Board/Management Information • Sep 30, 2010
Board/Management Information
Open in ViewerOpens in native device viewer
Bavarian Nordic omstrukturerer som led i ny vækststrategi
Bavarian Nordic omstrukturerer som led i ny vækststrategi
* Etablering af to forretningsdivisioner; Cancer Vaccines og Infectious
Diseases
* Ændringer i ledelsen
Kvistgård, Danmark, 30. september 2010 - Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA)
meddelte i dag, at selskabet vil reorganisere de primære forretningsområder med
etablering af to divisioner: Cancer Vaccines og Infectious Diseases, der hver
vil blive ledet af en Division President med direkte reference til den
administrerende direktør.
Etableringen af to divisioner skaber en stærkere og mere effektiv
ledelsesstruktur og giver selskabet en række fordele:
* Optimering af ressourcestyring og investeringer
* Acceleration af udviklingen og indlicenseringen af nye produkter inden for
cancer og infektionssygdomme
* Flere finansieringsmuligheder og mulighed for separate strategiske
partnerskaber
Reiner Laus (1)), Executive Vice President og CEO i BN ImmunoTherapeutics, Inc.,
Bavarian Nordics cancerforskningsselskab i Californien, er udnævnt til Division
President Cancer Vaccines. På kort sigt vil divisionens primære strategiske mål
være at føre PROSTVAC(TM) på markedet gennem partnerskab, udvide pipelinen via
opkøb samt udvikle nye vaccinekandidater inden for andre cancertyper.
Paul Chaplin (2)), Executive Vice President og forskningsdirektør er udnævnt til
Division President Infectious Diseases. På kort sigt vil divisionens primære
strategiske mål være de fortsatte leverancer under kontrakten med den
amerikanske regering, indgåelse af nye IMVAMUNE® leveringskontrakter, samt
udvikling af nye, sen‑fase vaccinekandidater inden for øvrige
infektionssygdomme, understøttet af partnerskaber og/eller opkøb.
Med henblik på at styrke lederskab og ansvar i den nye struktur, reorganiseres
selskabets ledelse. Som følge heraf forlader Executive Vice President Steen
Vangsgaard & Executive Vice President Anders Gram selskabet. Morten M. Rasmussen
fortsætter som Senior Vice President, Legal/IP med reference til Anders
Hedegaard. Ledelsen i Bavarian Nordic består herefter af følgende:
* Anders Hedegaard, administrerende direktør
* Paul Chaplin, Executive Vice President og Division President Infectious
Diseases
* Reiner Laus, Executive Vice President og Division President Cancer Vaccines
* Ole Larsen, Executive Vice President og Chief Financial Officer
Ændringerne, der umiddelbart ikke får nogen betydning for koncernens juridiske
struktur, træder i kraft dags dato.
Anders Hedegaard, administrerende direktør i Bavarian Nordic, udtaler: "Med
opdelingen i divisioner skaber vi optimale betingelser for fremtidig vækst inden
for vore primære forretningsområder: cancer og infektionssygdomme, herunder
vores biodefence-programmer. Den nye organisationsstruktur er ideel til at skabe
resultater på kort sigt samtidig med, at vi inden for begge områder vil udvide
aktiviteterne og søge at indgå strategiske partnerskaber, der muliggør separate
samarbejdsaftaler med den internationale farmaindustri."
Asger Aamund
Bestyrelsesformand
Kontakt
Anders Hedegaard, administrerende direktør. Telefon +45 23 20 30 64
1)
Reiner Laus, Executive Vice President og Division President Cancer Vaccines
Dr. Laus er medstifter af BN ImmunoTherapeutics, som blev grundlagt af Bavarian
Nordic i 2005 med henblik på udvikling afrekombinante pox-virus vacciner som
immunterapi inden for cancer. Siden 2008 har han været en del af Bavarian
Nordics ledelse. Dr. Laus var tidligere forskningsdirektør hos Dendreon, hvor
han arbejdede i 11 år siden selskabets grundlæggelse. I Dendreon var Dr. Laus
nøgleperson i udviklingen af PROVENGE, som er den første cancervaccine, der er
blevet godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder. Før sin ansættelse i
Dendreon var Dr. Laus medlem af fakultetet for immunologi på universitetet i
Kiel og tog sin ph.d. ved Stanford Universitetet i USA.
2)
Paul Chaplin, Executive Vice President og Division President Infectious Diseases
Dr. Chaplin har været forskningsdirektør i Bavarian Nordic siden 2000 og siden
2004 har han tillige været medlem af ledelsen. Dr. Chaplin har ledet udviklingen
af IMVAMUNE® siden start, sideløbende med øvrige programmer inden for
infektionssygdomme baseret på MVA-BN® teknologien. Siden ansættelsen i Bavarian
Nordic i 1999 har Paul Chaplin haft en nøglerolle i udviklingen af MVA-BN®
teknologien og er ophavsmand til 98 patenter og yderligere 67 patentansøgninger.
Han er projektansvarlig for RFP-3 kontrakten samt de foregående RFP-kontrakter
med de amerikanske myndigheder omkring udvikling og levering af IMVAMUNE® til en
samlet værdi på mere end USD 600 mio. samt optioner til en værdi af mere end USD
1,1 mia. Før Paul Chaplin kom til Bavarian Nordic, arbejdede han flere år i
England og Australien med udvikling af vacciner mod infektionssygdomme. Paul
Chaplin tog sin ph.d. ved universitetet i Bristol i England.
Om Bavarian Nordic
Bavarian Nordic er et førende industrielt biotekselskab, der udvikler og
producerer innovative vacciner til forebyggelse og behandling af livstruende
sygdomme, hvor der er et stort udækket medicinsk behov. Selskabets kliniske
pipeline fokuserer på cancer og infektionssygdomme, og indeholder syv
udviklingsprogrammer. To programmer er under forberedelse til fase III:
PROSTVAC(TM), en vaccine til behandling af fremskreden prostatacancer, der
udvikles i samarbejde med National Cancer Institute og IMVAMUNE®, en
tredjegenerations koppevaccine, der udvikles under en kontrakt med de
amerikanske myndigheder.
Bavarian Nordic er noteret på NASDAQ OMX København under symbolet BAVA.
For yderligere information, besøg venligst www.bavarian-nordic.com
Udsagn om fremtiden
Denne meddelelse indeholder udsagn om fremtiden ("forward-looking statements"),
som er forbundet med risici, usikkerheder og andre faktorer, hvoraf mange er
uden for vores kontrol. Dette kan medføre, at faktiske resultater afviger
væsentligt fra de resultater, som er omhandlet i ovennævnte udsagn om fremtiden.
Udsagn om fremtiden inkluderer udsagn vedrørende vores planer, mål, fremtidige
begivenheder, præstation og/eller anden information, som ikke er historisk
information. Vi påtager os ingen forpligtelser til offentligt at opdatere eller
revidere udsagn om fremtiden således, at disse afspejler efterfølgende
begivenheder eller omstændigheder, undtagen i det omfang dette er foreskrevet
ved lov.
[HUG#1447674]
Attachments:
This content was distributed through
- connecting communication professionals with their target audience. Visit us here.
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.