AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Jeudan A/S

Share Issue/Capital Change Nov 2, 2009

3369_iss_2009-11-02_8cdf7c21-d7b8-495a-b340-4d97c179c643.pdf

Share Issue/Capital Change

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Meddelelse nr. 176 2. november 2009

Jeudan udsteder 465.116 nye aktier i rettet emission

I forbindelse med erhvervelsen af fire store ejendomme til en samlet værdi af DKK 1,1 mia. har bestyrelsen i Jeudan A/S besluttet at udstede 465.116 nye aktier á DKK 100 i en rettet emission mod Amagerbanken til markedskurs, svarende til en forhøjelse af aktiekapitalen med DKK 46.511.600. Tegningen sker uden fortegningsret for Jeudans eksisterende aktionærer.

Beslutningen er truffet på baggrund af en bemyndigelse i Selskabets vedtægter, som i § 3a giver bestyrelsen mulighed for indtil 11. april 2012 at forhøje aktiekapitalen med indtil DKK 367.844.100 ved udstedelse af nye aktier.

Kapitalforhøjelsen vil udgøre ca. 6,5% af Selskabets nuværende nominelle aktiekapital på DKK 709.663.100. Efter kapitalforhøjelsen vil Jeudans nominelle aktiekapital udgøre DKK 756.174.700 fordelt på DKK 7.561.747 aktier á DKK 100.

De nye aktier er omsætningspapirer og har i enhver henseende de samme rettigheder som eksisterende aktier. De nye aktier giver dog ikke ret til udbytte for regnskabsåret 2009.

De nye aktier er omfattet af en lock-up aftale frem til 1. juni 2010 inden for hvilken periode, der ikke kan ske salg af aktierne.

Tegningskursen er fastsat som et gennemsnit af de seneste 30 dages slutkurser forud for underskrivelse af aftalen, jf. selskabsmeddelelse nr. 173, svarende til DKK 430 pr. aktie.

Provenuet, ca. DKK 200 mio., anvendes til investeringer i kontorejendomme i København, jf. selskabsmeddelelse nr. 173 af 12. oktober 2009.

De nye aktier vil blive udstedt under den midlertidige ISIN kode DK0060195873. Denne kode vil blive lagt sammen med den nuværende ISIN kode for de eksisterende aktier, DK0010171362, når eventuelt udbytte for regnskabsåret 2009 er udbetalt. De nye aktier forventes optaget til handel og officiel notering på NAS-DAQ OMX Copenhagen senest den 11. november 2009.

Afregning og afvikling forventes at finde sted 5. november 2009.

---ooOoo---

Dette dokument eller kopi heraf må, hverken direkte eller indirekte, medtages, sendes eller distribueres til eller i USA, Canada, Australien eller Japan eller i nogen jurisdiktion, hvori en sådan fremsendelse eller distribution er ulovlig. Manglende overholdelse af denne begrænsning kan udgøre en overtrædelse af den amerikanske, canadiske, australske eller japanske værdipapirlovgivning eller værdipapirlovgivningen i andre lande.

Yderligere oplysninger: Bestyrelsesformand Niels Heering, tlf. 33 41 41 41 / mobil 40 17 75 31 Adm. direktør Per W. Hallgren, tlf. 70 10 60 70 / mobil 20 20 92 66

Jeudan A/S, Sankt Annæ Plads 13, 1250 København K. Tlf. 70 10 60 70.

Jeudan er en af Danmarks største børsnoterede ejendomsvirksomheder. Koncernen investerer i og driver større kontorejendomme i København og detailejendomme i Storkøbenhavn og på Sjælland. Koncernen har desuden et bredt udbud af ejendomsrelaterede rådgivnings-, service- og bygningsydelser. Strategien sigter mod fortsat vækst og lønsomhed, baseret på kerneværdierne ordentlighed, dygtighed og tilgængelighed. Koncernen har 310 medarbejdere. Selskabets aktier er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen (JDAN). www.jeudan.dk.

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.