AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

FLSmidth & Co.

Regulatory Filings May 21, 2010

3364_iss_2010-05-21_879a7343-86c8-47c9-9efe-e0ef4b6e1409.html

Regulatory Filings

Open in Viewer

Opens in native device viewer

FLSmidth skal levere komplet cementfabrik i Tunesien

FLSmidth skal levere komplet cementfabrik i Tunesien

Selskabsmeddelelse til Finanstilsynet nr. 17-2010, 21. maj 2010

FLSmidth har indgået en kontrakt til en værdi af 797 mio. kroner med det
tunesisk-ejede selskab Carthage Cement om levering af udstyr og ydelser til en
topmoderne cementfabrik med en kapacitet på 5.800 tons pr. dag. Fabrikken skal
opføres ca. 40 km sydvest for den tunesiske hovedstad Tunis.

Leverancerne omfatter blandt andet en komplet ovnlinie, ATOX- og UMS-møller,
siloer, et komplet ECS (Expert Control and Supervision) automationssystem samt
et pakkeri. For at sikre miljøet bedst muligt udstyres fabrikken endvidere med
et QCX kvalitetsstyringssystem, gasanalyseudstyr og filtre til røgrensning.

Kontrakten er indgået i tæt samarbejde med de tyrkiske entreprenørvirksomheder
EKON og PROKON, som er ansvarlige for alle anlægsarbejder, bygninger og
konstruktioner, samt montage af det af FLSmidth leverede udstyr.

Cementfabrikken, der vil blive den teknologisk mest avancerede i Tunesien, er
forberedt til eventuel senere anvendelse af alternative brændsler.

"FLSmidth har en lang forhistorie i Tunesien og andre nordafrikanske lande, og
vi er overbevist om at det afrikanske cementmarked fortsat byder på muligheder
for vækst. Dette projekt er derfor meget vigtigt og vil yderligere styrke vores
position i regionen. Cementfabrikken bliver en af de største i Nordafrika og
udmærker sig ved den nyeste teknologi, de mest energieffektive løsninger og de
højeste miljømæssige standarder," siger adm. koncernchef Jørgen Huno Rasmussen.

Ordren vil bidrage positivt til FLSmidths indtjening indtil kunden overtager
fabrikken i 2012.

-------------------------------------

Henvendelser om denne meddelelse kan rettes til adm. koncernchef Jørgen Huno
Rasmussen, FLSmidth & Co. A/S på tlf. 36 18 18 00.

For yderligere oplysninger om FLSmidth henvises til www.flsmidth.com
.

Med venlig hilsen

Pernille Friis Andersen
Corporate Communications & Investor Relations

[HUG#1417956]

Attachments:

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.