AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Brondby IF

Share Issue/Capital Change Sep 6, 2007

3423_iss_2007-09-06_d42a5e73-df4c-4e47-9e46-a6fa9295554e.pdf

Share Issue/Capital Change

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Fondsbørsmeddelelse nr. 15/2007

Brøndby, den 6. september 2007

Sag om investorgruppe afsluttet

I fondsbørsmeddelelse nr. 14 meddelte selskabet, at man af Peter Schmeichel på vegne af en investorgruppe havde modtaget et tilbud om kapitaltilførsel under visse betingelser.

Investorgruppens tilbud, som blev modtaget om eftermiddagen torsdag d. 30. august, udløb fredag d. 31. august uden accept. Der foreligger således ikke længere et gældende tilbud.

Der blev afholdt et orienterende møde mandag d. 3. september mellem repræsentanter for bestyrelsen for Brøndbyernes IF Fodbold A/S og investorgruppen.

Sagen er efterfølgende blevet drøftet på et bestyrelsesmøde, og bestyrelsen har konkluderet, at der ikke er interesse for tilbuddet, såfremt det måtte blive fremsat på ny.

Brøndbyernes IF Fodbold Fond har drøftet det i tilbuddet indeholdte krav om at ligestille selskabets A- og B-aktier i stemmemæssig henseende. Fonden har i den forbindelse meddelt bestyrelsen, at man ikke er interesseret i det fra investorgruppen fremsendte forslag.

Bestyrelsen anser herefter sagen for afsluttet.

Som allerede meddelt i fondsbørsmeddelelse nr. 13 fortsætter analysearbejdet vedrørende selskabets forretningsmæssige udviklingsstrategi på det kommercielle, finansielle, og sportslige område, ligesom selskabet fortsætter processen for at finde en ny administrerende direktør, som skal føre Brøndbyernes IF Fodbold A/S videre og sikre såvel kommerciel som sportslige succes i årene fremover.

Ovenstående påvirker ikke selskabets forventninger til et resultat for 2007 på mellem -9 til -13 mio. kr. før skat.

Med venlig hilsen

Brøndby IF Per Bjerregaard Bestyrelsesformand

Information

Information om denne meddelelse kan fås hos Bestyrelsesformand Per Bjerregaard på telefon 43 63 08 10.

Side

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.