AGM Information • Apr 17, 2009
AGM Information
Open in ViewerOpens in native device viewer
Meddelelse nr. Vor ref. Dato Side 5-2009 JEBL 17. april 2009 1/2
Finanstilsynet Gl. Kongevej 74 A 1850 Frederiksberg C
Selskabsmeddelelse nr. 5-2009:
Fredag den 17. april 2009, kl. 16:00 afholdt FLSmidth & Co. A/S ordinær generalforsamling i Radisson SAS Falconer Hotel & Conference Center, Frederiksberg, med følgende dagsorden:
Ad 1 - 3: Dagsordenens pkt. 1-3 blev behandlet under ét. Generalforsamlingen tog beretningen til efterretning, godkendte årsrapporten og meddelte decharge for direktion og bestyrelse. Årets overskud på DKK 1.515 mio. overføres til næste år.
Ad 4: I henhold til vedtægternes §14(b) er de generalforsamlingsvalgte medlemmer af bestyrelsen på valg hvert år. Følgende generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer - Jørgen Worning, Torkil Bentzen, Jesper Ovesen, Jens S. Stephensen samt Martin Ivert - blev genvalgt. Generalforsamlingen valgte desuden Vagn Ove Sørensen som nyt bestyrelsesmedlem i stedet for Søren Vinther, der ikke stillede op til genvalg.
Ad 5: Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag om genvalg af Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab.
Ad 6.a.:Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag om bemyndigelse til i tiden indtil næste ordinære generalforsamling at lade selskabet erhverve egne aktier op til en pålydende værdi af i alt 10 % af selskabets aktiekapital, jf. aktieselskabslovens § 48. Vederlaget må ikke afvige fra den på erhvervelsestidspunktet på OMX Nordic Exchange Copenhagen A/S noterede officielle kurs med mere end 10 %.
Ad 6.b. Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag til at bestyrelsen bemyndiges til at træffe beslutning om uddeling af ekstraordinært udbytte. Vedtagelsen medfører, at beslutningen optages i vedtægterne som nyt pkt. 5 i § 4 med følgende ordlyd: "Bestyrelsen er bemyndiget til at træffe en eller flere beslutninger om uddeling af ekstraordinært udbytte i overensstemmelse med reglerne i aktieselskabslovens § 109a og § 110.".
| Meddelelse nr. | |
|---|---|
| 5-2009 |
Meddelelse nr. Vor ref. Dato Side 5-2009 JEBL 17. april 2009 2/2
Generalforsamlingens dirigent, advokat Klaus Søgaard, afsluttede generalforsamlingen kl. 17:45. Aktionærer - repræsenterende 24,21 pct. af stemmerne - deltog i generalforsamlingen.
På det efterfølgende konstituerende bestyrelsesmøde konstituerede bestyrelsen sig med Jørgen Worning som formand og Jens S. Stephensen som næstformand.
Med venlig hilsen FLSmidth & Co. A/S Corporate Communications & Investor Relations
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.