AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Harboes Bryggeri

AGM Information Aug 20, 2009

3439_iss_2009-08-20_c48286b4-f7a0-4168-b908-543bb5abbf52.pdf

AGM Information

Open in Viewer

Opens in native device viewer

OMX den Nordiske Børs København Nikolaj Plads 6 1007 København K

Skælskør, den 20.august 2009

Meddelelse vedrørende generalforsamling i Harboes Bryggeri A/S

Den 19. august 2009 afholdtes generalforsamling i Harboes Bryggeri A/S.

Den fuldstændige dagsorden var offentliggjort i Statstidende, Berlingske Tidende og Sjællandske, i henhold til vedtægterne.

Dirigenten konstaterede - med generalforsamlingens enstemmige tilslutning - at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og beslutningsdygtig i enhver henseende med henblik på den foreliggende dagsorden.

Dirigenten besluttede med generalforsamlingens tilslutning, at de første to punkter på dagsordenen indholdsmæssigt blev behandlet under ét.

Ad punkt 1 – Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år og Ad punkt 2 – Forelæggelse af årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse

Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår blev herefter forelagt.

Selskabets årsrapport og årsberetning blev gennemgået og forelagt for generalforsamlingen. Under beretningen blev der lagt vægt på virksomhedens strategi og finansielle mål og kapitalstrukturen blev underbygget. Herudover blev der redegjort for markedsforhold og struktur, ligesom der særligt blev redegjort for virksomhedens strategiske fokus på innovation og etablering inden for nye og mindre prisfølsomme produktsegmenter.

Det oplystes, at bestyrelsen under henvisning til målsætninger for det økonomiske beredskab havde foreslået, at der betales et udbytte på 9 mio. kr. svarende til 15 %.

Beretningen blev taget til efterretning.

Regnskabet, som var underskrevet på bestyrelsesmødet den 29. juni 2009 af bestyrelse, direktion og revision godkendtes enstemmigt.

Ad punkt 3 – Beslutning om anvendelse af overskud i henhold til den godkendte årsrapport

Forslag til resultatdisponering (DKK 1.000)

Udbytte for regnskabsåret 9.000
Overført til næste år 16.621
25.621

a) Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at der udbetales udbytte til aktionærerne med 1,50 kr. pr. aktie, svarende 9 mio. kr., og foreslår det resterende beløb af årets resultat t.kr. 16.621 overført til næste år.

Bestyrelsens forslag til resultatdisponering godkendtes enstemmigt.

Ad punkt 4 – Behandling af eventuelle forslag fra bestyrelse eller aktionærer

4.A. – Bestyrelsen foreslår dens bemyndigelse til at lade selskabet erhverve egne aktier op til 10 % af aktiekapitalen til en kurs svarende til børskursen plus/minus 10 % forlænges indtil den næste ordinære generalforsamling.

Generalforsamlingen vedtog enstemmigt at forlænge denne bemyndigelse.

4.B – Der foreligger ingen forslag fra aktionærerne.

Ad punkt 5 – Valg af medlemmer til bestyrelsen.

Formand for bestyrelsen, advokat Anders Nielsen er på valg. Bestyrelsen foreslår genvalg.

Generalforsamlingen vedtog enstemmigt at genvælge advokat Anders Nielsen.

Ad punkt 6 – Valg af revision

Selskabets revisorer Deloitte genvalgtes enstemmigt.

Præsentationen fra generalforsamlingen kan findes på Harboes hjemmeside: www.harboes.com.

Med venlig hilsen Harboes Bryggeri A/S

Ruth Schade Koncerndirektør

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.