SELSKABSMEDDELELSE

Telefon 58 16 88 88
Harboes Bryggeri A/S Årsrapport 01.05.2011-
Harboes Bryggeri A/S Skælskør, den 28. april 2025
Kontaktperson: Simon Andersson, CFO
Til
NASDAQ OMX København
Harboes Bryggeri A/S offentliggør forventninger til regnskabsåret 2025/26
Harboes Bryggeri A/S forventer i regnskabsåret 2025/26:
- EBITDA 130 - 160 mio. kr.
- Resultat før skat 30 - 60 mio. kr.
Forventningerne er baseret på følgende overordnede forudsætninger:
- Koncernen forventer at øge indtjeningen gennem organisk vækst i egne mærker, hvilket er i tråd med strategien og forventes at styrke indtjeningsmarginen.
- I Beverages forventes organisk vækst både i Danmark og på eksportmarkederne drevet af vores egne mærker. Parallelt med væksten i egne mærker har vi fravalgt udvalgte private label aftaler i Tyskland med lave indtjeningsmarginer. Denne planlagte strategiske konsolidering af Beverages-forretningen ventes at resultere i et samlet fald i volumen og omsætning i Beverages, mens den samlede EBITDA-margin for Beverages forventes at blive forbedret.
- I Ingredients forventes en stigning i både volumen og omsætning. Forventningen er baseret på en udvidelse af samarbejdet med eksisterende kunder med nye produkttyper samt en forventning om tilgang af nye kunder.
- I regnskabsåret 2025/26 planlægger vi en række investeringer med henblik på at sikre en effektiv og bæredygtig forretning for fremtiden. Efter en række år med udskudte investeringer har vi nu igangsat flere initiativer, herunder investeringer i produktionsudstyr, som skal sikre omkostningseffektivitet og leveringssikkerhed i supply chain.
- De gennemførte og planlagte investeringer i indeværende og kommende regnskabsår forventes at øge afskrivningerne i regnskabsåret 2025/26.
- I 2025/26 vil vi desuden påbegynde implementeringen af et nyt ERP-system, som er nødvendigt for at understøtte forretningens nuværende drift og fremtidige vækst.
Forudsætningerne vil blive nærmere beskrevet i selskabets årsrapport, der offentliggøres den 26. juni 2025. Her forventer Harboe for regnskabsåret 2024/25 at realisere et EBITDA i niveauet 140-150 mio. kr. og resultat før skat på 50-60 mio. kr.
SELSKABSMEDDELELSE

Langsigtede mål og forventninger er uændrede
Koncernens langsigtede mål og forventninger er fortsat at realisere en EBITDA-margin på over 10% og ROIC på over 8%.
Med venlig hilsen Harboes Bryggeri A/S
Harboes Bryggeri A/S Årsrapport 01.05.2011-
Simon Andersson CFO