AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Hvidbjerg Bank

Annual Report Feb 24, 2009

3440_10-k_2009-02-24_052fa6ff-4e0a-4115-86f4-e97c2b7bade0.pdf

Annual Report

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Årsrapport 2008

Indhold

5 Hvidbjerg Banks ledelse
7 Visioner, værdier og strategier
Ledelsesberetning
9 5 års hovedtal / Nøgletal
10-11 Ledelsens økonomiske beretning
12-13 Risikostyring
15 Kapitalberedskab og kapitaldækning
16-17 Bankpakke
18-19 Markeds- og kundesituation
19 Medarbejderforhold
20 Investor Relations
21 Corporate Governance
23 Om Hvidbjerg Bank
24 Ledelsespåtegning
25 Revisionspåtegning
27 – 29 Anvendt regnskabspraksis
30 Resultatopgørelse
31 Balance
32 Egenkapitalopgørelse

33 – 42 Noter

Nærhed

Tillid

Troværdighed

Hvidbjerg Banks ledelse

Repræsentantskab Salgschef Mogens Knudsen, Hvidbjerg, formand. 54 år. Valgt i 1991. Gårdejer og politiassistent Knud Steffensen, Hvidbjerg, næstformand. 56 år. Valgt i 1991. Kroejer Steen Rysgaard, Tambohuse. 58 år. Valgt i 1989. Fiskeeksportør Johannes V. Jensen, Jegindø. 50 år. Valgt i 1995. Fhv. smedemester Gunnar Volsgaard, Floulev. 64 år. Valgt i 1991. Konsulent Flemming Borg Olesen, Hvidbjerg. 55 år. Valgt i 1996. Fhv. lærer Hermann Rømer, Tambohuse. 65 år. Valgt i 1996. Rådgiver Kurt Knudsen, Hurup. 61 år. Valgt i 1997. Radio- og tv-forhandler Niels Viggo Kristensen, Bremdal. 58 år. Valgt i 2003. Gårdejer Niels Lyngs, Lyngs. 41 år. Valgt i 2006. Afdelingsleder Ole Bjørn Nielsen, Struer. 65 år. Valgt i 2000. Gårdejer Tom Mortensen, Vestervig. 47 år. Valgt i 2002. Vognmand Ane Marie Søndergaard, Hvidbjerg, 50 år. Valgt i 2008. Konsulent Helle Toftgaard Lauridsen, Bremdal. 48 år. Valgt i 2008. Forretningsindehaver Pia Hammerby, Humlum. 49 år. Valgt i 2008.

Bestyrelse

Salgschef Mogens Knudsen, Hvidbjerg, formand. 54 år. Valgt i 1994 og som formand i 1995. Valgperiode udløber i 2010. Gårdejer og politiassistent Knud Steffensen, Hvidbjerg, næstformand. 56 år. Valgt i 1992 og som næstformand fra samme år. Valgperiode udløber i 2009. Kroejer Steen Rysgaard, Tambohuse. 58 år. Valgt i 1990. Valgperiode udløber i 2011.

Fiskeeksportør Johannes V. Jensen, Jegindø. 50 år. Valgt i 2004. Valgperiode udløber i 2009. Konsulent Flemming Borg Olesen, Hvidbjerg. 55 år. Valgt i 2008. Valgperiode udløber i 2011.

Direktion Oluf Vestergaard. 58 år. Ansat 1. juni 1995.

Bestyrelsens ledelseserhverv

Johannes V. Jensen er direktions- og bestyrelsesmedlem i Johs. Jensens Fiske- og Muslingeexport A/S. Øvrige medlemmer af bestyrelsen har ikke bestyrelsesposter i andre aktieselskaber.

Direktionens ledelseserhverv

Oluf Vestergaard er bestyrelsesformand i Midtpunktet Thyholm.

Fremadrettet

Handlekraftig

Vedholdende

Troværdig

Tilgængelig

Visioner, værdier og strategier

Hvidbjerg Bank har i 2008 revideret og moderniseret sit værdigrundlag. Det er først og fremmest sket for at tilpasse bankens værdier til den nye virkelighed, der er en følge af, at vi med åbningen af de to nye afdelinger i Viborg og Holstebro har udvidet vores markedsområde betydeligt. Og udviklingen og væksten stopper ikke nødvendigvis her. Med informationssamfundets teknologiske muligheder er Hvidbjerg Banks markedsområde i realiteten grænseløst, selvom finanskrisen nok midlertidigt kommer til at begrænse vores udfoldelsesmuligheder.

Men selvom vi er blevet større og stærkere, så glemmer vi ikke, hvorfor vi er her. Fortiden er vigtig for at forstå nutiden og for at kunne navigere i fremtiden. Man skal kende sine rødder. Det gør vi, og vi er stolte af dem.

Hvidbjerg Banks forretningsgrundlag hviler således på et fundament skabt af en gruppe fremsynede bønder, håndværkere og fiskere fra Thyholm og Jegindø i 1912. De ville skabe en lokalt forankret bank, som kunne sikre en god finansiel samarbejdspartner i forbindelse med udbygningen af egnens landbrug, fiskeri, handel og de private husholdninger.

Siden midten af 1990'erne har det imidlertid stået klart for bankens ledelse, at mulighederne for fortsat at udvikle banken eksisterer uden for Thyholm. I 1997 etablerede Hvidbjerg Bank sig derfor i Struer, og i 2006 og 2007 fulgte åbningen af de nye afdelinger i Viborg og Holstebro.

Værdigrundlag

Hvidbjerg Bank har i dag størrelsen til både at imødekomme privatpersoners og virksomheders behov for specialiseret rådgivning og service.

Individuelle og skræddersyede løsninger er bankens speciale, og Hvidbjerg Bank er godt klædt på til nutidens og fremtidens udfordringer. Vor ambition og målsætning er udtrykt i følgende fem bærende værdiord:

Fremadrettet – Handlekraftig – Vedholdende – Troværdig – Tilgængelig

Det daglige samarbejde

Hvidbjerg Banks værdigrundlag udmønter sig i det daglige samarbejde i nedenstående leveregler:

Et ord er et ord. Har vi lavet en aftale, så løber vi aldrig fra den. Vi efterlever ikke kun aftalens ord, men også dens ånd.

Tid – en sjælden luksus. Det er ikke altid lige let at få tid til at ordne sine banksager. Mange kan klares via netbank, mens andre kræver et møde – hos os eller hos dig. Vi har tiden, når du har behovet.

Hurtig beslutning. Vi har korte kommandoveje, og vi træffer hurtige beslutninger. Tempoet hænger sammen med nærværet – at vi kender hinanden godt. Kendskab + tillid = hurtig handling.

For mennesker. Ingen har lyst til at føle sig lille og ubetydelig. Vi har det alle bedst, når en samtale former sig som en ligeværdig dialog mellem ligeværdige parter. Derfor bestræber vi os på at møde kunderne i øjenhøjde.

7

Det rigtige forhold. Vi har talent for at handle, men mener dog ikke, at penge kommer før mennesker – nok snarere omvendt. Men vi lever af at handle og tjene penge.

Med et smil. Vi går ikke så meget op i stramme og formelle omgangstoner. Der hersker en uhøjtidelig stemning – både medarbejderne imellem og i mødet med dig som kunde. Kort sagt: Vi møder dig med et smil.

5 års hovedtal

2008 2007 2006 2005 2004
RESULTATOPGØRELSEN
Netto rente- og gebyrindtægter 42.305 34.480 29.179 28.552 27.807
Kursreguleringer 1.457 2.848 4.155 2.335 2.903
Udgifter til personale og administration 35.236 32.772 27.354 20.206 18.739
Af- og nedskrivninger på materielle aktiver 1.676 1.429 831 3.745 3.280
Nedskrivninger på udlån 3.836 -1.958 -4.640 -1.361 1.508
Resultat før skat 2.528 5.292 9.815 8.307 7.158
Årets resultat 1.844 4.510 7.959 5.494 5.009
BALANCEN
Udlån 589.527 590.183 414.239 355.925 322.136
Indlån 528.403 522.740 427.403 409.761 384.777
Egenkapital 79.884 78.703 74.800 68.618 64.721
Balance 823.593 779.554 548.784 530.825 498.232
Garantier 205.682 303.925 214.335 226.221 158.423

Nøgletal

2008 2007 2006 2005 2004
SOLVENS OG KAPITAL
Solvensprocent 17,3% 13,5% 12,2% 13,0% 15,0%
Kernekapitalprocent 12,0% 9,5% 11,7% 12,3% 14,2%
INDTJENING
Egenkapitalforrentning før skat 3,2% 6,9% 13,7% 12,4% 11,4%
Egenkapitalforrentning efter skat 2,3% 5,9% 11,1% 8,2% 8,0%
Indtjening pr. omkostningskrone 1,06 kr. 1,16 kr. 1,42 kr. 1,37 kr. 1,26 kr.
MARKEDSRISIKO
Renterisiko 1,0% 1,0% 0,7% 1,6% 1,1%
Valutaposition 1,8% 1,1% 1,4% 1,5% 0,7%
LIKVIDITET
Udlån plus hensættelser herpå i forhold til indlån 114,2% 114,9% 99,9% 91,3% 88,9%
Overdækning i forhold til lovkrav om likviditet 140,9% 77,8% 40,9% 109,5% 151,3%
KREDITRISIKO
Summen af store engagementer 11,5% 59,9% 92,4% 111,7% 58,8%
Andel af tilgodehavender med nedsat rente 1,3% 0,3% 0,7% 0,7% 0,6%
Nedskrivningsprocent 1,7% 1,2% 2,1% 3,0% 4,0%
Årets nedskrivningsprocent 0,5% -0,2% -0,7% -0,1% 0,3%
Årets udlånsvækst -0,1% 42,5% 16,4% 10,5% 11,2%
Udlån i forhold til egenkapital 7,4 7,5 5,5 5,2 5,0
AKTIEAFKAST
Årets resultat pr. aktie (stk. str. 100 kr.) 12,3 kr. 30,1 kr. 53,1 kr. 36,6 kr. 33,4 kr.
Indre værdi pr. aktie (stk. str. 100 kr.) 546 kr. 537 kr. 512 kr. 457 kr. 431 kr.
Udbytte pr. aktie (stk. str. 100 kr.) 0 kr. 7 kr. 7 kr. 7 kr. 7 kr.
Børskurs/årets resultat pr. aktie (stk. str. 100 kr.) 25,0 29,8 16,4 17,3 15,8
Børskurs/indre værdi pr. aktie (stk. str. 100 kr.) 0,6 1,7 1,7 1,4 1,2

Ledelsens økonomiske beretning

2008 i hovedtræk

2008 har været et helt usædvanligt år, der på helt afgørende vis har ændret vores spilleregler. Med en overrumplende styrke har finanskrisen radikalt ændret den finansielle struktur, vi hidtil har kendt. Finanskrisen har også påvirket Hvidbjerg Banks vilkår for at drive bankvirksomhed i 2008, og vi har i årets løb måttet konstatere en opbremsning i forretningsomfanget, som er accelereret hen imod slutningen af året. Opbremsningen har især været mærkbar inden for investeringsområdet. Samtidig har banken med Bankpakke I fået begrænset sine muligheder for vækst – en vækst, som er nødvendig for at legitimere vores store strategiske satsning med etablering af de to nye afdelinger i Viborg og Holstebro. Vi har derfor set os nødsaget til at foretage en reduktion af medarbejderstaben med henblik på fremadrettet at skabe et bedre forhold mellem driftsindtægter og –udgifter.

Hvidbjerg Bank har dog igen i 2008 haft overskud. Vi nåede et resultat før skat på 2,5 mio. kr.. Det er ikke så meget som sidste års 5,3 mio. kr. og også mindre end vi selv havde forventet. Men det skyldes først og fremmest, at vi i årets sidste måneder har oplevet et øget behov for nedskrivninger. Desuden har banken haft et lavere niveau for kursreguleringer på grund af de voldsomme kursfald på de finansielle markeder hen over 2008. Og endelig belastes resultatet af Hvidbjerg Banks betaling til den såkaldte 'Bankpakke I' på 1,3 mio. kr., hvilket er vores bidrag til at sikre bankstabiliteten i Danmark – herunder kundernes ubegrænsede sikkerhed for indlån.

På indtægtssiden begrænser opbremsningen i forretningsomfanget indtjeningen. Resultatet af bankens primære drift udviser dog en fremgang fra 0,5 mio. kr. i 2007 til 4,9 mio. kr. i 2008. Det er udtryk for, at bankens strategiske satsning på at udvide sit markedsområde og samlede forretningsomfang via etablering af de nye filialer i Viborg og Holstebro, fortsat udvikler sig i den rigtige retning.

Formål

10

Hvidbjerg Banks formål er at drive bankvirksomhed samt anden ifølge banklovgivningen tilladt virksomhed.

Opbremsning i forretningsomfang

Hvidbjerg Banks samlede forretningsomfang opgjort som summen af udlån, indlån og garantier udgjorde ved udgangen af 2008 i alt 1,3 mia. kr. Det er ca. 100 mio. kr. mindre end året før, hvilket primært skyldes at garantierne er faldet som følge af en ny samarbejdsmodel med Totalkredit, der har medført bortfald af tabsgarantier på 142 mio. kr. Udlånet er næsten uændret i forhold til for et år siden, og indlånet er kun steget marginalt. Denne udvikling er en følge af, at finanskrisen både direkte og indirekte har begrænset mulighederne for at udvikle forretningen. Specielt er investeringsområdet ramt af lavere aktivitet.

Solid stigning i renteindtjeningen

Alligevel steg renteindtægterne i 2008 med 34 % til 56,3 mio. kr., hvilket kan tilskrives den generelle rentestigning i 2008.

Renteudgifterne er dog også steget, nemlig med 47 % til 22,9 mio. kr. Det skyldes flere forhold. Dels er renteniveauet generelt steget. Dels har finanskrisen medført en betydelig stigning i den pris, som vores kapitalleverandører tager sig betalt med.

Samlet set steg netto renteindtægterne derfor med 26 % til 33,5 mio. kr.

Nedgang i værdipapirhandel opvejet af andre forretninger

Hvidbjerg Banks gebyr- og provisionsindtægter steg i 2008 med 9 % til 9,0 mio. kr. Udviklingen dækker over et fald i indtægterne fra værdipapirhandel og depoter som følge af finanskrisen. Heldigvis opvejes denne nedgang af stigende indtægter fra de andre forretningsområder, men under indtryk af, at vi er afhængig af en vis vækst for at få vores nye afdelinger til at løbe rundt, savner vi alligevel indtægterne fra investeringsområdet.

Totalt steg Hvidbjerg Banks netto rente- og gebyrindtægter dog med 23 % til 42,3 mio. kr.

Omkostningstilpasning

Efter et par år, hvor omkostningsudviklingen har været belastet af den omfattende strategiske satsning med etablering af de to nye afdelinger i Viborg og Holstebro, stiger omkostningerne nu igen mere moderat. I 2008 steg udgifterne til personale og administration således med 7,5 % til 35,2 mio. kr.

Det er væsentligt mindre end stigningen i indtægterne, og resultatet af den primære bankdrift er derfor blevet forbedret med næsten 4,4 mio. kr. i forhold til året før.

Ledelsens økonomiske beretning - fortsat

Uagtet ovenstående truer udviklingen i samfundsøkonomien – herunder den stigende arbejdsløshed – og den deraf følgende risiko for stigende nedskrivninger, samt udgifterne til Bankpakke I og følgerne af finanskrisen i øvrigt med at sætte vores indtjening under pres. Banken har derfor desværre set sig nødsaget til at tage afsked med to kolleger inden for investerings- og forsikringsområdet. Ved disse fratrædelser reducerer vi omkostningerne i en tid, hvor vi ved, at der kommer pres på indtjeningen, bl.a. som følge af, at vi kun må vokse begrænset. Samtidig har vi valgt at nedprioritere dette forretningsområde.

På ny nedskrivninger

Efter flere år, hvor tabskontoen faktisk har været positiv på grund af tilbageførsel af tidligere nedskrivninger, har konjunkturudviklingen i 2008 gjort det nødvendigt igen at foretage nedskrivninger på flere engagementer. Vi har således i årets løb registreret nedskrivninger på 3,8 mio. kr.. Heraf vedrører de 0,6 mio. kr. Det Private Beredskab i forbindelse med Bankpakke I. Det svarer til 0,5 % af de samlede udlån og garantier, hvilket i et historisk perspektiv er et lavt niveau.

Bidrag til Bankpakke I

Herudover belastes resultatet af Hvidbjerg Banks betaling til den såkaldte 'Bankpakke I' på 0,7 mio. kr. udover ovennævnte 0,6 mio. kr. under nedskrivninger, hvilket er vores bidrag til at sikre bankstabiliteten i Danmark – herunder kundernes ubegrænsede sikkerhed for indlån.

Fortsat positive kursreguleringer trods finansuro

Trods den voldsomme uro på finansmarkederne er Hvidbjerg Bank kommet ud af 2008 med positive kursreguleringer på 1,5 mio. kr. Det er meget tilfredsstillende, selvom vi i begyndelsen af året var helt oppe på 3,1 mio. kr. i positive kursreguleringer. Men også her har den eskalerende finanskrise trukket niveauet ned.

Resultat før skat på 2,5 mio. kr.

Resultatet før skat kan herefter opgøres til 2,5 mio. kr. mod 5,3 mio. kr. sidste år. Efter skat, som er beregnet til at udgøre 0,7 mio. kr., udgør årets nettoresultat 1,8 mio. kr. mod 4,5 mio. kr. året før.

Resultatet er mindre end forventet. Det skyldes dels opbremsningen i forretningsomfanget, som har været særlig udtalt i de sidste måneder af 2008. Dels er resultatet påvirket af øgede nedskrivninger, ligeledes i årets sidste måneder. Og endelig trækker betalingen til Bankpakke I også ned i resultatet.

Solid som aldrig før

Efter overførsel af årets overskud udgør Hvidbjerg Banks egenkapital 79,9 mio. kr. svarende til en kernekapitalprocent på 12,0.

Efter tillæg af efterstillede kapitalindskud på 35 mio. kr. samt lovmæssige fradrag udgjorde bankens basiskapital ved udgangen af 2008 i alt 114,7 mio. kr., svarende til en solvens på 17,3 % mod 13,5 % for et år siden. Det skal ses i forhold til lovens krav på 8 %. Hvidbjerg Bank er således solid som aldrig før med en kapitalmæssig overdækning på 116 % svarende til ca. 62 mio. kr., hvilket giver et billede af bankens modstandsdygtighed.

Resultatet for 2008 forrenter bankens egenkapital pr. primo 2008 med 3,2 % før skat og 2,3 % efter skat.

11

Transaktioner med nærtstående parter

Der har i 2008 ikke været større transaktioner mellem Hvidbjerg Bank og bankens nærtstående parter.

Forventninger til 2009

Tiden som vi er inde i lige nu er meget usikker, hvilket gør det vanskeligt at komme med et kvalificeret bud på, hvordan resultatet bliver for 2009. Resultatet vil være helt afhængig af den fremtidige udvikling i konjunkturerne og af kursudviklingen på obligationer og aktier. Behovet for nedskrivninger vil også være afgørende for resultatet. Vi er dog overbeviste om, at resultatet af den primære bankdrift vil være bedre end resultatet for 2008.

Risikostyring

Hvidbjerg Bank udvikler løbende sine værktøjer til identifikation og styring af de risici, som til daglig påvirker virksomheden. Bestyrelsen fastlægger de overordnede rammer og principper for risiko- og kapitalstyring og modtager løbende rapportering om udviklingen i risici og udnyttelsen af de tildelte risikorammer.

Formålet med bankens politikker for risikostyring er at minimere de tab, der kan opstå som følge af bl.a. uforudsigelig udvikling på de finansielle markeder, ændringer i konjunkturforhold eller politiske indgreb.

Arbejdet med risikostyring har taget udgangspunkt i de tre søjler, som Basel II definerer, hvor

Søjle 1 omhandler kvantitativ opgørelse af kreditrisici, markedsrisici og operationelle risici.

Søjle 2 drejer sig om en kvalitativ vurdering af de samme risici plus en række øvrige risici.

Søjle 3 foreskriver en række oplysningskrav omkring typerne og omfanget af risici.

Strukturmæssigt læner arbejdet med risikostyring sig tæt op ad de retningslinjer, som bankens brancheorganisation – Lokale Pengeinstitutter – har udarbejdet. Overordnet beregnes bankens risikovægtede poster med virkning fra 2008 efter den såkaldte standardmetode. Operationel risiko opgøres efter basismetoden, og markedsrisiko opgøres efter den enkle metode.

Kreditrisiko

Kreditrisiko udtrykker risikoen for, at den ene part i en finansiel forretning påfører den anden part et tab som følge af manglende overholdelse af en forpligtelse

Bankens risikostyringspolitik er tilrettelagt med henblik på at sikre, at transaktioner med kunder og kreditinstitutter til stadighed ligger inden for de af bestyrelsen vedtagne rammer og forventet sikkerhed. Modparter til derivater er begrænset til at være kreditinstitutter, der har en høj kreditværdighed. Der er endvidere vedtaget politikker, der omfatter klare retningslinjer for bl.a. bankens kreditpolitik, eksponering i forhold til brancher, samt kravene til rapportering.

Kreditsituationen ultimo 2008

Der er ikke sket ændringer i Hvidbjerg Banks kreditpolitik i løbet af 2008.

Vi har i årets løb registreret nedskrivninger på enkeltstående engagementer inden for flere forskellige brancher. De samlede nedskrivninger andrager imidlertid beskedne 0,5 % af de samlede udlån og garantier, hvilket må betegnes som et normalt niveau.

Overordnet vurderes Hvidbjerg Banks kreditrisici derfor fortsat som værende relativt beskedne. Banken er således kendetegnet ved en betydelig branchespredning. Specielt er eksponeringen i forhold til byggebranchen og ejendomsmarkedet beskeden. Der er i øvrigt ingen brancher, der udviser særlige svaghedstegn.

Hertil kommer, at andelen af store engagementer, der hver for sig andrager mere end 10 % af bankens basiskapital, ved udgangen af 2008 var helt nede på 12 %.

Hvidbjerg Bank yder fortsat ikke lån til investering i bankens egne aktier, og omfanget af investeringskreditter er i det hele taget meget behersket.

Udvikling i bankens udlånssammensætning fremgår af nedenstående skema.

BRANCHE 2008 2007 2006
Private 56,82% 60,91% 58,55%
Offentlige myndigheder 1,41% 1,11% 2,06%
Landbrug, jagt og skovbrug 12,29% 12,35% 15,45%
Fiskeri 0,33% 0,34% 1,27%
Fremstillingsvirksomhed 3,28% 2,14% 1,33%
Bygge- og anlægsvirksomhed 3,70% 3,55% 2,93%
Handel, restaurations
og hotelvirksomhed
11,95% 8,25% 9,05%
Transport, post og telefon 1,29% 0,75% 0,75%
Kredit-, finansierings- og
forsikringsvirksomhed
0,43% 0,44% 0,57%
Ejendomsadm., ejendomshandel
og forretningsservice 6,34% 7,00% 7,18%
Øvrige erhverv 2,16% 3,16% 0,86%
Udlån til erhverv og
offentlige myndigheder
i alt
43,18% 39,09% 41,45%

Lys i tunnelen for landbruget

Markedsrisiko

Markedsrisiko udtrykker risikoen for, at markedsprisen på et finansielt instrument ændrer sig.

Bankens bestyrelse og direktion har fastlagt klare retningslinjer for hvilke risici banken ønsker at acceptere på aktier, obligationer, valuta, rente m.v. Den grundlæggende holdning er, at banken ikke ønsker at påtage sig væsentlige markedsrisici, da bankens indtjening skal skabes gennem ordinær bankdrift og ikke på spekulation med væsentlige risici.

Likviditetsrisiko

Likviditetsrisiko udtrykker risikoen for ikke at kunne skaffe tilstrækkelig kapital i markedet til bankens løbende drift.

Hvidbjerg Bank kan i kraft af et forholdsvis behersket indlånsunderskud glæde sig over, at øvelsen med at skaffe funding basalt er forholdsvis overkommelig. Og vi har ikke på noget tidspunkt under finanskrisen haft problemer med vores likviditet.

Tværtimod har banken under hele forløbet været i stand til at fastholde et stærkt likviditetsberedskab, og ved udgangen af 2008 udgjorde bankens likviditetsoverdækning i forhold til lovens krav således 140,9 % svarende til mere end 125 mio. kr.

Herudover har banken mulighed for at udnytte nye lånemuligheder i Nationalbanken på ca. 55 mio. kr., hvortil kommer muligheden for at styrke kapitalgrundlaget med et statsligt kapitalindskud på op til ca. 20 mio. kr.

Operationel risiko

Operationel risiko defineres som risikoen for økonomiske tab som følge af fejl i interne processer, menneskelige fejl, systemfejl eller tab som følge af eksterne begivenheder.

Hvidbjerg Bank har med henblik på at mindske tab som følge af operationelle risici udarbejdet flere politikker. Endvidere har banken etableret en compliance-funktion, der skal medvirke til at sikre, at vi til enhver tid lever op til eksterne såvel som interne krav.

Hvidbjerg Banks eksponering i forhold til landbrug, jagt og skovbrug samt fiskeri

LANDBRUG,

JAGT OG SKOVBRUG FISKERI
Andel af indlån 9,58 % 1,68 %
Andel af udlån og garantier 12,29 % 0,33 %

Sektorens aktuelle situation og udsigter Direktør Henrik H. Galsgaard, LandboThy:

Svinebrugene har haft nogle hårde år, hvor afregningspriserne ikke er fulgt med omkostningerne til især foder. Og selvom situationen er bedret på det sidste er den fortsat ikke voldsom god på den korte bane, idet bytteforholdet mellem foderpriser og svinenotering endnu ikke er matchet. Men holder prognoserne for 2009, der forudser en gennemsnitlig notering på 10 kr. + efterbetaling, så bliver året et nogenlunde år for svinebrugene. Opsvinget ventes dog først at slå igennem i andet halvår, og derfor er mange fortsat afhængig af ekstra likviditet.

Mælkebrugene har haft to-tre gode år med en fornuftig indtjening. Men på grund af faldende mælkepriser står mange mælkeproducenter over for et svært 2009. Der er imidlertid tro på, at situationen vil bedre sig i 2010.

Desuden har vi en del minkproducenter i området, som på grund af, at den globale efterspørgsel på minkskind er faldet betydeligt, også står i en vanskelig situation.

Landbruget er overordnet et vigtigt erhverv i Nordvestjylland, og den afledede betydning for andre erhverv, herunder ikke mindst bygge- og håndværksvirksomheder er generelt betydelig. Erhvervet er inde i en voldsom strukturudvikling, hvor tendensen går mod større og mere effektive bedrifter. Men branchen har i almindelighed stor tiltro til fremtiden, og mange har udvidelsesprojekter klar, men savner myndighedsgodkendelse. Udviklingen med faldende rente i samfundet vil få positiv effekt for erhvervet, og derfor er der efter min overbevisning grund til behersket optimisme.

Global - Lokal

National - Regional

Digital

Kapitalberedskab og kapitaldækning

Hvidbjerg Banks basiskapital kunne ved udgangen af 2008 opgøres til 114,7 mio. kr. Det svarer til en solvens på 17,3 %.

Bankens kapitalstruktur var ved udgangen af 2008 stykket sammen af følgende elementer:

Egenkapital (kernekapital), der omfatter aktiekapitalen og optjente overskud, i alt opgjort til 79,9 mio. kr. svarende til en kernekapitalprocent på 12,0.

Herudover består kapitalgrundlaget af ansvarlig lånekapital på 35 mio. kr.

Robust kapitalberedskab

Solvensprocenten på 17,3% skal ses i forhold til lovens krav på 8% og Hvidbjerg Bank er således solid som aldrig før med en kapitalmæssig overdækning på 116%, svarende til ca. 62 mio.kr., hvilket giver et billede af bankens modstandsdygtighed.

Solvensmål

Bankens bestyrelse har fastsat et solvensmål på 12%. Dette medfører, at solvensprocenten ikke må komme under solvensmålet. Bestyrelsen og direktionen fastsætter solvensmålet ud fra en balanceret overvejelse mellem på den ene side ønsket om at have en passende sikkerhedsmargen ned til solvenskrav og solvensbehov og på den anden side rimelige indtjenings- og vækstmuligheder.

Solvensmålet revurderes løbende under hensyntagen til bankens strategi og kapitalforhold i øvrigt. Fastsættelsen af bankens solvensmål drøftes som minimum en gang årligt.

Handel og turisme på det jævne

Hvidbjerg Banks eksponering i forhold til handel, restaurations og hotelvirksomhed

Andel af indlån 3,57 %
Andel af udlån og garantier 11,95 %

Sektorens aktuelle situation og udsigter Kroejer Steen Rysgaard, Tambohus:

Efter nogle gode år i 2007 og 2008 kommer hotel- og restaurationsbranchen i vores del af landet formentlig til at opleve en vis tilbagegang i 2009. Den lokale befolkning holder nok de fester og andre arrangementer, som de plejer. Og vi tror også, at de fortsat vil gå ud og spise en gang imellem, men vi frygter en nedgang i turismen på grund af den internationale afmatning.

Overordnet er hotel- og restaurationserhvervet ikke en branche, der har haft en stor indtjening nogensinde. Selv i gode år er indtjeningen beskeden sammenlignet med andre erhverv, og branchen bruger til stadighed mange penge på forbedringer og renoveringer. Konsolideringen har derfor været behersket, og det øger selvsagt risikoen for, at nogle - specielt restauranter - kan få svært ved at overleve en længere økonomisk nedgangsperiode.

Købmand Michael Sørensen, Super Spar, Hvidbjerg: Dagligvarehandelen er inde i en stabil udvikling, som forventes at ville fortsætte. Men der er nok nogle, som vil tøve med nye investeringer – det gælder f. eks. for mit eget vedkommende.

Når det gælder de mindre og mellemstore specialbutikker, så oplever de imidlertid virkelig hårde tider, og mange vælger at lukke. På lidt længere sigt kan man frygte, at denne udvikling vil føre yderligere butiksdød med sig i de mindre byer, fordi folk skal ind til de større byer for at handle.

Her på egnen er det imidlertid min oplevelse, at vi mærker lidt mindre til krisen, end man f. eks. gør længere østpå. Men alle steder tales krisen op, og det får hr. og fru Danmark til at holde sig tilbage, hvilket er negativt for handelen som helhed. Pessimismen kan blive selvopfyldende, hvis vi alle er sortseere.

Hvidbjerg Banks deltagelse i Bankpakke I og II

Den danske stat udstedte i begyndelsen af oktober 2008 en 2-årig garanti for alle indlån og simple fordringer i danske pengeinstitutter – også kaldet Bankpakke I eller stabilitetspakken. Det væsentligste formål med pakken var at sikre en optøning af det ellers tilfrosne pengemarked.

Hvidbjerg Bank besluttede sig omgående til at være omfattet af den nye garantiordning, som administreres af Det Private Beredskab.

Som led i aftalen, skal pengeinstitutterne selv forlods dække op til 35 mia. kr. af regningen, hvis nogle banker kommer i den situation, at de ikke længere kan få forretningen til at løbe rundt. I den forbindelse etablerer bankerne et fælles selskab, der administreres af Det Private Beredskab, til at stå for en eventuel afvikling af nødlidende banker. I første omgang skyder bankerne 15 mia. kr. i selskabet fordelt over to år i form af en såkaldt garantiprovision. Derudover skal bankerne stille kaution for yderligere 10 mia. kr., og skulle det vise sig ikke at være nok, skal bankerne via en forhøjet garantiprovision dække yderligere tab på op til 10 mia. kr. Herefter træder staten til, og dækker eventuelle tab ud over de 35 mia. kr.

Ordningens betydning for Hvidbjerg Bank

De enkelte banker deltager i garantiordningen i forhold til deres nødvendige basiskapital. For Hvidbjerg Banks vedkommende betyder det, at bankens resultat i garantiperioden bliver belastet med ca. 2,4-2,6 mio. kr. om året. Dertil kommer eventuelt yderligere udgifter, såfremt kautionsforpligtelserne eller betaling af forhøjet garantiprovision bliver aktuel.

I 2008 påvirker Hvidbjerg Banks deltagelse i ordningen bankens resultat negativt med 1,3 mio. kr.

Stop for udlodning af udbytte i 2 år

Herudover stiller aftalen med regeringen krav om, at Hvidbjerg Bank ikke udbetaler udbytte til sine aktionærer i regnskabsårene 2008 og 2009. Samtidig begrænser garantiordningen bankens muligheder for at vokse i garantiperioden, idet ordningen afstikker en max. vækstramme på 8 % om året for bankens vækst i udlån og garantier.

Blandet billede for Håndværkere og SMV'er

Hvidbjerg Banks eksponering i forhold til bygge- og anlægsvirksomhed og fremstillingsvirksomhed m.v.

BYGGE- OG, FREMSTILLINGS-
ANLÆGSVIRKSOMHED VIRKSOMHED
Andel af indlån 2,13 % 1,99 %
Andel af udlån og garantier 3,70 % 3,28 %

Sektorens aktuelle situation og udsigter

Direktør Peter Kjeldberg, Nupark, Holstebro:

Generelt går det ganske fornuftigt for mange virksomheder her i huset, og vi kan ikke helt genkende det billede, vi læser om i aviserne. Specielt har virksomheder, der er orienteret imod energisektoren og markedet for energibesparelse pænt travlt. Men der er også håndværksvirksomheder, som har droslet lidt ned, uden at jeg vil betegne tilbagegangen som voldsom. Så meldingen herfra er: Business as usual.

Håndværksrådet:

De små og mellemstore virksomheder (SMV'er) – herunder håndværksvirksomheder – har siden finanskrisens start haft nedgang i omsætningen. Mange virksomheder er usikre på fremtiden og oplever, at kunderne bliver færre og mindre købestærke. Når virksomhederne mangler efterspørgsel – eller ordrer og kunder, så går de ned i gear. Og det er netop, hvad der er udsigt til.

Specielt byggebranchen ser ud til at blive ramt, og næsten hver tredje virksomhed har afskediget medarbejdere eller forventer at gøre det. Tal fra Håndværksrådets konjunkturbarometer viser, at Midt- og Nordjylland er lidt mindre hårdt ramt af tilbagegangen end landet som helhed. Og på kort sigt vil mange afskedigede sikkert kunne finde nyt arbejde, da en del virksomheder stadig søger flere hænder.

(Kilde: Håndværksrådets konjunkturvurdering for små og mellemstore virksomheder, december 2008)

Endelig stiller aftalen krav om stop for nye aktietilbagekøbsprogrammer, ligesom bankerne ikke må etablere nye aktieoptionsprogrammer eller forlænge/forny eksisterende programmer for ledelsen eller medarbejderne. Det betyder, at det hidtidige bonusprogram for medarbejdere i Hvidbjerg Bank, er annulleret.

Overvejer deltagelse i Bankpakke II

Den 18. januar 2009 præsenterede regeringen endnu en pakke – også kaldet kreditpakken – hvor staten på nærmere angivne vilkår tilbyder pengeinstitutter og realkreditselskaber statslige indskud.

Som det i øjeblikket tegner sig, er Hvidbjerg Bank i stand til at styrke bankens kernekapital med op til 3 % svarende til ca. 20 mio. kr., hvilket vil bringe vores samlede solvens op på over 20 %.

Vi kan imidlertid udmærket drive forretningen videre med den nuværende kapital. Samtidig ligger bankens kernekapitalprocent i forvejen pænt over det internationale benchmark for kernekapital i banker på 11 % og endvidere på det niveau, som arkitekterne bag den nye bankpakke – heriblandt Nationalbanken – anbefaler, at bankerne kommer op på efter de statslige kapitalindskud. Derfor overvejer vi indtil videre situationen.

Opbremsning på ejendomsmarkedet, men ikke krise

Hvidbjerg Banks eksponering i forhold til ejendomsadministration, ejendomshandel og forretningsservice

Andel af indlån 7,84 %
Andel af udlån og garantier 6,34 %

Sektorens aktuelle situation og udsigter Tømrermester Hans Jensen, Struer:

Seriøse og etablerede ejendomsfirmaer og ejendomsadministratorer kører ufortrødent videre. De ejendomsselskaber, vi har set gå konkurs, er typisk firmaer, der ikke har skabt værdier over driften, men kun via opskrivninger og handel – ofte internt mellem parter i lukkede kredsløb. Derimod er det private byggeri totalt bremset op. Mediernes konstant negative omtale har skabt unødig frygt i befolkningen og blandt bankfolk, som yderligere bidrager til, at vi kommer ind i en negativ spiral. Og det bevirker, at især mæglerne har det skidt i øjeblikket, og der er udbredte forventninger om, at nogle må kaste håndklædet i ringen og lade sig opkøbe.

Fakta er imidlertid, at vi godt kan mærke en opbremsning. Men der er ikke tale om krise overhovedet. Og det gælder hele landet. Ved fuld udlejning er det fortsat muligt at opnå et fornuftigt afkast af ejendomsinvesteringer. Det gælder ikke mindst boligejendomme. Men mange er tilbageholdende med at investere – bl.a. fordi pengeinstitutterne er blevet tilbageholdende med at låne ud til selv sunde projekter. Jeg tror først det løsner op, når der for alvor er kommet ro på de finansielle markeder.

Markeds- og kundesituation

Hvidbjerg Bank har i 2008 oplevet en fortsat pæn kundetilgang – specielt i de nye afdelinger i Viborg og Holstebro. Derimod må vi konstatere en mindre nettoafgang af kunder i bankens historiske kerneområde på Thyholm, hvilket desværre typisk skyldes afgang ved døden idet egnens befolkning bliver ældre og ældre.

Set i dette perspektiv er bankens strategiske satsning på at udvikle sig uden for Thyholm endnu mere rigtig.

Finanskrise og konjunkturnedgang sætter sit præg Finanskrisen har ikke kunnet undgå at påvirke Hvidbjerg Banks vilkår for at drive bankvirksomhed i 2008. Men set i helikopterperspektiv ser det foreløbigt ud som om, krisen går lidt lettere hen over vores markedsområde end andre dele af landet. F.eks. viser tal fra Realkreditrådet, at priserne på række- og parcelhuse i 4. kvartal af 2008 fortsat steg i Struer og Holstebro kommuner og var næsten status quo i Viborg Kommune, mens landet som helhed oplevede et betydeligt prisfald. Omsætningen af fast ejendom er dog bremset kraftigt op.

Lokalt har vi også mærket nedgangen i konjunkturer i form af nedskæringer i medarbejderstaben på bl.a. B&O og vinduesfabrikken Rationel. Men for flertallet af vore kunder er virkeligheden, at langt de fleste i år vil opleve en pæn stigning i den reale disponible indkomst. Det skyldes udsigten til fortsat pæne lønstigninger, faldende energipriser og skattelettelser.

Nyt design

Hvidbjerg Bank har igennem hele 2008 fortsat indsatsen for både at tiltrække nye kunder og øge forretningsmængden med de eksisterende kunder gennem en række offensive markedstiltag.

Bl.a. har vi moderniseret vores identitet med et nyt logo og en ny designlinje for bankens skilte, brochurer og annoncer, som også danner grundlag for designet af denne årsrapport.

Vi dækker alle finansielle behov

Forretningsmæssigt tilbyder Hvidbjerg Bank fortsat engagementer af enhver art inden for bankens primære forretningsområde og traditionelle kundegrupper, som består af private samt mindre og mellemstore virksomheder i bankens markedsområder. I forhold til disse kunder ønsker Hvidbjerg Bank at dække alle relevante finansielle behov, idet det dog vil kunne være nødvendigt at fravælge enkelte mellemstore virksomheder på grund af deres størrelse.

Endvidere yder banken lån, kreditter og garantier til mere finansielt prægede formål uden for bankens primære markedsområder samt til gode private kunder, forudsat at det ikke indebærer væsentlige risici. Banken yder dog fortsat ikke lån til køb af aktier i Hvidbjerg Bank.

Investeringsområdet nedprioriteres

Som følge af, at finanskrisen har medført, at investeringsområdet er blevet ramt af lavere aktivitet, har vi besluttet at nedprioritere dette forretningsområde, men aktiv pensionspleje vil dog fortsat vil være et fokusområde for banken.

Fra foråret 2009 forventer vi endvidere via Letpension at kunne tilbyde helt nye pensions- og forsikringsprodukter til vore kunder.

Strategiske alliancer og eksterne samarbejdspartnere Hvidbjerg Bank har indgået strategiske alliancer med en række eksterne partnere. Disse alliancer og samarbejder tager sigte på dels at udvide bankens samlede tilbud til kunderne uden selv at skulle etablere funktionerne. Helt overordnet er det desuden bankens politik at outsource områder, der ikke ligger inden for bankens egen kernekompetence. De væsentligste samarbejdspartnere fremgår af nedenstående oversigt.

Brancheforhold, uddannelse og juridisk assistance. De vigtigste samarbejdspartnere er her vores brancheorganisationer Finansrådet og Lokale Pengeinstitutter, Finanssektorens Uddannelsescenter og Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Realkredit. Totalkredit, der ejes af Nykredit, er Hvidbjerg Banks væsentligste alliancepartner og vores foretrukne eksterne samarbejdspartner, når det gælder realkreditfinansiering af ejerboliger.

Via DLR Kredit, som Hvidbjerg Bank er medejer af, kan vi endvidere tilbyde realkreditfinansiering af landbrugs-, skovbrugs- og gartneriejendomme tillige med boligudlejningsejendomme og private andelsboliger samt kontor- og forretningsejendomme og almene boliger.

Forsikring. Hvidbjerg Bank tilbyder alle gængse former for forsikringer til privatpersoner. Det sker i samarbejde med PFA (livsforsikringer) og PrivatSikring (skadesforsikringer). PrivatSikring er et selvstændigt forsikringsselskab, som er 100 % ejet af Codan Forsikring og indgår i et tæt samarbejde med Lokale Pengeinstitutter.

Bankinvest, der ejes af 47 danske pengeinstitutter – heriblandt Hvidbjerg Bank – er en af bankens væsentligste samarbejdspartnere på investeringsområdet.

Garanti Invest tilbyder i samarbejde med Hvidbjerg Bank en ny type investeringstilbud i form af garantiobligationer, som kombinerer obligationens sikkerhed med aktiemarkedets eller andre finansielle markeders mulighed for store afkast.

Egns-Invest er en investeringsforening, der tilbyder investeringsbeviser i 8 obligationsafdelinger og 13 aktieafdelinger.

Letpension er et nyt livsforsikrings- og pensionsselskab, som er etableret af mere end 100 danske pengeinstitutter – heriblandt Hvidbjerg Bank. Selskabet starter sin virksomhed i foråret 2009.

IT. BEC (Bankernes EDB Central) leverer systemløsninger til understøttelse af Hvidbjerg Banks fullservice-koncept, såvel kundevendt som administrativt.

PBS er Hvidbjerg Banks samarbejdspartner, når det gælder betalingsservice og korttransaktioner – herunder via Dankort-systemet.

Værdipapircentralen (VP). Hvidbjerg Bank er medejer af Værdipapircentralen, hvis væsentligste opgaver er at forestå elektronisk udstedelse af værdipapirer, samt at registrere ejerskabet af værdipapirer og sikre en effektiv formidling af renter, afdrag og udbytter fra udstedere til investorer.

Forvaltningsinstituttet for Lokale Pengeinstitutter er godkendt af Justitsministeriet til forvaltning af båndlagt arv (båndlagt gave), fonde/legater og værgemålsmidler.

Pengeinstitutternes Udviklingssamarbejde (PU), der tidligere hed Bankernes Markedsføringssamarbejde er et samarbejde mellem 20 banker, som ikke er hovedkonkurrenter, om udvikling.

Medarbejderforhold

Hvidbjerg Banks medarbejdere er bankens vigtigste og mest skattede ressource. Vi har siden 2006 budt velkommen til mange nye medarbejdere. Omregnet til heltidsansatte var det gennemsnitlige antal medarbejdere steget til 42,3 ved udgangen af 2008.

Medarbejdernes kompetenceniveau er generelt højt, og banken har specialiserede medarbejdere med særlige kompetencer inden for bl.a. landbrugs- og boligfinansiering, pension, investering og forsikring. Inden for administrationsområdet er der endvidere medarbejdere med særlige kompetencer inden for edb og regnskab.

Ny direktør i Viborg

Med virkning fra 1. januar 2009 er René Bysted, 33 år, ansat som ny afdelingsdirektør i Hvidbjerg Banks Viborg-afdeling. Rene Bysted stammer fra Nykøbing Mors og er uddannet i Morsø Sparekasse og har senest arbejdet i Ringkjøbing Bank i Silkeborg. Den nye afdelingsdirektør er HD i finansiering og organisation og er aktiv i Junior Chambers International, Rotary samt ProNetwork i Viborg.

Bonusordning for bankens medarbejdere indstillet

Hvidbjerg Banks bestyrelse besluttede i 2007 at etablere en bonusordning for bankens medarbejdere. Vilkårene i bonusordningen har dog gjort, at der hverken i 2007 eller 2008 er udløst bonus til medarbejderne. Som følge af vilkårene i Bankpakke I, som Hvidbjerg Bank har tilsluttet sig, er det imidlertid besluttet at ophæve ordningen igen.

Medarbejderobligationer

Hvidbjerg Bank har til gengæld fra 1. januar 2008 indført medarbejderobligationer – et tilbud, som størsteparten af medarbejderne har valgt at tage imod.

Investor Relations

Hvidbjerg Bank tilstræber at opretholde et højt informationsniveau og en vedvarende aktiv og åben dialog med såvel eksisterende aktionærer som potentielle investorer samt kunder, potentielle kunder, kapitalinteressenter og omverdenen i øvrigt.

I 2008 har banken udvidet sin investor relations virksomhed med udgivelse af periodemeddelelser efter afslutningen af 1. kvartal og 3. kvartal som supplement til årsrapporten og halvårsrapporten.

Herudover udgiver banken sit eget aktionærmagasin, AktionærNyt, der udkommer to gange årligt. Bankens kunder og aktionærer kan i banken endvidere få udleveret magasinet Pengenyt, som udgives af Lokale Pengeinstitutter. Bladet udgives ca. 3 gange om året og indeholder mange nyttige informationer om privatøkonomiske emner af generel karakter. Hertil kommer, at vi i samarbejde med Pengeinstitutternes Udviklingssamarbejde udgiver bladet Overskud, der udkommer 3 gange om året og henvender sig til bankens kunder i aldersklassen fra 55 år og opefter.

Hvidbjerg Bank aktien

Desværre har Hvidbjerg Banks aktionærer i 2008 måttet opleve et markant fald i aktiekursen, idet aktiekursen i årets løb er faldet med 64 % til slutkursen på 61,60. Til trods for, at aktiens indre værdi steg til 546 kr. (stykstørrelse 100 kr.) ved udgangen af 2008, betyder det, at aktien på årets sidste handelsdag kunne købes til ca. 60 % af indre værdi.

Det er en ringe trøst, at Hvidbjerg Bank ikke hører til de banker, som har været allerhårdest ramt på kursudviklingen i 2008, men stort set ligger på gennemsnittet i forhold til sammenlignelige banker. Men der er unægtelig tale om en decimering.

Alligevel må vi med glæde konstatere, at Hvidbjerg Bank i 2008 netto har budt velkommen til mere end 100 nye aktionærer. Den triste kursudvikling har således tilsyneladende ikke afskrækket folk fra at blive aktionærer i banken.

Vi har i den forbindelse bl.a. budt velkommen til to nye storaktionærer, nemlig Sparekassen Thy og Sparekassen Limfjorden, som vi betragter som venligtsindede aktionærer.

Storaktionærforhold

Hvidbjerg Bank har den 20. november 2008 modtaget meddelelse om, at Nordic Pantebrevsinvest ApS (tidligere Aktie & Valutainvest ApS), København, har solgt 74.995 stk. aktier i Hvidbjerg Bank til Sparekassen Thy, Thisted. Sparekassen Thy besidder således 9,99 % af aktierne i Hvidbjerg Bank, mens Nordic Pantebrevsinvest ikke længere har aktier i banken.

Endvidere har vi den 4. december 2008 modtaget meddelelse om, at Aksel Leonhard Jensen, Fjerritslev, har afhændet sin aktiepost på 74.995 stk. aktier i Hvidbjerg Bank og således ikke længere er aktionær i banken. Samtidig har vi modtaget meddelelse om, at Sparekassen Limfjorden udover en eksisterende aktiepost på 2.870 stk., har erhvervet 68.575 stk. aktier og dermed ejer i alt 9,53 % af Hvidbjerg Banks aktier.

Endelig har konkursboet efter Kenneth Schwartz Thomsen m.fl. den 9. december 2008 meddelt, at Kenneth Schwartz Thomsen og de af ham direkte eller indirekte kontrollerede selskaber samlet set ejer mindre end 5 % af aktierne i Hvidbjerg Bank.

Aktiesplit

På Hvidbjerg Banks generalforsamling 5. marts 2008 blev det vedtaget at gennemføre et aktiesplit med nedsættelse af aktiens pålydende værdi fra 100 til 20 kr. Nedsættelsen blev gennemført pr. 15. april 2008.

Fondsbørsmeddelelser

Som noteret på Nasdaq OMX Copenhagen er Hvidbjerg Bank forpligtet til at informere Fondsbørsen først om alle begivenheder af særlig betydning for banken. Der er i 2008 indgivet 13 meddelelser til Københavns Fondsbørs, som fremgår af bankens hjemmeside.

Finanskalender 2009

12.02.2009 Årsregnskabsmeddelelse for 2008
24.02.2009 Årsrapport for 2008
04.03.2009 Ordinær generalforsamling
12.05.2009 Periodemeddelelse
14.08.2009 Halvårsrapport for 2009
11.11.2009 Periodemeddelelse

Corporate Governance

Danske børsnoterede selskaber skal i deres årsrapport give en redegørelse for, hvordan de forholder sig til Komiteen for god selskabsledelses 'Anbefalinger for god selskabsledelse' – også kaldet Corporate Governance.

Hvidbjerg Bank har lige siden det såkaldte Nørby-udvalgs første sæt anbefalinger omkring god selskabsledelse blev offentliggjort i 2001, løbende forholdt sig og taget stilling til anbefalingerne.

I det følgende gennemgås bankens indstilling til regelsættet i summarisk form. For de anbefalinger, som vi ikke fuldt ud følger, har vi på bankens hjemmeside redegjort nærmere herfor i overensstemmelse med 'følg eller forklar' principperne.

Anbefalingerne er opdelt i følgende otte hovedafsnit.

    1. Aktionærernes rolle og samspil med ledelsen. Hvidbjerg Bank følger delvis anbefalingerne. Dog har banken i sine vedtægter en stemmeretsbegrænsning, således enhver aktionær kun har en stemme uanset hvor mange aktier aktionæren ejer. Desuden er der en bestemmelse om et ejerloft på 10 %.
    1. Interessenternes rolle og betydning for selskabet. Hvidbjerg Bank følger anbefalingerne.
    1. Åbenhed og gennemsigtighed. Hvidbjerg Bank følger i det væsentlige anbefalingerne. Dog oversættes bankens informationsmateriale ikke til engelsk, da banken udelukkende henvender sig til danske kunder. Fra 2008 begyndte banken at udgive kvartalsmeddelelser.
    1. Bestyrelsens opgaver og ansvar. Hvidbjerg Bank følger anbefalingerne.
    1. Bestyrelsens sammensætning. Hvidbjerg Bank følger delvis anbefalingerne. Dog er bankens medarbejdere ikke repræsenteret i bestyrelsen.
    1. Bestyrelsens og direktionens vederlag. Hvidbjerg Bank følger i det væsentligste anbefalingerne. Iht. vedtægterne fastsættes bestyrelsens vederlag af repræsentantskabet. Bestyrelse og direktion deltager ikke i incitamentsprogrammer. For så vidt angår oplysninger om størrelsen af vederlag opfyldes anbefalingerne for bestyrelsen samlet og direktionen samlet, men ikke specificeret på de enkelte bestyrelsesmedlemmer.
    1. Risikostyring. Hvidbjerg Bank følger anbefalingerne.
    1. Revision. Hvidbjerg Bank følger anbefalingerne.

Bestyrelsens arbejde i 2008

Hvidbjerg Bank har en aktiv og medlevende bestyrelse. Bestyrelsen har i 2008 holdt 12 ordinære møder, men herudover finder der et antal ad hoc møder sted. Mødeprocenten ved bankens bestyrelsesmøder er næsten 100 %.

Revisionsudvalg

Hvidbjerg Bank skal i foråret 2009 nedsætte et revisionsudvalg. Formålet med etablering af revisionsudvalget er at forebygge regnskabsskandaler og pludselige økonomiske nedbrud samt sikre, at regnskabsaflæggelsen, den eksterne uafhængige revision og overholdelsen af love og standarder er forankret i bestyrelsen uafhængigt af den daglige ledelse.

Mindst et medlem af revisionsudvalgets medlemmer skal dels være uafhængig af banken og dels have kvalifikationer inden for regnskabsvæsen eller revision.

Da ingen af de nuværende bestyrelsesmedlemmer umiddelbart opfylder disse kriterier fuldt ud, er det hensigten at rekruttere et nyt medlem til Hvidbjerg Banks bestyrelse, som opfylder de nævnte kriterier, således at vedkommende kan indstilles til valg ved næste ordinære valg til bestyrelsen.

21

Dette vil kræve en ændring af bankens vedtægter, således at vi kan rekruttere et bestyrelsesmedlem udefra, uden at vedkommende nødvendigvis er medlem af bankens repræsentantskab.

Om Hvidbjerg Bank

I henhold til EU's transparensdirektiv og Finanstilsynets regnskabsbekendtgørelse skal Hvidbjerg Bank i sin årsrapport offentliggøre nedenstående informationer om selskabet.

Aktiekapital

Hvidbjerg Bank A/S havde ved udgangen af 2008 en aktiekapital på 15.000.000 kr. fordelt på 750.000 stk. aktier á 20 kr. Aktiekapitalen er ikke opdelt i klasser.

Samtlige aktier er optaget til notering på OMX Den Nordiske Børs København.

Følgende aktionærer ejer mere end 5 % af aktiekapitalen: Sparekassen Limfjorden, 9,53 % Sparekassen Thy, 9,99 %

Stemmeret

Banken har i sine vedtægter vedtaget stemmeretsbegrænsning, hvorefter ingen aktionær har mere end 1 stemme. Desuden er der en bestemmelse om et ejerloft på 10 %.

Ændringer af vedtægterne

Beslutning om ændring af vedtægterne kræver, at mindst halvdelen af aktiekapitalen er repræsenteret på generalforsamlingen, og at forslaget vedtages med mindst to tredjedele af såvel afgivne stemmer som den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede kapital.

Forslag fra repræsentantskabet og bestyrelsen om ændring af vedtægterne eller om selskabets opløsning kan dog vedtages på en generalforsamling, såfremt den tiltrædes af mindst 2/3 af såvel de afgivne stemmer som den på generalforsamlingen repræsenterede aktiekapital uanset størrelsen af den repræsenterede aktiekapital.

Ledelsen

Bestyrelsesmedlemmerne vælges for max. 3 år ad gangen med mulighed for genvalg. Valget til bestyrelsen foretages af og blandt det generalforsamlingsvalgte repræsentantskab på højst 15 medlemmer, hvor der hvert år efter tur afgår 5 medlemmer.

Bestyrelsen er bemyndiget til at udvide aktiekapitalen med indtil 15 mio. kr. til 30 mio. kr. i en eller flere emissioner. Bemyndigelsen er gældende til den 1. marts 2013.

Bestyrelsen er i samme tidsrum bemyndiget til at udvide aktiekapitalen med indtil 500 tkr., som udbydes til medarbejderne som led i en almindelig medarbejderaktieordning.

Konsekvenser af overtagelsestilbud

Der foreligger ingen væsentlige aftaler, som selskabet har indgået, og som får virkning, ændres eller udløber, hvis kontrollen med selskabet ændres ved et gennemført overtagelsestilbud.

Der foreligger heller ingen aftaler mellem selskabet og dets ledelse eller medarbejdere, hvorefter disse modtager kompensation, hvis de fratræder eller afskediges uden gyldig grund eller deres stilling nedlægges som følge af et gennemført overtagelsestilbud.

Ledelsespåtegning

Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2008 for Hvidbjerg Bank. Årsrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i Lov om finansiel virksomhed samt yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede finansielle selskaber. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af bankens aktiver, passiver, finansielle stilling samt resultat. Vi anser endvidere, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende gennemgang af udviklingen i bankens aktiviteter og de økonomiske forhold samt en retvisende beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som banken kan påvirkes af. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

Hvidbjerg, den 24. februar 2009

Direktion

Oluf Vestergaard

Bestyrelse

Mogens Knudsen Knud Steffensen

Steen Rysgaard Flemming B. Olesen Johannes V. Jensen

Revisionspåtegning

De uafhængige revisorers påtegning til aktionærerne i Hvidbjerg Bank A/S

Vi har revideret årsrapporten for Hvidbjerg Bank A/S for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2008 omfattende ledelsesberetning, ledelsespåtegning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter. Årsrapporten aflægges efter Lov om finansiel virksomhed og yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede finansielle selskaber.

Ledelsens ansvar for årsrapporten

Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med Lov om finansiel virksomhed og yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede finansielle selskaber. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejli nformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne.

Revisors ansvar og den udførte revision

Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved denne risikovurdering overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for virksomhedens udarbejdelse og aflæggelse af en årsrapport, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af bankens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2008 samt af resultatet af bankens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2008 i overensstemmelse med Lov om finansiel virksomhed og yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede finansielle selskaber.

Holstebro, den 24. februar 2009

PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Poul Spencer Poulsen Statsautoriseret revisor

Ansigt til ansigt nsigt

Håndtryk åndtryk

Menneskelige relationer enneskelige

Anvendt regnskabspraksis

Generelt

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med Lov om finansiel virksomhed herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Årsrapporten er endvidere udarbejdet i henhold til yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede finansielle selskaber.

Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år.

Generelt om indregning og måling

Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde banken og aktivets værdi kan måles pålideligt.

Forpligtelser indregnes i balancen, når der foreligger en retlig forpligtelse eller en faktisk forpligtelse og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå banken og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt.

Ved første indregning måles aktiver og passiver til dagsværdi. Dog måles immaterielle og materielle aktiver ved første indregning til kostpris.

I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes, medens omkostninger indregnes med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Dog indregnes værdistigning i domicilejendomme direkte på egenkapitalen.

Køb og salg af finansielle instrumenter indregnes på afviklingsdagen.

Regnskabsmæssige skøn

Opgørelse af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser er forbundet med et skøn over, hvordan fremtidige begivenheder påvirker værdien af disse aktiver og forpligtelser. De væsentligste skøn vedrører nedskrivninger på udlån.

De udøvede skøn er baseret på forudsætninger, som ledelsen anser som forsvarlige, men som er usikre. Herudover er banken påvirket af risici og usikkerheder, som kan føre til, at de faktiske resultater kan afvige fra skønnene.

For nedskrivninger på udlån og tilgodehavender er der skøn forbundet med kvantificeringen af risikoen for, at ikke alle fremtidige betalinger modtages.

Resultatopgørelsen

Renter, gebyrer og provisioner

Renteindtægter og renteudgifter indregnes i resultatopgørelsen i den periode de vedrører. Gebyr- og provisionsindtægter i forbindelse med låneetablering, betragtes som en integreret del af den effektive rente af et udlån og indtægtsføres over lånets løbetid under renteindtægter.

Renteindtægter fra udlån, som er helt eller delvist nedskrevet, indregnes med den beregnede effektive rente af lånets nedskrevne værdi. Renteindtægter herudover indregnes i regnskabsposten "Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender mv."

Udgifter til personale og administration

Udgifter til personale omfatter løn og gager samt sociale omkostninger, pensioner mv. til bankens personale. Alle omkostninger indregnes i resultatopgørelsen i takt med at de afholdes, og med de beløb, der vedrører regnskabsåret.

Skat

Skat af årets resultat, som består af årets aktuelle skat og årets udskudte skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del der kan henføres til årets resultat og direkte på egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer direkte på egenkapitalen.

Aktuelle skatteforpligtelser, henholdsvis tilgodehavende aktuel skat, indregnes i balancen som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst reguleret for betalt aconto-skat. Udskudt skat indregnes af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssige og skattemæssige værdier af aktiver og forpligtelser. Udskudte skatteaktiver indregnes i balancen med den værdi, hvormed aktivet forventes at kunne realiseres til, enten ved modregning i udskudte skatteforpligtelser eller som netto aktiver. Der afsættes ikke udskudt skat på aktier i sektor-selskaber, som først forventes afhændet efter 3 års ejertid.

Balancen

Udlån og andre tilgodehavender

Udlån og tilgodehavender, herunder pantebreve, indregnes ved første indregning til dagsværdi. Gebyr- og provisionsindtægter i forbindelse med lånets etablering, betragtes for værende en integreret del af den effektive rente og indregnes over lånets forventede løbetid. Udlån og tilgo-

Anvendt regnskabspraksis - fortsat

dehavender måles efterfølgende til amortiseret kostpris med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af tab. For fast forrentede udlån baseret på den oprindeligt fastsatte effektive rente, og for variabelt forrentede udlån på den aktuelle rente.

På udlån og grupper af udlån, hvorpå der er konstateret objektiv indikation af værdiforringelse som følge af begivenheder indtruffet efter første indregning, opgøres en eventuel nedskrivning på baggrund af forventede betalingsstrømme, herunder realisationsværdi af eventuelle sikkerheder. Forventede betalingsstrømme opgøres med udgangspunkt i det mest sandsynlige udfald. Under hensatte forpligtelser er indregnet den del af uudnyttede kreditrammer og garantier, hvorpå banken forventer et tab.

Nedskrivninger foretages såvel individuelt som gruppevist. Der foretages individuel vurdering af udlån, der har en betydelig størrelse og på udlån, der ikke kan indpasses i en gruppe.

For udlån og tilgodehavender, der ikke er individuelt nedskrevet, foretages en gruppevis vurdering af, om der for gruppen er indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse. Den gruppevise vurdering foretages på grupper af udlån og tilgodehavender, der har ensartede karakteristika med hensyn til kreditrisiko. Der opereres med 11 grupper fordelt på én gruppe af offentlige myndigheder, én gruppe af privatkunder og 9 grupper af erhvervskunder, idet erhvervskunderne er underopdelt i branchegrupper.

Den gruppevise vurdering foretages ved en segmenteringsmodel, som er udviklet af foreningen Lokale Pengeinstitutter, der forestår den løbende vedligeholdelse og udvikling. Segmenteringsmodellen fastlægger sammenhængen i de enkelte grupper mellem konstaterede tab og et antal signifikante forklarende makroøkonomiske variable via en lineær regressionsanalyse. Blandt de forklarende makroøkonomiske variable indgår arbejdsløshed, boligpriser, renter, antal konkurser/tvangsauktioner m.fl.

Den makroøkonomiske segmenteringsmodel er i udgangspunktet beregnet på baggrund af tabsdata for hele pengeinstitutsektoren. Hvidbjerg Bank har derfor vurderet hvorvidt modelestimaterne afspejler kreditrisikoen for bankens egen udlånsportefølje.

Denne vurdering har medført en tilpasning af modelestimaterne til egne forhold, hvorefter det er de tilpassede estimater, som danner baggrund for beregningen af de gruppevise nedskrivninger. De tilpassede estimater er yderligere korrigeret for at tage højde for det ændrede konjunkturforløb. For hver gruppe af udlån og tilgodehavender fremkommer et estimat, som udtrykker den procentuelle værdiforringelse, som knytter sig til en given gruppe af udlån og tilgodehavender på balancedagen. Ved at sammenligne med det enkelte udlåns oprindelige tabsrisiko og udlånets tabsrisiko primo den aktuelle regnskabsperiode fremkommer det enkelte udlåns bidrag til den gruppevise nedskrivning. Nedskrivningen beregnes som forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi og den tilbagediskonterede værdi af de forventede fremtidige betalinger.

Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker

Kassebeholdning omfatter kontant beholdning i henholdsvis dkr. og udenlandsk valuta og anfordringstilgodehavende hos centralbanker omfatter indskud på anfordring i centralbanker.

Tilgodehavender og gæld hos kreditinstitutter og centralbanker

Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker omfatter tilgodehavender hos andre kredit institutter samt tidsindskud i centralbanker. Gæld til kreditinstitutter og centralbanker omfatter lån hos andre kreditinstitutter samt lån hos centralbanker. Tilgodehavende måles til dagsværdi og gæld måles til amortiseret kostpris.

Obligationer og aktier

Børsnoterede aktier og obligationer måles til dagsværdi. Dagsværdien opgøres til lukkekursen på balancedagen. Unoterede obligationer og aktier opgøres på grundlag af markedsdata eller en anerkendt værdiansættelsesmetode og måles derfor til en skønnet dagsværdi. Forefindes der ikke en pålidelig dagsværdi måles de unoterede obligationer og aktier til kostpris med en eventuel nedskrivning på værdiforringelsen.

Egne andele

Egne andele indregnes ikke som et aktiv, da aktivet ikke opfylder IFRS definitionen af et aktiv. Køb og salg samt gevinster og tab af egne andele posteres direkte på egenkapitalen under frie reserver. Udbytte af egne andele indregnes ikke i resultatopgørelsen.

Domicilejendomme

Domicilejendomme, defineret som de ejendomme hvorfra der drives pengeinstitutvirksomhed, måles til dagsværdi. Dagsværdien er beregnet på grundlag af afkastmetoden. Domicilejendomme afskrives over 50 år. Der indregnes ikke en scrapværdi. Opskrivninger posteres på egenkapitalens opskrivningshenlæggelser, mens ned- og afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen under af- og nedskrivninger, med mindre der er tale om tilbageførsel af tidligere foretagne opskrivninger.

Øvrige materielle aktiver

Øvrige materielle aktiver, med en forventet brugstid på mere end ét år, måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger, der foretages ud fra en forventet brugstid. Edb-udstyr afskrives lineært over 3 år og øvrige aktiver lineært over 5 år.

Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter under passiver omfatter modtagne provisioner mv. der vedrører efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris.

Afledte finansielle instrumenter

Afledte finansielle instrumenter måles til dagsværdi, der som udgangspunkt er baseret på noterede markedspriser. I det omfang der er tale om ikke noterede instrumenter opgøres dagsværdien efter almindelig anerkendte principper, der bygger på markedsbaserede parametre. Afledte finansielle instrumenter indregnes under andre aktiver, henholdsvis andre passiver.

Øvrige finansielle forpligtelser

Øvrige finansielle forpligtelser måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi.

Segmentoplysninger

Der gives ikke segmentoplysninger, da hverken aktiviteter eller geografiske markeder afviger betydeligt indbyrdes.

Hensatte forpligtelser

Under hensatte forpligtelser er indregnet den del af uudnyttede kreditrammer og garantier, hvorpå banken forventer et tab. Garantier og andre forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling, indregnes som hensatte forpligtelser, når det er sandsynligt, at forpligtelsen vil medføre et træk på bankens økonomiske ressourcer, og forpligtelsen kan måles pålideligt. Forpligtelsen opgøres til nutidsværdien af de omkostninger, som er nødvendige for at indfri forpligtelsen.

Omregning af fremmed valuta

Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs. Mellemværender med udlandet og beholdninger af valutaer er omregnet til balancedagens kurs. Såvel realiserede som urealiserede valutakursgevinster og tab indregnes i resultatopgørelsen.

Eventualforpligtelser

Eventualforpligtelser omfatter afgivne garantier og indeståelser, uigenkaldelige tilsagn om at yde kredit og lignende forpligtelser, der ikke er indregnet i balancen. Garantier og andre forpligtelser er indregnet med den fulde pålydende værdi reduceret med hensættelse til imødegåelse af tab.

af tab under posten nedskrivninger på udlån og andre tilgodehavender og i balancen under posten hensatte forpligtelser.

I resultatopgørelsen indregnes hensættelser til imødegåelse

Resultatopgørelse for 2008

2008
i kr. 1000
2007
i kr. 1000
Note 1 Renteindtægter 56.340 42.068
Note 2 Renteudgifter 22.877 15.606
Netto renteindtægter 33.463 26.462
Udbytte af aktier mv. 103 93
Note 3 Gebyrer og provisionsindtægter 9.025 8.316
Afgivne gebyrer og provisionsudgifter 286 391
Netto rente- og gebyrindtægter 42.305 34.480
Note 4 Kursreguleringer 1.457 2.848
Andre driftsindtægter 231 210
Note 5 Udgifter til personale og administration 35.236 32.772
Af- og nedskrivninger på materielle aktiver 1.676 1.429
Andre driftsudgifter 717 3
Note 6 Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v. 3.836 - 1.958
Resultat før skat 2.528 5.292
Note 7 Skat 684 782
30 Årets resultat 1.844 4.510
Forslag til resultatdisponering
Udbytte for regnskabsåret 0 1.050
Overført til næste år 1.844 3.460
I alt 1.844 4.510

Balance pr. 31. december 2008

2008
i kr. 1000
2007
i kr. 1000
AKTIVER
Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker 125.933 85.321
Note 8 Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 6.742 3.896
Note 9 Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris 589.527 590.183
Obligationer til dagsværdi 55.030 57.107
Aktier m.v. 21.245 22.937
Note 10 Grunde og bygninger i alt 8.624 8.754
Investeringsejendomme 68 0
Domicilejendomme 8.556 8.754
Note 11 Øvrige materielle aktiver 3.979 4.980
Aktuelle skatteaktiver 1.178 508
Udskudte skatteaktiver 0 29
Aktiver i midlertidig besiddelse 3.044 68
Andre aktiver 7.212 4.955
Periodeafgrænsningsposter 1.079 816
Aktiver i alt 823.593 779.554
PASSIVER
Note 12 Gæld til kreditinstitutter og centralbanker 165.102 133.790
Note 13 Indlån og anden gæld 528.403 522.740
Andre passiver 14.758 9.282
Periodeafgrænsningsposter 52 39
Gæld i alt 708.315 665.851
Hensættelser til udskudt skat 86 0
Hensættelser til tab på garantier 308 0
Hensatte forpligtelser i alt 394 0
Note 14 Efterstillede kapitalindskud 35.000 35.000
Note 15 Aktiekapital 15.000 15.000
Overført overskud 64.884 63.703
Egenkapital i alt 79.884 78.703
heraf foreslået udbytte 0 1.050
Passiver i alt 823.593 779.554

Egenkapitalopgørelse

Foreslået
Aktie- Overført udbytte
kapital resultat for regn-
skabsåret I alt
i kr. 1000 i kr. 1000 i kr. 1000 i kr. 1000
Egenkapital 1/1 2008 15.000 62.653 1.050 78.703
Udbetalt udbytte -1.050 -1.050
Udbytte af egne aktier 25 25
Køb og salg af egne aktier -207 -207
Skat af kursregulering egne aktier 569 569
Årets resultat 1.844 1.844
Egenkapital 31/12 2008 15.000 64.884 0 79.884

Noter

2008
i kr. 1000
2007
i kr. 1000
Note 1 RENTEINDTÆGTER AF:
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 934 1.203
Udlån og andre tilgodehavender 52.057 39.383
Obligationer 2.952 1.430
Afledte finansielle instrumenter 365 41
Øvrige renteindtægter 32 11
I alt renteindtægter 56.340 42.068
Note 2 RENTEUDGIFTER TIL:
Kreditinstitutter og centralbanker 2.664 2.026
Indlån og anden gæld 16.645 11.808
Efterstillede kapitalindskud 2.164 1.669
Øvrige renteudgifter 1.404 103
I alt renteudgifter 22.877 15.606
Note 3 GEBYRER OG PROVISIONSINDTÆGTER FORDELT:
Værdipapirhandel og depoter 1.645 2.562
Betalingsformidling 1.265 986
Lånesagsgebyrer 1.544 1.018
Garantiprovision 2.233 2.560
Øvrige gebyrer og provisioner 2.338 1.190
I alt gebyrer og provisionsindtægter 9.025 8.316
Note 4 KURSREGULERINGER AF:
Obligationer -808 505
Aktier m.v. 2.135 2.107
Valuta 84 90
Afledte finansielle instrumenter 46 146
I alt kursreguleringer 1.457 2.848
2008
i kr. 1000
2007
i kr. 1000
Note 5 UDGIFTER TIL PERSONALE OG ADMINISTRATION:
Personaleudgifter
Lønninger 16.084 15.083
Pensioner 1.739 1.603
Udgifter til social sikring 1.793 1.710
I alt 19.616 18.396
Lønninger og vederlag til bestyrelse og direktion
Direktion 1.341 1.206
Bestyrelse 226 210
I alt 1.567 1.416
Øvrige administrationsudgifter 14.053 12.960
I alt udgifter til personale og administration 35.236 32.772
Værdi af fri bil for direktionen udgør 77 85
34 Det gennemsnitlige antal beskæftigede omregnet til heltidsbeskæftigede 42,3 40,9
Revisionshonorar
Samlet honorar til den generalforsamlingsvalgte revisionsvirksomhed,
der udfører den lovpligtige revision 334 342
Heraf andre ydelser end revision 24 46
2008
i kr. 1000
2007
i kr. 1000
Note 6 NEDSKRIVNINGER PÅ UDLÅN:
Individuelle nedskrivninger
Nedskrivninger 6.377 1.031
Tilbageførsel af nedskrivninger foretaget i tidligere regnskabsår 2.374 2.485
Andre bevægelser -525 - 458
I alt 3.478 - 1.912
Gruppevise nedskrivninger
Nedskrivninger 631 37
Tilbageførsel af nedskrivninger foretaget i tidligere regnskabsår 546 0
Andre bevægelser -35 - 83
I alt 50 - 46
I alt nedskrivninger på udlån 3.528 -1.958
Hensættelser til tab på garantier 308 0
I alt hensættelser til tab på garantier 308 0
Individuelle nedskrivninger:
Nedskrivningssaldo primo 9.565 12.470
Årets nedskrivninger 6.685 1.031
Tilbageførsel af nedskrivninger foretaget i tidligere regnskabsår 2.374 2.485
Tidlligere individuelt nedskrevet – nu endelig tabt 755 1.451
Nedskrivningssaldo ultimo 13.121 9.565
Gruppevise nedskrivninger:
Nedskrivningssaldo primo 937 900
Årets nedskrivninger 631 37
Tilbageførsel af nedskrivninger foretaget i tidligere regnskabsår 546 0
Nedskrivningssaldo ultimo 1.022 937
Nedskrivningssaldo i alt ultimo 14.143 10.502
2008
i kr. 1000
2007
i kr. 1000
Note 7 SKAT:
Beregnet skat af årets indkomst 569 694
Udskudt skat 115 166
Efterregulering af tidligere års skat 0 - 78
I alt skat 684 782
Resultat før skat 2.528 5.292
I alt skat 684 782
Effektiv skatteprocent 27,1% 14,8%
Gældende skattesats 25% 25,0%
Reguleringer hertil:
Ikke fradragsberettigede udgifter 3,0% 1,0%
Ikke skattepligtige indtægter -2,3% - 11,8%
Større regnskabsmæssige af- og nedskrivninger på bankejendomme 1,4% 0,6%
Effektiv skatteprocent 27,1% 14,8%
36 Udskudte skatteaktiver specificeres således:
Materielle anlægsaktiver -288 - 437
Udlån 712 615
Indlån 267 - 61
Øvrige udskudte skatteaktiver -777 - 88
I alt -86 29
Anfordringstilgodehavender 1.308 769
Over 1 år og til og med 5 år 5.434 3.127
I alt 6.742 3.896
Tilgodehavender på opsigelse hos centralbanker 0 0
Tilgodehavender hos kreditinstitutter 6.742 3.896
I alt tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 6.742 3.896

Fordelt efter restløbetid:

2008 2007
i kr. 1000 i kr. 1000
Note 9 UDLÅN OG ANDRE TILGODEHAVENDER:
Samlet udlån fordelt efter restløbetid:
På anfordring 200.722 249.547
Til og med 3 måneder 60.453 51.704
Over 3 måneder 66.795 50.910
Over et år og til og med 5 år 184.689 159.792
Over 5 år 76.868 78.230
I alt 589.527 590.183
Værdi af udlån, hvor der er indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse
indregnet i balancen med en regnskabsmæssig værdi større end nul:
Udlån og tilgodehavender før nedskrivning 501.176 552.667
Nedskrivning 13.835 10.502
Udlån og tilgodehavender efter nedskrivning 487.341 542.165
KREDITRISICI:
Udlån og andre tilgodehavender grupperet på sektorer og brancher
Offentlige myndigheder 1,4% 1,1%
Erhverv:
Landbrug, jagt og skovbrug 12,3% 12,3%
Fiskeri 0,3% 0,3%
Fremstillingsvirk., råstofudv., el-, vand- og varmeværker 3,3% 2,1%
Bygge- og anlægsvirksomhed 3,7% 3,6%
Handel, restaurations- og hotelvirksomhed 12,0% 8,3%
Transport, post og telefon 1,3% 0,8%
Kredit- og finansieringsvirksomhed samt forsikringsvirksomhed 0,4% 0,4%
Ejendomsadministration og -handel, forretningsservice 6,3% 7,0%
Øvrige erhverv 2,2% 3,2%
I alt erhverv 41,8% 38,0%
Private 56,8% 60,9%
I alt 100% 100%
2008
i kr. 1000
2007
i kr. 1000
Note 10 GRUNDE OG BYGNINGER:
Domicilejendomme
Omvurderet værdi primo 8.754 8.953
Tilgang i årets løb 0 0
Afskrivninger 198 199
Omvurderet værdi ultimo 8.556 8.754
Inveseringsejendomme
Dagsværdi primo 0 0
Tilgang 68 0
Dagsværdi ultimo 68 0

Der har ikke været eksterne eksperter involveret i målingen af domicilejendomme.

Note 11 ØVRIGE MATERIELLE AKTIVER:
Samlet kostpris primo 8.489 7.315
Tilgang 959 2.352
38 Afgang 788 1.178
Samlet kostpris ultimo 8.660 8.489
Af- og nedskrivninger primo 3.509 3.456
Årets afskrivninger 1.478 1.231
Tilbageførte af- og nedskrivninger 306 1.178
Af- og nedskrivninger ultimo 4.681 3.509
Bogført beholdning ultimo 3.979 4.980
Note 12 GÆLD TIL KREDITINSTITUTTER OG CENTRALBANKER:
Fordelt efter restløbetid:
På anfordring 75.102 79.790
Til og med 3 måneder 90.000 54.000
I alt 165.102 133.790
2008
i kr. 1000
2007
i kr. 1000
Note 13 INDLÅN:
Fordelt efter restløbetid:
På anfordring 365.953 396.513
Indlån med opsigelsesvarsel:
Til og med 3 måneder 52.586 30.113
Over 3 måneder og til og med et år 15.045 20.656
Over et år og til og med 5 år 31.185 18.824
Over 5 år 63.634 56.634
I alt 528.403 522.740
Fordelt på indlånstyper:
På anfordring 329.557 349.291
Med opsigelsesvarsel 21.783 22.181
Tidsindskud 70.827 63.699
Særlige indlånsformer 106.236 87.569
Indlån i alt 528.403 522.740
Note 14 EFTERSTILLEDE KAPITALINDSKUD:
Supplerende kapital i DKK 10.000 10.000
Rentesats pr. 31.12.08 – 6,7417% p.a. (var.)
Lånet er uopsigeligt fra kreditors side indtil 06.08.2012
Supplerende kapital i DKK 25.000 25.000
Rentesats pr. 31.12.08 – 5,94% p.a.
( fast rente indtil 01.11.2012, derefter Cibor 3 + 2,90% )
Lånet er uopsigeligt fra kreditors side indtil 01.11.2015
Ved opgørelse af basiskapitalen kan medregnes 35.000 35.000
Afholdte omkostninger i regnskabsåret:
Etableringsomkostninger 0 5
Renteudgifter 2.164 1.669
2008
i kr. 1000
2007
i kr. 1000
Note 15 AKTIEKAPITAL:
Aktiernes antal i stk. á kr. 20 750.000 750.000
Aktiernes pålydende værdi udgør 15.000 15.000
Antal egne aktier:
Primo 17.820 20.115
Købt i årets løb 38.642 21.350
Solgt i årets løb -38.234 - 23.645
Ultimo 18.228 17.820
Pålydende værdi ultimo 365 356
Egne aktiers andel af aktiekapitalen 2,4% 2,4%
Markedsværdi 1.123 3.193
Egne aktier optaget til 0 0
Samlet købssum for aktier i årets løb 5.812 3.976
Samlet salgssum for aktier i årets løb 5.605 4.429
40 Der er gennemført et aktiesplit i april 2008 i forholdet 1:5 ved nedsættelse

Der er gennemført et aktiesplit i april 2008 i forholdet 1:5 ved nedsættelse af stykstørrelsen fra 100 kr. til 20 kr. Sammenligningstallene for 2007 er tilpasset.

Formålet med beholdningen af egne aktier er at kunne opfylde kundernes behov for køb og salg af bankens aktier.

Note 16 EVENTUALFORPLIGTELSER:
Finansgarantier 31.294 22.566
Tabsgarantier for realkreditudlån 33.332 145.516
Tinglysnings- og konverteringsgarantier 129.896 130.390
Øvrige garantier 11.160 5.453
I alt 205.682 303.925
Andre forpligtende aftaler:
Øvrige 175 186
I alt 175 186

Banken har herudover ingen pantsætninger, sikkerhedsstillelser eller lignende.

2008
i kr. 1000
2007
i kr. 1000
Note 17 KAPITALKRAV:
Kapitalkrav iht. Lov om finansiel virksomhed §124 stk. 1 53.168 63.258
Egenkapital 79.884 78.703
Foreslået udbytte 0 1.050
Skatteaktiver 0 29
Andre fradrag 107 2.781
Den reducerede kernekapital 79.777 74.843
Supplerende kapital 35.000 35.000
Basiskapital før fradrag 114.777 109.843
Fradrag i basiskapital 107 2.781
Basiskapital efter fradrag 114.670 107.062

Note 18 NÆRTSTÅENDE PARTER:

Nærtstående parter defineres som medlemmer af bankens bestyrelse og direktion.

Alle transaktioner med nærtstående parter sker på markedsvilkår.

Typer af transaktioner er løn, vederlag samt engagement.

Lån til ledelsen Rentesats
Direktion 7,419% 830 530
Bestyrelse 6,669%-13% 10.489 8.040
Sikkerhedsstillelser
Direktion 0 0
Bestyrelse 3.495 3.811
2008
i kr. 1000
2007
i kr. 1000
Note 20 REGNSKABSMÆSSIG SIKRING:
Indlån 28.047 19.925
Afdækket ved swapaftale:
Hovedstol 28.047 19.925
Dagsværdi 1.068 - 244
2008
i kr. 1000
2007
i kr. 1000
Nom. værdi Netto
Markedsværdi
Nom. værdi Netto
Markedsværdi
Note 21 AFLEDTE FINANSIELLE INSTRUMENTER:
Valutarelaterede forretninger:
Terminsforretninger, køb 0 0 3.962 - 117
Terminsforretninger, salg 0 0 4.032 122
Valutaswaps 6.078 -530 4.538 - 16
Renterelaterede forretninger:
42 Uafviklede spotforretninger, køb 7.340 -18 4.701 - 5
Uafviklede spotforretninger, salg 5.740 -3 4.701 9
Aktierelaterede forretninger:
Uafviklede spotforretninger, køb 236 2 309 9
Uafviklede spotforretninger, salg 241 -1 310 - 8
Ialt -20 - 6

Hovedsæde

Hvidbjerg Østergade 2 7790 Thyholm Tlf. 9695 5200 Fax 9695 5249

Afdelinger

Struer Toldbodstræde 10 7600 Struer Tlf. 9695 5250 Fax 9695 5279

Humlum Kirstensvej 1 7600 Struer Tlf. 9695 5280 Fax 9695 5299

Viborg Vævervej 5 8800 Viborg Tlf. 9695 5330 Fax 9695 5359

Holstebro Lavhedevej 48A 7500 Holstebro Tlf. 9695 5300 Fax 9695 5329

www.hvidbjergbank.dk E-mail: [email protected] A/S.Reg.nr.: 5682 CVR-nr.: 64 85 54 17

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.