Regulatory Filings • Mar 17, 2010
Regulatory Filings
Open in ViewerOpens in native device viewer
Selskabsmeddelelse
Levering af 20 millioner doser IMVAMUNE® forventes påbegyndt inden udgangen af første halvår 2010
Kvistgård, Danmark, 17. marts 2010 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) meddelte i dag, at de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA) har accepteret alle de tiltag, selskabet har gennemført for at imødekomme de observationer, myndighederne foretog under deres inspektion af produktionsfaciliteterne i 2009. Denne godkendelse vil, sammen med de indsendte kliniske og prækliniske data, understøtte anvendelsen af IMVAMUNE® i en erklæret nødsituation. På denne baggrund iværksætter Bavarian Nordic den planlagte opskalering med henblik på at øge produktionsvolumen i Kvistgård, således at de 20 millioner doser vil blive produceret og leveret i henhold til kontrakten. Selskabet forventer at påbegynde leveringen inden udgangen af første halvår 2010 som tidligere udmeldt og fastholder dermed forventningerne til det økonomiske resultat for 2010.
Anders Hedegaard, administrerende direktør i Bavarian Nordic, udtaler: "Konklusionen fra de amerikanske sundhedsmyndigheder vedrørende vores produktionsproces samt de data vi indtil nu har indsendt for IMVAMUNE® markerer en stor og vigtig milepæl for Bavarian Nordic, der nu bliver en rigtig ordreproducerende industrivirksomhed. Med fulde ordrebøger for de kommende år er vi godt rustet til fremtidig vækst og succes for selskabet."
Selskabet afholder telefonkonference i morgen, torsdag den 18. marts 2010 kl. 15.00 dansk tid. Telefonnummer vil blive oplyst på selskabets hjemmeside i løbet af dagen.
Asger Aamund Bestyrelsesformand
Denne meddelelse indeholder udsagn om fremtiden ("forward-looking statements"), som er forbundet med risici, usikkerheder og andre faktorer, hvoraf mange er uden for vores kontrol. Dette kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, som er omhandlet i ovennævnte udsagn om fremtiden. Udsagn om fremtiden inkluderer udsagn vedrørende vores planer, mål, fremtidige begivenheder, præstation og/eller anden information, som ikke er historisk information. Vi påtager os ingen forpligtelser til offentligt at opdatere eller revidere udsagn om fremtiden således, at disse afspejler efterfølgende begivenheder eller omstændigheder, undtagen i det omfang dette er foreskrevet ved lov.
Bavarian Nordic A/S er et førende industrielt biotekselskab, der udvikler og producerer innovative vacciner til forebyggelse og behandling af livstruende sygdomme, hvor der er et stort udækket medicinsk behov. Selskabets pipeline fokuserer på tre områder: biodefence, cancer og infektionssygdomme, og indeholder syv udviklingsprogrammer. To programmer er under forberedelse til fase III: IMVAMUNE®, en tredjegenerations koppevaccine, der udvikles under en kontrakt med de amerikanske myndigheder og PROSTVAC™, en vaccine til behandling af fremskreden prostatacancer, der udvikles i samarbejde med National Cancer Institute.
Bavarian Nordic er noteret på NASDAQ OMX København under symbolet BAVA.
For yderligere information, besøg venligst www.bavarian-nordic.com
Side 1 af 1 Selskabsmeddelelse nr. 18 / 2010
Bavarian Nordic A/S Hejreskovvej 10A Tlf: +45 33 26 83 83 www.bavarian-nordic.com CVR-nr: 16 27 11 87 3490 Kvistgård Fax: +45 33 26 83 80
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.