Interim / Quarterly Report • Aug 10, 2010
Interim / Quarterly Report
Open in ViewerOpens in native device viewer
Fondsbørsmeddelelse nummer 7/2010 København, den 10. august 2010
P.O. Box 74 Lufthavnsboulevarden 6 DK-2770 Kastrup
Kontaktperson: Per Madsen Økonomidirektør
Copenhagen Airports A/S Page 1 of 26 Telefon 3231 3231 Fax 3231 3132 E-mail: [email protected] www.cph.dk
CVR nr. 14 70 72 04
| DELÅRSRAPPORT FOR KØBENHAVNS LUFTHAVNE A/S (CPH) FOR PERIODEN | |
|---|---|
| 1. JANUAR – 30. JUNI 2010 3 | |
| Resume for de første seks måneder af 2010 3 | |
| Highlights for de første seks måneder af 2010 4 | |
| Forventninger til 2010 4 | |
| HOVED OG NØGLETAL FOR KONCERNEN 5 | |
| LEDELSENS DELÅRSBERET-NING FOR PERIODEN 1. JANUAR – 30. JUNI 2010 6 | |
| Resultatopgørelse korrigeret for særlige forhold 8 | |
| Trafik 10 | |
| kommerciel 11 | |
| International 12 | |
| Øvrige resultatposter 13 | |
| Pengestrømsopgørelse 13 | |
| Øvrige forhold 14 | |
| Forventninger til 2010 14 | |
| Risici og usikkerhedsfaktorer 14 | |
| KONCERNREGNSKAB 15 | |
| Resultatopgørelse 15 | |
| Totalindkomstopgørelse 16 | |
| Balance 17 | |
| Pengestrømsopgørelse 19 | |
| Egenkapitalopgørelse 20 | |
| Noter 22 | |
| PÅTEGNINGER 25 | |
| Ledelsespåtegning 25 | |
| Den uafhængige revisors påtegning 26 | |
Bestyrelsen har i dag godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar – 30. juni 2010.
En stigning i antallet af passagerer på 5,7 procent gav Københavns Lufthavne (CPH) et stærkt første halvår for 2010. Væksten drives fortsat af en markant stigning i antallet af indenrigspassagerer samt flere transferog internationalt afgående passagerer. På baggrund af den store vækst i trafikken har CPH opjusteret sine forventninger til helårsresultatet.
Den samlede vækst i antallet af passagerer på 5,7 procent i første halvår 2010 havde været højere, hvis ikke den islandske askesky havde lukket Københavns Lufthavn i cirka seks døgn i april. CPH iværksatte en række operationelle tiltag, der reducerede det finansielle tab, herunder flytning af nødvendigt vedligeholdelsesarbejde til dagtimerne og nedlukning af store dele af lufthavnen for at spare på elektriciteten og reducere behovet for arbejdskraft. Korrigeret for askeskyen ville væksten have været cirka 9,5 procent.
Trafikvæksten er drevet af en yderligere styrkelse af lavprisselskabernes ruteudbud ud af København, samt en vækst på de interkontinentale ruter, hvilket blandt andet skyldes åbning af tre nye langdistanceruter fra København til henholdsvis Doha, New York JFK samt Toronto.
Omsætningen i shopping centret faldt, hvilket skyldtes genforhandling af en række kontrakter for specialbutikker i sidste kvartal i 2009 og midlertidig lukning af to restauranter. Dette var delvist modsvaret af en stigning i passagertallet og en stigning i forbrug per passager, som havde en positiv effekt på omsætningen fra butikkerne i shopping centret. Yderligere blev nye butikker introduceret som eksempelvis "JOE & THE JUICE" på Nytorv, der er en del af udvikling mod en større differentiering af produkter og priser, som beskrevet i CPH's årsrapport for 2009.
Den 29. juni 2010 gik CPH igen ud på det amerikanske Private Placement marked (USPP) og udstedte obligationer svarende til DKK 1.7 mia. Der blev udstedt Senior Unsecured Notes i tre serier: USD 100 mio. med udløb i 2018, USD 147 mio. med udløb i 2020 og GBP 23 mio. med udløb i 2020. Provenuet blev anvendt til at indfri eksisterende bankgæld og annullere eksisterende banktilsagn med forfald i marts 2012. Dette har reduceret CPH's refinansieringsrisiko og afhængighed af banklånemarkedet betydeligt, og disse nye gældsforpligtelser sikrer CPH en stabil og langsigtet finansiering på tilfredsstillende vilkår og betingelser.
I første halvår indgik CPH aftale om at sælge selskabets samlede kapitalandel på 49 procent i det mexicanske lufthavnsselskab Inversiones y Técnicas Aeroportuarias, S.A. de C.V. ("ITA") til CPH's lokale mexicanske partner, Fernando Chico Pardo. De mexicanske konkurrencemyndigheder har godkendt aftalen, men gennemførelsen af salget er betinget af det mexicanske kommunikations- og transportministeriums godkendelse af købsaftalen. Indregningen af salget vil derfor først ske efter myndighedernes godkendelse som forventes givet i 3. kvartal 2010. Dette forventes at generere et resultat før skat på op til DKK 350 mio. baseret på valutakursen på balancedagen.
Parkeringsprodukterne blev relanceret den 28. april med nye priser, produktgrupper og en omfattende markedsføringskampagne. De første resultater af relancering af parkeringsprodukterne har været positive, specielt for langtids-parkanterne.
Det samlede antal passagerer forventes at stige i overensstemmelse med det forventede trafikprogram for 2010 samt stigningen i første halvår 2010.
På baggrund af trafikvæksten og på trods af påvirkningen fra den islandske askesky justeres forventningerne til 2010. Resultat før skat forventes nu at være lidt højere end i 2009, når der korrigeres for særlige forhold. Den justerede forventning er baseret på en fortsat forbedring af verdensøkonomien.
CPH søger fortsat at tilpasse investeringsniveauet til den nuværende økonomiske situation. I henhold til takstaftalen er CPH forpligtet til at investere cirka DKK 500 mio. i 2010. Dertil kommer CPH Swift og andre kommercielle investeringer.
| Q2 2010 | Q2 2009 | ÅTD 2010 | ÅTD 2009 | 2009 | |
|---|---|---|---|---|---|
| Resultatopgørelse (DKK mio.) | |||||
| Omsætning | 900 | 769 | 1.603 | 1.425 | 2.923 |
| EBITDA | 533 | 460 | 864 | 727 | 1.518 |
| EBIT | 411 | 350 | 630 | 511 | 1.047 |
| Resultat af kapitalandele | 8 | -3 | 16 | 7 | 14 |
| Nettofinansieringsomkostninger | 109 | 64 | 165 | 124 | 242 |
| Resultat af kapitalandele og | |||||
| nettofinansieringsomkostninger | -101 | -67 | -149 | -117 | -228 |
| Resultat før skat | 310 | 283 | 481 | 394 | 820 |
| Resultat efter skat | 221 | 210 | 351 | 295 | 614 |
| Totalindkomstopgørelse (DKK mio.) | |||||
| Anden totalindkomst | 62 | -35 | 69 | -81 | -99 |
| Totalindkomst | 283 | 176 | 420 | 214 | 515 |
| Balance (DKK mio.) | |||||
| Materielle anlægsaktiver | 7.514 | 7.384 | 7.514 | 7.384 | 7.471 |
| Finansielle anlægsaktiver | 173 | 143 | 173 | 143 | 146 |
| Aktiver i alt | 9.024 | 8.548 | 9.024 | 8.548 | 8.630 |
| Egenkapital | 3.256 | 3.149 | 3.256 | 3.149 | 3.191 |
| Rentebærende gæld | 4.088 | 3.366 | 4.088 | 3.366 | 3.490 |
| Investeringer i materielle anlægsaktiver | 193 | 127 | 235 | 210 | 514 |
| Pengestrømsopgørelse (DKK mio.) | |||||
| Pengestrømme fra driftsaktivitet | 337 | 342 | 553 | 531 | 984 |
| Pengestrømme fra investeringsaktivitet | -200 | -98 | -306 | -198 | -552 |
| Pengestrømme fra finansieringsaktivitet | 205 | -5 | -51 | 76 | -25 |
| Likvider ultimo | 646 | 452 | 646 | 452 | 450 |
| Nøgletal | |||||
| EBITDA-margin | 59,3% | 59,8% | 53,9% | 51,0% | 52,0% |
| EBIT-margin | 45,7% | 45,5% | 39,3% | 35,9% | 35,8% |
| Aktivernes omsætningshastighed | 0,44 | 0,39 | 0,39 | 0,36 | 0,37 |
| Afkastningsgrad | 20,3% | 17,7% | 15,5% | 12,9% | 13,2% |
| Egenkapitalforrentning | 28,4% | 27,5% | 21,8% | 18,6% | 19,2% |
| Soliditetsgrad | 36,1% | 36,8% | 36,1% | 36,8% | 37,0% |
| Resultat pr. aktie à DKK 100 (EPS) | 112,8 | 107,2 | 89,3 | 75,2 | 78,3 |
| Cash earnings pr. aktie à DKK 100 (CEPS) | 175,0 | 163,5 | 149,2 | 130,2 | 138,3 |
| Indre værdi i DKK pr. aktie à DKK 100 | 414,9 | 401,3 | 414,9 | 401,3 | 406,5 |
| NOPAT margin | 34,3% | 31,6% | 29,8% | 25,0% | 29,3% |
| Den investerede kapitals omsætningshastighed | 0,44 | 0,41 | 0,39 | 0,38 | 0,38 |
| ROCE | 15,2% | 12,8% | 11,7% | 9,4% | 11,1% |
De anvendte nøgletalsdefinitioner er i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings anbefalinger fra 2005 bortset fra dem, der ikke er defineret heri. Defintionen af de anvendte nøgletal er offentliggjort på www.cph.dk
På trods af påvirkningen af askeskyen var udviklingen i andet kvartal påvirket af en stigning i antallet af passagerer på 1,3 procent i Københavns Lufthavn. Koncernens resultat før skat for andet kvartal 2010 udgjorde DKK 340,1 mio., når der korrigeres for særlige forhold på DKK 30,1 mio. primært vedrørende askeskyen.
Koncernomsætningen er steget med DKK 178,6 mio. til DKK 1.603,2 mio., hvilket hovedsagligt skyldes stigningen i passagertallet på 5,7 procent samt aftale om opsigelse af en langsigtet lejekontrakt med SAS Cargo. Trafikindtægterne er steget med 4,8 procent til DKK 788,1 mio., primært på grund af stigningen i passagertallet delvist modsvaret af en reduktion af kapaciteten i begyndelsen af 2010. Den kommercielle omsætning er steget med 21,7 procent primært grundet effekten af førnævnte lejeindtægt fra SAS Cargo kontrakten og grundet konsolidering af omsætningen fra parkering. Siden overtagelse af Lufthavnsparkeringen København A/S (navn ændret til CPH Parkering) pr. 31. december 2009 er parkeringsaktiviteterne konsolideret på linje-forlinje basis.
Driftsomkostningerne, inklusive afskrivninger, er steget med 6,2 procent til DKK 940,9 mio., når der korrigeres for særlige forhold. Dette skyldes primært afskrivningerne, som er steget med DKK 18,9 mio. som direkte resultat af det højere investeringsniveau. Endvidere er eksterne omkostninger påvirket af tilbageførsel af hensættelser i første halvår 2009 og væsentlig større snerydningsomkostninger i 1. kvartal 2010. Korrigeret for særlige forhold og linje-for-linje konsolideringen af CPH Parkering A/S er eksterne omkostninger steget med DKK 20,0 mio. til DKK 271,2 mio. Personaleomkostningerne er faldet med DKK 7,5 mio. grundet omstruktureringsomkostningerne i marts 2009.
EBITDA er steget med 18,9 procent til DKK 864,4 mio. primært grundet omsætningspåvirkningen fra stigningen i passagertallet, opsigelsen af SAS Cargo lejekontrakten og en reduktion i personaleomkostninger. Korrigeret for særlige forhold er EBITDA steget med 19,2 procent, koncernomsætningen er steget med 12,8 procent, og driftsomkostningerne, eksklusive afskrivninger, er steget med 5,4 procent.
Resultatet af de internationale investeringer udgjorde DKK 16,2 mio., hvilket er en stigning på DKK 9,7 mio. sammenlignet med 2009.
I første halvår indgik CPH aftale om at sælge selskabets samlede kapitalandel på 49 procent i det mexicanske lufthavnsselskab Inversiones y Técnicas Aeroportuarias, S.A. de C.V. ("ITA") til CPH's lokale mexicanske partner, Fernando Chico Pardo. De mexicanske konkurrencemyndigheder har godkendt aftalen, men gennemførelsen af salget er betinget af det mexicanske kommunikations- og transportministeriums godkendelse af købsaftalen. Indregningen af salget vil derfor først ske efter myndighedernes godkendelse som forventes givet i 3. kvartal 2010. Dette forventes med balancedagens kurs at generere et resultat før skat på op til DKK 350 mio. For yderligere information henvises til fondsbørsmeddelelsen 5/2010.
Nettofinansieringsomkostningerne er steget med DKK 41,5 mio., hvilket primært skyldes et tab på renteswaps i forbindelse med indfrielse af bankgæld og ekstraordinær amortisering af låneomkostninger i forbindelse med indfrielse og opsigelse af bankfaciliteter i juni 2010 som blev erstattet med USPP-lån.
Koncernens resultat før skat er steget med DKK 86,9 mio. til DKK 480,6 mio. Korrigeret for særlige forhold er resultat før skat steget med DKK 94,1 mio. til DKK 516,6 mio.
På baggrund af halvårsresultatet efter skat udbetales i august et ekstraordinært udbytte på DKK 350,6 mio., svarende til DKK 44,7 pr. aktie.
| 2. kvartal År til dato |
||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| DKK mio. | 2010 | 2009 | Udv. | Pct. | 2010 | 2009 | Udv. | Pct. |
| Omsætning | 899,7 | 769,4 | 130,3 | 16,9% | 1.603,2 | 1.424,6 | 178,6 | 12,5% |
| EBITDA | 533,0 | 460,3 | 72,7 | 15,8% | 864,4 | 726,8 | 137,6 | 18,9% |
| EBIT | 411,2 | 349,9 | 61,3 | 17,5% | 629,6 | 510,9 | 118,7 | 23,2% |
| Resultat af kapitalandele i | ||||||||
| associerede virksomheder | 8,1 | (2,6) | 10,7 | -411,5% | 16,2 | 6,5 | 9,7 | 149,2% |
| Nettofinansieringsomkostninger | 109,3 | 64,0 | 45,3 | 70,8% | 165,2 | 123,7 | 41,5 | 33,5% |
| Resultat før skat | 310,0 | 283,3 | 26,7 | 9,4% | 480,6 | 393,7 | 86,9 | 22,1% |
| Korrigeret for særlige forhold | 2. kvartal | År til dato | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| LPK proforma justering (linje |
2009 | LPK proforma justering (linje |
2009 | |||||
| DKK mio. | 2010 | 2009 | for linje) | proforma | 2010 | 2009 | for linje) | proforma |
| Omsætning | 902,9 | 769,4 | 11,6 | 781,0 | 1.606,4 | 1.424,6 | 23,4 | 1.448,0 |
| Andre driftsindtægter | 0,0 | 1,2 | 0,0 | 1,2 | 0,1 | 1,2 | 0,0 | 1,2 |
| Eksterne omkostninger | 120,4 | 80,4 | 11,6 | 92,0 | 271,2 | 227,8 | 23,4 | 251,2 |
| Personaleomkostninger | 219,4 | 226,6 | 0,0 | 226,6 | 434,9 | 442,4 | 0,0 | 442,4 |
| EBITDA | 563,1 | 463,6 | 0,0 | 463,6 | 900,4 | 755,6 | 0,0 | 755,6 |
| 1. januar - 30. juni 2010 | |||
|---|---|---|---|
| Inklusive | Korrigeret for |
||
| særlige | Særlige | særlige | |
| DKK mio. | forhold | forhold | forhold |
| Omsætning | 1.603,2 | 3,2 | 1.606,4 |
| Andre driftsindtægter | 0,1 | 0,0 | 0,1 |
| Eksterne omkostninger | 285,7 | -14,5 | 271,2 |
| Personaleomkostninger | 453,2 | -18,3 | 434,9 |
| EBITDA | 864,4 | 36,0 | 900,4 |
| Afskrivninger på immaterielle og materielle anlægsaktiver | 234,8 | 0,0 | 234,8 |
| EBIT | 629,6 | 36,0 | 665,6 |
| Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder efter skat | 16,2 | 0,0 | 16,2 |
| Resultat før renter og skat | 645,8 | 36,0 | 681,8 |
| Nettofinansieringsomkostninger | 165,2 | 0,0 | 165,2 |
| Resultat før skat | 480,6 | 36,0 | 516,6 |
| Skat af periodens resultat | 130,0 | 9,0 | 139,0 |
| Periodens resultat | 350,6 | 27,0 | 377,6 |
| 1. januar - 30. juni 2009 | |||
| Korrigeret | |||
| Inklusive | for | ||
| særlige | Særlige | særlige | |
| DKK mio. | forhold | forhold | forhold |
| Omsætning | 1.424,6 | 0,0 | 1.424,6 |
| Andre driftsindtægter | 1,2 | 0,0 | 1,2 |
| Eksterne omkostninger | 231,4 | -3,6 | 227,8 |
| Personaleomkostninger | 467,6 | -25,2 | 442,4 |
| EBITDA | 726,8 | 28,8 | 755,6 |
| Afskrivninger på immaterielle og materielle anlægsaktiver | 215,9 | 0,0 | 215,9 |
| EBIT | 510,9 | 28,8 | 539,7 |
| Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder efter skat | 6,5 | 0,0 | 6,5 |
| Resultat før renter og skat | 517,4 | 28,8 | 546,2 |
| Nettofinansieringsomkostninger | 123,7 | 0,0 | 123,7 |
| Resultat før skat | 393,7 | 28,8 | 422,5 |
| Skat af periodens resultat | 98,7 | 7,2 | 105,9 |
| 2. kvartal 2010 | |||
|---|---|---|---|
| DKK mio. | Inklusive særlige forhold |
Særlige forhold |
Korrigeret for særlige forhold |
| Omsætning | 899,7 | 3,2 | 902,9 |
| Andre driftsindtægter | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
| Eksterne omkostninger | 131,4 | -11,0 | 120,4 |
| Personaleomkostninger | 235,3 | -15,9 | 219,4 |
| EBITDA | 533,0 | 30,1 | 563,1 |
| Afskrivninger på immaterielle og materielle anlægsaktiver | 121,8 | 0,0 | 121,8 |
| EBIT | 411,2 | 30,1 | 441,3 |
| Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder efter skat | 8,1 | 0,0 | 8,1 |
| Resultat før renter og skat | 419,3 | 30,1 | 449,4 |
| Nettofinansieringsomkostninger | 109,3 | 0,0 | 109,3 |
| Resultat før skat | 310,0 | 30,1 | 340,1 |
| Skat af periodens resultat | 88,6 | 7,5 | 96,1 |
| Periodens resultat | 221,4 | 22,6 | 244,0 |
| 2. kvartal 2009 |
| DKK mio. | Inklusive særlige forhold |
Særlige forhold |
Korrigeret for særlige forhold |
|---|---|---|---|
| Omsætning | 769,4 | 0,0 | 769,4 |
| Andre driftsindtægter | 1,2 | 0,0 | 1,2 |
| Eksterne omkostninger | 81,9 | -1,5 | 80,4 |
| Personaleomkostninger | 228,4 | -1,8 | 226,6 |
| EBITDA | 460,3 | 3,3 | 463,6 |
| Afskrivninger på immaterielle og materielle anlægsaktiver | 110,4 | 0,0 | 110,4 |
| EBIT | 349,9 | 3,3 | 353,2 |
| Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder efter skat | -2,6 | 0,0 | -2,6 |
| Resultat før renter og skat | 347,3 | 3,3 | 350,6 |
| Nettofinansieringsomkostninger | 64,0 | 0,0 | 64,0 |
| Resultat før skat | 283,3 | 3,3 | 286,6 |
| Skat af periodens resultat | 72,9 | 0,8 | 73,7 |
| Periodens resultat | 210,4 | 2,5 | 212,9 |
CPH har valgt at gennemgå udviklingen i driften resultatet for perioden med udgangspunkt i segmentopdelingen.
CPH's resultatopgørelse, totalindkomstopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse, egenkapitalopgørelse samt noterne for perioden 1. januar – 30. juni 2010 er vist på siderne 15-26.
| År til dato | Omsætning | Resultat før renter og skat | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| DKK mio. | 2010 | 2009 | Udv. | Pct. | 2010 | 2009 | Udv. | Pct. |
| Trafik | 788,1 | 752,3 | 35,8 | 4,8% | 72,4 | 62,3 | 10,1 | 16,1% |
| Kommerciel | 797,8 | 655,4 | 142,4 | 21,7% | 545,5 | 438,7 | 106,8 | 24,3% |
| Fortsættende aktiviteter | 1.585,9 | 1.407,7 | 178,2 | 12,7% | 617,9 | 501,0 | 116,9 | 23,3% |
| International | 17,3 | 16,9 | 0,4 | 2,4% | 11,7 | 9,9 | 1,8 | 18,1% |
| Resultat af kapitalandele i | ||||||||
| associerede virksomheder | 16,2 | 6,5 | 9,7 | 149,2% | ||||
| Internationale aktiviteter | 17,3 | 16,9 | 0,4 | 2,4% | 27,9 | 16,4 | 11,5 | 70,0% |
| I alt | 1.603,2 | 1.424,6 | 178,6 | 12,5% | 645,8 | 517,4 | 128,4 | 24,8% |
| 2. kvartal År til dato |
Hele året | ||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| DKK mio. | 2010 | 2009 | Udv. | Pct. | 2010 | 2009 | Udv. | Pct. | 2009 |
| Omsætning | 417,1 | 416,7 | 0,4 | 0,1% | 788,1 | 752,3 | 35,8 | 4,8% | 1.566,3 |
| Andre driftsindtægter | - | - | - | - | 0,1 | - | 0,1 | - | 1,2 |
| Resultat før renter | 58,3 | 81,7 | -23,4 | 28,7% | 72,4 | 62,3 | 10,1 | -16,1% | 191,4 |
| Segmentaktiver | 5.290,6 | 4.899,1 | 391,5 | 8,0% | 5.207,1 |
På trods af lukningen af luftrummet over Danmark som følge af den islandske askesky, steg det samlede antal passagerer 1,3 procent i andet kvartal 2010 i forhold til sidste år. Den underliggende vækst i passagerer for første halvår 2010, når der korrigeres for påvirkningen af askeskyen, ville have været cirka 9,5 procent.
Det samlede antal passagerer i Københavns Lufthavn udgjorde 9.9 mio. i de første seks måneder af 2010, hvilket svarer til en stigning på 5,7 procent. Der var vækst i trafikken til samtlige regioner, men indenrigstrafikken var særligt positivt påvirket.
Antallet af lokalt afgående passagerer steg med 6,7 procent og antallet af transferpassagerer steg med 3,5 procent. Lokalt afgående passagerer udgjorde 74,1 procent af alle afgående passagerer, mens transferpassagerer udgjorde 25,9 procent af alle afgående passagerer. For yderligere kommentarer vedrørende trafikken henvises til den senest offentliggjorte trafikstatistik for juni 2010.
| År til dato | ||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| DKK mio. | 2010 | 2009 | Udv. | Pct. | ||||
| Startafgifter | 177,8 | 229,1 | -51,3 | -22,4% | ||||
| Passagerafgifter | 388,8 | 314,1 | 74,7 | 23,8% | ||||
| Securityafgifter | 145,7 | 133,4 | 12,3 | 9,2% | ||||
| Handling | 49,1 | 46,1 | 3,0 | 6,4% | ||||
| Opholdsafgifter, CUTE med videre |
26,7 | 29,6 | -2,9 | -9,8% | ||||
| I alt | 788,1 | 752,3 | 35,8 | 4,8% |
Trafikindtægterne steg 4,8 procent, hvilket er lidt lavere end passagervæksten på 5,7 procent.
Indtægter fra startafgifterne faldt med 22,4 procent, hvilket primært skyldes en ændring i takststruktur, som er en del af den nye takstaftale, som trådte i kraft d. 1. oktober 2009. Dette resulterede i en reduktion i startsafgifterne i forhold til sidste år og desuden en reduktion i kapaciteten i 1. kvartal 2010.
Passager og security indtægterne steg i alt med DKK 87,0 million svarende til 19,4 procent. Væksten skyldes hovedsagligt en stigning i passagertallet samt en ændring i takststrukturen sammenlignet med 2009.
Stigningen i EBIT skyldes hovedsagligt en stigning i omsætningen, der blev delvist modsvaret af omkostninger i forbindelse med snerydning.
| 2. kvartal | År til dato | ||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| DKK mio. | 2010 | 2009 | Udv. | Pct. | 2010 | 2009 | Udv. | Pct. | 2009 |
| Omsætning | 473,8 | 344,5 | 129,3 | 37,5% | 797,8 | 655,4 | 142,4 | 21,7% | 1.322,3 |
| Resultat før renter | 347,0 | 264,1 | 82,9 | 31,4% | 545,5 | 438,7 | 106,8 | 24,3% | 835,2 |
| Segmentaktiver | 2.909,8 | 2.643,2 | 266,6 | 10,1% | 2.822,7 |
Koncessionsindtægter
| År til dato | ||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| DKK mio. | 2010 | 2009 | Udv. | Pct. | ||||
| Shoppingcenter | 244,8 | 262,3 | -17,5 | -6,7% | ||||
| Parkering | 122,3 | 78,6 | 43,7 | 55,7% | ||||
| Øvrige indtægter | 23,7 | 25,1 | -1,4 | -5,5% | ||||
| I alt | 390,8 | 366,0 | 24,8 | 6,8% |
Koncessionsindtægten fra shopping centret faldt med 6,7 procent hovedsaglig på grund af ændringer i kontraktvilkår samt midlertidig lukning af to restauranter. Dette blev delvist modsvaret af en stigning i passagertallet og en stigning i forbrug per passager, som havde en positiv effekt på omsætningen fra shopping centret. Der blev også introduceret nye butikker som eksempelvis "JOE & THE JUICE" på Nytorv, der er en del af en udvikling mod en større differentiering af produkter og priser. Korrigeret for askeskyen ville faldet have været 2,7 procent.
Omsætningen fra parkering er steget 55,7 procent. Stigningen i omsætningen skyldes primært ændret indregning af omsætning fra parkering, som følge af overtagelsen af CPH Parkering A/S pr. 31. december 2009. Siden overtagelsen er parkeringsaktiviteterne blevet konsolideret på linje-for-linje basis. Korrigeret herfor er omsætningen steget med 0,4 procent grundet øget aktivitet som følge af stigningen i passagertallet, som blev delvist modsvaret af lukningen af lufthavnen som følge af askeskyen. De første resultater af relanceringen af parkeringsprodukterne har været positive, specielt for langtidsparkanterne.
| År til dato | |||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| DKK mio. | 2010 | 2009 | Udv. | Pct. | |||
| Udlejning af lokaler | 198,6 | 88,3 | 110,3 | 124,9% | |||
| Udlejning af arealer | 32,7 | 32,3 | 0,4 | 1,2% | |||
| Øvrige lejeindtægter | 8,3 | 4,2 | 4,1 | 97,6% | |||
| I alt | 239,6 | 124,8 | 114,8 | 92,0% |
Omsætningen for leje er steget, hvilket primært skyldes effekten på DKK 135,5 mio. fra aftalen med SAS Cargo. Endvidere er omsætningen steget på grund af nye lejemål og lejereguleringer på eksisterende kontrakter. Dette blev delvist modsvaret af effekten af konsolideringen af CPH Parkering A/S som dattervirksomhed i 2010.
| År til dato | ||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| DKK mio. | 2010 | 2009 | Udv. | Pct. | ||||
| Hotelaktivitet | 87,0 | 90,2 | -3,2 | -3,5% | ||||
| Øvrige | 80,4 | 74,4 | 6,0 | 8,1% | ||||
| I alt | 167,4 | 164,6 | 2,8 | 1,7% |
Omsætningen fra hotelaktiviteten faldt med 3,5 procent grundet færre konferencer og events sammenlignet med 2009. På den positive side er belægningsprocenten på værelserne den højeste i forhold til city som benchmark. Indtægter fra serviceordningen for rejsende med handicap (PRM) var påvirket af stigningen i passagertallet. Denne service ydes på non-profit, transparent basis og dækker omkostningerne til den eksterne serviceleverandør.
EBIT steg med DKK 106,8 mio., hvilket hovedsagligt skyldes stigning i omsætningen grundet opsigelsen af lejekontrakt med SAS Cargo. Dette var delvist modsvaret af tilbageførsel af hensættelser i første halvår 2009.
| 2. kvartal | År til dato | Hele året | |||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| DKK mio. | 2010 | 2009 | Udv. | Pct. | 2010 | 2009 | Udv. | Pct. | 2009 |
| Omsætning | 8,8 | 8,2 | 0,6 | 7,1% | 17,3 | 16,9 | 0,4 | 2,4% | 34,2 |
| EBIT | 5,9 | 4,1 | 1,8 | 44,3% | 11,7 | 9,9 | 1,8 | 18,1% | 20,7 |
| Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder |
8,1 | -2,6 | 10,7 | -411,5% | 16,2 | 6,5 | 9,7 | 149,2% | 14,3 |
| Resultat før renter | 14,0 | 1,5 | 12,5 | 841,1% | 27,9 | 16,4 | 11,5 | 70,0% | 35,0 |
| Segmentaktiver | 4,8 | - | 4,8 | - | 4,4 | ||||
| Kapitalandele i associerede virksomheder |
172,7 | 142,6 | 30,1 | 21,1% | 145,6 |
Omsætningen steg lidt sammenlignet med sidste år, hvilket hovedsagligt skyldes yderligere konsulentindtægter til Oman i juni 2010.
EBIT er steget med DKK 1,8 mio. sammenlignet med 2009.
| År til dato | |||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| DKK mio. | 2010 | 2009 | Udv. | Pct. | |||
| NIAL, ITA | 16,2 | 6,5 | 9,7 | 149,2% | |||
| I alt | 16,2 | 6,5 | 9,7 | 149,2% |
Sammenlignet med 2009 er resultatet fra kapitalandelene steget med DKK 9,7 mio.
I første halvår indgik CPH aftale om at sælge selskabets samlede kapitalandel på 49 procent i det mexicanske lufthavnsselskab Inversiones y Técnicas Aeroportuarias, S.A. de C.V. ("ITA") til CPH's lokale mexicanske partner, Fernando Chico Pardo. De mexicanske konkurrencemyndigheder har godkendt aftalen, men gennemførelsen af salget er betinget af det mexicanske kommunikations- og transportministeriums godkendelse af købsaftalen. Indregningen af salget vil derfor først ske efter myndighedernes godkendelse som forventes givet i 3. kvartal 2010. Dette forventes med balancedagens kurs at generere et resultat før skat på op til DKK 350 mio. For yderligere information henvises til fondsbørsmeddelelse 5/2010.
| År til dato | ||||
|---|---|---|---|---|
| DKK mio. | 2010 | 2009 | Udv. | |
| Renter | 94,4 | 96,4 | -2,0 | |
| Markedsværdi-reguleringer Øvrige finansielle |
27,2 | 2,3 | 24,9 | |
| omkostninger | 43,6 | 25,0 | 18,6 | |
| I alt | 165,2 | 123,7 | 41,5 |
Til trods for en mindre stigning i koncernens gæld var nettorenteomkostningerne i 2010 marginalt lavere end i 2009 grundet en moderat lavere gennemsnitlig porteføljerente. CPH har betalt en variabel rente på en mindre del af sin gæld og har derfor draget fordel af de relativt lave markedsrenter.
Markedsværdireguleringerne i 2010 vedrører primært et tab på renteswaps i forbindelse med indfrielse af bankgæld og efterfølgende terminering af renteswaps, hvorimod markedsværdireguleringerne i 2009 vedrører et mindre nettotab på valutaterminsforretninger.
Øvrige finansielle omkostninger steg med DKK 18,6 mio. i 2010 hovedsageligt på grund af ekstraordinær amortisering af låneomkostninger i 2010 i forbindelse med indfrielse og opsigelse af bankfaciliteter efter succesfuld optagelse af USPP-lån.
Skat af periodens resultat er indregnet på baggrund af den forholdsmæssige andel af den estimerede skat beregnet på helårsbasis.
| År til dato | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| DKK mio. | 2010 | 2009 | Udv. | |||
| Pengestrømme fra: | ||||||
| Driftsaktivitet | 553,4 | 530,8 | 22,6 | |||
| Investeringsaktivitet | -306,2 | -198,0 | -108,2 | |||
| Finansieringsaktivitet | -51,4 | 76,4 | -127,8 | |||
| Pengestrømme i alt | 195,8 | 409,2 | -213,4 | |||
| Likvider primo | 450,2 | 43,1 | 407,1 | |||
| Likvider ultimo | 646,0 | 452,3 | 193,7 |
Stigningen i pengestrømme fra driftsaktivitet skyldes hovedsageligt stigningen i passagertallet, opsigelsen af lejekontrakten med SAS Cargo og lavere finansieringsomkostninger grundet etableringsomkostninger i forbindelse med den succesfulde refinansiering i 2009. Stigningen afspejler også en forbedret styring af arbejdskapitalen, som fortsat er i fokus.
Investeringer i immaterielle og materielle anlægsaktiver udgør i andet kvartal 2010 DKK 215,0 mio. Første halvår 2010 har CPH således investeret DKK 323,9 mio. i immaterielle og materielle anlægsaktiver. Af væsentlige investeringer kan nævnes en ny odd size baggage drop i Terminal 3, bygning af et nyt IT serverrum, en ny indgang (nord) og den fortsatte opførelse af den nye Swift finger.
CPH modtog i første halvår 2010 udbytte fra investeringer i associerede virksomheder på DKK 17,3 mio.
Finansieringsaktiviteter vedrører provenu fra optagelse af lån med lang løbetid med fradrag af indfrielse af lån med lang løbetid samt udbytte til aktionærer. Den 29. juni 2010 vendte CPH tilbage til USPP markedet og udstedte obligationer svarende til DKK 1,7 mia. Obligationerne (Senior Unsecured Notes) blev udstedt i tre serier; USD 100 millioner med udløb i 2018, USD 147 millioner med udløb i 2020 og GBP 23 millioner med udløb i 2020. Provenuet blev anvendt til at indfri banklån og opsigelse af bankfaciliteter med udløb i marts 2012.
CPH havde DKK 646,0 millioner i likvider samt uudnyttede kreditfaciliteter på DKK 974,9 millioner pr. 30. juni 2010. Det positive nettoprovenu fra refinansieringen af bankfaciliteterne med USPP lån bidrog til at øge likviderne i Q2 2010.
Vicedirektør Peter Rasmussen gik på pension den 30. juni 2010 efter 24 år i CPH. Peter Rasmussen vil være tilknyttet CPH på konsulentbasis indtil november 2011. CPH takker Peter Rasmussen for hans loyale og engagerede arbejde og CPH er glad for at Peter Rasmussen stadig er tilknyttet til CPH.
I årsrapporten for 2009 forventedes for 2010 en stigning i det samlede antal passagerer og et resultat før skat, som er lidt lavere end i 2009, når der korrigeres for særlige forhold.
På baggrund af trafikvæksten og på trods af påvirkningen fra askeskyen opjusteres forventningerne til 2010. Resultat før skat forventes nu at være lidt højere end i 2009, når der korrigeres for særlige forhold. Den justerede forventning er baseret på en fortsat forbedring af verdensøkonomien.
Forventningerne til 2010 opjusteres.
Som beskrevet i årsrapporten for 2009 forventedes investeringer i materielle anlæg i 2010 fortsat at være på et højt niveau. I henhold til takstaftalen er CPH forpligtet til at investere cirka DKK 500 mio. i 2010. Dertil kommer CPH Swift og andre kommercielle investeringer.
Investeringer i anlægsaktiver for de første seks måneder af 2010 omfatter primært igangværende arbejder på en ny odd size baggage drop i Terminal 3, bygning af et nyt IT serverrum, en ny indgang (nord) samt den fortsatte opførelse af den nye Swift finger.
Denne delårsrapport indeholder udtalelser om fremtidige forhold som omhandlet i US Private Securities Litigation Act of 1995 og tilsvarende love i andre lande vedrørende forventninger til den fremtidige udvikling, herunder især fremtidig omsætning, driftsresultat, forretningsmæssig ekspansion og investeringer.
Sådanne udsagn er usikre og forbundet med risici, idet mange faktorer, hvoraf en del vil være uden for CPH's kontrol, kan medføre, at den faktiske udvikling afviger væsentligt fra de forventninger, som indeholdes i delårsrapporten.
Sådanne faktorer omfatter bl.a. generelle økonomiske og forretningsmæssige forhold, ændringer i valutakurser, efterspørgsel efter CPH's serviceydelser, konkurrencefaktorer indenfor luftfartsindustrien, driftsmæssige problemer i en eller flere af koncernens forretninger og usikkerheder vedrørende køb og salg af virksomheder. Se endvidere afsnittet om risici på side 46-47 i årsrapport for 2009.
Der er ikke ud over det i delårsrapportens øvrige afsnit anførte sket væsentlige ændringer i CPH's risici og usikkerhedsfaktorer i forhold til det oplyste i årsrapporten for 2009.
| 2. kvartal | År til dato | ||||
|---|---|---|---|---|---|
| DKK mio. | 2010 | 2009 | 2010 | 2009 | |
| Trafikindtægter | 417,1 | 416,7 | 788,1 | 752,3 | |
| Koncessionsindtægter | 199,8 | 195,9 | 390,8 | 366,0 | |
| Lejeindtægter | 188,2 | 62,7 | 239,6 | 124,8 | |
| Salg af tjenesteydelser med videre | 94,6 | 94,1 | 184,7 | 181,5 | |
| Omsætning | 899,7 | 769,4 | 1.603,2 | 1.424,6 | |
| Andre driftsindtægter | 0,0 | 1,2 | 0,1 | 1,2 | |
| Eksterne omkostninger | 131,4 | 81,9 | 285,7 | 231,4 | |
| Personaleomkostninger | 235,3 | 228,4 | 453,2 | 467,6 | |
| Afskrivninger på immaterielle og materielle anlægsaktiver | 121,8 | 110,4 | 234,8 | 215,9 | |
| Driftsresultat | 411,2 | 349,9 | 629,6 | 510,9 | |
| Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder | |||||
| efter skat | 8,1 | -2,6 | 16,2 | 6,5 | |
| Finansielle indtægter | 3,8 | 5,9 | 5,8 | 13,8 | |
| Finansielle omkostninger | 113,1 | 69,9 | 171,0 | 137,5 | |
| Resultat før skat | 310,0 | 283,3 | 480,6 | 393,7 | |
| Skat af periodens resultat | 88,6 | 72,9 | 130,0 | 98,7 | |
| Periodens resultat | 221,4 | 210,4 | 350,6 | 295,0 |
| Resultat pr. aktie à DKK 100 (EPS basic and diluted) | 112,8 | 107,2 | 89,3 | 75,2 |
|---|---|---|---|---|
| EPS er udtrykt i DKK |
| 2. kvartal | År til dato | ||||
|---|---|---|---|---|---|
| DKK mio. | 2010 | 2009 | 2010 | 2009 | |
| Periodens resultat | 221,4 | 210,4 | 350,6 | 295,0 | |
| Valutakursregulering af kapitalandele i | |||||
| associerede virksomheder | 9,9 | 2,5 | 28,1 | 7,1 | |
| Regulering af investering i associerede | |||||
| virksomheder | - | 8,5 | - | 8,5 | |
| Værdiregulering af sikringstransaktioner | 238,4 | -159,4 | 323,6 | -133,9 | |
| Værdireguleringer af sikringstransaktioner | |||||
| overført til finansielle poster i resultatopgørelsen | -168,9 | 98,3 | -268,8 | 4,8 | |
| Skat af anden totalindkomst | -17,4 | 15,3 | -13,8 | 32,3 | |
| Anden totalindkomst for perioden | 62,0 | -34,8 | 69,1 | -81,2 | |
| Totalindkomst for perioden i alt | 283,4 | 175,6 | 419,7 | 213,8 |
| Aktiver | |||
|---|---|---|---|
| 30. juni | 30. juni | 31. december | |
| DKK mio. | 2010 | 2009 | 2009 |
| ANLÆGSAKTIVER | |||
| Immaterielle anlægsaktiver i alt | 244,4 | 158,8 | 187,5 |
| Materielle anlægsaktiver | |||
| Grunde og bygninger | 3.890,4 | 3.949,4 | 3.925,2 |
| Investeringsejendomme | 164,3 | 164,4 | 164,3 |
| Tekniske anlæg og maskiner | 2.506,3 | 2.529,7 | 2.549,5 |
| Andre anlæg, driftsmateriel og inventar | 424,2 | 387,4 | 427,8 |
| Materielle anlægsaktiver under udførelse | 528,3 | 352,6 | 404,5 |
| Materielle anlægsaktiver i alt | 7.513,5 | 7.383,5 | 7.471,3 |
| Finansielle anlægsaktiver | |||
| Kapitalandele i associerede virksomheder | 172,7 | 142,6 | 145,6 |
| Andre finansielle anlægsaktiver | 0,1 | 0,1 | 0,1 |
| Finansielle anlægsaktiver i alt | 172,8 | 142,7 | 145,7 |
| Anlægsaktiver i alt | 7.930,7 | 7.685,0 | 7.804,5 |
| OMSÆTNINGSAKTIVER | |||
| Tilgodehavender | |||
| Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser | 385,6 | 347,3 | 300,6 |
| Andre tilgodehavender | 23,2 | 21,1 | 21,5 |
| Periodeafgrænsningsposter | 38,5 | 42,3 | 53,3 |
| Tilgodehavender i alt | 447,3 | 410,7 | 375,4 |
| Likvide beholdninger | 646,0 | 452,3 | 450,2 |
| Omsætningsaktiver i alt | 1.093,3 | 863,0 | 825,6 |
| Aktiver i alt | 9.024,0 | 8.548,0 | 8.630,1 |
| Passiver | ||||
|---|---|---|---|---|
| Note DKK mio. | 30. juni 2010 |
30. juni 2009 |
31. december 2009 |
|
| EGENKAPITAL | ||||
| Aktiekapital | 784,8 | 784,8 | 784,8 | |
| Reserve for sikringstransaktioner | 17,1 | -7,0 | -23,9 | |
| Reserve for valutakursregulering | 0,3 | -26,7 | -27,8 | |
| Overført overskud | 2.453,8 | 2.398,2 | 2.457,5 | |
| Egenkapital i alt | 3.256,0 | 3.149,3 | 3.190,6 | |
| LANGFRISTEDE FORPLIGTELSER | ||||
| Udskudt skat | 874,0 | 777,2 | 870,0 | |
| 5 | Kreditinstitutter | 4.078,3 | 3.364,2 | 3.480,8 |
| Anden gæld | 119,3 | 397,2 | 443,0 | |
| Langfristede forpligtelser i alt | 5.071,6 | 4.538,6 | 4.793,8 | |
| 5 | KORTFRISTEDE FORPLIGTELSER | |||
| Kreditinstitutter Forudbetalinger fra kunder |
9,3 116,6 |
2,2 139,9 |
9,1 125,7 |
|
| Leverandører af varer og tjenesteydelser | 235,7 | 188,2 | 217,7 | |
| Skyldig selskabsskat | 81,3 | 205,8 | 6,4 | |
| 6 | Anden gæld | 245,3 | 315,5 | 267,0 |
| Periodeafgrænsningsposter | 8,2 | 8,5 | 19,8 | |
| Kortfristede forpligtelser i alt | 696,4 | 860,1 | 645,7 | |
| Forpligtelser i alt | 5.768,0 | 5.398,7 | 5.439,5 | |
| Egenkapital og forpligtelser i alt | 9.024,0 | 8.548,0 | 8.630,1 |
| 2. kvartal | År til dato | |||
|---|---|---|---|---|
| DKK mio. | 2010 | 2009 | 2010 | 2009 |
| PENGESTRØMME FRA DRIFTSAKTIVITET | ||||
| Indbetalt fra kunder Udbetalt til personale, leverandører med videre |
759,0 -392,7 |
692,6 -314,5 |
1.509,0 -781,8 |
1.352,9 -589,3 |
| Pengestrømme fra drift før finansielle poster og | ||||
| skat | 366,3 | 378,1 | 727,2 | 763,6 |
| Renteindbetalinger med videre | 1,1 | 1,7 | 2,1 | 6,2 |
| Renteudbetalinger med videre | -30,2 | -37,9 | -108,1 | -177,6 |
| Pengestrømme fra ordinær drift før skat | 337,2 | 341,9 | 621,2 | 592,2 |
| Betalt selskabsskat | 0,0 | 0,0 | -67,8 | -61,4 |
| Pengestrømme fra driftsaktivitet | 337,2 | 341,9 | 553,4 | 530,8 |
| PENGESTRØMME FRA INVESTERINGSAKTIVITET | ||||
| Køb af immaterielle og materielle anlægsaktiver | -215,0 | -136,7 | -323,9 | -237,0 |
| Salg af immaterielle og materielle anlægsaktiver | 0,0 | 1,2 | 0,4 | 1,2 |
| Udlodning fra associerede virksomheder | 14,8 | 37,8 | 17,3 | 37,8 |
| Pengestrømme fra investeringsaktivitet | -200,2 | -97,7 | -306,2 | -198,0 |
| PENGESTRØMME FRA FINANSIERINGSAKTIVITET | ||||
| Afdrag på gæld med lang løbetid | -1.499,0 | -2,2 | -1.501,2 | -4,3 |
| Optagelse af gæld med lang løbetid | 1.704,2 | 0,0 | 1.804,1 | 1.279,3 |
| Afdrag på gæld med kort løbetid | 0,0 | -3,2 | 0,0 | -1.938,6 |
| Optagelse af gæld med kort løbetid | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 1.000,0 |
| Betalt udbytte | 0,0 | 0,0 | -354,3 | -260,0 |
| Pengestrømme fra finansieringsaktivitet | 205,2 | -5,4 | -51,4 | 76,4 |
| Periodens ændring i likviditet | 342,2 | 238,8 | 195,8 | 409,2 |
| Likvide beholdninger primo perioden | 303,8 | 213,5 | 450,2 | 43,1 |
| Likvide beholdninger ultimo perioden | 646,0 | 452,3 | 646,0 | 452,3 |
DKK mio.
| Aktie kapital |
Reserve for sikringstrans aktioner |
Reserve for valutakurs regulering |
Overført overskud |
I alt | |
|---|---|---|---|---|---|
| Egenkapital pr. 1. januar 2009 | 784,8 | 89,8 | -33,8 | 2.354,7 | 3.195,5 |
| Totalindkomst for perioden Periodens resultat |
- | - | - | 295,0 | 295,0 |
| Anden totalindkomst Valutakursreguleringer af kapitalandele i associerede |
|||||
| virksomheder | - | - | 7,1 | - | 7,1 |
| Regulering af investering i associerede virksomheder | - | - | - | 8,5 | 8,5 |
| Værdireguleringer af sikringstransaktioner Værdireguleringer af sikringstransaktioner overført til |
- | -100,4 | - | - | -100,4 |
| finansielle poster i resultatopgørelsen | - | 3,6 | - | - | 3,6 |
| Anden totalindkomst i alt | - | -96,8 | 7,1 | 8,5 | -81,2 |
| Totalindkomst i alt for perioden | - | -96,8 | 7,1 | 303,5 | 213,8 |
| Transaktioner med ejere Udbetalt udbytte |
- | - | - | -260,0 | -260,0 |
| Transaktioner med ejere i alt | - | - | - | -260,0 | -260,0 |
| Egenkapital pr. 30. juni 2009 | 784,8 | -7,0 | -26,7 | 2.398,2 | 3.149,3 |
| Egenkapital pr. 1. juli 2009 | 784,8 | -7,0 | -26,7 | 2.398,2 | 3.149,3 |
| Totalindkomst for perioden Periodens resultat |
- | - | - | 319,3 | 319,3 |
| Anden totalindkomst Valutakursreguleringer af kapitalandele i associerede |
|||||
| virksomheder | - | - | -1,1 | - | -1,1 |
| Værdireguleringer af sikringstransaktioner Værdireguleringer af sikringstransaktioner overført til |
- | -34,6 | - | - | -34,6 |
| finansielle poster i resultatopgørelsen | - | 17,7 | - | - | 17,7 |
| Anden totalindkomst i alt | - | -16,9 | -1,1 | - | -18,0 |
| Totalindkomst i alt for perioden | - | -16,9 | -1,1 | 319,3 | 301,3 |
| Transaktioner med ejere | |||||
| Udbetalt udbytte Transaktioner med ejere i alt |
- | - | - | -260,0 -260,0 |
-260,0 -260,0 |
| Egenkapital pr. 31. december 2009 | 784,8 | -23,9 | -27,8 | 2.457,5 | 3.190,6 |
| Aktie kapital |
Reserve for sikringstrans aktioner |
Reserve for valutakurs regulering |
Overført overskud |
I alt | |
|---|---|---|---|---|---|
| Egenkapital pr. 1. januar 2010 | 784,8 | -23,9 | -27,8 | 2.457,5 | 3.190,6 |
| Totalindkomst for perioden | |||||
| Periodens resultat | - | - | - | 350,6 | 350,6 |
| Anden totalindkomst | |||||
| Valutakursreguleringer af kapitalandele i associerede | |||||
| virksomheder | - | - | 28,1 | - | 28,1 |
| Værdireguleringer af sikringstransaktioner | - | 242,7 | - | - | 242,7 |
| Værdireguleringer af sikringstransaktioner overført til | |||||
| finansielle poster i resultatopgørelsen | - | -201,7 | - | - | -201,7 |
| Anden totalindkomst i alt | - | 41,0 | 28,1 | - | 69,1 |
| Totalindkomst i alt for perioden | - | 41,0 | 28,1 | 350,6 | 419,7 |
| Transaktioner med ejere | |||||
| Udbetalt udbytte | - | - | - | -354,3 | -354,3 |
| Transaktioner med ejere i alt | - | - | - | -354,3 | -354,3 |
| Egenkapital pr. 30. juni 2010 | 784,8 | 17,1 | 0,3 | 2.453,8 | 3.256,0 |
På generalforsamlingen den 22. marts 2010 godkendte aktionærerne bestyrelsens forslag om et udbytte på DKK 354,3 mio. eller DKK 45,1 pr. aktie, hvorved der tages hensyn til, at der i forbindelse med halvårsregnskabet for 2009 blev udbetalt et ekstraordinært udbytte på DKK 260,0 mio.
CPH er et aktieselskab hjemmehørende i Danmark og noteret på NASDAQ OMX Copenhagen.
Delårsrapporten omfatter et sammendraget koncernregnskab for Københavns Lufthavne A/S.
Delårsrapporten er aflagt i overensstemmelse med den internationale regnskabsstandard IAS 34 om delårsrapporter samt yderligere danske oplysningskrav til børsnoterede selskabers delårsrapporter.
Delårsrapporten er aflagt efter samme regnskabspraksis som årsrapporten for 2009. Årsrapporten for 2009 er aflagt i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards (IFRS), som godkendt af den Europæiske Union (EU). For yderligere oplysninger henvises til årsrapporten for 2009 side 68-74.
CPH's skøn ved opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af aktiver og forpligtelser er baseret på forudsætninger, som afhænger af fremtidige begivenheder. Disse indebærer blandt andet vurderinger af brugstider og restværdier på materielle anlægsaktiver samt vurdering af behovet for nedskrivninger ud fra skøn over pengestrømme samt diskonteringsfaktorer. For en beskrivelse af CPH's risici henvises tillige til side 46-47, side 74 samt side 93-97 i årsrapporten for 2009.
Der henvises til opgørelsen i "Ledelsens delårsberetning for perioden 1. januar – 30. juni 2010" på side 9.
Investeringer i immaterielle og materielle anlægsaktiver udgør i andet kvartal 2010 DKK 215,0 mio. Første halvår 2010 har CPH således investeret DKK 323,9 mio. i immaterielle og materielle anlægsaktiver. Af væsentlige investeringer kan nævnes en ny odd size baggage drop i Terminal 3, bygning af et nyt IT serverrum, en ny indgang (nord) og opførelsen af den nye Swift finger, som vil åbne senere i år.
I de første seks måneder i 2010 blev der solgt diverse materiel for DKK 0,4 mio. (2009: DKK 1,2 mio.).
CPH har pr. 30. juni 2010 indgået kontrakter om opførelse af anlæg, vedligeholdelsesprojekter og andre forpligtelser, der i alt beløber sig til DKK 145,6 mio. (2009: DKK 152,3 mio.). De større kontrakter omfatter CPH Swift fingeren og en kontrakt vedrørende nye passagerbroer.
| NOTE 5: Financial institutions | ||
|---|---|---|
| Gæld til kreditinstitutter er indregnet således i balancen: | 30. juni 2010 |
31. dec. 2009 |
| Langfristede forpligtelser | 4.078,3 | 3.480,8 |
| Kortfristede forpligtelser | 9,3 | 9,1 |
| I alt | 4.087,6 | 3.489,9 |
| Regnskabsmæssig værdi |
Dagsværdi* | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Lån | Valuta | Fast/ variabel |
Udløb | 30. juni 2010 |
31. dec. 2009 |
30. juni 2010 |
31. dec. 2009 |
| Bank Club | DKK | Variabel | 5. mar. 2012 | 0,0 | 874,0 | 0,0 | 874,0 |
| RD (DKK 151 mio.) RD (DKK 64 mio.) Nordea Kredit |
DKK DKK DKK |
Fast Fast Variabel |
31. mar. 2020 23. dec. 2032 30. dec. 2039 |
108,1 64,0 449,9 |
112,6 64,0 449,9 |
117,9 71,4 449,9 |
118,0 70,2 449,9 |
| Bank Club | EUR | Variabel | 5. mar. 2012 | 0,0 | 522,3 | 0,0 | 522,3 |
| USPP bond issue USPP bond issue USPP bond issue USPP bond issue USPP bond issue |
USD USD USD USD USD |
Fast Fast Fast Fast Fast |
27. aug. 2013 27. aug. 2015 27. aug. 2018 29. jun. 2018 29. jun. 2020 |
607,0 607,0 607,0 607,0 892,4 |
519,0 519,0 519,0 0,0 0,0 |
688,6 719,6 756,6 736,6 1.129,1 |
581,3 593,0 609,9 0,0 0,0 |
| USPP bond issue Total |
GBP | Fast | 29. jun. 2020 | 209,6 4.152,0 |
0,0 3.579,8 |
253,4 4.923,1 |
0,0 3.818,6 |
| Amortisering af låneomkostninger Total |
-64,4 -64,4 |
-89,9 -89,9 |
-64,4 -64,4 |
-89,9 -89,9 |
|||
| I alt | 4.087,6 | 3.489,9 | 4.858,7 | 3.728,7 |
* Dagsværdien af finansielle gældsforpligtelser er opgjort som nutidsværdien af forventede fremtidige afdrag og rentebetalinger. Som diskonteringsrente er anvendt en nulkuponente for tilsvarende løbetider.
EUR og DKK Bank Club lån blev indfriet med provenu fra en USPP udstedelse gennemført i juni 2010.
De fastforrentede USD og GBP USPP obligationslån er ved indgåelse omlagt til DKK for såvel hovedstol som rentebetalinger via valutaswaps.
Det er koncernens politik i forbindelse med låneoptagelse at sikre en vis fleksibilitet gennem spredning af lånoptagelse på forfaldstidspunkter og modparter.
| 30. juni | 31. dec. | |
|---|---|---|
| 2010 | 2009 | |
| Feriepenge og andre lønrelaterede poster | 192,9 | 213,9 |
| Skyldige renter | 35,4 | 37,2 |
| Øvrige skyldige omkostninger | 17,0 | 15,9 |
| Regnskabsmæssig værdi ultimo perioden | 245,3 | 267,0 |
CPH's nærtstående parter er Macquarie (gennem Macquarie European Infrastructure Fund III) og MAp jf. dennes majoritetsejerandel, de udenlandske associerede virksomheder på grund af den betydelige indflydelse samt bestyrelse og direktion. Se i øvrigt note 7, 21 og note 30 i årsrapporten for 2009.
Der er ingen mellemværender med nærtstående parter.
Koncernen yder rådgivning til de udenlandske associerede virksomheder primært bestående af overførsel af viden og erfaring vedrørende effektiv lufthavnsdrift, omkostningsbevidst udbygning af infrastrukturen, fleksibel kapacitetsudnyttelse og optimering af kommercielle muligheder.
| DKK mio. | 30. juni 2010 |
31. dec. 2009 |
|---|---|---|
| Salg af tjenesteydelser | 16,3 | 32,3 |
| Tilgodehavender | 1,4 | 1,2 |
Københavns Lufthavne A/S henviser til, at takstaftalen i relation til Swift er forelagt Statens Luftfartsvæsen, som har sendt den i høring blandt alle lufthavnens brugere. Høringen afsluttes i løbet af de kommende uger, jf. reglerne i BL 9-15, 2. udgave, således at de nye takster kan træde i kraft den 31. oktober 2010.
Der vil blive udsendt en fondsbørsmeddelelse når godkendelsen foreligger.
Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar 2010 – 30. juni 2010 for Københavns Lufthavne A/S.
Delårsrapporten, der omfatter et sammendraget koncernregnskab for Københavns Lufthavne A/S, er aflagt i overensstemmelse med IFRS som godkendt af EU, IAS 34 samt yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber.
Det er vor opfattelse, at delårsrapporten giver et retvisende billede af koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30. juni 2010 samt af resultatet af koncernens aktiviteter og koncernens pengestrømme for 1. januar - 30. juni 2010 og andet kvartal 2010. Det er endvidere vor opfattelse, at delårsberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen står over for.
København, den 10. august 2010
Brian Petersen Adm. direktør
| Henrik Gürtler Formand |
Max Moore-Wilton Deputy Chairman |
Kerrie Mather |
|---|---|---|
| Simon Geere | Martyn Booth | Damian Stanley |
Stig Gellert
Ulla Thygesen
Keld Elager-Jensen
Vi har efter aftale udført gennemgang (review) af delårsrapporten for Københavns Lufthavne A/S for perioden 1. januar - 30. juni 2010 omfattende ledelsespåtegning, ledelsesberetning, resultatopgørelse, totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og pengestrømsopgørelse.
Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af delårsrapporten og den retvisende redegørelse i denne i overensstemmelse med IFRS som godkendt af EU, IAS 34 samt yderligere danske oplysningskrav til delårsrapporter for børsnoterede selskaber. Vores ansvar er på grundlag af vores review at afgive en konklusion om delårsrapporten.
Vi har udført vores review i overensstemmelse med danske revisionsstandard (RS 2410). Et review af et perioderegnskab omfatter forespørgsler til primært personer med ansvar for økonomi og regnskabsaflæggelse samt udførelse af analytiske handlinger og andre reviewhandlinger. Omfanget af et review er betydeligt mindre end en revision udført i overensstemmelse med danske revisionsstandarder og giver derfor mindre sikkerhed for, at vi kan blive bekendt med alle betydelige forhold, som kunne afdækkes ved en revision. Vi har ikke foretaget revision, og som følge heraf udtrykker vi ikke en revisionskonklusion.
Ved det udførte review er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at delårsrapporten for perioden 1. januar 2010 - 30. juni 2010 ikke giver et retvisende billede af koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30. juni 2010 samt af resultatet af koncernens aktiviteter og pengestrømme for perioden 1. januar – 30. juni 2010 i overensstemmelse med IFRS, som godkendt af EU, IAS 34 samt yderligere danske oplysningskrav til delårsrapporter for børsnoterede selskaber.
København, den 10. august 2010
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab
Kim Füchsel Brian Christiansen
Statsautoriseret revisor Statsautoriseret revisor
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.