Earnings Release • Jul 9, 2009
Earnings Release
Open in ViewerOpens in native device viewer
FLSmidth & Co. A/S Corporate Communications & Investor Relations Vigerslev Allé 77 · DK-2500 Valby · København · Danmark Tlf +45 36 18 18 00 · Fax +45 36 44 18 30 · [email protected] www.flsmidth.com · CVR-nr. DK 58180912
Meddelelse nr. Vores ref. Dato Side 11 - 2009 NSEL/MBo 9. juli 2009 1/2
Finanstilsynet Gl. Kongevej 74 A DK-1850 Frederiksberg C
Selskabsmeddelelse nr. 11-2009:
FLSmidth Minerals har opnået ordrer til en værdi af 220 mio. kr. fra det indiske firma Utkal Alumina International Limited på anlæg til formaling af bauxit og til slamseparation. Ordrerne omfatter projektering, ingeniørarbejde, leverance, montage og opstart.
Denne ordre på bauxitmøller bekræfter FLSmidths førende position på aluminamarkedet i Indien, hvor de seneste tre ordrer fra forskellige kunder er gået til FLSmidth. I leverancen af bauxitudstyr indgår tre stavmøller med en kapacitet på 300 tons i timen samt lagertanke, materialehåndteringsudstyr og pumper.
Leverancen af slamseparationsudstyr omfatter ni udfældningstanke som indgår i et rensningsanlæg samt doseringssystemer til flokkuleringsmiddel, lagertanke, pumper/ventiler og rørledninger. Separationsanlægget indgår som en integreret del i al aluminaproduktion, og FLSmidth er markedsledende på verdensplan inden for konstruktion af sådanne anlæg. Leverancen til Utkal Alumina International Limited omfatter således højdensitetsfortykningstanke, som reducerer fabrikkens areal og sikrer en bedre genindvinding af soda og mindre mængder af slam, der skal bortskaffes.
I maj 2008 opnåede FLSmidth endvidere ordrer fra Utkal Alumina International Limited på en gassuspensionskalcinator og et kulhåndteringsanlæg til det samme anlæg.
"Denne række af ordrer fra en enkelt kunde bekræfter FLSmidths førende kompetence inden for integrerede systemer samt vores position som totalleverandør til aluminiumindustrien, " udtaler adm. koncernchef Jørgen Huno Rasmussen.
Ordrerne vil bidrage positivt til FLSmidths indtjening, indtil de er afviklet ved udgangen af 2010.
Meddelelse nr. Vores ref. Dato Side 11-2009 NSEL/MBo 9. juli 2009 2/2
Henvendelser om denne meddelelse kan rettes til adm. koncernchef Jørgen Huno Rasmussen, FLSmidth & Co. A/S på tlf. 36 18 18 00.
For yderligere oplysninger om FLSmidth henvises til www.flsmidth.com.
Med venlig hilsen
Pernille Friis Andersen Corporate Communications & Investor Relations
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.