AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Bavarian Nordic

Remuneration Information Dec 16, 2010

3354_iss_2010-12-16_d5211861-85ab-4876-8e19-f6b39bc8431d.html

Remuneration Information

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Bavarian Nordic tildeler tegningsoptioner til udvalgte medarbejdere

Bavarian Nordic tildeler tegningsoptioner til udvalgte medarbejdere

Kvistgård, Danmark, 16. december 2010 - Bestyrelsen i Bavarian Nordic A/S har i dag besluttet at tildele tegningsoptioner til udvalgte, særligt nyansatte, medarbejdere i selskabet og dets datterselskaber. Bestyrelsens beslutning er truffet i henhold til generalforsamlingens bemyndigelse til bestyrelsen, jf. vedtægternes § 5b, og i overensstemmelse med selskabets retningslinjer for incitamentsaflønning. Tildelingen sker efter indstilling fra bestyrelsen og udnyttelse er begrænset af og omfattet af aktieoptionslovens regler om ophør af ansættelsesforholdet forud for udnyttelse. 

Der tildeles i alt 45.000 tegningsoptioner til tegning af op til 45.000 aktier af DKK 10, til en udnyttelseskurs på DKK 261 pr. aktie. Udnyttelseskursen er fastsat som den gennemsnitlige børskurs ("lukkekurs") for selskabets aktier over en periode på 15 børsdage forud for dags dato, tillagt 15 %. Udnyttelseskursen skal imidlertid som minimum være på niveau med aktiens gennemsnitlige handelskurs i dag. I tilfælde af, at aktiens gennemsnitlige handelskurs i dag overstiger DKK 261 skal udnyttelseskursen hæves til et tilsvarende niveau, og selskabet vil da udsende en separat meddelelse herom.

Udnyttelse af tildelte tegningsoptioner kan ske, helt eller delvist, i en 14 dages periode i forlængelse af udsendelse af selskabets årsrapport for 2013, i forlængelse af udsendelse af selskabets halvårsrapport for 2014, i forlængelse af udsendelse af selskabets årsrapport for 2014 og/eller i en 14 dages periode i forlængelse af udsendelse af selskabets halvårsrapport for 2015.

Værdien pr. tegningsoption udgør DKK 78 beregnet ved anvendelse af Black-Scholes model med en risikofri rente på 1,63 % og ud fra den historiske volatilitet for aktien. Beregningen er foretaget ud fra en markedskurs for aktien på DKK 238 pr. aktie.

Tildelingen medfører konsekvensmæssige vedtægtsændringer.

Asger Aamund

Bestyrelsesformand

Kontakt

Anders Hedegaard, administrerende direktør. Telefon +45 23 20 30 64

Om Bavarian Nordic

Bavarian Nordic er et førende industrielt biotekselskab, der udvikler og producerer innovative vacciner til forebyggelse og behandling af livstruende sygdomme, hvor der er et stort udækket medicinsk behov. Selskabets kliniske pipeline fokuserer på cancer og infektionssygdomme, og indeholder syv udviklingsprogrammer. To programmer er under forberedelse til fase III: PROSTVAC(TM), en vaccine til behandling af fremskreden prostatacancer, der udvikles i samarbejde med National Cancer Institute og IMVAMUNE®, en tredjegenerations koppevaccine, der udvikles under en kontrakt med de amerikanske myndigheder.

Bavarian Nordic er noteret på NASDAQ OMX København under symbolet BAVA.

For yderligere information, besøg venligst www.bavarian-nordic.com

Udsagn om fremtiden

Denne meddelelse indeholder udsagn om fremtiden ("forward-looking statements"), som er forbundet med risici, usikkerheder og andre faktorer, hvoraf mange er uden for vores kontrol. Dette kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, som er omhandlet i ovennævnte udsagn om fremtiden. Udsagn om fremtiden inkluderer udsagn vedrørende vores planer, mål, fremtidige begivenheder, præstation og/eller anden information, som ikke er historisk information. Vi påtager os ingen forpligtelser til offentligt at opdatere eller revidere udsagn om fremtiden således, at disse afspejler efterfølgende begivenheder eller omstændigheder, undtagen i det omfang dette er foreskrevet ved lov.

HUG#1473105

Attachments:

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.