AGM Information • Apr 29, 2010
AGM Information
Open in ViewerOpens in native device viewer
Selskabsmeddelelse
I overensstemmelse med vedtægternes §§ 10 og 16 indkaldes herved til ekstraordinær generalforsamling i Bavarian Nordic A/S:
På selskabets kontor, Hejreskovvej 10A, 3490 Kvistgård, med følgende dagsorden:
1) Forslag fra bestyrelse eller aktionærer.
Bestyrelsen har fremsat følgende forslag:
* * * * * * * *
Uddybning af forslagene:
Ad dagsordenens pkt. 1 a) Vedtægtsændringer som følge af den ny selskabslov.
På baggrund af den ny selskabslov foreslår bestyrelsen følgende vedtægtsændringer:
Side 1 af 4 Selskabsmeddelelse nr. 24 / 2010
Bestyrelsen foreslår, at der indsættes en ny § 5b i vedtægterne indeholdende en bemyndigelse til bestyrelsen til udstedelse af warrants med følgende ordlyd:
"Selskabet kan i perioden indtil 31. december 2011 efter bestyrelsens beslutning ad én eller flere gange udstede tegningsoptioner (warrants) til selskabets ledelse, ansatte i selskabet eller i dettes datterselskaber, herunder konsulenter og selskabets bestyrelse, til tegning af indtil i alt nominelt kr. 4.000.000 aktier, ved kontant indbetaling til en kurs og på vilkår fastsat af selskabets bestyrelse. Der kan dog maksimalt udstedes tegningsoptioner, der giver ret til tegning af nominelt kr. 300.000 aktier, til medlemmer af selskabets bestyrelse. Enhver tildeling, der omfatter selskabets bestyrelse og/eller direktion skal udarbejdes i overensstemmelse med selskabets retningslinjer for incitamentsaflønning, der er udarbejdet i henhold til selskabslovens § 139 og godkendt af generalforsamlingen, jf. vedtægternes § 17a.
Indehaverne af tegningsoptionerne skal have fortegningsret til de aktier, der tegnes på grundlag af de udstedte tegningsoptioner, således at fortegningsret til tegningsoptioner og nye aktier for selskabets eksisterende aktionærer fraviges.
Som en konsekvens af udnyttelse af tildelte tegningsoptioner bemyndiges bestyrelsen i perioden indtil 1. april 2015 til at forhøje aktiekapitalen ved bestyrelsens bestemmelse ad én eller flere gange med i alt nominelt kr. 4.000.000, ved kontant indbetaling til en kurs og på øvrige vilkår fastsat af selskabets bestyrelse og uden fortegningsret for eksisterende aktionærer.
De nye aktier, som måtte blive tegnet på baggrund af ovennævnte tegningsoptioner, skal have samme rettigheder som de hidtidige aktier efter vedtægterne, herunder således at de nye aktier skal være omsætningspapirer og udstedes til ihændehaver, men kan noteres på navn i selskabets aktiebog. Der skal ikke gælde indskrænkninger i de nye aktiers omsættelighed, og ingen aktionær skal være forpligtet til at lade sine aktier indløse helt eller delvist. De nye aktier skal fra tegningstidspunktet bære ret til udbytte."
Vedtægternes § 5e angiver vilkårene for udnyttelse af 10.000 tegningsoptioner tildelt af bestyrelsen i henhold til bemyndigelse. De medarbejdere, til hvem tegningsoptionerne blev tildelt, har opsagt deres ansættelsesforhold i selskabet og tegningsoptionerne er følgelig bortfaldet. På baggrund heraf foreslår bestyrelsen, at vedtægternes § 5e ophæves.
Ad dagsordenens pkt. 1 d) Ophævelse af quorum krav i vedtægternes § 16.
Bestyrelsen foreslår, at følgende del af vedtægternes § 16, stk. 2, ophæves:
"samt at mindst halvdelen af aktiekapitalen er repræsenteret på generalforsamlingen. Såfremt halvdelen af aktiekapitalen ikke er repræsenteret på generalforsamlingen, men beslutningen vedtages med mindst 2/3 såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital, kan beslutningen, på en ny generalforsamling, der indkaldes inden 14 dage efter afholdelsen af den foregående, vedtages med mindst 2/3 såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital".
* * * * * * * *
De under pkt. 1 nævnte forslag blev på selskabets ordinære generalforsamling den 27. april 2010 vedtaget med mindst 2/3 flertal såvel af de afgivne stemmer som af den på den ordinære generalforsamling repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital. Da mindst halvdelen af aktiekapitalen imidlertid ikke var repræsenteret på den ordinære generalforsamling, kunne forslaget ikke vedtages endeligt. I henhold til vedtægternes § 16 kan forslag, der er vedtaget med mindst 2/3 flertal såvel af de afgivne stemmer som af den på den ordinære generalforsamling repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital endeligt vedtages, såfremt beslutningen på en ekstraordinær generalforsamling, vedtages med mindst 2/3 såvel af de afgivne stemmer som af den på den ekstraordinære generalforsamling repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital. Til vedtagelse af de under pkt. 1 nævnte forslag kræves derfor, at disse tiltrædes med mindst 2/3 såvel af de afgivne stemmer som af den på denne ekstraordinære generalforsamling repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital.
Selskabets aktiekapital udgør kr. 119.120.520 fordelt på aktier à kr. 1 og multipla heraf. Hvert aktiebeløb på nominelt kr. 10 giver én stemme.
I henhold til vedtægternes § 11 skal aktionærer, der ønsker at deltage i generalforsamlingen, bestille adgangskort senest 21. maj 2010. Adgangskort kan bestilles hos Bavarian Nordic A/S på www.bavariannordic.dk, tlf.: +45 3326 8383 eller telefax: +45 3326 8380 eller for navnenoterede aktionærer, der modtager trykt indkaldelse pr. brev, via den medsendte tilmeldingsblanket. Egenskab af aktionær godtgøres ved, at dennes adkomst senest 1 uge forud for generalforsamlingen er noteret i aktiebogen eller ved at selskabets aktiebogfører senest på dette tidspunkt har modtaget meddelelse om ejerforholdet, med henblik på indførsel i aktiebogen, men som endnu ikke er indført i aktiebogen. Der gøres opmærksom på, at man kun kan deltage i generalforsamlingen, hvis man har rekvireret adgangskort forud for generalforsamlingen.
Aktionærer kan skriftligt stille spørgsmål til dagsordenen, dokumenter til brug for generalforsamlingen eller selskabets stilling i øvrigt. Spørgsmål kan fremsendes pr. post eller pr. mail til info@bavariannordic.com. Fremsendte spørgsmål vil blive besvaret skriftligt eller mundtligt på generalforsamlingen.
Afgivelse af stemmer kan ske ved fuldmægtig. Fuldmægtigen skal fremlægge skriftlig og dateret fuldmagt. Selskabet stiller skriftlig og elektronisk fuldmagtsblanket til rådighed for aktionærerne. Skriftlig fuldmagt kan bestilles hos Bavarian Nordic A/S på www.bavarian-nordic.dk, tlf.: +45 3326 8383 eller telefax: +45 3326 8380 og vedlægges den trykte indkaldelse, der fremsendes pr. brev til de navnenoterede aktionærer, der har fremsat anmodning herom. Underretning af selskabet om udpegning af en fuldmægtig kan endvidere ske på www.bavarian-nordic.dk.
Dagsordenen for generalforsamlingen og de fuldstændige forslag, der vil komme til forhandling, vil senest den 3. maj 2010 være fremlagt på selskabets kontor, Hejreskovvej 10A, 3490 Kvistgård, til eftersyn for aktionærerne. Det pågældende materiale tilsendes endvidere enhver navnenoteret aktionær, som har fremsat begæring herom. Derudover offentliggøres senest den 3. maj 2010 på selskabets hjemmeside, www.bavarian-nordic.dk de dokumenter, der skal fremlægges på generalforsamlingen, herunder dagsordenen for generalforsamlingen og de fuldstændige forslag.
Asger Aamund Bestyrelsesformand
.
Kontakt Anders Hedegaard, administrerende direktør. Telefon +45 23 20 30 64
Side 3 af 4 Selskabsmeddelelse nr. 24 / 2010
Bavarian Nordic A/S er et førende industrielt biotekselskab, der udvikler og producerer innovative vacciner til forebyggelse og behandling af livstruende sygdomme, hvor der er et stort udækket medicinsk behov. Selskabets pipeline fokuserer på tre områder: cancer, biodefence og infektionssygdomme, og indeholder syv udviklingsprogrammer. To programmer er under forberedelse til fase III: PROSTVAC™, en vaccine til behandling af fremskreden prostatacancer, der udvikles i samarbejde med National Cancer Institute og IMVAMUNE®, en tredjegenerations koppevaccine, der udvikles under en kontrakt med de amerikanske myndigheder.
Bavarian Nordic er noteret på NASDAQ OMX København under symbolet BAVA.
For yderligere information, besøg venligst www.bavarian-nordic.com
Denne meddelelse indeholder udsagn om fremtiden ("forward-looking statements"), som er forbundet med risici, usikkerheder og andre faktorer, hvoraf mange er uden for vores kontrol. Dette kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, som er omhandlet i ovennævnte udsagn om fremtiden. Udsagn om fremtiden inkluderer udsagn vedrørende vores planer, mål, fremtidige begivenheder, præstation og/eller anden information, som ikke er historisk information. Vi påtager os ingen forpligtelser til offentligt at opdatere eller revidere udsagn om fremtiden således, at disse afspejler efterfølgende begivenheder eller omstændigheder, undtagen i det omfang dette er foreskrevet ved lov.
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.