AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Kreditbanken

Capital/Financing Update Jun 18, 2009

3443_iss_2009-06-18_e5eebaa4-cfe7-4ff5-b068-c97edd2b5537.pdf

Capital/Financing Update

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Aabenraa Kreditbank A/S H.P. Hanssens Gade 17 A/S Reg.nr. 19378 6200 Aabenraa Bankreg.nr. 7930 Telefax 73 33 17 77 www.kreditbanken.dk

Telefon 73 33 17 00 E-mail: [email protected]

OMX Den Nordiske Børs Nicolai Plads 6 1007 København K

Dato: 18. juni 2009 Email: [email protected] Direkte telefon: 7333 1721

Fondsbørsmeddelelse 7/2009

Kreditbanken nedjusterer forventningerne til 2009. Samtidig siger banken nej til bankpakke 2

Nedjustering af forventningerne til 2009

Den økonomiske krise sætter sine spor i den sønderjyske økonomi og derfor naturligt også i Kreditbanken, som er en væsentlig økonomisk samarbejdspartner for sønderjyske erhvervs- og privatkunder. Da banken fortsat vurderer, at konjunkturudsigterne er dystre og præget af økonomisk afmatning, har banken fundet det rigtigt at øge behovet for nedskrivninger og hensættelser på primært en række erhvervs- og landbrugsengagementer. Og i forlængelse heraf nedjusterer banken forventningerne til resultatet for 2009.

Kreditbanken forventer ved halvåret 2009 at komme ud med et nul-resultat og for 2009 som helhed et positivt resultat før skat på op til 15 mio. kr. Banken har hidtil opereret med en forventning på 15-35 mio. kr. Spændet i den revurderede forventning til resultatet afspejler, at der fortsat er betydelig usikkerhed forbundet med at vurdere resultatvirkningen af bankens garanti stillet over for statsgarantiordningen (bankpakke 1).

Kreditbanken vil ikke gøre brug af bankpakke 2

Bankens bestyrelse har besluttet, at Kreditbanken ikke vil gøre brug af lånemulighederne i bankpakke 2. Det er der mindst 3 årsager til.

For det første har Kreditbanken et stærkt og robust kapitalgrundlag. Det kommer til udtryk i bl.a. bankens høje solvensprocent på 18,3 (ultimo maj 2009) og i, at bankens egenkapital på 370 mio. kr. udelukkende består af aktiekapital og af opsparet overskud.

For det andet har banken tradition for ikke at optage ansvarlig lånekapital. Den tradition vil banken holde fast i – specielt efter at have vurderet, at også bankens vækstplaner – under forskellige scenarier – fint vil kunne klares organisk. At banken ikke har optaget ansvarlig lånekapital, betyder i øvrigt også, at Kreditbanken i de kommende år er fri for at skaffe ekstra kapital til fornyelse af ansvarlig lånekapital, der måtte udløbe.

For det tredje har banken regnet på omkostningerne ved at optage lån via bankpakke 2. Beregningerne viser, at det ikke er rentabelt for banken at benytte denne ekstra finansieringskilde

Aabenraa Kreditbank A/S H.P. Hanssens Gade 17 A/S Reg.nr. 19378 6200 Aabenraa Bankreg.nr. 7930 Telefax 73 33 17 77 www.kreditbanken.dk

Telefon 73 33 17 00 E-mail: [email protected]

– specielt holdt op mod, at banken med de regler, der gælder for bankpakke 2, alene vil kunne styrke sit kapitalgrundlag med 60 mio. kr.

Banken har naturligvis overvejet de signaler, banken sender ved ikke at vælge bankpakke 2 også fordi bankpakke 2 er markedsført som en vækstpakke. De signaler, som banken ønsker at sende, er, at Kreditbanken har den fornødne kapital og vilje til såvel at klare de kommende års økonomiske udfordringer som til at bakke økonomisk op om bæredygtige projekter med bestående kunder og nye kunder.

Venlig hilsen K R E D I T B A N K E N

bestyrelsesformand bankdirektør

Ulrich Jansen Lars Frank Jensen

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.