Annual Report • Feb 24, 2010
Annual Report
Open in ViewerOpens in native device viewer
| Ledelsesberetning 1 |
|---|
| Finansielt overblik. 1 |
| Årsberetning 2 |
| Forretningsgrundlag 7 |
| Selskabsledelse 8 |
| Risikostyring 10 |
| Samfundsansvar. 14 |
| Resultatopgørelse 15 |
| Balance pr. 31. december 16 |
| Pengestrømsopgørelse 17 |
| Egenkapitalopgørelse 18 |
| Noter 19 |
| Anvendt regnskabspraksis . 34 |
| Ledelsens påtegning. 37 |
| Revisionspåtegninger 38 |
| Ledelse og revision 40 |
| (1.000 kr.) | 2009 | 2008 | 2007 | 2006 | 2005 |
|---|---|---|---|---|---|
| Resultatopgørelse Netto renteindtægter Netto rente- og gebyrindtægter. Kursreguleringer Driftsudgifter heraf udgifter til personale og administration. heraf betaling til Det Private Beredskab |
194.090 255.073 30.996 193.562 166.484 21.154 |
184.176 245.580 -24.921 176.461 165.711 5.502 |
157.980 230.478 15.031 157.129 151.715 0 |
141.450 208.232 28.498 145.021 140.758 0 |
132.016 187.190 30.033 134.488 129.506 0 |
| Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender heraf tab i Det Private Beredskab / Roskilde Bank |
46.999 13.880 |
30.728 5.947 |
-9.141 0 |
-13.838 0 |
4.696 0 |
| Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder Årets resultat før skat. Årets resultat. |
87 51.153 39.969 |
2.973 20.522 17.766 |
73 102.269 79.659 |
76 107.721 83.292 |
60 79.228 59.876 |
| Udvalgte balanceposter Egenkapital Basiskapital Indlån incl. puljer Udlån Balancesum Eventualforpligtelser |
635.710 701.561 4.276.901 3.893.372 6.294.894 1.404.110 |
588.239 725.304 4.172.662 4.235.007 6.518.733 1.390.640 |
633.413 713.040 4.245.790 4.301.945 6.317.418 2.251.373 |
565.104 686.402 3.679.834 3.535.614 5.422.703 2.328.346 |
489.325 607.668 3.203.460 2.820.627 4.436.681 2.254.159 |
| Udvalgte nøgletal Solvensprocent. pct. Solvensbehov pct. Kernekapitalprocent pct. Egenkapitalforrentning før skat pct. Basisindtjening pr. omkostningskrone excl. udgift til Det Private Beredskab |
14,2 8,0 11,7 8,4 1,51 |
13,0 8,0 9,5 3,4 1,46 |
12,3 8,0 9,4 17,1 1,50 |
13,1 9,5 20,4 1,45 |
13,4 10,2 17,3 1,40 |
| Overdækning i forhold til lovkrav om likviditet. pct. Årets nedskrivningsprocent pct. Udlån i forhold til egenkapital Børskurs / indre værdi pr. aktie |
195,1 0,9 6,1 0,65 |
100,5 0,5 7,2 0,65 |
44,9 -0,1 6,8 1,64 |
60,0 -0,2 6,3 1,69 |
61,9 0,1 5,8 1,56 |
Der henvises iøvrigt til det fulde sæt af hoved- og nøgletal i note 1
Årets resultat
Mio. kr.
Basisindtjening pr. omkostningskrone excl. udgift til Det Private Beredskab Kr.
0,50 0,71 0,92 1,13 1,34 1,55
Årets resultat på 40 mio. kr. er højere end forventet ved årets start, og anses af bankens ledelse for tilfredsstillende i den nuværende nationaløkonomiske situation.
Før kursreguleringer og skat udgør overskuddet 20,2 mio. kr., og ligger dermed indenfor den udmeldte forventning efter 3. kvartal 2009, men lidt under det forventede ved årets start.
Hovedårsagen hertil er bankens relativt store bidrag til den såkaldte Bankpakke I.
Bankens samlede betaling til Bankpakke I blev i 2009 på 35 mio. kr., eller 23,6 mio. kr. mere end i 2008.
De 35 mio. kr. er sammensat af en betalt garantiprovision til staten på 21,1 mio. kr., samt tab på nødlidende pengeinstitutter på 13,9 mio. kr.
Ses der bort fra de ekstraordinære sektoromkostninger til Bankpakke I, er bankens basisindtjening - efter nedskrivninger på egen kreditportefølje forbedret med 1,2 mio. kr., hvilket af bankens ledelse anses som et meget tilfredsstillende resultat i den nuværende økonomiske situation.
Resultatet før skat på 51,2 mio. kr. forrenter den gennemsnitlige egenkapital med 8,4% og udgør pr. aktie (á 10 kr.) 19 kr..
Det realiserede resultat skal ses i lyset af det markante nationaløkonomiske tilbageslag, som er en af eftervirkningerne af den internationale finanskrise.
Den negative udvikling i samfundsøkonomien har medført en meget lav forbrugertillid, et lavt privatforbrug samt dårligere afsætningsmuligheder for erhvervsvirksomhederne.
Denne situation har medført en markant nedgang i efterspørgslen efter arbejdskraft, og specielt i andet halvår af 2009 har antallet af arbejdsledige været stadigt stigende.
Den manglende samfundsøkonomiske vækst har endvidere medført et markant fald i renten, og dermed stigende obligationskurser.
For banken har udviklingen medført
På trods af de markante økonomiske udfordringer i 2009 har banken for året realiseret et forbedret og tilfredsstillende resultat på basisindtjeningen.
En af hovedårsagerne hertil er, at en stigende andel af bankens kunder har valgt at samle deres finansielle forretninger i banken, og hos bankens samarbejdspartnere på realkreditområdet – Totalkredit og DLR Kredit.
En anden årsag er en god kundetilgang til bankens afdelinger på Djursland og i Århus.
Til trods for en generel større tilbageholdenhed hos såvel privat- som erhvervskunderne for at skifte pengeinstitut, er der fortsat kunder, med sund fornuft i økonomien, som har valgt Djurslands Bank som deres nye bankforbindelse.
Alligevel har bankens forretningsomfang ikke udviklet sig som forventet, idet væksten i såvel indlån som udlån er realiseret under det budgetterede.
Det samlede indlån er set over året steget med 104 mio. kr. svarende til en stigning på 2,5%. Denne udvikling er sammensat af en 6% stigning i privatkundernes indlån, hvoraf ca. 1/3 kan henføres til pensionsopsparingen, medens den resterende del er på længere løbende opsparing samt på anfordring.
Erhvervskunderne har i 2009 haft ekstra fokus på deres finansielle positioner.
En række virksomheder har selv haft behov for likviditeten i den daglige drift, og erhvervskundernes indlån er derfor reduceret med knap 20%.
På udlånssiden har den lavere investeringslyst samt omlægning til langfristede realkreditlån bevirket, at bankens udlån til erhvervskunderne er faldet med 9%.
Udlån til bankens privatkunder er ligeledes faldet i 2009 som følge af kundernes fortsatte afvikling af bestående lån og en stor tilbageholdenhed med optagelse af nye. Herudover er specielt investeringslån og kreditter reduceret grundet udløb og dermed ordinær indfrielse.
På trods af privatkundernes tilbageholdenhed med yderligere låneoptagelse, er bankens boliglån steget med 2%, hvilket er meget tilfredsstillende med baggrund i den relativt lave omsætning på ejendomsmarkedet.
Den gennemsnitlige rentemarginal for året har været 0,45%-point højere end i 2008.
Hovedårsagen hertil er bankens forøgelse af risikotillæggene på en del af udlånsporteføljen.
Banken har endvidere i nogen udstrækning kunnet drage fordel af den rigelige likviditet, der har kendetegnet pengemarkedet i den største del af året. Hertil kommer, at banken grundet balancen mellem ind- og udlån, ikke har haft behov for at deltage i den i perioder markante overbudspolitik på indlån.
På trods af den relativt lave omsætning på ejendomsmarkedet, har banken realiseret en stigning i indtjeningen fra realkreditområdet.
Hovedårsagen hertil er en stadig stigende portefølje af formidlede realkreditlån til såvel privatsom erhvervskunder, og dermed en øget indtjening herfra.
Aktivitetsniveauet på et andet af bankens større forretningsområder – værdipapirhandel, kapitalforvaltning og formuepleje – har specielt i årets første halvår været på et lavt niveau i forhold til tidligere år, og bankens indtjening herfra er derfor faldet med ca. 13%.
Den markante ændring i samfundskonjunkturerne har medført, at nogle af bankens erhvervskunder har opnået dårligere økonomiske resultater end tidligere. En mindre andel af disse erhvervsvirksomheder vil i den nuværende nationaløkonomiske situation kunne få problemer med at servicere deres gæld, hvilket har forøget bankens nedskrivninger på udlån.
Også hos en mindre del af privatkunderne mærker banken nu stigende udfordringer med at servicere gælden, hovedsageligt på grund af de faldende ejendomspriser og den stigende arbejdsløshed.
Banken har generelt en god bonitet i kreditporteføljen grundet en langsigtet fokusering på kreditkvaliteten samt spredningen på private kunder og erhvervsvirksomheder, sektorer og brancher samt en god geografisk spredning.
Bankens nedskrivninger på udlån er derfor også på et relativt lavt niveau i forhold til sektoren generelt.
I øvrigt henvises til særskilt afsnit om styringen af kreditrisici.
Den kraftigt faldende rente har medført stigende obligationskurser, og den i løbet af året stigende forventning til en vending i den økonomiske udvikling, har samtidigt medført stigende aktiekurser.
For banken har denne udvikling medført en relativ stor samlet positiv kursregulering af værdipapirer og valuta.
Nettorenteindtægter er steget med 9,9 mio. kr.. Stigningen er en kombination af en stigning i rentemarginalen, en markant større obligationsbeholdning, samt bankens gode fundingmuligheder på pengemarkedet.
På trods af den lavere aktivitet på områderne værdipapirhandel og formuepleje har banken realiseret en mindre stigning i provisions- og gebyrindtægterne på netto 1% eller 0,6 mio. kr.
Netto renteindtægter og netto gebyrer/provisioner
Hovedårsagen hertil er den forøgede indtjening på realkreditområdet.
Totalt set er bankens samlede indtægter forøget med 11 mio. kroner i forhold til 2008, - svarende til en stigning på 4,4%.
De samlede kursreguleringer af værdipapirer og valuta udgør en meget tilfredsstillende kursgevinst på 31 mio. kr..
Kursgevinsten på obligationsbeholdningen udgør 19,2 mio. kr., på aktiebeholdningen 9,3 mio. kr., medens valutahandlen har bidraget positivt med 2,7 mio. kr.
De samlede driftsudgifter er steget med 17,1 mio. kr. eller 9,7%. De væsentligste årsager hertil er
Det gennemsnitlige antal medarbejdere, omregnet til heltidsansatte, har i 2009 udgjort 199 – samme niveau som i 2008.
I de gennemsnitlige tal indgår dog, at der primo 2009 var 205 ansatte i banken og ultimo året udgjorde antallet 198.
Uden den pålagte betaling til staten for Bankpakke I, der i 2009 er 15,6 mio. kr. større end i 2008, ville omkostningsstigningen have været på 1,5 mio. kr. (+0,8%).
Beløbet til tab og nedskrivninger af udlån, samt hensættelser på garantier, udgjorde i 2009 47 mio. kr. mod 30,7 mio. kr. i 2008.
Hovedårsagerne til nedskrivningsbeløbets størrelse er den generelt forøgede kreditrisiko grundet den samfundsøkonomiske udvikling, som bl.a. har medført
Stigningen i de individuelt nedskrevne udlån, hvor der er registreret objektive indikatorer for værdiforringelse, bliver dog i nogen udstrækning opvejet af tilbageførte nedskrivninger.
For en yderligere specifikation heraf henvises til noterne.
Beregningen af de gruppevise nedskrivninger er i regnskabsåret 2009 – og i lighed med 2007 og 2008 - foretaget på grundlag af en standardmodel udviklet af brancheorganisationen Lokale Pengeinstitutter og på basis af en segmentinddeling af bankens kunder.
Forudsætningerne i standardmodellen er sammenholdt med udviklingen i bankens primære markedsområde samt udviklingen i bankens historisk konstaterede tab, og på de områder, hvorpå der kan konstateres signifikante afvigelser fra standardmodellen, er der korrigeret herfor.
Herudover har banken i den ledelsesmæssige vurdering af de gruppevise nedskrivninger indregnet allerede indtrufne begivenheder hvor virkningen heraf endnu ikke er medtaget i standardmodellens datagrundlag.
De samlede nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier, excl. Det Private Beredskab/ Bankpakke I, udgør ultimo året 142 mio. kr. svarende til 2,6% af bankens udlåns- og garantiportefølje.
I 2009 har de samlede realiserede kredittab udgjort 4,9 mio. kr. mod 5,2 mio. kr. i 2008.
Efter skat på 11,2 mio. kr. udgør årets resultat 40 mio. kr..
Ifølge den gennemførte lovgivning om finansiel stabilitet (Bankpakke I) er der indført et 2-årigt forbud for pengeinstitutter mod udbetaling af udbytte.
På bankens generalforsamling vil bestyrelsen derfor foreslå, at årets resultat på 40 mio. kr. henlægges til reserverne.
Efter den foreslåede overskudsfordeling udgør bankens egenkapital 635,7 mio. kr., - en stigning på 8,1%. Yderligere oplysninger herom fremgår af noterne samt egenkapitalforklaringen.
Bankens basiskapital udgør 702 mio. kr., og solvensprocenten er ultimo året på 14,2%, - heraf udgør kernekapitalen 11,7%.
Bankens eget beregnede solvensbehov er opgjort til under 8%, og dermed er lovgivningens mindstekrav på 8% gældende.
Banken har således en meget tilfredsstillende solvensdækning, der udgør 6,2%-point mere end solvensbehovet, svarende til 305 mio. kr..
Banken foretager løbende vurderinger af kapitalbehovet ved hjælp af bl.a. stress-tests. For yderligere oplysninger og uddybning heraf, henvises til www.djurslandsbank.dk hvor den samlede rapportering af bankens kapitalbehov fremgår.
I oktober måned 2009 valgte banken at førtidsindfri et ansvarligt obligationslån på 50 mio. kr. i forbindelse med en forudbestemt rentestigning på lånet.
Den resterende supplerende kapital på ca. 175 mio. kr. er yderligere beskrevet under noterne.
Som det er fremgået af bankens fondsbørsmeddelelser i 2009, valgte banken i foråret at ansøge staten om muligheden for at blive godkendt til evt. at modtage et statsligt kapitalindskud i form af hybrid kernekapital.
Baggrunden herfor var den på det tidspunkt meget usikre økonomiske situation, og bankens ledelse ville under ingen omstændigheder bringe banken i en situation, hvor der kunne opstå usikkerhed om bankens soliditet, eller banken af kapitalmæssige årsager ikke ville kunne efterkomme en forøget efterspørgsel efter udlån.
Banken blev i 4. kvartal 2009 godkendt til at modtage et statsligt kapitalindskud på op til 158 mio. kr.
Med baggrund i bankens opnåede positive driftsresultat for året, og dermed en konsolideringsevne der bringer bankens solvens op på 14,2%, valgte banken at takke nej til statens tilbud.
Bankens ledelse besluttede samtidigt at vurdere på behovet for yderligere ansvarlig kapital i 1. halvår af 2010, såfremt behovet herfor opstår, f.eks. ved en stærkt forøget låneefterspørgsel. I givet fald vil den ansvarlige kapital blive optaget
som hybrid og eller supplerende kapital indenfor en ramme på op til 100 mio. kr..
Herudover har bankens bestyrelse i henhold til bankens vedtægter, en bemyndigelse til i perioden indtil 1. marts 2014 at udvide aktiekapitalen med indtil 27 mio. kr. til i alt 54 mio. kr. i én eller flere emissioner.
Bankens nuværende aktiekapital på nom. 27 mio. kr. ejes af 15.500 aktionærer.
Investeringsforeningen Sparinvest, har overfor banken anmeldt at eje over 5% af aktiekapitalen.
Banken har valgt at betale en del af garantiprovisionen til staten for Bankpakke I med egne aktier. Staten ejer derfor nu samlet 3,92% af bankens aktiekapital.
Banken vil herudover ikke anvende egne aktier som betalingsmiddel for den resterende betaling af garantiprovision til staten.
Bankens balance er faldet med 224 mio. kr., og udgør 6.295 mio. kr. ultimo året svarende til et fald på 3,4%. Hovedårsagen hertil en det realiserede fald i bankens udlån.
Bankens eventualforpligtigelser er forøget med 13 mio. kr. svarende til en stigning på 1% i forhold til 2008.
Bankens likviditetssituation har igennem 2009 været på et meget tilfredsstillende niveau, og banken har derfor ikke ønsket og haft behov for at deltage i en overbudspolitik på indlån og likviditet generelt.
Ved udgangen af 2009 havde banken en likviditetsoverdækning på over 195%, svarende til mere end 1.300 mio. kr.
Den 12. januar 2010 indfriede banken 300 mio. kr. seniorkapital i form af et obligationslån.
På trods af at likviditetsoverdækningen herefter udgør mere end 1.000 mio. kr., vil banken i første halvår af 2010 vurdere på nødvendigheden af at optage ny seniorkapital i løbet af 2010, for yderligere at styrke den betydelige likviditetsmæssige overdækning.
I givet fald vil banken ansøge om en statslig garanti i forbindelse hermed.
Herudover vil de garanterede likviditetslines banken har fra øvrige finansvirksomheder løbende søgt tilpasset bankens vækst og behov.
For yderligere oplysninger om likviditetsstyringen henvises til særskilt afsnit herom.
Bankens samlede renterisiko har i år 2009 udgjort mellem 1,6% og 2,7% af bankens kernekapital ved årets start.
Ultimo året udgør renterisikoen 1,5% af kernekapitalen efter konsolidering.
Valutakursrisikoen (indikator 1) har igennem året maksimalt udgjort 1,3% af bankens kernekapital ved årets start.
Bankens pensionspuljer har i 2009 realiseret tilfredsstillende afkast, grundet det markante rentefald og de stigende aktiekurser.
Afkastet blev på 5,1% i Sikkerpuljen og 13,6% i Mixpuljen.
På bankens generalforsamling i marts måned 2009
udtrådte bestyrelsens næstformand Ole Fast af bankens bestyrelse.
Til erstatning herfor blev finanschef Ejner Søby nyvalgt til bestyrelsen.
Forretningsfører Uffe Vithen blev efterfølgende valgt som ny næstformand for bestyrelsen.
Banken har med virkning fra 4. kvartal 2009 ændret den organisatoriske opbygning på erhvervsområdet.
Bankens rådgivning og servicering af bankens større erhvervskunder er nu samlet i 3 af bankens afdelinger, Grenaa, Auning og Århus.
Den organisatoriske ændring er gennemført for at styrke bankens erhvervsrådgivning og dermed også minimere de risici banken påtager sig.
Nærværende årsrapport er i øvrigt udarbejdet i overensstemmelse med gældende lovgivning samt regler og vejledninger på området.
Der er herudover ikke indtruffet forhold, som har indflydelse på bankens årsrapport eller på bankens økonomiske forhold.
I 2009 har banken udsendt efterfølgende fondsbørsmeddelelser.
| 08.01.2009 | Beholdning af egne aktier |
|---|---|
| 18.02.2009 | Årsrapport for 2008 |
| 20.02.2009 | Indkaldelse til generalforsamling |
| 20.02.2009 | Forslag til vedtægtsændringer |
| 20.03.2009 | Referat fra generalforsamling |
| 20.03.2009 | Ledelsesændring |
| 20.03.2009 | Godkendte vedtægter |
| 29.04.2009 | Kvartalsrapport 1. kvartal 2009 |
| 07.08.2009 | Halvårsrapport 2009 |
| 16.10.2009 | Finanskalender for 2010 |
| 30.10.2009 | Kvartalsrapport for 1-3. kvartal 2009 |
| 07.12.2009 | Fravalg af Bankpakke II |
Banken forventer, at den økonomiske vækst i samfundsøkonomien i 2010, vil forblive på et relativt lavt niveau.
Den lave vækst i samfundsøkonomien vil rent investeringsmæssigt medføre en stor tilbageholdenhed i erhvervsvirksomhederne, og vil fastholde en reduceret efterspørgsel efter arbejdskraft. Den nuværende arbejdsløshed forventes derfor fortsat at stige.
På trods af et stigende rådighedsbeløb hos forbrugerne, grundet den meget lave boligrente og de gennemførte skattelettelser, vil den forsatte stigende arbejdsløshed påvirke forbrugertilliden i negativ retning og dermed også låneefterspørgslen fra såvel de private kunder som erhvervsvirksomhederne.
Med baggrund heri forventer banken ingen vækst i låneefterspørgslen.
Den forventede tilbageholdenhed i privatforbruget forventes at forøge opsparingen, og banken forventer derfor en mindre vækst i indlånene.
Forøgelsen af bankens forretningsomfang forventes derfor at komme fra nuværende kunder, der samler flere af deres finansielle forretninger i banken, samt fra den forventede fortsatte tilgang af nye kunder til banken.
Banken vil arbejde målrettet med at tiltrække nye privat- og erhvervskunder med sund fornuft i økonomien.
Den historiske balance i bankens indlån og udlån samt bankens kapitalberedskab giver muligheden herfor.
I 1. halvår 2010 vil bankens ledelse vurdere behovet for tilførsel af yderligere ansvarlig kapital i form af såvel hybrid kernekapital som supplerende kapital, alt afhængig af væksten i bankens forretningsomfang.
Den nuværende situation i samfundsøkonomien forventes at medføre, at den forøgede kreditrisiko vil medføre en let stigende rentemarginal.
Bankens betaling til Bankpakke I forventes at blive på 16 mio. kr.. Hertil kommer de evt. yderligere tab som Det Private Beredskab måtte få i forbindelse med afviklingen af de nuværende nødlidende pengeinstitutter.
Bankens risikoprofil på egne dispositioner på valuta- og investeringsområdet vil fortsat være på et forsigtigt niveau, og bankens hidtidige afbalancerede vækst i forretningsomfanget vil blive fastholdt.
På baggrund af disse forudsætninger forventes et resultat for 2010 - eksklusiv kursreguleringer, skat og før tab og nedskrivninger - i niveauet 50 til 70 mio. kr..
På trods af den aktuelle samfundsøkonomiske situation forventes tab og nedskrivninger af udlån at blive på et lidt lavere niveau end i 2009.
Bankens delårsrapportering for regnskabsåret 2010 fremgår af den udsendte finanskalender på Københavns Fondsbørs hvortil der henvises.
Djurslands Bank opstod i 1965 ved en sammenlægning af områdets 3 mindre banker med rødder helt tilbage til 1906.
Siden etableringen er bankens filialnet på Djursland løbende blevet udvidet.
I Århus-området blev den første filial åbnet i 1995, og med den seneste etablering i 2003 i centrum af Århus, har banken 5 filialer i området.
I 2009 etablerede banken en ny afdeling – PlusBank – for kunder med adresse udenfor bankens naturlige geografiske område, - herunder også kunder, der er flyttet fra bankens lokalområde.
Bankens vision er, med Østjylland som markedsområde, at være en stærk og attraktiv finansiel samarbejdspartner for private og erhvervsvirksomheder med sund fornuft i økonomien.
I bankens strategi indgår derfor en fortsat udbygning af banken indenfor bankens naturlige markedsområde.
Fundamentet for bankens overordnede mål er, at banken til enhver tid skal være en konkurrencedygtig, professionel og lokalorienteret virksomhed. En konstant udvikling, optimal udnyttelse af ressourcer, en stærk risikostyring og en kontrolleret vækst er derfor nøgleord i styringen af banken.
Bankens værdigrundlag er nærmere beskrevet på bagsiden af årsrapporten.
Djurslands Bank er en full-service bank for private kunder, små og mellemstore erhvervsvirksomheder samt offentlige institutioner i bankens markedsområde.
Udover bankprodukter tilbydes kunderne et fuldt sortiment af realkredit-, investerings-, pensions, forsikrings- og leasingprodukter.
Bankens vigtigste samarbejdspartnere på disse forretningsområder er
Banken rådgiver og servicerer ca. 33.000 private kunder, ca. 3.000 erhvervsvirksomheder og offentlige institutioner, samt ca. 1.800 foreningskunder. Kundegrundlaget er stadigt stigende indenfor de ønskede kundesegmenter, hvor den sunde fornuft i økonomien samt ønsket om et helkundeforhold er det bærende.
Bankens kundekoncepter, som omfatter den aktive, segmenterede kunderådgivning og målrettede kundepakker, understøtter det forretningsmæssige mål, at de kunder som samler deres finansielle forretninger i banken får kontante fordele af det. Herved sikrer vi os det bedste udgangspunkt for at yde en kvalificeret og helhedsorienteret rådgivning af kunden.
Bankens lokale afdelinger er omdrejningspunktet for den personlige og individuelle rådgivning. Vi kalder det Aktiv kunderådgivning, og vi har et mål om at blive Danmarks bedste på området.
Som et supplement hertil tilbydes bankens kunder alle relevante former for selvbetjeningsprodukter. Over halvdelen af bankens erhvervs- og privatkunder har elektronisk adgang til banken via NetBank eller NetBank Erhverv.
Systematiske og løbende undersøgelser blandt bankens kunder, samt øvrige markedsundersøgelser, er grundlaget for bankens forretningsudvikling, - herunder produktsortimentet, filialnettet samt forretningspolitikkerne.
Ledelsen i Djurslands Bank forholder sig løbende til udviklingen i God selskabsledelse (Corporate Governance), samt de anbefalinger som brancheforeningen Finansrådet har hertil.
På www.djurslandsbank.dk kan bankens aktionærer og andre interessenter få yderligere oplysninger om Djurslands Banks holdning til det fulde sæt af anbefalingerne om God selskabsledelse.
Banken lever op til langt de fleste af anbefalingerne, og for de anbefalinger som banken ikke lever op til, har bankens ledelse redegjort nærmere for baggrunden herfor i overensstemmelse med det såkaldte "følg eller forklar" princip.
Oplysningsforpligtelserne for børsnoterede virksomheder omfatter også det enkelte selskabs holdning og vurdering af God selskabsledelse, og i de efterfølgende afsnit er derfor medtaget et uddrag af bankens væsentligste områder omfattet af reglerne.
For at sikre gennemførelsen af bankens forretningsstrategi og politikker har banken udarbejdet et sæt værdier for hvorledes god ledelse gennemføres i banken.
Banken ejes af 15.500 aktionærer, hvoraf udelukkende 1 aktionær ejer over 5% af aktiekapitalen. Der henvises til årsberetningen på side 4.
Et af bankens overordnede mål er, at bankens aktionærer skal sikres et langsigtet og attraktivt afkast af investeringen i banken.
Bankens ledelse vil realisere dette mål ved at udvikle banken i en fortsat dialog med bankens primære interessenter
Informationen til bankens aktionærer udbygges løbende på www.djurslandsbank.dk, og bankens ledelse udbygger herudover informationsniveauet i de løbende orienteringer og rapporteringer fra banken.
Et meget markant flertal af bankens aktionærer besluttede på generalforsamlinger i 1990 at indføre ejerbegrænsninger i bankens vedtægter i form af et ejerloft på 10% af aktiekapitalen.
Den direkte baggrund herfor var to andre pengeinstitutters relativt store aktiebesiddelser i banken og dermed risikoen for en dominerende indflydelse på bankens udvikling.
Forandringer i vedtægterne kan ikke vedtages, medmindre mindst to tredjedele såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede, stemmeberettigede aktiekapital stemmer for.
Forandringer i vedtægterne, der foreslås af andre end bestyrelsen eller repræsentantskabet, kan ikke vedtages, medmindre der på generalforsamlingen er repræsenteret mindst ni tiendedele af aktiekapitalen.
Ifølge bankens vedtægter gælder følgende stemmeretsbegrænsninger på generalforsamlingen:
| 1- 50 stk. aktier | = 1 stemme | |
|---|---|---|
| 51-100 stk. aktier | = 2 stemmer | |
| 101-200 stk. aktier | = 3 stemmer | |
| 201-400 stk. aktier | = 4 stemmer | |
| 401-800 stk. aktier | = 5 stemmer | |
| 801 | stk. aktier og derover = 6 stemmer |
Ingen aktionærer eller fuldmægtige kan afgive mere end i alt 6 stemmer.
Bankens ledelse er fortsat af den opfattelse, at vedtægternes ejer- og stemmerets-begrænsninger er det bedste fundament for at realisere bankens vision samt de overordnede mål for banken. Eventuel optimering af aktionærernes afkast på kort sigt ved at ophæve de indførte begrænsninger harmonerer efter ledelsens opfattelse ikke med kundernes, medarbejdernes og lokalsamfundets interesse.
Bankens bestyrelse består af 6 medlemmer valgt af bankens repræsentantskab på 50 medlemmer. Herudover har bankens medarbejdere valgt 3 medlemmer.
Sammensætningen af repræsentantskabet og bestyrelsen fremgår af side 40 i årsrapporten.
De 6 aktionærvalgte bestyrelsesmedlemmer vælges for en 2-årig periode og således, at 3 er på valg hvert år. Der henvises til note 37.
Antallet af bestyrelsesmedlemmer vurderes løbende. Det er bestyrelsens vurdering, at det nuværende antal er passende for ledelsen af banken. I bankens vedtægter er fastsat en aldersgrænse på 67 år for valg til repræsentantskabet, og dermed også for valg til bestyrelsen.
Bestyrelsens opgaver og ansvar, samt fordelingen af samme mellem bestyrelsen og direktionen, er fastsat i en instruks udfærdiget efter lovgivningens regler samt Finanstilsynets krav og vejledninger på området.
Der afholdes bestyrelsesmøde med 3-4 ugers mellemrum, og i øvrigt så ofte der er behov herfor.
Bestyrelsens og direktionens øvrige ledelseserhverv fremgår nedenfor.
Bestyrelsens og direktionens honorar og aflønning fremgår af note 7 i årsrapporten.
Honoraret til bestyrelsen er et fast årligt beløb som pristalsreguleres. Bestyrelsen aflønnes ikke med aktieoptioner.
Bestyrelsen og dennes ledelseserhverv i øvrige danske aktieselskaber:
Formand
• Grosserer Erik Nymann, Nymann Autoparts. Bestyrelsesnæstformand og direktør i AUTO-G Dansk Grossist Union A/S. Bestyrelsesformand i J.A.D.-Autodele A/S. Bestyrelsesmedlem og direktør i Auto-Generation A/S, Erik Nymann Holding A/S, Nymann Autoparts A/S, Nymann Ejendomme A/S, Nymann Kemi A/S, N.K Specialværktøj A/S, Detailgruppen A/S, Kolind Midtpunkt A/S og Hedensted lagerhoteller A/S. Bestyrelsesmedlem i S. Burchardt Nielsen Autodele A/S og Sydjysk Reservedele A/S.
Næstformand
• Forretningsfører Uffe Vithen, Beder-Malling Boligforening
Formand for revisionsudvalget
Ansættelses- og fratrædelses-vilkårerne for direktionen vurderes at følge den almindelige praksis på området, og vilkårene vurderes løbende. Direktionen kan af banken opsiges med 12 måne-
ders varsel og med 24 måneders varsel i tilfælde af fusion med andet selskab.
Direktionen er ikke incitamentsaflønnet, og der er ikke afgivet pensionstilsagn overfor direktionen.
• Bankdirektør Ole Bak, Djurslands Bank Bestyrelsesmedlem i Letpension Drift A/S, Letpension IT A/S, foreningen Bankdata og brancheforeningen Lokale Pengeinstitutter.
På alle de væsentligste risikoområder har bankens bestyrelse udarbejdet og fastsat politikker i henhold til gældende lovgivning samt Finanstilsynets regler og anvisninger herpå.
I instrukserne til direktionen har bankens bestyrelse fastsat rammer for risikostyringen af banken samt for afrapporteringen heraf.
Via den periodiske rapportering fra bankens direktion, interne og eksterne revision, bankens revisionsudvalg samt den løbende kontrol fra Finanstilsynet, har bestyrelsen fuld opmærksomhed på risikostyringen af banken.
Bankens generelle kontrolmiljø samt risikostyringen af alle betydende områder evalueres og tilpasses løbende.
Den samlede risikorapportering for banken fremgår af www.djurslandsbank.dk hvortil der henvises.
Banken vurderer løbende det nødvendige kapitalbehov til dækning af bankens samlede risici, og dermed størrelsen af solvensbehovet under samtidig hensyntagen til en optimering af kapitalanvendelsen.
I den løbende vurdering indgår alle relevante faktorer, herunder størrelsen, typen og fordelingen af bankens basiskapital.
Som redskab til styring og beregning af den tilstrækkelige basiskapital og solvensbehov anvendes bl.a. stresstests indeholdende alle relevante risikoområder, ligesom banken arbejder med 5 års planer for fremskaffelse af yderligere ansvarlig kapital.
Banken skal som minimum overholde alle gældende regler og tilsynskrav, herunder solvenskravet på 8%, og som Finanstilsynet ikke har fastsat højere for banken.
Banken har indtil videre undladt at få udarbejdet en rating af et internationalt rating-bureau.
Bankens bestyrelse har derfor fastsat et eget mål for solvensen på 12% og for kernekapitalen på 11%.
Ved opgørelsen af kapitaldækningen anvender banken standardmetoden.
Udviklingen i bankens nødvendige kapitalbehov overvåges løbende, og med rapportering til direktionen.
Bankens kapitalbehov, kapitalberedskab og nødplaner herfor, rapporteres, behandles og godkendes af bankens bestyrelse minimum kvartalsvist.
Bankens eget beregnede solvensbehov er ultimo året opgjort til under 8% og dermed er lovgivningens mindstekrav på 8% gældende.
Den samlede rapportering herom fremgår af www.djurslandsbank.dk hvortil der henvises.
Kreditstyring og -risiko udgør et væsentligt område i bankens risikostyring, idet udlån udgør langt den største del af bankens aktivside.
Bankens kreditorganisation er bygget op på at kunne træffe beslutninger tæt på kunden og dermed i de enkelte filialer.
Bevillingsbeføjelser er derfor delegeret til kunderådgiverne og lederne i filialerne, således at de fleste kreditbeslutninger træffes decentralt.
Beføjelser til den enkelte medarbejder er tildelt ud fra en vurdering af kompetence og behov.
Til at udvikle, styre og overvåge bankens kreditpolitikker og -risici har banken en central kreditafdeling.
Herudover bevilger kreditafdelingen de engagementer der ud fra fastlagte regler overstiger filialernes beføjelser, samt behandler, vurderer og indstiller de engagementer der skal bevilges af direktionen eller bestyrelsen.
Kreditafdelingens overvågning af kreditpolitikken og styring af kreditrisiciene, gennemføres ved en meget tæt løbende og periodisk rapportering på sags-, kunde- og afdelingsniveau samt en løbende engagementsopfølgning.
Kreditafdelingens løbende og periodiske rapportering til direktion og bestyrelse omfatter bankens samlede kreditrisici opdelt på sags-, kunde-, segment-, branche- og afdelingsniveau.
Herudover rapporteres løbende om udviklingen i overtræk, restancer, nedskrivninger og nødlidende engagementer, ligesom der rapporteres om sammensætningen på kundeniveau på de branchemæssigt største udlånsområder.
Banken påtager sig kreditrisici på grundlag af en fastlagt kreditpolitik.
I bankens kreditpolitik lægges der afgørende vægt på risikospredningen.
Spredningen på
indgår som en del af kreditstyringen og således, at ingen enkeltengagementer - eller brancher - udgør nogen risiko for bankens eksistens.
Fundamentet i bankens kreditpolitik er, at alle udlånsengagementer skal baseres på et økonomisk sundt grundlag.
Det bærende element ved bedømmelsen af erhvervskundernes kreditværdighed er deres evne til at servicere gælden med likviditet fra driften.
For privatkunder er balancen mellem nettoindkomst, udgifter og formue afgørende.
Til styringen af bankens kreditportefølje anvendes endvidere en kreditsegmentering på grundlag af faktuelle økonomiske oplysninger om den enkelte erhvervs- og privatkunde.
For privatkunderne er kreditsegmenteringen suppleret med en finansiel adfærds-score.
For at begrænse bankens risiko for tab vurderes det i hvert enkelt kreditsag, om sikkerhedsstillelse er nødvendig.
Når kreditrisikoen ikke er minimal, et det som hovedregel et krav, at kunden stiller hel eller delvis sikkerhed for engagementet.
Værdien af stillede sikkerheder opgøres på baggrund af fastsatte vurderingsprincipper for enhver art og type af sikkerhed. Heri indgår også markedsmæssige ændringer og forringelse som følge af alder.
Nedskrivninger på udlån foretages på grundlag af en opdeling af porteføljen i
Alle engagementer på 0,5 mio. kr. og derover vurderes individuelt med henblik på at konstatere, om der er objektiv indikation for værdiforringelse på grundlag af allerede indtrådte faktiske begivenheder. Konstateres en sådan objektiv indikation, og medfører dette en påvirkning af størrelsen af de forventede fremtidige betalingsstrømme, foretages nedskrivning.
Udlånet nedskrives i givet fald med forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi før nedskrivningen og nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger.
Uanset størrelsen af engagementet vurderes nødlidende engagementer ligeledes individuelt og nedskrivningen vurderes på tilsvarende vis.
For udlån og tilgodehavender, der ikke er individuelt nedskrevet, foretages en gruppevis vurdering af, om der for gruppen er indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse.
Den gruppevise vurdering foretages på grupper af
udlån og tilgodehavender, der har ensartede karakteristika med hensyn til kreditrisiko. Der opereres med 11 grupper fordelt på én gruppe af offentlige myndigheder, 1 gruppe af privatkunder og 9 grupper af erhvervskunder, idet erhvervskunderne er underopdelt i branchegrupper.
Den gruppevise vurdering er foretaget ved en segmenteringsmodel, som er udviklet af brancheforeningen Lokale Pengeinstitutter, der forestår den løbende vedligeholdelse og udvikling. Segmenteringsmodellen fastlægger sammenhængen i de enkelte grupper mellem konstaterede tab og et antal signifikante forklarende makroøkonomiske variable via en lineær regressionsanalyse. Blandt de forklarende makroøkonomiske variable indgår arbejdsløshed, boligpriser, rente, antal konkurser/ tvangsauktioner m.fl.
Den makroøkonomiske segmenteringsmodel er i udgangspunktet på baggrund af tabsdata for hele pengeinstitutsektoren. Djurslands Bank har derfor vurderet om modelestimaterne skal tilpasses kreditrisikoen for bankens udlånsportefølje.
Denne vurdering har medført en tilpasning af modelestimaterne til egne forhold, hvorefter det er de tilpassede estimater, som danner baggrund for beregningen af den gruppevise nedskrivning. For hver gruppe af udlån og tilgodehavender fremkommer et estimat, der udtrykker den procentvise værdiforringelse, som knytter sig til en given gruppe af udlån og tilgodehavender på balancedagen. Nedskrivningen beregnes som forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi og den tilbagediskonterede værdi af de forventede fremtidige betalinger.
Risikoen på de af banken stillede garantier vurderes individuelt. På baggrund af det sandsynlige i, at garantien vil medføre et træk på bankens ressourcer, herunder risikoen for om banken kan opnå dækning for den forventede betaling hos debitor, vurderes om der skal hensættes til den skønnede tabsrisiko.
Et andet væsentligt område i risikostyringen, er styringen af bankens markedsrisiko.
Markedsrisikoen er de ændringer, som en finansiel fordring kan ændres med som følge af renteændringer samt generelle og individuelle kursudsving på værdipapirer.
Også på dette område er politikken, at banken ikke påtager sig risici som kan få væsentlig indflydelse på bankens økonomiske situation.
Bankens samlede renterisiko er kvantificeret til at må udgøre mellem 0 og 3% af bankens kernekapital efter fradrag.
Bankens samlede valutarisiko er kvantificeret til maksimalt at udgøre 0,1% af bankens kernekapital efter fradrag og opgjort efter valutakursindikator 2. Styringen af bankens aktierisiko er kvantificeret ved maksimale procentvise placeringer i forhold til bankens kernekapital efter fradrag.
Afhængig af om der investeres i danske, udenlandske og enkeltaktier samt i aktier i bankens finansielle samarbejdspartnere er der fastsat individuelle grænser herfor.
Banken anvender udelukkende finansielle instrumenter til afdækning af risici.
Markedsrisiciene – og udviklingen heri – rapporteres løbende til direktionen samt på ethvert bestyrelsesmøde.
Likviditetsstyringen skal sikre en tilstrækkelig likviditet til at kunne afvikle bankens til enhver tid værende betalingsforpligtelser.
Ud over at likviditetsberedskabet skal overholde gældende love og regler indgår det også i bankens likviditetspolitik, at banken til enhver tid vil være uafhængig af andre finansielle virksomheder på det likviditetsmæssige område.
I banken er der meget stor fokus på at sprede bankens likviditetsfremskaffelse på kilder, typer og løbetider.
Bankens primære finansieringskilde er indlån fra bankens kunder, og banken tilstræber derfor også at der er balance mellem bankens indlån og udlån. Banken tilstræber at være uafhængig af større aftaleindlån, og bankens indlånsbase indeholder derfor også kun minimale aftaleindskud fra indskydere, der ikke er kunde i banken med andre forretningsområder.
Udover indlån anvendes optagelse af obligationslån i form af seniorkapital med en løbetid på op til 3 år. Til den daglige likviditetsfremskaffelse og placering anvendes usikrede lån på engrosmarkedet.
Herudover har banken indgået flerårige aftaler om garanterede lines på likviditetsområdet på 100 mio. kr.
De garanterede lines tilpasses løbende til bankens behov på kortere og længere sigt, og udnyttes som hovedregel ikke i den daglige likviditetsdisponering.
I likviditetsstyringen anvendes blandt andet stresstest til afdækning af bankens likviditetsrisici, og bankens nødplaner herfor opdateres løbende.
Rapporteringen til direktionen foretages dagligt, ligesom der afholdes periodiske møder og opfølgning blandt de ansvarlig herfor i organisationen.
Rapporteringen foretages endvidere på ethvert bestyrelsesmøde.
IT sikkerheden overvåges og vurderes løbende.
Den væsentligste samarbejdspartner på IT området er Bankdata, hvortil hovedparten af drifts- og udviklingsaktiviteterne er outsourcet.
Ansvars- og arbejdsfordelingen mellem Bankdata og banken er klart defineret og beskrevet, ligesom der løbende foretages en evaluering af, om Bankdata lever op til bankens IT sikkerhedspolitik.
I bankens beredskabsplaner indgår en løbende opdatering og afprøvning af procedurer og nødplaner på IT-området, ligesom bankens sikkerhedspolitik løbende ajourføres.
De operationelle risici kan opgøres som de mulige tab banken kan påføres som følge af fejl og hændelser, der skyldes mennesker, processer, systemer eller eksterne begivenheder.
Risikoen kan skyldes medarbejdernes uhensigtsmæssige adfærd, systemnedbrud, brud på politikker, manglende overholdelse af forretningsgange, love og regler m.m..
For at minimere de operationelle risici har banken rent organisatorisk adskilt udførelsen af aktiviteterne fra kontrollen af disse.
Herudover foretager bankens interne revision en løbende revision for at opnå størst mulig sikkerhed for, at politikker, forretningsgange, regler og procedurer overholdes.
Banken har stor fokus på det rådgivningsmæssige ansvar overfor bankens kunder, og dermed også på det økonomiske ansvar banken kan pådrage sig i forbindelse hermed.
Denne risiko søges minimeret mest muligt med en løbende systematisk afdækning og udvikling af medarbejderens kompetence på alle rådgivningsområder, herunder en certificering på investeringsog boligrådgivningsområderne.
Banken anvender i størst mulig udstrækning teknisk standardiserede rådgivningsprocedurer, således at der opnås størst mulig sikkerhed for afdækning og rådgivning omkring alle elementer i den konkrete sag.
Der rapporteres løbende til direktionen omkring igangværende og nye kundeklager, ligesom der periodisk rapporteres til bestyrelsen herom.
Efter indstilling fra bankens bestyrelse og direktion vælger bankens generalforsamling revisionen for det kommende år samt en suppleant herfor.
På grundlag af gældende lovgivning udarbejder den valgte revision grundlaget for revisionen af banken, herunder ansvars- og opgavefordelingen mellem revisionen og ledelsen, revisionens tilrettelæggelse og udførelse samt rapporteringen til bestyrelsen om det udførte arbejde.
Ud over den valgte revision, har bankens bestyrelse ansat en revisionschef til ledelse af den interne revisionsafdeling.
Arbejdsfordelingen mellem den valgte og den interne revision aftales årligt.
Den interne revision rapporterer minimum halvårligt til bestyrelsen.
I forbindelse med revisionen af årsrapporten gennemgår revisionen over for bankens bestyrelse revisionsprotokollaterne samt fremlægger deres samlede vurdering af banken.
Banken har i 2009 etableret et revisionsudvalg bestående af den samlede bestyrelse, og med finanschef Ejner Søby som det uafhængige medlem.
Revisionsudvalgets opgaver er fastlagt i et kommissorium, og indeholder blandt andet overvågningen af regnskabsaflæggelsen, de interne kontrolsystemer, den interne revision, bankens risikostyringssystemer, revisionen af årsregnskabet samt revisors uafhængighed.
Djurslands Bank bygger på et sæt af værdier, som fremgår af årsrapportens bagside og hvortil der henvises.
Værdierne er sammen med bankens miljøpolitik fundamentet i bankens løbende arbejde med samfundsansvar.
I banken prioriterer vi nærhedsprincippet og den personlige dialog med kunderne højt.
Banken lægger vægt på at have et godt kendskab til kunden og kundens økonomiske situation og hertil er kundens individuelle behov og ønsker fundamentet i bankens rådgivning og servicering.
Bankens lokale afdelinger er omdrejningspunktet for den personlige og individuelle rådgivning.
Systematiske og løbende undersøgelser blandt bankens kunder, samt øvrige markedsundersøgelser, er grundlaget for bankens forretningsudvikling, herunder produktsortimentet, filialnettet samt forretningspolitikkerne.
I banken lægger vi stor vægt på de menneskelige værdier, og organiseringen er funderet i et teamorienteret arbejdsmiljø.
Til måling af arbejdsmiljøet - og som fundament for videreudviklingen - gennemføres tilbagevendende trivselsundersøgelser.
Den senest gennemførte undersøgelse i 2009 viste en generel tilfredshedsscore på 6,2 på en skala fra 1-7, hvilket er et højt og tilfredsstillende niveau sammenlignet med arbejdspladser i og uden for den finansielle branche.
Da trivsel og motivation er fundamentet for bankens udvikling arbejdes der fortsat målrettet med at forøge medarbejdertrivslen.
Til understøttelse heraf har banken fastsat et sæt af ledelsesværdier, der fremgår af www.djurslandsbank.dk
Den personlige og faglige udvikling af bankens medarbejdere er et meget væsentligt element for gennemførelsen af bankens forretningsstrategi og videre udvikling.
Banken arbejder med systematisk kompetenceudvikling, der skal sikre bankens kunder rådgivning på et højt niveau samt udvikle engagerede og tilfredse medarbejdere.
I banken arbejdes der løbende med de ansattes sundhedsmæssige status og udvikling.
Bankens tilbud til hver enkelt medarbejder om et helbredstjek, samt råd og vejledning i forbindelse hermed, blev gennemført i 2008 og følges op med et tilsvarende tilbud primo 2010.
Bankens sociale ansvar er et helt naturligt element i bankens personalepolitik, der blandt andet indeholder fleksible og individuelle ansættelsesaftaler, herunder flextids- og senioraftaler.
Gennem værdien "Lokal og synlig" arbejder banken målrettet med at understøtte udviklingen af lokalsamfundene på Djursland og i Århus-området.
Bankens mangeårige fokusering på at drive en økonomisk sund virksomhed, sikrer bankens fortsatte muligheder for at finansiere og understøtte den bæredygtige del af erhvervsudviklingen i lokalområderne. Dermed understøttes også beskæftigelsen og bosætningen.
Djurslands Bank er en del af lokalsamfundet, og støtter – via sponsorater og samarbejdsaftaler derfor også i meget bred forstand det lokale foreningsliv inden for blandt andet sport, kultur og erhvervsudvikling.
Herudover understøtter banken også de lokale initiativer gennem en bred vifte af lokale kultur- og aktivitetstilbud til bankens kunder.
Bankens ansatte bidrager også gennem deres personlige involvering og engagement i det erhvervsmæssige, kulturelle, sportslige og politiske arbejde, hvilket af banken anses som en helt naturlig og nødvendig indsats for udviklingen af samfundet.
Af bankens miljøpolitik fremgår blandt andet, at banken ønsker at efterleve og understøtte udviklingen i den danske miljøpolitiske lovgivning.
Som erhvervsvirksomhed gennemføres politikken ved at efterleve alle gældende regler og love. Derudover fokuserer banken meget på egen anvendelse af energi, tekniske hjælpemidler, bygninger og papirforbruget.
Som arbejdsplads sker gennemførelsen via medarbejderpolitikken. Der henvises til afsnittet om medarbejdere.
Som kreditgiver sker gennemførelsen via bankens kunde- samt kreditpolitik.
I bankens kreditbehandling af låneforespørgsler fra erhvervsvirksomheder indgår de miljømæssige forhold for virksomheden som et naturligt element og krav i kreditbehandlingen.
Banken formidler løbende lån til såvel private som erhvervsvirksomheder med miljøforbedringer som formål.
En del af denne finansiering er en videreformidling af lån for Den Nordiske Investeringsbank til miljøforbedringer inden for transport-, landbrugs- og energisektoren.
| (1.000 kr.) | 2009 | 2008 | |
|---|---|---|---|
| Note | |||
| Renteindtægter. | 3 | 295.620 | 366.342 |
| Renteudgifter | 4 | 101.530 | 182.166 |
| Netto renteindtægter | 194.090 | 184.176 | |
| Udbytte af aktier m.v. | 1.291 | 2.279 | |
| Gebyrer og provisionsindtægter | 5 | 65.957 | 65.560 |
| Afgivne gebyrer og provisionsudgifter | 6.265 | 6.435 | |
| Netto rente- og gebyrindtægter | 255.073 | 245.580 | |
| Kursreguleringer | 6 | 30.996 | -24.921 |
| Andre driftsindtægter | 5.558 | 4.079 | |
| Udgifter til personale og administration | 7 | 166.484 | 165.711 |
| Af- og nedskrivninger på materielle anlægsaktiver | 5.924 | 5.248 | |
| Andre driftsudgifter | 21.154 | 5.502 | |
| Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v. . |
46.999 | 30.728 | |
| Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder |
8 | 87 | 2.973 |
| Resultat før skat | 51.153 | 20.522 | |
| Skat | 10 | 11.184 | 2.756 |
| Årets resultat . |
39.969 | 17.766 | |
| Forslag til resultatdisponering |
|||
| Henlagt til nettoopskrivninger. | 87 | 99 | |
| Henlagt til udbytte for regnskabsåret | 0 | 0 | |
| Henlagt til overført overskud | 39.882 | 17.667 | |
| I alt anvendt | 39.969 | 17.766 |
(1.000 kr.)
| Note | |||
|---|---|---|---|
| Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker |
58.347 | 76.230 | |
| Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker | 12 | 73.572 | 562.133 |
| Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris | 13 | 3.893.372 | 4.235.007 |
| Obligationer til dagsværdi | 1.051.832 | 514.044 | |
| Aktier m.v. | 166.504 | 157.594 | |
| Kapitalandele i tilknyttede virksomheder | 14 | 1.598 | 1.511 |
| Aktiver tilknyttet puljeordninger | 15 | 866.884 | 749.905 |
| Grunde og bygninger, i alt | 77.762 | 77.245 | |
| Investeringsejendomme. Domicilejendomme |
17 | 2.865 74.897 |
2.865 74.380 |
| Øvrige materielle aktiver | 18 19 |
11.969 | 13.762 |
| Aktuelle skatteaktiver | 4.961 | 5.393 | |
| Udskudte skatteaktiver | 20, 21 | 0 | 18.392 |
| Aktiver i midlertidig besiddelse | 600 | 0 | |
| Andre aktiver | 83.493 | 103.925 | |
| Periodeafgrænsede poster | 4.000 | 3.592 | |
| Aktiver i alt. | 6.294.894 | 6.518.733 | |
| Gæld til kreditinstitutter og centralbanker Indlån og anden gæld |
22 23 |
738.864 3.384.750 |
1.035.970 3.390.111 |
| Indlån i puljeordninger. | 892.151 | 782.551 | |
| Udstedte obligationer til amortiseret kostpris | 24 | 300.000 | 300.000 |
| Andre passiver | 138.247 | 181.333 | |
| Periodeafgrænsningsposter. | 4.651 | 6.252 | |
| Gæld i alt | 5.458.663 | 5.696.217 | |
| Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser | 25 | 5.489 | 5.278 |
| Hensættelser til udskudt skat | 20, 21 | 2.132 | 0 |
| Hensættelser til tab på garantier. | 16.880 | 3.000 | |
| Andre hensatte forpligtelser | 361 | 340 | |
| Hensatte forpligtelser i alt. | 24.862 | 8.618 | |
| Efterstillede kapitalindskud. | 26 | 175.659 | 225.659 |
| Efterstillede kapitalindskud i alt. | 175.659 | 225.659 | |
| Aktiekapital. | 27.000 | 27.000 | |
| Overkurs ved emission. | 5.274 | 5.274 | |
| Opskrivningshenlæggelser Andre reserver |
2.468 1.598 |
2.468 1.511 |
|
| Overført overskud | 599.370 | 551.986 | |
| Egenkapital i alt. | 635.710 | 588.239 | |
| Passiver i alt. | 6.294.894 | 6.518.733 |
2009
2008
| (1.000 kr.) | 2009 | 2008 | |
|---|---|---|---|
| Kapitalfremskaffelse | Note | ||
| Drift | |||
| Årets resultat før skat | 51.153 | 20.522 | |
| Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v. | 46.999 | 30.728 | |
| Årets værdiregulering til dagsværdi på investeringsejendomme | 17 | 0 | -300 |
| Af- og nedskrivninger på materielle anlægsaktiver | 5.924 | 5.248 | |
| Urealiseret kursregulering af kapitalandele i tilknyttet virksomhed | 8 | -87 | -99 |
| Realiseret kursregulering ved salg af associeret virksomhed | 8 | 0 | -2.874 |
| Selskabsskat | 9.774 | -10.483 | |
| 113.763 | 42.742 | ||
| Ændring i udlån før nedskrivninger | 294.636 | 36.210 | |
| Ændring i puljeaktiver | -116.979 | 76.005 | |
| Ændring i obligationsbeholdning | -537.788 | 76.966 | |
| Ændring i aktiebeholdning | -8.910 | 33.268 | |
| Ændring i midlertidig besiddelse | -600 | 0 | |
| Ændring i andre aktivposter | 20.024 | -45.651 | |
| Ændring i tilgodehavender hos kreditinstitutter | 488.561 | -375.953 | |
| Ændring i gæld til kreditinstutter | -297.106 | 237.039 | |
| Ændring i indlån | 104.239 | -73.128 | |
| Ændring i udstedte obligationer | 0 | 0 | |
| Ændring i andre gældsforpligtelser | -44.687 | 94.229 | |
| Ændring i hensatte forpligtelser excl. udskudt skat | 14.112 | -11.651 | |
| Pengestrømme vedrørende driften | 29.265 | 90.076 | |
| Køb af materielle anlægsaktiver 17, 18, 19 | -5.163 | -9.063 | |
| Salg af materielle anlægsaktiver 17, 18, 19 | 513 | 0 | |
| Salgprovenue ved afståelse af associeret virksomhed | 0 | 3.124 | |
| Pengestrømme vedrørende investeringer | -4.650 | -5.939 | |
| Udloddet udbytte | 0 | -9.800 | |
| Køb/salg og kursregulering af egne aktier | 13.298 | -53.140 | |
| Skat på egne aktier | -5.796 | -4.505 | |
| Ændring i efterstillede kapitalindskud | -50.000 | -0 | |
| Pengestrømme vedrørende finansiering | -42.498 | -67.445 | |
| Ændring i kassebeholdningen mv. | -17.883 | 16.692 | |
| Kassebeholdning mv. ultimo | 58.347 | 76.230 | |
| Kassebeholdning mv. primo | 76.230 | 59.538 | |
| Ændring i kassebeholdningen mv. | -17.883 | 16.692 |
| Aktie kapital t.kr. |
Over kurs ved emis sion |
Opskriv nings hen læggel ser t.kr. |
Andre reser ver |
Fore slået udbytte t.kr. |
Overført overskud t.kr. |
Total t.kr. |
|
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Egenkapital 31.12.2007 Udbetalt udbytte |
28.000 | 5.274 | 2.468 | 1.412 | 9.800 -9.800 |
586.459 | 633.413 -9.800 |
| Udloddet medarbejderaktier Nedsættelse af aktiekapitalen |
-1.000 | -2.250 1.000 |
-2.250 0 |
||||
| Køb og salg af egne aktier, netto. | -56.392 | -56.392 | |||||
| Afsat til Det Private Beredskab | 5.502 | 5.502 | |||||
| Periodens resultat | 99 | 0 | 17.667 | 17.766 | |||
| Egenkapital 31.12.2008 | 27.000 | 5.274 | 2.468 | 1.511 | 0 | 551.986 | 588.239 |
| Køb og salg af egne aktier, netto. | 13.004 | 13.004 | |||||
| Afsat til Det Private Beredskab | -5.502 | -5.502 | |||||
| Periodens resultat | 87 | 0 | 39.882 | 39.969 | |||
| Egenkapital 31.12.2009 | 27.000 | 5.274 | 2.468 | 1.598 | 0 | 599.370 | 635.710 |
Antal aktier 2.700.000 a nom. 10 kr.
| 2009 | 2008 | |
|---|---|---|
| Egne aktier | ||
| Beholdning af egne aktier optaget til. | 0 | 0 |
| Antal egne aktier. | 62.977 | 144.823 |
| Børskurs. | 157 | 150 |
| Børsværdi udgør | 9.887 | 21.723 |
| Andel af egne aktier (pct.) | 2,3 | 5,4 |
| Aktiesplit i forholdet 1:2 er foretaget i juni 2008. |
Følgende aktionærer har meddelt, at de ejer over 5% af bankens aktier: Investeringsforeningen Sparinvest.
| (1.000 kr.) | 2009 | 2008 | 2007 | 2006 | 2005 |
|---|---|---|---|---|---|
| 1 Hoved- og nøgletal | |||||
| Resultatopgørelse Netto renteindtægter. Netto rente- og gebyrindtægter Kursreguleringer Driftsudgifter |
194.090 255.073 30.996 193.562 |
184.176 245.580 -24.921 176.461 |
157.980 230.478 15.031 157.129 |
141.450 208.232 28.498 145.021 |
132.016 187.190 30.033 134.488 |
| heraf udgifter til personale og administration |
166.484 | 165.711 | 151.715 | 140.758 | 129.506 |
| heraf betaling til Det Private Beredskab Nedskrivninger på udlån og |
21.154 | 5.502 | 0 | 0 | 0 |
| tilgodehavender heraf tab i Det Private Beredskab / |
46.999 | 30.728 | -9.141 | -13.838 | 4.696 |
| Roskilde Bank Resultat af kapitalandele i associerede |
13.880 | 5.947 | 0 | 0 | 0 |
| og tilknyttede virksomheder. Årets resultat før skat Årets resultat |
87 51.153 39.969 |
2.973 20.522 17.766 |
73 102.269 79.659 |
76 107.721 83.292 |
60 79.228 59.876 |
| Balance | |||||
| Aktiver Kassebeholdninger og tilgodehavender hos kreditinstitutter mv Udlån Obligationer og aktier mv. Aktiver tilknyttet puljeordninger Øvrige aktiver Aktiver i alt. |
131.919 3.893.372 1.218.336 866.884 184.383 6.294.894 |
638.363 4.235.007 671.638 749.905 223.820 6.518.733 |
245.718 4.301.945 781.872 825.910 161.973 6.317.418 |
215.968 3.535.614 798.327 732.116 140.678 5.422.703 |
252.818 2.820.627 702.537 570.403 90.296 4.436.681 |
| Passiver Gæld til kreditinstitutter og centralbanker Indlån og anden gæld Indlån i puljeordninger Øvrige gældsforpligtelser Udstede obligationer Efterstillede kapitalindskud. Egenkapital. Passiver i alt. |
738.864 3.384.750 892.151 167.760 300.000 175.659 635.710 6.294.894 |
1.035.970 3.390.111 782.551 196.203 300.000 225.659 588.239 6.518.733 |
798.931 3.386.518 859.272 113.625 300.000 225.659 633.413 6.317.418 |
835.691 2.913.448 766.386 116.415 0 225.659 565.104 5.422.703 |
359.519 2.621.164 582.296 158.660 0 225.717 489.325 4.436.681 |
| Ikke-balanceførte poster | |||||
| Evenualforpligtelser | 1.404.110 | 1.390.640 | 2.251.373 | 2.328.346 | 2.254.159 |
| 2009 | 2008 | 2007 | 2006 | 2005 | |
|---|---|---|---|---|---|
| 1 Hoved- og nøgletal (fortsat) | |||||
| Solvens og kapital Solvensprocent pct. Kernekapitalprocent pct. |
14,2 11,7 |
13,0 9,5 |
12,3 9,4 |
13,1 9,5 |
13,4 10,2 |
| Indtjening Egenkapitalforrentning før skat pct. Egenkapitalforrentning efter skat . pct. Indtjening pr. omkostningskrone Basisindtjening pr. omkostningskrone . Basisindtjening pr. omkostningskrone . excl. udgift Det Private Beredskab |
8,4 6,5 1,21 1,35 1,51 |
3,4 2,9 1,10 1,41 1,46 |
17,1 13,3 1,69 1,50 1,50 |
20,4 15,8 1,82 1,45 1,45 |
17,3 13,1 1,57 1,40 1,40 |
| Markedsrisiko Renterisiko pct. Valutaposition - indikator 1. pct. Valutarisiko- indikator 2 pct. |
1,5 0,8 0,0 |
2,3 2,2 0,0 |
1,8 4,3 0,0 |
1,8 3,6 0,0 |
2,3 2,5 0,0 |
| Likviditet Udlån plus nedskrivning ifht. indlånpct. Overdækning i forhold til lovkrav om likviditet pct. |
94,4 195,1 |
104,1 100,5 |
103,0 44,9 |
98,1 60,0 |
91,4 61,9 |
| Kreditrisiko Summen af store engagementer. . pct. Andel af tilgodehavende med nedsat rente pct. Akkumuleret nedskrivningsprocent pct. Årets nedskrivningsprocent. pct. Årets udlånsvækst pct. Udlån i forhold til egenkapitalen |
73,3 0,7 2,9 0,9 -8,1 6,1 |
72,7 0,5 2,0 0,5 -1,6 7,2 |
97,2 0,1 1,3 -0,1 21,7 6,8 |
57,6 0,1 1,5 -0,2 25,3 6,3 |
47,2 0,4 2,1 0,1 20,0 5,8 |
| Aktieafkast Årets resultat pr. aktie . kr. Indre værdi pr. aktie ** kr. Udbytte pr. aktie . kr. Børskurs/årets resultat pr. aktie . Børskurs/indre værdi pr. aktie Børskurs** kr. |
15 241 0,0 10,6 0,65 157 |
7 230 0,0 22,8 0,65 150 |
28 235 3,5 13,5 1,64 385 |
30 209 3,5 11,8 1,69 352 |
21 181 2,5 13,2 1,56 282 |
* Som følge af implementering af BASEL II i 2007 er beregningen af solvensgraden og kernekapitalgraden væsentligt påvirket. Sammenligningstal for 2005 - 2006 er ikke tilpasset denne ændring.
** Der er gennemført et aktiesplit i forholdet 1:2 i 2008 ved nedsættelse af stykstørrelsen fra 20 kr. til 10 kr.. Sammenligningstal er tilpasset.
| (1.000 kr.) | 2009 | 2008 | |
|---|---|---|---|
| 2 | Solvensopgørelse Solvensprocent ifølge FIL § 124, stk. 1 (8-procent kravet). |
14,2% | 13,0% |
| Kernekapital efter fradrag. Opgjort i procent af vægtede poster i alt. | 11,7% | 9,5% | |
| Egenkapital | 635.710 | 588.239 | |
| Heraf opskrivningshenlæggelse | -2.468 | -2.468 | |
| Aktiverede skatteaktiver | 0 | -18.392 | |
| Kernekapital før fradrag af kapitalandele Halvdelen af summen af kapitalandele over 10% af basiskapitalen. |
633.242 -54.904 |
567.379 -35.101 |
|
| Kernekapital efter fradrag | 578.338 | 532.278 | |
| Ansvarlig lånekapital. | 175.659 | 225.659 | |
| Opskrivningshenlæggelse | 2.468 | 2.468 | |
| Basiskapital før fradrag | 756.465 | 760.405 | |
| Halvdelen af summen af kapitalandele over 10% af basiskapitalen. | -54.904 | -35.101 | |
| Basiskapital efter fradrag | 701.561 | 725.304 | |
| Vægtede poster med kredit-, modparts-, udvandings-, leverings | |||
| og operationelrisiko | 4.705.978 | 5.329.580 | |
| Vægtede poster med markedsrisiko | 249.284 | 267.244 | |
| Vægtede poster i alt | 4.955.262 | 5.596.824 | |
| Kapitalkrav ifølge FIL § 124, stk. 1, litra 1 | 396.421 | 447.746 | |
| Kapitalkrav ifølge FIL § 124, stk. 1, litra 2 | 37.208 | 37.283 | |
| 3 | Renteindtægter | ||
| Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker | 4.429 | 10.929 | |
| Udlån og andre tilgodehavender | 245.978 | 307.762 | |
| Obligationer | 39.236 | 32.075 | |
| Afledte finansielle instrumenter i alt. heraf |
5.463 | 15.389 | |
| Valutakontrakter | 1.601 | 1.405 | |
| Rentekontrakter | 3.862 | 13.984 | |
| Øvrige renteindtægter. | 514 | 187 | |
| Renteindtægter i alt | 295.620 | 366.342 | |
| Heraf udgør indtægter af ægte købs- og tilbagesalgsforretninger | 0 | 0 | |
| 4 | Renteudgifter | ||
| Kreditinstitutter og centralbanker. | 14.546 | 29.177 | |
| Indlån og anden gæld. Udstedte obligationer |
65.962 10.039 |
121.178 16.927 |
|
| Efterstillede kapitalindskud | 10.663 | 14.719 | |
| Øvrige renteudgifter | 320 | 165 | |
| Renteudgifter i alt. | 101.530 | 182.166 | |
| Heraf udgør renteudgifter af ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger | 0 | 0 |
| (1.000 kr.) | 2009 | 2008 |
|---|---|---|
| 5 Gebyrer og provisionsindtægter Værdipapirhandel og depoter. Betalingsformidling Lånesagsgebyrer Garantiprovision Øvrige gebyrer og provisioner . Gebyrer og provisionsindtægter i alt Afgivne gebyr- og provisionsudgifter er ikke fratrukket i ovenstående |
23.031 7.670 27.403 4.416 3.437 65.957 |
26.674 8.414 11.732 15.660 3.080 65.560 |
| 6 Kursreguleringer Andre udlån og tilgodehavender til dagsværdi. Obligationer Aktier Investeringsejendomme Valuta Rente- og aktiekontrakter samt afledte finansielle instrumenter . Aktiver tilknyttet puljeordninger. Indlån i puljeordninger Kursreguleringer i alt |
2.007 19.249 9.314 0 2.708 -1.909 64.325 -64.698 30.996 |
5.957 -14.834 -14.523 300 4.926 -5.849 -150.839 149.941 -24.921 |
| 7 Udgifter til personale og administration Lønninger og vederlag til direktionen, bestyrelse og repræsentantskab Direktion, løn mv. Direktion, pension . Bestyrelse. Repræsentantskab. I alt Personaleudgifter Lønninger Pensioner Udgifter til social sikring. Afgifter. I alt Øvrige administrationsudgifter Udgifter til personale og administration i alt Det gennemsnitlige antal beskæftigede i regnskabsåret omregnet til heltid efter ATP-metoden. omregnet til heltid efter arbejdstidsprocenter. |
1.754 321 761 150 2.986 84.473 10.833 694 7.748 103.748 59.750 166.484 204,3 198,8 |
1.786 309 746 142 2.983 81.640 9.492 768 7.519 99.419 63.309 165.711 203,2 198,2 |
| 8 Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder Resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder . Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder i alt . |
87 0 87 |
99 2.874 2.973 |
| (1.000 kr.) | 2009 | 2008 | |
|---|---|---|---|
| 9 | Nedskrivninger på udlån Individuelle nedskrivninger: Nedskrivninger primo Årets nedskrivninger. Tilbageførsel af nedskrivninger foretaget i tidligere regnskabsår Endelig tabt tidligere individuelt nedskrevet/hensat. |
103.353 51.306 -18.242 -3.507 |
68.077 85.047 -48.032 -1.739 |
| Individuelle nedskrivninger ultimo | 132.910 | 103.353 | |
| Gruppevise nedskrivninger: Nedskrivninger primo Årets nedskrivninger. Gruppevise nedskrivninger ultimo Akkumuleret nedskrivning på udlån . |
5.831 3.665 9.496 142.406 |
1.913 3.918 5.831 109.184 |
|
| 10 Skat Beregnet skat af årets skattepligtige indkomst Ændring i udskudt skat. Reguleringer vedrørende tidligere år |
2.491 8.307 386 |
8.625 -5.885 16 |
|
| Skat af årets resultat | 11.184 | 2.756 | |
| Effektiv skatteprocent Den aktuelle skatteprocent Ikke-skattepligtige indtægter og ikke-fradragsberettigede udgifter Reguleringer vedrørende tidligere år Andet |
25,0% -3,3% 0,8% -0,6% |
25,0% -11,5% 0,1% -0,2% |
|
| Effektiv skatteprocent. | 21,9% | 13,4% | |
| De ikke-skattepligtige indtægter stammer hovedsageligt fra positive kursreguleringer på anlægsaktier |
|||
| 11 Revisionshonorar Samlet honorar til den generalforsamlingsvalgte revisionsvirksomhed, der udfører den lovpligtige revision Heraf andre ydelser end revision Banken har intern revisionsafdeling |
560 254 |
492 196 |
|
| 12 Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker Tilgodehavender på opsigelse hos centralbanker Tilgodehavender hos kreditinstitutter |
0 73.572 |
499.842 62.291 |
|
| Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker i alt | 73.572 | 562.133 | |
| Fordelt efter restløbetid Til og med 3 måneder. Over 5 år. |
40.788 32.784 |
519.100 43.033 |
|
| Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker i alt | 73.572 | 562.133 |
| (1.000 kr.) | 2009 | 2008 |
|---|---|---|
| 13 Udlån og andre tilgodehavender | ||
| Udlån og tilgodehavender til amortiseret kostpris | 3.893.372 | 4.235.007 |
| Udlån og andre tilgodehavender i alt | 3.893.372 | 4.235.007 |
| Fordelt efter restløbetid | ||
| På anfordring | 417.684 | 446.008 |
| Til og med 3 måneder. | 399.308 | 320.050 |
| Over 3 måneder og til og med 1 år | 1.245.677 | 1.513.917 |
| Over 1 år og til og med 5 år | 999.113 | 1.032.931 |
| Over 5 år. | 831.590 | 922.101 |
| Udlån og andre tilgodehavender i alt | 3.893.372 | 4.235.007 |
| Værdi af udlån hvor der er indtruffet objektiv indikation for | ||
| værdiforringelse Udlån og tilgodehavender før nedskrivning |
4.035.778 | 4.344.191 |
| Nedskrivning | -142.406 | -109.184 |
| Udlån og andre tilgodehavender i alt | 3.893.372 | 4.235.007 |
| Gruppering på sektorer og brancher | ||
| Offentlige myndigheder. | 3,6 | 3,2 |
| Erhverv | ||
| Landbrug, jagt og skovbrug Fiskeri |
14,2 0,0 |
14,4 0,4 |
| Fremstillingsvirksomhed, råstofudvinding mv | 4,0 | 3,5 |
| Bygge- og anlægsvirksomhed | 5,1 | 5,1 |
| Handel, restaurations- og hotelvirksomhed. | 5,8 | 6,5 |
| Transport, post og telefon | 2,6 | 2,5 |
| Kredit og finansieringsvirksomhed | 2,5 | 1,1 |
| Ejendomsadministration og -handel, forretningsservice | 10,1 | 13,6 |
| Øvrige erhverv. | 10,4 | 7,7 |
| I alt erhverv. | 54,7 | 54,8 |
| Private. | 41,7 | 42,0 |
| Total | 100,0 | 100,0 |
| 14 Kapitalandele i tilknyttede virksomheder Djurs-Invest ApS, Grenaa |
||
| Ejerandel . |
100% | 100% |
| Egenkapital | 1.598 | 1.511 |
| Resultat. | 87 | 99 |
| 15 Aktiver tilknyttet puljeordninger | ||
| Obligationer Aktier mv. |
687.099 179.785 |
629.231 120.674 |
| Aktiver i alt | 866.884 | 749.905 |
| (1.000 kr.) | 2009 | 2008 |
|---|---|---|
| 16 Mellemværender med tilknyttede og associerede virksomheder m.v. |
Tilknyttede virksomheder |
|
| Udlån | 0 | 0 |
| Indlån | 607 | 610 |
| 17 Investeringsejendomme Dagsværdi primo Årets værdiregulering til dagsværdi Dagsværdi ultimo |
2.865 0 2.865 |
2.565 300 2.865 |
| Der er ikke anvendt eksterne vurderingseksperter i 2008 og 2009. | ||
| 18 Domicilejendomme Omvurderet værdi primo. Tilgang i årets løb. Afgang i årets løb. Afskrivning. Omvurderet værdi ultimo Der er ikke anvendt eksterne vurderingseksperter i 2008 og 2009. |
74.380 1.670 -252 -901 74.897 |
73.760 1.508 0 -888 74.380 |
| 19 Øvrige materielle aktiver Samlet kostpris primo. Tilgang Afgang. Samlet kostpris ultimo Af- og nedskrivninger primo Årets afskrivninger |
30.904 3.493 -3.133 31.264 17.142 5.148 |
23.673 7.555 -324 30.904 13.106 4.360 |
| Årets ned- og afskrivninger på afhændede aktiver Af- og nedskrivninger ultimo |
-2.995 19.295 |
-324 17.142 |
| Bogført værdi ultimo. | 11.969 | 13.762 |
| 20 Udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser Udskudt skat primo Ændringer vedrørende tidligere år, aktiveret som tilgodehavende Ændring i årets udskudte skat, egne aktier. Ændring i årets udskudte skat, excl. egne aktier Udskudt skat ultimo efter korrektion, passiv 2009, aktiv 2008 |
18.392 -6.798 -5.419 -8.307 -2.132 |
10.216 0 2.291 5.885 18.392 |
(1.000 kr.)
| 21 Fordeling af udskudte skatteaktiver | 2009 | 2009 | 2008 | 2008 |
|---|---|---|---|---|
| og skatteforpligtelser | Udskudte skatte aktiver |
Udskudte skattefor pligtelser |
Udskudte skatte aktiver |
Udskudte skattefor pligtelser |
| Materielle aktiver | 149 | 376 | 0 | 415 |
| Periodiserede gebyr- og provisionsindtægter | 3.088 | 0 | 3.045 | 0 |
| Egne kapitalandele | 0 | 0 | 11.638 | 0 |
| Hensættelser | 1.372 | 0 | 1.319 | 0 |
| Øvrige | 1.622 | 7.987 | 7.880 | 5.075 |
| Udskudt skat i alt | 6.231 | 8.363 | 23.882 | 5.490 |
Udskudt skat vedrørende unoterede anlægsaktier udgør 0
| 22 Gæld til kreditinstitutter og centralbanker | 2009 | 2008 |
|---|---|---|
| Gæld til kreditinstitutter | 738.864 | 1.035.970 |
| Fordelt efter restløbetid Anfordringsgæld. Til og med 3 måneder. Over 3 måneder og til og med 1 år Over 1 år og til og med 5 år Over 5 år . Gæld til kreditinstitutter og centralbanker i alt |
564.264 50.000 124.600 0 0 738.864 |
311.370 600.000 0 74.760 49.840 1.035.970 |
| 23 Indlån og anden gæld Anfordring Indlån med opsigelsesvarsel Tidsindskud Særlige indlånsformer. Indlån i alt. |
2.327.067 146.000 554.247 357.436 3.384.750 |
2.337.563 156.554 565.789 330.205 3.390.111 |
| På anfordring Til og med 3 måneder. Over 3 måneder og til og med 1 år Over 1 år og til og med 5 år Over 5 år. |
2.831.421 245.347 23.817 45.840 238.325 |
2.548.154 475.406 112.321 47.450 206.780 |
| Indlån i alt. | 3.384.750 | 3.390.111 |
| 24 Udstedte obligationer til amortiseret kostpris Til og med 3 måneder. Over 1 år og til med og med 5 år Udstedte obligationer i alt |
300.000 0 300.000 |
0 300.000 300.000 |
| 25 Hensættelse til pensioner Nutidsværdi af forpligtelser til tidligere direktionsmedlemmer. Hensættelse til pensioner i alt |
5.489 5.489 |
5.278 5.278 |
| Årets udgift til tidligere direktionsmedlemmer | 1.077 | 989 |
| (1.000 kr.) | 2009 | 2008 |
|---|---|---|
| 26 Efterstillede kapitalindskud Variabel forrentet lån i DKK, indfriet 2009 Variabel forrentet lån i DKK, (pt. 2,7%) forfald 2013, kan indfries fra 2010 Variabel forrentet lån i DKK, (pt. 2,9%) forfald 2014, kan indfries fra 2011 Efterstillede kapitalindskud i alt |
0 75.000 100.659 175.659 |
50.000 75.000 100.659 225.659 |
| Der kan oplyses følgende om efterstillede kapitalindskud optaget i året: Omkostninger ved optagelse |
0 | 0 |
| Ved opgørelse af basiskapitalen kan medregnes i alt | 175.659 | 225.659 |
| 27 Egenkapital - aktier Aktiernes antal i stk. à kr. 10. Aktiernes pålydende værdi udgør 27 mio. kr. Der er foretaget en kapitalnedsættelse på 50.000 stk. a 20 kr. i 2008 med efterfølgende aktiesplit i forholdet 1:2, ny pålydende værdi kr. 10. |
2.700.000 | 2.700.000 |
| Antal af egne aktier primo (stk.) Nedsættelse af aktiekapital Aktiesplit i forholdet 1:2 Køb Salg |
144.823 0 0 182.768 -264.614 |
49.589 -50.000 46.670 302.040 -203.476 |
| Antal af egne aktier ultimo (stk.) | 62.977 | 144.823 |
| Pålydende værdi af egne aktier primo Køb / salg / nedsættelse / split netto |
1.448 -818 |
992 456 |
| Pålydende værdi af egne aktier ultimo . |
630 | 1.448 |
| Egne aktiers andel af aktiekapitalen primo (%). Køb / salg / nedsættelse / split netto |
5,4% -3,1% |
3,5% 1,9% |
| Egne aktiers andel af aktiekapitalen ultimo (%) | 2,3% | 5,4% |
| Samlet købssum. Samlet salgssum |
29.279 42.577 |
171.127 113.818 |
| Egne aktier er købt og solgt som led i bankens almindelige bankforret ninger. |
||
| 28 Eventualforpligtelser Finansgarantier Tabsgarantier for realkreditudlån Tinglysnings- og konverteringsgarantier . Øvrige eventualforpligtelser. |
738.474 216.358 116.440 332.838 |
763.381 189.392 123.477 314.390 |
| Eventualforpligtelser i alt. | 1.404.110 | 1.390.640 |
| Banken har i 2008 tilmeldt sig statsgarantiordningen for indlån via med |
lemsskabet af Det Private Beredskab. Bankens andel af den samlede betaling af garantiprovision til staten på ialt 15 mia. kr., er beregnet til at udgøre 22 mio. kr. årligt i de 2 år garantien løber.
Bankens andel af den samlede garantiforpligtelse overfor Det Private Beredskab på 20 mia. kr. er beregnet til 58 mio. kr., der indgår i posten "Eventualforpligtelser.
Der er i 2009 hensat 16,9 mio. kr. på garantien.
(1.000 kr.)
Banken anvender valuta- og renteterminskontrakter, samt rente- og valutaswaps. Renteswaps er indgået med henblik på afdækning af bankens portefølje af fastrentelån. De resterende finansielle instrumenter er anvendt til afdækning af kundernes forretninger i forholdet 1:1.
| 2009 Nominel |
2009 Netto markeds |
2009 Positiv markeds |
2009 Negativ markeds |
|
|---|---|---|---|---|
| Valutakontrakter, termin køb Til og med 3 måneder |
værdi 8.537 |
værdi 132 |
værdi 141 |
værdi 9 |
| Over 3 måneder og til og med 1 år | 11.843 | 327 | 327 | 0 |
| Markedsværdi. | 20.380 | 459 | 468 | 9 |
| Valutakontrakter, termin salg Til og med 3 måneder Over 3 måneder og til og med 1 år |
371.990 17.305 |
-365 -181 |
833 150 |
1.198 331 |
| Markedsværdi. | 389.295 | -546 | 983 | 1.529 |
| Valutaswaps | ||||
| Over 3 måneder og til og med 1 år Over 1 år og til og med 5 år Over 5 år |
15.338 827.986 87.609 |
0 0 0 |
338 31.213 8.461 |
338 31.213 8.461 |
| Markedsværdi. | 930.933 | 0 | 40.012 | 40.012 |
| Valutakontrakter og -swaps i alt . |
1.340.608 | -87 | 41.463 | 41.550 |
| Rentekontrakter, termin køb | ||||
| Til og med 3 måneder Over 3 måneder og til og med 1 år |
1.674 1.662 |
2 1 |
2 1 |
0 0 |
| Markedsværdi. | 3.336 | 3 | 3 | 0 |
| Renteswaps | ||||
| Til og med 3 måneder Over 3 måneder og til og med 1 år |
374 1.546 |
-3 -31 |
0 0 |
3 31 |
| Over 1 år og til og med 5 år Over 5 år |
165.177 239.850 |
-2.902 -7.868 |
3.768 5.682 |
6.670 13.550 |
| Markedsværdi. | 406.947 | -10.804 | 9.450 | 20.254 |
| Rentekontrakter og -swaps i alt | 410.283 | -10.801 | 9.453 | 20.254 |
| Uafviklede spotforretninger | ||||
| Valutaforretninger, køb | 10.619 | 1 | 2 | 1 |
| Valutaforretninger, salg | 27.178 | 0 | 0 | 0 |
| Renteforretninger, køb. | 24.824 | -15 | 21 | 36 |
| Renteforretninger, salg | 24.782 | 42 | 56 | 14 |
| Aktieforretninger, køb Aktieforretninger, salg |
7.713 7.709 |
83 -72 |
122 40 |
39 112 |
| Markedsværdi. | 102.825 | 39 | 241 | 202 |
| Samlet Valutakontrakter og -swaps i alt |
1.340.608 | -87 | 41.463 | 41.550 |
| Rentekontrakter og -swaps i alt | 410.283 | -10.801 | 9.453 | 20.254 |
| Spot i alt | 102.825 | 39 | 241 | 202 |
| Markedsværdi. | 1.853.716 | -10.849 | 51.157 | 62.006 |
| 2008 Nominel |
2008 Netto markeds |
2008 Positiv markeds |
2008 Negativ markeds |
|
|---|---|---|---|---|
| Valutakontrakter, termin køb | værdi | værdi | værdi | værdi |
| Til og med 3 måneder Over 3 måneder og til og med 1 år |
70.758 19.261 |
-2.811 875 |
760 875 |
3.571 0 |
| Markedsværdi. | 90.019 | -1.936 | 1.635 | 3.571 |
| Valutakontrakter, termin salg | ||||
| Til og med 3 måneder Over 3 måneder og til og med 1 år |
587.953 61.130 |
-8.285 -1.678 |
6.012 197 |
14.297 1.875 |
| Markedsværdi. | 649.083 | -9.963 | 6.209 | 16.172 |
| Valutaswaps | ||||
| Over 3 måneder og til og med 1 år Over 1 år og til og med 5 år Over 5 år |
8.849 687.882 306.604 |
0 0 0 |
349 25.393 19.521 |
349 25.393 19.521 |
| Markedsværdi. | 1.003.335 | 0 | 45.263 | 45.263 |
| Valutakontrakter og -swaps i alt . |
1.742.437 | -11.899 | 53.107 | 65.006 |
| Rentekontrakter, termin køb | ||||
| Til og med 3 måneder | 10.881 | 11 | 11 | 0 |
| Markedsværdi. | 10.881 | 11 | 11 | 0 |
| Renteswaps | ||||
| Over 3 måneder og til og med 1 år | 151.737 | 454 | 458 | 4 |
| Over 1 år og til og med 5 år | 133.584 | -134 | 2.396 | 2.530 |
| Over 5 år | 327.311 | -8.371 | 8.088 | 16.459 |
| Markedsværdi. | 612.632 | -8.051 | 10.942 | 18.993 |
| Rentekontrakter og -swaps i alt | 623.513 | -8.040 | 10.953 | 18.993 |
| Uafviklede spotforretninger | ||||
| Valutaforretninger, køb | 16.484 | -30 | 0 | 30 |
| Valutaforretninger, salg | 137 | 1 | 1 | 0 |
| Renteforretninger, køb. | 6.684 | 25 | 28 | 3 |
| Renteforretninger, salg | 6.684 | -18 | 4 | 22 |
| Aktieforretninger, køb | 6.723 | 178 | 231 | 53 |
| Aktieforretninger, salg Markedsværdi. |
6.727 43.439 |
-164 -8 |
61 325 |
225 333 |
| Samlet | ||||
| Valutakontrakter og -swaps i alt | 1.742.437 | -11.899 | 53.107 | 65.006 |
| Rentekontrakter og -swaps i alt | 623.513 | -8.040 | 10.953 | 18.993 |
| Spot i alt | 43.439 | -8 | 325 | 333 |
| Markedsværdi. | 2.409.389 | -19.947 | 64.385 | 84.332 |
| 2009 | 2008 | |||
| Kreditrisiko på afledte finansielle instrumenter | ||||
| Offentlige myndigheder (modpartsvægt 0,0) | 0 | 0 | ||
| Kreditinstitutter m.v. (modpartsvægt 0,2) Øvrige kunder (modpartsvægt 1,0) |
1.600 49.557 |
1.239 63.146 |
51.157 64.385
| 30 Valutaeksponering | 2009 | 2008 |
|---|---|---|
| Valutafordeling på hovedvalutaer (netto) | ||
| EUR. | 1.934 | |
| CHF. | 772 | |
| NOK | 596 | |
| Sammenligningstal for 2008 er ikke tilgængelige. | ||
| Valutaindikator 1 i procent af kernekapital (valutaposition) | 0,8% | 2,2% |
| Valutaindikator 2 i procent af kernekapital (valutarisiko) | 0,0% | 0,0% |
Valutaindikator 1 opgøres som summen af den største numeriske værdi af aktiver (lang position) eller nettogæld. Indikator 1 viser et mål for den samlede valutarisiko. Valutaindikator 2 er baseret på en statistisk metode, der er udtryk for den samlede tabsrisiko.
Banken er eksponeret over for forskellige finansielle risici, og udgøres af:
Kreditrisiko
Risiko for tab som følge af, at modparter misligholder indgåede betalingsforpligtelser.
Risiko for tab som følge af, at dagsværdien for bankens aktiver eller forpligtelser ændrer sig på grund af ændringer i markedsforholdene.
Risiko for tab som følge af, at finansieringsomkostningerne stiger uforholdsmæssigt meget, risikoen for at banken afskæres fra at indgå nye forretninger som følge af manglende finansiering eller ultimativt risikoen for, at banken ikke kan honorere indgåede betalingsforpligtelser ved forfald som følge af manglende finansiering.
Bankens styring af finansielle risici fremgår af ledelsesberetningens afsnit om kreditrisici, markedsrisici og likviditetsrisici, siderne 10-12, hvortil der henvises.
Dagsværdi er det beløb som et finansielt aktiv kan handles til, eller det beløb en finansiel forpligtelse kan indfries til, mellem villige uafhængige parter. For finansielle aktiver og forpligtelser, der prissættes på aktive markeder, opgøres dagsværdien på baggrund af observerede markedspriser på balancedagen. For finansielle instrumenter, der ikke prissættes på aktive markeder, opgøres dagsværdien på baggrund af almindeligt anerkendte prisfastsættelsesmetoder.
Aktier m.v., aktiver tilknyttet puljeordninger og afledte finansielle instrumenter er i regnskabet målt til dagsværdi således, at indregnede værdier svarer til dagsværdier.
For udlån vurderes nedskrivningerne at svare til ændringer i kreditkvaliteten. Forskellen til dagsværdier vurderes at være modtagne gebyrer og samt for fastforrentede udlån tillige den renteniveauafhængige kursregulering, som udregnes ved at sammenholde den aktuelle markedsrente med udlånenes pålydende rente.
Dagsværdien for tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker fastlægges efter samme metode som for udlån, idet banken dog ikke p.t. har foretaget nedskrivninger på tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker.
Udstedte obligationer og efterstillede kapitalindskud måles til amortiseret kostpris. Forskellen mellem regnskabsmæssig værdi og dagsværdi er beregnet med udgangspunkt i skøn over markedeks aktuelle afkastkrav. Renten på udstedte obligationer og efterstillede kapitalindskud fastsættes efter markedsrenteudviklingen med 3 til 6 måneders intervaller. Baseret herpå er det en samlet vurdering at den regnskabsmæssige værdi svarer til dagsværdien.
For fastforrentede finansielle forpligtelser i form af indlån og gæld til kreditinstitutter målt til amortiseret kostpris vurderes forskellen til dagsværdier at være den renteniveauafhængige kursregulering."
| (1.000 kr.) | 2009 Regnskabs mæssig |
2009 | 2008 Regnskabs mæssig |
2008 |
|---|---|---|---|---|
| værdi | Dagsværdi | værdi | Dagsværdi | |
| Aktiver Udlån og andre tilgodehavender |
3.893.372 | 3.929.149 | 4.235.007 | 4.271.306 |
| Passiver Indlån og anden gæld |
3.384.750 | 3.404.699 | 3.390.111 | 3.410.117 |
| 2009 | 2008 | |||
| 33 Renterisiko Renterisiko på gældsinstrumenter m.v. i alt |
8.567 | 12.381 | ||
| Renterisiko opdelt på bankens valutaer med størst renterisiko DKK . CHF. Øvrige valutaer. |
8.564 2 1 |
12.338 41 2 |
||
| 34 Kreditrisiko Samlet kredit Kassebeholdninger og anfordringer hos centralbanker Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris. Obligationer til dagsværdi Aktier mv. Andre aktiver |
58.347 73.572 3.893.372 1.051.832 166.504 83.493 |
76.230 562.133 4.235.007 514.044 157.594 103.925 |
||
| Ikke balanceførte poster Garantier Kredittilsagn. |
5.327.120 1.404.110 1.443.703 2.847.813 |
5.648.933 1.390.640 1.644.550 3.035.190 |
||
| Kreditrisici Kreditstyringen og risikoen udgør et væsentligt område i bankens risikostyring, idet udlån udgør langt den største del af bankens aktivside. For styringen heraf henvises til ledelsesberetningen side 10 Beskrivelse af sikkerheder Sikkerhedsstillelse sker som hovedregel ved pant i ejendomme, løsøre og / eller fordringer. Herudover tages der eventuelt sikkerhed i selskabers aktier / anparter, tilbagetrædelseserklæring |
||||
| samt kaution. Regnskabsmæssig værdi af udlån som ville være værdiforringet, hvis de ikke var genforhandlet |
61.851 | 64.050 | ||
| Restancer Restancer på udlån, der ikke er nedskrevne, fordelte sig aldersmæssigt således ultimo: |
||||
| 0- 90 dages overtræk Mere end 90 dages overtræk |
47.862 4.945 |
62.213 3.112 |
||
| 52.807 | 66.325 | |||
| Det er ikke muligt at specificere værdien af sikkerhederne. |
| Se note 9 for fordeling af individuelle og gruppevise nedskrivninger | ||
|---|---|---|
| Renteindtægter på nedskrevne lån | 5.211 | 3.839 |
| (1.000 kr.) | 2009 Ekspone ring før |
2009 | 2008 Ekspone ring før |
2008 |
|---|---|---|---|---|
| nedskriv ning |
Nedskriv ning |
nedskriv ning |
Nedskriv ning |
|
| Årsager til individuelle nedskrivninger | ||||
| Konkurs | 15.653 | 12.606 | 15.104 | 8.314 |
| Betalingsstandsning | 782 | 556 | 2.227 | 1.041 |
| Gældssanering indledt / bevilget. | 359 | 352 | 293 | 296 |
| Akkordforhandling indledt / bevilget | 2.578 | 579 | 196 | 202 |
| Engagement opsagt . |
8.717 | 6.179 | 5.251 | 3.130 |
| Andre årsager. | 236.560 | 112.638 | 240.458 | 90.370 |
| 264.649 | 132.910 | 263.529 | 103.353 | |
| Heraf værdier af sikkerheder | 128.798 | 143.147 | ||
I forbindelse med bankens overvågning af markedsrisici og opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital udføres en række følsomhedsberegninger, som inkluderer følgende markedsrisikovariable:
Følsomhedsberegningen i relation til bankens renterisiko tager udgangspunkt i renterisikonøgletallet, der indberettes til Finanstilsynet. Dette nøgletal viser effekten på kernekapitalen efter fradrag ved en renteændring på 1 procentpoint svarende til 100 basispoint. Beregningen viser, at hvis den gennemsnitlige rente den 31. december 2009 havde været 100 basispoint højere ville årets resultat før skat alt andet lige være 8,6 mio.kr. lavere (2008: 12,4 mio.kr. lavere) primært som følge af en negativ dagsværdiregulering af bankens beholdning af fastforrentede obligationer. Den lavere renterisiko i 2009 sammenlignet med 2008 kan henføres til en stigning i den variabelt forrentede obligationsbeholdnings andel af værdipapirbeholdningen.
I de stresstest, der gennemføres i forbindelse med opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital, har banken valgt at anvende et strengere scenarie, hvor banken udsættes for en rentestigning på 1,35 procent for poster i handelsbeholdningen og en rentestigning på 1 procent for poster uden for handelsbeholdningen.
Følsomhedsberegningen i relation til bankens valutarisiko tager udgangspunkt i valutaindikator 1 nøgletallet, der indberettes til Finanstilsynet. Valutakursindikator 1 udtrykker et forenklet mål for omfanget af bankens positioner i fremmed valuta, og beregnes som den største af summen af alle de korte valutapositioner og summen af alle de lange valutapositioner. Hvis banken den 31. december 2009 havde oplevet et tab på valutapositionerne på 2,5 pct. af valutaindikator 1, ville årets resultat før skat alt andet lige være 0,1 mio.kr. lavere (2008: 0,3 mio.kr. lavere) primært som følge af valutakursregulering. Ændringen er uvæsentlig.
I de stresstest, der gennemføres i forbindelse med opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital, har banken valgt at anvende et strengere scenarie, hvor banken udsættes for en på 2,25 procent af den numeriske netto-valutaposition i euro og 12 procent af den numeriske netto-valutaposition af andre valutaer.
Hvis værdien af bankens aktiebeholdning den 31. december 2009 havde været 10 pct. lavere, ville årets resultat før skat alt andet lige være 16 mio.kr. lavere (2008: 16 mio.kr. lavere) som følge af en negativ dagsværdiregulering af aktieporteføljen. Aktierisiko i 2009 sammenlignet med 2008 vurderes som lavere eftersom anlægsaktiernes andel er steget i 2009.
I de stresstest, der gennemføres i forbindelse med opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital, har banken valgt at anvende et strengere scenarie, hvor banken udsættes for et tab på 15 procent af værdien af aktiebeholdningen i selskaber, der understøtter bankens drift (sektorselskaber) og et fald på 30 procent af værdien af aktiebeholdningen i alle øvrige selskaber.
| (1.000 kr.) | 2009 | 2008 | |
|---|---|---|---|
| 36 Nærtstående parter Transaktioner med nærtstående parter |
Nærtstående parter omfatter bestyrelse og direktion. Der er ikke indgået transaktioner med disse udover nedenstående og de i note 7 nævnte. |
||
| Lån m.v. til direktion, bestyrelse og repræsentantskab Størrelsen af lån til samt pant, kautioner eller garantier stiftet for medlemmerne i bankens |
Direktion Bestyrelse Repræsentantskab |
300 9.455 316.457 |
300 19.502 318.318 |
| i DKK. | Rentesatserne på lån til direktion og bestyrelse ligger i følgende intervaller Direktion Bestyrelse Udsvinget skyldes at udlånene varierer fra valutalån i CHF til lån |
6,5% 2,5-10,3% |
8,3% 4,4-11,3% |
| Sikkerhedsstillelse for engagementer med direktion og bestyrelse | Direktion Bestyrelse |
180 734 |
180 1.217 |
| Indvalgt i bestyrelsen | Genvalgt | På valg | |
|---|---|---|---|
| Erik Nymann | 1990 | 1992, efterfølgende hvert 2. år | 2010 |
| Uffe Vithen | 2006 | 2007, efterfølgende hvert 2. år | 2011 |
| Jakob Arendt | 1995 | 1997, efterfølgende hvert 2. år | 2011 |
| Helle Bærentsen | 2006 | 2010 | |
| Tina Klausen | 1998 | 2002, efterfølgende hvert 4. år | 2010 |
| Jan B. Poulsen | 2002 | 2006 | 2010 |
| Ejner Søby | 2009 | 2011 | |
| Mikael Lykke Sørensen 2008 | 2010 | ||
| Poul Erik Sørensen | 2002 | 2004, efterfølgende hvert 2. år | 2010 |
Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. (Regnskabsbekendtgørelsen) samt yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede finansielle virksomheder.
Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til tidligere år.
Aktiver indregnes i balancen, når det som følge af en tidligere begivenhed er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde banken og aktivets værdi kan måles pålideligt.
Forpligtelser indregnes i balancen, når banken som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtigelse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå banken, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt.
Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til dagsværdi. Dog måles materielle aktiver på tidspunktet for første indregning til kostpris. Måling efter første indregning sker som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor.
Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige risici og tab, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen.
I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes, mens omkostninger indregnes med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Dog indregnes værdistigninger i domicilejendomme, direkte på egenkapitalen.
Finansielle instrumenter indregnes på handelstidspunktet.
Opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser er forbundet med et skøn over, hvordan fremtidige begivenheder påvirker værdien af disse aktiver og forpligtelser. De væsentligste skøn vedrører nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier.
De udøvede skøn er baseret på forudsætninger som ledelsen anser som forsvarlige, men som er usikre. Herudover er banken påvirket af risici og usikkerheder, som kan føre til, at de faktiske resultater kan afvige fra skønnene.
For nedskrivninger på udlån og tilgodehavender er der væsentlige skøn forbundet med kvantificeringen af risikoen for, at ikke alle fremtidige betalinger modtages.
Renteindtægter og renteudgifter indregnes i resultatopgørelsen i den periode de vedrører.
Gebyr og provisionsindtægter som udgør en integreret del af et udlåns effektive forrentning indregnes med den effektive rente for det pågældende udlån.
Provisioner og gebyrer, der er led i en løbende ydelse periodiseres over løbetiden.
Øvrige gebyrer indregnes i resultatopgørelsen på transaktionsdagen.
Udgifter til personale omfatter løn og gager samt sociale udgifter, pensioner mv. til bankens personale.
Udgifter til incitamentsprogrammer indregnes i resultatopgørelsen i det regnskabsår udgiften kan henføres til. Aktiebaseret vederlæggelse udgiftsføres med dagsværdien opgjort på tildelingstidspunktet.
Årets skat, som består af aktuel skat og ændring i udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte på egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer direkte på egenkapitalen.
Aktuelle skatteforpligtelser, henholdsvis tilgodehavende aktuel skat, indregnes i balancen opgjort som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst reguleret for betalt aconto skat.
Udskudt skat indregnes af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssige og skattemæssige værdier af aktiver og forpligtelser.
Udskudte skatteaktiver indregnes i balancen med den værdi, hvortil aktivet forventes at kunne realiseres.
Djurslands Bank A/S er sambeskattet med det 100 % ejede datterselskab Djurs-Invest ApS. Den aktuelle danske selskabsskat fordeles mellem selskaberne i forhold til disses skattepligtige indkomster.
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker omfatter tilgodehavender hos andre kreditinstitutter samt tidsindskud i centralbanker. Gælden består af kreditinstitutters anfordringsgæld og tidsindskud i Djurslands Bank.
Udlån, der indgår i en handelsbeholdning, måles til dagsværdi. Øvrige udlån måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi med fradrag af stiftelsesgebyrer mv., med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af indtrådte, men endnu ikke realiserede tab.
Alle engagementer på 0,5 mio. kr. og derover vurderes individuelt med henblik på at konstatere, om der er objektiv indikation for værdiforringelse på grundlag af allerede indtrådte faktiske begivenheder.
Konstateres en sådan objektiv indikation, og medfører dette en påvirkning af størrelsen af de forventede fremtidige betalingsstrømme, foretages nedskrivning.
Udlånet nedskrives i givet fald med forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi før nedskrivningen og nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger.
Uanset størrelsen af engagementet vurderes nødlidende engagementer ligeledes individuelt og nedskrivningen foretages på tilsvarende vis.
For udlån og tilgodehavender, der ikke er individuelt nedskrevet, foretages en gruppevis vurdering af, om der for gruppen er indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse.
Den gruppevise vurdering foretages på grupper af udlån og tilgodehavender, der har ensartede karakteristika med hensyn til kreditrisiko. Der opereres med 11 grupper fordelt på én gruppe af offentlige myndigheder, én gruppe af privatkunder og 9 grupper af erhvervskunder, idet erhvervskunderne er underopdelt i branchegrupper.
Den gruppevise vurdering er foretaget ved en segmenteringsmodel, som er udviklet af brancheforeningen, Lokale Pengeinstitutter, der forestår den løbende vedligeholdelse og udvikling. Segmenteringsmodellen fastlægger sammenhængen i de enkelte grupper mellem konstaterede tab og et antal signifikante forklarende makroøkonomiske variable via en lineær regressionsanalyse. Blandt de forklarende makro-økonomiske variable indgår arbejdsløshed, boligpriser, rente, antal konkurser/tvangsauktioner m.fl.
Den makroøkonomiske segmenteringsmodel er i udgangspunktet beregnet på baggrund af tabsdata for hele pengeinstitutsektoren. Banken har derfor vurderet om modelestimaterne skal tilpasses kreditrisikoen for bankens egen udlånsportefølje.
Denne vurdering har medført en tilpasning af modelestimaterne til egne forhold, hvorefter det er de tilpassede estimater, som danner baggrund for beregningen af de gruppevise nedskrivninger. For hver gruppe af udlån og tilgodehavender fremkommer et estimat, som udtrykker den procentuelle værdiforringelse, som knytter sig til en given gruppe af udlån og tilgodehavender på balancedagen. Nedskrivningen beregnes som forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi før nedskrivninger og den tilbagediskonterede værdi af de forventede fremtidige betalinger.
Risikoen på de af banken stillede garantier vurderes individuelt. På baggrund af det sandsynlige i at garantien vil medføre et træk på bankens ressourcer, herunder risikoen for om banken kan opnå dækning for den forventede betaling hos debitor, vurderes om der skal hensættes til den skønnede tabsrisiko.
Obligationer, der handles på aktive markeder, måles til dagsværdien. Dagsværdien opgøres efter lukkekursen på balancedagen.
Aktier, der handles på aktive markeder, måles til dagsværdi. Dagsværdien opgøres efter lukkekursen på balancedagen. Illikvide og unoterede kapitalandele, hvor det ikke vurderes muligt at opgøre en pålidelig dagsværdi, måles til kostpris.
Kapitalandele i dattervirksomheder indregnes og måles efter indre værdis metode.
I resultatopgørelsen indregnes selskabets andel af virksomhedernes resultat efter skat. Nettoopskrivning af kapitalandele overføres til opskrivningshenlæggelser i det omfang, den regnskabsmæssige værdi overstiger kostprisen.
Grunde og bygninger omfatter de to poster "Investeringsejendomme" og "Domicilejendomme". De ejendomme, hvori der er bankdrift, er kategoriseret som domicilejendomme, medens øvrige ejendomme er betragtet som investeringsejendomme.
Investeringsejendomme måles efter første indregning til dagsværdi opgjort seneste offentlige ejendomsvurdering i bilag 8 i regnskabsbekendtgørelsen. Løbende værdiændringer indregnes i resultatopgørelsen.
Domicilejendomme måles i balancen til omvurderet værdi, som er dagsværdien opgjort ud fra afkastmetoden fratrukket akkumulerede afskrivninger og eventuelle tab ved nedskrivninger. Afkast og afkastprocent er afhængig af beliggenhed og stand mv.. Afskrivninger beregnes ud fra en forventet brugstid, som er sat til 50 år. Afskrivningsgrundlaget er kostprisen fratrukket en scrapværdi. Afskrivninger og tab ved værdiforringelse indregnes i resultatopgørelsen medens stigninger i den omvurderede værdi indregnes direkte på egenkapitalen under posten "opskrivningshenlæggelser" medmindre stigningen modsvarer en værdinedgang, der tidligere er indregnet i resultatopgørelsen.
I 2009 er der ikke anvendt eksterne vurderingseksperter på bankens ejendomme.
Øvrige materielle aktiver og indretning af lejede lokaler måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Der foretages lineære afskrivninger over en forventet levetid på 3-8 år. Afskrivningsgrundlaget opgøres som kostprisen fratrukket en scrapværdi.
Udbytte indregnes som en gældsforpligtelse på tidspunktet for vedtagelse på generalforsamlingen. Det foreslåede udbytte for regnskabsåret vises som en særskilt post under egenkapitalen. Som følge af bankpakke I kan udbyttebetaling ikke vedtages før efter 30. september 2010.
Udstedte obligationer måles til amortiseret kostpris. Der foretages modregning af egen beholdning af egne udstedte obligationer.
Forpligtelser, garantier og andre forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling, indregnes som hensatte forpligtelser, når det er sandsynligt, at forpligtelsen vil medføre et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer, og forpligtelsen kan måles pålideligt. Forpligtelsen opgøres til nutidsværdien af de omkostninger, som er nødvendige for at indfri forpligtelsen. Pensionsforpligtelser hensættes på et statistisk aktuarmæssigt grundlag.
Garantier måles dog ikke lavere end den provision, som er modtaget for garantien periodiseret over garantiperioden.
Anskaffelses- og afståelsessummer samt udbytte fra egne aktier indregnes direkte i overført resultat under egenkapitalen.
Pengestrømsopgørelsen præsenteres efter den indirekte metode og viser pengestrømme vedrørende drift, investeringer og finansiering samt bankens likvider ved året s begyndelse og slutning.
Pengestrømme vedrørende driftsaktiviteter opgøres som driftsresultatet reguleret for ikke-kontante driftsposter, ændring i driftskapital samt betalt selskabsskat.
Pengestrømme vedrørende investeringsaktiviteter omfatter betalinger i forbindelse med køb og salg af virksomheder samt aktiviteter vedrørende køb, forbedringer og salg af materielle anlægsaktiver.
Pengestrømme vedrørende finansieringsaktiviteter omfatter ændringer i størrelse eller sammensætning af selskabets aktiekapital, efterstillede kapitalindskud og omkostinnger forbundet hermed, køb af egne aktier samt betaling af udbytte.
Likvider omfatter kassebeholdningen og anfordringstilgodehavender hos centralbanker.
Vi har dags dato aflagt årsrapporten for 2009 for Djurslands Bank A/S.
Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter m.fl.. Årsrapporten er herudover udarbejdet i overensstemmelse med danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede finansielle selskaber.
Det er vores opfattelse, at ledelseberetningen indeholder en retvisende gennemgang af udviklingen i bankens aktiviteter og økonomiske forhold samt en retvisende beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som banken kan påvirkes af.
Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af bankens aktiver og passiver, finansielle stilling, resultat samt pengestrømme.
Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.
Grenaa, den 24. februar 2010
Martin Ring Andersen Økonomichef /
Grenaa, den 24. februar 2010
Formand Næstformand
Erik Nymann Uffe Vithen Jakob Arendt
Helle Bærentsen Tina Klausen Mikael Lykke Sørensen
Jan B. Poulsen Poul Erik Sørensen Ejner Søby
Vi har revideret årsregnskabet for Djurslands Bank A/S for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2009, side 15-36. Årsregnskabet omfatter resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsanalyse, noter og anvendt regnskabspraksis. Årsregnskabet udarbejdes efter lov om finansiel virksomhed samt i overensstemmelse med yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede finansielle selskaber.
Revisionen er udført på grundlag af Finanstilsynets bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder mv. og efter danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation.
Revisionen er udført i henhold til den arbejdsdeling, der er aftalt med ekstern revision, og har omfattet vurdering af etablerede forretningsgange og interne kontroller, herunder den af ledelsen tilrettelagte risikostyring, der er rettet mod rapporteringsprocesser og væsentlige forretningsmæssige risici. Ud fra væsentlighed og risiko har vi stikprøvevis efterprøvet grundlaget for beløb og øvrige oplysninger i årsregnskabet, herunder undersøgelse af information, der understøtter de i årsregnskabet anførte beløb og oplysninger. Revisionen har endvidere omfattet stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet.
Vi har deltaget i revisionen af de væsentlige og risikofyldte områder, og det er min opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for min konklusion.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
Det er min opfattelse, at de etablerede forretningsgange og interne kontroller, herunder den af ledelsen tilrettelagte risikostyring, der er rettet mod selskabets rapporteringsprocesser og væsentlige forretningsmæssige risici, fungerer tilfredsstillende.
Det er tillige min opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2009 samt af resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2009 i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed, samt i øvrigt i overensstemmelse med yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede finansielle selskaber.
Ledelsen har ansvaret for at udarbejde en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed.
Revisionen har ikke omfattet ledelsesberetningen, men vi har i henhold til lov om finansiel virksomhed gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den gennemførte revision af årsregnskabet.
Det er på denne baggrund min opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet.
Grenaa, den 24. februar 2010
Jens Reckweg Revisionschef
Vi har revideret årsregnskabet for Djurslands Bank A/S for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2009, side 15-36. Årsregnskabet omfatter resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse, noter og anvendt regnskabspraksis. Årsregnskabet udarbejdes efter lov om finansiel virksomhed samt yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede finansielle selskaber.
Vi har i tilknytning til revisionen gennemlæst ledelsesberetningen, der udarbejdes efter lov om finansiel virksomhed samt danske oplysningskrav for børsnoterede finansielle selskaber, og afgivet udtalelse herom.
Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed samt yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede finansielle selskaber. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Ledelsen har endvidere ansvaret for at udarbejde en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med danske oplysningskrav for børsnoterede finansielle selskaber.
Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation.
En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsregnskabet. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for virksomhedens udarbejdelse og aflæggelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet.
Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af bankens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2009 samt af resultatet af bankens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2009 i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed samt i øvrigt i overensstemmelse med yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede finansielle selskaber.
Vi har i henhold til lov om finansiel virksomhed gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den gennemførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet.
Århus, den 24. februar 2010
KPMG
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
statsaut. revisor statsaut. revisor
Jakob Nyborg Kristian Winkler
Formand Karen Margrethe Olesen Sekretær, Karlby
Næstformand Poul Erik Sørensen Autoforhandler, Grenaa
Karsten Allermann Konstruktør, Grenaa
Kaj Dahl Andersen Blikkenslagermester, Auning
Kim Andersen Folketingsmedlem, Skanderborg
Preben Andersen Gårdejer, Nimtofte
Jakob Arendt Gårdejer, Gjesing
Carsten Bach Murermester, Ryomgård
Jens Blach Proprietær, Trustrup
Berit Kornbak Boisen Advokat, Beder
Finn Brødløs Direktør, Rønde
Ole Fast Direktør, Grenaa
Formand Erik Nymann Grosserer, Kolind
Næstformand Uffe Vithen Forretningsfører, Egå
Ole Bak Bankdirektør
KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, Århus
Jan Haugaard Direktør, Egå
Peter Høegh Bygmester, Kolind
Mads Høgh Direktør, Århus
Wivi Hoijer Skoleinspektør, Allingåbro
Aage Højbjerg Dyrlæge, Grenaa
Bo Ibsen Gårdejer, Pederstrup
Gert Jakobsen Vognmand, Rodskov
Charles Jensen Fiskeskipper, Bønnerup
Hans Ulrik Jensen Murermester, Auning
Werner Kaihøj Afdelingschef, Højberg
Jens Kjærgaard Direktør, Ebeltoft
Hans Jørgen Laursen Borgersevicechef, Grenaa
Lars Martinussen Møbelhandler, Auning
Jakob Arendt Gårdejer,
Helle Bærentsen Kundechef, Egå*
Gjesing
Niels Munk Direktør, Horsens
Torben Munkholt VVS-installatør, Tranbjerg
Karsten Møller Købmand, Kolind
Solveig Skov Nielsen Registreret revisor, Hornslet
Erik Nymann Grosserer, Kolind
Erik Pedersen Entreprenør, Ørsted
Finn Pedersen Boghandler, Kolind
Kaj Pedersen Inspektør, Grenaa
Peter Pedersen Gårdejer, Nimtofte
Leo Holm Petersen Direktør, Allingåbro
Gitte D. Rasmussen Materialist, Hornslet
Niels Jørgen Rasmussen Materialist, Hornslet
Niels Ejnar Rytter Gårdejer, Allelev
Tina Klausen Afdelingsleder, Grenaa*
Jan B. Poulsen Bankassistent, Grenaa*
Jørn Schmidt Brugsuddeler, Kolind
Margit Schumacher Farmakonom, Voldby
Jens Bering Steffensen El-installatør, Auning
Lars Gravco Stehouwer Entreprenør, Lystrup
Peder Svenstrup Skohandler, Grenaa
Ejner Søby Finanschef, Vivild
Eigil Sørensen Slagtermester, Lystrup
Mikael Lykke Sørensen Ejendomsmægler, Ebeltoft
Kristian Juul Thorsen Direktør, Nimtofte
Ole Tåsti Tømrermester, Allingåbro
Uffe Vithen Forretningsfører, Egå
Ejner Søby Finanschef, Vivild
Mikael Lykke Sørensen Ejendomsmægler, Ebeltoft
Poul Erik Sørensen Autoforhandler, Grenaa
* (Medarbejderrepræsentant)
Allingåbro afdeling Leder: Claus Lindgaard
Auning afdeling Leder: Peter Møller
Bønnerup afdeling Leder: Sam Scherer Petersen
Ebeltoft afdeling Leder: Hanne Brasch
Grenaa afdeling Leder: Peter Sørensen
Hornslet afdeling Leder: Gitte Michaelsen
Kolind afdeling Leder: Claus R. Jensen
Lystrup afdeling Leder: Bent Brauer
Nimtofte afdeling Leder: Claus R. Jensen Pindstrup afdeling Leder: Claus R. Jensen
Risskov afdeling Leder: Peter Bredal
Ryomgård afdeling Leder: Claus R. Jensen
Rønde afdeling Leder: Jakob Skovgaard
Tilst afdeling Leder: Rane Johansen
Tranbjerg afdeling Leder: Dag Kristiansen
Vivild afdeling Leder: Olga Overgaard Jensen
Ørsted afdeling Leder: Tove Hjort Jensen
Århus afdeling Leder: Anders Juel
Torvet 5, Grenaa [email protected]
Vicedirektør Lars Møller Kristensen
Kredit- og underdirektør Mogens P. Nielsen
Økonomichef Martin Ring Andersen
Finanschef Peter Fritz Nielsen
Revisionschef Jens Reckweg
| Team - trivsel - tryghed | Vi vil være en attraktiv arbejdsplads nu og i fremtiden. Vi lægger derfor stor vægt på personlig og faglig udvikling. Den enkelte medarbejders trivsel er væsentlig, så vi i fællesskab kan skabe stærke resultater. Vi møder udfordringer med et smil og bidrager alle til en god og positiv stemning. |
|---|---|
| Aktiv kunderådgivning | Vi vil være Danmarks bedste bank til uopfordret at give vores kunder økonomisk rådgivning. Vi afdækker kundernes behov og tilbyder individuelle og fleksible løsninger. Vi afholder altid planlagte og forberedte møder og giver vores kunder mere, end de forventer. |
| Engageret og effektiv | Vi er proaktive og yder en indsats, der gør en forskel. Hver enkelt medarbejder kan tage selvstændige beslutninger og dermed give hurtige svar. Vi er initiativrige og ser mulighederne. Gennem coaching og sparring finder vi utraditionelle veje og realiserer nye mål. |
| Sund fornuft i økonomien | Vi er en bank for kunder med sund fornuft i økonomien. Vi giver altid opdateret og kvalificeret rådgivning og finder økonomisk holdbare løsninger for vores kunder. At være kunde i Djurslands Bank skal altid være lig med økonomisk kvalitet. |
| Lokal og synlig | Vi er lokalbanken på Djursland og i Århus. Vi er aktive i lokalsam fundet og støtter synligt lokale aktiviteter og foreninger. Vi er utraditionelle i vores markedsføring og er en moderne virksomhed, der med vækst og arbejdspladser i lokalområdet er med til at udvikle det lokale fundament. |
Torvet 5 · 8500 Grenaa · Telefon 86 30 30 55 CVR. nr. 40 71 38 16
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.