Legal Proceedings Report • Jan 27, 2010
Legal Proceedings Report
Open in ViewerOpens in native device viewer
Bavarian Nordic og Oxford BioMedica indgår forlig i alle sager om MVA-BN®
Bavarian Nordic og Oxford BioMedica indgår forlig i alle sager om MVA-BN®
Kvistgård, Danmark, 27. januar 2010 - Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) meddelte i dag, at selskabet har indgået en aftale om globalt forlig med Oxford BioMedica, hvilket bringer de verserende sager mellem parterne vedrørende Modified Vaccinia Ankara (MVA-BN®) til ophør. Som led i aftalen vil Bavarian Nordic tildele en licens på selskabets MVA-BN® patenter til Oxford BioMedica mod milepælsbetalinger og royalties. Oxford BioMedica vil tildele Bavarian Nordic en licens til sine heterologe prime-boost patenter mod betaling af milepæle og royalties fra Bavarian Nordic, samt en sublicens til visse poxvirus-patenter, der er licenseret til Oxford BioMedica af sanofi aventis. Som følge af aftalen, hvis vilkår er fortrolige, vil alle verserende retstvister ophøre, og alle indsigelser, som Oxford Biomedica har indsendt til de europæiske patentmyndigheder, vil blive trukket tilbage. Endvidere har selskaberne aftalt at indlede diskussioner om et muligt fremtidigt samarbejde baseret på selskabernes respektive ekspertiser inden for poxvirus-vacciner samt Bavarian Nordics kommercielle produktionskapacitet. Aftalen får ingen indflydelse på selskabets økonomiske forventninger til 2009 og 2010. I en fælles udtalelse kommenterede John Dawson, administrerende direktør i Oxford BioMedica og Anders Hedegaard, administrerende direktør i Bavarian Nordic: "Dette forlig bringer retstvisterne mellem vores selskaber til ophør og skaber grundlag for at begge selskaber kan fortsætte udviklingen af deres respektive vaccineforretninger." Kontakt Anders Hedegaard, administrerende direktør. Telefon +45 23 20 30 64 Ikke til offentliggørelse eller distribution, direkte eller indirekte, i Australien, Canada, Japan eller USA Denne meddelelse er ikke et tilbud om køb eller salg af værdipapirer i Bavarian Nordic A/S ("Værdipapirer") i Australien, Canada, Japan eller USA eller i nogen anden jurisdiktion. Værdipapirerne må ikke tilbydes eller sælges i USA uden registrering eller i henhold til en undtagelse fra registreringspligten efter U.S. Securities Act fra 1933 med senere ændringer. Udstederen af Værdipapirerne har ikke registreret og agter ikke at registrere Værdipapirerne eller en del heraf i USA eller i nogen anden jurisdiktion uden for Danmark og Storbritannien og har ikke til hensigt at foretage noget offentligt udbud af Værdipapirerne i USA eller i andre jurisdiktioner uden for Danmark og Storbritannien. Kopier af denne meddelelse må ikke distribueres i Australien, Canada, Japan eller USA. Udsagn om fremtiden Denne meddelelse indeholder udsagn om fremtiden ("forward-looking statements"), som er forbundet med risici, usikkerheder og andre faktorer, hvoraf mange er uden for vores kontrol. Dette kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, som er omhandlet i ovennævnte udsagn om fremtiden. Udsagn om fremtiden inkluderer udsagn vedrørende vores planer, mål, fremtidige begivenheder, præstation og/eller anden information, som ikke er historisk information. Vi påtager os ingen forpligtelser til offentligt at opdatere eller revidere udsagn om fremtiden således, at disse afspejler efterfølgende begivenheder eller omstændigheder, undtagen i det omfang dette er foreskrevet ved lov. Om Bavarian Nordic Bavarian Nordic A/S er et førende industrielt biotekselskab, der udvikler og producerer innovative vacciner til forebyggelse og behandling af livstruende sygdomme, hvor der er et stort udækket medicinsk behov. Selskabets pipeline fokuserer på tre områder: biodefence, cancer og infektionssygdomme, og indeholder syv udviklingsprogrammer. To programmer er under forberedelse til fase III: IMVAMUNE®, en tredjegenerations koppevaccine, der udvikles under en kontrakt med de amerikanske myndigheder og PROSTVAC(TM), en vaccine til behandling af fremskreden prostatacancer, der udvikles i samarbejde med National Cancer Institute. Bavarian Nordic er noteret på NASDAQ OMX København under symbolet BAVA. For yderligere information, besøg venligst www.bavarian-nordic.com [HUG#1377459]
Attachments:
This content was distributed through
- connecting communication professionals with their target audience. Visit us here.
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.