Earnings Release • Aug 16, 2007
Earnings Release
Open in ViewerOpens in native device viewer
Hovedkontoret Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9787 1300 Fax 9787 1683 CVR 6485 5417
Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1007 København K
| Resultatopgørelse (1.000 kr.) | 30.06.2007 | 30.06.2006 | Index | Helår 2006 |
|---|---|---|---|---|
| Netto rente- og gebyrindtægter | 16.275 | 14.931 | 109 | 29.179 |
| Kursreguleringer | 2.199 | 1.133 | 194 | 4.155 |
| Udgifter til personale og administration | 16.008 | 12.759 | 125 | 27.354 |
| Tab og nedskrivninger på udlån | +343 | +928 | +4.640 | |
| Resultat før skat | 2.140 | 1.930 | 111 | 9.815 |
| Resultat efter skat | 1.672 | 1.390 | 120 | 7.959 |
| Balance (1.000 kr.) | ||||
| Udlån | 499.969 | 363.802 | 137 | 414.239 |
| Indlån | 457.135 | 406.364 | 112 | 427.403 |
| Garantier | 258.688 | 209.225 | 124 | 214.335 |
| Egenkapital | 75.896 | 68.399 | 111 | 74.800 |
| Balancesum | 643.045 | 524.581 | 123 | 548.784 |
| Nøgletal | ||||
| Egenkapitalforrentning i pct. p.a. (gns.) | 5,7 | 5,6 | 13,7 | |
| Solvensprocent | 15,3 | 13,0 | 12,2 | |
| Resultat før skat pr. aktie | 14,3 | 12,9 | 53,1 | |
| Indtjening pr. omkostningskrone | 1,13 | 1,14 | 1,42 | |
| Aktiekurs ultimo halvåret | 935 | 875 | 873 | |
| Aktiens indre værdi | 518 | 456 | 512 |
For Hvidbjerg Bank har etableringen af de to nye afdelinger i Viborg og Holstebro været en god investering. I første halvår af 2007 opnåede banken således en vækst på 24 % i det samlede forretningsomfang – herunder en udlånsvækst på hele 37 % og til trods for ikke ubetydelige etablerings- og opstartsomkostninger steg overskuddet.
Det har været en god og rigtig strategi for Hvidbjerg Bank at udnytte de gunstige konjunkturer til at skabe et helt nyt fundament for den fremtidige vækst og udvikling via etablering af de to nye afdelinger i Viborg og Holstebro, som åbnede henholdsvis 1. september sidste år og 1. juni i år. Det viser tal fra bankens halvårsrapport for 1. halvår af 2007.
For et år siden stod Hvidbjerg Bank i en situation, hvor forretningsmængden og rente- indtjeningen stagnerede. I de første seks måneder af 2007 oplevede banken en vækst i det samlede forretningsomfang i forhold til samme periode i fjor på 24 % til 1,2 mia. kr. Især er udlånet vokset, nemlig med 37 % til en halv milliard. Og til trods for omkostningerne i forbindelse med etablering og opstart af de to nye afdelinger steg resultatet på bundlinjen med 20 % til 1,7 mio. kr.
Forretningsudviklingen kommer i høj grad fra de nye afdelinger, der har bidraget til en solid tilgang af nye kunder. Men også de eksisterende afdelinger bidrager til væksten. Således er den forretningsmæssige udvikling positivt præget af tilgangen af nye kunder og af en ganske pæn vækst i forretningsomfanget med eksisterende kunder – bl.a. i form af en god vækst i afsætningen af investeringskreditter.
For de mange nye kunder gælder, at de ikke bidrager væsentligt til indtjeningen i første halvår. Det skyldes, at det er bankens politik, at det ikke skal koste de nye kunder noget, at de vælger Hvidbjerg Bank som fremtidig bankforbindelse.
Derimod har kundetilgangen bidraget til en betydelig forøgelse af bankens ind- og udlån. Specielt når det gælder udlån ligger banken således efter første halvår en del over det budgetterede, ligesom banken har vundet pæne markedsandele på realkreditområdet.
Fremadrettet vil kundetilgangen imidlertid smitte positivt af på såvel renteindtjeningen som den aktivitetsbaserede indtjening fra f.eks. handel med værdipapirer og andre fremtidige nye forretninger. Derfor ser Hvidbjerg Bank optimistisk på forventningerne til andet halvår.
Selvom konkurrencesituationen fortsat presser rentemarginalen – især har indlånskunderne nydt godt af forårets rentekrig på indlån – så opnåede Hvidbjerg Bank i første halvår som følge af væksten i forretningsomfanget en pæn fremgang i netto renteindtægterne på 10 % til 12,4 mio. kr.
Fremgangen kunne imidlertid have været endnu højere. Hvidbjerg Bank har nemlig tradition for ikke at hæve udlånsrenten med kvarte procenter. Derfor slog forårets to diskontoforhøjelser på to gange 0,25 % først igennem på renteindtægterne i forbindelse med den seneste diskontoforhøjelse, hvor banken hævede sin udlånsrente med 0,5 %.
Det kan synes som en ubetydelig faktor. Men målt på Hvidbjerg Banks samlede udlånsmasse betyder det alligevel en mistet renteindtægt på over 1 mio. kr. på helårsbasis. Sammenholdt med, at rentemarginalen i disse år generelt indsnævres, hvilket indebærer at selv små marginaler får voksende betydning, vil Hvidbjerg Bank genoverveje sin politik på dette område. Også fordi diskontoforhøjelser typisk slår hurtigere igennem på indlånssiden, fordi rentevilkårene her er genstand for hyppigere genforhandlinger – specielt når det gælder aftaleindskud.
Gebyr- og provisionsindtægterne steg samtidig med 8 % til 4,0 mio. kr. Stigningen skyldes ikke mindst en betydelig fremgang i indtjeningen fra handel med værdipapirer og depot-administration. Hvidbjerg Bank har med etablering af en egentlig investeringsafdeling og ansættelse af en investeringschef styrket sin profil på investeringsområdet kraftigt, og den aktivitetsbaserede indtjening fra investeringsområdet forventes på den baggrund at accelerere.
Derimod har aktiviteten på realkreditområdet i første halvår fortsat været afdæmpet som følge af rentesituationen, der p.t. giver en lavere aktivitet på dette område i bankens markedsområde.
Samlet set er netto rente- og gebyrindtægterne dog steget med 9 % til 16,3 mio. kr.
Udgifterne til personale og administration udviser en stigning på godt 25 % til 16,0 mio. kr. Det er dels en naturlig følge af, at det gennemsnitlige antal medarbejdere omregnet til heltidsansatte er steget fra 29,2 for et år siden til 40,6 ved udgangen af første halvår 2007. Men herudover påvirkes omkostningsudviklingen ekstraordinært af især opstartsomkostninger i forbindelse med åbningen af den nye afdeling i Holstebro.
Da hverken afdelingen i Viborg eller Holstebro forventes at give overskud før efter to-tre års drift, vil omkostningsudviklingen fortsat i en periode ligge højt i forhold til indtjenings-udviklingen, men dette er en kalkuleret satsning.
Totalt set belaster de to nye afdelinger halvårsresultatet negativt med ca. 2,4 mio. kr., hvilket bankens ledelse anser for en absolut rimelig 'pris' for den omfattende investering i den fremtidige vækst og indtjening.
Takket være en god bonitet af den samlede udlånsmasse og de fortsat gode konjunkturer har det igen i første halvår af 2007 været aktuelt at tilbageføre tidligere foretagne nedskrivninger og hensættelser - enten fordi engagementer, der tidligere var i farezonen for at udløse tab, er blevet afviklet eller fordi de har udviklet sig så positivt, at der ikke længere er grundlag for at opretholde tidligere hensættelser. Derfor udviser tabskontoen en indtægt på 0,3 mio. kr.
En medvirkende årsag til den positive udvikling på nedskrivningskontoen er, at forrentningen af den såkaldte korrektivkonto efter de gældende regler skal bogføres på nedskrivningskontoen, hvor de tidligere blev bogført under renteindtægter.
Også når det gælder kursreguleringer har Hvidbjerg Bank haft medvind. For halvåret er kursreguleringerne således positive med 2,2 mio. kr., hvilket næsten er en fordobling i forhold til året før.
Det er igen afkastet af bankens investeringer i sektorejede selskaber, herunder DLR Kredit, Værdipapircentralen, BankInvest og GarantiInvest m.fl., der trækker niveauet op. Og med et afkast på 1,7 mio. kr. må bankens relativt store ejerandel i flere af disse sektorselskaber betegnes som en guldrandet investering.
Herudover har banken i første halvår registreret en kursgevinst på 0,2 mio. kr. på sin beholdning af obligationer, hvor det tilsvarende tal i fjor var et kurstab på 0,5 mio. kr.
Resultatet før skat kan herefter opgøres til 2,1 mio. kr. mod 1,9 mio. kr. sidste år. Det svarer til en fremgang på 11 %.
Efter skat, som er beregnet til at udgøre 0,5 mio. kr., udviser halvårsregnskabet i Hvidbjerg Bank et resultat på tkr. 1.672 mod tkr. 1.390 sidste år, svarende til en fremgang på 20 %.
Resultatet forrenter egenkapitalen med 5,7 %.
Det samlede forretningsomfang i Hvidbjerg Bank kunne pr. 30. juni 2007 opgøres til
1,2 mia. kr., hvilket er en markant fremgang på 24 % i forhold til samme dato sidste år. Fremgangen stammer primært fra en vækst i udlånet på 37 % til lige rundt 500 mio.kr.
Indlånet er også vokset pænt, nemlig med 12,5 % til 457 mio. kr. Endvidere er garantierne steget med 24 % til 259 mio. kr. Væksten i garantistillelser kan ikke mindst tilskrives den voksende markedsandel på realkreditområdet.
Resultatet i første halvår øger Hvidbjerg Banks egenkapital til 75,9 mio. kr. Hertil kommer efterstillede kapitalindskud på 35 mio. kr.
Banken udstedte i slutningen af april kapitalbeviser for 25 mio. kr. som ansvarlig lånekapital. Den kraftige vækst, som banken har oplevet og venter fortsætter, stiller større krav til bankens kapitalberedskab og derfor øges den ansvarlige kapital.
Forhøjelsen af den ansvarlige kapital bevirker, at bankens basiskapital efter fradrag ved udgangen af halvåret udgør 103,6 mio. kr., svarende til en solvens på 15,3 %.
Hvidbjerg Bank har i første halvår budt velkommen til 36 nye aktionærer, således at det samlede antal ved udgangen af første halvår udgjorde 2.815 aktionærer.
Kursen på bankens aktier har i halvåret bevæget sig i et spænd mellem 900 og 1.000 kr. pr. aktie. Pr. 30.6. var kursen 935, svarende til en stigning på 7 % i forhold til samme dato i fjor. Aktiens indre værdi var 518 mod 456 året før, svarende til en stigning på 14 %.
Der har i 1. halvår 2007 ikke været større transaktioner mellem Hvidbjerg Bank og bankens nærtstående parter.
I henhold til Lov om aktieselskaber §28a og §28b skal det oplyses, at Aksel Leonhard Jensen, Kirkedalsvej 68, Fjerritslev, er anført med en ejerandel på mere end 5%.
Endvidere ejer investeringsselskabet Aktie & Valutainvest ApS, Øster Alle 56, 3, København Ø, som er et datterselskab af Capinordic A/S, ligeledes mere end 5 % af aktiekapitalen i Hvidbjerg Bank.
Hvidbjerg Banks bestyrelse har efter halvårets afslutning besluttet at etablere en bonusordning for bankens medarbejdere – foreløbig for 2007. Bonusordningen indebærer, at der udbetales en bonus på ca. 400 tkr. til fordeling blandt medarbejderne, såfremt bankens årsresultat for 2007 bliver på minimum 6 mio. kr. før skat. Bonusen kan i givet fald efter medarbejderens eget valg udbetales kontant mod sædvanlig beskatning eller i form af medarbejderaktier.
Endvidere tilbydes bankens medarbejdere at tegne medarbejderobligationer imod tilsvarende lønnedgang efter de regler, som er gældende herfor.
Med baggrund i den registrerede kundetilgang og vækst i forretningsomfanget - herunder ikke mindst det forhold, at udlånet ved udgangen af første halvår lå pænt over det budgetterede, ser Hvidbjerg Bank optimistisk på forventningerne til andet halvår.
Banken fastholder den tidligere udmeldte forventning om et resultat for hele året på mellem 4,5-6 mio. kr.
Den væsentligste usikkerhedsfaktor knytter sig til det forhold, at indtjeningen fra nye kundeforhold har et efterslæb i forhold til tidspunktet for etableringen af samarbejdet.
Det er imidlertid bankens forventning, at aktivitetstempoet generelt vil accelerere, hvilket underbygger optimismen.
Halvårsrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med Lov om finansiel virksomhed herunder bekendtgørelsen om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskabet m.fl. (regnskabsbekendtgørelsen). Halvårsrapporten er herudover udarbejdet i overensstemmelse med yderligere danske oplysningskrav til halvårsrapporter for børsnoterede selskaber. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til årsrapporten for 2006.
| 7. februar 2008 | Årsregnskabsmeddelelse for 2007 |
|---|---|
| 5. marts 2008 | Generalforsamling |
| Der udsendes ikke kvartalsmeddelelser. |
Yderligere oplysninger eller supplerende kommentarer til halvårsrapporten kan fås ved henvendelse til Oluf Vestergaard på tlf. 96 95 52 00.
| 5 års hovedtal | 30/6 2007 |
30/6 2006 |
30/6 2005 |
30/6 2004 |
30/6 2003 |
|---|---|---|---|---|---|
| mio. kr. | mio. kr. | mio. kr. | mio. kr. | mio. kr. | |
| Resultatposter | |||||
| Netto rente- og gebyrindtægter | 16.275 | 14.931 | 14.803 | 13.806 | 13.724 |
| Kursreguleringer | 2.199 | 1.133 | 1.801 | 778 | 874 |
| Udgifter til personale og administration | 16.008 | 12.759 | 10.239 | 9.374 | 9.284 |
| Nedskrivninger på udlån m.v. | +343 | +928 | -60 | -1.624 | -1.514 |
| I alt resultat før skat | 2.140 | 1.930 | 5.655 | 3.431 | 3.703 |
| Balance | |||||
| Udlån | 499.969 | 363.802 | 343.315 | 318.841 | 320.126 |
| Indlån | 457.135 | 406.364 | 406.712 | 367.217 | 362.314 |
| Egenkapital | 75.896 | 68.399 | 66.463 | 63.576 | 54.435 |
| Balancesum | 643.045 | 524.581 | 518.285 | 494.208 | 462.992 |
| Finanstilsynets nøgletalsmodel | 30/6 2007 |
30/6 2006 |
30/6 2005 |
30/6 2004 |
30/6 2003 |
|---|---|---|---|---|---|
| Solvens og kapital | |||||
| Solvensprocent | 15,3 % | 13,0 % | 12,0 % | 13,8 % | 12,7 % |
| Kernekapitalprocent | 10,5 % | 12,6 % | 11,7 % | 13,0 % | 11,7 % |
| Indtjening | |||||
| Halvårets egenkapitalforrentning før skat | 2,8 % | 2,8 % | 8,6 % | 5,3 % | 7,0 % |
| Halvårets egenkapitalforrentning efter skat | 2,2 % | 2,0 % | 6,0 % | 3,6 % | 4,9 % |
| Indtjening pr. omkostningskrone | 1,13 | 1,14 | 1,52 | 1,29 | 1,33 |
| Markedsrisiko | |||||
| Renterisiko | 0,9 % | 1,3 % | 1,6 % | 0,8 % | 0,8 % |
| Valutaposition | 1,6 % | 2,3 % | 0,5 % | 1,1 % | 1,9 % |
| Likviditet | |||||
| Udlån + nedskrivninger herpå i forhold til indlån | 112,0 % | 93,7 % | 89,1 % | 92,4 % | 94,6 % |
| Overdækning i forhold til lovkrav om likviditet | 37,7 % | 89,9 % | 116,6 % |
144,4 % |
110,0 % |
| Kreditrisiko | |||||
| Summen af store engagementer | 54,7 % | 99,2 % | 110,9 % |
51,2 % | 143,7 % |
| Nedskrivningsprocent | 1,6 % | 2,9 % | 3,3 % | 4,0 % | 4,4 % |
| Halvårets nedskrivningsprocent | -0,1 % | -0,2 % | 0,0 % | 0,3 % | 0,3 % |
| Halvårets udlånsvækst | 20,7 % | 2,2 % | 6,6 % | 10,1 % | 8,3 % |
| Udlån i forhold til egenkapital | 6,6 | 5,3 | 5,2 | 5,1 | 5,9 |
| Aktieafkast | |||||
| Halvårets resultat før skat pr. aktie(stykstr.100 kr.) | 14,3 | 12,9 | 37,7 | 22,9 | 24,7 |
| Halvårets resultat efter skat pr. | 11,1 | 9,3 | 26,5 | 15,9 | 17,3 |
| aktie(stykstr.100kr.) | |||||
| Indre værdi pr. aktie (stykstr.100 kr.) | 518 | 456 | 443 | 410 | 363 |
| Børskurs/indre værdi (stykstr.100 kr.) | 1,8 | 1,9 | 1,43 | 1,12 | 0,94 |
Vi har dags dato aflagt halvårsrapporten for 1. halvår 2007 for Hvidbjerg Bank.
Halvårsrapporten er aflagt i overensstemmelse med Finanstilsynets bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter m.fl. og regler for notering på Københavns Fondsbørs. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at halvårsrapporten giver et retvisende billede af bankens aktiver, passiver, finansielle stilling samt resultat.
Halvårsresultatet er ikke revideret.
Hvidbjerg, den 16. august 2007
Direktion
Oluf Vestergaard Direktør
Bestyrelse
Mogens Knudsen Knud Steffensen Formand Næstformand
Steen Rysgaard Orla Nielsen Johannes V. Jensen
| Note | Resultatopgørelse | 30.06.2007 | 30.06.2006 | Helår 2006 |
|---|---|---|---|---|
| i kr. 1.000 | i kr. 1.000 | i kr. 1.000 | ||
| 1 | Renteindtægter | 18.765 | 14.048 | 29.030 |
| 2 | Renteudgifter | 6.348 | 2.725 | 6.524 |
| Netto renteindtægter | 12.417 | 11.323 | 22.506 | |
| Udbytte af aktier m.v. | 78 | 89 | 100 | |
| 3 | Gebyrer og provisionsindtægter | 4.016 | 3.711 | 6.802 |
| Afgivne gebyrer og provisionsudgifter | 236 | 192 | 229 | |
| Netto rente- og gebyrindtægter | 16.275 | 14.931 | 29.179 | |
| 4 | Kursreguleringer | 2.199 | 1.133 | 4.155 |
| Andre driftsindtægter | 19 | -1 | 31 | |
| 5 | Udgifter til personale og administration | 16.008 | 12.759 | 27.354 |
| Af- og nedskrivninger på materielle aktiver | 685 | 2.298 | 831 | |
| Andre driftsudgifter | 3 | 4 | 5 | |
| Nedskrivninger på udlån m.v. | +343 | +928 | +4.640 | |
| Resultat før skat | 2.140 | 1.930 | 9.815 | |
| Skat | 468 | 540 | 1.856 | |
| Resultat efter skat | 1.672 | 1.390 | 7.959 |
| Note | Balance | 30.06.2007 i kr.1.000 |
30.06.2006 i kr. 1.000 |
Helår 2006 i kr.1.000 |
|---|---|---|---|---|
| Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos | ||||
| centralbanker | 63.822 | 39.106 | 50.069 | |
| Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker |
5.285 | 40.795 | 14.571 | |
| 6 | Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris | 499.969 | 363.802 | 414.239 |
| 7 | Obligationer til dagsværdi | 31.777 | 43.114 | 32.079 |
| Aktier m.v. | 22.942 | 22.929 | 20.746 | |
| Grunde og bygninger i alt | 8.853 | 9.018 | 8.953 | |
| Heraf investeringsejendomme | 0 | 0 | 0 | |
| Heraf domicilejendomme | 8.853 | 9.018 | 8.953 | |
| Øvrige materielle aktiver | 5.213 | 957 | 3.859 | |
| Aktuelle skatteaktiver | 535 | 549 | 0 | |
| Udskudte skatteaktiver | 195 | 665 | 195 | |
| Midlertidigt overtagne aktiver | 68 | 68 | 68 | |
| Andre aktiver | 3.386 | 2.892 | 3.210 | |
| Periodeafgrænsningsposter | 1.000 | 686 | 795 | |
| Aktiver i alt | 643.045 | 524.581 | 548.784 | |
| Gæld | ||||
| Gæld til kreditinstitutter og centralbanker | 30.933 | 0 | 2 | |
| Indlån og anden gæld | 457.135 | 406.364 | 427.403 | |
| Aktuelle skatteforpligtelser | 607 | 583 | 139 | |
| Andre passiver | 42.841 | 39.190 | 35.778 | |
| Periodeafgrænsningsposter | 33 | 45 | 62 | |
| Gæld i alt | 531.549 | 446.182 | 463.384 | |
| Hensatte forpligtelser | ||||
| Hensat til tab på garantier | 600 | 0 | 600 | |
| Hensatte forpligtelser i alt | 600 | 0 | 600 | |
| 8 | Efterstillede kapitalindskud | 35.000 | 10.000 | 10.000 |
| Egenkapital | ||||
| 9 | Aktiekapital | 15.000 | 15.000 | 15.000 |
| Overkurs ved emission | 986 | 986 | 986 | |
| Overført overskud | 59.910 | 52.413 | 58.814 | |
| 10 | Egenkapital i alt | 75.896 | 68.399 | 74.800 |
| Passiver i alt | 643.045 | 524.581 | 548.784 |
| Noter til 1. halvår 2007 | 30.06.2007 i kr. 1.000 |
30.06.2006 i kr. 1.000 |
Helår 2006 i kr. 1.000 |
|
|---|---|---|---|---|
| 1 | Renteindtægter | |||
| Tilgodehavender hos kreditinstitutter og | ||||
| centralbanker | 594 | 780 | 1.497 | |
| Udlån og andre tilgodehavender | 17.504 | 12.533 | 26.105 | |
| Obligationer | 667 | 735 | 1.428 | |
| I alt renteindtægter | 18.765 | 14.048 | 29.030 | |
| 2 | Renteudgifter | |||
| Kreditinstitutter og centralbanker | 638 | 1 | 18 | |
| Indlån og anden gæld | 5.180 | 2.496 | 6.028 | |
| Efterstillede kapitalindskud | 530 | 228 | 468 | |
| Andet | 10 | |||
| I alt renteudgifter | 6.348 | 2.725 | 6.524 | |
| 3 | Gebyrer og provisionsindtægter | |||
| Værdipapirhandel og depoter | 1.269 | 1.164 | 2.016 | |
| Betalingsformidling | 408 | 283 | 642 | |
| Lånesagsgebyrer | 509 | 683 | 967 | |
| Garantiprovision | 1.288 | 1.106 | 2.014 | |
| Øvrige gebyrer og provisioner | 542 | 475 | 1.163 | |
| I alt gebyrer og provisionsindtægter | 4.016 | 3.711 | 6.802 | |
| 4 | Kursreguleringer | |||
| Obligationer | 220 | -462 | -167 | |
| Aktier m.v. | 1.939 | 1.512 | 4.211 | |
| Valuta | 27 | 47 | 57 | |
| Valuta-, rente-, aktie-, råvare- og andre | ||||
| kontrakter samt afledte finansielle instrumenter | 13 | 36 | 54 | |
| I alt kursreguleringer | 2.199 | 1.133 | 4.155 | |
| 5 | Udgifter til personale og administration | |||
| Lønninger og vederlag til bestyrelse, direktion og repræsentantskab |
||||
| Direktion | 653 | 636 | 1.282 | |
| Bestyrelse | 104 | 102 | 204 | |
| Repræsentantskab | 0 | 0 | 0 | |
| I alt | 757 | 738 | 1.486 | |
| Personaleudgifter | ||||
| Lønninger | 7.218 | 5.202 | 11.432 | |
| Pensioner | 765 | 613 | 1.309 | |
| Udgifter til social sikring | 850 | 611 | 1.285 | |
| I alt | 8.833 | 6.426 | 14.026 | |
| Øvrige administrationsudgifter | 6.418 | 5.595 | 11.842 | |
| I alt udgifter til personale og administration Gennems. antal heltidsbeskæftigede |
16.008 | 12.759 | 27.354 | |
| medarbejdere | 40,6 | 29,2 | 32,5 |
| Noter til 1. halvår 2007 | 30.06.2007 | 30.06.2006 | Helår 2006 | |
|---|---|---|---|---|
| i kr. 1.000 | i kr. 1.000 | i kr. 1.000 | ||
| 6 | Nedskrivninger på udlån Individuelle nedskrivninger: |
|||
| Nedskrivninger primo | 12.470 | 16.825 | 16.825 | |
| Årets nedskrivninger | 149 | 108 | 2.003 | |
| Tilbageførsel af nedskrivninger foretaget i tidligere | ||||
| regnskabsår | 216 | 1.034 | 5.745 | |
| Endelig tabt tidligere individuelt nedskrevet/nedsat | 1.427 | 321 | 613 | |
| I alt individuelle nedskrivninger ultimo | 10.976 | 15.578 | 12.470 | |
| Gruppevise nedskrivninger: | ||||
| Nedskrivninger primo | 900 | 1.300 | 1.300 | |
| Årets nedskrivninger Tilbageførsel af nedskrivninger foretaget i tidligere |
0 | 0 | 0 | |
| regnskabsår | 0 | 0 | 400 | |
| I alt gruppevise nedskrivninger ultimo | 900 | 1.300 | 900 | |
| I alt samlede nedskrivninger ultimo | 11.876 | 16.878 | 13.370 | |
| 7 | Obligationer | |||
| Obligationer til dagsværdi | 31.777 | 43.114 | 32.079 | |
| I alt obligationer til dagsværdi | 31.777 | 43.114 | 32.079 | |
| 8 | Efterstillede kapitalindskud | |||
| Supplerende kapital i dkr. | 10.000 | 10.000 | 10.000 | |
| Rentesats pr. 30.06.2007 5,885 % p.a. var. | ||||
| Lånet er uopsigeligt fra kreditors side indtil | ||||
| 06.08.2012 | ||||
| Supplerende kapital i dkr. | 25.000 | |||
| Rentesats pr. 30.06.2007 5,94 % p.a. var. | ||||
| Lånet er uopsigeligt fra kreditors side indtil | ||||
| 01.11.2015 Ved opgørelse af den ansvarlige kapital kan |
||||
| medregnes | 35.000 | 10.000 | 10.000 | |
| 9 | Aktiekapital | 15.000 | 15.000 | 15.000 |
| Aktiekapitalen er opdelt i 150.000 stk. aktier á kr.100 | ||||
| 10 | Egenkapital | |||
| Aktiekapital | 15.000 | 15.000 | 15.000 | |
| Overkurs ved emission | 986 | 986 | 986 | |
| Overført overskud fra tidligere år | 58.814 | 52.632 | 52.632 | |
| Udloddet udbytte | -1.050 | -1.050 | -1.050 | |
| Udbytte modtaget af egne aktier | 24 | 31 | 31 | |
| Handel med egne aktier i perioden | 450 | -590 | -758 | |
| Periodens resultat | 1.672 | 1.390 | 7.959 | |
| Egenkapital i alt | 75.896 | 68.399 | 74.800 | |
| Noter til 1. halvår 2007 | 30.06.2007 | 30.06.2006 | Helår 2006 | |
|---|---|---|---|---|
| i kr. 1.000 | i kr. 1.000 | i kr. 1.000 | ||
| 11 | Egne kapitalandele | |||
| Antal af egne aktier | 3.558 | 4.107 | 4.023 | |
| Pålydende værdi udgør | 356 | 411 | 402 | |
| Markedsværdi udgør | 3.327 | 3.594 | 3511 | |
| Egne kapitalandele optaget til | 0 | 0 | 0 | |
| Egne aktiers andel af aktiekapitalen i pct. | 2,4 % | 2,7 % | 2,7 % | |
| 12 | Eventualforpligtelser | |||
| Garantier m.v. | ||||
| Finansgarantier | 28.009 | 31.027 | 23.050 | |
| Tabsgarantier for realkreditudlån | 131.881 | 110.495 | 116.965 | |
| Tinglysnings- og konverteringsgarantier | 93.343 | 62.463 | 70.526 | |
| Øvrige garantier | 5.455 | 5.240 | 3.794 | |
| Garantier m.v. i alt | 258.688 | 209.225 | 214.335 | |
| Andre eventualforpligtelser | ||||
| Øvrige forpligtelser | 186 | 192 | 192 | |
| Andre eventualforpligtelser i alt | 186 | 192 | 192 |
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.