AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Hvidbjerg Bank

Earnings Release Feb 12, 2009

3440_10-k_2009-02-12_852a8934-d91b-437a-83a4-ee0051c4a295.pdf

Earnings Release

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Hovedkontoret

Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 9695 5249 Fax CVR 6485 5417 www.hvidbjergbank.dk Email: [email protected]

Nasdaq OMX Copenhagen A/S Nikolai Plads 6 1007 København K

Hvidbjerg Banks årsregnskabsmeddelelse for 2008

  • Overskud før skat på 2,5 mio. kr. er mindre end forventet. $\bullet$
  • Resultatet af den primære drift er dog øget med 4,4 mio. kr. $\bullet$
  • Opbremsning i forretningsomfanget bremser indtjeningsudviklingen, selvom de nye $\bullet$ afdelinger i Viborg og Holstebro fortsat udvikler sig fornuftigt.
  • Omkostningstilpasning skal sikre en fortsat god udvikling i driften trods begrænsede $\bullet$ muligheder for vækst.
  • Hvidbjerg Bank er fortsat solid som aldrig før med en solvens på 17,3 % og en $\bullet$ kernekapital på 12,0 %.
  • $\bullet$ Ligeledes fortsat stærkt likviditetsberedskab med en overdækning i forhold til lovens krav på 140,9 %.
Hovedtal i 1.000 kr. 2008 2007 2006 2005 2004
Netto rente- og gebyrindtægter 42.305 34.480 29.179 28.552 27.807
Kursreguleringer 1.457 2.848 4.155 2.335 2.903
Udgifter til personale og administration 35.236 32.772 27.354 20,206 18.739
Af- og nedskrivninger på mat. aktiver 1.676 1.429 831 3.745 3.280
Nedskrivninger på udlån 3.836 $-1.958$ $-4.640$ $-1.361$ 1.508
Resultat før skat 2.528 5.292 9.815 8.307 7.158
Årets resultat 1.844 4.510 7.959 5.494 5.009
Udlån 589.527 590.183 414.239 355.925 322.136
Indlån 528.403 522.740 427.403 409.761 384.777
Egenkapital 79.884 78.703 74.800 68.618 64.721
Balance 823.593 779.554 548.784 530.825 498.232
Garantier 205.682 303.925 214.335 226.221 158.423
Nøgletal 2008 2007 2006 2005 2004
Primo egenkapitalforrentning før skat 3,2 7,1 14,3 12,8 11,7
Solvensprocent - lovkrav 8 % 17,3 13,5 12,2 13,0 15,0
Årets nedskrivningsprocent 0,5 $-0,2$ $-0,7$ $-0,1$ 0,3
Resultat før skat, kr. pr. aktie (100 kr.) 12,3 35,3 65,4 55,4 47,7
Udbytte, kr. pr. aktie 0
Aktiens indre værdi (100 kr.) 546 537 512 457 431
Kurs/indre værdi (100 kr.) 0,6 1,7 1,7 1,4 1,2
Børskurs (100 kr.) 308 896 873 635 529
Gennemsnitligt antal medarbeidere 42,3 40,9 32,5 28,3 26,8

Hvidbjerg: Bank

Hvidbjerg Bank mellemfornøjet med 2008

Resumé

2008 har været et helt usædvanligt år, der på helt afgørende vis har ændret vores spilleregler. Med en overrumplende styrke har finanskrisen radikalt ændret den finansielle struktur, vi hidtil har kendt. Finanskrisen har også påvirket Hvidbjerg Banks vilkår for at drive bankvirksomhed i 2008, og vi har i årets løb måttet konstatere en opbremsning i forretningsomfanget, som er accelereret hen imod slutningen af året. Opbremsningen har især været mærkbar inden for investeringsområdet. Samtidig har banken med Bankpakke I fået begrænset sine muligheder for vækst - en vækst, som er nødvendig for at legitimere vores store strategiske satsning med etablering af de to nye afdelinger i Viborg og Holstebro. Vi har derfor set os nødsaget til at foretage en reduktion af medarbejderstaben med henblik på fremadrettet at skabe et bedre forhold mellem driftsindtægter og -udgifter.

Hvidbjerg Bank har dog igen i 2008 haft overskud. Vi nåede et resultat før skat på 2,5 mio. kr.. Det er ikke så meget som sidste års 5,3 mio. kr. og også mindre end vi selv havde forventet. Men det skyldes først og fremmest, at vi i årets sidste måneder har oplevet et øget behov for nedskrivninger. Desuden har banken haft et lavere niveau for kursreguleringer på grund af de voldsomme kursfald på de finansielle markeder hen over 2008. Og endelig belastes resultatet af Hvidbjerg Banks betaling til Det Private Beredskab og den såkaldte 'Bankpakke I' på 1,3 mio. kr.

På indtægtssiden begrænser opbremsningen i forretningsomfanget indtjeningen. Resultatet af bankens primære drift udviser dog en fremgang fra 0,5 mio, kr. i 2007 til 4,9 mio, kr. i 2008. Det er udtryk for, at bankens strategiske satsning på at udvide markedsområdet og det samlede forretningsomfang via etablering af de nye filialer i Viborg og Holstebro, fortsat udvikler sig i den rigtige retning.

Opbremsning i forretningsomfang

Hvidbjerg Banks samlede forretningsomfang opgjort som summen af udlån, indlån og garantier udgjorde ved udgangen af 2008 i alt 1,3 mia. kr. Det er ca. 100 mio. kr. mindre end året før, hvilket primært skyldes at garantierne er faldet som følge af en ny samarbejdsmodel med Totalkredit, der har medført bortfald af tabsgarantier på 142 mio. kr. Udlånet er næsten uændret i forhold til for et år siden, og indlånet er kun steget marginalt. Denne udvikling er en følge af, at finanskrisen både direkte og indirekte har begrænset mulighederne for at udvikle forretningen. Specielt er investeringsområdet ramt af lavere aktivitet.

Solid stigning i renteindtieningen

Alligevel steg renteindtægterne i 2008 med 34 % til 56,3 mio. kr., hvilket kan tilskrives den generelle rentestigning i 2008.

Renteudgifterne er dog også steget, nemlig med 47 % til 22,9 mio. kr. Det skyldes flere forhold. Dels er renteniveauet generelt steget. Dels har finanskrisen medført en betydelig stigning i den pris, som vores kapitalleverandører tager sig betalt med.

Samlet set steg netto renteindtægterne derfor med 26 % til 33,5 mio. kr.

Nedgang i værdipapirhandel opvejet af andre forretninger

Hvidbjerg Banks gebyr- og provisionsindtægter steg i 2008 med 9 % til 9,0 mio. kr. Udviklingen dækker over et fald i indtægterne fra værdipapirhandel og depoter som følge af finanskrisen. Heldigvis opvejes denne nedgang af stigende indtægter fra de andre forretningsområder, men under indtryk af, at vi er afhængig af en vis vækst for at få vores nye afdelinger til at løbe rundt, savner vi alligevel indtægterne fra investeringsområdet.

Totalt steg Hvidbjerg Banks netto rente- og gebyrindtægter dog med 23 % til 42,3 mio. kr.

Omkostningstilpasning

Efter et par år, hvor omkostningsudviklingen har været belastet af den omfattende strategiske satsning med etablering af de to nye afdelinger i Viborg og Holstebro, stiger omkostningerne nu igen mere moderat. I 2008 steg udgifterne til personale og administration således med 7,5 % til 35,2 mio. kr.

Det er væsentligt mindre end stigningen i indtægterne, og resultatet af den primære bankdrift er derfor blevet forbedret med næsten 4,4 mio. kr. i forhold til året før.

Uagtet ovenstående truer udviklingen i samfundsøkonomien - herunder den stigende arbejdsløshed - og den deraf følgende risiko for stigende nedskrivninger, samt udgifterne til Bankpakke I og følgerne af finanskrisen i øvrigt med at sætte vores indtiening under pres. Banken har derfor desværre set sig nødsaget til at tage afsked med to kolleger inden for investerings- og forsikringsområdet. Ved disse fratrædelser reducerer vi omkostningerne i en tid, hvor vi ved, at der kommer pres på indtjeningen, bl.a. som følge af, at vi kun må vokse begrænset. Samtidig har vi valgt at nedprioritere dette forretningsområde.

På ny nedskrivninger

Efter flere år, hvor tabskontoen faktisk har været positiv på grund af tilbageførsel af tidligere nedskrivninger, har konjunkturudviklingen i 2008 gjort det nødvendigt jgen at foretage nedskrivninger på flere engagementer. Vi har således i årets løb registreret nedskrivninger på 3,8 mio. kr. Heraf vedrører de 0,6 mio.kr. Det Private Beredskab i forbindelse med Bankpakke I. Det svarer til 0,5 % af de samlede udlån og garantier. hvilket i et historisk perspektiv er et lavt niveau.

Bidrag til Bankpakke I

Herudover belastes resultatet af Hvidbjerg Banks betaling til den såkaldte 'Bankpakke I' på 0,7 mio. kr. udover ovennævnte 0,6 mio.kr. under nedskrivninger, hvilket er vores bidrag til at sikre bankstabiliteten i Danmark - herunder kundernes ubegrænsede sikkerhed for indlån.

Fortsat positive kursreguleringer trods finansuro

Trods den voldsomme uro på finansmarkederne er Hvidbjerg Bank kommet ud af 2008 med positive kursreguleringer på 1,5 mio. kr. Det er meget tilfredsstillende, selvom vi i begyndelsen af året var helt oppe på 3,1 mio, kr. i positive kursreguleringer. Men også her har den eskalerende finanskrise trukket niveauet ned.

Resultat før skat på 2,5 mio. kr.

Resultatet før skat kan herefter opgøres til 2,5 mio. kr. mod 5,3 mio. kr. sidste år. Efter skat, som er beregnet til at udgøre 0,7 mio. kr., udgør årets nettoresultat 1,8 mio. kr. mod 4,5 mio. kr. året før.

Resultatet er mindre end forventet. Det skyldes dels opbremsningen i forretningsomfanget, som har været særlig udtalt i de sidste måneder af 2008. Dels er resultatet påvirket af øgede nedskrivninger, ligeledes i årets sidste måneder. Og endelig trækker betalingen til Bankpakke I også ned i resultatet.

Solid som aldrig før

Efter overførsel af årets overskud udgør Hvidbjerg Banks egenkapital 79,9 mio, kr. svarende til en kernekapitalprocent på 12,0.

Efter tillæg af efterstillede kapitalindskud på 35 mio. kr. samt lovmæssige fradrag udgjorde bankens basiskapital ved udgangen af 2008 i alt 114,7 mio. kr., svarende til en solvens på 17,3 % mod 13,5 % for et år siden. Det skal ses i forhold til lovens krav på 8 %. Hvidbjerg Bank er således solid som aldrig før med en kapitalmæssig overdækning på 116 % svarende til ca. 62 mio. kr., hvilket giver et billede af bankens modstandsdygtighed.

Resultatet for 2008 forrenter bankens egenkapital pr. primo 2008 med 3,2 % før skat og 2,3 % efter skat.

Stærkt likviditetsberedskab

Hvidbjerg Bank kan i kraft af et forholdsvis behersket indlånsunderskud glæde sig over, at øvelsen med at skaffe funding basalt er forholdsvis overkommelig. Og vi har ikke på noget tidspunkt under finanskrisen haft problemer med vores likviditet. Tværtimod har banken under hele forløbet været i stand til at fastholde et stærkt likviditetsberedskab, og ved udgangen af 2008 udgjorde bankens likviditetsoverdækning i forhold til lovens krav således 140,9 % svarende til mere end 125 mio. kr.

Herudover har banken mulighed for at udnytte nye lånemuligheder i Nationalbanken på ca. 55 mio. kr., hvortil kommer muligheden for at styrke kapitalgrundlaget med et statsligt kapitalindskud på op til ca. 20 mio. kr.

Hvidbjerg Banks deltagelse i Bankpakke I og kreditpakken

Den danske stat udstedte i begyndelsen af oktober 2008 en 2-årig garanti for alle indlån og simple fordringer i danske pengeinstitutter - også kaldet Bankpakke I eller stabilitetspakken. Det væsentligste formål med pakken var at sikre en optøning af det ellers tilfrosne pengemarked. Hvidbjerg Bank besluttede sig omgående til at være omfattet af den nye garantiordning, som administreres af Det Private Beredskab, selvom det betyder. at bankens drift bliver belastet med ca. 2,4-2,6 mio. kr. om året i garantiperioden.

Herudover stiller aftalen med regeringen krav om, at Hvidbjerg Bank ikke udbetaler udbytte til sine aktionærer i regnskabsårene 2008 og 2009. Yderligere begrænser garantiordningen bankens muligheder for at vokse i garantiperioden, idet ordningen afstikker en max. vækstramme på 8 % om året for bankens vækst i udlån og garantier. Endelig stiller aftalen krav om stop for nye aktietilbagekøbsprogrammer, ligesom bankerne ikke må etablere nye aktieoptionsprogrammer eller forlænge/forny eksisterende programmer for ledelsen eller medarbejderne. Det betyder, at det hidtidige bonusprogram for medarbejdere i Hvidbjerg Bank, er annulleret. Det skal dog bemærkes, at vilkårene i bonusprogrammet har gjort, at der indtil nu ikke er udløst bonus til medarbejderne.

Overvejer deltagelse i Bankpakke II

Den 18. januar 2009 præsenterede regeringen endnu en pakke - også kaldet kreditpakken – hvor staten på nærmere angivne vilkår tilbyder pengeinstitutter og realkreditselskaber statslige indskud.

Som det i øjeblikket tegner sig, er Hvidbjerg Bank i stand til at styrke bankens kernekapital med op til 3 % svarende til ca. 20 mio. kr., hvilket vil bringe vores samlede solvens op på over 20 %.

Vi kan imidlertid udmærket drive forretningen videre med den nuværende kapital. Samtidig ligger bankens kernekapitalprocent i forvejen pænt over det internationale benchmark for kernekapital i banker på 11 % og endvidere på det niveau, som arkitekterne bag den nye bankpakke - heriblandt Nationalbanken - anbefaler, at bankerne kommer op på efter de statslige kapitalindskud. Derfor overvejer vi indtil videre situationen.

Hvidbjerg Bank aktien

Desværre har Hvidbjerg Banks aktionærer i 2008 måttet opleve et markant fald i aktiekursen, idet aktiekursen i årets løb er faldet med 64 % til slutkursen på 61,60. Til trods for, at aktiens indre værdi steg til 546 kr. (stykstørrelse 100 kr.) ved udgangen af 2008, betyder det, at aktien på årets sidste handelsdag kunne købes til ca. 60 % af indre værdi.

Det er en ringe trøst, at Hvidbjerg Bank ikke hører til de banker, som har været allerhårdest ramt på kursudviklingen i 2008, men stort set ligger på gennemsnittet i forhold til sammenlignelige banker.

Alligevel må vi med glæde konstatere, at Hvidbjerg Bank i 2008 netto har budt velkommen til mere end 100 nye aktionærer. Den triste kursudvikling har således tilsyneladende ikke afskrækket folk fra at blive aktionærer i banken.

Storaktionærforhold

Hvidbjerg Bank har den 20. november 2008 modtaget meddelelse om, at Nordic Pantebrevsinvest ApS (tidligere Aktie & Valutainvest ApS), København, har solgt 74.995 stk. aktier i Hvidbjerg Bank til Sparekassen Thy, Thisted. Sparekassen Thy besidder således 9,99 % af aktierne i Hvidbjerg Bank, mens Nordic Pantebrevsinvest ikke længere har aktier i banken.

Endvidere har vi den 4. december 2008 modtaget meddelelse om, at Aksel Leonhard Jensen, Fjerritslev, har afhændet sin aktiepost på 74.995 stk. aktier i Hvidbierg Bank og således ikke længere er aktionær i banken. Samtidig har vi modtaget meddelelse om, at Sparekassen Limfjorden udover en eksisterende aktiepost på 2.870 stk., har erhvervet 68.575 stk. aktier og dermed ejer i alt 9,53 % af Hvidbjerg Banks aktier.

Endelig har konkursboet efter Kenneth Schwartz Thomsen m.fl. den 9. december 2008 meddelt, at Kenneth Schwartz Thomsen og de af ham direkte eller indirekte kontrollerede selskaber samlet set nu ejer mindre end 5 % af aktierne i Hvidbjerg Bank.

Transaktioner med nærtstående parter

Der har i 2008 ikke været større transaktioner mellem Hvidbjerg Bank og bankens nærtstående parter.

Anvendt regnskabspraksis

Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år.

Forventninger til 2009

Tiden som vi er inde i lige nu er meget usikker, hvilket gør det vanskeligt at komme med et kvalificeret bud på, hvordan resultatet bliver for 2009. Resultatet vil være helt afhængig af den fremtidige udvikling i konjunkturerne og af kursudviklingen på obligationer og aktier. Behovet for nedskrivninger vil også være afgørende for resultatet. Vi er dog overbeviste om, at resultatet af den primære bankdrift vil være bedre end resultatet for 2008.

Finanskalender 2009

  • 12.02.2009 Årsregnskabsmeddelelse for 2009
  • 24.02.2009 Arsrapport for 2009
  • 04.03.2009 Ordinær generalforsamling
  • 12.05.2009 Periodemeddelelse
  • 14.08.2009 Halvårsrapport for 2009
  • 11.11.2009 Periodemeddelelse

Hvidbjerg, den 12. februar 2009

Oluf Vestergaard Bankdirektør

Mogens Knudsen Formand

Hvidbjerg & Bank

Resultatopgørelse 2008 2008 2007
i 1.000 kr. i 1.000 kr.
Renteindtægter 56.340 42.068
Renteudgifter 22.877 15.606
Netto renteindtægter 33.463 26.462
Udbytte af kapitalandele 103 93
Gebyrer og provisionsindtægter 9.025 8.316
Afgivne gebyrer og provisionsudgifter 286 391
Netto rente- og gebyrindtægter 42.305 34.480
Kursreguleringer 1.457 2.848
Andre driftsindtægter 231 210
Udgifter til personale og administration 35.236 32.772
Af- og nedskrivninger på materielle aktiver 1.676 1.429
Andre driftsudgifter 717
Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v. 3.836 $-1.958$
Resultat før skat 2.528 5.292
Skat 684 782
Årets resultat 1.844 4.510
Forslag til resultatdisponering:
Udbytte for regnskabsåret $\theta$ 1.050
Overført til næste år 1.844 3.460
I alt 1.844 4.510

Hvidbjerg Bank

Balance pr. 31. december 2008 2008
i 1.000 kr.
2007
i 1.000 kr.
Aktiver
Kassebeholdning og anfordringstilgodehavende hos
Centralbanker 125.933 85.321
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 6.742 3.896
Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris 589.527 590.183
Obligationer til dagsværdi 55.030 57.107
Aktier m.v. 21.245 22.937
Grunde og bygninger i alt 8.624 8.754
Investeringsejendomme 68 $\theta$
Domicilejendomme 8.556 8.754
Øvrige materielle aktiver 3.979 4.980
Aktuelle skatteaktiver 1.178 508
Udskudte skatteaktiver $\mathbf{0}$ 29
Aktiver i midlertidig besiddelse 3.044 68
Andre aktiver 7.212 4.955
Periodeafgrænsningsposter 1.079 816
Aktiver i alt 823.593 779.554
Passiver
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker 165.102 133.790
Indlån og anden gæld 528.403 522.740
Aktuelle skatteforpligtelser $\Omega$ $\mathbf{0}$
Andre passiver 14.758 9.282
Periodeafgrænsningsposter 52 39
Gæld i alt 708.315 665.851
Hensættelser til udskudt skat 86 $\bf{0}$
Hensættelser til tab på garantier 308 $\mathbf{0}$
Hensatte forpligtelser i alt 394 $\bf{0}$
Efterstillede kapitalindskud 35.000 35.000
Aktiekapital 15.000 15.000
Overført overskud 64.884 63.703
Egenkapital i alt 79.884 78.703
Heraf foreslået udbytte 0 1.050
Passiver i alt 823.593 779.554
Eventualforpligtelser 205.682 303.925
Andre forpligtende aftaler 175 186

Hvidbjerg & Bank

Egenkapitalopgørelse
Aktie-
kapital
tkr.
Overført
resultat
tkr.
Foreslået
udbytte for
regn-
skabsåret
tkr.
I alt
tkr.
Egenkapital 1/1 2008 15.000 62.653 1.050 78.703
Udbetalt udbytte
Udbytte af egne aktier
Køb og salg af egne aktier
Skat af kursregulering egne aktier
25
$-207$
569
$-1.050$ $-1.050$
25
$-207$
569
Årets resultat 1.844 1.844
Egenkapital 31/12 2008 15.000 64.884 $\bf{0}$ 79.884

Hvidbjerg & Bank

Nøgletal 2008 2007 2006 2005 2004
Solvens og kapital
Solvensprocent 17,3% 13,5 % 12,2% 13,0 % 15,0 %
Kernekapitalprocent 12,0% 9,5% 11,7% 12,3% 14,2 %
Indtjening
Egenkapitalforrentning før skat $3.2\%$ 6.9% 13,7% 12,4% 11,4%
Egenkapitalforrentning efter skat $2,3\%$ 5,9% 11,1% 8,2 % 8,0%
Indtjening pr. omkostningskrone $1,06$ kr. $1,16$ kr. $1,42 \text{ kr.}$ $1,37$ kr. $1,26$ kr.
Markedsrisiko
Renterisiko $1,0\%$ 1,0% 0,7% $1,6\%$ $1,1\%$
Valutaposition 1,8% $1,1\%$ 1,4% $1,5\%$ 0,7%
Likviditet
Udlån plus hensættelser herpå i forhold
til indlån 114,2 % 114,9% 99,9% 91,3% 88,9%
Overdækning i forhold til lovkrav om
likviditet 140,9% 77,8% 40,9% 109,5 % 151,3 %
Kreditrisiko
Summen af store engagementer 11,5% 59,9%
Andel af tilgodehavender med nedsat 92,4 % 111,7% 58,8%
rente 1,3% $0,3\%$ $0.7\%$ 0,7% 0,6%
Nedskrivningsprocent 1,7% $1,2\%$ $2,1\%$ 3,0% 4,0%
Årets nedskrivningsprocent $0,5\%$ $-0,2%$ $-0.7\%$ $-0,1%$ $0,3\%$
Årets udlånsvækst $-0,1%$ 42,5% 16,4% 10,5% 11,2%
Udlån i forhold til egenkapital 7,4 7,5 5,5 5,2 5,0
Aktieafkast
Årets resultat pr. aktie (stk.str. 100 kr.) 12,3 kr. 30,1 kr. 53,1 kr. 36,6 kr. 33,4 kr.
Indre værdi pr. aktie (stk.str. 100 kr.) 546 kr. 537 kr. 512 kr. 457 kr. 431 kr.
Udbytte pr. aktie (stk.str. 100 kr.) $0$ kr. 7 kr. 7 kr. 7 kr. 7 kr.
Børskurs/årets resultat pr. aktie
$(\text{stk.str. } 100 \text{ kr.})$ 25,0 29,8 16,4 17,3 15,8
Børskurs/indre værdi pr. aktie
$(\text{stk.str. } 100 \text{ kr.})$ 0,6 1,7 1,7 1,4 1,2

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.