Regulatory Filings • Apr 19, 2008
Regulatory Filings
Open in ViewerOpens in native device viewer
Struer, 19. april 2008
Bang & Olufsen lydsystem i ny Audi Q5
Bang & Olufsens samarbejde med Audi bliver nu udvidet til at omfatte en helt ny Audi-model - Audi Q5. Modellen, der er en kompakt SUV, tilbydes således med Bang & Olufsen Sound System.
Audi Q5 fremvises for første gang for offentligheden i forbindelse med den internationale biludstilling Beijing Motor Show, der finder sted 22.-28. april 2008. Samtidig med afsløringen af Audi Q5 annoncerer Audi og Bang & Olufsen, at der til denne model kan tilkøbes et Bang & OIufsen Sound System. Chefen for Bang & Olufsen Automotive, Vice President Jens Peter Zinck, er særdeles tilfreds med det udvidede samarbejde.
Bang & Olufsen forventer, at tilstedeværelsen i Audi Q5 vil bidrage positivt til udviklingen i de kommende år, men det ikke ændrer forventningerne til indeværende regnskabsår, hvor Bang & Olufsen Automotive har været inde i en positiv udvikling. Omsætningen i regnskabsårets første tre kvartaler blev således på 81 millioner DKK mod 52 millioner DKK i samme periode sidste år, hvilket svarer til en fremgang på 56 procent.
Bang & Olufsens lydsystemer til biler har på kort tid oparbejdet et førsteklasses omdømme.
Udover den ny Audi Q5 kan Bang & Olufsens lydsystemer fås til Audi modellerne A8/S8, R8, Audi Q7, A5/S5 samt A4.
Peter Thostrup Koncerndirektør
Spørgsmål til denne meddelelse, kontakt: Vice President, Automotive, Jens Peter Zinck, tlf.: +45 20 10 03 47.
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.