Regulatory Filings • Jan 26, 2010
Regulatory Filings
Open in ViewerOpens in native device viewer
BRØNDBYERNES IF FODBOLD A/S CVR NR 83 93 34 10
Brøndby, den 26. januar 2010
Den skotske topklub Celtic FC er i dag blevet enig med Brøndby IF om transferen af Morten Duncan Rasmussen.
Morten Duncan Rasmussens personlige forhold er ligeledes forhandlet, og efter godkendt lægetjek er de sidste detaljer på plads, således at Brøndby IF's topscorer skifter til Celtic med omgående virkning.
Vi har hele tiden været forberedt på muligheden for at sælge Morten Duncan Rasmussen, hvis økonomien i handlen var den rette, og det er den med denne aftale. Vi har været klar over hans ønske om at prøve sig af i udlandet, og det får han nu mulighed for i den skotske liga hos Celtic FC, forklarer administrerende direktør Frank Buch-Andersen om dagens transfer.
Morten Duncan Rasmussen har været et væsentligt aktiv for vores trup siden han kom til Brøndby IF i 2006. Han er og har været en meget vellidt spiller både på og uden for banen, og vi ønsker ham alt muligt held og lykke i Celtic, slutter Frank Buch-Andersen af.
Det er aftalt mellem klubberne, at transferbeløbet ikke offentliggøres.
Forventningerne til resultat før skat for 2010 er et mindre, positivt overskud.
Brøndby IF Frank Buch-Andersen Adm. direktør
Yderligere oplysninger om denne meddelelse kan fås hos administrerende direktør Frank Buch-Andersen på tlf. 43 63 08 10.
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.