AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Tivoli A/S

Pre-Annual General Meeting Information Apr 30, 2009

3418_iss_2009-04-30_f52e28a1-1cc0-4174-82a5-614ca2a53d2b.pdf

Pre-Annual General Meeting Information

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Tivoli, den 30. april 2009

Tivoli A/S - forløb af generalforsamlingen

Tivoli A/S afholdt torsdag den 30. april 2009 generalforsamling med dagsorden som vedhæftet.

Årsrapporten blev godkendt, herunder det af bestyrelsen fremsatte forslag til fordeling af årets overskud, herunder betaling af udbytte på 8,4 mio.kr. svarer til 14,75 kr. for en aktiepost af pålydende 100 kr. mod 9,00 kr. i det foregående regnskabsår. Den resterende del af overskuddet tilgår selskabets frie reserver.

På bestyrelsens forslag godkendte generalforsamlingen en ændring af vedtægternes § 19, stk. 2, så valgperioden for de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer nedsættes fra to til et år.

Bestyrelsen modtog generalforsamlingens bemyndigelse til erhvervelse af egne aktier, jf. Aktieselskabslovens § 48.

En aktionær havde stillet forslag om, at Smøgen og Det muntre Hjørne med Vaffelbageriet og Galejen skulle bevares uændret. Bestyrelsen understregede, at Smøgen bevares, men at det er uhensigtsmæssigt binde fremtidige bestyrelser med sådan bastant en beslutning. Forslagsstilleren meddelte herefter, at han ikke ønskede at forslaget kom til afstemning.

På bestyrelsens forslag valgtes Ulla Brockenhuus-Schack som nyt bestyrelsesmedlem, idet Hans Skov Christensen ikke genopstillede.

På bestyrelsens forslag blev der til selskabets revision foretaget valg af PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionsaktieselskab.

På et efterfølgende bestyrelsesmøde konstituerede bestyrelsen sig med Jørgen Tandrup som formand og Lykke Friis som næstformand.

Med venlig hilsen T I V O L I

Lars Liebst Adm. direktør

Kontaktperson: Vicedirektør Stine Lolk, tlf. 33 75 03 38, e-mail [email protected]

Tivoli A/S Generalforsamling

Selskabets ordinære generalforsamling afholdes torsdag den 30. april 2009 kl. 16.00 i Koncertsalen i Tivoli, Vesterbrogade 3, 1630 København V. Adgang til Koncertsalen foregår via Havens indgange.

DAGSORDEN

    1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.
    1. Fremlæggelse af årsrapport til godkendelse.
    1. Beslutning om anvendelse af overskud i henhold til den godkendte årsrapport.
    1. Forslag fra bestyrelse eller aktionærer.
  • a) Bestyrelsen foreslår vedtægternes § 19, stk. 2 ændret, så valgperioden for de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer nedsættes fra to til et år.
  • b) Bestyrelsen foreslår, at bestyrelsen i tiden indtil næste års generalforsamling bemyndiges til inden for 10 % af aktiekapitalen at lade selskabet erhverve egne aktier til den på erhvervelsestidspunktet gældende børskurs med en afvigelse på indtil 10 %.
  • c) En aktionær foreslår, at Smøgen og Det Muntre Hjørne med Vaffelbageriet og Galejen bevares uændret.
    1. Valg af medlemmer til bestyrelsen.
    1. Valg af revisor.
    1. Eventuelt.

Dagsordenen og de fuldstændige forslag samt årsrapport vil otte dage før generalforsamlingens afholdelse være fremlagt til eftersyn for aktionærerne på Tivolis kontor, Vesterbrogade 3, 1630 København V. Materialet fremsendes endvidere til selskabets noterede aktionærer samt alle øvrige aktionærer, der har fremsat begæring herom.

Selskabets aktiekapital udgør 57.166.600 kr. fordelt på aktier a 10 kr. eller multipla heraf. Hvert aktiebeløb på 10 kr. giver én stemme. Stemmeret på generalforsamlingen tilkommer aktionærer, der har ladet deres aktier notere i aktiebogen, eller som på anden måde har anmeldt og dokumenteret deres aktiebesiddelse, og som senest fem dage før generalforsamlingen har anmodet om adgangskort og stemmeseddel. For aktier, der er erhvervet ved overdragelse, er stemmeretten dog yderligere betinget af, at aktionæren på det tidspunkt, hvor der indkaldes til generalforsamling, har ladet aktierne notere i aktiebogen, eller har anmeldt og dokumenteret aktieerhvervelsen på anden måde.

Selskabet har udpeget Danske Bank som kontoførende pengeinstitut. Selskabets aktionærer kan herigennem udøve deres finansielle rettigheder.

Adgangskort og stemmesedler kan fra onsdag den 8. april til og med fredag den 24. april 2009 kl. 12.00 rekvireres hos VP Investor Services A/S på tlf. 43 58 88 66 eller på internettet på www.vp.dk/gf Adgangskort og stemmesedler vil herefter blive fremsendt.

København, den 1. april 2009

Bestyrelsen Tivoli A/S

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.