vores medarbejdere bredt i indsatserne og som støtte til andre CSR-relaterede projekter, ved at muliggøre, at medarbejderne kan arbejde på CSR projekter i arbejdstiden indenfor nærmere definerede rammer. Vores nuværende forpligtelser GrønlandsBANKEN har som underskriver af FN Global Compact til- trådt ti principper for ansvarlig virksomhedsdrift med fokus på men- neskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og kampen mod kor- ruption. Vi vil aktivt håndtere vores forpligtigelse om at respektere de ti principper, herunder vores forpligtigelse om at håndtere men- neskerettigheder efter FNs Retningslinjer for erhvervsliv og menne- skerettigheder, navnlig i forhold til vores kunder, ansatte og det grønlandske samfund. Derudover vil banken arbejde efter de krav og forventninger, som er fremkommet af Bæredygtig Finans anbefalin- ger. Ovenstående er uddrag af GrønlandsBANKENs politik for samfunds- ansvar og ESG. Herudover kommer der i 2025 yderligere krav til banken omkring ESG rapportering (jf. Corporate Sustainability Re- porting Directive – CSRD-direktivet) som følge af forretningsomfang, at banken er børsnoteret i EU og har under 750 medarbejdere. CSR og bæredygtighed (ESG) i det daglige Det overordnede ansvar for bankens CSR-indsats er forankret hos Administrationsdirektøren, mens ansvar for bæredygtighed (ESG) og herunder forberedelser til fremtidig CSRD rapportering forankret hos bankens Forretningsudviklingsdirektør ESG ESG og bæredygtighed vil i de kommende år fylde mere og mere for pengeinstitutter i EU, herunder også GrønlandsBAN- KEN, som følge af CSRD-direktivet , som forpligter finansielle institutter til at udarbejde en Dobbeltvæsentlighedsanalyse (Double Materiality Analysis - DMA), som viser : 1. Påvirkningsvæsentlighed (Impact materiality) – hvordan banken bidrager til at påvirke klima, miljø og mennesker igennem sine aktiviteter og 2. Finansiel væsentlighed (Financial materiality) – en vur- dering af, hvad der har væsentlig betydning for virk- somhedens udvikling, indtjening, resultat og penge- strømme. På baggrund af DMA’en udarbejdes årlig CSRD-rapportering in- denfor op til 10 overordnede emner (ESRS’er) og afledt heraf et antal underpunkter (datapunkter). GrønlandsBANKEN skal i 2026 med data fra 2025, rapportere ESG-punkter i årsrapporten iht. EU's Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD). Allerede i 2025 vil banken frivilligt med data fra 2024 udarbejde en overgangsrapport bestående af fokus på enkelte områder af de 10 ESRS’ere (bla. standar- derne E1, S1 og G1). GrønlandsBANKEN ønsker at fortsætte den hidtidige strategiske indsats for at være ”purpose-driven” i sine ESG/bæredygtighedsindsatser for at sikre den fortsatte bæ- redygtige vækst og udvikling i Grønland, samt at forberede sig til kommende rapporteringskrav. GrønlandsBANKENs lovpligtige redegørelse for samfundsansvar jf. bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. § 135, findes på bankens hjem- meside http://www.banken.gl/samfundsansvar/ Corporate governance – og lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse Det er GrønlandsBANKENs mål, til enhver tid og i videst muligt omfang, at følge anbefalingerne. Corporate Governance rede- gørelsen kan findes på bankens hjemmeside http://www.ban- ken.gl/godselskabsledelse/ Dataetik GrønlandsBANKEN har vedtaget en politik for dataetik. Denne politik indeholder rammen for GrønlandsBANKENs dataetiske principper og dataetiske adfærd. Redegørelse for politik for dataetik kan findes på bankens hjem- meside https://banken.gl/dataetik Politik og måltal for det underrepræsenterede køn GrønlandsBANKENs ”Politik og måltal for det underrepræsen- terede køn” tilpasses løbende. Den kønsmæssige fordeling blandt bankens generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer udgør ultimo 2024 henholdsvis 20 % kvinder og 80 % mænd. Dette er under bankens målsætning og skyldes en førtidig ud- træden af bestyrelsen af et kvindeligt medlem i efteråret 2024. Årsrapport 2024 Ledelsesberetning 31 Det er bestyrelsens mål, at andelen af det underrepræsente- rede køn skal ligge på minimum 33 %. Måltallet for det underre- præsenterede køn er således ikke opfyldt, men forventes op- fyldt efter førstkommende generalforsamling. På øvrige ledelsesniveauer er det bankens overordnede mål at tilvejebringe og vedligeholde en passende lige fordeling af mænd og kvinder i ledelsen. Bankens medarbejdere skal uanset køn opleve, at de har samme muligheder, for karriere og lederstillin- ger. Andelen af ledere med reference til direktøren er ultimo 2024 fordelt med 14 % kvinder og 86 % mænd. I det øvrige le- delseslag er fordelingen ultimo 2024 63 % kvinder og 37 % mænd (inkl. souschefer). Det er bankens mål at fordelingen af mandlige og kvindelige ledere til enhver tid skal fastholdes på mellem 40 og 60 %. Bestyrelse og direktion I henhold til Lov om finansiel virksomhed § 80, stk. 8, skal ban- ken mindst én gang årligt offentliggøre oplysninger om de hverv, som bestyrelsen har godkendt for personer, der ifølge lov eller vedtægter er ansat af bestyrelsen, jfr. Lovens § 80, stk. 1. Der bliver oplyst om disse forhold på www.banken.gl I henhold til Regnskabsbekendtgørelsens § 132 a, skal årsrap- porten indeholde oplysninger om de ledelseshverv, som børs- noterede pengeinstitutters bestyrelses- og direktionsmedlem- mer beklæder i erhvervsdrivende virksomheder. Der henvises til side 82-83. Bestyrelsesevaluering GrønlandsBANKENs bestyrelse foretager hvert år en bestyrel- sesevaluering. Hvert 3. år med ekstern hjælp fra Finanssektorens uddannelsescenter eller andre eksterne udbydere af denne ser- vice. Bestyrelsesevalueringen danner baggrund for en bedøm- melse af flere forhold i bestyrelsen; bestyrelsesmedlemmernes kompetencer, arbejdsformen, samarbejdet internt og med di- rektionen, formandens mødetilrettelæggelse, samt kvaliteten af bestyrelsesmaterialet. Den seneste evaluering er udarbejdet af banken i oktober 2024. Bestyrelsesevalueringen var på et højt niveau, og det blev konkluderet, at der er en god samlet kom- petencesammensætning i bestyrelsen i forhold til bankens for- retningsmodel. Der er tilrettelagt uddannelse på nye områder for bestyrelsen i 2025 for at holde bestyrelsen opdateret. Bestyrelsens beføjelser vedr. handel med egne aktier Bestyrelsen er i henhold til generalforsamlingsbeslutning af 20. marts 2024 bemyndiget til indtil 1. marts 2029 at lade banken erhverve egne aktier med en pålydende værdi på indtil 10 % af aktiekapitalen, til den på erhvervelsestidspunktet gældende børs- kurs med en afvigelse på 10 % i op- og nedadgående retning. Revisionsudvalg Revisionsudvalget består af den samlede bestyrelse, hvorfor det er fundet mest hensigtsmæssigt at bevare den samme struktur, som i bestyrelsen således at bestyrelsesformanden også er for- mand for revisionsudvalget. Revisionsudvalgets opgaver består i at: • overvåge regnskabsaflæggelsesprocessen • overvåge om bankens interne kontrolsystem, interne revi- sion og risikosystemer fungerer effektivt • overvåge den lovpligtige revision af årsrapport • overvåge og kontrollere revisors uafhængighed, herunder særligt leveringen af yderlige tjenesteydelser til banken. I den forbindelse er bankens kontrolmiljø for opgørelse af de væsentlige regnskabsmæssige skøn gennemgået og vurderet. Udvalget mødes umiddelbart før bestyrelsesmøderne. Kommissoriet for revisionsudvalget findes her http://www.ban- ken.gl/revisionsudvalg/ Risikoudvalg Risikoudvalget består af den samlede bestyrelse, hvorfor det er fundet mest hensigtsmæssigt at bevare den samme struktur, som i bestyrelsen således at bestyrelsesformanden også er for- mand for risikoudvalget. Risikoudvalgets opgaver består i at: • rådgive om bankens overordnede og fremtidige risikoprofil og strategi • bistå med at påse, at bestyrelsens risikostrategi implemente- res korrekt i organisationen • vurdere om bankens udbud af finansielle produkter og ydel- ser er i overensstemmelse med forretningsmodellen og risi- koprofilen • vurdere om incitamenterne ved aflønningsstrukturen tager højde for bankens risici, kapital og likviditet • vurdere bankens forsikringsmæssige afdækning af risici Kommissoriet for risikoudvalget findes her http://www.ban- ken.gl/risikoudvalg/ Vederlagsudvalg Vederlagsudvalget består af bestyrelsens formand, næstformand og et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem. Vederlagsudvalget fastlægger bl.a. vederlagspolitikken som god- kendes af generalforsamlingen. Årsrapport 2024 Ledelsesberetning 32 Vederlagsudvalget har i 2024 blandt andet beskæftiget sig med flg. opgaver: • kontrol af udbetalt bonus iht. Vederlagspolitikken • fastlæggelse af vederlagspolitik • udarbejdelse af vederlagsrapport • vurdering af vederlaget til bestyrelse og direktion samt krite- rier herfor • generel vurdering af vederlag samt kriterier herfor, herun- der vederlag som konkurrenceparameter GrønlandsBANKEN har udarbejdet en vederlagsrapport. Rap- porten kan findes på bankens hjemmeside http://www.ban- ken.gl/vederlagsudvalg/ Kommissorium for vederlagsudvalg og vederlagspolitik findes her http://www.banken.gl/vederlagsudvalg/ Nomineringsudvalg Nomineringsudvalg består af bestyrelsens formand og næstfor- mand. Nomineringsudvalget har i 2024 blandt andet beskæftiget sig med flg. opgaver: • beskrivelse af kompetencekrav vedr. direktion og bestyrelse • indstilling af kandidater til valg til bestyrelsen • bestyrelsesevaluering og bestyrelsessammensætning ud fra kompetencekrav • fastlæggelse af mangfoldighedspolitik • fastlæggelse af politik for underrepræsenteret køn samt mål- tal herfor. Det er udvalgets vurdering, at bestyrelsens sammensætning af- spejler mangfoldighedspolitikkens målsætning. Kommissorium for nomineringsudvalget findes her http://www.banken.gl/nomineringsudvalg/ Antal møder i 2024 og mødedeltagelse for bestyrelse og alle fire udvalg kan ses her https://www.banken.gl/da/om-os/besty- relsen/ Generalforsamling Bestyrelsen er bemyndiget til at foretage de ændringer og tilfø- jelser til vedtægterne, som forlanges af offentlige myndigheder i medfør af den til enhver tid gældende lovgivning. Derudover kan GrønlandsBANKENs vedtægter ændres ved en generalfor- samlingsbeslutning, såfremt forslaget vedtages med mindst 2/3 såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital. Bestyrelsens medlemmer vælges af generalforsamlingen, bortset fra de medlemmer der vælges i henhold til lovgivningens regler om repræsentation af medarbejdere i bestyrelsen. Den general- forsamlingsvalgte del af bestyrelsen består af mindst fem og højst 10 medlemmer. Hvert år afgår tre af de generalforsam- lingsvalgte bestyrelsesmedlemmer, der har fungeret længst, reg- net fra de pågældendes sidste valg. Mellem flere medlemmer, der har fungeret lige længe, bestemmes afgangen ved lodtræk- ning. De fratrædende medlemmer kan genvælges. Væsentlige aftaler, der ændres eller udløber hvis kontrollen med selskabet ændres GrønlandsBANKEN havde pr. ultimo 2024 følgende aftaler, der vurderes som væsentlige og ændres eller udløber, hvis kontrol- len med banken ændres i forbindelse med eksempelvis en fu- sion. • Databehandlingsaftale med BEC Financial Technologies (BEC) • Samarbejdsaftale med DLR Kredit A/S BEC Det fremgår af BEC’s vedtægter, at medlemskabet af BEC kan opsiges med 3 års varsel til udløb af et regnskabsår af både BEC og GrønlandsBANKEN. Hvis medlemskabet ophører på anden vis relateret til GrønlandsBANKEN, skal banken betale en ud- trædelsesgodtgørelse til BEC, der er nærmere defineret i ved- tægterne. Hvis et pengeinstitut fusionerer og ophører med at være et selvstændigt pengeinstitut, ophører medlemskabet af BEC uden varsel, men dog med mulighed for en overgangsord- ning. DLR Kredit GrønlandsBANKEN har som aktionær i DLR Kredit og i kraft af bankens medlemskab af Lokale Pengeinstitutter tiltrådt en samarbejdsaftale med DLR om formidling af realkreditlån til bankens kunder. Samarbejdsaftalen er uopsigelig, så længe GrønlandsBANKEN er aktionær i DLR Kredit. Hvis Grønlands- BANKEN afhænder eller deponerer sin aktiepost, anses banken automatisk som værende udtrådt af samarbejdsaftalen med virkning fra udgangen af det kalenderår, hvori aktieposten er solgt/deponeret. Samarbejdsaftalen kan opsiges af DLR Kredit, hvis DLR’s bestyrelse træffer beslutning herom, ved udgangen af et kalenderår med tre måneders varsel. Årsrapport 2024 Ledelsespåtegning 33 Bestyrelsen og direktionen har i dag behandlet og godkendt års- rapporten for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2024 for GrønlandsBANKEN, aktieselskab. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav, herunder lov om finansiel virksomhed og bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglersel- skaber m.fl. samt oplysningskrav for børsnoterede selskaber i Danmark. Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende bil- lede af bankens aktiver og passiver, finansielle stilling pr. 31. de- cember 2024 samt af resultatet af bankens aktiviteter og penge- strømme for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2024. Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvi- sende redegørelse for udviklingen i bankens aktiviteter og øko- nomiske forhold, samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som banken kan påvirkes af. Det er vores opfattelse, at årsrapporten for GrønlandsBAN- KEN A/S for regnskabsåret 1. januar 2024 – 31. december 2024 med filnavn ”80050410-2024-12-31-da” i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med ESEF- forordningen. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. Ledelsespåtegning Nuuk , den 3. marts 2025 Direktion Martin Birkmose Kviesgaard Bestyrelse Gunnar í Liða Kristian Frederik Lennert Maliina Bitsch Abelsen F ormand N æstformand Pilunnguaq F. Johansen Kristiansen Tulliaq Angutimmarik Olsen Niels Peter Fleischer Rex Peter Angutinguaq Wistoft Årsrapport 2024 Revisionspåtegning 34 Den uafhængige revisors revisionspåtegning Til kapitalejerne i GrønlandsBANKEN A/S Konklusion Vi har revideret årsregnskabet for GrønlandsBANKEN A/S for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2024, der omfatter re- sultatopgørelse, totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalop- gørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis samt pen- gestrømsopgørelse. Årsregnskabet udarbejdes efter lov om fi- nansiel virksomhed og yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede finansielle virksomheder. Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af bankens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2024 samt af resultatet af bankens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2024 i overensstem- melse med lov om finansiel virksomhed og yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede finansielle virksomheder. Vores konklusion er konsistent med vores revisionsprotokollat til revisionsudvalget og bestyrelsen. Grundlag for konklusion Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internati- onale standarder om revision og de yderligere krav, der er gæl- dende i Danmark. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit ”Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet”. Vi er uafhængige af ban- ken i overensstemmelse med International Ethics Standards Board for Accountants’ internationale retningslinjer for reviso- rers etiske adfærd (IESBA Code) og de yderligere etiske krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse krav og IESBA Code. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrække- ligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Efter vores bedste overbevisning er der ikke udført forbudte ikke-revisionsydelser som omhandlet i artikel 5, stk. 1, i forord- ning (EU) nr. 537/2014. Vi blev første gang valgt som revisor for GrønlandsBANKEN A/S den 1. juli 1967 for regnskabsåret 1967. Vi er genvalgt år- ligt ved generalforsamlingsbeslutning i en samlet sammenhæn- gende opgaveperiode på 58 år frem til og med regnskabs- året 2024. Centrale forhold ved revisionen Centrale forhold ved revisionen er de forhold, der efter vores faglige vurdering var mest betydelige ved vores revision af års- regnskabet for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2024. Disse forhold blev behandlet som led i vores revision af års- regnskabet som helhed og udformningen af vores konklusion herom. Vi afgiver ikke nogen særskilt konklusion om disse forhold. Revisionspåtegning Årsrapport 2024 Revisionspåtegning 35 Udtalelse om ledelsesberetningen Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen. Vores konklusion om årsregnskabet omfatter ikke ledelsesbe- retningen, og vi udtrykker ingen form for konklusion med sik- kerhed om ledelsesberetningen. I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores an- svar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med årsregn- skabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation. Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til lov om finansiel virksomhed. Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledel- sesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med kravene i lov om finansiel virksomhed. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledel- sesberetningen. Nedskrivninger på udlån og hensættelser til tab på garantier mv. Forholdet er behandlet således i revisionen Udlån udgør 5.031 mio.kr. og garantier udgør 1.423 mio.kr. pr. 31. december 2024 (udlån udgjorde 4.813 mio.kr. og ga- rantier udgjorde 1.774 mio.kr. pr. 31. december 2023). Fastlæggelsen af forventede nedskrivninger på udlån og hen- sættelser til tab på garantier mv. er forbundet med betydelig usikkerhed og i et vist omfang baseret på ledelsesmæssige skøn. Som følge af væsentligheden af disse skøn og størrel- sen af udlån og garantier mv. i banken er revisionen af ned- skrivninger på udlån og hensættelser til tab på garantier mv. et centralt forhold ved revisionen. Principperne for opgørelse af nedskrivninger på udlån og hensættelser til tab på garantier mv. er nærmere beskrevet i anvendt regnskabspraksis og ledelsen har beskrevet håndte- ringen af kreditrisici samt vurdering af nedskrivningsbehovet på udlån og behovet for hensættelse til tab på garantier mv. i note 2 og 11 i årsregnskabet. De forhold vedrørende udlån og garantier mv., som indehol- der størst skøn, og som derfor kræver øget opmærksomhed ved revisionen er: • Identifikation af eksponeringer, som er kreditforringet • Parametre og ledelsesmæssige skøn i den anvendte be- regningsmodel for fastlæggelsen af de forventede tab i stadie 1 og 2, herunder klassifikationen heraf. • Vurdering af konsekvenserne af begivenheder, som der ikke i forvejen tages højde for, både i form af ledelses- mæssige skøn indarbejdet i modellerne og ledelsesmæs- sige tillæg til modellerne. Baseret på vores risikovurdering har revisionen omfattet en gennemgang af bankens relevante forretningsgange for ned- skrivninger på udlån og hensættelser til tab på garantier mv., test af relevante kontroller og stikprøvevis efterprøvning af eksponeringer. Vores revisionshandlinger har omfattet test af relevante kon- troller vedrørende: • Løbende vurdering af kreditrisikoen • Vurdering og validering af input og forudsætninger an- vendt i beregning af nedskrivninger på udlån samt hen- sættelser til tab på garantier i stadie 1 og 2. • Fastsættelse af ledelsesmæssige skøn i tillæg til de model- baserede nedskrivninger. Vores revisionshandlinger har desuden omfattet: • Stikprøvevis gennemgang af eksponeringer for at efter- prøve, om der sker rettidig identifikation af kreditforrin- gelse af udlån samt garantier mv. • Indhentet og evalueret revisorerklæring fra bankens data- central, der omfatter en vurdering af bankens anvendte beregningsmodel for nedskrivninger på udlån og hensæt- telse til tab på garantier mv. • Udfordring af de væsentlige parametre i den anvendte beregningsmodel med særligt fokus på objektivitet og det anvendte datagrundlag • Udfordring af ledelsesmæssige skøn med særligt fokus på konsistens samt objektivitet hos ledelsen • Udfordring af ledelsesmæssige skøn indarbejdet i model- lerne og ledelsesmæssige tillæg i relation til konsekven- serne af begivenheder, som der ikke i forvejen tages højde for. Årsrapport 2024 Revisionspåtegning 36 Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om fi- nansiel virksomhed og yderligere oplysningskrav for børsnote- rede finansielle selskaber i Danmark. Ledelsen har endvidere an- svaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødven- dig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinforma- tion, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved udarbejdelsen af årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere bankens evne til at fortsætte driften, at oplyse om for- hold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant, samt at udarbejde årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvi- dere banken, indstille driften eller ikke har andet realistisk alter- nativ end at gøre dette. Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnska- bet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspå- tegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt ni- veau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav , der er gældende i Danmark, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinfor- mationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan be- tragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af års- regnskabet. Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med in- ternationale standarder om revision og yderligere krav, der er gældende i Danmark, foretager vi faglige vurderinger og opret- holder professionel skepsis under revisionen. Herudover: • Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinfor- mation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reak- tion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstræk- keligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Ri- sikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsa- get af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensvær- gelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol. • Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af bankens interne kontrol. • Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbej- det, er rimelige. • Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er pas- sende, samt om der på grundlag af det opnåede revisions- bevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om bankens evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væ- sentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre op- mærksom på oplysninger herom i årsregnskabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusioner er baseret på det revisions- bevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspå- tegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog med- føre, at banken ikke længere kan fortsætte driften. • Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af årsregnskabet, herunder noteoplysningerne, samt om årsregnskabet afspejler de underliggende transaktioner og begivenheder på en sådan måde, at der gives et retvi- sende billede heraf. Vi kommunikerer med den øverste ledelse om bl.a. det plan- lagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen. Vi afgiver også en udtalelse til den øverste ledelse om, at vi har opfyldt relevante etiske krav vedrørende uafhængighed, og op- lyser den om alle relationer og andre forhold, der med rimelig- hed kan tænkes at påvirke vores uafhængighed og, hvor dette er relevant, anvendte sikkerhedsforanstaltninger eller handlinger foretaget for at eliminere trusler. Med udgangspunkt i de forhold, der er kommunikeret til den øverste ledelse, fastslår vi, hvilke forhold der var mest betydelige ved revisionen af årsregnskabet for den aktuelle periode og dermed er centrale forhold ved revisionen. Vi beskriver disse forhold i vores revisionspåtegning, medmindre lov eller øvrig re- gulering udelukker, at forholdet offentliggøres, eller i de yderst sjældne tilfælde, hvor vi fastslår, at forholdet ikke skal kommuni- keres i vores revisionspåtegning, fordi de negative konsekvenser heraf med rimelighed ville kunne forventes at veje tungere end de fordele den offentlige interesse har af sådan kommunikation. Årsrapport 2024 Revisionspåtegning 37 Erklæring om overholdelse af ESEF-forordningen Som et led i revision af årsregnskabet for GrønlandsBANKEN A/S har vi udført handlinger med henblik på at udtrykke en kon- klusion om, hvorvidt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar 2024 – 31. december 2024, med filnavnet ”80050410-2024- 12-31-da”, er udarbejdet i overensstemmelse med EU- Kommissionens delegerede forordning 2019/815 om det fælles elektroniske rapporteringsformat (ESEF-forordningen), som in- deholder krav til udarbejdelse af en årsrapport i XHTML- format. Ledelsen har ansvaret for at udarbejde en årsrapport, som overholder ESEF-forordningen, herunder udarbejdelsen af en årsrapport i XHTML-format. Vores ansvar er, baseret på det opnåede bevis, at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsrapporten i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med ESEF-forordningen, og at udtrykke en konklusion. Handlingerne omfatter kontrol af, om årsrapporten er udarbejdet i XHTML-format. Det er vores opfattelse, at årsrapporten for regnskabsåret 01. januar 2024 – 31. december 2024, med filnavnet ”80050410- 2024-12-31-da”, i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med ESEF-forordningen. København , den 3. marts 2025 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR -nr. 33 96 35 56 Anders O. Gjelstrup statsautoriseret revisor MNE -nr. mne10777 Årsrapport 2024 Resultatopgørelse 38 Årsrapport 2024 Resultatopgørelse 39 Resultatopgørelse 1.000 kr. Noter 2024 2023 3 Renteindtægter 476.909 417.162 4 Renteudgifter 116.956 87.468 Netto renteindtægter 359.953 329.694 Udbytte af aktier m.v. 8.859 2.155 5 Gebyrer og provisionsindtægter 102.129 103.932 Afgivne gebyrer og provisionsudgifter 677 769 Netto rente - og gebyrindtægter 470.264 435.012 6 Kursreguleringer 28.578 40.058 Andre driftsindtægter 5.400 5.803 7, 8 Udgifter til personale og administration 226.362 211.166 Af- og nedskrivninger på materielle aktiver 9.017 8.158 Andre driftsudgifter 4.255 2.815 11 Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender mv. 18.909 14.160 Resultat før skat 245.699 244.574 9 Skat 36.689 52.179 Årets resultat 209.010 192.395 FORSLAG TIL RESULTATDISPONERING Årets resultat 209.010 192.395 I alt til disposition 209.010 192.395 Foreslået udbytte 180.000 99.000 Henlagt til egenkapitalen 29.010 93.395 I alt anvendt 209.010 192.395 Årsrapport 2024 Totalindkomstopgørelse 40 Totalindkomstopgørelse 1.000 kr. 2024 2023 Årets resultat 209.010 192.395 Anden totalindkomst: Værdiregulering af ejendomme 6.084 5.643 Værdiregulering af ydelsesbaseret fratrædelses-/pensionsordning -74 -96 Skat af værdiregulering af ejendomme -1.521 -1.411 Anden totalindkomst efter skat 4.489 4.136 Årets totalindkomst 213.499 196.531 Årsrapport 2024 Balance 41 Balance (ultimo året) 1.000 kr. Noter 2024 2023 Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker 2.080.989 1.552.747 10 Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 155.989 120.150 11 Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris 5.030.995 4.812.975 12 Obligationer til dagsværdi 1.498.540 1.303.120 13 Aktier m.v. 150.963 135.614 16 Aktiver tilknyttet puljeordninger 675.765 513.822 Grunde og bygninger i alt 310.860 298.142 14 - Domicilejendomme 310.860 298.142 15 Øvrige materielle aktiver 7.627 6.781 Aktuelle skatteaktiver 658 0 Andre aktiver 104.342 93.202 Periodeafgrænsningsposter 4.815 4.428 Aktiver i alt 10.021.543 8.840.981 17 Gæld til kreditinstitutter og centralbanker 15.698 22.105 18 Indlån og anden gæld 7.152.807 6.413.469 Indlån i puljeordninger 675.765 513.822 19 Udstedte obligationer til amortiseret kostpris 273.569 173.969 Aktuelle skatteforpligtelser 0 11 Andre passiver 73.807 63.274 Periodeafgrænsningsposter 4.395 5.451 Gæld i alt 8.196.041 7.192.101 Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser 2.902 2.506 20 Hensættelser til udskudt skat 106.393 84.762 11 Hensættelser til tab på garantier 11.241 9.733 Andre hensatte forpligtelser 7.322 8.427 Hensatte forpligtelser i alt 127.858 105.428 21 Efterstillede kapitalindskud 104.022 64.329 Efterstillede kapitalindskud i alt 104.022 64.329 Egenkapital 22 Aktiekapital 180.000 180.000 Opskrivningshenlæggelser 70.446 65.883 Overført overskud 1.163.176 1.134.240 Foreslået udbytte 180.000 99.000 Egenkapital i alt 1.593.622 1.479.123 Passiver i alt 10.021.543 8.840.981 1 Anvendt regnskabspraksis 2 Finansielle risici og politikker 23 -33 Øvrige noter Årsrapport 2024 Egenkapitalopgørelse 42 Egenkapitalopgørelse 1.000 kr. Aktiekapital Opskrivnings- henlæggelser Overført overskud Foreslået ud- bytte netto Egenkapital i alt Egenkapital 01. januar 2023 180.000 61.651 1.040.941 36.000 1.318.592 Udbetalt udbytte 0 0 0 -36.000 -36.000 Anden totalindkomst 0 4.232 -96 0 4.136 Periodens resultat 0 0 93.395 99.000 192.395 Egenkapital 31. december 2023 180.000 65.883 1.134.240 99.000 1.479.123 Egenkapital 01. januar 2024 180.000 65.883 1.134.240 99.000 1.479.123 Udbetalt udbytte 0 0 0 -99.000 -99.000 Anden totalindkomst 0 4.563 -74 4.489 Årets resultat 0 0 29.010 180.000 209.010 Egenkapital 31. december 2024 180.000 70.446 1.163.176 180.000 1.593.622 Årsrapport 2024 Pengestrømsopgørelse 43 Pengestrømsopgørelse 1.000 kr. 2024 2023 Årets resultat 209.010 192.395 Nedskrivninger på udlån 18.909 14.160 Af - og nedskrivninger på materielle aktiver 9.017 8.158 Regnskabsmæssig fortjeneste ved salg af materielle aktiver 0 -360 Periodeafgrænsningsposter, netto -1.444 -2.533 Årets resultat reguleret for ikke kontante driftsposter 235.492 211.820 Gæld til kreditinstitutter og centralbanker -6.407 -493 Indlån 901.281 590.236 Udstedte obligationer 329 141 Efterstillede kapitalindskud 163 63 Udlån -236.929 -473.550 Anden driftskapital -189.090 -112.854 Andre passivposter 31.357 2.692 Ændring i driftskapital 500.704 6.235 PENGESTRØMME FRA DRIFTSAKTIVITET 736.196 218.055 Salg af materielle anlægsaktiver 0 904 Køb mv. af materielle anlægsaktiver -16.496 -17.606 PENGESTRØMME FRA INVESTERINGSAKTIVITET -16.496 -16.702 Betalt udbytte -99.000 -36.000 Obligationsudstedelse inkl. amortiseringseffekt 99.271 99.265 Udstedelse efterstillede kapitalindskud inkl. amortiseringseffekt 39.530 39.558 PENGESTRØMME FRA FINANSIERINGSAKTIVITET 39.801 102.823 ÆNDRING I LIKVIDER 759.501 304.176 Likvider primo 2.926.017 2.621.841 Likvider ultimo 3.685.518 2.926.017 Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker 2.080.989 1.552.747 Fuldt ud sikre og likvide anfordringstilgodehavender i kreditinstitutter jf. note 10 155.989 120.150 Ubelånte værdipapirer 1.448.540 1.253.120 Likvider ultimo 3.685.518 2.926.017 Årsrapport 2024 Pengestrømsopgørelse 44 Årsrapport 2024 Noter til årsrapporten 45 1. Anvendt regnskabspraksis 46 2. Finansielle risici og politikker og mål for styringen af finansielle risici 51 3. Renteindtægter 62 4. Renteudgifter 62 5. Gebyrer og provisionsindtægter 62 6. Kursreguleringer 62 7. Udgifter til personale og administration 63 8. Revisionshonorar 63 9. Skat af årets resultat 63 10. Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 64 11. Udlån 64 12. Obligationer til dagsværdi 66 13. Aktier m.v. 66 14. Domicilejendomme 67 15. Øvrige materielle aktiver 67 16. Aktiver tilknyttet puljeordninger 67 17. Gæld til kreditinstitutter og centralbanker 67 18. Indlån og anden gæld 68 19. Udstedte obligationer til amortiseret kostpris 68 20. Hensættelser til udskudt skat 69 21. Efterstillede kapitalindskud 69 22. Aktiekapital 70 23. Kapitalopgørelse 70 24. Eventualforpligtelser 71 25. Retssager 71 26. Valutaeksponering 71 27. Renterisiko 71 28. Nærtstående parter 72 29. Afledte finansielle instrumenter 73 30. Dagsværdi af finansielle instrumenter 75 31. Følsomhedsoplysninger 77 32. 5 års hoved- og nøgletal 78 33. Nøgletalsdefinitioner 79 Noteoversigt Årsrapport 2024 Noter til årsrapporten 46 Årsregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl., Årsrapporten er herudover udarbejdet i overensstemmelse med yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børs- noterede finansielle selskaber. Årsrapporten præsenteres i danske kroner og afrundet til nær- meste 1.000 kr. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til årsrap- porten for 2023. Generelt om indregning og måling Aktiver indregnes i balancen, når det som følge af en tidligere begivenhed er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilfalde banken og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når banken som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå ban- ken, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til dags- værdi. Dog måles materielle aktiver på tidspunktet for første indregning til kostpris. Måling efter første indregning sker som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige risici og tab, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de ind- tjenes, mens omkostninger indregnes med de beløb, der vedrø- rer regnskabsåret. Dog indregnes værdistigninger på domicil- ejendomme, der ikke modsvarer tidligere værdifald, direkte i to- talindkomstopgørelsen. Køb og salg af finansielle instrumenter indregnes på handelsda- gen, og indregning ophører, når retten til at modtage/afgive pengestrømme fra det finansielle aktiv eller passiv er udløbet, el- ler hvis det er overdraget, og banken i al væsentlighed har over- ført alle risici og afkast tilknyttet ejendomsretten. Grønlands- BANKEN anvender ikke reglen om omklassificering af visse fi- nansielle aktiver fra dagsværdi til amortiseret kostpris. Væsentlige regnskabsmæssige skøn, forudsætninger og usikkerheder Årsregnskabet udarbejdes ud fra visse særlige forudsætninger, der medfører brug af regnskabsmæssige skøn. Disse skøn fore- tages af bankens ledelse i overensstemmelse med regnskabs- praksis og på baggrund af historiske erfaringer, samt forudsæt- ninger, som ledelsen anser som forsvarlige og realistiske. Forudsætningerne kan være ufuldstændige, og uventede fremti- dige begivenheder eller omstændigheder kan opstå, ligesom an- dre vil kunne komme frem til andre skøn. De områder, som in- debærer en højere grad af vurderinger eller kompleksitet, eller områder, hvor antagelser og skøn er væsentlige for regnskabet er angivet nedenfor. Ved udarbejdelse af årsregnskabet foretager ledelsen en række regnskabsmæssige vurderinger der danner grundlag for præsen- tation, indregning og måling af instituttets aktiver og forpligtel- ser. Årsregnskabet er aflagt efter et princip om going concern ud fra den nuværende gældende praksis og fortolkning af reg- lerne for danske pengeinstitutter. De væsentligste skøn, som le- delsen foretager i forbindelse med indregning og måling af disse aktiver og forpligtelser, og den væsentlige skønsmæssige usikker- hed forbundet med udarbejdelsen af årsrapporten for 2024, er: • Nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier og kredittilsagn er foretaget i overensstemmelse med regn- skabspraksis, og er baseret på en række forudsætninger. Så- fremt disse forudsætninger ændres, kan regnskabsaflæggel- sen blive påvirket, og påvirkningen kan være væsentlig. • Noterede finansielle instrumenter, der kan være prissat på markeder med lav omsætning, hvorved der kan være en vis usikkerhed ved anvendelse af børskurserne ved måling af dagsværdi. Noter til årsrapporten, herunder anvendt regnskabspraksis 1. Anvendt regnskabspraksis Årsrapport 2024 Noter til årsrapporten 47 • Unoterede finansielle instrumenter, hvor der er væsentlige skøn forbundet med måling af dagsværdierne. Se note 13 og 29. • For hensatte forpligtelser er der væsentlige skøn forbundet med fastlæggelse af fremtidig medarbejderomsætningsha- stighed, samt fastsættelse af renteforpligtelse på skattebe- gunstigede opsparingskonti. • Måling af domicilejendommenes dagsværdi er ligeledes for- bundet med væsentlige skøn og vurderinger, herunder for- ventninger til ejendommenes fremtidige afkast og de fast- satte afkastprocenter. Bankens væsentligste ejendom er do- micilejendommen i Nuuk. En ændring i afkastprocent på eks. 0,5 % vil betyde en ændring i værdiansættelsen på kr. 9 mio. for denne ejendom. I forbindelse med værdiansættelsen af bankens domicilejendom i Nuuk er der anvendt forskellige kvadratmeterpriser i forhold til markedsleje og anvendelses- muligheder. Banken har i 2022, til understøttelse af vurderingen af værdian- sættelsen, indhentet eksterne mæglervurderinger på et bredt udsnit af bankens ejendomme. I 2024 er indhentet vurdering af bankens domicilejendom i Nuuk. Fastlæggelse af dagsværdi Dagsværdien er det beløb, som et aktiv kan omsættes til, eller en forpligtelse indfries til, ved en handel under normale om- stændigheder mellem kvalificerede, villige og indbyrdes uaf- hængige parter. Dagsværdien af finansielle instrumenter, som der findes et aktivt marked for, fastsættes til lukkekurs på balancedagen eller, hvis en sådan ikke foreligger, en anden offentliggjort kurs, der må antages bedst at svare hertil. For finansielle instrumenter, hvor der ikke findes et aktivt mar- ked, fastlægges dagsværdien ved hjælp af almindeligt anerkendte værdiansættelsesteknikker, der baserer sig på observerbare ak- tuelle markedsdata. Regnskabsmæssig sikring Banken anvender de særlige regler om regnskabsmæssig sikring for at undgå den inkonsistens, der opstår ved, at visse finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser (de sikrede poster) måles til amortiseret kostpris, medens afledte finansielle derivater (sik- ringsinstrumenterne) måles til dagsværdi. Når kriterierne for anvendelse af reglerne om regnskabsmæssig sikring er opfyldt, reguleres den regnskabsmæssige værdi af de sikrede aktiver og forpligtelser over resultatopgørelsen for dagsværdiændringer vedrørende de sikrede risici (dagsværdisik- ring). I banken er sikringsforholdet etableret for fastforrentede udlån. Afledte finansielle instrumenter Afledte finansielle instrumenter måles til dagsværdi, der som ud- gangspunkt er baseret på noterede markedspriser. I det om- fang, der er tale om ikke noterede instrumenter, opgøres dags- værdien efter almindelige anerkendte principper. Afledte finan- sielle instrumenter indregnes under andre aktiver, henholdsvis andre passiver. Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af dags- værdien af et indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse, ind- regnes i resultatopgørelsen sammen med ændringer i værdien af det sikrede aktiv eller den sikrede forpligtelse. Øvrige ændrin- ger indregnes i resultatopgørelsen som finansielle poster. Omregning af fremmed valuta Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs. Tilgodehavender, gældsforpligtelser og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afreg- net på balancedagen, omregnes til balancedagens lukkekurs for valutaen. Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktions- dagens kurs og kursen på betalingsdagen, henholdsvis balance- dagens kurs, indregnes i resultatopgørelsen som kursregulerin- ger. Modregning Banken modregner tilgodehavender og forpligtelser, når banken har en juridisk ret til at modregne de indregnede beløb og sam- tidig har til hensigt at nettomodregne eller realisere aktivet og indfri forpligtelsen samtidig. Aftale med Erhvervsministeriet i Danmark GrønlandsBANKEN har indgået en aftale med Erhvervsministe- riet i Danmark om bidrag til understøttelse af den finansielle stabilitet i Grønland. Bidraget er opdelt i et direkte henførbart kompensationsbidrag for bankens NEP-udstedelses- omkostninger samt et grundbeløb. Der er modtaget kompensation for bankens NEP- udstedelsesomkostninger for den del af bankens udstedelser der overstiger det aftalte gennemsnitsniveau, som et mindre pengeinstitut i Foreningen af Lokale Pengeinstitutter vil være omfattet af. Kompensationen præsenteres som en modregning i tilskudsbe- rettigede renteposter henholdsvis negative renteindtægter og renteudgifter. Årsrapport 2024 Noter til årsrapporten 48 Modtaget grundbeløb er ikke direkte henførbart til én omkost- ning og indregnes derfor under andre driftsindtægter. Kompen- sationen indregnes i resultatopgørelsen i den periode, den ved- rører. Banken har ingen uopfyldte forpligtelser på balancetidspunktet eller andre eventualposter, som er tilknyttet den offentlige kompensation. Resultatopgørelsen Renter, gebyrer og provisioner Renteindtægter og renteudgifter indregnes i resultatopgørelsen i den periode de vedrører. Provisioner og gebyrer, der er en in- tegreret del af den effektive rente af et udlån, indregnes som en del af amortiseret kostpris og dermed som en integreret del af det finansielle instrument (udlån) under renteindtægter. Provisioner og gebyrer, der er led i en løbende ydelse, periodi- seres over løbetiden. Øvrige gebyrer indregnes i resultatopgø- relsen på transaktionsdagen. Renter på udlån, der klassificeres som stadie 3, beregnes på baggrund af nettobeløbet efter nedskrivninger. På øvrige udlån beregnes renten baseret på det kontraktmæssigt udestående beløb. Dette indebærer, at renteindtægter fra udlån, som enten er helt eller delvist nedskrevne, føres under posten ” Nedskriv- ninger på udlån og tilgodehavender m.v.” hvad angår renterne af den nedskrevne del af udlånene. Udbytte af aktier Udbytte af aktier indregnes i resultatopgørelsen, når banken har ret til at modtage udbytter. Det vil normalt være, når udbyttet er vedtaget på selskabets generalforsamling. Kursreguleringer Kursreguleringer omfatter realiserede og urealiserede kursregu- leringer af aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi. I kurs- reguleringen indgår også valutakursreguleringer samt effekten af værdireguleringer af regnskabsmæssig sikring. Udgifter til personale og administration Udgifter til personale omfatter løn og gager samt sociale om- kostninger, pensioner, personaleboliger m.v. til bankens perso- nale. Omkostninger til ydelser og goder til ansatte, herunder jubilæumsgratialer indregnes i takt med de ansattes præstation af de arbejdsydelser, der giver ret til de pågældende ydelser og goder. Omkostninger til incitamentsprogrammer indregnes i re- sultatopgørelsen i det regnskabsår omkostningen kan henføres til. Administrationsudgifter omfatter IT-udgifter, marketing, forsik- ring mv. Pensionsordninger Banken har indgået en ydelsesbaseret fratrædelses-/pensions- ordning for bankens direktør. Banken har desuden indgået bidragsbaserede pensionsordninger med alle medarbejdere. I de bidragsbaserede ordninger indbeta- les faste bidrag til et uafhængigt pensionsinstitut eller til bankens eget pensionsprodukt ”Qimatut”. Bankens eget pensionspro- dukt forvaltes ikke af banken selv, men af medarbejderen selv eller i puljeordninger forvaltet af et uafhængigt investeringssel- skab. Andre driftsindtægter og driftsudgifter Andre driftsindtægter indeholder indtægter af sekundær karak- ter i forhold til bankens aktiviteter, herunder eksterne lejeind- tægter, fortjeneste og tab ved salg af bankens ejendomme. Andre driftsudgifter indeholder udgifter af sekundær karakter i forhold til bankens aktiviteter, herunder drift og vedligehold af bankens domicilejendomme samt bidrag til sektorløsninger. Skat Årets skat, der består af årets aktuelle skat og ændring af ud- skudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, som kan henføres til årets resultat, og i anden totalindkomst eller direkte på egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer henholdsvis i anden totalindkomst og direkte på egenkapitalen. Aktuelle skatteforpligtelser indregnes i balancen opgjort som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er der i Grønland fradragsret for udbytte. Udskudt skat indregnes af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssige værdier og skattemæssige værdier af aktiver og forpligtelser. Balancen Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker Omfatter kassebeholdning og anfordringstilgodehavender i cen- tralbanker og måles ved første indregning til dagsværdi og måles efterfølgende til amortiseret kostpris. Årsrapport 2024 Noter til årsrapporten 49 Tilgodehavender hos og gæld til kreditinstitutter og centralbanker Omfatter tilgodehavender hos kreditinstitutter samt tidsindskud i centralbanker. Gæld til kreditinstitutter og centralbanker om- fatter gæld til andre kreditinstitutter og centralbanker. Tilgode- havender måles til dagsværdi. Gæld måles til amortiseret kost- pris. Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris Finansielle instrumenter, som efter første indregning indregnes løbende måles til amortiseret kostpris, skal dog ved første ind- regning måles til dagsværdi med tillæg af de transaktionsomkost- ninger, som er direkte forbundet med erhvervelsen eller udste- delsen af det finansielle instrument, og fradrag for de modtagne gebyrer og provisioner, der indgår som en integreret del af den effektive rente. Udlån måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi med fradrag af stiftelsesgebyrer mv. og nedskriv- ninger til imødegåelse af indtrådte, men endnu ikke realiserede tab. Der henvises i øvrigt til beskrivelserne i note 2. Obligationer til dagsværdi Obligationer, der handles på aktive markeder, måles til dags- værdi. Dagsværdien opgøres efter lukkekursen for det pågæl- dende marked på balancedagen. Udtrukne obligationer måles til nutidsværdien. Hvis markedet for en eller flere obligationer er illikvidt, eller hvis der ikke findes en offentlig anerkendt pris, fastsætter banken dagsværdien ved brug af anerkendte værdiansættelsesteknikker. Disse teknikker omfatter anvendelse af tilsvarende nylige trans- aktioner mellem uafhængige parter, og analyser af tilbagediskon- terede pengestrømme samt andre modeller baseret på obser- verbare markedsdata. Aktier mv. Aktier måles til dagsværdi. Dagsværdien for aktier der handles på aktive markeder opgøres efter lukkekursen på balancedagen. Dagsværdien for unoterede og illikvide aktier tager udgangs- punkt i tilgængelige oplysninger om handler og lignende, eller al- ternativt kapitalværdiberegninger. Illikvide og unoterede kapital- andele, hvor det ikke vurderes muligt at opgøre en pålidelig dagsværdi, måles til kostpris. Aktiver og indlån i puljeordninger Samtlige puljeaktiver og -indlån indregnes til dagsværdi i sepa- rate balanceposter. Puljeordninger forvaltes af ekstern samar- bejdspartner. Bankens eget afkast af puljeaktiviteter føres under posten gebyrer og provisionsindtægter. Domicilejendomme Alle bankens ejendomme er defineret som domicilejendomme, herunder personaleboliger. Personaleboliger vurderes at være nødvendige for at sikre rekruttering af medarbejdere. Ejendommene måles efter første indregning til omvurderet værdi. Første indregning sker til kostpris. Omvurderingen fore- tages så hyppigt, at der ikke forekommer væsentlige forskelle til dagsværdien. Hvert andet år (senest 2024) indhentes en uafhængig vurdering af markedsværdien på bankens domicilejendom i Nuuk. Hvert tredje år (senest 2022) indhentes en uafhængig vurdering af markedsværdien på en større del af bankens personaleboliger. Øvrige domicilejendommes dagsværdi revurderes årligt på bag- grund af beregnede kapitalværdier for de forventede fremtidige pengestrømme. Stigninger i domicilejendommes omvurderede værdi indregnes i opskrivningshenlæggelser under egenkapitalen. Fald i værdien indregnes i resultatopgørelsen, med mindre der er tale om til- bageførsler af tidligere års opskrivninger. Der foretages lineær afskrivning over 25 år på bankbygninger og over 50 år på personaleboliger. På domicilejendommen samt nyere bankbygninger og persona- leboliger afskrives ned til en scrapværdi. Øvrige materielle aktiver Maskiner og inventar måles til kostpris med fradrag af akkumu- lerede afskrivninger. Afskrivning foretages lineært over aktiver- nes forventede levetid, dog maksimalt fem år. Andre aktiver Andre aktiver omfatter øvrige aktiver, der ikke hører til under andre aktivposter. Posten omfatter bankens kapitalindskud i BEC, positiv markedsværdi af afledte finansielle instrumenter og indtægter, som først forfalder til betaling efter regnskabsårets afslutning, herunder tilgodehavende renter. Bortset fra afledte finansielle instrumenter, der har en positiv værdi på balanceda- gen og som måles til dagsværdi, måles regnskabsposten ved før- ste indregning til kostpris og efterfølgende til amortiseret kost- pris. Årsrapport 2024 Noter til årsrapporten 50 Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter af- holdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris. Indlån og anden gæld Finansielle instrumenter, som efter første indregning indregnes løbende måles til amortiseret kostpris, skal dog ved første ind- regning måles til dagsværdi med tillæg af de transaktionsomkost- ninger, som er direkte forbundet med erhvervelse eller udste- delsen af det finansielle instrument, og fradrag for de modtagne gebyrer og provisioner, der indgår som en integreret del af den effektive rente. Indlån og anden gæld omfatter indlån med modparter, der ikke er kreditinstitutter eller centralbanker. Indlån og anden gæld måles ved første indregning til dagsværdi, og efterfølgende til amortiseret kostpris. Udstedte obligationer til amortiseret kostpris Udstedte obligationer måles til amortiseret kostpris. Andre passiver Andre passiver omfatter øvrige passiver, der ikke hører til un- der andre passivposter. Posten omfatter negativ markedsværdi af afledte finansielle instrumenter og udgifter, som først forfal- der til betaling efter regnskabsårets afslutning, herunder skyldige renter. Bortset fra afledte finansielle instrumenter, der har en negativ værdi på balancedagen og som måles til dagsværdi, må- les regnskabsposten ved første indregning til kostpris og efter- følgende til amortiseret kostpris. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter indregnet under passiver omfatter indtægter, der er modtaget før balancetidspunktet, men som vedrører en senere regnskabsperiode, herunder forud mod- tagne renter og provision. Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris. Efterstillede kapitalindskud Efterstillede kapitalindskud måles til amortiseret kostpris. Hensatte forpligtelser Forpligtelser og garantier, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling, indregnes som hensatte forpligtelser, når det er sandsynligt, at forpligtelsen vil medføre et træk på bankens økonomiske ressourcer, og forpligtelsen kan måles påli- deligt. Forpligtelsen opgøres til nutidsværdien af de omkostnin- ger, som er nødvendige for at indfri forpligtelsen. Der foretages diskontering af forpligtelser vedrørende personale, der forfalder mere end 36 måneder efter den periode, hvor de er optjent. Eventualforpligtelser Posten omfatter afgivne garantier og indeståelser, uigenkaldelige tilsagn om at yde kredit og lignende forpligtelser, der ikke ind- regnes i balancen. Garantier måles til pålydende værdi med fra- drag af hensættelser til tab. Hensættelser til tab indregnes under ”Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender mv.” i resultatop- gørelsen samt under ”Hensættelser til tab på garantier” i balan- cen. Udbytte Udbytte indregnes som en gældsforpligtelse på tidspunktet for vedtagelse på generalforsamlingen. Det foreslåede udbytte for regnskabsåret vises som en særskilt post i tilknytning til egenka- pitalen. Pengestrømsopgørelsen Pengestrømsopgørelsen præsenteres efter den indirekte me- tode og viser pengestrømme vedrørende drift, investeringer og finansiering samt bankens likvider ved årets begyndelse og slut- ning. Pengestrømme vedrørende driftsaktiviteter opgøres som drifts- resultatet reguleret for ikke-kontante driftsposter, ændring i driftskapital samt betalt selskabsskat. Pengestrømme vedrø- rende investeringsaktiviteter omfatter betalinger i forbindelse med køb og salg af virksomheder, aktiviteter samt køb, udvikling, forbedring og salg mv. af immaterielle og materielle anlægsakti- ver. Pengestrømme vedrørende finansieringsaktiviteter omfatter ændringer i størrelse eller sammensætning af selskabets aktieka- pital, efterstillede kapitalindskud og omkostninger forbundet hermed, køb af egne aktier samt betaling af udbytte. Likvider omfatter kassebeholdning og anfordringstilgodehaven- der hos centralbanker og tilgodehavender hos kreditinstitutter med oprindelig løbetid op til 3 måneder samt ubelånte værdi- papirer som kan omsættes øjeblikkeligt til likvide beholdninger. Hoved- og nøgletal Hoved- og nøgletal er opstillet i overensstemmelse med Finans- tilsynets definitioner og vejledninger. Årsrapport 2024 Noter til årsrapporten 51 Generelt GrønlandsBANKEN skal jf. § 16 i bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter – m.fl. udpege en risikoansvarlig, der skal være ansvarlig for risikostyringen i GrønlandsBANKEN. Risikostyringsfunktionen er forankret i Direktionen. På baggrund af bankens udvikling er der i 2023 ansat en risikodirektør, som på sigt forventes at blive udpeget som risikoansvarlig. GrønlandsBANKEN er eksponeret over for forskellige typer af risici. Formålet med bankens politikker for risikostyring er at mi- nimere de tab, der kan opstå som følge af bl.a. uforudsigelig ud- vikling på de finansielle markeder. Banken arbejder med en afba- lanceret risikoprofil, både kreditmæssigt og på de finansielle markeder. Banken anvender alene afledte finansielle instrumen- ter (derivater) til at afdække risici på kundeforretninger, eller til reduktion af bankens renterisiko. GrønlandsBANKEN udvikler løbende sine værktøjer til identifi- kation og styring af de risici, som til dagligt påvirker banken. Be- styrelsen fastlægger de overordnede rammer og principper for risiko- og kapitalstyring, og modtager løbende rapportering om udvikling i risici og udnyttelse af de tildelte risikorammer. Den daglige styring af risici foretages af Kreditafdelingen, mens der foretages uafhængig kontrol heraf i Økonomiafdelingen. Kreditrisici De væsentligste risici i GrønlandsBANKEN vedrører kreditrisici. Bankens risikostyringspolitikker er derfor tilrettelagt med hen- blik på at sikre, at transaktioner med kunder og kreditinstitutter til stadighed ligger inden for de af bestyrelsen vedtagne rammer og forventede sikkerhed. Der er endvidere vedtaget politikker, der begrænser eksponeringen i forhold til ethvert kreditinstitut, som banken har forretninger med. Kreditgivning Bankens bestyrelse har fastlagt rammer for at sikre, at bankens udlånsvirksomhed sker til kunder, der via soliditet, indtjening og likviditet er i stand til at overholde forpligtelserne overfor ban- ken. Kreditkvaliteten tilstræbes holdt på et højt niveau for at sikre et stabilt grundlag for den fremtidige udvikling og det til- stræbes, at der er et afbalanceret forhold mellem påtagne risici og det af banken opnåede afkast. Kreditgivning bygger på forsvarlig risikotagning og risikospred- ning, hvor risikovilligheden er afstemt med låntagers forhold. Blandt andet gælder: • at der som hovedregel alene ydes udlån mv. til kunder, med helkundeforhold i banken. • at udlån mv. til erhvervskunder som hovedregel kun ydes til kunder med erhvervsaktivitet i Grønland. 2. Finansielle risici og politikker og mål for styringen af finansielle risici 1.000 kr. 2024 2023 Maksimal krediteksponering Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker 2.080.989 1.552.747 Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 155.989 120.150 Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris 5.030.995 4.812.975 Obligationer til dagsværdi 1.498.540 1.303.120 Aktier mv. 150.963 135.614 Andre aktiver, herunder afledte finansielle instrumenter 104.342 93.202 Ikke balanceførte poster: Garantier 1.422.643 1.774.426 Utrukne faciliteter 1.743.587 1.983.304 Eksponeringsspecifikation Udlån jf. note 11 5.030.995 4.812.975 Garantier jf. note 24 1.422.643 1.774.426 Nedskrivninger og hensættelser garantier jf. note 11 223.936 205.599 Øvrige reguleringer -21.087 -20.398 Bruttoeksponering 6.656.487 6.772.602 Årsrapport 2024 Noter til årsrapporten 52 • at udlån mv. til privatkunder som hovedregel kun ydes til kunder med bopæl i Grønland eller til kunder, der tidligere har haft bopæl i Grønland. • at udlån mv. til såvel privatkunder, som erhvervskunder alene sker til kunder med tilfredsstillende bonitet. Kreditgiv- ning til kunder med OIK eller væsentlige svaghedstegn, vil kun ske undtagelsesvist. GrønlandsBANKEN er dog bevidst om sin størrelse i og betydning for lokalområdet og medvir- ker i mindre omfang til nyetablering af mindre erhvervsvirk- somheder med en noget højere risikoprofil, samt støtter op om nuværende kunder, hvor det vurderes, at de økonomi- ske vanskeligheder er af midlertidig karakter. • en række finansieringer, herunder finansiering af udenland- ske aktiviteter, projektfinansiering og finansiering af investe- ringsprodukter sker med skærpet overvågning og kan alene bevilges af bankens direktør eller vicedirektør. Risikospredning GrønlandsBANKEN ønsker at sprede sin kreditrisiko mellem udlån til private og udlån til erhverv. Eksponering til erhverv må således maksimalt udgøre 60 % af de samlede eksponeringer. Samtidig ønskes en risikospredning til erhverv ved fornuftig spredning på brancher. Der ønskes således ikke udlån til enkelte brancher på mere end 15 %, dog undtaget ”Fast ejendom” og ”gennemførelse af byggeprojekter”, hvor eksponeringen samlet må udgøre op til 25 %. Standardvilkår Erhvervskunder: Typisk kan eksponeringen opsiges uden varsel fra bankens side. Der stilles normalt krav om, at kunden lø- bende afleverer økonomiske oplysninger til banken. Privatkunder: Typisk er der et opsigelsesvarsel fra bankens side på to måneder. Der stilles normalt krav om økonomiske oplys- ninger ved ny udlån samt ændringer. Figur 1 Udlån og garantidebitorer fordelt på sektorer Den geografiske spredning af bankens udlån og garantier er for- delt på de fem kommunale hovedbyer (primær), mindre byer (sekundær), bygder og småbyer (tertiær) og udland (øvrige) jf. figur 3. Iflg. bankens forretningsmodel er udlån og garantier udenfor Grønland maksimeret til 10 % af de samlede udlån og garantier. 1. Offentlige myndigheder (13%) 2. Erhverv i alt (56%) 3. Private (31%) Figur 2 Udlån og garantidebitorer fordelt på brancher under erhverv 0,3% 0,0% 1,1% 0,4% 2,4% 4,7% 7,8% 9,5% 9,7% 19,8% 2.3 Energiforsyning 2.7 Information og kommunikation 2.2 Industri og råstofindvinding 2.8 Finansiering og forsikring 2.1 Landbrug, jagt og skovbrug og fiskeri 2.10 Øvrige erhverv 2.4 Bygge og anlæg 2.6 Transport, hoteller og restauranter 2.5 Handel 2.9 Fast ejendom Årsrapport 2024 Noter til årsrapporten 53 Figur 3 Geografisk spredning af udlån og garantier Bevillingsprocedurer Kreditter, lån og garantier bevilges på forskellige niveauer i ban- ken afhængig af eksponeringernes størrelse, risiko og type. Ved finansiering til en række særskilte aktiviteter og bevilling til kun- der, hvorpå der er foretaget værdiregulering er bevillingsproce- duren skærpet og bevillinger – uanset størrelse kan alene ske i bankens centrale kreditafdeling og i nogle tilfælde alene foreta- ges af bankens direktør eller vicedirektør. Større eksponeringer bevilges af bankens bestyrelse. Overvågning Styring og overvågning af kreditgivning og overholdelse af ban- kens kreditpolitik sker centralt i bankens kreditafdeling. Overholdelse af bankens kreditpolitik sker ved gennemgang af de bevillinger, der sker på kreditafdelings-niveau og derover, samt ved stikprøvekontroller i de enkelte afdelinger. Sikkerheder GrønlandsBANKEN ønsker ved kreditgivning en passende sik- kerhedsmæssig afdækning. Ved finansiering består sikkerhederne primært af • pant i private beboelsesejendomme, primært i Grønland • pant i erhvervsejendomme til eget brug • pant i udlejningsejendomme (beboelse og erhverv) • pant i løsøre, biler, både, snescootere, driftsmateriel mv. • pant i fiskefartøjer • pant i fiskerettigheder • pant i let realisable værdipapirer • kautioner • transporter • pant i anparter/aktier i de selskaber, hvortil der er ydet kredit Værdiansættelsen af sikkerhederne sker som udgangspunkt ud fra dagsværdi opgjort med en sikkerhedsmargin på 10 - 50 %. De foretagne ”haircut” på de enkelte sikkerheder vurderes at kunne dække omkostninger ved overtagelse og realisation af de enkelte sikkerheder. Der foretages ikke offentlig ejendomsvurdering i Grønland og de vurderede værdiansættelser sker derfor ud fra bankens lø- bende erfaringer med handelsværdier ved gennemførte handler. GrønlandsBANKEN deltager ved 70 - 80 % af alle ejendoms- handler i Grønland og har derfor et stort erfaringsgrundlag for denne vurdering. Banken vurderer løbende, om der har været ændringer i kvali- teten af sikkerheder og andre forhold, som et resultat af forrin- gelse eller ændringer i praksis vedrørende sikkerhedsstillelser. Der har for året ikke været ændringer i forhold til praksis for værdiansættelse af sikkerhed eller praksis for håndtering af sik- kerheder. Nedskrivninger på udlån og andre tilgodehavender og hensættelser på garantier og lånetilsagn. Opgørelsen af det forventede kredittab afhænger af, om der er indtruffet en væsentlig stigning i kreditrisikoen siden første ind- regning. Opgørelsen af nedskrivninger følger en model med tre stadier: • Stadie 1 omfatter aktiver, hvor der ikke er sket en betydelig stigning i kreditrisiko. I dette stadie beregnes nedskrivnin- gerne svarende til det forventede kredittab i 12 måneder. • Stadie 2 omfatter aktiver, hvor der er sket en betydelig stig- ning i kreditrisikoen. I dette stadie beregnes nedskrivnin- gerne svarende til det forventede kredittab i aktivets levetid. • Stadie 3 omfatter kreditforringede aktiver. I dette stadie be- regnes nedskrivningerne baseret på en individuel vurdering af kredittabet i aktivets levetid. Der har i regnskabsperioden ikke været ændringer i væsentlige antagelser og vurderingsmetoder. Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender føres på en kor- rektivkonto, som modregnes under udlån, og hensættelser på garantier og uudnyttede kredittilsagn indregnes som en forplig- telse. I resultatopgørelsen indregnes nedskrivninger og 88% 3% 3% 6% Primær Sekundær Tertiær Udland Årsrapport 2024 Noter til årsrapporten 54 hensættelser på garantier og kredittilsagn under fællesbetegnel- sen, nedskrivninger på udlån. Stadieinddeling Stadieinddelingen er baseret på GrønlandsBANKENs rating-mo- deller i form af PD-modeller udviklet af BEC og den interne kreditstyring. Følgende principper ligger til grund for inddelingen i stadie 2 og 3. Betydelig stigning i kreditrisiko (Stadie 2) Udlån og andre tilgodehavender er inddelt efter om sandsynlig- hed for misligholdelse (PD), inden for 12 måneder ved første indregning er enten under 1,0 pct. eller 1,0 pct. og derover. Ved vurderingen af udviklingen i kreditrisiko antages det, at der er indtruffet en betydelig stigning i kreditrisikoen i forhold til tidspunktet for førstegangsindregning når: Under 1 pct. Sandsynligheden for misligholdelse (PD) i restløbetiden stiger med 100%, og 12-måneders PD stiger med 0,5 procentpoint når PD ved første indregning var under 1%. 1 pct. og derover Sandsynligheden for misligholdelse (PD) i restløbetiden stiger med 100%, eller 12-måneders PD stiger med 2,0 når PD ved første indregning var større end 1%. Herudover vurderes kre- ditrisikoen at være steget betydeligt, hvis låntager har været i re- stance i mere end 30 dage, uden at særlige forhold gør, at man kan se bort herfra. Overstiger den aktuelle 12 måneders PD 5% flytter eksponerin- gen til stadie 2. Finansielle aktiver, hvor der er indtruffet en betydelig stigning i kreditrisikoen, placeres dog i den svage del af stadie 2 i følgende situationer: En stigning i PD for den forventede restløbetid på 100 % eller en stigning i 12 måneders PD på 0,5 procentpoint, når 12 må- neders PD ved første indregning var under 1 %, og den aktuelle 12 måneders PD er 5 % eller derover. En stigning i PD for den forventede restløbetid på 100 % eller en stigning i 12 måneders PD på 2,0 procentpoint, når 12 måneders PD ved første ind- regning var større end 1 % og den aktuelle 12 måneders PD er 5 % eller derover. Det finansielle aktiv har været i overtræk i mere end 30 dage, og den aktuelle 12 måneders PD er 5 % eller derover. Kreditforringede aktiver (Stadie 3) Udlån og andre tilgodehavender, der måles til amortiseret kost- pris, samt garantier og kredittilsagn kan være kreditforringet, hvis en eller flere af følgende begivenheder er indtruffet: • Låntager er i betydelige økonomiske vanskeligheder. • Låntagers kontraktbrud, eksempelvis i form af manglende overholdelse af betalingspligt for afdrag og renter. • Når Banken eller andre långivere yder låntager lempelser i vilkår, som ikke ville være overvejet, hvis ikke låntager var i økonomiske vanskeligheder. • Det er sandsynligt, at låntager vil gå konkurs eller blive om- fattet af anden økonomisk rekonstruktion. • Bortfald af et aktiv. Herudover vurderes udlånet senest at være kreditforringet, hvis låntager har været i restance i mere end 90 dage. Signifikante udlån vurderes individuelt for indikation på kredit- forringelse ved hver regnskabsafslutning. Banken foretager indi- viduel tabsrisikoopgørelse på eksponeringer i stadie 3, hvor risi- komitigerende sikkerhedsværdi udgør mere end kr. 100.000, mens øvrige eksponeringer bliver modelberegnet. I opgørelse af stadie 3 nedskrivninger anvender banken ikke betalingsrækker, hvorfor nedskrivninger vurderes forsigtigt opgjort. Definitionen af misligholdelse Fastlæggelsen af, hvornår en låntager har misligholdt sine forplig- telser er afgørende for opgørelsen af det forventede kredittab. Banken anser en låntager for at have misligholdt sine forpligtel- ser såfremt • Låntager er mere end 90 dage i restance på væsentlige dele af deres forpligtelser • Det er usandsynligt, at låntager kan tilbagebetale sine forplig- telser fuldt. Vurderingen af, om en låntager er i restance, gælder både over- træk over de fastsatte rammer og manglende betaling af enten afdrag eller renter. Vurderingen af, hvorvidt det er usandsynligt, at en låntager kan tilbagebetale sine forpligtelser, tager udgangs- punkt i både kvalitative og kvantitative indikatorer. En kvalitativ indikator for erhvervsudlån kan for eksempel være, om der er brud på covenants. Kvantitative indikatorer kunne for eksempel være en vurdering af, hvorvidt en låntager kan opfylde sine for- pligtelser på andre lån eller er i restance på andre lån. Årsrapport 2024 Noter til årsrapporten 55 Af- og nedskrivninger Nedskrivninger i stadie 1 og 2: Opgørelsen af det forventede kredittab i stadie 1 og 2 foreta- ges baseret på en nedskrivningsmodel. Nedskrivningsmodellen tager udgangspunkt i sandsynligheden for misligholdelse (PD), forventet krediteksponering ved misligholdelsen (EAD) og for- ventet tabsandel ved misligholdelse (LGD). Modellen inkorpore- rer historiske observationer for de enkelt inputs og ligeledes fremadskuende information, herunder makroøkonomiske for- hold. Fastlæggelse af input til nedskrivningsmodellen Input til nedskrivningsmodellen er baseret på historiske informa- tioner, som er udviklet af Bankens datacentral ved brug af stati- stiske modeller. Fastlæggelsen af sandsynligheden for misligholdelse (PD) tager udgangspunkt i observerede misligholdelser igennem en peri- ode, som dækker over en økonomisk cyklus, og herefter kon- verteres de observerede misligholdelser til en estimeret sand- synlighed, der gælder for et bestemt tidspunkt (12 måneders PD). Livstids PD opgøres med udgangspunkt i 12 måneders PD på baggrund af matematiske modeller og fremskrivninger af 12 måneders PD. Dette er baseret på forventninger til fremtiden og lånenes udvikling. Fastlæggelsen af krediteksponering ved misligholdelse (EAD) ta- ger udgangspunkt i den forventede ændring til eksponeringen efter balancedagen, inklusive tilbagebetaling af renter og afdrag, samt yderligere træk på kredittilsagn. Bankens EDB Centrals fastlæggelse af EAD tager udgangspunkt i historisk information om forventede ændringer i eksponeringer over lånenes levetid inden for det enkelte låns rammer. Der tages derved højde for afdragsprofil, førtidsindfrielser og ændringer i brugen af kredit- ter. Forventet tabsandel ved misligholdelse (LGD) er estimeret på baggrund af forskellen mellem de kontraktuelle pengestrømme og de pengestrømme, som Banken forventer at modtage efter misligholdelse inklusive pengestrømme ved realisering af sikker- heder. Fastlæggelsen af LGD tager udgangspunkt i de forven- tede sikkerhedsværdier fratrukket omkostninger ved salg samt pengestrømme, som en låntager kan betale i øvrigt ud over sik- kerheder. Der tages ligeledes højde for eventuel reduktion i pris, såfremt sikkerheden skal realiseres inden for en kortere periode. De forventede pengestrømme tilbagediskonteres til nutidsværdi. Nutidsværdien beregnes for fastforrentede udlån og tilgodehavender baseret på den oprindeligt fastsatte effektive rentesats. For variabelt forrentede udlån og tilgodehavender anvendes den aktuelle effektive rentesats på udlånet eller tilgo- dehavendet. Fremadskuende makroøkonomiske scenarier Fremadskuende information indgår i beregningen af forventet tab i form af makroøkonomiske prognoser og fremskrivninger. Banken bruger en model, der udvikles og vedligeholdes af LOPI – Foreningen af Lokale Pengeinstitutter. Modellen er opbygget omkring fastlæggelsen af historiske sam- menhænge mellem nedskrivninger inden for en række sektorer og brancher og en række forklarende makroøkonomiske vari- able. Disse sammenhænge tilføres herefter estimater for de makroøkonomiske variabler, baseret på prognoser fra konsi- stente kilder som Det økonomiske Råd, Nationalbanken m.fl. hvor prognoserne i almindelighed rækker to år frem i tid og omfatter variabler som stigning i offentligt forbrug, stigning i BNP, rente etc. Prognoserne bygger på danske tal. Indtil videre opfattes de danske prognoser, at kunne anvendes på grønland- ske forhold, hvilket dog er forbundet med en vis usikkerhed – se også punktet ledelsesmæssige tillæg. Derved beregnes de forventede nedskrivninger i op til to år frem i tid inden for de enkelte sektorer og brancher, mens der for løbetider udover 2 år foretages en lineær interpolation mel- lem nedskrivningsprocenten for år 2 og nedskrivningsprocenten i år 10., hvor der i modelmæssig henseende antages at indtræffe en ”langtidsligevægt” opgjort som et strukturelt niveau fra prog- noserne. Løbetider udover 10 år tildeles i modelmæssig hen- seende samme nedskrivningsprocent som langtidsligevægten i år 10. Endelig transformeres de beregnede nedskrivningsprocenter til justeringsfaktorer, der korrigerer datacentralens estimater i de enkelte sektorer og brancher. Instituttet foretager tilpasnin- ger til disse, baseret på egne forventninger til fremtiden, og med udgangspunkt i lånesammensætningen. Årsrapport 2024 Noter til årsrapporten 56 Ledelsesmæssige tillæg Det fremgår både af IFRS 9 og regnskabsbekendtgørelsen, at forventninger til fremtiden skal inkluderes i beregningen af de samlede nedskrivninger. Banken foretager i forlængelse heraf på hver balancedag en vurdering af, om der er behov for korrekti- oner til de forventede kredittab, som er beregnet på basis af de anvendte modeller i stadie 1 og 2. Dette foretages på baggrund af de beregnede nedskrivninger, og er et udtryk for ledelsens vurdering af en potentiel større risiko på bankens engagemen- ter end de historiske nedskrivninger giver belæg for. I både 2023 og 2024 baserer det ledelsesmæssige tillæg sig pri- mært på usikkerheder om modelberegninger, risikovurdering på brancheniveau og makroøkonomiske påvirkninger. Som følge af inflation og konjunkturusikkerhed har Grønlands- BANKEN foretaget risikovurdering på brancheniveau, hvor der estimeres generel ændring i bonitet på porteføljeniveau og deraf afledte øgede nedskrivninger. Banken har på den bag- grund afsat et ledelsesmæssigt tillæg på kr. 42,3 mio. mod et til- læg på kr. 45,6 mio. i 2023. Heri indgår tillige et metoderisikotil- læg. Ledelsesmæssige tillæg fordelt på stadier Stadie 1 t.kr. Stadie 2 og 2SVAG t.kr. Ledelsesmæssige tillæg i alt t.kr. Erhverv 0 25.240 25.240 Private 0 17.022 17.022 I alt 0 42.262 42.262 Nedskrivninger i stadie 3: Nedskrivning på kreditforringede udlån opgøres som det for- ventede tab på baggrund af en række mulige udfald for lånta- gers økonomiske situation og Bankens kredithåndtering. Det forventede tab beregnes ved at sammenveje det opgjorte tab forbundet med hvert scenarie baseret på sandsynligheden for, at scenariet indtræffer. For hvert scenarie opgøres nedskrivnin- gen baseret på forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi før nedskrivningen og nutidsværdien af de forventede fremti- dige betalinger på udlånet. Til beregningen af nutidsværdien anvendes for fastforrentede udlån og tilgodehavender den oprindeligt fastsatte effektive ren- tesats. For variabelt forrentede udlån og tilgodehavender anven- des den aktuelle effektive rentesats på udlånet eller tilgodeha- vendet. Hovedreglen er, at nedskrivningen udgøres af eksponeringen med fradrag af en beregnet sikkerhed. Afskrivninger Finansielle aktiver afskrives helt eller delvist, såfremt der ikke længere er en rimelig forventning om betaling af det udestå- ende beløb. Ved afskrivning ophører aktivet med at være ind- regnet i balancen helt eller delvist. Hvornår der ikke længere vurderes at være en rimelig forvent- ning om indbetaling af udestående beløb, baserer sig på kon- krete forhold hos den enkelte låntager. Dette kunne være manglende indtjening, egenkapital mv. Inden der foretages afskrivning, har låntager været omfattet af en inddrivelsesproces, hvor der søges indgået frivillige betalings- ordninger, realisering af aktiver mv. Efter afskrivningen er sket, fortsætter gældsinddrivelsesproces- sen. Ved selskaber typisk indtil låntager har afsluttet en konkurs- behandling, akkordering el.lign. For privatpersoner søges fortsat indgået frivillige betalingsordninger og evt. retslig inkasso. Årsrapport 2024 Noter til årsrapporten 57 Eksponering og nedskrivninger fordelt på brancher Brutto- eksponering Andel af samlede brutto- eksponeringer Samlede nedskrivninger Andel af samlede nedskrivninger 1.000 kr. % 1.000 kr. % 2024 Offentlig 849.300 13 672 0 Erhverv: Landbrug og fiskeri 159.723 2 6.272 3 Industri og råstofudvinding 73.127 1 2.099 1 Energiforsyning 20.528 0 61 0 Bygge - og anlægsvirksomhed 519.760 8 37.032 17 Handel 645.469 10 22.157 10 Transport, restauration og hotel 629.783 9 11.542 5 Information og kommunikation 2.458 0 32 0 Finansierings -og forsikringsvirksomhed 29.127 0 194 0 Fast ejendom 1.317.057 20 60.044 27 Øvrige erhverv 312.961 5 18.650 8 Erhverv i alt 3.709.993 56 158.083 71 Private 2.097.194 32 65.181 29 I alt 6.656.487 100 223.936 100 Brutto- eksponering Andel af samlede brutto- eksponeringer Samlede nedskrivninger Andel af samlede nedskrivninger 1.000 kr. % 1.000 kr. % 2023 Offentlig 689.217 10 695 0 Erhverv: Landbrug og fiskeri 171.614 3 6.172 3 Industri og råstofudvinding 31.217 0 1.544 1 Energiforsyning 1.658 0 319 0 Bygge - og anlægsvirksomhed 579.503 9 34.693 17 Handel 635.101 9 17.376 8 Transport, restauration og hotel 633.847 9 14.975 7 Information og kommunikation 4.760 0 162 0 Finansierings -og forsikringsvirksomhed 37.447 1 668 0 Fast ejendom 1.470.912 22 40.979 20 Øvrige erhverv 278.304 4 19.183 9 Erhverv i alt 3.844.363 57 136.071 66 Private 2.239.021 33 71.541 34 I alt 6.772.601 100 208.307 100 Årsrapport 2024 Noter til årsrapporten 58 Krediteksponeringer fordelt på klassifikation, bonitet og stadier Klassifikation GrønlandsBANKEN Klassifikation Finanstilsynet Stadie 1 t.kr. Stadie 2 t.kr. Stadie 2SVAG t.kr. Stadie 3 t.kr. I alt t.kr. Rating 1 – 3 3/2A 3.561.013 77.627 0 40 3.638.680 Rating 4 – 8 2B 1.692.482 471.767 306.709 734 2.471.692 Rating 9 – 10 2C 0 0 261.803 3.840 265.643 Rating 11 1 0 1.072 7.403 271.997 280.472 I alt 5.253.495 550.466 575.915 276.611 6.656.487 Klassifikation GrønlandsBANKEN • Rating 1 – 3 svarer til Finanstilsynets bonitetsskala 3/2A - Kunder med utvivlsom god bonitet og kunder med normal bonitet • Rating 4 – 8 svarer til Finanstilsynets bonitetsskala 2B – Kunder der ikke opfylder kriterierne i 1 – 3, men som på den anden side ikke har væsentlige svaghedstegn. Gældsserviceringsevnen er god, dog kan de finansielle nøgletal være svage. • Rating 9 – 10 Kunder med væsentlige svaghedstegn, dog uden der er indtrådt OIK. Kundens gældserviceringsevne er mindre tilfredsstillende og kunden er økonomisk sårbar/har svage nøgletal. • Rating 11 Kunder med OIK. Kunder med og uden tabsrisikoopgørelse (nedskrivning). Gældserviceringsevnen er ringe eller ikke til stede og der er forhøjet risiko for tab. Krediteksponeringer på brancher fordelt på stadier Stadie 1 t.kr. Stadie 2 t.kr. Stadie 2SVAG t.kr. Stadie 3 t.kr. I alt t.kr. Offentlig 849.261 39 0 0 849.300 Erhverv: Landbrug og fiskeri 110.660 27.365 14.390 7.307 159.722 Industri og råstofudvinding 69.075 981 1.373 1.698 73.127 Energiforsyning 19.796 569 163 0 20.528 Bygge- og anlægsvirksomhed 390.754 44.704 54.840 29.462 519.760 Handel 548.579 31.582 59.770 5.539 645.470 Transport, restauration og hotel 545.429 44.210 33.205 6.940 629.784 Information og kommunikation 2.270 160 28 0 2.458 Finansierings - og forsikringsvirk- somhed 29.110 17 0 0 29.127 Fast ejendom 899.675 69.441 224.691 123.249 1.317.056 Øvrige erhverv 232.556 24.307 22.672 33.426 312.961 Erhverv i alt 2.847.904 243.336 411.132 207.621 3.709.993 Private 1.556.331 307.091 164.783 68.989 2.097.194 I alt 5.253.496 550.466 575.915 276.610 6.656.487 Årsrapport 2024 Noter til årsrapporten 59 Årsag til værdiregulering på eksponeringer i stadie 3 Kreditekspone- ring før nedskriv- ninger Nedskrivninger og hensættelser Regnskabsmæssig værdi Sikkerheder Maksimal kredit- risiko 2024 Konkurs 13.015 10.125 2.890 2.768 122 Inkasso 3.241 1.673 1.567 0 1.567 Økonomiske vanskeligheder 260.354 108.012 152.343 69.199 83.143 I alt 276.610 119.810 156.800 71.967 84.832 2023 Konkurs 8.316 6.817 1.499 1.499 0 Inkasso 14.721 11.309 3.412 3.412 0 Økonomiske vanskeligheder 182.253 78.378 103.875 65.812 38.064 I alt 205.290 96.504 108.786 70.723 38.064 Kreditkvalitet på eksponeringer generelt Restance- eller overtræk > kr. 1.000 I 1.000 kr. 2024 2023 0 – 30 dage 1.018 1.433 31 – 60 dage 378 1.086 61 – 90 dage 107 511 > 90 dage 8.343 444 I alt 9.846 3.474 GrønlandsBANKEN anvender en rating model, der opdeler låntager i 11 kategorier. Inddelingen sker efter kriterier, som låntagers indtjening, formueforhold, kontoadfærd mv. De 11 kategorier henføres herefter til Finanstilsynets bonitetskarakterer. Krediteksponeringer før nedskrivni nger opdelt efter bonitet Bonitet fordelt efter Finanstilsynets kategorier fra 3 til 1, hvor kategorien 3 er indeholdt i 2a. 1.000 kr. 0 500.000 1.000.000 1.500.000 2.000.000 2.500.000 3.000.000 3.500.000 4.000.000 Eksponeringer OIK indregnet i balancen (FT-1) Eksponeringer med væsentlige svaghedstegn (FT-2c) Eksponeringer med lidt forringet bonitet (FT-2b) Eksponeringer med normal bonitet (FT-2a) 2024 2023 Årsrapport 2024 Noter til årsrapporten 60 GrønlandsBANKEN har ingen ”ikke værdiforringede udlån eller garantier”, hvor der er foretaget lempelser i lånevilkårene, som følge af at låntager er i økonomiske vanskeligheder. Markedsrisiko GrønlandsBANKENs markedsrisiko styres ved fastsatte limits for en lang række af risikomål. Overvågning af markedsrisiko og af overholdelse af de fastsatte rammer sker på daglig basis af bankens Markets afdeling. Direktionen modtager daglig rappor- tering, såfremt risici er tæt på limits. Bestyrelsen modtager rap- portering om udvikling i markedsrisici på månedsbasis. Rappor- teringen indeholder månedens ultimo værdi og udarbejdes af bankens Økonomiafdeling. Økonomiafdelingen udarbejder ligeledes en rapportering på en tilfældig dag i måneden, der rap- porteres til direktion. Renterisiko I bestyrelsens retningslinjer til direktionen er der indbygget et maksimum for den renterisiko banken må påtage sig. Det er bankens målsætning at holde en renterisiko på under 3%. Renterisikoen beregnes i overensstemmelse med Finanstilsynets vejledning. Banken har fastsat en mindre ramme på kr. 50 mio. til udæk- kede fast forrentede udlån. Herudover er alle bankens fastfor- rentede udlån afdækket. GrønlandsBANKEN har outsourcet porteføljestyringen af ban- kens beholdning af obligationer til en ekstern forvalter. Forvalte- ren er underlagt ovenstående risikoramme og arbejder ud fra en varighed på 0,75 – 1,75 år. Der henvises til note 27 og 29. Aktierisiko I bestyrelsens retningslinjer til direktionen er der indbygget et maksimum på en aktiebeholdning (ekskl. sektoraktier) for den risiko banken må påtage sig. Banken har i øjeblikket ikke børsno- terede aktier. Der henvises til note 15. Valutarisiko GrønlandsBANKEN har vedtaget retningslinjer for, hvilke valu- taer det er tilladt at have en eksponering i, samt den maksimale eksponering for hver enkelt valuta. Alle betydende valutaekspo- neringer afdækkes. Banken har ingen betydende valutaekspone- ringer ultimo 2024. Der henvises til note 26 for yderligere op- lysninger om valutarisici. Likviditetsrisiko GrønlandsBANKENs likvide beredskab bliver styret ved at op- retholde tilstrækkelige likvider, ultra likvide værdipapirer (level 1 og 2), samt evnen til at lukke markedspositioner. Det likvide beredskab fastlægges ud fra en målsætning om at sikre et stabilt likvidt beredskab. Banken tilstræber at have en konstant LCR-brøk i niveauet 175-225. LCR er for GrønlandsBANKEN beregnet til 266,2 % pr. ultimo 2024. Der henvises herudover til nøgletal for Liquidity Coverage Ratio samt nøgletal for udlån i forhold til indlån i note 32. Operationel risiko Banken har, med henblik på at mindske tab som følge af opera- tionelle risici, udarbejdet politikker og skriftlige arbejdsgange. Det er bankens politik, at de operationelle risici til stadighed be- grænses og nedenstående er eksempler herpå. Bankens forret- ningsgange bliver gennemgået og revurderet mindst en gang hvert andet år, med mindre der sker ændringer i en forret- ningsgang som følge af f.eks. lovændring, procedureændring, in- terne regler mv. Operationelle hændelser, der har eller kunne have resulteret i et tab af en vis størrelse, registreres og mindst én gang årligt modtager bestyrelsen en afrapportering om ope- rationelle hændelser. Herudover afrapporteres om væsentlige enkelthændelser. Ved at sikre en klar organisatorisk ansvarsfordeling med nød- vendige og tilstrækkelige funktionsadskillelser, begrænses de operationelle risici. Afhængigheden af nøglemedarbejdere betragtes af Grønlands- BANKEN som et fokusområde. Der er udarbejdet skriftlige ar- bejdsgange med henblik på at minimere afhængighed af enkelt- personer. Der bliver løbende arbejdet på at mindske afhængig- heden af enkeltpersoner på vigtige poster i banken, og banken vurderer løbende outsourcing af driftsområder, der ikke har be- tydning for bankens konkurrencekraft. Banken har tillige stor fo- kus på til stadighed at forbedre rekrutteringsgrundlaget internt og eksternt. GrønlandsBANKEN ønsker et stærkt kontrolmiljø og har derfor også udarbejdet en række standarder for, hvorle- des kontrol skal foregå. GrønlandsBANKEN har udarbejdet politik og beredskabsplan for fysiske katastrofer og IT-nedbrud. IT-nedbrud kan medføre et stop af driften. Hvis der er tale om et geografisk begrænset nedbrud i filialnettet, vil forretningen kunne drives videre af de øvrige filialer. Ved et nedbrud i hovedkontoret er der udarbej- det nødplaner og beredskab og midlertidig drift vil kunne etab- leres indenfor kort tid fra et backupcenter (Center II) der er etableret i eksterne lokaler. En kundevendt midlertidig drift kan etableres inden for en dag. Bankens IT-drift sker på BEC Financial Technologies (BEC). Ban- ken følger nøje de anvisninger og anbefalinger, der modtages herfra, ligesom banken ikke foretager selvstændig udvikling af IT- systemer. Årsrapport 2024 Noter til årsrapporten 61 GrønlandsBANKEN har indgået samarbejde om Intern revision med Arbejdernes Landsbank A/S og derudover har banken en juridisk medarbejder som compliance-ansvarlig. Dette skal med- virke til at sikre, at banken til enhver tid lever op til eksterne så- vel som interne krav. Årsrapport 2024 Noter til årsrapporten 62 3. Renteindtægter Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 60.423 49.448 Udlån og andre tilgodehavender 376.161 336.767 Obligationer 39.359 29.770 Valuta -, rente-, aktie-, råvare- og andre kontrakter samt afledte finansielle instrumenter 966 1.177 I alt renteindtægter 476.909 417.162 4. Renteudgifter Kreditinstitutter og centralbanker 106 151 Indlån og anden gæld 115.112 87.256 Udstedte obligationer 1.118 61 Efterstillede kapitalindskud 620 0 I alt renteudgifter 116.956 87.468 5. Gebyrer og provisionsindtægter Værdipapirer og depoter 9.413 7.780 Betalingsformidling 36.464 37.456 Lånesagsgebyrer 3.752 4.968 Garantiprovision 30.181 31.134 Øvrige gebyrer og provisioner 22.319 22.594 I alt gebyrer og provisionsindtægter 102.129 103.932 6. Kursreguleringer Udlån til amortiseret kostpris med dagsværdisikring 1.090 1.982 Obligationer 15.989 23.654 Aktier 6.351 10.178 Valuta 6.235 6.253 Valuta -, rente-, aktie-, råvare- og andre kontrakter samt afledte finansielle instrumenter -1.087 -2.009 Aktiver tilknyttet puljeordninger 59.703 42.371 Indlån i puljeordninger -59.703 -42.371 I alt kursreguleringer 28.578 40.058 Note 3-6 Banken har ikke fordelt nettorente- og gebyrindtægter og kursreguleringer på aktivitetsområder og geografiske markeder. Det vur- deres, at der ikke er væsentlige afvigelser mellem bankens aktiviteter og geografiske områder og der afgives derfor ikke segmentop- lysninger. 1.000 kr. 2024 2023 Årsrapport 2024 Noter til årsrapporten 63 1.000 kr. 2024 2023 7. Udgifter til personale og administration Personaleudgifter Lønninger 103.989 93.862 Øvrige personaleudgifter 2.832 3.068 Pensioner 12.826 11.613 Udgifter til social sikring 277 569 I alt 119.924 109.112 Øvrige administrationsudgifter 106.438 102.054 Det gns. antal beskæftigede i regnskabsåret omregnet til heltidsbeskæftigede 153,8 143,5 Heraf lønninger og vederlag til bestyrelse og direktion i alt 6.444 6.345 (1 medlem i direktionen og 9 medlemmer i bestyrelsen) 5 øvrige ansatte (2023: 6 ansatte), hvis aktivitet har væsentlig indflydelse på bankens risikoprofil: Kontraktligt vederlag, inkl. fri bil og andre goder 6.332 6.571 Pension 769 802 8. Revisionshonorar Lovpligtig revision af årsregnskabet 1.033 990 Andre erklæringer med sikkerhed 136 48 Andre ydelser 155 382 Samlet honorar til den generalforsamlingsvalgte revisionsvirksomhed, der udfø- rer den lovpligtige revision 1.324 1.420 Ikke -revisionsydelser er leveret af Deloitte, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab og består af honorar for afgivelse af erklæring vedrørende aftalte arbejdshandlinger samt generel rådgivning. 9. Skat af årets resultat Skat af årets resultat fremkommer således: Aktuel skat 16.579 35.954 Udskudt skat 20.110 16.225 I alt 36.689 52.179 Skat af årets resultat kan forklares således: Beregnet 25 % skat af resultatet før skat 61.425 61.144 Andre reguleringer 14 35 Skatteværdi af udbyttefradrag -24.750 -9.000 I alt 36.689 52.179 Effektiv skatteprocent 14,9% 21,3% Betalte selskabsskatter i 2024 udgør t.kr. 15.630 Årsrapport 2024 Noter til årsrapporten 64 1.000 kr. 2024 2023 10. Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker Anfordring 64.989 72.150 Til og med 3 måneder 91.000 15.000 Over 3 måneder og til og med 1 år 0 33.000 I alt 155.989 120.150 Tilgodehavender hos kreditinstitutter 155.989 120.150 I alt 155.989 120.150 11. Udlån Nedskrivninger på udlån, garantier og uudnyttede faciliteter Nye nedskrivninger vedr. nye faciliteter i året 12.926 16.292 Tilbageførsel af nedskrivninger vedr. indfriede faciliteter -21.195 -16.688 Nedskrivninger netto i året som følge af ændringer i kreditrisikoen 27.237 14.998 Tab uden forudgående nedskrivninger 249 158 Indgået på tidligere afskrevne fordringer -308 -600 Indregnet i resultatopgørelsen 18.909 14.160 Udlån til amortiseret kostpris 5.030.995 4.812.975 Samlet udlån fordelt efter restløbetid: Anfordring 1.786.792 1.296.564 Til og med 3 måneder 114.910 239.232 Over 3 måneder og til og med 1 år 403.718 678.677 Over 1 år og til og med 5 år 1.436.262 1.355.977 Over 5 år 1.289.313 1.242.525 I alt 5.030.995 4.812.975 1.000 kr. Stadie 1 Stadie 2 Stadie 3 I alt 11 Udlån - fortsat Nedskrivninger på udlån 31.12.2024 Primo perioden 27.301 78.003 90.562 195.866 Nye nedskrivninger vedr. nye faciliteter i året 2.575 5.729 3.898 12.202 Tilbageførte nedskrivninger vedr. indfriede faciliteter -2.859 -7.903 -7.801 -18.563 Ændringer af primonedskrivninger - overførsel til stadie 1 7.852 -5.596 -2.256 0 Ændringer af primonedskrivninger - overførsel til stadie 2 -1.091 7.193 -6.102 0 Ændringer af primonedskrivninger - overførsel til stadie 3 -11 -4.128 4.139 0 Nedskrivninger netto i året som følge af ændringer i kreditrisikoen -19.988 14.984 29.789 24.785 Tidligere nedskrevet, nu endelig tabt -6.449 -6.449 Renter af nedskrevne faciliteter 4.854 4.854 Nedskrivninger i alt 13.779 88.282 110.634 212.695 Årsrapport 2024 Noter til årsrapporten 65 1.000 kr. Stadie 1 Stadie 2 Stadie 3 I alt Nedskrivninger på garantier 31.12.2024 Primo perioden 1.096 2.695 5.942 9.733 Nye nedskrivninger vedr. nye faciliteter i året 183 234 79 496 Tilbageførte nedskrivninger vedr. indfriede faciliteter -2 -3 -16 -21 Ændringer af primonedskrivninger - overførsel til stadie 1 434 -249 -185 0 Ændringer af primonedskrivninger - overførsel til stadie 2 -180 3.243 -3.063 0 Ændringer af primonedskrivninger - overførsel til stadie 3 0 -193 193 0 Nedskrivninger netto i året som følge af ændringer i kreditrisikoen -917 -4.276 6.226 1.033 Nedskrivninger i alt 614 1.451 9.176 11.241 Nedskrivninger på uudnyttede trækningsretter 31.12.2024 Primo perioden 345 517 1.847 2.709 Nye nedskrivninger vedr. nye faciliteter i året 139 89 0 228 Tilbageførte nedskrivninger vedr. indfriede faciliteter -279 -488 -1.844 -2.611 Ændringer af primonedskrivninger - overførsel til stadie 1 249 -122 -127 0 Ændringer af primonedskrivninger - overførsel til stadie 2 -9 81 -72 0 Ændringer af primonedskrivninger - overførsel til stadie 3 0 0 0 0 Nedskrivninger netto i året som følge af ændringer i kreditrisikoen -40 725 734 1.419 Nedskrivninger i alt 405 802 538 1.745 Nedskrivninger på udlån 31.12.2023 Primo perioden 28.826 64.706 86.477 180.009 Nye nedskrivninger vedr. nye faciliteter i året 5.007 9.510 1.016 15.533 Tilbageførte nedskrivninger vedr. indfriede faciliteter -3.019 -2.942 -7.625 -13.586 Ændringer af primonedskrivninger - overførsel til stadie 1 6.524 -5.889 -635 0 Ændringer af primonedskrivninger - overførsel til stadie 2 -1.354 7.445 -6.091 0 Ændringer af primonedskrivninger - overførsel til stadie 3 -136 -1.229 1.365 0 Nedskrivninger netto i året som følge af ændringer i kreditrisikoen -8.547 6.402 15.215 13.070 Tidligere nedskrevet, nu endelig tabt -3.593 -3.593 Renter af nedskrevne faciliteter 4.433 4.433 Nedskrivninger i alt 27.301 78.003 90.562 195.866 Årsrapport 2024 Noter til årsrapporten 66 1.000 kr. Stadie 1 Stadie 2 Stadie 3 I alt Nedskrivninger på garantier 31.12.2023 Primo perioden 1.239 1.025 5.772 8.036 Nye nedskrivninger vedr. nye faciliteter i året 201 414 16 631 Tilbageførte nedskrivninger vedr. indfriede faciliteter -2 -3 -68 -73 Ændringer af primonedskrivninger - overførsel til stadie 1 2.070 -154 -1.916 0 Ændringer af primonedskrivninger - overførsel til stadie 2 -117 179 -62 0 Ændringer af primonedskrivninger - overførsel til stadie 3 -7 -48 55 0 Nedskrivninger netto i året som følge af ændringer i kreditrisikoen -2.288 1.282 2.145 1.139 Nedskrivninger i alt 1.096 2.695 5.942 9.733 Nedskrivninger på uudnyttede trækningsrettigheder 31.12.2023 Primo perioden 498 547 3.776 4.821 Nye nedskrivninger vedr. nye faciliteter i året 21 107 0 128 Tilbageførte nedskrivninger vedr. indfriede faciliteter -159 -34 -2.836 -3.029 Ændringer af primonedskrivninger - 0 overførsel til stadie 1 28 -3 -25 Ændringer af primonedskrivninger - 0 overførsel til stadie 2 -6 497 -491 Ændringer af primonedskrivninger - 0 overførsel til stadie 3 0 -1 1 Nedskrivninger netto i året som følge af ændringer i kreditrisikoen -37 -596 1.422 789 Nedskrivninger i alt 345 517 1.847 2.709 1.000 kr. 2024 2023 12. Obligationer til dagsværdi Realkreditobligationer 1.498.540 1.303.120 I alt 1.498.540 1.303.120 Heraf deponeret nom. t.kr. 50.000 til sikkerhed for gæld i Nationalbanken 13. Aktier m.v. Unoterede aktier optaget til dagsværdi 150.963 135.614 Omvurderet værdi ultimo 150.963 135.614 Årsrapport 2024 Noter til årsrapporten 67 14. Domicilejendomme Omvurderet værdi primo 298.142 284.370 Tilgang i årets løb, herunder forbedringer 12.843 14.442 Afgang i årets løb 0 -544 Afskrivninger -6.611 -6.169 Værdiændringer indregnet i anden totalindkomst 6.085 5.642 Værdiændringer indregnet i resultatopgørelsen 401 401 Omvurderet værdi ultimo 310.860 298.142 Der foretages ikke offentlig ejendomsvurdering i Grønland. Der er i 2024, til understøttelse af vurderingen af værdiansættelsen, indhentet uafhængig ek- spertvurdering af markedsværdien på bankens domicilejendom i Nuuk. Vurderingen har ikke gi- vet anledning til ændring af værdien på domi cilejendommen. Der er ikke anvendt ekspertvurde- ring i forbindelse med måling af bankens øvrige domicilejendomme. 15. Øvrige materielle aktiver Kostpris primo 33.812 31.401 Tilgang i årets løb, herunder forbedringer 3.653 3.164 Afgang i årets løb 0 -753 Kostpris ultimo 37.465 33.812 Af - og nedskrivninger primo 27.032 25.394 Årets afskrivninger 2.806 2.390 Tilbageførte afskrivninger vedrørende afgang 0 -753 Af- og nedskrivninger, ultimo 29.838 27.031 Regnskabsmæssig værdi ultimo 7.627 6.781 16. Aktiver tilknyttet puljeordninger Investeringsforeninger 675.642 513.734 Ikke placerede midler 123 88 I alt 675.765 513.822 17. Gæld til kreditinstitutter og centralbanker Anfordring 15.698 22.105 I alt 15.698 22.105 Gæld til centralbanker 12.565 18.975 Gæld til kreditinstitutter 3.133 3.130 I alt 15.698 22.105 1.000 kr. 2024 2023 Årsrapport 2024 Noter til årsrapporten 68 18. Indlån og anden gæld Anfordring 5.874.580 5.265.508 Til og med 3 måneder 103.085 20.450 Over 3 måneder og til og med 1 år 702.639 688.767 Over 5 år 472.503 438.744 I alt 7.152.807 6.413.469 Anfordring 5.874.580 5.265.508 Med opsigelsesvarsel 976.847 858.360 Særlige indlånsformer 301.380 289.601 I alt 7.152.807 6.413.469 19. Udstedte obligationer til amortiseret kostpris Obligationsudstedelse 273.569 173.969 I alt 273.569 173.969 Fordeling på restløbetider: Over 3 måneder og til og med 1 år 49.923 0 Over 1 år til og med 5 år 223.646 173.969 I alt 273.569 173.969 Lån optaget som Senior Non -Preferred, nominelt 50.000 50.000 Lånet er optaget 27. oktober 2021 og forfalder til fuld indfrielse 27. oktober 2026. Banken har mulighed for førtidsindfrielse fra 27. oktober 2025. Lån optaget som Senior Non -Preferred, nominelt 25.000 25.000 Lånet er optaget 2. september 2022 og forfalder til fuld indfrielse 2. september 2027. Banken har mulighed for førtidsindfrielse fra 2. september 2026. Lån optaget som Senior Non -Preferred, nominelt 100.000 100.000 Lånet er optaget 1. december 2023 og forfalder til fuld indfrielse 1. december 2030. Banken har mulighed for førtidsindfrielse fra 1. december 2027. Lån optaget som Senior Non -Preferred, nominelt 100.000 0 Lånet er optaget 20. november 2024 og forfalder til fuld indfrielse 20. november 2031. Banken har mulighed for førtidsindfrielse fra 20. november 2028. 1.000 kr. 2024 2023 Årsrapport 2024 Noter til årsrapporten 69 20. Hensættelser til udskudt skat Årets bevægelser i udskudt skat sammensætter sig således: Udskudt skat primo 84.762 67.126 Årets udskudte skat indregnet i årets resultatopgørelse 20.110 16.225 Regulering af udskudt skat vedrørende egenkapitalposteringer 1.521 1.411 I alt 106.393 84.762 Udskudt skat vedrører: Domicilejendomme 60.796 59.406 Driftsmidler 597 606 Foreslået udbytte for regnskabsåret 45.000 24.750 I alt 106.393 84.762 21. Efterstillede kapitalindskud Kapitalbeviser jf. nedenfor 104.022 64.329 I alt 104.022 64.329 Medregnes ved opgørelsen af kapitalgrundlaget efter reglerne i CRR 104.022 64.329 Supplerende kapital Tier 2 nominelt 25.000 25.000 Rentesats, fast rente 6,197% 6,197% Lånet er optaget 2. september 2022 og forfalder til fuld indfrielse 2. september 2032. Banken har mulighed for førtidsindfrielse fra 2. september 2027. Supplerende kapital Tier 2 nominelt 40.000 40.000 Rentesats, variabel rente (CIBOR 6 med tillæg af 400bp.) 8,113% 8,113% Lånet er optaget 1. juni 2023 og forfalder til fuld indfrielse 1. juni 2033. Banken har mulighed for førtidsindfrielse fra 1. juni 2028. Supplerende kapital Tier 2 nominelt 40.000 0 Rentesats, variabel rente (CIBOR 6 med tillæg af 325bp.) 6,633% 0,000% Lånet er optaget 12. september 2024 og forfalder til fuld indfrielse 12. september 2034. Ban- ken har mulighed for førtidsindfrielse fra 12. september 2029. 1.000 kr. 2024 2023 Årsrapport 2024 Noter til årsrapporten 70 22. Aktiekapital Bankens aktiekapital består af 1.800.000 aktier á kr. 100. Aktierne er fuldt indbetalt. Aktierne er ikke opdelt i klasser, og der er ikke knyttet særlige rettigheder til aktierne. Der har ikke været ændringer i aktiekapitalen de seneste år. Egne aktier Antal egne aktier i styk 0 0 Følgende ejer mere end 5 % af bankens aktiekapital: NALIK Ventures A/S Nuuk 15,26% NunaFonden Nuuk 13,98% AP Pension Livsforsikringsaktieselskab København 12,87% BETRI P/F Thorshavn 9,88% LB Forsikring København 6,33% Kim B. Pedersen Snevre 5,00% 23. Kapitalopgørelse Kreditrisiko 4.652.973 4.607.677 CVA risiko 7.519 10.267 Markedsrisiko 235.372 233.494 Operationel risiko 814.497 721.601 Samlet risikoeksponering 5.710.361 5.573.039 Egenkapital 1.593.622 1.479.123 Foreslået udbytte, regnskabsmæssig påvirkning -135.000 -74.250 Ramme for andel af egne aktier -5.985 -11.250 Fradrag for kapitalandele i den finansielle sektor -5.519 0 Fradrag for forsigtig værdiansættelse -1.652 -1.443 Fradrag for Non -Perfoming Exposures -13.647 -6.351 Egentlig kernekapital 1.431.819 1.385.829 Supplerende kapital 104.022 64.329 Kapitalgrundlag 1.535.841 1.450.158 Egentlig kernekapitalprocent 25,1 24,9 Kapitalprocent 26,9 26,0 Lovkrav til egentlig kernekapitalprocent (ekskl. kapitalbevaringsbuffer) 4,5 4,5 Lovkrav til kapitalprocenten 8,0 8,0 1.000 kr. 2024 2023 Årsrapport 2024 Noter til årsrapporten 71 24. Eventualforpligtelser Tabsgarantier for realkreditudlån 831.355 1.042.320 Tinglysnings - og konverteringsgarantier 118.506 182.870 Øvrige garantier 472.782 549.236 I alt 1.422.643 1.774.426 Banken er medlem af BEC (BEC Financial Technologies a.m.b.a.). Banken er ved en eventuel udtrædelse forpligtet til at betale en udtrædelsesgodtgørelse til BEC på størrelse med de foregående 3 års IT-omkostninger svarende til t.kr. 152.609 (2023: 150.999 t.kr.). Banken er i lighed med resten af den danske pengeinstitutsektor forpligtet til at foretage indbetalinger til Afviklings- og Garantiformuen. 25. Retssager Banken er løbende part i retssager og udfaldet af disse vil ikke kunne forrykke bankens økonomiske stilling. 26. Valutaeksponering Aktiver i fremmed valuta i alt 50.245 57.495 Passiver i fremmed valuta i alt 43.574 52.188 Valutakursindikator 1 6.671 5.306 Valutakursindikator 1 i pct. af kernekapital 0,4 0,4 Valutakursindikator 2 119 124 27. Renterisiko Banken har udelukkende fast forrentede aktiver i danske kroner. Renterisikoen på gældsinstrumenter m.v. 8.910 10.043 1.000 kr. 2024 2023 Årsrapport 2024 Noter til årsrapporten 72 28. Nærtstående parter Nærtstående parter omfatter bankens bestyrelse og direktion samt deres nærtstående. Der er ingen nærtstående parter med bestemmende indflydelse. Størrelsen af lån til samt pant, kaution eller garantier samt tilhørende sikkerhedsstillelser, stiftet for medlemmer af bankens direktion og bestyrelse. Direktion 100 100 Bestyrelse, inkl. medarbejdervalgte 5.228 5.427 Sikkerhedsstillelser: Direktion 0 0 Bestyrelse, inkl. medarbejdervalgte 3.262 3.262 Væsentlige vilkår: Eksponeringer med medlemmer af bankens bestyrelse indgås på normale forretningsmæssige vilkår. Eksponeringer med personalerepræsentanter i bestyrelsen indgås på personalevilkår. For bestyrelsesmedlemmer valgt på bankens generalforsamling er der ikke engagementer med fast- lagt rente. Bestyrelsens og direktionens beholdning af aktier i GrønlandsBANKEN A/S opgjort i henhold til insiderreglerne (stk.). Bestyrelse - Kristian Frederik Lennert 10 10 Bestyrelse - Peter Angutinnguaq Wistoft 264 264 Direktion - Martin Birkmose Kviesgaard 1.455 1.455 1.000 kr. 2024 2023 Årsrapport 2024 Noter til årsrapporten 73 29. Afledte finansielle instrumenter Fast forrentede udlån afdækket med renteswap GrønlandsBANKEN anvender derivater til sikring af renterisikoen på fast forrentede aktiver og forpligtelser, som måles til amortiseret kostpris. Når visse kriterier er opfyldt, behandles sikrin- gen regnskabsmæssigt som sikring af dagsværdi. Renterisikoen på de sikrede aktiver og forplig- telser indregnes til dagsværdi som en værdiregulering af de sikr ede poster. Såfremt kriterierne for sikring ikke længere er opfyldt, amortiseres den akkumulerede værdiregulering af den sik- rede post over den resterende løbetid. Udlån Amortiseret/nominel værdi 44.356 55.480 Regnskabsmæssig værdi 45.716 56.602 Afdækket med rente swap Syntetisk hovedstol/nominel værdi 32.636 44.806 Regnskabsmæssig værdi 2.830 3.920 Fast forrentede udlån uden afdækning Amortiseret/nominel værdi 14.690 18.186 Regnskabsmæssig værdi 15.374 18.555 Nominel værdi Positiv markedsværdi Negativ markedsværdi Netto markedsværdi 2024 Rentekontrakter Swaps 32.636 2.896 36 2.932 Terminer/futures køb -2.787 0 -5 -5 Terminer/futures salg 2.787 8 0 8 I alt 32.636 2.904 31 2.935 Aktiekontrakter Spot, køb 1.003 1 -5 -4 Spot, salg 1.003 5 -1 4 I alt 2.006 6 -6 0 I alt 34.642 2.910 25 2.935 2023 Rentekontrakter Swaps 44.805 4.030 49 4.080 Terminer/futures køb -4.969 23 -6 17 Terminer/futures salg 4.969 9 -21 -12 I alt 44.805 4.062 22 4.085 Aktiekontrakter Spot, køb 126 7 -8 -1 Spot, salg 126 8 -7 1 I alt 252 15 -15 0 I alt 45.057 4.077 7 4.085 1.000 kr. 2024 2023 Årsrapport 2024 Noter til årsrapporten 74 Afledte finansielle instrumenter - fortsat Løbetidsfordeling efter restløbetid Til og med 3 måneder Over 3 måneder til og med 1 år Nominel værdi Netto markedsværdi Nominel værdi Netto markedsværdi 2024 Rentekontrakter Rentekontrakter, Swaps 1.274 7 3.538 24 Terminer/futures køb -2.787 -5 0 0 Terminer/futures salg 2.787 8 0 0 I alt 1.274 10 3.538 24 Aktiekontrakter Spot, køb 1.003 -4 0 0 Spot, salg 1.003 4 0 0 I alt 2.006 0 0 0 I alt 3.280 10 3.538 24 Over 1 år til og med 5 år Over 5 år Nominel værdi Netto markedsværdi Nominel værdi Netto markedsværdi Rentekontrakter, Swaps 9.508 244 18.317 2.658 I alt 9.508 244 18.317 2.658 Til og med 3 måneder Over 3 måneder til og med 1 år Nominel værdi Netto markedsværdi Nominel værdi Netto markedsværdi 2023 Rentekontrakter Rentekontrakter, Swaps 0 0 127 0 Terminer/futures køb -4.969 17 0 0 Terminer/futures salg 4.969 -12 0 0 I alt 0 5 127 0 Aktiekontrakter Spot, køb 126 -1 0 0 Spot, salg 126 1 0 0 I alt 8 0 0 0 I alt 8 5 127 0 Over 1 år til og med 5 år Over 5 år Nominel værdi Netto markedsværdi Nominel værdi Netto markedsværdi Rentekontrakter, Swaps 25.255 831 19.423 3.248 I alt 25.255 831 19.423 3.248 Årsrapport 2024 Noter til årsrapporten 75 Dagsværdi er det beløb som et finansielt aktiv kan handles til, el- ler det beløb en forpligtelse kan overdrages til, mellem kvalifice- rede, villige og uafhængige parter. Dagsværdien kan være indre værdi, såfremt indre værdi er beregnet på baggrund af underlig- gende aktiver og forpligtelser målt til dagsværdi. Ved opgørelsen af dagsværdi anvendes værdiansættelseskatego- rier bestående af tre niveauer. Niveau 1: Noterede priser i et aktivt marked for samme type instrument, dvs. uden ændring i form eller sammen- sætning. Niveau 2: Noterede priser i et aktivt marked for lignende akti- ver eller forpligtelser eller andre værdiansættelses- metoder, hvor alle væsentlige input er baseret på observerbare markedsdata. Niveau 3: Værdiansættelsesmetoder, hvor eventuelle væsent- lige input ikke er baseret på observerbare markeds- data. Der foretages overførsel mellem kategorierne, hvis et instru- ment på balancedagen er klassificeret anderledes end ved be- gyndelsen af regnskabsåret. Ændringer i perioden er dog ikke et udtryk for ændringer i kreditrisikoen. For noterede aktier og obligationer i niveau 1 og 2, fastsættes dagsværdien til noterede kurser og markedsdata på balanceda- gen. Aktier i niveau 3 omfatter sektoraktier i selskaber, der samar- bejdes med omkring produkter, betalingsformidling og administration og måles til skønnede dagsværdier. Den skøn- nede dagsværdi er primært baseret på de priser, som kapitalan- delene i henhold til aktionæroverenskomster ville kunne handles til, hvis de blev afhændet på balancedagen. Fastsættelse af dags- værdien af disse er behæftet med usikkerhed. For øvrige unote- rede aktier hvor observerbare input ikke umiddelbart er tilgæn- gelige, er værdiansættelsen forbundet med skøn, hvori indgår oplysninger fra selskabernes regnskaber. For udlån vurderes nedskrivningerne at svare til ændringer i kre- ditkvaliteten. Forskellen til dagsværdier vurderes at være mod- tagne gebyrer og provisioner, som først forfalder til betaling ef- ter regnskabsårets afslutning samt for fastforrentede udlån tillige den renteniveauafhængige kursregulering, som udregnes ved at sammenholde den aktuelle markedsrente, med udlånenes påly- dende rente. Dagsværdien for tilgodehavender hos kreditinstitutter og cen- tralbanker fastlægges efter samme metode som for udlån, idet banken dog ikke p.t. har foretaget nedskrivninger på tilgodeha- vender hos kreditinstitutter og centralbanker. For variabelt forrentede finansielle forpligtelser i form af indlån og gæld til kreditinstitutter målt til amortiseret kostpris er for- skellen til dagsværdier skyldige renter, som først forfalder til be- taling efter regnskabsårets afslutning. For fast forrentede finansielle forpligtelser i form af indlån og gæld til kreditinstitutter målt til amortiseret kostpris er forskel- len til dagsværdi skyldige renter, som først forfalder til betaling efter regnskabsårets afslutning samt den renteniveauafhængige kursregulering. 30. Dagsværdi af finansielle instrumenter Årsrapport 2024 Noter til årsrapporten 76 1.000 kr. Noterede priser niveau 1 Observerbare priser niveau 2 Ikke-obser- verbare priser niveau 3 I alt 2024 FINANSIELLE AKTIVER: Obligationer 1.498.540 0 0 1.498.540 Aktier 0 0 150.963 150.963 Positiv markedsværdi af afledte finansielle instrumenter 0 2.910 0 2.910 I alt 1.498.540 2.910 150.963 1.652.413 FINANSIELLE FORPLIGTELSER: Negativ markedsværdi af afledte finansielle instrumenter 0 47 0 47 I alt 0 47 0 47 1.000 kr. Noterede priser niveau 1 Observerbare priser niveau 2 Ikke-obser- verbare priser niveau 3 I alt 2023 FINANSIELLE AKTIVER: Obligationer 1.303.120 0 0 1.303.120 Aktier 0 0 135.614 135.614 Positiv markedsværdi af afledte finansielle instrumenter 0 4.077 0 4.077 I alt 1.303.120 4.077 135.614 1.442.811 FINANSIELLE FORPLIGTELSER: Negativ markedsværdi af afledte finansielle instrumenter 0 91 0 91 I alt 0 91 0 91 1.000 kr. 2024 2024 2023 2023 Finansielle instrumenter indregnet til amortiseret kostpris: Amort. kost. Dagsværdi Amort. kost. Dagsværdi Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 155.989 155.992 120.150 120.156 Udlån og andre tilgodehavender 5.030.995 5.060.901 4.812.975 4.844.707 Gæld til kreditinstitutter og centralbanker 15.698 15.698 22.105 22.105 Indlån og anden gæld 7.152.801 7.152.114 6.413.469 6.412.878 Afledte finansielle instrumenter: Renteswap (netto) 0 2.932 0 4.080 Årsrapport 2024 Noter til årsrapporten 77 I forbindelse med bankens overvågning af markedsrisici og op- gørelse af det tilstrækkelige kapitalgrundlag udføres en række følsomhedsberegninger, som inkluderer følgende markedsrisiko- variabler: Renterisiko: Følsomhedsberegningen i relation til bankens renterisiko tager udgangspunkt i renterisikonøgletallet, der indberettes til Finans- tilsynet. Dette nøgletal viser effekten på kernekapitalen efter fradrag ved en renteændring på 1 procentpoint svarende til 100 basispunkter. Beregningen viser at hvis den gennemsnitlige rente 31. december 2024 havde været 100 basispunkter højere ville årets resultat før skat alt andet lige være t.kr. 8.910 lavere (2023 t.kr. 10.043 lavere) primært som følge af en negativ dags- værdiregulering af bankens beholdning af fastforrentede obligati- oner. Valutarisiko: Følsomhedsberegningen i relation til bankens valutarisiko tager udgangspunkt i valutaindikator 1-nøgletallet, der indberettes til Finanstilsynet. Valutaindikator 1 udtrykker et forenklet mål for omfanget af bankens positioner i fremmed valuta. Og beregnes som den største af summen af alle de korte valutapositioner og summen af alle de lange valutapositioner. Hvis banken den 31. december 2024 havde oplevet et tab på valutapositionerne på 2,5 pct. af valutaindikator 1, ville årets resultat før skat alt andet lige være t.kr. 167 lavere (2023: t.kr. 133 lavere) primært som følge af valutakursregulering på bankens beholdning af valuta. Aktierisiko: Hvis værdien af bankens aktiebeholdning den 31. december 2024 havde været 10 pct. lavere, ville årets resultat før skat alt andet lige være t.kr. 15.096 lavere (2023 t.kr. 13.561 lavere) som følge af en negativ dagsværdiregulering af aktieporteføljen. Ejendomsrisiko: Hvis værdien af bankens ejendomme den 31. december 2024 havde været 10 pct. lavere, ville den negative værdiregulering af ejendomme alt andet lige udgøre t.kr. 31.086 før skat (2023 t.kr. 29.814 lavere). 31. Følsomhedsoplysninger Årsrapport 2024 Noter til årsrapporten 78 32. 5 års hoved- og nøgletal 2024 2023 2022 2021 2020 Netto rente - og gebyrindtægter 470.264 435.012 351.485 338.933 326.513 Kursreguleringer 28.578 40.058 -39.356 11.219 136 Andre driftsindtægter 5.400 5.803 6.588 6.185 5.369 Udgifter til personale og administration 226.362 211.166 195.056 186.385 178.734 Af - og nedskrivninger på materielle aktiver 9.017 8.158 7.320 7.014 6.948 Andre driftsudgifter 4.255 2.815 2.706 2.497 2.610 Nedskrivning på udlån og tilgodehavender m.v. 18.909 14.160 4.523 1.537 12.828 Resultat før skat 245.699 244.574 109.112 158.904 130.898 Skat 36.689 52.179 10.361 26.072 34.671 Årets resultat 209.010 192.395 98.751 132.832 96.227 UDVALGTE BALANCEPOSTER Udlån 5.030.995 4.812.975 4.353.585 3.783.681 4.006.248 Indlån 7.152.807 6.413.469 5.942.479 5.363.871 5.847.772 Egenkapital 1.593.622 1.479.123 1.318.592 1.267.911 1.176.917 Aktiver i alt 10.021.543 8.840.981 7.949.566 7.226.988 7.438.325 Eventualforpligtelser 1.422.643 1.774.426 1.934.125 1.781.465 1.621.831 OFFICIELLE NØGLETAL Solvensprocent 26,9 26,0 23,6 24,4 23,5 Kernekapitalprocent 25,1 24,9 23,2 24,4 23,5 Egenkapitalforrentning før skat 16,0 17,5 8,4 13,0 11,6 Egenkapitalforrentning efter skat 13,6 13,8 7,6 10,9 8,5 Afkastningsgrad 2,1 2,2 1,2 1,8 1,3 Indtjening pr. omkostningskrone 2,0 2,0 1,5 1,8 1,7 Renterisiko 0,6 0,7 1,2 1,2 1,1 Valutaposition 0,5 0,4 0,5 0,8 0,6 Udlån plus nedskrivninger i forhold til indlån 67,0 72,3 71,5 69,1 68,8 Udlån i forhold til egenkapital 3,2 3,3 3,3 3,0 3,4 Årets udlånsvækst 4,5 10,6 15,1 -5,6 6,6 Liquidity Coverage Ratio 266,2 259,0 220,5 238,6 241,0 NSFR (Net Stable Funding Ratio) 137,5 134,0 133,8 - - Summen af store eksponeringer 136,0 150,0 167,3 156,7 162,6 Andel af tilgodehavender med nedsat rente 0,8 0,9 0,4 0,5 0,8 Årets nedskrivningsprocent 0,3 0,2 0,1 0,0 0,2 Akkumuleret nedskrivningsprocent 3,4 3,1 3,0 3,2 3,2 Årets resultat pr. aktie 116,1 106,9 54,9 73,8 53,5 Indre værdi pr. aktie 885,3 821,7 732,6 704,0 653,8 Udbytte pr. aktie 100,0 55,0 20,0 40,0 25,0 Børskurs/årets resultat pr. aktie (PE) 6,0 5,8 10,8 8,1 11,0 Børskurs/indre værdi pr. aktie 0,8 0,8 0,8 0,8 0,9 Årsrapport 2024 Noter til årsrapporten 79 Solvensprocent Kapitalgrundlag i procent af risikoeksponeringerne. Kernekapitalprocent Kernekapital efter fradrag i procent af risikoeksponeringerne. Egenkapitalforrentning før skat Resultat før skat i procent af gennemsnitlig egenkapital. Gen- nemsnitlig egenkapital beregnes som simpelt gennemsnit af primo og ultimo. Egenkapitalforrentning efter skat Resultat efter skat i procent af gennemsnitlig egenkapital. Gen- nemsnitlig egenkapital beregnes som simpelt gennemsnit af primo og ultimo. Afkastningsgrad Årets resultat i forhold til aktiver i alt. Indtjening pr. omkostningskrone Netto rente- og gebyrindtægter, kursreguleringer og andre driftsindtægter i forhold til udgifter til personale og administra- tion, af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver, andre driftsudgifter og nedskrivninger på udlån og tilgodehaven- der. Renterisiko Renterisiko i procent af kernekapital efter fradrag. Valutaposition (valutaindikator 1) Valutaindikator 1 er defineret af Finanstilsynet, udtrykker risi- koen for tab på positioner i fremmed valuta, når valutakurserne ændrer sig. Risikoen beregnes overordnet som den største sum af henholdsvis positioner i valutaer hvor banken har et netto til- godehavende, og sum af positioner hvor banken har en netto gæld. Udlån i forhold til indlån Udlån + nedskrivninger i procent af indlån. Udlån i forhold til egenkapital Udlån/egenkapital. Årets udlånsvækst Udlånsvækst fra primo året til ultimo året i procent. Liquidity Coverage Ratio Likviditetsbuffer/betalingsforpligtelser indenfor 30 dage NSFR, Net Stable Funding Ratio Tilgængelig stabil funding/Krævet stabil funding Summen af store eksponeringer Summen af store eksponeringer i procent af kapitalgrundlaget. Andel af tilgodehavender med nedsat rente Tilgodehavender med nedsat rente i procent af udlån + garan- tier + nedskrivninger. Årets nedskrivningsprocent Årets nedskrivninger i procent af udlån + garantier + nedskriv- ninger. Akkumuleret nedskrivningsprocent Samlede nedskrivninger i procent af udlån + garantier + ned- skrivninger. Årets resultat pr. aktie Årets resultat efter skat/gennemsnitligt antal aktier. Gennem- snitligt antal aktier beregnes som vægtet gennemsnit af primo og ultimo. Indre værdi pr. aktie Egenkapital/antal aktier, ekskl. egne aktier. Udbytte pr. aktie Foreslået udbytte/antal aktier. Børskurs i forhold til årets resultat pr. aktie Børskurs/årets resultat pr. aktie. Børskurs i forhold til indre værdi Børskurs/indre værdi pr. aktie. 33. Nøgletalsdefinitioner Årsrapport 2024 Noter til årsrapporten 80 Årsrapport 2024 Noter til årsrapporten 81 Fhv. adm. direktør Gunnar í Liða født den 13. april 1960 (Mand) Indtrådt i bestyrelsen den 6. april 2005. Senest genvalgt i 2023. Aktuel valgperiode udløber i 2025. Opfylder ikke Komiteen for god Selskabsledelses definition af uafhængighed. Formand for revisionsudvalget, formand for risikoudvalget, for- mand for nomineringsudvalget og formand for vederlagsudval- get Bestyrelsesmedlem i: • Gist og Vist P/F (formand) • SMJ Rådgivende Ingeniører A/S Formand for nomineringsudvalget i: • Bakkafrost P/F Gunnar í Liða er cand.polit., suppleret med ledelsesmæssig ud- dannelse fra Wharton Business School og har fra 1988 til 2010 været ansat i den finansielle sektor på Færøerne – indtil udgan- gen af 2010 som direktør i Færøernes største forsikringsselskab, hvor han fratrådte stillingen. Gunnar í Liða har derudover stor erfaring fra bestyrelsesarbejde i færøske selskaber, herunder fi- nansiel virksomhed og en særlig indsigt i nordatlantisk økonomi og finansiering. Vicedirektør Kristian Frederik Lennert INUPLAN A/S født den 30. november 1956 (Mand) Indtrådt i bestyrelsen den 8. april 2003. Senest genvalgt i 2024. Aktuel valgperiode udløber i 2026. Opfylder ikke Komiteen for god Selskabsledelses definition af uafhængighed. Medlem af revisionsudvalget, medlem af risikoudvalget, medlem af nomineringsudvalget og medlem af vederlagsudvalget. Bestyrelsesmedlem i: • INUPLAN A/S (formand) Direktør i: • Ejendomsselskabet Issortarfik ApS • Attavik-Udlejning Kristian Frederik Lennert er civilingeniør indenfor byggeri og har siden 1984 været ansat i INUPLAN A/S og i perioden 2002- 2019 som direktør i firmaet. Kristian Frederik Lennert har der- udover erfaring fra bestyrelsesarbejde i grønlandske selskaber og har gennem sine ansættelser opnået indsigt i Grønlands øko- nomiske sammenhænge og samfundsforhold, herunder særligt bygge- og anlægsområdet. Bestyrelse og direktion Årsrapport 2024 Noter til årsrapporten 82 Indehaver Maliina Bitsch Abelsen Pikiala A/S født den 7. februar 1976 (Kvinde) Indtrådt i bestyrelsen den 20. marts 2018. Senest genvalgt i 2024. Aktuel valgperiode udløber i 2026. Opfylder Komiteen for god Selskabsledelses definition af uaf- hængighed Medlem af revisionsudvalget og medlem af risikoudvalget. Ejer af: • Pikiala Medejer af: • Yogarta I/S Bestyrelsesmedlem i: • Royal Greenland A/S (forperson) Maliina Abelsen er uddannet cand.scient.soc. og har en master- grad i Policy and Applied Social Research. Hun er i dag medejer af konsulentfirmaet Pikiala ApS. Maliina Abelsen var fra 2014 til 2016 direktør for Arctic Winter Games 2016. Fra 2015 til 2017 var Maliina Abelsen næstformand i bestyrelsen for TELE Greenland A/S. Hun har i perioden 2016-2019 været CCO/kommerciel direktør i Air Greenland med ansvar for blandt andet kommerciel udvikling, salg og marketing. Maliina Abelsen var medlem af Inatsisartut fra 2009 til 2014 og har i perioden haft poster i Naalakkersuisut, senest som Naalak- kersuisoq for Finanser fra 2011 til 2013. Maliina Abelsen har tidligere været ansat i FN’s menneskerettighedskommissariat i Genève og udenrigsdirektoratet i Nuuk. Kreditkonsulent Pilunnguaq Frederikke Johansen Kristiansen GrønlandsBANKEN A/S født den 24. oktober 1988 (Kvinde) Indtrådt i bestyrelsen den 28. marts 2023. Aktuel valgperiode udløber i 2027. Medlem af revisionsudvalget og medlem af risikoudvalget. Erhvervsrådgiver Tulliaq Angutimmarik Olsen GrønlandsBANKEN A/S født den 25. februar 1992 (Mand) Indtrådt i bestyrelsen den 1. juni 2023. Aktuel valgperiode udlø- ber i 2027. Medlem af revisionsudvalget og medlem af risikoudvalget. Årsrapport 2024 Noter til årsrapporten 83 Kommunikations- og Marketingchef Niels Peter Fleischer Rex GrønlandsBANKEN A/S født den 02. oktober 1981 (Mand) Indtrådt i bestyrelsen den 27. marts 2019. Aktuel valgperiode udløber i 2027. Medlem af revisionsudvalget, medlem af risikoudvalget og med- lem af vederlagsudvalget. Bestyrelsesmedlem i: • Elite Sport Greenland Økonomidirektør Peter Angutinguaq Wistoft født den 8. april 1964 (Mand) Indtrådt i bestyrelsen den 27. marts 2019. Senest genvalgt i 2024. Aktuel valgperiode udløber i 2026. Opfylder Komitéen for god Selskabsledelses definition af uaf- hængighed. Medlem af revisionsudvalget og medlem af risikoudvalget. Peter Wistoft har, som statsautoriseret revisor og med mange års erfaring i revisionsbranchen, stor erfaring med regnskabsaf- læggelse og revision, ligesom han er tidligere indehaver i revisi- ons- og rådgivningsfirmaet Deloitte. Peter Wistoft er økonomidirektør i KNI A/S, og er tidligere adm. direktør i Kalaallit Airports Holding A/S. Han har tidligere fungeret som revisor og rådgiver for større selskaber indenfor detailhandel, energiforsyning, tele- og postvirksomhed, byggeri og boligadministration, offentlig administration – herunder Grønlands Selvstyre. Peter Wistoft har stor erfaring med krisestyring, omstrukture- ringer, fusioner, spaltninger, prospekter, børsnotering mv. og har dyb indsigt indenfor regnskab og grønlandsk særlovgivning. Han har desuden undervist bestyrelser primært indenfor god selskabsledelse og er uddannet i strategisk ledelse fra INSEAD.. Bankdirektør Martin Birkmose Kviesgaard GrønlandsBANKEN A/S født den 23. maj 1966 (Mand) Indtrådt i direktionen den 1. marts 2006 Bestyrelsesmedlem i: • BEC Financial Technologies a.m.b.a. • Fugleværnsfonden Årsrapport 2024 Noter til årsrapporten 84 GrønlandsBANKEN Imaneq 33 Postboks 1033 3900 Nuuk Grønland AS-reg.nr. 39.070 CVR-nr. 80050410 Hjemstedskommune: Sermersooq Telefon: +299 70 12 34 www.banken.gl [email protected] Bestyrelse Fhv. adm. direktør Gunnar í Liða, formand Vicedirektør Kristian Frederik Lennert, næstformand Indehaver Maliina Bitsch Abelsen Kreditkonsulent Pilunnguaq Frederikke Johansen Kristiansen ) Erhvervsrådgiver Tulliaq Angutimmarik Olsen ) Kommunikations- og Marketingchef Niels Peter Fleischer Rex ) Økonomidirektør Peter Angutinguaq Wistoft ) Medarbejdervalgte Direktion Bankdirektør Martin Birkmose Kviesgaard Revisionsudvalg Består af hele bestyrelsen Risikoudvalg Består af hele bestyrelsen Vederlagsudvalg Består af bestyrelsens formand, næstformand og et medarbej- dervalgt bestyrelsesmedlem Nomineringsudvalg Nomineringsudvalget består af bestyrelsens formand og næst- formand. Revision Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Weidekampsgade 6, 2300 København Oplysninger om GrønlandsBANKEN Årsrapport 2024 Noter til årsrapporten 85 Finanskalender for 2025 Årsrapport 202 4 03. marts Generalforsamling i Nuuk 2 6. marts Delårsrapport for 1. kvartal 202 5 13 . maj Delårsrapport for 1. halvår 202 5 20 . august Delårsrapport for 1. – 3. kvartal 2025 05 . november Fondsbørsmeddelelser i 2024 18. januar Opjustering af forventningerne til 2023 27 . februar Årsrapport 202 3 27. februar Indkaldelse til ordinær generalforsamling 14 . marts Flagning af generalforsamlingsfuldmagter til bestyrelsen 2 0. marts Referat af generalforsamling 202 4 13 . maj Kvartalsr apport for 1. kvartal 2024 24. juli Opjustering af forventningerne til 2024 21 . august Kvartalsrapport for 2. kvartal 2024 23 . august Finanskalender for 2025 02 . september Vurdering af risikovægtede aktiver 05. september GrønlandsBANKEN undersøger muligheden for at udstede supplerende kapital 06. september GrønlandsBANKEN udsteder DKK 40 millioner i Tier 2 kapital 22. oktober Opjustering af forventningerne til 2024 30. oktober Ændring i bestyrelsen 06 . november Kvartalsr apport for 3. kvartal 2024 18. november GrønlandsBANKEN udsteder DKK 100 millioner i Senior Non -Preferred 11. december Forventninger til 2025 Finanskalender og fondsbørsmeddelelser
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.