AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Kreditbanken

AGM Information Feb 18, 2010

3443_iss_2010-02-18_a4610d0d-011d-4da3-84ec-c3882b224864.pdf

AGM Information

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Kreditbanken A/S

indkalder herved til den

84. ordinære generalforsamling

der afholdes i Sønderjyllandshallen i Aabenraa onsdag den 10. marts 2010 kl. 18.00

DAGSORDEN

    1. Oplysning om valg af dirigent.
    1. Bestyrelsens beretning om bankens virksomhed i det forløbne år.
    1. Fremlæggelse af årsrapporten til godkendelse, samt beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport.
    1. Valg af medlemmer til bestyrelsen.

Efter tur afgår Ulrich Jansen. Bestyrelsen foreslår genvalg. Heinrich C. Clausen udtræder på grund af alder. Bestyrelsen foreslår Jens Klavsen valgt.

    1. Valg af revisor.
    1. Behandling af forslag fra bestyrelse eller aktionærer.

A.

§ 2. Bestyrelsens bemyndigelse til at udvide aktiekapitalen med op til 21.180.000 kr. til 39.000.000 kr. forlænges fra 12. marts 2013 til 10. marts 2015.

Bl.a. som en følge af de bebudede ændringer i den nye selskabslov forslår bestyrelsen følgende ændringer af bankens vedtægter, således at vedtægterne bringes i overensstemmelse med det fremsatte forslag:

I § 1 forslås "bankvirksomhed" og "banklovgivningen" ændret til "pengeinstitutvirksomhed" og "pengeinstitutlovgivningen".

I § 3 forslås tilføjet: "Bankens aktiebog føres af VP Securities A/S, Weidekampsgade 14, 2300 København S".

Følgende afsnit udgår: "Rettigheder vedrørende aktierne skal anmeldes til

Værdipapircentralen i henhold til lovgivningens regler herom." I § 5 foreslås der en ændring af grænsen vedrørende begæring af ekstraordinær

generalforsamling til 1/20 af aktiekapitalen i stedet for 1/10. I § 6 ønskes følgende tilføjelse vedrørende indkaldelse til generalforsamlingen: "På bankens hjemmeside og ved meddelelse til alle aktionærer, der har fremsat begæring herom".

I § 6, 3. afsnit, som omhandler offentliggørelse af dagsorden og forslag m.m. vedrørende generalforsamlingen, ændres fristen fra 8 dage til senest 3 uger før generalforsamlingen, ligesom offentliggørelsen mindst skal indeholde følgende oplysninger:

    1. Indkaldelsen
    1. Antal aktier og stemmeberettigede
    1. Formularer til stemmeafgivelsen.

I § 6, 4. afsnit ændres fristen for at få et emne behandlet på den ordinære generalforsamling fra den 15. januar til senest 6 uger før generalforsamlingens afholdelse.

I § 17 ønskes følgende bestyrelsesbemyndigelse: "Bestyrelsen bemyndiges til at foretage sådanne rettelser eller ændringer i vedtægterne, som Finanstilsynet måtte kræve, eller som skal foretages som følge af lovændringer".

Følgende ændringer er betinget af og skal have virkning fra og med datoen for ikrafttræden af den nye selskabslov. De betingede ændrede vedtægtsbestemmelser gengives i sin helhed i vedtægterne i umiddelbar forlængelse af de hidtidige vedtægtsbestemmelser med angivelse af "Når den nye selskabslov er trådt i kraft, vil denne vedtægtsbestemmelse blive affattet således:". Hvis selskabsloven er trådt i kraft på tidspunktet for generalforsamlingens afholdelse, forslås ændringerne vedtaget ubetinget.

I § 6, 2. afsnit ændres indkaldelsesvarsel til generalforsamling fra tidligst 4 uger og mindst 14 dage forud for denne til tidligst 5 uger og senest 3 uger forud for denne.

I § 9 ændres 1. til 3. afsnit til fremtidig at være sålydende:

"Enhver, der besidder aktier i banken på registreringsdatoen, er berettiget til at møde på generalforsamlingen, hvis vedkommende senest 3 dage forud har anmeldt sin deltagelse i banken. Registreringsdatoen ligger 1 uge før generalforsamlingens afholdelse.

Hvert aktiebeløb på kr. 100 giver 1 stemme. Stemmeretten afgøres på baggrund af de aktier, den enkelte aktionær besidder, som opgjort på registreringsdatoen på baggrund af notering af aktionærens aktionærforhold i aktiebogen samt meddelelser om ejerforhold, som banken har modtaget med henblik på indførsel i aktiebogen, men endnu ikke er indført i aktiebogen.

Stemmeretten kan udøves ved fuldmagt. Fuldmægtigen skal fremlægge skriftlig, dateret fuldmagt".

B.

Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen til at lade banken erhverve egne aktier inden for en samlet pålydende værdi af i alt 10 % af bankens aktiekapital, jf. aktieselskabslovens § 48. Vederlaget må ikke afvige fra den på erhvervelsestidspunktet på OMX Københavns Fondsbørs noterede officielle kurs med mere end 10 %.

7. Eventuelt.

Med hensyn til en beskrivelse af aktiekapitalens størrelse og aktionærernes stemmeret, jf. aktieselskabslovens § 73, stk. 5, henvises til Kreditbankens vedtægter, som kan findes på bankens hjemmeside.

Adgangskort til generalforsamlingen udleveres i banken i Aabenraa, Haderslev og Sønderborg senest mandag den 8. marts 2010 kl. 16.

Dagsorden, de fuldstændige forslag og årsrapport med revisionspåtegning ligger til gennemsyn i bankens 3 afdelinger de seneste 8 dage før generalforsamlingen.

Bestyrelsen

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.