AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Jeudan A/S

Related Party Transaction Nov 23, 2010

Preview not available for this file type.

Download Source File

Jeudan har med virkning pr. 1. november 2010 købt ejendommene Søtorvet
5/Vendersgade 33 samt Axel Heides Gade 1-3/Islands Brygge 69, begge København.

Søtorvet 5/Vendersgade 33 er en 5 etagers fredet ejendom på ca. 3.300 m² med
udsigt over søerne. Sælger af ejendommen forestår og bekoster en renovering af
facade og vinduer i ejendommen, så den fremstår i velvedligeholdt stand.
Ejendommens anskaffelsespris udgør DKK 81 mio., svarende til DKK 24.600 pr. m².
Ejendommen er tvilling-ejendom til Gothersgade 160, der tillige er i Jeudans
ejerskab.

Axel Heides Gade 1-3/Islands Brygge 69 er en kontor- og laboratorieejendom på
ca. 13.000 m². Ejendommen er beliggende i nærheden af cykel- og gangstien til
Kalvebod Brygge og dermed over mod Fisketorvet på den anden side af
havneindløbet. Ejendommen fremtræder i en velvedligeholdt stand og er udlejet
til Lægemiddelstyrelsen. Ejendommens anskaffelsespris udgør DKK 316 mio.,
svarende til DKK 24.370 pr. m².

Ejendommene er erhvervet til et gennemsnitligt afkast på 6% p.a.

Jeudan fortsætter dermed sine investeringer ud fra den fastlagte strategi om
investeringer i kontorejendomme primært i København og har indenfor de seneste
ca. 12 måneder erhvervet ejendomme for op mod DKK 4 mia.

De her foretagne investeringer giver ikke anledning til at ændre Jeudans
tidligere offentliggjorte forventninger for 2010 om et driftsresultat (EBVAT)
på niveauet DKK 240-265 mio. - svarende til en stigning på op mod 45% i forhold
til 2009 - på grundlag af en omsætning på omkring DKK 1 mia.

Yderligere oplysninger:
Adm. direktør Per W. Hallgren, tlf. 39 47 91 02, mobil 20 20 92 66.

Jeudan A/S, Sankt Annæ Plads 13, 1250 København K. Tlf. 70 10 60 70.

Jeudan er en af Danmarks største børsnoterede ejendomsvirksomheder. Koncernen
investerer i og driver større kontorejendomme i København og detailejendomme i
Storkøbenhavn og på Sjælland. Koncernen har desuden et bredt udbud af
ejendomsrelaterede rådgivnings-, service- og bygningsydelser. Strategien
sigter mod fortsat vækst og lønsomhed, baseret på kerneværdierne ordentlighed,
dygtighed og tilgængelighed. Koncernen har 400 medarbejdere. Selskabets aktier
er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen (JDAN). www.jeudan.dk.

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.