AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

FirstFarms

Regulatory Filings Mar 30, 2025

3433_iss_2025-03-30_90b00cbb-b537-4fe0-ac7f-3ba4de30143c.html

Regulatory Filings

Open in Viewer

Opens in native device viewer

FirstFarms A/S: Konstateret tilfælde af mund- og klovesyge på farm i Slovakiet

FirstFarms A/S: Konstateret tilfælde af mund- og klovesyge på farm i Slovakiet

De slovakiske myndigheder har den 30. marts 2025 konstateret et udbrud af mund- og klovesyge (FMD) i en kvægbesætning på 3.487 dyr på FirstFarms’ farm i Plavecký Stvrtok, Slovakiet.

De slovakiske myndigheder har aktiveret deres beredskabsplan for konstateret udbrud der blandt andet omfatter nedlukning og isolering af farmen samt oprettelse af restriktionszoner. Det sker for at begrænse risikoen for smittespredning.

FirstFarms arbejder tæt sammen med myndighederne for at undgå smittespredning og vaccinering af dyrene er i gang.

Udbruddet på FirstFarms’ farm i Slovakiet er det første i selskabets historie men det femte i Slovakiet i år. Siden det første udbrud blev konstateret den 22. marts 2025, har FirstFarms været i alarmberedskab på alle selskabets farme i Slovakiet, og alle sikkerhedsforskrifter er blevet implementeret og overholdt.

FirstFarms driver i alt otte kvæg- og grisefarme i Slovakiet. Alle besætninger bliver løbende testet for FMD. Der er p.t. ikke mistanke om yderligere smitte.

Det er p.t. for tidligt at udtale sig om de konsekvenser udbruddet vil få for FirstFarms, der er fuldt besætningsforsikret på alle farme. Driftstab er ikke dækket. FirstFarms håber og forventer desuden at modtage midler fra nationale støtteordninger med EU-opbakning.

FirstFarms har for nuværende ikke yderligere information om udbruddet af smitte.

Mund- og klovesyge er blandt de mest alvorlige smitsomme sygdomme hos husdyr. Alle klovbærende dyr, herunder kvæg, grise, vilde drøvtyggere samt får og geder er modtagelige for sygdommen, der ikke kan helbredes. Mund- og klovesyge kan ikke smitte til mennesker, men mennesker kan bringe smitten videre til dyr, både ved direkte og indirekte kontakt med dyr.

Med venlig hilsen

FirstFarms A/S

For yderligere information:

Kontakt adm. direktør Anders H. Nørgaard på telefon +45 30 34 90 76.

Om FirstFarms:

FirstFarms er et dansk børsnoteret selskab. Vi driver FirstFarms med ansvar for de omkringliggende samfund, og vi leverer højeste kvalitet, som primært afsættes lokalt. Vi handler på nye muligheder, der skaber værdi for vores investorer og for omverdenen. Vi arbejder hver dag på at skabe en mere bæredygtig virksomhed.

Vedhæftet fil

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.