Regulatory Filings • Mar 18, 2008
Regulatory Filings
Open in ViewerOpens in native device viewer
FLSmidth & Co. A/S Corporate Communications & Investor Relations Vigerslev Allé 77 · DK-2500 Valby · København · Danmark Tlf +45 36 18 18 00 · Fax +45 36 44 18 30 · [email protected] www.flsmidth.com · CVR-nr. DK 58180912
Meddelelse nr. Vores ref. Dato Side 14 - 2008 PLR/MBo 18. marts 2008 1/1
Finanstilsynet Gl. Kongevej 74 A DK-1850 Frederiksberg C
Selskabsmeddelelse nr. 14-2008:
FLSmidth har opnået en ordre til en værdi af ca. 60 mio. euro (450 mio. kr.) på ingeniørarbejde og maskinleverancer til El Sewedy Cement Company's helt nye cementfabrik. Fabrikken får en kapacitet på 5000 tons om dagen og skal opføres ved Ain Soukhna i Suezprovinsen, 110 km øst for Cairo.
Ordren omfatter alle hovedmaskinerne til fabrikken, herunder en EV-knuser til kalksten og ler, råmaterialelagre, en ATOX-råmølle, en CF-silo, en komplet ILC 3-base-ovn med 5-trins forvarmer og SF Cross-Bar-køler, et klinkerlager, en OK 42-cementmølle og cementsiloer.
OK-møllen bliver den største cementmølle der er installeret i Egypten.
En række af FLSmidths datterselskaber og divisioner deltager i ordren. FLSmidth Ventomatic skal levere tre pakkelinier, begge vertikalmøllegear er fra FLSmidth MAAG, FLSmidth Airtech skal levere filtre, og FLSmidth Automation skal levere et komplet QCX kvalitetsstyringssystem.
Cementfabrikken bliver den første der skal opføres i henhold til de nye licenser som det egyptiske industriministerium udstedte sidste år. Vi er meget tilfredse med at denne ordre, som er den første af sin art i Egypten, er tilgået FLSmidth. Der kommer utvivlsomt flere i den egyptiske cementindustri, og vi forventer at opnå en betydelig andel heraf," siger adm. koncerndirektør Jørgen Huno Rasmussen.
Ordren vil bidrage positivt til FLSmidths indtjening indtil udstyret er afsendt i starten eller midten af 2010.
Henvendelser om denne meddelelse kan rettes til adm. koncerndirektør Jørgen Huno Rasmussen, FLSmidth & Co. A/S på tlf. 36 18 18 00.
For yderligere oplysninger om FLSmidth henvises til www.flsmidth.com.
Med venlig hilsen
Pernille Friis Andersen Corporate Communications & Investor Relations
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.