M&A Activity • Dec 21, 2010
M&A Activity
Open in ViewerOpens in native device viewer
NASDAQ OMX Copenhagen A/S Meddelelse 2010 nr. 17 Nikolaj Plads 6 1 side 1007 København K Kontaktperson:
Administrerende direktør Christian B. Lund Tlf. 96306000
I meddelelse nr. 17 af 10. september 2009 meddelte Sanistål, at det var besluttet at igangsætte en proces for at identificere potentielle købere til aktiviteterne i Carl F International A/S for yderligere at fokusere på den danske grossistvirksomhed som kerneforretning.
På den baggrund er der indgået aftale om salg af det norske datterselskab, Norsk Nøkkelservice A/S. Selskabet overdrages til køber, når eventuelle indsigelser fra det norske Konkurrencetilsyn er afklaret. Det forventes, at overdragelsen finder sted i januar 2011.
Norsk Nøkkelservice A/S driver låsegrossistvirksomhed i Norge. Den nye ejer er Tefor A/S, der er under stiftelse, og som ejes af Espen Karlsen (EEC Capital AS) og R. Bergersen (R. Bergersen AS). Sidstnævnte sælger låse og beslag, dels gennem butik, og dels over internettet.
Norsk Nøkkelservice A/S er som følge af beslutningen i september 2009 klassificeret som ophørende aktivitet. Efter salget af Norsk Nøkkelservice A/S omfatter den ophørende aktivitet kun 2 mindre virksomheder, hvor den samlede årsomsætning og de samlede aktiver udgør mindre end 50 mio. kr.
Salget ændrer ikke på koncernens forventning til resultatdannelsen for 2010.
Aalborg, den 21. december 2010
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.