Interim / Quarterly Report • Aug 27, 2007
Interim / Quarterly Report
Open in ViewerOpens in native device viewer
Til offentliggørelse, den 27. august 2007 Meddelelse nr. 27
BioPorto koncernen har i de første 6 måneder af 2007 haft en positiv udvikling, der lever op til forventningerne. De væsentligste begivenheder og resultater i første halvår 2007 omfatter således (sammenligningstal for første halvår 2006 i parentes):
Delårsrapport 1. halvår 2007 side 1 af 13
| [T.DKK] | 2007 1. Halvår |
2006 1. Halvår |
2006 Total |
|
|---|---|---|---|---|
| Nettoomsætning | 3.912 | 2.589 | 51% | 5.554 |
| Bruttoresultat Bruttomargin |
1.910 49% |
1.508 58% |
27% | 3.134 56% |
| Resultat af primær drift Overskudsgrad |
(6.021) -154% |
(6.847) -264% |
-12% | (14.659) -264% |
| Periodens resultat | (6.774) | (7.304) | -7% | (15.727) |
| Resultat pr. aktie (EPS & DEPS) [DKK] Gennemsnitligt antal aktier (tusind stk.) |
-0,27 24.813 |
-0,30 24.336 |
-9% | -0,65 24.336 |
| Aktiver i alt | 43.111 | 5.953 | 624% | 4.802 |
| Egenkapital i alt | 36.770 | (10.359) | (17.615) | |
| Pengestrøm i alt | 40.430 | (7.624) | (13.278) | |
| Afkast af investeret kapital | -105% | -144% | -293% | |
| Egenkapital andel | 85% | negativ | negativ |
Delårsrapport 1. halvår 2007 side 2 af 13
BioPortos nye selektionsstrategi har medført, at der i koncernen nu fokuseres på vækst gennem en ekspansion af aktiviteterne indenfor salg og marketing for at øge omsætningen af eksisterende produkter. Samtidig udvides produktporteføljen yderligere med såvel egenudviklede produkter som indlicensiering af eksternt udviklede produkter med identificeret markedspotentiale. Udvidelsen af produktporteføljen skal, udover at skabe basis for øget omsætning, også forbedre muligheden for at selektere og patentere markører, der kan anvendes i det rutinediagnostiske marked.
Status er overordnet for første halvår 2007, at
Herudover har BioPorto med henblik på omkostningsreduktion og kvalitetsoptimering påbegyndt ændring af en række produktionsprocedurer, hvilket vil forbedre resultatet for 2008 og fremefter.
For at sikre det finansielle fundament for Selskabets vækststrategi, gennemførte BioPorto i første halvår 2007 en kapitaludvidelse i form af rettet emission med et nettoprovenu på DKK 47 mio., og konverteret et obligationslån på DKK 14,5 mio. til aktier. Selskabets likvide beholdning udgjorde den 30. juni 2007 DKK 36,4 mio. mod DKK -4,0 mio. den 31. december 2006. BioPortos egenkapital er i forbindelse med kapitaltilførslen og konvertering af konvertible obligationer igen positiv med DKK 36,8 mio., og Selskabet er herved taget af observationslisten på OMX Den Nordiske Børs.
Det strategiske fokus har også været afsæt for drøftelserne om bestyrelsens sammensætning efter den tidligere bestyrelsesformand Christian F. Rovsing trådte tilbage ved den ordinære generalforsamling i marts 2007. På den ekstraordinære generalforsamling den 18. juli 2007 valgtes således tre nye bestyrelsesmedlemmer med henblik på at sikre tilførsel af nye målrettede forretningsmæssige og faglige kompetencer. Samtidig er der bevaret kontinuitet fra den del af bestyrelsen, som har været med til at formulere den nye strategi.
Den nye bestyrelse har på sit første møde drøftet redegørelsen for, hvordan Selskabet forholder sig til "Anbefalinger for god selskabsledelse", og der er igangsat en udarbejdelse af en redegørelse for BioPortos Corporate Governance. Den ventes vedtaget og offentliggjort på Selskabets hjemmeside umiddelbart efter et kommende bestyrelsesmøde medio oktober.
Som omtalt i Årsrapporten 2006 har koncernen til hensigt at fremtræde under navnet BioPorto®, hvorefter datterselskabets navn AntibodyShop® alene vil finde anvendelse som produktnavn ved salg af antistoffer. BioPorto har nu opnået den fornødne EU varemærkeregistrering og anvendelsen af ét selskabsnavn vil ske fra og med 1. januar 2008.
Delårsrapport 1. halvår 2007 side 3 af 13
BioPortos salg af egne produkter er i første halvår 2007 steget med 51% i forhold til samme periode i 2006. Hovedparten af denne vækst har været inden for BioPortos fokusområder, og er opnået gennem en øget salgsindsats og fra nylanceringer. Selskabet har i første halvår 2007 lanceret antistoffer mod i alt 6 forskellige proteiner, herunder to GLP-1 antistoffer. Sukkersygehormonet GLP-1 repræsenterer et stort marked for den farmaceutiske industri både som terapi for type-2 sukkersyge, og fordi der udvikles andre mediciner, som forlænger GLP-1's virkning i kroppen. Det nye ved BioPortos antistoffer er, at de er specifikke mod det aktive GLP-1, men ikke reagerer med det inaktive forstadium til GLP-1. Der findes ikke andre antistoffer på verdensmarkedet med denne specificitet. Disse to antistoffer komplementerer i høj grad den eksisterende portefølje af produkter inden for dette område og har medført en stigning i salget.
Som forventet har Selskabet i første halvår 2007 lanceret et komplementerende antistofpar specifikt mod rotte-NGAL, men det er endnu for tidligt at vurdere salget af dette nye produkt.
I BioPortos bestræbelser på at optimere og udvide distributionsnetværket, har Selskabet i samarbejde med en eksisterende amerikansk distributør, Assay Designs, indgået en aftale med VWR International omkring distribution i USA. VWR er en af verdens største udbydere af laboratorieudstyr og –reagenser og har i USA alene mere end 400 aktive salgsrepræsentanter. Samtidigt har BioPorto udvidet samarbejdet med den canadiske distributør, Cedarlane Laboratories, til også at omfatte det nordamerikanske marked. Indsatsen for at udvide distributionsnetværket i 2007 har desuden været fokuseret på det asiatiske marked, hvor der stadig er dialog i gang med flere potentielle distributører.
BioPorto har i første halvår 2007 deltaget i flere messer og kongresser, herunder 'World Congress on Trauma, Shock, Inflammation and Sepsis' (TSIS) og 'British Renal Society Annual Conference'.
I perioden siden offentliggørelsen af årsrapporten er bestræbelser lagt i at udvide og sammensætte det rigtige team af salgs- og marketingmedarbejdere. Der er i første halvår 2007 ansat en produktchef til NGAL produktområdet og pr. 1. august yderligere to produktchefer til henholdsvis MBL produktområdet og indlicensiering. Denne ekspansion tilsigter at skabe basis for øget indlicensiering af nye produkter og specialiseret arbejde med eksisterende produktområder.
BioPorto har i perioden forhandlet med flere af de førende selskaber i den diagnostiske branche omkring licensrettigheder til Selskabets patentansøgninger om NGAL målinger. Forhandlingsprocessen har været påvirket af en igangværende konsolidering i branchen, idet flere af BioPortos forhandlingsparter har været involveret i væsentlige opkøbsaktiviteter, som for de pågældende selskaber har påvirket intern prioritering og ressourceallokering. Det har i perioden været afgørende for BioPorto at søge at sikre og udvide de eksisterende patentkrav, således at Selskabet står i den stærkest mulige forhandlingsposition. Den styrkede position har skabt mulighed for at indlede dialog med yderligere diagnostiske selskaber for derigennem at sikre et bredere grundlag for at forhandle en eller flere aftaler til optimal udnyttelse af NGAL patentrettighederne.
BioPorto har tidligere udmeldt at der vil være mulighed for indgåelse af en initiel aftale i tredje kvartal 2007, hvilket fortsat er muligt. Dialogen med de yderligere forhandlingsparter vil dog medføre en mere kompleks forhandlingssituation og derved vil en endelig aftale mere sandsynligt foreligge i 2008. Patentsituationen er styrket i perioden og Selskabets forventninger til det fremtidige indtjeningspotentiale er uændrede. Der offentliggøres særskilt selskabsmeddelelse via OMX Den Nordiske Børs, når Selskabet med større sikkerhed kan vurdere eventuelle licensindtægters størrelse og periodemæssige placering.
BioPorto A/S • Grusbakken 8 • DK- 2820 Gentofte • Denmark • [email protected] • www.bioporto.com Phone: +45 45 29 00 29 • Fax: +45 45 35 35 31 • CVR & Vat. No. DK-17 50 03 17 Delårsrapport 1. halvår 2007 side 4 af 13
Det lancerede antistofpar til analyse af rotte-NGAL er Selskabets første produkt i serien af NGAL produkter målrettet præ-kliniske toksikologiske undersøgelser i den farmaceutiske industri. Der arbejdes på at udvikle et ELISA kit, som forventes lanceret i 2008. Selskabet arbejder videre med reagenser specifikke for NGAL i andre dyrearter.
Selskabet har i første halvår 2007 indsendt yderligere en patentansøgning om brugen af NGAL-målinger samt indsendt den endelig PCT-ansøgning om brugen af NGAL-målinger i forbindelse med traume patienter. Selskabet indleverer endvidere den endelige patentansøgning om brugen af APC-PCI i andet halvår 2007. I første halvår 2007 er der arbejdet på at producere flere støttende data til patentansøgningen og der er påbegyndt forhandlinger med et stort internationalt firma om salg af disse rettigheder. APC-PCI ELISA kittet forventes følgelig lanceret i samarbejde med det pågældende firma i 2008.
Der er iværksat initiativer til en ny række GLP-1-specifikke antistoffer som vil komplementere GLP-1 produktlinien. Lancering af disse antistoffer forventes i 2008.
Der er nu opnået de nødvendige tilladelser fra myndighederne til at initiere en klinisk validering af Selskabets produkter Gc-globulin (Actin-free) ELISA Kit og NGAL ELISA Kit på Rigshospitalet. Studiet vil blive gennemført i andet halvår 2007.
Udviklingsafdelingen arbejder kontinuerligt på at forbedre sit arbejde, bl.a. ved implementeringen af nye teknikker. Der er i første halvår 2007 indsendt ansøgning til den relevante myndighed om klassificering af Selskabets laboratorium, så der fremover kan arbejdes med gen-modificerede organismer.
Forventningerne til andet halvår 2007 er uændrede i forhold til de forventninger, som blev fremsat i årsrapporten for 2006. Følgende indsatsområder skal særligt fremhæves:
Selskabet offentliggør sin finanskalender for 2008 den 4. januar 2008.
Selskabet vil fra og med 2008 offentliggøre kvartalsrapporter.
Omsætningen i første halvår 2007 udgjorde DKK 3,7 mio. mod DKK 2,5 mio. i første halvår 2006, svarende til en stigning på i alt 51%.
Væksten kan henføres til en gunstig prisudvikling, øget eksponering og markedsføring af antistoffer og ELISA kits via Selskabets distributører, samt en stigende interesse for Selskabets fokusprodukter, herunder NGAL (ELISA) og GLP-1 (antistof).
De samlede driftsomkostninger steg 5,3% i første halvår 2007 til DKK 9,9 mio. sammenlignet med DKK 9,4 mio. i samme periode i 2006.
Bruttomarginen for første halvår 2007 udgjorde 48% mod 58% i samme periode sidste år.
De direkte omkostninger steg 85%, som følge af stigende produktions- og distributionsomkostninger. BioPorto har i 2007 gennemført et omfattende optimeringsprojekt inden for produktionsområdet, herunder identifikation af langsomt omsættelige lagervarer og kalkulation af opdaterede kostpriser for alle salgsvarer. Som følge heraf er produktionstallene for 2006 og 2007 vanskeligt sammenlignelige.
De øvrige driftsomkostninger faldt 5% til DKK 7,9 mio. i første halvår 2007.
Resultatet af primær drift for første halvår 2007 udgjorde DKK -6,0 mio. mod DKK -6,8 mio. i første halvår 2006, svarende til en reduktion i underskuddet på 12%.
Nettofinansposterne udgjorde i første halvår 2007 DKK -0,8 mio. mod DKK -0,5 mio. i perioden året før. Stigningen skyldes hovedsagligt, at det indtil den rettede emission og konverteringen af de konvertible lån i juni 2007 har været nødvendig at finansiere driften gennem bankgæld.
Periodens resultat blev et underskud på DKK -6,8 mio. mod DKK -7,3 mio. i første halvår 2006.
Selskabets likvide beholdning udgjorde den 30. juni 2007 DKK 36,4 mio. mod DKK -4,0 mio. den 31. december 2006.
Selskabets stærkt forbedrede likviditet kan primært relateres til den i perioden gennemførte kapitalforhøjelse med et nettoprovenu på i alt DKK 47 mio.
Kortfristet gæld på DKK 12,7 mio. er indfriet i forbindelse med kapitalforhøjelsen.
Pengestrømme fra driften bidrager negativt med DKK -5,6 mio.
Pengestrømme fra investeringsaktivitet udgør DKK -0,3 mio.
Delårsrapport 1. halvår 2007 side 6 af 13
Egenkapitalen udgjorde ved periodens slutning DKK 36,8 mio. mod DKK -17,6 mio. ved periodens start.
Der er den 26. juni 2007 gennemført en kapitaltilførsel på DKK 50,0 mio. gennem en rettet emission, samt konverteret gæld til aktier for i alt DKK 14,5 mio. Medarbejdere i BioPorto har desuden udnyttet et mindre antal warrants under det eksisterende warrantprogram. Ændringerne i Selskabets aktiekapital i første halvår 2007 kan resumeres således:
| Antal aktier |
Nom. Værdi DKK |
Tegnings kurs DKK |
Aktiekapital nom mio. DKK |
Ændring i egenkapital mio. DKK |
|
|---|---|---|---|---|---|
| A og B aktier 01.01.2007 | 24.352.851 | 3,0 | 73,1 | ||
| Rettet emission 1 | 4.629.625 | 3,0 | 4,33 | 13,9 | 20,0 |
| Rettet emission 2 | 5.692.600 | 3,0 | 5,27 | 17,1 | 30,0 |
| Konvertible obligationer | 1.428.580 | 3,0 | 3,50 | 4,3 | 5,0 |
| Konvertible obligationer | 2.111.128 | 3,0 | 4,50 | 6,3 | 9,5 |
| Warrants | 87.840 | 3,0 | 4,66 | 0,3 | 0,4 |
| A og B aktier 30.06.2007 | 38.302.624 | 114,9 | 64,9 |
Der er i forbindelse med kapitaludvidelsen afholdt emissionsomkostninger på ca. DKK 3,0 mio.
Delårsregnskabet for første halvår 2007 og sammenligningstallene for første halvår 2006 følger samme regnskabspraksis som er anvendt i Selskabets årsrapport for regnskabsåret 2006.
Børsmeddelelsen indeholder udsagn om fremtiden, herunder forventningerne til 2007, der i deres natur er forbundet med risici og usikkerhedsfaktorer, hvilket kan medføre at Selskabets faktiske resultater afviger i forhold til de forventninger, der beskrives i de fremadrettede udsagn. Usikkerhedsfaktorerne udgøres blandt andet af markedsdrevne prisnedsættelser på BioPortos produkter, lancering af konkurrerende produkter inden for BioPortos kerneområder, forløbet af de igangværende forhandlinger om Selskabets patentrettigheder inden for NGAL området samt de respektive patentmyndigheders behandling af BioPortos og øvrige selskabers patentansøgninger inden for samme område.
Thea Olesen, Adm. direktør Christina Tønnesen, Investor Relations Telefon: 4529 0029 E-mail: [email protected]
Delårsrapport 1. halvår 2007 side 7 af 13
Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt delårsrapporten for 1. januar – 30. juni 2007 for BioPorto A/S.
Delårsrapporten er aflagt i overensstemmelse med de krav, som årsregnskabsloven og OMX Den Nordiske Børs stiller til delårsrapporter for børsnoterede selskaber. Endvidere er delårsrapporten aflagt i overensstemmelse med indregnings- og målingsbestemmelserne i de internationale regnskabsstandarder (IFRS) som godkendt af EU.
Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at delårsrapporten, efter vores opfattelse, giver et retvisende billede af koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling og resultat.
Delårsrapporten er ikke revideret af revisor.
Gentofte, den 27. august 2007
______________________
Direktion:
Thea Olesen adm. direktør
Bestyrelse:
Carsten Lønfeldt Peter Nordkild formand
______________________ ______________________
______________________ ______________________ Ejner Bech Jensen Niels Tækker Foged
Delårsrapport 1. halvår 2007 side 8 af 13
BioPorto A/S • Grusbakken 8 • DK- 2820 Gentofte • Denmark • [email protected] • www.bioporto.com Phone: +45 45 29 00 29 • Fax: +45 45 35 35 31 • CVR & Vat. No. DK-17 50 03 17
Resultatopgørelse Ikke revideret
| 2007 1. Halvår T.DKK |
2006 1. Halvår T.DKK |
2006 Total T.DKK |
||
|---|---|---|---|---|
| Nettoomsætning | 3.912 | 2.589 | 51% | 5.554 |
| Bruttoresultat | 1.910 | 1.508 | 27% | 3.134 |
| Resultat af primær drift | (6.021) | (6.847) | -12% | (14.659) |
| Finansielle indtægter | 71 | 124 | -43% | 190 |
| Finansielle omkostninger | (824) | (581) | 42% | (1.258) |
| Resultat før skat | (6.774) | (7.304) | -7% | (15.727) |
| Periodens resultat | (6.774) | (7.304) | -7% | (15.727) |
Delårsrapport 1. halvår 2007 side 9 af 13
Balance – aktiver
| AKTIVER | 2007 30. juni T.DKK |
2006 30. juni T.DKK |
2006 31. december T.DKK |
|---|---|---|---|
| Langfristede aktiver | |||
| Materielle aktiver | |||
| Andre anlæg, driftsmateriel & inventar | 607 | 618 | 488 |
| Materielle aktiver | 607 | 618 | 488 |
| Andre langfristede aktiver | |||
| Deposita | 209 | 206 | 206 |
| Andre langfristede aktiver i alt | 209 | 206 | 206 |
| Langfristede aktiver i alt | 816 | 824 | 694 |
| Kortfristede aktiver | |||
| Varebeholdninger | 3.716 | 2.113 | 2.773 |
| Tilgodehavender fra salg | 1.008 | 760 | 727 |
| Andre tilgodehavender | 1.158 | 619 | 597 |
| Tilgodehavender | 5.882 | 3.492 | 4.097 |
| Likvide beholdninger | 36.413 | 1.637 | 11 |
| Kortfristede aktiver i alt | 42.295 | 5.129 | 4.108 |
| AKTIVER I ALT | 43.111 | 5.953 | 4.802 |
Delårsrapport 1. halvår 2007 side 10 af 13
| PASSIVER | 2007 30. juni T.DKK |
2006 30. juni |
2006 31. december |
|---|---|---|---|
| Egenkapital | T.DKK | T.DKK | |
| Aktiekapital | 114.908 | 73.059 | 73.059 |
| Konvertible obligationslån | 25 | 736 | 736 |
| Aktiebaseret vederlæggelse | 1.166 | 0 | 1.166 |
| Egne aktier | (44) | (44) | (44) |
| Overført resultat | (79.284) | (84.110) | (92.532) |
| Egenkapital i alt | 36.770 | (10.359) | (17.615) |
| Forpligtelser | |||
| Langfristede forpligtelser | |||
| Konvertible obligationslån | 0 | 14.264 | 10.764 |
| Langfristede forpligtelser i alt | 0 | 14.264 | 10.764 |
| Kortfristede forpligtelser | |||
| Kortfristet del af langfristede forpligtelser | 476 | 4 | 3.508 |
| Leverandører af varer og tjenesteydelser | 3.911 | 1.086 | 1.663 |
| Bankgæld | 0 | 0 | 4.028 |
| Anden gæld | 1.954 | 958 | 2.455 |
| Kortfristede forpligtelser i alt | 6.341 | 2.048 | 11.654 |
| Forpligtelser i alt | 6.341 | 16.312 | 22.418 |
| PASSIVER I ALT | 43.111 | 5.953 | 4.802 |
| 2007 1. Halvår T.DKK |
2006 1. Halvår T.DKK |
2006 Total T.DKK |
|
|---|---|---|---|
| Resultat før skat | (6.774) | (7.304) | (15.727) |
| Reg. For ikke-likvide driftsposter og finansposter | 945 | 677 | 2.676 |
| Pengestrøm fra primær drift før ændring i driftskapital |
(5.829) | (6.627) | (13.051) |
| Ændring i driftskapital | 982 | 314 | 663 |
| Renteindtægter, modtaget | 71 | 124 | 190 |
| Renteomkostninger, betalt | (824) | (581) | (1.258) |
| Pengestrøm fra driftsaktivitet | (5.600) | (6.771) | (13.456) |
| Køb af materielle aktiver | (311) | (172) | (265) |
| Forudbetalinger | (3) | 96 | 196 |
| Pengestrøm fra investeringsaktivitet | (314) | (77) | (69) |
| Ændring vedr. konvertible obligationer | (14.508) | (176) | 0 |
| Ændring af kortfristet gæld | (1.021) | (600) | (1.792) |
| Kapitalforhøjelse | 64.909 | 0 | 0 |
| Emissionsomkostninger | (3.037) | 0 | 0 |
| Pengestrøm fra finansieringsaktivitet | 46.344 | (776) | 248 |
| Periodens pengestrøm | 40.430 | (7.624) | (13.278) |
| Likvider, primo | (4.017) | 9.261 | 9.261 |
| Likvider, ultimo | 36.413 | 1.637 | (4.017) |
| Aktiekapital T.DKK |
Egne aktier T.DKK |
Overkurs T.DKK |
Konvertible lån T.DKK |
Aktiebaseret vederlæggelse T.DKK |
Overført resultat T.DKK |
I alt T.DKK |
|
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Egenkapital 1. januar 2006 | 73.059 | (44) | 0 | 0 | 0 | 1.202 | 74.217 |
| Ændring i anvendt regnskabspraksis | 0 | 0 | 0 | 736 | 0 | (78.008) | (77.272) |
| Korrigeret egenkapital 1. januar 2006 | 73.059 | (44) | 0 | 736 | 0 | (76.806) | (3.055) |
| Årets resultat | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | (7.304) | (7.304) |
| Egenkapitalbevægelser 1. halvår 2006 i alt | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | (7.304) | (7 .304) |
| Egenkapital 30. juni 2006 | 73.059 | (44) | 0 | 736 | 0 | (84.110) | (10.359) |
| Aktieka pital T.DKK |
Egne aktier T.DKK |
Overkurs T.DKK |
Konvertible lån T.DKK |
Aktiebaseret vederlæggelse T.DKK |
Overført resultat T.DKK |
I alt T.DKK |
|
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Egenkapital 1. januar 2007 | 73.059 | (44) | 0 | 736 | 1.166 | (92.532) | (17.616) |
| Egenkapitalbevægelser 1. halvår 2007 | |||||||
| Årets resultat | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | (6.774) | (6.774) |
| Kapitalforhøjelse | 41.849 | 0 | 23.060 | 0 | 0 | 0 | 64.909 |
| Konvertible obligationer | 0 | 0 | 0 | (711) | 0 | 0 | (711) |
| Emissionsomkostninger | 0 | 0 | (3.037) | 0 | 0 | 0 | (3.037) |
| Egenkapitalbevægelser 1. halvår 2007 i alt | 41.849 | 0 | 20.023 | (711) | 0 | (6.774) | 54.387 |
| Egenkapital 30. juni 2007 | 114.908 | (44) | 20.023 | 25 | 1.166 | (99.306) | 36.770 |
Delårsrapport 1. halvår 2007 side 13 af 13
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.