AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Bavarian Nordic

Share Issue/Capital Change Feb 2, 2010

3354_iss_2010-02-02_97254f55-b7cf-4f4c-90c8-5e77013fb5b9.html

Share Issue/Capital Change

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Bavarian Nordic gennemfører fortegningsemission

Bavarian Nordic gennemfører fortegningsemission

Kvistgård, Danmark, 2. februar 2010 - Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) har i dag gennemført en fortegningsemission af op til 3.975.872 stk. nye aktier a nominelt DKK 10. med fortegningsret for Selskabets eksisterende aktionærer ("Udbuddet"). Fortegningsemissionen blev tegnet med 3.960.307 stk. nye aktier a nominelt DKK 10, svarende til 99,6% af de nye aktier. De nye aktier blev tegnet til kurs DKK 80 pr. aktie a nominelt DKK 10, og fortegningsemissionen giver således Bavarian Nordic et bruttoprovenu på ca. DKK 317 millioner, svarende til et nettoprovenu på ca. DKK 298 millioner efter fradrag af omkostninger i forbindelse med Udbuddet. De nye aktier forventes optaget til handel og officiel notering på NASDAQ OMX Copenhagen A/S den 4. februar 2010 i samme ISIN kode som Bavarian Nordics eksisterende aktier. Efter registrering af de 3.960.307 stk. nye aktier a nominelt DKK 10 vil Bavarian Nordics nominelle aktiekapital udgøre DKK 119.120.520 svarende til 11.912.052 stk. aktier a nominelt DKK 10. Hver aktie a nominelt DKK 10 giver ret til én stemme. De nye aktier har samme rettigheder som Selskabets eksisterende aktier. Anders Hedegaard, administrerede direktør kommenterer: "Vi er særdeles tilfredse over at kunne offentliggøre et succesfuldt resultat af vores aktieemission, der har tiltrukket stor positiv opmærksomhed fra såvel nye, som eksisterende investorer fra ind- og udland.  Med emissionen vel overstået, har vi taget hul på et spændende år for Bavarian Nordic, hvor vi forventer at opfylde flere væsentlige strategiske mål for selskabet. Det styrkede kapitalberedskab sætter os i stand til at fastholde fremdriften i udviklingen og produktionen af IMVAMUNE®, således at vi er klar til at levere, så snart vi modtager godkendelse fra de amerikanske myndigheder, forventeligt i første halvår 2010. Samtidig sikrer provenuet fra emissionen at vi kan fastholde fart og fokus i forberedelserne af de afgørende fase III studier med PROSTVAC(TM)." Asger Aamund Bestyrelsesformand Kontakt Anders Hedegaard, administrerende direktør. Telefon +45 23 20 30 64 Ikke til offentliggørelse eller distribution, direkte eller indirekte, i Australien, Canada, Japan eller USA Denne meddelelse er ikke et tilbud om køb eller salg af værdipapirer i Bavarian Nordic A/S ("Værdipapirer") i Australien, Canada, Japan eller USA eller i nogen anden jurisdiktion. Værdipapirerne må ikke tilbydes eller sælges i USA uden registrering eller i henhold til en undtagelse fra registreringspligten efter U.S. Securities Act fra 1933 med senere ændringer. Udstederen af Værdipapirerne har ikke registreret og agter ikke at registrere Værdipapirerne eller en del heraf i USA eller i nogen anden jurisdiktion uden for Danmark og Storbritannien og har ikke til hensigt at foretage noget offentligt udbud af Værdipapirerne i USA eller i andre jurisdiktioner uden for Danmark og Storbritannien. Kopier af denne meddelelse må ikke distribueres i Australien, Canada, Japan eller USA. Udsagn om fremtiden Denne meddelelse indeholder udsagn om fremtiden ("forward-looking statements"), som er forbundet med risici, usikkerheder og andre faktorer, hvoraf mange er uden for vores kontrol. Dette kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, som er omhandlet i ovennævnte udsagn om fremtiden. Udsagn om fremtiden inkluderer udsagn vedrørende vores planer, mål, fremtidige begivenheder, præstation og/eller anden information, som ikke er historisk information. Vi påtager os ingen forpligtelser til offentligt at opdatere eller revidere udsagn om fremtiden således, at disse afspejler efterfølgende begivenheder eller omstændigheder, undtagen i det omfang dette er foreskrevet ved lov. Om Bavarian Nordic Bavarian Nordic A/S er et førende industrielt biotekselskab, der udvikler og producerer innovative vacciner til forebyggelse og behandling af livstruende sygdomme, hvor der er et stort udækket medicinsk behov. Selskabets pipeline fokuserer på tre områder: biodefence, cancer og infektionssygdomme, og indeholder syv udviklingsprogrammer. To programmer er under forberedelse til fase III: IMVAMUNE®, en tredjegenerations koppevaccine, der udvikles under en kontrakt med de amerikanske myndigheder og PROSTVAC(TM), en vaccine til behandling af fremskreden prostatacancer, der udvikles i samarbejde med National Cancer Institute. Bavarian Nordic er noteret på NASDAQ OMX København under symbolet BAVA. For yderligere information, besøg venligst www.bavarian-nordic.com [HUG#1379458]

Attachments:

  • 2010-10-dk


    This content was distributed through

    Hugin Group

    - connecting communication professionals with their target audience. Visit us here.

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.