OMX Nordic Exchange Copenhagen A/S
FONDSBØRSMEDDELELSE NR. 06-2010
INDKALDELSE TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING I SCANDINAVIAN BRAKE SYSTEMS A/S
Bestyrelsen indkalder herved til generalforsamling i selskabets mødelokale, Kuopiovej 11, Svendborg:
TORSDAG DEN 22. APRIL 2010 KL. 14.00
med følgende dagsorden:
-
- Valg af dirigent.
-
- Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i 2009.
-
- Fremlæggelse af årsrapport til godkendelse.
-
- Beslutning om décharge for direktion og bestyrelse.
-
- Forelæggelse af forslag om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport. 5. Valg af medlemmer til bestyrelsen.
-
- Valg af revisor.
-
- Forslag fra bestyrelse eller aktionærer.
Bestyrelsen stiller følgende forslag:
- a. Fornyelse af eksisterende bemyndigelse for bestyrelsen til at opkøbe indtil 10% egne aktier, men således at bemyndigelsen overensstemmende med den nye Selskabslovs § 198 er gældende i 5 år.
- b. Forslag til nye vedtægter. Forslaget er en konsekvens af vedtagelsen af Selskabsloven, der delvist trådte i kraft den 1. marts 2010.
Lejligheden er samtidig benyttet til at foretage en generel opdatering og modernisering af vedtægterne.
Forslagets væsentligste indhold er:
- ændret terminologi således at ordet "aktiebog" erstattes med ordet "ejerbog", således at ordet "aktionær" erstattes af ordet "kapitalejer", således at ordet "aktier" erstattes af ordet "kapitalandel" (anvendt flere steder i vedtægterne)
- ændrede varsler for indkaldelse af generalforsamling fra mindst 14 dage og højst 4 uger til senest 3 og tidligst 5 uger (gammel vedtægts § 7 – ny vedtægts punkt 5.1)
-
ændring af fristen for aktionærernes fremsættelse af forslag til generalforsamlingen, således at aktionærer skal fremsætte forslag senest 6 uger før generalforsamlingen. Modtager selskabet kravet senere end 6 uger før generalforsamlingens afholdelse, afgør bestyrelsen om kravet er fremsat i så god tid, at emnet kan optages på dagsordenen, jf. Selskabslovens § 90. (gammel vedtægts § 7 – ny vedtægts punkt 5.4)
-
ændring af aktionærernes ret til at forlange afholdelse af ekstraordinær generalforsamling, således at dette kan forlanges af aktionærer, der repræsenterer 5% af aktiekapitalen (gammel vedtægts § 7 – ny vedtægts punkt 5.6)
- indførelse af regler om registreringsdato, således at aktionærers ret til at stemme på generalforsamlingen afgøres på baggrund af ejerforhold, der er anmeldt til selskabets ejerbog senest 1 uge inden generalforsamlingen (ny vedtægts punkt 6.2)
- indførelse af regler om, at adgang til generalforsamlingen forudsætter, at aktionærer senest 3 dage før generalforsamlingens afholdelse har løst adgangskort, (gammel vedtægts § 8 – ny vedtægts punkt 6.1)
- ændring af reglerne om fuldmægtige og rådgivere, således at en fuldmægtig kan møde med rådgiver, og regler om fuldmagt, således at fuldmagter er tidsmæssigt begrænsede til 12 måneder og i øvrigt skal opfylde kravene i selskabslovens § 80 (gammel vedtægts § 11 – ny vedtægts punkt 6.3 og 9.2.)
- sletning af angivelse af hovednavn efter selskabets binavn (gammel vedtægts § 1 ny vedtægts punkt 1.2)
- angivelse af, at selskabets kapitalandele er registrerede i VP Securities A/S, der fører selskabets ejerbog (gammel vedtægts § 4 – ny vedtægts punkt 3.2)
- ændring af indkaldelsessted, således at indkaldelse ikke længere sker i Statstidende, men via selskabets hjemmeside (gammel vedtægts § 7 – ny vedtægts punkt 5.1)
- bestemmelsen om beslutning af décharge for direktion og bestyrelse udgår (gammel vedtægts § 9.3)
- selskabets tegningsregel ændres, således at selskabet også tegnes af den samlede bestyrelse (gammel vedtægts § 16 – ny vedtægts punkt 11)
- redaktionelle ændringer, herunder sammenskrivninger af bestemmelser, angivelse af overskrifter m.v.
- c. Bestyrelsens forslag til retablering af selskabets aktiekapital.
8. Eventuelt.
Dagsordenen og de fuldstændige forslag, der fremsættes på generalforsamlingen, samt årsrapporten for 2009 er fremlagt til eftersyn for aktionærerne på selskabets kontor på Kuopiovej 11, 5700 Svendborg, fra den 13. april 2010.
Da der er fremsat forslag til ændring af selskabets vedtægt, kræves i henhold til den nugældende vedtægts paragraf 12 særlig majoritet. Vedtagelse af forslag, der skal gennemføres i henhold til den nye selskabslov, anses dog for vedtaget, såfremt blot 1 aktionær har stemt for forslaget.
Adgangskort til generalforsamlingen samt stemmesedler til de efter vedtægternes § 8 stemmeberettigede aktionærer bestilles online på www.sbs.dk eller www.vp.dk/gf, hvor fuldmagt ligeledes kan afgives. Adgangskort kan endvidere bestilles hos VP Investor Services A/S, Weidekampsgade 14, 2300 København S, fax 4358 8867. Bestillingen skal være VP Investor Services A/S i hænde senest mandag den 19. april 2010 kl. 10.00.
En aktionær, der har erhvervet aktier ved overdragelse, kan ikke udøve stemmeret for de pågældende aktier på generalforsamlinger, der er indkaldt, uden at aktierne er blevet noteret i aktiebogen eller aktionæren har anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse.
Svendborg, den 6. april 2010
BESTYRELSEN