Interim / Quarterly Report • Aug 20, 2009
Interim / Quarterly Report
Open in ViewerOpens in native device viewer
Bestyrelsen i Scandinavian Brake Systems A/S (SBS) har i dag behandlet og godkendt regnskabet for første halvår 2009.
De væsentligste begivenheder i perioden er:
SBS-divisionen:
Notox-divisionen:
SBS-koncernen:
For yderligere oplysninger vedrørende denne meddelelse kontakt Hans Fuglgaard, adm. direktør - tlf.: +45 63 21 15 15 - hjemmeside: www.sbs.dk
| Inkl. Notox | Ekskl. Notox | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| DKK 1.000 | 1. halvår | 1. halvår | 1. halvår | 1. halvår | ||
| 2009* | 2008* | 2008 | 2009* | 2008* | 2008 | |
| Nettoomsætning | 447.882 | 438.901 | 830.876 | 437.423 | 426.791 | 806.832 |
| Resultat af primær drift før af og nedskrivninger samt andre |
||||||
| drifts indtægter (EBITDA) | 18.914 | 26.921 | 20.923 | 41.777 | 43.646 | 53.683 |
| Af- og nedskrivninger | -17.860 | -12.120 | -30.505 | -9.172 | -7.812 | -20.127 |
| Andre driftsindtægter | 0 | 21.927 | 25.937 | 0 | 21.927 | 25.937 |
| Resultat af primær drift | ||||||
| (EBIT) | 1.054 | 36.728 | 16.355 | 32.605 | 57.761 | 59.493 |
| Finansielle poster (netto) | -18.231 | -14.178 | -28.137 | -13.607 | -10.430 | -19.766 |
| Resultat af fortsættende akti viteter |
-11.484 | 15.953 | -9.597 | 15.648 | 34.540 | 34.060 |
| Resultat af ophørte aktiviteter | -15.511 | -10.185 | -37.407 | -975 | -1.685 | -8.729 |
| Periodens resultat | -26.995 | 5.768 | -47.004 | 14.673 | 32.855 | 25.331 |
| Egenkapital | 235.974 | 316.886 | 262.054 | |||
| Aktiver i alt | 1.127.372 | 1.223.419 | 1.178.388 | |||
| Pengestrøm fra driften | 17.425 | -5.269 | 43.072 | |||
| Årets pengestrøm | -14.902 | -56.558 | -8.384 | |||
| Investering i materielle an lægsaktiver (ekskl. virksom hedskøb) |
1.229 | 46.536 | 90.168 | |||
| Nøgletal | ||||||
| EBITDA-margin | 4,2 | 6,1 | 2,5 | 9,6 | 10,2 | 6,7 |
| EBIT-margin | 0,2 | 8,3 | 2,0 | 7,5 | 13,5 | 7,4 |
| Afkastningsgrad i % (ROIC ekskl. GW) |
0,1 | 3,3 | -2,9 | |||
| Forrentning af egenkapital i % (ROE) |
-10,8 | 1,8 | -16,4 | |||
| Egenkapitalandel i % | 20,9 | 25,9 | 22,2 | |||
| Resultat pr. aktie i DKK (EPS Basic) |
-8,4 | 1,8 | -14,6 | |||
| Indre værdi pr. aktie i DKK (BVPS) |
73,5 | 98,8 | 81,9 | |||
| Kurs/indre værdi | 0,7 | 2,0 | 0,5 | |||
| Børskurs ultimo | 48,0 | 195,0 | 44,0 |
Delårsrapporten er udarbejdet i henhold til definitioner og begreber som beskrevet under "Anvendt regnskabspraksis" i SBS' årsrapport for 2008.
Omsætning blev for perioden på DKK 437,4 mio. mod DKK 426,8 mio. i samme periode 2008, svarende til en stigning på 2,5%. (2. kvartals omsætning 2009: DKK 241,5 mio. mod DKK 221,3 mio. i samme periode i 2008, stigning 9,1%).
Stigningen kan relateres til forbedrede afsætningskonjunkturer i slutningen af perioden samt til øgede markedsandele på væsentlige produktområder. Den hårde konkurrence på markedet har dog gjort det vanskeligt at fastholde uændrede dækningsgrader, hvilket har påvirket EBIT (2008: ekskl. ejendomssalg), der faldt fra DKK 35,8 mio. til DKK 32,6 mio.
Resultat før skat for perioden blev på DKK 19,0 mio. mod DKK 25,4 mio. i samme periode i 2008 (2008: ekskl. indtægt for ejendomssalg).
Omsætning blev for perioden på DKK 10,5 mio. mod DKK 12,1 mio. i samme periode 2008, ekskl. omsætning i den ophørende aktivitet Notox Systems A/S.
Resultat af primær drift (EBIT) blev på DKK -31,5 mio. mod DKK -21,0 mio. i samme periode 2008.
Resultatet før skat blev på DKK –36,2 mio. mod DKK -24,8 mio. i samme periode året før.
Udvikling og resultat i Notox skal ses i lyset af den generelle økonomiske krise, der har ramt bilindustrien hårdt, og som har forsinket indtrængningstiden for virksomhedens produkter i betydeligt omfang.
Koncernomsætningen blev for første halvår 2009 på DKK 447,9 mio. mod DKK 438,9 mio. i samme periode 2008, svarende til en stigning på 2,1%.
Resultat før rente og afskrivninger (EBITDA) udgjorde DKK 18,9 mio. mod DKK 26,9 mio. i første halvår 2008.
Resultat af primær drift (EBIT) udgjorde DKK 1,1 mio. mod DKK 14,8 mio. i første halvår 2008 (2008: ekskl. indtægt for ejendomssalg).
Resultat af fortsættende aktiviteter før skat blev på DKK -17,2 mio. sammensat af et overskud i SBSdivisionen og et underskud i Notox-divisionen mod DKK 0,6 mio. året før (2008: ekskl. indtægt for ejendomssalg).
Koncernens samlede aktiver udgjorde pr. 30.06.2009 DKK 1.127,4 mio. mod DKK 1.223,4 mio. på samme tidspunkt i fjor.
Egenkapitalen pr. 30.06.2009 udgjorde DKK 236,0 mio. mod DKK 316,9 mio. på samme tidspunkt i 2008.
| SBS | Notox | jf. note 4 | Ophørte aktiviteter | Koncern i alt | ||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1. halvår 2009 |
1. halvår 2008 |
1. halvår 2009 |
1. halvår 2008 |
1. halvår 2009 |
1. halvår 2008 |
1. halvår 2009 |
1. halvår 2008 |
|
| Pengestrømme fra driften | 34.492 | 18.800 | -17.067 | -24.069 | -19.441 | -10.890 | -2.016 | -16.159 |
| Pengestrømme fra investering | 115 | -23.170 | -5.175 | -33.153 | 0 | -11 | -5.060 | -56.334 |
| Pengestrømme fra finansiering | -2.808 | -68 | -5.018 | 16.003 | 0 | 0 | -7.826 | 15.935 |
| Frie pengestrømme i alt før overfør sel mellem divisioner |
31.799 | -4.438 | -27.260 | -41.219 | -19.441 | -10.901 | -14.902 | -56.558 |
| Overførsel mellem divisioner | -46.972 | -50.290 | 27.592 | 38.956 | 19.380 | 11.334 | 0 | 0 |
| Frie pengestrømme i alt | -15.173 | -54.728 | 332 | -2.263 | -61 | 433 | -14.902 | -56.558 |
Der har i 1. halvår 2009 været meget stor fokus på koncernens likviditet og pengestrømme.
I SBS-divisionen har der især været fokus på at reducere debitortiden samt nedbringelse af lagre. Investeringerne har været på et behersket niveau.
I Notox-divisonen er der i halvåret foretaget tilpasninger af organisationen, som fra andet halvår vil reducere likviditetstrækket. Endvidere er investeringsniveauet reduceret kraftigt.
Samlet set følger SBS-koncernen det af ledelsen godkendte likviditetsbudget for 2009, og likviditetsberedskabet er uændret i forhold til årsrapporten.
SBS-divisionen opererer primært på de europæiske eftermarkeder for bremsedele og andre sliddele til biler og motorcykler. Dette marked er karakteriseret ved relativt lav følsomhed over for konjunktursvingninger og er i højere grad defineret af faktorer som antallet af køretøjer, bilparkens alder, antal kørte kilometer, interval mellem udskiftning af reservedele osv. Hertil kommer, at justeringer i distributionskædens lagerbeholdninger spiller en væsentlig rolle for ændringer i efterspørgslen.
SBS-divisionen opererer i mindre grad på OE-markedet, der omfatter dele til nye køretøjer. OE-markedet er til sammenligning med eftermarkedet stærkt konjunkturfølsomt, idet efterspørgslen er direkte påvirket af forbrugernes muligheder for at finansiere køb af ny bil eller motorcykel.
På de europæiske eftermarkeder var der i første halvår af 2009 generelt tale om konjunkturafmatning i begyndelsen af året, karakteriseret ved vigende efterspørgsel hos slutbrugerne og lagerreduktioner i distributionskæden.
I 2. kvartal kunne der dog konstateres bedre afsætningsvilkår, hvilket kan relateres til flere forhold: Stigende efterspørgsel på reservedele hos slutbrugerne, udvidelse af lagerbeholdninger i distributionskæden efter at disse havde nået et lavpunkt først på året, øgede markedsandele til de frie værksteder som SBS typisk retter sig mod på bekostning af de dyrere autoriserede værksteder, og sidst men ikke mindst tyder udviklingen på, at SBS vinder markedsandele inden for hovedproduktområder som bremseskiver, calipre og MC-bremseklodser.
Området omfatter udvikling og produktion af bremseklodser til motorcykler, vindmøller samt andre specialområder.
Udviklingen på eftermarkedet for bremsklodser til MC og scootere var i første del af perioden præget af vanskelige afsætningsvilkår som følge dels af kraftige lagertilpasninger i distributionsleddet, dels af gene-
relt dårligt vejr på hovedmarkederne i Sydeuropa, der betød, at forårssæsonen kom sent i gang. Mod slutningen af perioden har markedet dog ændret sig i positiv retning.
Derimod har OE-leverancerne til motorcykelindustrien gennem hele perioden været ramt af konjunkturforholdene. Tilsvarende negativ påvirkning har kunnet konstateres inden for afsætningen af friktionsprodukter til vindmølleindustrien, der ligeledes har været påvirket af et svagt marked.
Samlet har der for forretningsområdet været tale om en tilbagegang i omsætningen, men det er ledelsens klare vurdering, at det trods dette er lykkedes at styrke SBS' position på eftermarkedet.
Området omfatter renovering og nyproduktion af bremsecalipre til personbiler og varevogne.
SBS er en af de største udbydere af bremsecalipre til eftermarkedet i Europa. Denne position er blevet yderligere styrket. Der har været tale om betydelig omsætningsfremgang, og nye kunder er blevet etableret – primært i Skandinavien og England.
Fremgangen kan bl.a. relateres til et stærkt produktionskoncept baseret dels på renoveringsproduktion på fabrikken i Støvring, dels på nyproduktion og renovering hos SBS' partner i Fjernøsten. Hermed er opnået større konkurrenceevne, bl.a. i form af en højere leveringsgrad, og større leveringssikkerhed på varer, der normalt er vanskeligt tilgængelige til renovering.
Området omfatter sourcing og distribution af et bredt program af bremsedele og andre relaterede sliddele til personbiler og varevogne. De vigtigste produktgrupper er bremseskiver, bremseklodser, bremsebakker og styretøjsdele. Distributionen foregår enten direkte til nationale og internationale distributører via SBS' eksportsalg eller til grossister og mindre distributører gennem SBS' egne distributionsselskaber i Danmark, Tyskland og Frankrig.
Inden for eksportsalget har der været fremgang på virksomhedens key accounts, der udgøres af et antal internationale distributører. Fremgangen kan især relateres til øget salg af bremseskiver.
Det for SBS vigtige britiske marked har ud over den generelle markedsafmatning også været påvirket af ugunstige valutakursforhold, der har betydet pres på SBS' dækningsgrader.
I Østeuropa har krisen ramt hårdt og har påvirket distributørernes finansielle råderum negativt. Mod slutningen af perioden kunne der dog atter spores øget aktivitet på SBS' største markeder i regionen, Polen og Rusland, og SBS har på begge markeder etableret nye interessante kunder, samtidig med at den eksisterende kundeportefølje er blevet fastholdt.
Det tyske selskab har klaret sig fornuftigt gennem et vanskeligt halvår og har i store træk fastholdt omsætningsniveauet fra 2008. De tyske værksteder har oven i krisen fået et ekstra problem med den tyske skrotningsordning, der har fjernet et betydeligt antal biler i den "reparationsdygtige" alder fra markedet.
Det franske bilmarked har været blandt de hårdest ramte i Europa, hvilket har gjort afsætningsvilkårene vanskelige for SBS' franske distributionsselskab. Vækst har derfor udelukkende været muligt gennem etablering af nye kunder. I april blev der således indledt leverancer til en ny stor kunde, en landskendt kæde med butikker i hele Frankrig samt et par andre lande. Dette har medvirket til, at selskabet har kunnet fremvise en svag stigning i omsætning sammenlignet med samme periode 2008.
På det danske hjemmemarked har SBS haft pæn fremgang trods en vanskelig start på året. Der er blevet etableret "new business" dels i form af nye kunder, dels i forbindelse med indsalg af nye produktgrupper til eksisterende kunder.
SBS har i perioden reduceret virksomhedens bindinger i lagre. Parallelt hermed arbejdes der med etablering af et centrallager, der med udgangspunkt i SBS' tyske virksomhed skal betjene den øvrige egendistribution. Dette projekt vil blive indledt i 2. halvår og vil på sigt sikre en mere effektiv distribution med mindre lagerbindinger.
Markedet for partikelfiltre til dieselmotorer omfatter et eftermonteringsmarked (retrofit) for eksisterende motorer samt et nymonteringsmarked (OE). Markedet inddeles derudover i segmenter som personbiler, vare- og lastbiler, busser og entreprenørmaskiner samt skibe og tog.
Markedet for dieselpartikelfiltre øges i takt med implementeringen af lovgivning for de forskellige typer køretøjer – en lovgivning som omfatter EU, USA, Korea samt Japan og i større eller mindre grad nyindustrialiserede lande som blandt andet Kina.
Konservativt vurderet skønner SBS, at det globale marked for dieselpartikelfiltre eksklusiv skibe vil stige fra ca. DKK 8,6 mia. i 2009 til knap DKK 20 mia. i 2015.
På den korte bane er markedet imidlertid hårdt ramt af den dybe økonomiske krise, der dels har ramt bilindustrien hårdt, dels har påvirket finansieringen og implementeringen af miljøforbedrende projekter på retrofitmarkedet negativt.
Som udmeldt i årsrapporten for 2008 er der derfor i første halvdel af året gennemført en tilpasning af Notox' kapacitet. Dette har udmøntet sig i et frasalg af aktiviteterne i datterselskabet Notox Systems A/S, der producerer komplette filtersystemer, således at Notox fremadrettet udelukkende fokuserer på produktion af selve filterenheden (se også note 4). Endvidere er der gennemført en tilpasning af organisationen. Her er produktionen blevet samlet på den nye fabrik i Svendborg, mens fabrikken i Aakirkeby er sat på vågeblus.
Omsætningen til retrofitmarkedet var i første halvår stærkt præget af den globale økonomiske afmatning. Filtre sælges under lovgivning og altid med subsidier fra enten fonde eller regeringsstøttede programmer.
På Notox' største marked, Korea, er der betydelige forsinkelser i tildelingen af denne støtte, og markedet er derfor stagneret.
I Europa er retrofitmarkedet faldet kraftigt. Markedet er karakteriseret ved en stærkt fragmenteret kundestruktur og vanskelige kreditforhold for projekter. Væksten har været svær at finansiere, og kunderne har derfor været betydeligt mere tilbageholdende med nye projekter.
På det amerikanske marked har Notox' samarbejdspartner og distributør, ESW, opnået sin første off-road CARB godkendelse i april, og virksomheden forventer at få den første on-road godkendelse i tredje kvartal.
På trods af krisen forventer Notox vækst i Kina og USA, som forventes at ville kompensere for de faldende markeder. Omsætningen på retrofitmarkedet forventes derfor at stige i forhold til 2008.
Notox har i første halvår været i udbud om en større OE kontrakt. Det er imidlertid et generelt træk ved markedet, at OE-kunderne i den nuværende vanskelige situation tøver med at vælge nye eller supplerende leverandører. Notox lider som ny spiller på markedet under dette og har derfor ikke kunnet indgå de forventede aftaler.
Notox fik i 2008 gennem licensaftale adgang til en ny filterteknologi, der under betegnelsen "XPteknologi" åbner mulighed for højporøse "dual-functionality" applikationer. Interessen for den nye teknologi har været stor: Notox arbejder p.t. med to konkrete OE-projekter, der involverer XP-teknologien. Det ene projekt er et samarbejde med en kendt tysk bilproducent samt en underleverandør, mens det andet er i samarbejde med en stor amerikansk producent af on- og off-road køretøjer.
Et eftermarked for dieselpartikelfiltre er under etablering. Notox er part i to projekter, hvor "tier 1" udstødningsproducenter og bilproducenter indgår. Den første afsætning på dette område ventes i løbet af 2010.
I årsrapport 2008 redegjorde SBS' ledelse for de væsentligste forudsætninger og usikkerheder omkring Notox A/S' udvikling på såvel kort som langt sigt.
Den globale økonomiske krises indvirkning på markedet for dieselpartikelfiltre har vist sig langt kraftigere en tidligere antaget, hvilket har medført lavere efterspørgsel på såvel OE- som retrofitmarkederne. Ligeledes kan der konstateres en vis træghed i lovgivningen på området samt i forbindelse med udstedelsen af godkendelser.
Som tidligere udmeldt har SBS-koncernens ledelse siden november 2008 foretaget sonderinger med henblik på at frasælge Notox-divisionen helt eller delvist.
Ledelsen har løbende overvåget de relevante forudsætninger og usikkerheder og har i forbindelse med halvårsregnskabet gennemført en nedskrivningstest pr. 30.06.2009, jf. note 5. Nedskrivningstesten viser, at der ud fra ledelsens budget og prognoser for perioden frem til 2018 og samme risikofaktor (WACC) som ved årsregnskabet ikke er behov for nedskrivninger.
En nedskrivning kan blive aktuel i tilfælde af helt eller delvist salg af Notox eller som følge af en fortsat negativ markedsmæssigt udvikling. Fornyet test vil senest blive lavet i forbindelse med udarbejdelse af årsrapporten.
Der pågår fortsat forhandlinger med flere parter om en løsning, der kan tilføre Notox den nødvendige styrke, som kan sikre udnyttelse af virksomhedens potentiale.
Via SBS-koncernens moderselskab, LS Invest, Sæby ApS, er der i efteråret 2008 indgået samarbejds- og licensaftale vedrørende brugsretten til virksomhedens AFT's XP-keramikteknologi vedrørende dieselpartikelfiltre til OE-markedet.
Aftalen medfører, at Notox-divisionen er berettiget til at udnytte og forpligtet til at drive AFT's aktivitet/udviklingsafdeling mod, at Notox-divisionen betaler licensafgift til LS Invest, Sæby ApS.
Afregning af sker på markedsmæssige vilkår.
I forbindelse med generalforsamlingen den 23. april valgtes Johannes Huus Bogh og Søren Jansen til bestyrelsen. Førstnævnte blev konstitueret som næstformand.
Pr. 1. maj tiltrådte Ib Neustrup Simonsen som ny salgsdirektør.
Der er ikke indtruffet væsentlige begivenheder efter periodens udløb
Der hersker fortsat betydelig usikkerhed om den generelle økonomiske udvikling og i særdeleshed om udviklingen i autoindustrien.
Inden for begge koncernens forretningsområder er der foretaget tiltag, der skal modvirke de negative konsekvenser af krisen, og som har forbedret arbejdskapitalgrundlaget.
I SBS-divisionen er der således opnået reducerede debitortider samt reducerede bindinger i lagre. Hertil kommer at virksomheden gennem systematisk og aggressiv markedsbearbejdning har formået at øge markedsandele på flere produktområder.
I Notox-divisionen er der foretaget gennemgribende kapacitetstilpasninger, ligesom der er sket et frasalg af aktiviteter, der ikke er relateret til virksomhedens kerneforretning. Hertil kommer at investeringerne er droslet kraftigt ned.
For SBS-divisionen, der primært opererer på det mindre konjunkturfølsomme eftermarked, har den økonomiske krise vist, at divisionen er yderst modstandsdygtig over for konjunkturelle udsving og selv i det nuværende marked er i stand til at opretholde en fornuftig indtjening. For 2009 forventes en svagt stigende omsætning og et forbedret driftsresultat, ekskl. ejendomssalg.
For Notox-divisionen er dieselpartikelfiltermarkedet stærkt negativt påvirket af konjunkturudviklingen og krisen i autoindustrien. Dette indebærer, at Notox-divisionen endnu ikke er bragt i en position med en tilstrækkelig omsætning til at sikre det langsigtede indtjeningsgrundlag. For Notox-divisionen forventes for 2009 stigende omsætning i forhold til 2008, men et fortsat negativt EBIT.
| 26. marts: | Årsregnskabsmeddelelse 2008 (nr. 1) |
|---|---|
| 8. april: | Indkaldelse til ordinær generalforsamling (nr. 2) |
| 16. april: | Indberetning af ledende medarbejderes og disses nærtståendes transaktio |
| ner med Scandinavian Brake Systems A/S' aktier (nr. 3) | |
| 21. april: | Generalforsamling, fuldmagter – Scandinavian Brake Systems A/S (nr. 4) |
| 23. april: | Periodemeddelelse (nr. 5) |
| 23. april: | Forløb af ordinær generalforsamling den 23. april 2009 (nr. 6) |
Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar - 30. juni 2009 for Scandinavian Brake Systems A/S.
Delårsrapporten, der ikke er revideret eller reviewet af selskabets revisor, aflægges i overensstemmelse med IAS 34 "Præsentation af delårsregnskaber" som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav til delårsrapporter for børsnoterede selskaber.
Det er vores opfattelse, at delårsrapporten giver et retvisende billede af koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30. juni 2009 samt af resultatet af koncernens aktiviteter og pengestrømme for perioden 1. januar - 30. juni 2009.
Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens aktiviteter og økonomiske forhold, periodens resultat og af koncernens finansielle stilling som helhed og en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen står overfor.
Hans Fuglgaard Hans Jørn Sørensen
Bestyrelse:
Leif Stiholt Johannes Huus Bogh
Hans Jørgen Kaptain Søren Jansen
Jan B. Pedersen Anders Bach
| DKK 1.000 Noter |
1. halvår 2009 |
1. halvår 2008 |
2008 |
|---|---|---|---|
| Nettoomsætning | 447.882 | 438.901 | 830.876 |
| Omkostninger til rå- og hjælpematerialer | -238.268 | -257.094 | -489.171 |
| Ændring i lagre af færdigvarer og varer under fremstilling | -32.495 | 2.802 | 188 |
| Andre driftsindtægter | 0 | 21.927 | 25.937 |
| Andre eksterne omkostninger | -64.534 | -60.290 | -131.218 |
| Personaleomkostninger | -93.671 | -97.398 | -189.752 |
| Af- og nedskrivninger | -17.860 | -12.120 | -30.505 |
| Resultat af primær drift | 1.054 | 36.728 | 16.355 |
| Finansielle indtægter | 70 | 26 | 434 |
| Finansielle omkostninger | -18.301 | -14.204 | -28.571 |
| Resultat af fortsættende aktiviteter før skat | -17.177 | 22.550 | -11.782 |
| Skat af årets resultat | 5.693 | -6.597 | 2.185 |
| Periodens resultat af fortsættende aktiviteter | -11.484 | 15.953 | -9.597 |
| Periodens resultat af ophørte aktiviteter* | -15.511 | -10.185 | -37.407 |
| Periodens resultat | -26.995 | 5.768 | -47.004 |
| Resultat pr. aktie (EPS) | -8,41 | 1,80 | -14,65 |
| Udvandet resultat pr. aktie (EPS-D) | -8,41 | 1,77 | -14,65 |
| Resultat af fortsættende aktiviteter pr. aktie | -3,58 | 4,97 | -2,99 |
| Udvandet resultat af fortsættende aktiviteter pr. aktie | -3,58 | 4,89 | -2,99 |
* Ophørte aktiviteter har ikke medført ændringer i egenkapital udover periodens resultat.
| DKK 1.000 | |||
|---|---|---|---|
| Noter | 30/6 2009 | 31/12 2008 | 30/6 2008 |
| LANGFRISTEDE AKTIVER | |||
| Immaterielle aktiver | |||
| 4 Goodwill | 183.401 | 183.401 | 183.401 |
| 4 Patenter og rettigheder | 1.818 | 1.870 | 2.056 |
| 4 Udviklingsprojekter | 18.809 | 20.085 | 19.455 |
| 4 Varemærker | 11.491 | 11.491 | 11.491 |
| Software | 11.533 | 12.870 | 17.477 |
| Forudbetalinger vedrørende immaterielle aktiver | 0 | 364 | 167 |
| 227.052 | 230.081 | 234.047 | |
| Materielle aktiver | |||
| Grunde og bygninger | 139.110 | 101.323 | 58.923 |
| Produktionsanlæg og maskiner | 212.272 | 224.780 | 214.371 |
| Andre anlæg, driftsmateriel og inventar | 19.080 | 20.804 | 20.696 |
| Materielle aktiver under opførelse | 29.713 | 30.195 | 25.557 |
| 400.175 | 377.102 | 319.547 | |
| Andre langfristede aktiver | |||
| Værdipapirer | 92 | 78 | 165 |
| Udskudt skat | 20.008 | 20.008 | 17.593 |
| 20.100 | 20.086 | 17.758 | |
| Langfristede aktiver i alt | 647.327 | 627.269 | 571.352 |
| Kortfristede aktiver | |||
| Varebeholdninger | 242.439 | 305.437 | 283.143 |
| Tilgodehavender | 207.822 | 182.454 | 275.996 |
| Tilgodehavende selskabsskat | 29.452 | 22.399 | 17.958 |
| Likvide beholdninger | 332 | 1.334 | 912 |
| 480.045 | 511.624 | 578.009 | |
| 3 Aktiver bestemt for salg | 0 | 39.495 | 74.058 |
| Kortfristede aktiver i alt | 480.045 | 551.119 | 652.067 |
| AKTIVER I ALT | 1.127.372 | 1.178.388 | 1.223.419 |
| DKK 1.000 | |||
|---|---|---|---|
| Noter | 30/6 2009 | 31/12 2008 | 30/6 2008 |
| EGENKAPITAL | |||
| Aktiekapital | 32.085 | 32.085 | 32.085 |
| Reserve for sikringstransaktioner | -6.191 | -6.400 | -50 |
| Reserve for valutakursregulering | 2.483 | 2.284 | -105 |
| Reserve for opskrivninger | 16.364 | 16.364 | 16.364 |
| Overført resultat | 191.233 | 217.721 | 268.592 |
| Foreslået udbytte | 0 | 0 | 0 |
| Egenkapital i alt | 235.974 | 262.054 | 316.886 |
| Forpligtelser | |||
| Langsfristede forpligtelser | |||
| Udskudt skat | 15.481 | 17.898 | 17.808 |
| Kreditinstitutter m.v. | 195.864 | 188.256 | 92.929 |
| 211.345 | 206.154 | 110.737 | |
| Kortfristede forpligtelser | |||
| Kreditinstitutter | 16.575 | 14.127 | 2.286 |
| Bankgæld | 482.908 | 469.008 | 516.759 |
| Leverandørgæld | 89.913 | 116.282 | 87.924 |
| Skyldig selskabsskat | 0 | 647 | 0 |
| Andre gældsforpligtelser | 90.657 | 90.956 | 79.203 |
| 680.053 | 691.020 | 686.172 | |
| 3 Forpligtelser vedrørende aktiver bestemt for salg | 0 | 19.159 | 109.624 |
| 680.053 | 710.179 | 795.796 | |
| Forpligtelser i alt | 891.398 | 916.334 | 906.533 |
| PASSIVER I ALT | 1.127.372 | 1.178.388 | 1.223.419 |
| DKK 1.000 | Reserve | Reserve | Reserve | ||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| for | for valuta | for | |||||
| Aktie- Kapital |
sikrings- aktioner |
kurs- Regulering |
opskriv- ninger |
Overført resultat |
Foreslået udbytte |
I alt | |
| Egenkapital 1. januar 2008 | 32.085 | -1.340 | 325 | 16.364 | 264.035 | 0 | 311.469 |
| Egenkapitalbevægelser 1. halvår 2008 |
|||||||
| Valutakursregulering dattervirksom heder |
0 | 0 | -430 | 0 | 0 | 0 | -430 |
| Værdiregulering sikringsinstrumenter | 0 | 1.720 | 0 | 0 | 0 | 0 | 1.720 |
| Skat af egenkapitalbevægelser | 0 | -430 | 0 | 0 | 0 | 0 | -430 |
| Periodens resultat | 0 | 0 | 0 | 0 | 5.768 | 0 | 5.768 |
| Totalindkomst i alt | 0 | 1.290 | -430 | 0 | 5.768 | 0 | 6.628 |
| Køb af egne aktier | 0 | 0 | 0 | 0 | -1.661 | 0 | -1.661 |
| Aktiebaseret vederlæggelse | 0 | 0 | 0 | 0 | 450 | 0 | 450 |
| Egenkapitalbevægelser i 1. halv år 2008 i alt |
0 | 1.290 | -430 | 0 | 4.557 | 0 | 5.417 |
| Egenkapital 30. juni 2008 | 32.085 | -50 | -105 | 16.364 | 268.592 | 0 | 316.886 |
| Egenkapitalbevægelser 2. halvår | |||||||
| Valutakursregulering dattervirksom heder |
0 | 0 | -2.327 | 0 | 0 | 0 | -2.327 |
| Værdiregulering sikringsinstrumenter | 0 | -8.467 | 0 | 0 | 0 | 0 | -8.467 |
| Skat af egenkapitalbevægelser | 0 | 2.117 | 4.716 | 0 | 0 | 0 | 6.833 |
| Periodens resultat | 0 | 0 | 0 | 0 | -52.772 | 0 | -52.772 |
| Totalindkomst i alt | 0 | -6.350 | 2.389 | 0 | -52.772 | 0 | -56.733 |
| Aktiebaseret vederlæggelse | 0 | 0 | 0 | 0 | 1.902 | 0 | 1.902 |
| Egenkapitalbevægelser 2. halvår i alt |
0 | -6.350 | 2.389 | 0 | -50.870 | 0 | -54.831 |
| Egenkapital 31. december 2008 | 32.085 | -6.400 | 2.284 | 16.364 | 217.721 | 0 | 262.054 |
| Egenkapitalbevægelser 1. halvår | |||||||
| 2009 Valutakursregulering dattervirksom |
|||||||
| heder | 0 | 0 | 199 | 0 | 0 | 0 | 199 |
| Værdiregulering sikringsinstrumenter | 0 | 279 | 0 | 0 | 0 | 0 | 279 |
| Skat af egenkapitalbevægelser | 0 | -70 | 0 | 0 | 0 | 0 | -70 |
| Periodens resultat | 0 | 0 | 0 | 0 | -26.995 | 0 | -26.995 |
| Totalindkomst i alt | 0 | 209 | 199 | 0 | -26.995 | 0 | -26.587 |
| Køb af egne aktier | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Aktiebaseret vederlæggelse | 0 | 0 | 0 | 0 | 507 | 0 | 507 |
| Egenkapitalbevægelser 1. halvår 2009 i alt |
0 | 209 | 199 | 0 | -26.488 | 0 | -26.080 |
| Egenkapital 30. juni 2009 | 32.085 | -6.191 | 2.483 | 16.364 | 191.233 | 0 | 235.974 |
| DKK 1.000 | 1. halvår 2009 |
1. halvår 2008 |
|
|---|---|---|---|
| Resultat af fortsættende aktiviteter før skat | -17.177 | 22.550 | |
| Af- og nedskrivninger | 17.860 | 12.120 | |
| Reguleringer | 21.629 | 15.602 | |
| Ændring i driftskapital | 20.182 | -39.939 | |
| Pengestrøm fra primær drift | 42.494 | 10.333 | |
| Modtaget finansielle indtægter | 99 | 28 | |
| Betalt finansielle omkostninger | -21.728 | -15.630 | |
| Betalt selskabsskat | -3.440 | 0 | |
| Pengestrøm fra driften | 17.425 | -5.269 | |
| Køb af immaterielle anlægsaktiver | -4.240 | -10.680 | |
| Køb af materielle anlægsaktiver | -1.229 | -46.536 | |
| Salg af materielle anlægsaktiver | 409 | 893 | |
| Pengestrøm til investeringer | -5.060 | -56.323 | |
| Provenu ved optagelse af langfristede gældsforpligtelser | 0 | 19.986 | |
| Afdrag på langfristede gældsforpligtelser | -7.826 | -2.390 | |
| Køb af egne aktier | 0 | -1.661 | |
| Pengestrøm fra finansiering | -7.826 | 15.935 | |
| Pengestrøm fra ophørte aktiviteter | -19.441 | -10.901 | |
| Periodens pengestrøm | -14.902 | -56.558 | |
| Likvide midler og bankgæld (netto), primo perioden | -467.674 | -459.289 | |
| Likvide midler og bankgæld (netto), ultimo perioden | -482.576 | -515.847 | |
| Likvide beholdninger | 332 | 912 | |
| Bankgæld | -482.908 | -516.759 | |
| Likvide midler og bankgæld (netto), ultimo perioden | -482.576 | -515.847 | |
Delårsrapporten aflægges i overensstemmelse med IAS 34 "Præsentation af delårsrapporter" som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav til delårsrapporter for børsnoterede virksomheder.
Delårsrapporten viser resultat af ophørte aktiviteter på en særskilt linje, for specifikation af tallet henvises til note 4. Sammenligningstal er tilrettet. Anvendt regnskabspraksis er herudover uændret i forhold til årsrapporten 2008, hvortil der henvises.
Årsrapporten for 2008 indeholder den fulde beskrivelse af anvendt regnskabspraksis.
Udarbejdelse af delårsrapporter kræver, at ledelsen foretager regnskabsmæssige skøn og estimater, som påvirker anvendelsen af regnskabspraksis og indregnede aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger. Faktiske resultater kan afvige fra disse skøn.
De væsentlige skøn, som ledelsen foretager ved anvendelsen af koncernens regnskabspraksis, og den væsentlige skønsmæssige usikkerhed forbundet hermed er de samme ved udarbejdelsen af den sammendragne delårsrapport som ved udarbejdelsen af årsrapporten pr. 31. december 2008.
| Note 3 – SEGMENTOPLYSNINGER | |
|---|---|
| SBS | Notox | Ophørte aktiviteter | Koncern i alt | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Aktiviteter - primært seg ment |
1. halvår 2009 |
1. halvår 2008 |
1. halvår 2009 |
1. halvår 2008 |
1. halvår 2009 |
1. halvår 2008 |
1. halvår 2009 |
1. halvår 2008 |
| Omsætning til eksterne kunder | 437.423 | 426.791 | 10.459 | 12.110 | 10.081 | 5.169 | 457.963 | 444.070 |
| Resultat før skat | 18.998 | 47.331 | -36.175 | -24.781 | -20.681 | -13.580 | -37.858 | 8.970 |
| Segmentaktiver | 586.228 | 720.033 | 490.378 | 436.008 | 50.766 | 67.378 | 1.127.372 | 1.223.419 |
Transaktioner mellem segmenter gennemføres på markedsmæssige vilkår. Der er ingen intern omsætning mellem segmenter.
Aktiviteterne i Notox Systems er pr. 1. maj 2009 solgt til Emicon-Systems A/S i Maribo. Salget af aktiviterne i Notox Systems sker som led i Notox A/S' strategi om udelukkende at basere virksomhedens forretningsudvikling på udvikling og produktion af filterenheder. Samarbejdet mellem Notox A/S og Emicon-Systems A/S fortsætter, idet sidstnævnte fremover vil være aftager af dieselpartikelfilterenheder fra Notox A/S. Salget har medført regnskabsmæssigt tab på DKK 2,7 mio. før skat og er indregnet i resultatopgørelsen som ophørte aktiviteter.
Aktiviteterne i Notox Products A/S på Bornholm er sat på vågeblus som følge af tilpasning beskrevet i ledelsesberetningen.
| DKK 1.000 | 1. halvår 2009 |
1. halvår 2008 |
|---|---|---|
| Nettoomsætning | 10.081 | 5.169 |
| Omkostninger | -28.028 | -18.749 |
| Periodens resultat før skat | -17.947 | -13.580 |
| Periodens resultat efter skat | -13.460 | -10.185 |
| Nedskrivninger til dagsværdi | -2.734 | 0 |
| Skat af nedskrivninger | 684 | 0 |
| Værdiregulering efter skat | -2.051 | 0 |
| Periodens resultat af ophørte aktiviteter | -15.511 | -10.185 |
I løbet af 2008 er en ejendom afhændet. De øvrige ejendomme, sat til salg i 2007 og 2008, men ikke er solgt, er tilbageført til anlægsnoten.
Indregning vedrørende aktiver bestemt for salg kan specificeres således:
| 1. halvår | 31/12 | 1. halvår | |
|---|---|---|---|
| 2009 | 2008 | 2008 | |
| Materielle aktiver | 0 | 39.495 | 74.058 |
| Aktiver bestemt for salg i alt | 0 | 39.495 | 74.058 |
| Langfristede forpligtelser | 0 | 17.882 | 101.736 |
| Andre gældsforpligtelser | 0 | - | 511 |
| Udskudt skat | 0 | 1.277 | 7.377 |
| Forpligtelser i alt | 0 | 19.159 | 109.624 |
Ledelsen har pr. 30. juni 2009 gennemført en værdiforringelsestest af den regnskabsmæssige værdi af goodwill og varemærker. Med henblik herpå er den regnskabsmæssige værdi pr. 30. juni 2009 af goodwill og varemærker fordelt på de pengestrømsfrembringende enheder, som goodwill og varemærker vedrører. Genindvindingsværdien er baseret på kapitalværdien, som er fastlagt ved anvendelse af forventede nettopengestrømme på basis af budgetter for året 2009 og prognose for 2010-2018 godkendt af ledelsen.
Den globale økonomiske krises indvirkning på markedet for dieselpartikelfiltre har vist sig langt kraftigere en tidligere antaget, hvilket har medført lavere efterspørgsel på såvel OE- som retrofitmarkederne. Ligeledes kan der konstateres en vis træghed i lovgivningen på området samt i forbindelse med udstedelsen af godkendelser.
Som tidligere udmeldt har SBS-koncernens ledelse siden november 2008 foretaget sonderinger med henblik på at frasælge Notox-divisionen helt eller delvist.
Ledelsen har løbende overvåget de relevante forudsætninger og usikkerheder og har i forbindelse med halvårsregnskabet gennemført en nedskrivningstest pr. 30.06.2009. Nedskrivningstesten viser, at der ud fra ledelsens budget og prognoser for perioden frem til 2018 og samme risikofaktor (WACC: 12% efter skat/16% før skat) som ved årsregnskabet ikke er behov for nedskrivninger.
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.