AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Scandinavian Brake Systems

Earnings Release Mar 25, 2010

3460_10-k_2010-03-25_a92ee41d-becf-4b28-8366-072514325699.pdf

Earnings Release

Open in Viewer

Opens in native device viewer

OMX Nordic Exchange Copenhagen A/S

Svendborg, den 25. marts 2010

FONDSBØRSMEDDELELSE NR. 04-2010

REGNSKABSMEDDELELSE FOR PERIODEN 01.01.-31.12.2009

RESUMÉ:

Bestyrelsen i Scandinavian Brake Systems A/S (SBS) har i dag behandlet regnskabet for 2009.

De væsentligste begivenheder i perioden er:

SBS-divisionen

  • Omsætningen udgjorde DKK 862 mio. mod DKK 806 mio. i 2008 svarende til en stigning på 7%
  • EBIT blev på DKK 43 mio. mod DKK 61 mio. i 2008 (2008: inkl. avance ved salg af ejendom DKK 26 mio.)
  • Resultat før skat blev på DKK 21 mio. mod DKK 41 mio. i 2008 (2008: inkl. ved salg af ejendom DKK 26 mio.)
  • Udviklingen i 2009 indikerer, at SBS har succes med virksomhedens forretningskoncepter i et vanskeligt marked og vinder markedsandele
  • Cashflow fra driften på DKK 83 mio. mod DKK 60 mio. i 2008

Notox-divisionen

  • Omsætningen udgjorde DKK 39 mio. mod DKK 29 mio. i 2008
  • Resultat før skat og efter nedskrivninger blev på DKK -241 mio. mod DKK -91 mio. i 2008
  • Notox-aktiviteten er neddroslet, og produktionen er sat på standby.
  • Aktiviteten er sat helt eller delvist til salg med henblik på at sikre den kapital- og likviditetsmæssige robusthed, som kan give optimale rammer for udnyttelse af potentialet

SBS-koncernen

  • Omsætningen blev på DKK 862 mio. mod DKK 806 mio. i 2008 ekskl. ophørende aktiviteter svarende til index 107.
  • EBIT blev på DKK 43 mio. mod DKK 61 mio. i 2008 (2008: inkl. fortjeneste ved salg af ejendom på DKK 26 mio.) for fortsættende aktiviteter
  • Resultat efter skat og ophørende aktiviteter blev på DKK -359 mio. mod DKK -47 mio. i 2008. Resultatet er særligt påvirket af nedskrivninger m.v. vedrørende Notox-divisionen på i alt DKK 328 mio. foretaget i 2009
  • Cashflow fra driften på DKK 83 mio. mod DKK 60 mio. i 2008 for fortsættende aktiviteter

Forventninger til 2010

Ledelsen forventer i 2010 en koncernomsætning i niveauet DKK 860-900 mio. samt et koncernresultat før skat og ophørende aktiviteter i niveauet DKK 20-30 mio. og et koncernresultat før skat efter ophørende aktiviteter på DKK 0.

Likviditet og finansiering

Ledelsen har den 21. februar 2010 indgået aftale med koncernens pengeinstitutter m.fl. om refinansiering af koncernen og underskrevet term sheet vedr. en konvertering af en del af den eksisterende bankgæld til ansvarlig lånekapital på nom. DKK 175 mio., samt tilvejebringelse af det forventede finansieringsbehov frem til 31. december 2012. Det vil sikre den forventede likviditet og soliditet de kommende 3 år.

Regnskabet indstilles til godkendelse på selskabets generalforsamling torsdag den 22. april 2010 kl. 14.00 på selskabets kontor i Svendborg.

Den trykte årsrapport vil foreligge senest 8 dage før afholdelse af generalforsamling.

Leif Stiholt Hans Fuglgaard Bestyrelsesformand Adm. direktør

For yderligere oplysninger vedrørende denne meddelelse kontakt Hans Fuglgaard, adm. direktør - tlf.: +45 63 21 15 15 - hjemmeside: www.sbs.dk

HOVED- OG NØGLETAL

DKK 1.000

2009 2008 2007 2006 2005
Nettoomsætning 862.348 806.832 815.873 777.122 683.342
Andre driftsindtægter - 25.937 - - -
Resultat af primær drift
(EBIT)
Finansielle poster (netto)
43.145
-21.791
61.293
-19.766
65.899
-12.075
77.341
-4.343
55.730
-1.645
Resultat af fortsættende akti
viteter
21.354 41.527 46.783 67.332 49.087
Resultat af ophørte aktiviteter -373.796 -76.383 -50.579 -25.025 -5.780
Årets resultat -358.585 -47.004 -4.523 25.534 29.378
Egenkapital
*)
-96.371 262.054 279.922 257.827 216.980
Aktiver i alt 768.539 1.178.387 620.603 569.668 480.760
Pengestrøm fra driften (Fort
sættende aktiviteter)
82.827 60.009 -48.068 -24.776 15.606
Årets pengestrøm -14.248 -8.384 -151.219 -74.262 -37.077
Investering i materielle an
lægsaktiver (ekskl. virksom
hedskøb)
4.679 26.450 32.654 40.504 17.858
Nøgletal
EBIT-margin 5,0 7,6 8,1 10,0 8,2
Afkastningsgrad i % (ROIC
ekskl. GW)
10,6 12,0 11,7 17,8 14,8
Forrentning af egenkapital i %
(ROE)
-432,9 -17,3 -1,7 10,3 16,6
Egenkapitalandel i %
*)
-12,5 22,2 45,1 45,3 45,1
Resultat pr. aktie i DKK (EPS
Basic)
-111,8 -14,6 -1,4 7,6 9,2
Indre værdi pr. aktie i DKK
(BVPS)
-30,0 81,7 87,3 80,4 67,7
Kurs/indre værdi -1,5 0,5 3,0 4,1 2,3
Børskurs ultimo 32,9 44,0 260,0 333,0 157,5

Resultat/udvandet resultat pr. aktie er beregnet i overensstemmelse med IAS 33. Øvrige nøgletal er beregnet efter Finansanalytikerforeningens "Anbefalinger & Nøgletal 2005". Der henvises til definitioner og begreber under anvendt regnskabspraksis i SBS' årsrapport for 2008.

Ophørende aktiviteter omfattende Notox-divisionen, Luxurytime Ltd. og SBS UK Ltd. er i hovedtallene samlet i linien "Resultat af ophørende aktiviteter efter skat".

*) Der er i februar 2010 indgået term sheet aftale om konvertering af gæld til ansvarlig lånekapital på nom. DKK 175 mio., hvorefter den samlede ansvarlige kapital udgør DKK 79 mio. svarende til 10,2% i soliditet.

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING

SBS-koncernens økonomiske udvikling i 2009 har været præget af forskellige udviklingsforløb inden for virksomhedens to forretningsområder:

For SBS-divisionen koncentreret omkring friktionsprodukter primært til reservedelsmarkedet har konjunkturforholdene efter en svag start rettet sig i løbet af året.

For Notox-divisionen med dieselpartikelfiltre som forretningsområde har året været præget af særdeles vanskelige afsætningsforhold relateret til blandt andet bilindustriens krise samt udskydelse af lovgivningen omkring miljøzoner.

Notox-divisionen samt Luxurytime Ltd. og SBS UK Ltd. fra SBS-divisionen er behandlet som ophørende aktiviteter og aktiver sat til salg i regnskabet 2009.

For SBS-koncernen blev omsætningen på DKK 862 mio. mod DKK 806 mio. i 2008. EBIT før særlige poster blev på DKK 43 mio. mod DKK 35 mio. i 2008. Resultat efter skat og ophørende aktiviteter i 2009 blev på DKK –359 mio. mod DKK -47 mio. i 2008. Resultatet er særligt påvirket af den negative drift samt omkostninger og nedskrivninger af aktiver i forbindelse med neddroslingen af Notox-divisionen. De samlede neddroslingsomkostninger og nedskrivninger beløber sig til i alt DKK 328 mio. For nærmere specifikation henvises til note 2.

Likviditetsberedskab og etablering af ansvarlig lånekapital

Likviditetsberedskabet har i 2009 fortsat været stramt grundet den negative økonomiske udvikling og de gennemførte investeringer i Notox-divisionen, den globale økonomiske krise samt udviklingen på finansmarkederne.

Med baggrund heri og forventninger om yderligere finansieringsbehov primo 2010 har ledelsen i 2. halvår 2009 sammen med koncernens pengeinstitutter m.fl. arbejdet på en refinansiering af koncernen. Parterne har således den 21. februar 2010 underskrevet term sheet vedrørende ansvarlig lånekapital på op til nom. DKK 206 mio., der træder tilbage for øvrige kreditorer, og tilvejebringelse af det forventede finansieringsbehov frem til 31. december 2012.

Den overordnede finansieringsaftale er ved underskriften af term sheet indgået, dog mangler underskrift på de endelige dokumenter. Ledelsen forventer, at finansieringsaftalen vil blive indgået i løbet af de næste 2-3 uger og forinden udsendelse af den trykte årsrapport. Ledelsen forventer yderligere, at koncernen og selskabet med baggrund i det foreliggende koncernbudget for 2010 kan leve op til forventede vilkår, covenants m.v. i aftalen. Ledelsen vurderer med baggrund heri, at koncernen har et tilstrækkeligt likviditetsberedskab til gennemførelse af aktiviteter og drift i henhold til det foreliggende koncernbudget for 2010.

SBS-divisionen

For SBS-divisionen, der omfatter friktionsprodukter til biler og motorcykler, startede året svagt, men fra maj forbedredes afsætningskonjunkturerne væsentligt. SBS-divisionens omsætning blev på DKK 862 mio., hvilket var 7% højere end i 2008. EBIT før særlige poster blev på DKK 43 mio. mod DKK 35 mio. i 2008 svarende til en stigning på 23%, hvilket er i overensstemmelse med det i delårsrapport for perioden 01.01.2009-30.09.2009 udmeldte. Resultat før skat blev på DKK 21 mio.

For SBS-divisionen forventes der i 2010 mere stabile markedsforhold end i de to foregående år. Sliddelsmarkedet er i sin natur relativt ufølsomt over for konjunktursvingninger. Det generelle erhvervsklima i branchen forventes dog fortsat at være præget af ustabilitet som følge af markant pres på likviditeten hos mange distributører, ligesom også valutakurs-udviklingen, ikke mindst euroen i forhold til den amerikanske og kinesiske valuta, skaber usikkerhed.

SBS-divisionen har dog i både 2008 og 2009 vist stor robusthed og evne til at vinde markedsandele. Der forventes derfor fortsat vækst i omsætning og EBIT.

Notox‐divisionen

Aktiviteten i Notox-divisionen har i året hovedsagligt omfattet retrofitmarkedet. Denne del af Notoxdivisionen er afhændet i februar 2010, jf. fondsbørsmeddelelse nr. 03-2010. Notox-divisionen var gennem hele 2009 stærkt påvirket af den dybe økonomiske krise, der dels har ramt bilindustrien, dels har påvirket finansieringen og implementeringen af miljøforbedrende projekter på retrofitmarkedet negativt.

I Notox-divisionen blev omsætningen på DKK 39 mio. mod DKK 29 mio. i 2008. EBIT før særlige poster blev på DKK -85 mio. mod DKK -76 mio. i 2008, hvilket er på niveau med det i delårsrapport for 01.01.2009-30.09.2009 udmeldte. Resultat før skat og efter nedskrivninger blev på DKK -241 mio. mod DKK -91 mio. i 2008.

Som konsekvens af de vanskelige markedsforhold er strategien for Notox blevet justeret, organisationen er blevet tilpasset, og produktionen er sat på standby. Med henblik på at opretholde funktionsdygtigheden af produktionsanlæg m.v. vil Notox-divisionen i 2010 og frem udføre underleverandørarbejde, idet der har vist sig et stort markedspotentiale herfor.

FORVENTNINGER TIL UDVIKLING OG RESULTAT I 2010

Ledelsen forventer, at de tiltag, der er gjort i 2009, medfører, at driften forbedres markant i 2010 og yderligere i de efterfølgende år. Derfor forventes en uændret egenkapital i 2010, og fra 2011 er prognosen, at koncernens og selskabets drift bidrager til gradvis reetablering af selskabskapitalen. Ledelsen forventer endvidere, at der underskrives en endelig finansieringsaftale, hvorefter der er etableret et betryggende likviditetsberedskab i form af ansvarlige lånekapital på nom. DKK 175 mio. og tilvejebragt det forventede finansieringsbehov frem til 31. december 2012. Budgettet for 2010 udviser tilfredsstillende likviditetsreserver gennem hele året.

SBS-divisionen forventer relativt uændrede afsætningsforhold i 2010. Økonomien synes i generel svag bedring i de fleste lande, men samtidig må der forventes en relativt høj ledighed, som kan påvirke indkøbspotentialet hos slutbrugerne. Usikkerhedsfaktorerne knytter sig bl.a. til skrotningordningernes indflydelse på totalmarkedets størrelse i de lande, der har gjort brug af dette værktøj, ligesom også den hårde og lange vintersæson vil kunne påvirke markedet i nogen grad. For bilområdet som helhed positivt, fordi vinteren slider hårdt på delene, for MC generelt negativt, fordi det betyder kortere køresæson og dermed lavere efterspørgsel. Samlet forventes for SBS-divisionen fortsat fremgang i omsætning og EBIT. Ledelsen forventer i SBS-divisionen en omsætning i niveauet DKK 860-900 mio. samt et resultat før skat og ophørende aktiviteter i niveauet DKK 20-30 mio.

Neddroslingen af Notox-aktiviteten pågår fortsat. Produktionen til retrofitmarkedet er fortsat frem til februar 2010. Herefter vedligeholdes fabrikken i Svendborg i driftsklar stand, således at Notox vil kunne reagere relativt hurtigt, såfremt virksomheden indgår aftale med strategisk samarbejdspartner, og markedet skulle udvikle sig hurtigere end forventet. Med henblik på at holde produktionsanlægget funktionsdygtigt vil Notox i 2010 udføre underleverandørarbejde, idet der har vist sig et markedspotentiale herfor. Notox er fortsat i dialog med flere potentielle strategiske partnere for at sikre det forretningsmæssige og finansielle grundlag med henblik på at udnytte virksomhedens potentiale. Ledelsens bestræbelser på at afhænde Notox helt eller delvist fortsætter uændret. Ledelsen forventer ikke i Notox-divisionen (ophørende aktivitet) en omsætning i 2010, og neddroslingsomkostninger vil resultere i et resultat før skat i niveauet DKK -20 - -30 mio.

I ovenstående beløb er der ikke taget hensyn til en hel eller delvis afhændelse af den resterende del af Notox-aktiviteten.

Ledelsen forventer en koncernomsætning i niveauet DKK 860-900 mio. samt et koncernresultat før skat i niveauet DKK 0 mio.

På grund af ustabiliteten i samfundet må forventningerne til 2010 betragtes som mere usikre end normalt.

PÅTEGNINGER

LEDELSESPÅTEGNING

Ledelsen vil forsyne koncernregnskabet og årsregnskabet for 2009 med følgende ledelsespåtegning:

"Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2009 for Scandinavian Brake Systems A/S.

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber.

Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2009 samt af resultatet af koncernens og selskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2009.

Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens og selskabets aktiviteter og økonomiske forhold, årets resultater og af selskabets finansielle stilling og den finansielle stilling som helhed for de virksomheder, der er omfattet af koncernregnskabet, samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen og selskabet står over for. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse."

REVISIONSPÅTEGNING

KPMG, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, v/ de statsautoriserede revisorer Niels David Nielsen og Hans B. Vistisen vil forsyne koncernregnskabet og årsregnskabet for 2009 med en revisionspåtegning uden forbehold men med nedenstående supplerende oplysninger og en udtalelse om ledelsesberetningen uden bemærkninger.

Supplerende oplysninger

Uden at det har påvirket vores konklusion, gør vi opmærksom på, at finansieringsaftalen er baseret på underskrevet term sheet af 21. februar 2010 vedrørende ansvarlig lånekapital og tilvejebringelse af det forventede finansieringsbehov frem til 31. december 2012. De endelige dokumenter er endnu ikke underskrevet jf. note 2 i afsnittet "Likviditetsberedskab og finansiering". Ledelsen vurderer, at finansieringsaftalen vil blive indgået, samt at koncernen og selskabet med baggrund i det foreliggende budget for 2010 kan leve op til forventede vilkår, covenants m.v. i aftalen.

Uden at det har påvirket vores konklusion, skal vi henvise til omtalen i note 2 i afsnittet "Aktiver vedrørende Notox-divisionen", hvor ledelsen redegør for væsentlige forudsætninger og betydelig usikkerhed vedrørende Notox-divisionen i koncernbalancen pr. 31. december 2009 samt for hensættelse til tab vedr. kaution for bankgæld og leasinggæld i moderselskabets balance pr. 31. december 2009.

REGNSKABSBERETNING 2009

Resultatudvikling

SBS-koncernen
DKK mio. 2009 2008
Omsætning 862 806
EBIT 43 61
Resultat før skat for fortsættende aktiviteter 21 42
Resultat efter skat for ophørende aktiviteter -374 -76
Årets resultat -359 -47

Notox-divisionen samt Luxurytime Ltd. og SBS UK Ltd. fra SBS-divisionen er behandlet som ophørende aktiviteter og aktiver sat til salg i regnskabet 2009.

Omsætningsstigningen i SBS-divisionen kan relateres til, at afsætningskonjunkturerne efter en svag start på året blev forbedret fra maj måned, og til at SBS vinder markedsandele. Udviklingen afspejler en stigning inden for bremsecalipre og autodistribution samt en mindre tilbagegang inden for bremseklodser til MC og specialområder.

På baggrund af ovennævnte blev EBIT før særlige poster forbedret med DKK 7 mio. til DKK 43 mio., mens både EBIT og resultat før skat er lavere end i 2008, hvor resultatet var positivt påvirket af indtægter ved ejendomssalg. (DKK 25,9 mio.)

En sammenstilling af resultat før skat og særlige resultatpåvirkende elementer i koncernen viser følgende:

DKK Mio. 2009 2008
Resultat efter skat -358,5 -47,0
Ejendomsavancer -25,9
Nedskrivning af koncerngoodwill (Notox) 170,9
Nedskrivning af udviklingsprojekter (Notox) 20,8
Nedskrivning af varemærker (Notox) 10,0
Nedskrivning af patenter (Notox) 1,4
Nedskrivning af materielle anlægsaktiver (Notox) 99,2
Nedskrivning af skatteaktiver på særunderskud (Notox)
Nedskrivning af varebeholdninger samt omkostninger vedrø
20,0
rende opsagte medarbejdere (Notox) 11,0
Driftsmæssig påvirkning af Notox-divisionen efter skat 75,3 70,0
Driftsmæssig påvirkning af SBS UK Ltd. efter skat 1,8 2,3
Driftsmæssig påvirkning af Luxurytime Ltd. efter skat 1,4 4,1
Skatteeffekt af nedskrivninger -33,1
Ordinært resultat efter skat 20,2 3,5

Årets skatter

De samlede skatter for de fortsættende aktiviteter for 2009 udgør DKK 6 mio. svarende til en effektiv skattesats på 28,8%.

Balancen

  • Balancesummen udgør DKK 768 mio. mod DKK 1.178 mio. ultimo 2008
  • Langfristede aktiver er i 2009 reduceret med DKK 427 mio. Ultimo 2009 udgør langfristede aktiver DKK 200 mio. mod DKK 627 mio. ultimo 2008
  • Kortfristede aktiver udgør DKK 567 mio. mod DKK 551 mio. ultimo 2008
  • På passivsiden udgør forpligtelser DKK 865 mio. mod DKK 916 mio. ultimo 2008
  • Investeringen i materielle anlægsaktiver udgør DKK 5 mio. mod DKK 26 mio. i 2008
  • Egenkapitalen udgør ultimo året DKK -96 mio. mod DKK 262 mio. ultimo 2008

Frie pengestrømme

Pengestrømme for 2008 og 2009:

DKK mio. 2009 2008
Pengestrøm fra driftsaktivitet (forsættende aktiviteter) 83 60
Pengestrøm fra investeringsaktivitet (fortsættende aktiviteter) -4 27
Pengestrøm fra finansiering (fortsættende aktiviteter) -13 -5
Pengestrøm fra ophørende aktiviteter -81 -91
Årets pengestrøm -14 -8

Koncernens pengestrømme fra driftsaktiviteten (fortsættende aktiviteter) er forøget med DKK 23 mio. til DKK 83 mio. Pengestrømme pr. aktie (CFPS) udgør DKK 25,9 mod DKK 18,7 i 2008.

Begivenheder efter statusdagen

En del af Notox-aktiviteten på Bornholm med tilhørende produkter er afhændet pr. 01.02.2010, hvilket er sket til regnskabsmæssige værdier pr. 31.12.2009.

Vedrørende likviditetsberedskab og etablering af ansvarlig lånekapital henvises til side 4.

KONCERNENS STRATEGISKE GRUNDLAG

SBS-koncernens ledelse har i 1. kvartal 2010 igangsat udarbejdelse af et justeret strategisk grundlag, der skal afstikke kursen for virksomhedens udvikling inden for friktionsområdet frem til 2015. Der er i koncernens strategiplan udpeget følgende overordnede forretningsgrundlag:

  • Udvikling og produktion inden for området bremsebelægninger og bremseklodser til motorcykler og en række nicheområder, hvor der stilles særlige krav til friktionsteknologisk knowhow
  • Bremsecalipre primært til biler baseret på renoverings- og nyproduktion
  • Distribution af et bredt program af autoreservedele gennem de mest effektive supply chain modeller

Strategiplanen for perioden 2010-2015 fokuserer i særlig grad på følgende indsatsområder:

Produktudvikling

Produktudviklingsarbejdet inden for friktionsmaterialer skal yderligere intensiveres. Dette kan ske både internt ved egne udviklingsressourcer og i samarbejde med eksterne partnere. Endvidere skal udviklingsarbejdet inden for bremsecalipre opprioriteres.

Markedsudvikling

Markedsgrundlaget for SBS skal i strategiperioden udvikles fra europæisk til global basis. SBS har fortsat et stort udviklingspotentiale i Europa inklusiv Rusland og dets nabolande. For nogle produktområder, primært MC, specialprodukter og calipre, er der imidlertid tale om en specialiseringsgrad, der gør produkterne attraktive på en global markedsplads, eksempelvis i Nord- og Sydamerika samt på udvalgte markeder i Fjernøsten. Inden for friktionsspecialprodukter ligger der endvidere en række uopdyrkede brancher, som vil blive afprøvet i strategiperioden.

Produktion og sourcing

En af SBS' styrker er kombinationen af egenproduktion og sourcing. I strategiperioden vil fortsat optimering af balancen mellem SBS' egenproduktion og sourcing fra specielt udvalgte leverandører spille en vigtig rolle.

Fortsatte investeringer i effektivisering af MC-produktionen i Svendborg samt evt. produktionssamarbejde med partnere, eksempelvis i form af licensproduktion, hvor dette findes hensigtsmæssigt, vil indgå i de strategiske overvejelser.

Distributionsoptimering

SBS vil fortsat arbejde på at udvikle markedets bedste supply chain. Centrale elementer vil i denne forbindelse være udbygning af centrallageret i Eisenach samt evt. etablering af nye lokallagre på strategisk vigtige markeder. Andre tiltag vil være udbygning af nye samhandelsformer, f.eks. ved øget udnyttelse af internetbaserede afsætningskanaler.

Værdioptimering

SBS opererer på markeder, hvor de design- og kvalitetsmæssige parametre i relation til produkterne er givet på forhånd. SBS vil fokusere på optimering af ydelser, der knytter sig til produktet, og som understøtter kundens forretning, eksempelvis inden for sortimentsstyring, logistik og marketing/branding. Ligeledes vil SBS, hvor det er muligt, udvikle produkternes mulige "added values" for herigennem at understøtte værdioptimeringen.

Partnerships

Med en mere globalt orienteret strategi kan det vise sig hensigtsmæssigt at søge og indgå partnerships, hvor dette kan understøtte SBS' udviklingsmuligheder på globalt plan. Partnerships kan eksempelvis være af markeds-, produktions- eller logistikmæssig karakter.

FORRETNINGSOMRÅDER

SBS-DIVISIONEN

SBS-divisionen omfatter friktionsprodukter inden for følgende forretningssegmenter:

  • Udvikling og produktion af bremsebelægninger og bremseklodser til motorcykler, biler og specialområder
  • Udvikling, renovering og produktion af bremsecalipre til biler
  • Distribution af autoreservedele

SBS-divisionen - markedsudviklingen

SBS opererer primært på det europæiske eftermarked for bremsedele og andre sliddele til biler og motorcykler. Dette marked er karakteriseret ved relativ lav følsomhed over for konjunktursvingninger og er i højere grad defineret af faktorer som antallet af køretøjer, bilparkens alder, antal kørte kilometer og interval mellem udskiftning af reservedele. Hertil kommer at tilpasninger i distributionskædens lagerbeholdninger spiller en væsentlig rolle for ændringer i efterspørgslen. Denne parameter er ganske væsentlig, idet den kan medføre markante ændringer over kort tid i efterspørgselen.

SBS opererer i mindre grad på OE-markedet, der omfatter dele til nye køretøjer. OE-markedet er til sammenligning med eftermarkedet stærkt konjunkturfølsomt, idet efterspørgslen er direkte påvirket af forbrugernes muligheder for at finansiere køb af nyt køretøj. Bil- og motorcykelsalgets størrelse kan have en afsmittende effekt på eftermarkedet, idet et højt nysalg typisk vil generere et højt salg af brugte køretøjer længere "nede" i kæden og dermed et øget reservedelsforbrug i forbindelse med ejerskifte.

De europæiske eftermarkeder var i begyndelsen af året karakteriseret ved dels svage afsætningskonjunkturer som følge af vigende efterspørgsel hos slutbrugerne, dels lagerreduktioner i distributionskæden. Fra 2. kvartal, især fra maj, forbedredes afsætningskonjunkturerne og holdt sig på et højere niveau resten af året. De forbedrede afsætningsvilkår kan især relateres til følgende forhold:

  • Stigende efterspørgsel på sliddele hos slutbrugerne
  • Opbygning af lagerbeholdninger i distributionskæden efter at disse havde nået et lavpunkt først på året
  • Øgede markedsandele til de frie værksteder, som SBS typisk retter sig mod, på bekostning af de dyrere autoriserede værksteder

Det er ledelsens opfattelse, at SBS har udnyttet markedsmulighederne tilfredsstillende. Omsætningsudviklingen for året var positiv, og udviklingen indikerer, at SBS vinder markedsandele - primært på bekostning af de større og mere højprofilerede varemærker. Som en understregning af den positive udvikling kunne SBS i løbet af året konstatere flere rekorder. I juni havde SBS højeste omsætning for en måned nogensinde. Ligeledes blev samme måned den bedste i datterselskabet SBS France siden overtagelsen af virksomheden i 2007. I august nåedes det højste antal pakkede bremseskiver nogensinde, og ligeledes i august havde virksomheden en historisk høj ordrebeholdning på bremsecalipre.

Bremsebelægninger til motorcykler, biler og andre specialområder

Området omfatter udvikling og produktion af bremseklodser til motorcykler, biler, vindmøller samt andre specialområder. Produkterne afsættes primært til det globale eftermarked for reservedele. Et mindre volumen afsættes til OE-markedet til førstegangsmontage.

Udviklingen på eftermarkedet til motorcykler og scootere var i begyndelsen af året præget af vanskelige afsætningsvilkår forårsaget dels af kraftige lagertilpasninger i distributionsleddet, dels af generelt dårligt vejr på hovedmarkederne i Sydeuropa, hvilket betød, at forårssæsonen kom sent i gang. Markedet rettede sig dog noget i løbet af året, og der har i perioder været særdeles travlt på produktionslinjerne i Svendborg-fabrikken.

OE–markedssegmentet for bremseklodser omfatter primært køretøjs- og bremsesystemproducenter inden for motorcykler og vindmøller. Begge kundetyper har været ramt af krisen, hvilket har manifesteret sig i vanskelige afsætningsvilkår gennem hele året.

Samlet har forretningsområdet måttet konstatere en mindre tilbagegang i omsætningen i forhold til 2008. Nedgangen afspejler udelukkende markedsvilkårene, og det er ledelsens klare vurdering, at SBS' position på eftermarkedet er styrket i året.

Bremsecalipre

Området omfatter udvikling, renovering og nyproduktion af bremsecalipre til person- og varevogne. SBS er en af de største udbydere af bremsecalipre til eftermarkedet i Europa. Produkterne sælges dels i egne varemærker, dels i private labels til nogle af Europas førende og mest kendte udbydere af bremsedele. Den førende markedsposition er blevet yderligere styrket i 2009. Omsætningen steg med knap 9%, og der blev etableret flere nye kunder, bl.a. i Skandinavien og England. SBS har således i 2009 indgået en aftale på calipre med en af Nordens absolut største distributører af autodele.

Fremgangen kan bl.a. relateres til et stærkt produktionskoncept baseret dels på renoveringsproduktion på fabrikken i Støvring, dels på supplerende nyproduktion og renovering hos SBS' nære samarbejdspartner i Fjernøsten. Det unikke produktionskoncept har sikret øget konkurrenceevne, bl.a. i form af en højere leveringsgrad og større leveringssikkerhed på varer, der normalt er vanskeligt tilgængelige til renovering.

Distribution – supply chain

Området omfatter egenproduktion, sourcing og distribution af et bredt program af bremsedele og andre relaterede sliddele til personbiler og varevogne. De vigtigste produktgrupper er bremseskiver, bremseklodser, bremsebakker og styretøjsdele. Distributionen foregår enten direkte til nationale og internationale distributører via SBS' eksportsalg eller til grossister og mindre distributører gennem SBS' egne distributionscentre i Danmark, Tyskland og Frankrig.

Produktmæssigt har der især været fremgang på bremseskiver, autobremseklodser og styretøjsdele og som nævnt ovenfor bremsecalipre. Der har ligeledes kunnet konstateres fremgang på virksomhedens key accounts, der omfatter et antal meget store internationale distributører.

På SBS' eksportmarkeder har der kunnet konstateres forskellige udviklingstendenser. På de sydeuropæiske markeder har SBS gennem en målrettet salgsindsats fået etableret gode afsætningsplatforme hos kunder, der råder over effektive distributionskanaler videre ud på markedet. Det gælder i særdeleshed de store bilmarkeder i Spanien og Italien, hvor der har været betydelig omsætningsfremgang i 2009, men også på et mindre marked som Portugal har SBS øget sit salg markant.

De store vækstmarkeder i Østeuropa har været hårdt ramt af krisen, hvilket har påvirket distributørernes finansielle råderum negativt. Mod slutningen af året har markederne dog rettet sig noget. SBS' største markeder i Østeuropa er Rusland og Polen, men der er også afsætning til førende distributører i lande som Ukraine, Hviderusland, Baltikum og Kasakhstan. SBS har kompenseret for de vanskelige markedsvilkår med etablering af nye kunder i bl.a. Rusland, Polen og Hviderusland samtidig med, at den eksisterende kundeportefølje er fastholdt.

Det for SBS vigtige britiske marked har ud over en generel markedsafmatning også været påvirket af ugunstige valutakursforhold, der har betydet pres på SBS' omsætning og dækningsgrader på markedet.

Som følge af den nationale skrotningsordning blev der i Tyskland i 2009 skrottet ca. 3,5 mio. biler i den reparationsduelige alder. Ved årets udgang havde dette endnu ikke fået fuld effekt på markedet, men potentielt betyder skrotningen, at reservedelsmarkedet for en periode vil blive reduceret. Samtidig er konkurrencen blevet hårdere, og især de store mærkevarer har været under pres, ligesom de igangværende strukturrationaliseringer i distributionsleddet i retning af færre og større kæder er fortsat.

Koncernens tyske selskab, SBS Deutschland GmbH, har klaret sig godt gennem 2009. Selskabets omsætning til det tyske hjemmemarked steg med næsten 11% sammenlignet med 2008. Et stærkt og loyalt kundegrundlag, en offensiv salgsindsats over for nye kundesegmenter og en effektiv distribution med fokus på "overnight" leverancer til autogrossister i hele Tyskland fra det nye moderne lager i Eisenach er væsentlige årsager til fremgangen. Det er endvidere lykkedes selskabet at vinde nye grossistkunder, der tidligere købte de kendte mærkevarer. Udviklingen i SBS Deutschland i 2009 understreger, at virksomhedens positionering som et godt og konkurrencedygtigt alternativ til de store brands i branchen fungerer.

Det franske reservedelsmarked har været hårdt ramt af krisen, hvilket har gjort afsætningsvilkårene vanskelige. SBS France har kompenseret for det svage marked gennem etablering af nye kunder, således at selskabets omsætning for 2009 sluttede knap 7% over 2008-niveauet.

I april blev der indledt leverancer til en ny stor kunde, en landskendt kæde med butikker i hele Frankrig samt et par andre lande. Denne kunde er i løbet af året udviklet og køber i dag en bredere produktpalette, herunder bl.a. de i Frankrig så vigtige præmonterede bremsebakkesæt, der primært anvendes på de udbredte "fast-fit" værksteder.

På det danske marked har SBS haft en omsætningsfremgang på ca. 13% trods en vanskelig start på året. Fremgangen kan bl.a. relateres til nye kunder samt indsalg af nye produktgrupper til eksisterende kunder.

Logistik

På logistiksiden har SBS' forsyningskæder i 2009 været kraftigt påvirket af den internationale krise. Den manglende efterspørgsel og manglende betalingsevne fra mange OE-producenter har påvirket branchens leverandører i markant negativ grad, hvilket også har haft negativ indflydelse på leverancer til det frie eftermarked. Flere producenter af reservedele har reduceret produktionskapaciteten og har haft svært ved at tilrettelægge produktionen rationelt. Hertil kommer at manglen på likviditet i branchen har gjort det vanskeligt for producenter at finansiere forretningen, hvilket yderligere har besværliggjort ordreafviklingen.

Tilvejebringelse af varer i den rette mængde og på det rette tidspunkt har derfor haft meget stor fokus i SBS' logistik i 2009. Fokusering, udvikling af nye forecastmodeller samt et løbende tæt samarbejde med virksomhedens primære leverandører og kunder har sikret en generelt tilstrækkelig og stabil varetilgang. SBS har ligeledes i 2009 haft fokus på lagerbindinger. Lagrene er hen over året blevet kraftigt reduceret, hvilket har påvirket cash flow positivt.

NOTOX-DIVISIONEN

Markedsudvikling

Markedet for partikelfiltre til dieselmotorer omfatter et eftermonteringsmarked (retrofit) for eksisterende motorer samt et nymonteringsmarked (OE). Markedet inddeles derudover i personbiler, vare- og lastbiler, busser og entreprenørmaskiner samt skibe og tog. Markedet for dieselpartikelfiltre øges i takt med implementeringen af lovgivning for de forskellige typer køretøjer – en lovgivning som omfatter EU, USA, Korea samt Japan og i større eller mindre grad nyindustrialiserede lande som blandt andet Kina. Ledelsen vurderer, at det globale marked for dieselpartikelfiltre eksklusiv skibe vil stige fra ca. DKK 8,6 mia. i 2009 til knap DKK 20 mia.

Markedet for dieselpartikelfiltre har i 2009 fortsat været hårdt ramt af den økonomiske krise, som dels har ramt bilindustrien, dels påvirket finansieringen og implementeringen af miljøforbedrende projekter på retrofitmarkedet negativt. Det har medført en fortsat negativ økonomisk udvikling for Notox-divisionen.

Notox A/S har i sin afsætningsstrategi hidtil satset på leverancer til både OE-markedet, dvs. montage på nye køretøjer og anlæg, og til retrofitmarkedet, der dækker dieselpartikelfiltre til eksisterende køretøjer og anlæg. På OE-markedet er efterspørgslen efter filtre gået kraftigt ned som følge af den lavere bilproduktion, og på retrofitmarkedet er de forventede skærpede miljøkrav blevet udskudt, hvilket har påvirket gennemførelsen af en række projekter, der skulle sikre en bedre filtrering af dieselemissioner i miljøzoner i både Korea, Europa og USA.

Tilpasninger

Ledelsen har med baggrund heri gennemført en række tilpasninger i løbet af 2009. Aktiviteten vedrørende systemudvikling og -salg af komplette filtersystemer på det skandinaviske marked er afhændet i foråret 2009 (Notox Systems A/S). Produktionen i Aakirkeby er sat på standby i efteråret 2009. Endvidere er aktiviteten på Bornholm med tilhørende produkter afhændet pr. 1. februar 2010. Øvrige aktiviteter er neddroslet ultimo 2009. Neddroslingen omfatter administration, salg og udvikling i Herlev samt produktionen i Svendborg, herunder opsigelse af divisionens adm. direktør og en væsentlig reduktion i medarbejderstaben.

Fremtiden

Produktionen til retrofitmarkedet er fortsat frem til februar 2010. Herefter vedligeholdes fabrikken i Svendborg i driftsklar stand, således at Notox vil kunne reagere relativt hurtigt, såfremt selskabet indgår aftale med strategisk samarbejdspartner og markedet skulle udvikle sig hurtigere end forventet. Med henblik på at holde produktionsanlægget funktionsdygtigt vil Notox i 2010 udføre underleverandørarbejde, idet der har vist sig et markedspotentiale herfor.

Notox er fortsat i dialog med flere potentielle strategiske partnere for at sikre det forretningsmæssige – og finansielle grundlag for den ovennævnte strategi. Ledelsens bestræbelser på at afhænde den resterende del af Notox helt eller delvist fortsætter uændret.

Notox-divisionen er med baggrund i ovenstående indregnet og præsenteret som en ophørende aktivitet og aktiver sat til salg i regnskabet for 2009.

Nedskrivninger

Med baggrund i ovenstående har ledelsen i forbindelse med regnskabsaflæggelsen pr. 31. december 2009 vurderet nedskrivningsbehovet.

Pt. foreligger der intet indikativt bud på Notox-divisionen fra potentielle købere/samarbejdspartnere.

I konsekvens heraf har ledelsen indregnet aktiverne til en estimeret dagsværdi under hensyntagen til udførelse af underleverandørarbejde på produktionsanlægget i 2010. Aktiverne omfatter goodwill, udviklingsprojekter, varemærker, patenter, fabriksejendomme, produktionsanlæg, varebeholdninger, tilgodehavender og øvrig arbejdskapital vedrørende Notox-aktiviteten.

Som følge af den nuværende markedssituation og de manglende muligheder for at finde eksperter til at foretage eksterne vurderinger af værdierne i markedet, er ledelsens estimater og skøn for dagsværdi behæftet med betydelig usikkerhed. I fastlæggelse af dagsværdi har ledelsen forudsat, at en hel eller delvis afhændelse af Notox vil ske under de nuværende markedsvilkår, men i en kontrolleret proces.

Estimaterne har resulteret i væsentlige nedskrivninger af aktiverne. Nedskrivningerne og den regnskabsmæssige værdi pr. 31.12.2009 efter nedskrivning kan opsummers således:

Regnskabsmæssig
værdi før ned
skrivninger i 2009
Nedskrivninger*) Regnskabsmæs
sig værdi
31.12.2009
DKK mio.
Goodwill 170,9 -170,9 -
Udviklingsprojekter, varemærker og patenter 35,0 -32,2 2,8
Fabriksejendom (Svendborg) 49,0 - 49,0
Fabriksejendom (Aakirkeby) 3,1 - 3,1
Produktionsanlæg 202,1 -99,2 102,9
Varebeholdninger 25,4 -6,0 19,4
Øvrige omsætningsaktiver 16,7 - 16,7
Udskudt skatteaktiv (Særunderskud i Notox) 20,0 -20,0 -
522,3 -328,3 193,9

*) herunder nedskrivning på goodwill på DKK 95,0 mio. foretaget pr. 30.09.2009.

Estimaterne har endvidere resulteret i væsentlige nedskrivninger af aktierne i Notox Holding A/S i moderselskabets regnskab pr. 31. december 2009:

DKK mio.
Kostpris pr. 01.01.2009 385,3
Kapitalforhøjelse via skattefrit tilskud 82,5
Årets nedskrivning -467,8
Kostpris pr. 31.12.2009 0,0

Moderselskabet kautionerer herudover for bankgæld og leasinggæld i Notox-divisionen, hvorfor der er foretaget en hensættelse til tab på DKK 15,5 mio. pr. 31.12.2009 vedrørende Notox Holding A/S. Det skal bemærkes, at vurderingen af nedskrivningsbehovet vedrørende Notox-divisionen i koncernregnskabet og hensættelse til tab vedrørende kaution for bankgæld og leasinggæld i moderselskabets regnskab i den nuværende situation fortsat er forbundet med væsentlige skøn og usikkerheder både i opadgående og nedadgående retning. Ledelsen vil derfor løbende foretage en revurdering af aktiverne ved indikationer på værdiændringer i 2010.

Skatteaktiver

SBS-koncernen har indregnet et skatteaktiv på DKK 54 mio. pr. 31. december 2009, hvoraf DKK 41 mio. vedrører akkumulerede skattemæssige underskud i Notox-divisionen. Idet Notox-selskaberne forventes opretholdt, forventes de skattemæssige underskud udnyttet af SBS-divisionen eller i sambeskatningen ved modregning i positiv indtjening i løbet af de næste 5 år, eller alternativt indgår de skattemæssige underskud som en del af et salg af aktierne i Notox-divisionen. Værdien af de skattemæssige underskud vil således være en del af forhandlingerne med en køber. Skatteaktivet vedrørende Notox-divisionen er indregnet under "Aktiver bestemt for salg".

Udskudte skatteaktiver vedrørende primært skattemæssige særunderskud i Notox-divisionen fra før SBS' overtagelse af Notox på DKK 20,1 mio. er nedskrevet fuldt ud pr. 31. december 2009 med baggrund i ovenstående forhold.

Egenkapital, ansvarlig lånekapital og kapitalberedskab

Likviditetsberedskabet har i 2009 fortsat været stramt grundet den negative økonomiske udvikling og de gennemførte investeringer i Notox-divisionen, den globale økonomiske krise samt udviklingen på finansmarkederne. Ledelsen har derfor i 2. halvår 2009 sammen med koncernens pengeinstitutter m.fl. arbejdet på en refinansiering af koncernen. Parterne har således den 21. februar 2010 underskrevet term sheet vedrørende en konvertering af en del af den eksisterende bankgæld til ansvarlig lånekapital på op til nom. DKK 206 mio., der træder tilbage for øvrige kreditorer, og tilvejebringelse af det forventede finansieringsbehov frem til 31. december 2012.

Den overordnede finansieringsaftale er ved underskriften af term sheet indgået, dog mangler den endelige underskrift på de endelige dokumenter. Ledelsen forventer, at finansieringsaftalen vil blive indgået i løbet af de næste 2-3 uger og forinden udsendelse af den trykte årsrapport. Ledelsen forventer yderligere at koncernen og selskabet med baggrund i det foreliggende koncernbudget for 2010 kan leve op til forventede vilkår, covenants m.v. i aftalen. Ledelsen vurderer med baggrund heri, at koncernen har et tilstrækkeligt likviditetsberedskab til gennemførelse af aktiviteter og drift i henhold til det foreliggende koncernbudget for 2010.

Det ansvarlige lån er ikke klassificeret som ansvarligt lån pr. 31. december 2009, idet lånet først forventes etableret i primo april 2010.

Balancen pr. 31. december 2009 vil i hovedtræk se således ud, såfremt der var indarbejdet en ansvarlig lånekapital på DKK 175 mio. og længere kredittilsagn på resten af gælden hos vores primære finansielle kreditorer var indregnet (proformatal):

DKK
mio.
DKK
mio.
Immaterielle aktiver 24,5 Egenkapital -96,4
Materielle aktiver 176,4 Ansvarlig lånekapital 175,0
Andre langfristede Egenkapital og ansvarlig
Aktiver 0,0 lånekapital 78,6
Øvrige langfristede
Kortfristede aktiver 567,6 forpligtelser 447,3
Kortfristede forpligtelser 242,6
Aktiver i alt 768,5 Passiver i alt 768,5

Konverteringen vil styrke både den samlede ansvarlige kapital og give en mere optimal fordeling mellem lang- og kortfristede forpligtelser.

Ultimo 2009 udgør egenkapitalen -12,5 % af balancesummen. Med endelig konvertering af gæld til ansvarlige lån på nom. DKK 175 mio. udgør den samlede ansvarlige kapital 10,2 % af balancesummen.

Koncernens likviditetsberedskab kan opgøres således pr. 31. december 2009:

DKK mio.
Likvide beholdninger 0,5
Uudnyttede trækningsfaciliteter 12,1
I alt 12,6

Uudnyttede trækningsfaciliteter består af trækningsretter hos koncernens pengeinstitutter.

Ledelsen vurderer med baggrund heri, at koncernen har et tilstrækkeligt likviditetsberedskab til gennemførelse af aktiviteter og drift i henhold til det foreliggende koncernbudget for 2010.

Moderselskabets egenkapital er negativ, hvorfor moderselskabet er omfattet af selskabsretlige regler vedrørende kapitaltab. Efter konvertering af gæld til ansvarlig lånekapital på nom. DKK 175 mio. er den samlede ansvarlige kapital positiv.

De selskabsretlige regler foreskriver, at bestyrelsen i den situation indkalder til generalforsamling, hvor den redegør for selskabets økonomiske stilling og eventuelle særlige foranstaltninger, der bør træffes. Det konstaterede kapitaltab vil derfor blive behandlet på selskabets generalforsamling d. 22. april 2010. Den økonomiske stilling anses for fyldestgørende belyst i nærværende fondsbørsmeddelelse.

Det er bestyrelsens overbevisning, at det ikke er nødvendigt at iværksætte yderligere foranstaltninger, jf. ovenfor.

Særligt nævnes, at der i 2009 er gjort tiltag således, at driften forbedres markant i 2010 og yderligere i de efterfølgende år. Der forventes en uændret egenkapital i 2010, og fra 2011 er prognosen, at selskabets drift bidrager til gradvis reetablering af selskabskapitalen.

Ledelsen vurderer således, at SBS A/S i løbet af de kommende år vil kunne reetablere selskabskapitalen.

KONCERN OG LEDELSESFORHOLD

Organisatoriske indsatsområder

Koncernen har gennem hele 2009 arbejdet med organisatorisk udvikling, hvor hovedmålsætningerne er rationaliseringer og effektiviseringer i SBS' produktions- og logistikafdelinger. Som led i dette er der indledt et tættere samarbejde mellem SBS' produktions- og logistikafdelinger i Svendborg, Støvring og Holstebro. Fokusområderne i dette samarbejde er bedre tværorganisatorisk og tværfaglig udnyttelse af ressourcer med LEAN og IT som bærende elementer, således at den enkelte produktionsenheds spidskompetencer kan udnyttes bedst muligt.

Et succesfuldt eksempel på dette har været PTA og vedligeholdelsesområdet, hvor en samling af ansvaret for maskinudvikling og maskinvedligeholdelse hos PTA i Svendborg har betydet væsentlige omkostningsreduktioner og kvalitetsforøgelse i afdelingen i Holstebro.

Ligeledes er der som led i dette projekt nedsat en tværorganisatorisk arbejdsgruppe, der arbejder med udvikling af superbrugere inden for koncernens Business Intelligence systemer, således at disse værktøjer kan udnyttes og udvikles optimalt.

Endelig er der nedsat et tværfagligt ERFA samarbejde, der skal arbejde med optimering inden for personale, lønsystemer og LEAN.

Det tværorganisatoriske samarbejde vil fortsætte og udvikles løbende i de kommende år.

Videnressourcer

Koncernens fokus inden for videnressourcer retter sig primært mod følgende kompetenceområde: Udvikling og produktion af friktionsteknologi.

Området blev styrket i 2009 med nye medarbejdere. Det har resulteret i øget aktivitet på udviklingen af nye og tilpasning af eksisterende friktionsbelægninger. Det gælder både i forbindelse med kundespecifikke friktionsmaterialer til OE-markedet og nye typer bremsebelægninger til eftermarkedet.

Udvikling, renovering og produktion af bremsecalipre

Bremsecaliperområdet har i de senere år gennemgået store forandringer. Fra at være en ren renoveringsproduktion er området baseret på en mere avanceret og kompleks forretningsmodel, hvor såvel nyproduktion, renoveringsproduktion og sourcing indgår. I takt hermed er organisationens videngrundlag, både hvad angår det produkt- og det procestekniske område, blevet væsentligt styrket.

Logistik knowhow

Logistik knowhow retter sig mod optimering af vareflow såvel eksternt som internt og har i 2009 omfattet udvikling og ibrugtagning af nye IT-værktøjer herunder mere præcise forecastmodeller, optimering af WMS (Warehouse Management Systemer) samt indførelse af bedre analyseværktøjer til lageroptimering. Udvikling af de enkelte medarbejderes kompetencer og øget tværorganisatorisk samarbejde, som også beskrevet ovenfor, spiller en central rolle i udviklingen af dette område.

Miljøforhold

SBS-koncernen er på flere områder involveret i produktområder, der gavner miljøet. Det gælder renoveringsproduktion af calipre samt friktionsmaterialer til vindmøller. Ligeledes tænkes miljøaspektet også ind i forbindelse med materialebrug ved udvikling af nye friktionsbelægninger.

Både når det gælder processer, materialer og energianvendelse arbejder SBS løbende på miljøforbedrende tiltag.

Forsknings– og udviklingsaktiviteter

Forsknings- og udviklingsaktiviteterne i SBS-koncernen er primært relateret til dieselpartikelfiltre og bremseklodser til MC og specialområder. Hertil kommer udviklingsaktiviteter inden for caliperområdet især i forbindelse med calipre til specielle applikationer.

Inden for friktionsprodukter er der en række udviklingsprojekter i gang, der dels retter sig mod helt nye bremsebelægninger, dels mod forbedring af eksisterende produkter. Eksempelvis kan nævnes kundespecifikke bremsebelægninger til OE, redefinering og miljøforbedrende justeringer af eksisterende belægninger samt helt nye friktionsmaterialer, der kan sikre SBS en fortsat førende position inden for bremseklodser til top-race inden for eksempelvis Superbike og Supersport disciplinerne.

CSR - samfundsansvar

SBS ønsker at leve op til lovgivning og regler i de lande og lokalsamfund, hvor der opereres.

Der er endnu ikke vedtaget egentlige politikker for frivillig integrering af samfundsansvar som en del af selskabets strategi og aktiviteter, og derfor afgives ikke særskilt redegørelse om samfundsansvar.

Vedrørende koncernens værdigrundlag og målsætninger og indsats på medarbejder- og miljøområdet henvises til foregående afsnit herom.

Som led i arbejdet med en ny strategiplan frem til 2015 arbejder SBS' ledelse med formulering af en CSR-politik, der er tilpasset virksomhedens forretningsmodel og globale virkelighed. Særlige fokusområder vil være krav til globale leverandører, herunder forhold omkring arbejdsmiljø og arbejdsforhold, ligesom også miljømæssige emner vil indgå i CSR-politikken for SBS.

Hovedelementerne i koncernens interne kontrol- og risikostyringssystemer i forbindelse med regnskabsaflæggelsen

Bestyrelsen og direktionen har det overordnede ansvar for koncernens risikostyring og interne kontrol i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen, herunder overholdelse af lovgivningen i relation til regnskabsaflæggelsen.

Koncernens risikostyring og interne kontrolsystemer i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen kan alene skabe rimelig, men ikke absolut sikkerhed for, at uretmæssig brug af aktiver, tab eller væsentlige fejl og mangler i forbindelse med regnskabsaflæggelsen undgås.

Bestyrelsen og direktionen vurderer løbende væsentlige risici og interne kontroller i forbindelse med koncernens aktiviteter og deres eventuelle indflydelse på regnskabsaflæggelsesprocessen.

Kontrolmiljø

Bestyrelsen vurderer løbende koncernens organisationsstruktur og bemanding på væsentlige områder, herunder inden for områder i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen.

Bestyrelsen og direktionen fastlægger og godkender overordnede politikker, procedurer og kontroller på væsentlige områder i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen, herunder en rapporteringsmanual, en IT-strategi og -sikkerhedspolitik. Grundlaget herfor er en klar organisationsstruktur, klare rapporteringslinjer, autorisations- og attestationsprocedurer og personadskillelse.

Bestyrelsen vurderer årligt behovet for etablering af intern revision. Med baggrund i selskabets og koncernens størrelse og kompleksitet har bestyrelsen på nuværende tidspunkt ikke fundet grundlag for at etablere en intern revision.

Koncernen har etableret en central controllerfunktion til controlling af den finansielle rapportering for moderselskabet og dattervirksomhederne, som rapporterer løbende herom til bestyrelsen og direktionen.

Risikovurdering

Bestyrelsen og direktionen foretager årligt en overordnet vurdering af risici i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen og fastlægger på dette grundlag tiltag med henblik på at styre henholdsvis eliminere eller reducere risiciene.

Som led i risikovurderingen tager bestyrelsen og direktionen stilling til risikoen for besvigelser samt til de foranstaltninger, der skal tages med henblik på at reducere eller eliminere disse risici.

Kontrolaktiviteter

Koncernens kontrolaktiviteter tager udgangspunkt i risikovurderingen. Målet med kontrolaktiviteterne er at sikre, at de vedtagne mål, politikker og procedurer m.v. efterleves, samt, hvis dette ikke skulle ske, at opdage og rette eventuelle fejl, afvigelser, mangler og lignende.

Kontrolaktiviteterne omfatter manuelle og fysiske kontroller og generelle IT-kontroller og automatiske applikationskontroller i de anvendte IT-systemer.

Der er etableret en formel koncernrapporteringsproces, der omfatter månedsrapportering inkl. afvigelsesrapporter med kvartalsvis ajourførte skøn for året. Rapporteringen omfatter, ud over resultatopgørelse, balance og pengestrømsopgørelse, tillige supplerende specifikationer og oplysninger i øvrigt.

Information og kommunikation

Under hensyntagen til den fortrolighed, der skal iagttages som følge af, at SBS er børsnoteret, indrettes SBS' informationssystemer, så relevant information løbende identificeres, opsamles og kommunikeres, så koncernens medarbejdere effektivt og pålideligt kan udføre de planlagte opgaver samt de relevante kontroller. Målet er, at koncernens rapportering altid er troværdig, således at den kan danne grundlag for kontrol samt en effektiv styring af koncernen, samtidig med at den skal være i overensstemmelse med gældende lovgivning.

RISIKOFORHOLD

Koncernens væsentligste risici på kort sigt ligger i indgåelse af finansieringsaftale og afklaring af fremtiden for Notox-divisionen.

Politiske og regulatoriske forhold

Inden for friktionsprodukter opererer SBS primært på markeder, der er reguleret af EU-lovgivning eller tilsvarende national lovgivning. Tendensen i lovgivningen har i de senere år været øget liberalisering, øget fokus på miljøskadelige materialer samt indførelse af kvalitetsstandarder for produkter solgt på reservedelsmarkedet. På sidstnævnte område arbejdes der med indførelse af det såkaldte Regulativ 90 på bremseskiver. Dette vil ikke påvirke SBS' forretning i negativ retning, snarere tværtimod.

Markeds- og konkurrenceforhold

SBS' friktionsprodukter, som dækker langt størsteparten af koncernens omsætning, er sliddele, hvor efterspørgslen er mindre konjunkturfølsom. Det betyder, at leverandører, der som SBS har deres primære afsætning til eftermarkedet er mindre påvirket af den økonomiske krise end leverandører til bilindustrien. Det kan dog ikke benægtes at en svag økonomisk udvikling i samfundet også influerer på eftermarkedet i form af lagertilpasninger, færre kørte kilometer og længere intervaller mellem reparationer.

Risici kan ligeledes relateres til branchens generelle strukturrationaliseringer og fusioner, der kan skabe turbulens på kunde- og udbudssiden. Hertil kommer prisudviklingen som følge af den omfattende sourcing fra Fjernøsten. SBS har dog gennem en offensiv sourcingstrategi, baseret på balance mellem egenproduktion og sourcing fra samarbejdspartnere uden for Europa, i højere grad draget fordel af end været negativt påvirket af udviklingen. Omsætningsudviklingen i SBS-divisionen understreger dette.

Valutarisici

Koncernen er eksponeret for valutakursudsving som følge af, at de enkelte koncernvirksomheder foretager købs- og salgstransaktioner og har tilgodehavender og gæld i andre valutaer end deres egen funktionelle valuta.

Koncernen foretager afdækning af valutarisici under hensyntagen til forventede fremtidige betalingsstrømme og forventet fremtidig kursudvikling.

Koncernens valutarisici søges primært afdækket ved, at indtægter og omkostninger afholdes i samme valuta (DKK og EUR anses som en valuta på grund af Danmarks fastkurspolitik over for EUR), og der anvendes derfor kun i begrænset omfang afledte finansielle instrumenter til afdækning af valutarisici. 80% af koncernens køb og salg foregår i EUR og DKK.

Såfremt afdækningen sker, er det hovedsageligt via valutaterminskontrakter og optioner for tilgodehavender og ud fra en individuel vurdering af valutaswaps for gældsforpligtelser.

Der er ikke foretaget afdækning via afledte finansielle instrumenter pr. 31. december 2009.

Den væsentligste del af koncernens produktion foregår i Danmark. Eksportmulighederne kan derfor forringes, hvis købekraften på eksportmarkederne forringes gennem en styrkelse af den danske krone over for udenlandske valutaer. En væsentlig del af eksporten er imidlertid til eurolande, hvorfor nævnte risiko vurderes som begrænset som følge af den danske krones tætte tilknytning til euroen.

Moderselskabets salg til udlandet sker primært i DKK eller EUR, og leverandører afregnes hovedsageligt i DKK og EUR, samt mindre del i USD eller GBP. Koncernens væsentligste kommercielle valutaeksponering vurderes at relatere sig til eksport og salg uden for euroområdet. Valutakursudsving i forhold til enkeltvalutaer vurderes dog ikke at påvirke koncernens og moderselskabets resultat i væsentligt omfang.

Koncernens væsentligste valutaeksponering relaterer sig til således til GBP. En ændring i GBP-kursen på 10% i forhold til faktiske valutakurser ville hypotetisk set have haft en indvirkning på årets resultat før skat på DKK 1,3 mio. De angivne følsomheder er opgjort på baggrund af en forudsætning om uændret afsætning og prisniveau. Følsomheden på koncernens egenkapital afviger ikke væsentligt fra indvirkningen på årets resultat.

Koncernens resultatopgørelse og egenkapital påvirkes som følge af investeringen i udenlandske dattervirksomheder endvidere af valutakursudsving ved omregningen til danske kroner ved regnskabsaflæggelsen.

Renterisici

Det er koncernens politik at afdække renterisici på koncernens lån, når det vurderes, at rentebetalingerne kan sikres på et tilfredsstillende niveau. Afdækningen foretages normalt ved indgåelse af renteswaps, hvor variabelt forrentede lån omlægges til fast rente. Koncernens finansiering er baseret på variabelt forrentede lån/kreditter, og koncernen er således eksponeret over for udsving i renten.

På balancedagen er der foretaget sikring af renteniveauet vedrørende lån på DKK 74 mio., således at en del af renterisikoen er afdækket.

Vedrørende koncernens variabelt forrentede likvider og gæld ville en stigning i renteniveauet på 1% p.a. i forhold til årets faktiske rentesatser alt andet lige have haft en hypotetisk negativ indvirkning på årets resultat og egenkapital ultimo på ca. DKK 5,1 mio. (2008: DKK 5 mio.) Et fald i renteniveauet ville have haft en tilsvarende positiv indvirkning.

De angivne følsomheder er opgjort baseret på indregnede finansielle aktiver og forpligtelser pr. 31. december 2009. Der er ikke korrigeret for afdrag, låneoptagelser og lignende i løbet 2009.

Kreditrisici

Koncernens kreditrisici knytter sig primært til tilgodehavender fra salg. Den maksimale kreditrisiko knyttet til finansielle aktiver svarer til de i balancen indregnede værdier. De med kreditgivning forbundne risici søges begrænset gennem en effektiv kreditstyring og -vurdering samt etablering af kreditforsikring eller alternativ sikkerhed, når der er tale om større tilgodehavender.

Koncernens politik for optagelse af kreditrisici medfører, at alle større kunder og andre samarbejdspartnere løbende kreditvurderes.

Selskabets tilgodehavender fra salg forfalder normalt senest 3 måneder efter faktureringstidspunktet.

Historisk har koncernen som følge af systematisk overvågning og opfølgning haft relativt små tab på grund af manglende betalinger fra kunder. Koncernen har dog foretaget en større hensættelse til tab på en enkelt kunde pr. 31. december 2009.

Kreditkvaliteten varierer i mindre grad efter kundetyper og geografiske markeder, men forskellen i risiko vurderes ikke som værende væsentlig.

ANBEFALINGER FOR GOD SELSKABSLEDELSE

SBS er omfattet af OMX Nordic Exchange Copenhagen A/S' anbefalinger for god selskabsledelse, hvor grundreglen i anbefalingerne er "følg eller forklar"-princippet.

SBS har udarbejdet en fuldstændig beskrivelse af koncernens Corporate Governance-politik med udgangspunkt i OMX Nordic Exchange Copenhagen A/S' anbefalinger. Beskrivelsen kan læses eller downloades på www.sbs.dk under punktet investor.

Det er fortsat bestyrelsens opfattelse, at de væsentligste anbefalinger for god selskabsledelse praktiseres af SBS' ledelse set under hensyntagen til koncernens størrelse og aktionærsammensætningen med en hovedaktionær og flere mindre aktionærer.

SBS har på følgende områder valgt at følge en anden praksis:

  • Der er ikke fastlagt regler for bestyrelsesmedlemmers deltagelse i andre bestyrelser, ligesom der ikke er fastlagt aldersgrænse for bestyrelsesmedlemmerne, idet SBS ikke ønsker at opstille formelle regler, som kan have en negativ påvirkning på koncernens udvikling.
  • Der er ikke udarbejdet en vederlagspolitik, og vederlaget til bestyrelsen oplyses samlet i årsrapporten. Som følge af, at bestyrelsen og direktionen aflønnes på markedsvilkår, vurderes det ikke nødvendigt med en formel vederlagspolitik og oplysning af honorar til det enkelte bestyrelsesmedlem.

Bestyrelsen har på baggrund af selskabets størrelse og kompleksitet vurderet, at der fortsat ikke er behov for etablering af udvalg, herunder nominerings- og vederlagsudvalg.

Revisionsudvalgets opgaver varetages af den samlede bestyrelse.

AKTIONÆRFORHOLD

Investor relations

Baseret på en høj og kontinuerlig informationsstrøm ønsker Scandinavian Brake Systems A/S at opretholde en åben dialog med aktionærer, potentielle investorer, analytikere, medier og øvrige interessenter om alle relevante forhold, aktiviteter og tiltag vedrørende selskabet.

Fondskode og aktiekapital

Selskabets aktiekapital udgør nominelt DKK 32.085.000, svarende til 3.208.500 aktier af nominelt DKK 10. SBS' aktier handles på OMX Nordic Exchange Copenhagen under fondskode DKK006004261. Ingen aktier er tildelt særlige rettigheder. Der er ingen begrænsninger i omsætteligheden og ingen stemmeretsbegrænsninger.

Udbytte

SBS A/S' udbyttepolitik er suspenderet som følge af at der forventes indgået en finansieringsaftale med koncernens primære finansielle kreditorer om ansvarlig lånekapital m.v. Det er i den forbindelse aftalt, at der ikke udloddes udbytte, så længe det ansvarlige lån løber frem til 31. december 2012.

Herefter vil bestyrelsen vurdere udbyttepolitikken. På den baggrund foreslår bestyrelsen, at der ikke udloddes udbytte for 2009.

Politik for egne aktier

SBS kan i henhold til generalforsamlingens bemyndigelse erhverve maksimalt nominelt DKK 3.208.500 aktier svarende til 10% af aktiekapitalen frem til 22. april 2010. Egne aktier erhverves med henblik på at kunne anvendes i det etablerede incitamentsprogram for koncernens direktører og ledende medarbejdere og gratis aktier til koncernens administrerende direktør. SBS' beholdning af egne aktier udgør nominelt DKK 13.130 svarende til 0,04% af aktiekapitalen ultimo 2009.

Vedtægter

Selskabets vedtægter kan ændres ved simpel majoritet på en generalforsamling, hvis forslag om ændring er meddelt aktionærerne senest 14 dage før afholdelsen af den ordinære eller en ekstraordinær generalforsamling, og hvis 66,7% af de udstedte aktier er repræsenteret på generalforsamlingen.

Regler for udpegning og udskiftning af medlemmer af selskabets bestyrelse

SBS har 4 generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer samt 2 medarbejdervalgte medlemmer.

De generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer vælges for et år ad gangen, mens de medarbejdervalgte medlemmer vælges for 4 år ad gangen.

Alle generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer er således på valg hvert år, herunder formands- og næstformandsposten.

Aftaler med ledelse om kompensation ved fratrædelse/overtagelsestilbud

SBS har ingen aftaler med bestyrelse, direktion eller andre medarbejdere om økonomisk kompensation ved fratrædelse eller eventuelt overtagelsestilbud fra en ny ejer.

IR ansvarlig Hans Fuglgaard Adm. direktør Tlf. 63 21 15 15 [email protected]

ØVRIGE OPLYSNINGER

Oversigt over udsendte fondsbørsmeddelelser i 2009

  • 26.03. Årsregnskabsmeddelelse 2008
  • 08.04. Indkaldelse til ordinær generalforsamling
  • 08.04. Årsrapport 2008
  • 21.04. Generalforsamling, fuldmagter
  • 23.04. Periodemeddelelse 1. kvartal 2009
  • 23.04. Forløb af ordinær generalforsamling
  • 20.08. Delårsrapport 01.01.-30.06.2009
  • 26.08. Hans Jørn Sørensen udtræder af selskabets direktion
  • 30.10. Notox A/S foretager strategijusteringer
  • 19.11. Delårsrapport 01.01.-30.09.2009
  • 19.11. Finanskalender 2010

Oversigt over udsendte fondsbørsmeddelelser i 2010

  • 04.01. Adm. direktør Carsten Abel, Notox A/S, fratræder
  • 22.02. Notox neddrosles yderligere
  • 04.03. Notox Aakirkeby
KONCERN MODERSELSKAB
DKK 1.000 2009 2008 2009 2008
Nettoomsætning 862.348 806.832 624.450 600.551
Omkostninger til rå- og
hjælpematerialer
$-481.871$ $-460.222$ $-360.957$ $-331.369$
Ændring i lagre af færdigvarer
og varer under fremstilling
$-43.465$ 188 $-15.150$ $-6.192$
Andre driftindtægter 25.937 25.937
Andre eksterne omkostninger $-108.204$ $-111.331$ $-68.112$ $-74.639$
Personaleomkostninger $-166.648$ $-179.984$ $-130.098$ $-140.412$
Af- og nedskrivninger $-19.015$ $-20.127$ $-14.741$ $-16.621$
Resultat af primær drift 43.145 61.293 35.392 57.255
Nedskrivning af kapitalandele og
tilgodehavende i dattervirksomheder
-492.490 $-3.572$
Finansielle indtægter 164 443 7.223 9.473
Finansielle omkostninger $-21.955$ $-20.209$ $-20.866$ $-44.596$
Resultat af fortsættende
aktiviteter før skat
21.354 41.527 $-470.741$ 18.560
Skat af årets resultat $-6.145$ $-12.148$ $-5.883$ $-6.953$
Resultat af fortsættende
aktiviteter
15.209 29.379 $-476.624$ 11.607
Årets resulat af ophørende aktiviteter -373.796 $-76.383$
Årets resultat $-358.585$ $-47.004$ $-476.624$ 11.607
Resultat pr. aktie (EPS) $-111,76$ $-14,65$
Udvandet resultat pr. aktie (EPS-D) $-111,76$ $-14,65$
Resultat af fortsættende aktiviteter
pr. aktie (EPS)
4,74 9,16
Udvandet resultat af fortsættende
aktiviteter pr. aktie (EPS-D)
4,74 9,16
der af bestyrelsen foreslås fordelt således:
Udbytte DKK 0,00 pr. aktie
KONCERN MODERSELSKAB
DKK 1.000 2009 2008 2009 2008
Årets resultat $-358.585$ $-47.004$ $-476.624$ 11.607
Værdiregulering af finansielle aktiver 28 $\qquad \qquad$ 28
Valutakursregulering ved omregning
af udenlandske dattervirksomheder
505 $-2.757$
Værdiregulering sikringsinstrumenter 128 $-6.747$ 128 $-6.747$
Skat af anden totalindkomst $-1.131$ 6.403 $-144$ 1.687
Anden totalindkomst efter skat $-470$ $-3.101$ $12$ $-5.060$
Totalindkomst i alt $-359.055$ $-50.105$ $-476.612$ 6.547
KONCERN MODERSELSKAB
DKK 1.000
31.12.2009 31.12.2008 31.12.2009 31.12.2008
LANGFRISTEDE AKTIVER
Immaterielle aktiver
Goodwill 12.488 183.401 9.881 9.881
Patenter, rettigheder og varemærker 1.490 13.361
Færdiggjorte udviklingsprojekter $\overline{a}$ 20.085 ÷,
Software 10.493 12.870 4.762 6.197
Immaterielle aktiver under
opførelse og forudbetalinger
364 364
24.471 230.081 14.643 16.442
Materielle aktiver
Grunde og bygninger 133.648 101.322 95.933 97.964
Produktionsanlæg og maskiner 25.116 224.780 24.525 31.279
Andre anlæg, driftmateriel
og inventar
17.539 20.804 7.094 7.668
Materielle aktiver
under opførelse
63 30.195 960
176.366 377.102 127.552 137.870
Andre langfristede aktiver
Kapitalandele i dattervirksomheder 18.512 395.083
Værdipapirer 98 78 98 70
Udskudt skat 20.008
98 20.086 18.610 395.153
Langfristede aktiver i alt 200.935 627.268 160.805 549.465
KORTFRISTEDE AKTIVER
Varebeholdninger 222.244 305.437 160.791 194.187
Tilgodehavender 124.449 182.454 87.692 145.692
Tilgodehavende sambeskatningsbidrag 22.399
Likvide beholdninger 525 1.334 434 988
347.218 511.624 248.917 340.867
Aktiver bestemt for salg 220.386 39.495 $\overline{a}$
Kortfristede aktiver i alt 567.604 551.119 248.917 340.867
Aktiver i alt 768.539 1.178.387 409.722 890.332
KONCERN MODERSELSKAB
DKK 1.000
31.12.2009 31.12.2008 31.12.2009 31.12.2008
EGENKAPITAL
Aktiekapital 32.085 32.085 32.085 32.085
Reserve for sikringstransaktioner $-6.304$ $-6.400$ $-6.304$ $-6.400$
Reserve for valutakursregulering 1.834 2.284 $\overline{\phantom{a}}$
Reserve for opskrivninger 16.364 16.364 10.086 10.086
Reserve for dagsværdiregulering 28 28
Overført resultat $-140.378$ 217.721 $-170.673$ 305.321
Foreslået udbytte
*)
Egenkapital i alt
$-96.371$ 262.054 $-134.778$ 341.092
FORPLIGTELSER
Langfristede forpligtelser
Udskudt skat 17.549 17.898 12.760 14.595
Hensættelse til tab vedr.
dattervirksomheder
2.289
Kreditinstitutter m.v. 83.695 188.256 66.286 70.681
101.244 206.154 79.046 87.565
Kortfristede forpligtelser
Kreditinstitutter 8.117 14.127 4.986 3.813
Bankgæld 368.160 469.008 338.181 313.189
Leverandørgæld og andre
gældsforpligtelser
140.428 207.238 96.924 138.247
Skyldig selskabsskat 647 7.574 6.426
516.705 691.020 447.665 461.675
Forpligtelser vedrørende aktiver
bestemt for salg 246.961 19.159 17.789
763.666 710.179 465.454 461.675
FORPLIGTELSER I ALT 864.910 916.334 546.500 549.240
PASSIVER I ALT 768.539 1.178.387 409.722 890.332
DKK 1.000
Egenkapitalbevægelser
i 2008
Aktie-
kapital
Reserve
for
sikrings-
trans-
Reserve
for
valuta-
kurs-
aktioner regulering regulering
Reserve
for
dags-
værdi-
Reserve
for
opskriv-
ninger
Overført
resultat
Foreslået
udbytte
T alt
Årets totalindkomst $\overline{\phantom{a}}$ $-5.060$ 1.959 $\qquad \qquad \blacksquare$ $\qquad \qquad \blacksquare$ $-47.004$ - $-50.105$
Køb af egne aktier $\overline{a}$ ÷ ۰ $\blacksquare$ $-1.920$ $\overline{\phantom{a}}$ $-1.920$
Anvendt i forbindelse med
tildeling af gratisaktier
$\overline{a}$ $\qquad \qquad \blacksquare$ $\blacksquare$ $\overline{\phantom{a}}$ 258 $\overline{\phantom{0}}$ 258
Aktiebaseret vederlæggelse $\overline{a}$ $\overline{a}$ $\qquad \qquad \blacksquare$ $\frac{1}{2} \left( \frac{1}{2} \right) \left( \frac{1}{2} \right) \left( \frac{1}{2} \right) \left( \frac{1}{2} \right) \left( \frac{1}{2} \right) \left( \frac{1}{2} \right) \left( \frac{1}{2} \right) \left( \frac{1}{2} \right) \left( \frac{1}{2} \right) \left( \frac{1}{2} \right) \left( \frac{1}{2} \right) \left( \frac{1}{2} \right) \left( \frac{1}{2} \right) \left( \frac{1}{2} \right) \left( \frac{1}{2} \right) \left( \frac{1}{2} \right) \left( \frac$ $\blacksquare$ 2.352 $\overline{\phantom{a}}$ 2.352
Egenkapitalbevægelser
i 2008 i alt
$\qquad \qquad \blacksquare$ $-5.060$ 1.959 $\overline{a}$ $\overline{\phantom{0}}$ $-46.314$ $\overline{\phantom{0}}$ $-49.415$
31.12.2008 32.085 $-6.400$ 2.284 $\overline{\phantom{a}}$ 16.364 217.721 - 262.054
Egenkapitalbevægelser
i 2009
Årets totalindkomst ٠ 96 379 21 $-359.551$ $-359.055$
Anvendt i forbindelse med
tildeling af gratisaktier
٠ $\overline{\phantom{m}}$ $\qquad \qquad \blacksquare$ ۰ 180 $\overline{\phantom{m}}$ 180
Aktiebaseret vederlæggelse $\overline{a}$ $\overline{a}$ $\overline{\phantom{0}}$ ÷. $\overline{\phantom{a}}$ 450 $\overline{\phantom{0}}$ 450
Egenkapitalbevægelser
i 2009 i alt
$\overline{\phantom{a}}$ 96 379 21 $-358.921$ $-358.425$
31.12.2009 32.085 $-6.304$ 2.663 21 16.364 -141.200 $\qquad \qquad \blacksquare$ $-96.371$
Egenkapitalbevægelser
i 2008
Aktie-
kapital
Reserve
for
sikrings-
trans-
Reserve
for
dags-
værdi
aktioner regulering
Reserve
for
opskriv-
ninger
Overført
resultat
Foreslået
udbytte
I alt
Årets totalindkomst ۰ $-5.060$ - $\qquad \qquad \blacksquare$ 11.607 - 6.547
Køb af egne aktier ٠ ۰ $\blacksquare$ $-1.920$ $\overline{\phantom{a}}$ $-1.920$
Anvendt i forbindelse med
tildeling af gratisaktier
$\overline{a}$ $\overline{a}$ $\frac{1}{2} \left( \frac{1}{2} \right) \left( \frac{1}{2} \right) \left( \frac{1}{2} \right) \left( \frac{1}{2} \right) \left( \frac{1}{2} \right) \left( \frac{1}{2} \right) \left( \frac{1}{2} \right) \left( \frac{1}{2} \right) \left( \frac{1}{2} \right) \left( \frac{1}{2} \right) \left( \frac{1}{2} \right) \left( \frac{1}{2} \right) \left( \frac{1}{2} \right) \left( \frac{1}{2} \right) \left( \frac{1}{2} \right) \left( \frac{1}{2} \right) \left( \frac$ $\overline{\phantom{a}}$ 258 $\overline{\phantom{a}}$ 258
Aktiebaseret vederlæggelser $\overline{a}$ ÷ $\frac{1}{2} \left( \frac{1}{2} \right) \left( \frac{1}{2} \right) \left( \frac{1}{2} \right) \left( \frac{1}{2} \right) \left( \frac{1}{2} \right) \left( \frac{1}{2} \right) \left( \frac{1}{2} \right) \left( \frac{1}{2} \right) \left( \frac{1}{2} \right) \left( \frac{1}{2} \right) \left( \frac{1}{2} \right) \left( \frac{1}{2} \right) \left( \frac{1}{2} \right) \left( \frac{1}{2} \right) \left( \frac{1}{2} \right) \left( \frac{1}{2} \right) \left( \frac$ $\blacksquare$ 2.042 $\overline{\phantom{a}}$ 2.042
Egenkapitalbevægelser
i 2008 i alt
$\overline{\phantom{a}}$ $-5.060$ $\overline{\phantom{a}}$ $\overline{\phantom{0}}$ 11.987 $\overline{\phantom{a}}$ 6.927
31.12.2008 32.085 $-6.400$ $\overline{\phantom{a}}$ 10.086 305.321 $\overline{\phantom{0}}$ 341.092
Egenkapitalbevægelser
i 2009
Årets totalindkomst 96 21 $-476.617$ $-476.500$
Anvendt i forbindelse med
tildeling af gratisaktier
÷ ۰ $\overline{\phantom{a}}$ 180 $\overline{a}$ 180
Aktiebaseret vederlæggelser $\overline{a}$ ÷ $\blacksquare$ $\overline{\phantom{a}}$ 450 $\overline{\phantom{0}}$ 450
Egenkapitalbevægelser
i 2009 i alt
۰ 96 21 $-475.994$ $-475.870$
KONCERN MODERSELSKAB
DKK 1.000
2009 2008 2009 2008
Resultat før skat 21.354 41.527 $-470.741$ 18.560
Af- og nedskrivninger 19.015 20.817 498.131 16.621
Reguleringer 24.182 $-12.749$ 20.460 9.186
Ændring i driftskapital 47.514 25.255 47.667 50.499
Pengestrøm fra primær drift 112.065 74.850 95.517 94.866
Modtaget finansielle indtægter 192 434 2.880 9.473
Betalt finansielle omkostninger $-23.527$ $-23.467$ $-20.069$ $-44.596$
Betalt selskabsskat i regnskabsåret (netto) $-5.903$ 8.192 $-6.707$ $-976$
Pengestrøm fra driften 82.827 60.009 71.621 58.767
Køb af immaterielle aktiver
Køb af materielle aktiver
$-1.432$
$-4.679$
$-4.382$
$-26.450$
$-428$
$-3.626$
$-438$
Finansielt leasede aktiver $-11.470$
Salg af materielle aktiver 1.323
1.169
57.664 1.323
107
57.180
Lån og kapitalforhøjelse til
dattervirksomheder $-91.322$ $-95.571$
Pengestrøm til investeringer $-3.619$ 26.832 $-93.946$ $-50.299$
Provenu ved optagelse af
langfristede gældsforpligtelser
29.822 25.198
Afdrag på langfristede gældsforpligtigelser $-12.974$ $-32.531$ $-3.221$ $-31.619$
Køb af egne aktier $-1.920$ $-1.920$
Gældskonvertering 30
Pengestrøm fra finansiering $-12.971$ $-4.629$ $-3.221$ $-8.341$
Ophørende aktiviteter $-80.485$ $-90.596$
Årets pengestrøm $-14.248$ $-8.384$ 25.546 127
Likvide midler og bankgæld (netto), primo $-467.674$ $-459.290$ $-312.201$ $-312.328$
Likvide midler og bankgæld (netto),
ultimo $-481.920$ $-467.674$ $-337.747$ $-312.201$
Likvide beholdninger 525 1.334 434 988
Bankgæld $-482.445$ $-469.008$ $-338.181$ $-313.189$
Likvide midler og bankgæld (netto),
ultimo
$-481.920$ $-467.674$ $-337.747$ $-312.201$
Reguleringer
Regnskabsmæssig avance salg ejendom $-25.937$ $-25.937$
Kursreguleringer vedr. datterselskab $-55$ $-2.763$
Hensættelse $-7.082$
Finansielle forpligtigelser
Finansielle indtægter $-2.535$ $-434$ $-2.854$ $-9.473$
Finansielle omkostninger 26.772 23.467 23.314 44.596
24.182 $-12.749$ 20.460 9.186
Ændring i driftskapital
Ændringer i tilgodehavender 47.694 $-18.226$ 45.354 7.163
Ændringer i varebeholdninger 42.473 3.195 33.396 2.891
Ændringer i leverandørgæld m.v. $-42.653$ 40.286 $-31.083$ 40.445
47.514 25.255 47.667 50.499

DKK 1.000

Note 1 – ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS

Årsrapporten for 2009 er udarbejdet efter samme regnskabspraksis som årsrapporten for 2008. Den endelige årsrapport vil indeholde den fulde beskrivelse af anvendt regnskabspraksis.

Note 2 – SKØN OG ESTIMATER

Skønsmæssig usikkerhed

Opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser kræver vurderinger, skøn og forudsætninger om fremtidige begivenheder.

De foretagne skøn og forudsætninger er baseret på historiske erfaringer og andre faktorer, som ledelsen vurderer forsvarlige efter omstændighederne, men som i sagens natur er behæftet med usikkerhed, ligesom forudsætningerne kan være mangelfulde eller unøjagtige, og uventede begivenheder eller omstændigheder kan opstå.

SBS-koncernen er således underlagt risici og usikkerheder, som kan føre til, at de faktiske udfald afviger fra de foretagne skøn. Særlige risici for SBS-koncernen er omtalt nedenfor.

Der er nedenfor oplyst om forudsætninger om fremtiden og andre skønsmæssige usikkerheder på balancedagen, hvor der er betydelig risiko for ændringer, der kan føre til en væsentlig regulering af den regnskabsmæssige værdi af aktiver eller forpligtelser inden for det næste regnskabsår.

Ovenstående risici og usikkerhed har i væsentlig grad materialiseret sig for SBS-koncernen i 2009. Siden starten af finanskrisen i 2008 har udviklingen på SBS-divisionen og særligt Notox-divisionens markeder og på vilkår for opnåelse af finansiering ændret sig væsentlig, hvilket har øget usikkerheden betydeligt ved udøvelse af regnskabsmæssige skøn.

Nedenfor omtales de skønsmæssige usikkerheder og vurderinger, som har størst betydning for SBSkoncernen.

Disse omfatter bl.a. likviditetsberedskab og finansiering, opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af aktiver vedrørende Notox-divisionen, udskudt skat, nedskrivningstest for goodwill, varebeholdninger og tilgodehavender fra salg.

De foretagne skøn og vurderinger er udtryk for ledelsens bedste skøn og vurderinger på balancedagen.

Lividitetsberedskab og finansiering

Likviditetsberedskabet har i 2009 fortsat været stramt grundet den negative økonomiske udvikling og de gennemførte investeringer i Notox-divisionen og den globale økonomiske krise.

Med baggrund heri har ledelsen i 2. halvår 2009 sammen med koncernens pengeinstitutter m.fl. arbejdet på en refinansiering af koncernen. Parterne har således den 21. februar 2010 underskrevet term sheet vedrørende ansvarlig lånekapital på op til nom. DKK 206 mio., der træder tilbage for øvrige kreditorer, og tilvejebringelse af det forventede finansieringsbehov frem til 31. december 2012.

Den overordnede finansieringsaftale er ved underskriften af term sheet indgået, dog mangler den endelige underskrift på de endelige dokumenter. Ledelsen forventer, at finansieringsaftalen vil blive indgået i løbet af de næste 2-3 uger og forinden udsendelse af den trykte årsrapport. Ledelsen forventer yderligere, at koncernen og selskabet med baggrund i det foreliggende koncernbudget for 2010 kan leve op til forventede vilkår, covenants m.v. i aftalen.

Opfyldelsen af koncernens drifts- og likviditetsbudget samt strategiplaner er derfor en væsentlig forudsætning for overholdelse af bankaftalen, idet et brud på covenants indebærer, at aftalen kan kræves genforhandlet eller i værste fald kan opsiges af pengeinstitutterne. I sagens natur vil opfyldelsen af forudsætningerne være behæftet med usikkerhed.

Ledelsen vurderer med baggrund heri, at koncernen har et tilstrækkeligt likviditetsberedskab til gennemførelse af aktiviteter og drift i henhold til det foreliggende koncernbudget for 2010. Ledelsen aflægger i overensstemmelse hermed koncernregnskabet og årsregnskabet under forudsætning af koncernens og selskabets fortsatte drift.

Kapitaltab i moderselskabet

Moderselskabets egenkapital er negativ, hvorfor moderselskabet er omfattet af selskabsretlige regler vedrørende kapitaltab. Efter konvertering af gæld til ansvarlig lånekapital på nom. DKK 175 mio. er den samlede ansvarlige kapital positiv.

De selskabsretlige regler foreskriver, at bestyrelsen i den situation indkalder til generalforsamling, hvor den redegør for selskabets økonomiske stilling og eventuelle særlige foranstaltninger, der bør træffes. Det konstaterede kapitaltab vil derfor blive behandlet på selskabets kommende ordinære generalforsamling 2010. Den økonomiske stilling anses for fyldestgørende belyst i nærværende regnskabsmeddelelse. Det er bestyrelsens overbevisning, at det ikke er nødvendigt at iværksætte yderligere foranstaltninger.

Endvidere er der i 2009 gjort tiltag således, at driften forbedres markant i 2010 og yderligere i de efterfølgende år. Der forventes en uændret egenkapital i 2010, og fra 2011 er prognosen, at selskabets drift bidrager til gradvis reetablering af selskabskapitalen.

Ledelsen vurderer således, at SBS A/S i løbet af 5 år vil kunne reetablere selskabskapitalen.

Aktiver vedrørende Notox-divisionen

Markedet for dieselpartikelfiltre har i 2009 fortsat været hårdt ramt af den økonomiske krise, som dels har ramt bilindustrien, dels påvirket finansieringen og implementeringen af miljøforbedrende projekter på retrofitmarkedet negativt. Det har medført en fortsat negativ økonomisk udvikling for Notox-divisionen.

Notox A/S har i sin afsætningsstrategi hidtil satset på leverancer til både OE-markedet, dvs. montage på nye køretøjer og anlæg, og til retrofitmarkedet, der dækker dieselpartikelfiltre til eksisterende køretøjer og anlæg. På OE-markedet er efterspørgslen efter filtre gået kraftigt ned som følge af den lavere bilproduktion, og på retrofitmarkedet er de forventede skærpede miljøkrav blevet udskudt, hvilket har påvirket gennemførelsen af en række projekter, der skulle sikre en bedre filtrering af dieselemissioner i miljøzoner i både Korea, Europa og USA.

Ledelsen har med baggrund heri gennemført en række tilpasninger i løbet af 2009. Aktiviteten vedrørende systemudvikling og -salg af komplette filtersystemer på det skandinaviske marked er afhændet i foråret 2009 (Notox Systems A/S). Produktionen i Aakirkeby er sat på standby i efteråret 2009. Endvidere er aktiviteten på Bornholm med tilhørende produkter afhændet pr. 1. februar 2010. Øvrige aktiviteter er neddroslet ultimo 2009. Neddroslingen omfatter administration, salg og udvikling i Herlev samt produktionen i Svendborg, herunder opsigelse af divisionens adm. direktør og en væsentlig reduktion i medarbejderstaben. Produktionen til retrofitmarkedet er fortsat frem til februar 2010. Herefter vedligeholdes fabrikken i Svendborg i driftsklar stand, således at Notox vil kunne reagere relativt hurtigt, såfremt selskabet indgår aftale med strategisk samarbejdspartner og markedet skulle udvikle sig hurtigere end forventet. Med henblik på at holde produktionsanlægget funktionsdygtigt vil Notox i 2010 udføre underleverandørarbejde, idet der har vist sig et markedspotentiale herfor.

Notox er fortsat i dialog med flere potentielle strategiske partnere for at sikre det forretningsmæssige – og finansielle grundlag for den ovennævnte strategi. Ledelsens bestræbelser på at afhænde den resterende del af Notox helt eller delvist fortsætter uændret.

Med baggrund i ovenstående har ledelsen i forbindelse med regnskabsaflæggelsen pr. 31. december 2009 vurderet nedskrivningsbehovet. Pt. foreligger der intet indikativt bud på Notox-divisionen fra potentielle købere/samarbejdspartnere.

I konsekvens heraf har ledelsen indregnet aktiverne til en estimeret dagsværdi under hensyntagen til udførelse af underleverandørarbejde på produktionsanlægget i 2010. Aktiverne omfatter goodwill, udviklingsprojekter, varemærker, patenter, fabriksejendomme, produktionsanlæg, varebeholdninger, tilgodehavender og øvrig arbejdskapital vedrørende Notox-aktiviteten.

Som følge af den nuværende markedssituation og de manglende muligheder for at finde eksperter til at foretage eksterne vurderinger på værdierne i markedet, er ledelsens estimater og skøn for dagsværdi behæftet med betydelig usikkerhed. I fastlæggelse af dagsværdi har ledelsen forudsat, at en hel eller delvis afhændelse af Notox vil ske under de nuværende markedsvilkår, men i en kontrolleret proces.

Det skal bemærkes, at vurderingen af nedskrivningsbehovet vedrørende Notox-divisionen i koncernregnskabet og hensættelse til tab vedrørende kaution for bankgæld og leasinggæld i moderselskabets regnskab i den nuværende situation fortsat er forbundet med væsentlige skøn og usikkerheder både i opadgående og nedadgående retning. Ledelsen vil derfor løbende foretage en revurdering af aktiverne ved indikationer på værdiændringer i 2010.

Udskudt skat

SBS-koncernen indregner skatteværdien af fremførselsberettigede underskud, såfremt ledelsen vurderer, at skatteaktivet inden for en overskuelig fremtid kan udnyttes gennem en fremtidig positiv indkomst.

Udskudte skatteaktiver vedrørende primært skattemæssige særunderskud i Notox-divisionen fra før SBS' overtagelse af Notox på DKK 20,1 mio. er nedskrevet fuldt ud pr. 31. december 2009 med baggrund i ovenstående forhold.

SBS-koncernen har indregnet et skatteaktiv på DKK 54 mio. pr. 31. december 2009, hvoraf DKK 41 mio. vedrører akkumulerede skattemæssige underskud i Notox-divisionen. Idet Notox-selskaberne forventes opretholdt, forventes de skattemæssige underskud udnyttet af SBS-divisionen eller i sambeskatningen ved modregning i positiv indtjening i løbet af de næste 5 år, eller alternativt indgår de skattemæssige underskud som en del af et salg af aktierne i Notox-divisionen. Værdien af de skattemæssige underskud vil således være en del af forhandlingerne med en køber. Skatteaktivet vedrørende Notox-divisionen er indregnet under "Aktiver bestemt for salg".

Som følge af den økonomiske krise samt usikkerhed i estimering af fremtidig indtjening og dermed skattemæssige overskud knytter der sig usikkerhed til indregning af skatteaktiver.

Nedskrivningstest af goodwill

Ved den årlige nedskrivningstest af goodwill, eller når der er indikation på et nedskrivningsbehov, foretages skøn over, hvorledes de dele af virksomheden (pengestrømsfrembringende enheder), som goodwillen knytter sig til, vil være i stand til at generere tilstrækkeligt positive nettopengestrømme i fremtiden til at understøtte værdien af goodwill og øvrige nettoaktiver i den pågældende del af virksomheden.

Som følge af forretningens karakter må der skønnes over forventede pengestrømme mange år ud i fremtiden, hvilket naturligt fører til en vis usikkerhed. Usikkerheden er afspejlet i den valgte diskonteringsrente.

Nedskrivning af goodwill knyttet til Notox-divisionen er beskrevet ovenfor.

Varebeholdninger

Den skønsmæssige usikkerhed ved varebeholdninger relaterer sig væsentligst til nedskrivning til nettorealisationsværdi.

Behovet for nedskrivning stiger i takt med, hvor lang tid de enkelte varer ligger på lager, da en vis ukurans må antages at eksistere på gamle lagerbeholdninger.

Lagerbeholdningerne nedskrives efter koncernens nedskrivningspraksis, der omfatter en vurdering af lagerbeholdningerne enkeltvis for mulige tab, som følge af ukurans, dårlig kvalitet samt økonomiske konjunkturer.

Der er i 2009 foretaget nedskrivninger på varebeholdninger på DKK 10 mio.

Tilgodehavender fra salg

Den skønsmæssige usikkerhed ved tilgodehavender fra salg relaterer sig til nedskrivning til imødegåelse af

tab. Nedskrivningen vurderes på baggrund af manglende betalingsevne. Behovet for nedskrivning opgøres

efter fradrag af den kreditforsikrede del af tilgodehavenderne.

I vurderingen spiller også kundernes historiske oplysninger om betalingsmønstre samt politiske, nationale og økonomiske forhold i kundens hjemland en vigtig rolle. Såfremt kundernes betalingsevne bliver forringet, kan det blive nødvendigt med yderligere nedskrivninger i fremtidige regnskabsperioder.

Der er i 2009 foretaget nedskrivninger på tilgodehavender fra salg på DKK 3 mio.

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.