Share Issue/Capital Change • Apr 16, 2009
Share Issue/Capital Change
Open in ViewerOpens in native device viewer
16. april 2009
Meddelelse nr. 11
Bestyrelsen i BioPorto har tildelt warrants (tegningsoptioner) til direktion og medarbejdere i henhold til generalforsamlingens bemyndigelse vedtaget på selskabets ordinære generalforsamling den 28. marts 2008. Warranttildelingen giver ret til mod kontant betaling at tegne 483.250 stk. aktier à nominelt DKK 3,00 i BioPorto A/S svarende til en nominel værdi på DKK 1.449.750. Tegningskursen er fastsat til kurs DKK 3,50.
Bestyrelsens beslutning om tildeling af warrants sker ved en delvis udnyttelse af bemyndigelsen, der fremgår af selskabets vedtægter § 15d, hvorefter bestyrelsen er bemyndiget til ad en eller flere gange, at udstede et antal tegningsoptioner til aktier á nominelt DKK 3,00 svarende til op til 5% af selskabets til enhver tid værende nominelle aktiekapital uden fortegningsret for selskabets aktionærer.
Ved nærværende tildeling udstedes 483.250 stk. warrants hvilket udgør 1,26% af den samlede nominelle aktiekapital og under tidligere incitamentsprogrammer er udstedt 1.427.500 stk. warrants. Herved er der p.t. udstedt i alt 1.910.750 stk. warrants, hvilket udgør 4,99 % af den eksisterende nominelle aktiekapital. Heri indgår de i 2006 udstedte warrants, i alt 910.000 stk., hvoraf 87.840 stk. er udnyttet og de resterende 822.160 stk. vil bortfalde som ubenyttede i august 2009, idet disse er ubenyttede ved tegningsfristens udløb den 13. april 2009.
Fordelingen af de tildelte warrants sker med 58.200 stk. til den adm. direktør samt 425.050 stk. til medarbejdere i BioPorto A/S og datterselskabet BioPorto Diagnostics A/S, alle med ret til tegning af aktier til markedskursen, fastsat som et vægtet gennemsnit af den noterede kurs på BioPorto A/S' aktier de seneste 10 handelsdage på Nasdaq OMX København forud for bestyrelsens tildeling af warrants den 16. april 2009, dog minimum DKK 3,50. Minimumskursen DKK 3,50 finder anvendelse. Modningsperioden for de tildelte warrants er to år, og tegning af nye aktier i henhold til de tildelte warrants kan således først ske fra den 16. april 2011.
Den estimerede markedsværdi af de tildelte 483.250 stk. warrants er beregnet til DKK 1.131.670 baseret på Black-Scholes værdiansættelsesmodel.
Gentofte den 16. april 2009
Bestyrelsen
For yderligere information kontakt: Thea Olesen, adm. direktør Christina Tønnesen, investor relations Telefon 45 29 00 00, mail [email protected]
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.