AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Brondby IF

Regulatory Filings Jul 25, 2008

3423_iss_2008-07-25_ccb6c812-d598-44ec-8721-72c3c4b8f949.pdf

Regulatory Filings

Open in Viewer

Opens in native device viewer

BRØNDBYERNES IF FODBOLD A/S CVRNR 83 93 34 10

Brøndby, den 25. juli 2008

FONDSBØRSMEDDELELSE NR. 18/2008

Aftale om Stadionsponsorat

Brøndby IF og KasiGroup har indgået en aftale om sponsorat af navnet på Brøndby Stadion.

Aftalen, der ud over at være det første af sin slags i klubben, bliver det næststørste enkelt-sponsorat i Brøndby IF.

Aftalen træder i kraft omgående, og betyder at Brøndby IF og KasiGroup lørdag d. 24. juli kan præsentere den første kamp på Brøndby Stadion, som grundet aftalens indhold de næste 5 år fortsat vil hedde "Brøndby Stadion".

Det er aftalt mellem parterne at beløbet ikke offentliggøres.

Brøndby IF's administrerende direktør, Hermann Haraldsson, udtaler:

  • Vi ønsker fortsat at hæve niveauet forretningsmæssigt og sportsligt, og har set salget af stadion-navnet som en oplagt mulighed for, at udnytte de kommercielle muligheder vores stærke brand giver os. Der var flere muligheder, og vi har valgt det økonomisk bedste alternativ. Vi er meget glade for denne aftale og samarbejdet med KasiGroup generelt.

Sponsorchef i KasiGroup, Søren Colding, udtaler:

  • Vi er glade for at være en del af det nye Brøndby IF og at være med til at føre Brøndby IF op på et højere niveau sportsligt og forretningsmæssigt. I KasiGroup gør vi tingene anderledes. Købet af stadionnavnet og idéen med at bibeholde navnet "Brøndby Stadion" skal ses som en gave til alle fans af Brøndby IF. Når det er sagt, forventer vi at udnytte stadionsponsoratet til øget eksponering af virksomheden, hvilket vil kunne opleves i flere sammenhænge.

Forventninger til årets resultat

Stadionsponsorkontrakten er af en sådan størrelse, at det har indflydelse på årets resultat, men grundet sportslige investeringer i det aktuelle transfervindue er forventningerne for regnskabsåret 2008 uændret -6 - +2 mio. kr.

Med venlig hilsen

Brøndby IF Hermann Haraldsson Administrerende Direktør

Information

Yderligere information om denne meddelelse kan fås hos administrerende direktør Hermann Haraldsson eller hos bestyrelsesformand Per Bjerregaard på telefon 43 63 08 10.

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.