Regulatory Filings • Jan 13, 2011
Regulatory Filings
Open in ViewerOpens in native device viewer
Meddelelse nr. 202 13. januar 2011
Jeudan fortsætter sine investeringer i København og har købt en portefølje bestående af otte ejendomme i København til en samlet pris på DKK 459 mio. Sælger er M. Goldschmidt Ejendomme A/S.
Erhvervelsen er i overensstemmelse med Jeudans mangeårige strategi om investering i velbeliggende kvalitetsejendomme, primært i Københavnsområdet.
Porteføljen omfatter følgende ejendomme:
Vester Voldgade 7-9/Sankt Peders Stræde 49, København K Borgergade 28, København K Gl. Kongevej 147, Frederiksberg C Frederiksberg Allé 66, Frederiksberg C Sankt Nikolaj Vej 8, Frederiksberg C Bisiddervej 31-39, København NV Hellerupvej 10, Hellerup Gyngemose Parkvej 78, Søborg
Jeudan ejer og driver i forvejen andre ejendomme i nærheden af flere af de nyerhvervede ejendomme. Investeringerne kan således også ses i sammenhæng med Jeudans strategiske fokusering på lønsomheden i den daglige drift.
I forbindelse med handlen indtræder for så vidt angår fire af ejendommene enten en forkøbsret til en kunde eller tilbudspligt til kunderne om erhvervelse af en ejendom ved omdannelse til andelsboligforening. Hvor vidt disse retter udnyttes, kendes ikke på nuværende tidspunkt.
Ejendommene har et samlet areal på ca. 25.700 m2 og er erhvervet til et gennemsnitligt afkast på ca. 5% p.a. og en gennemsnitlig pris på ca. DKK 17.900 pr. m2 .
Jeudan råder fortsat over en investeringskapacitet på DKK 2-3 mia. og er løbende i overvejelser om yderligere investeringer i overensstemmelse med den fastlagte strategi.
De nye investeringer vil bidrage positivt til Jeudans omsætning og driftsresultat fra 2011 og de samlede investeringer nærmer sig herefter DKK 15 mia. Jeudan vil offentliggøre resultatforventningerne til 2011 senest i forbindelse med offentliggørelse af årsregnskabet for 2010, der er planlagt til 1. marts 2011.
I anledning af investeringen udtaler adm. direktør Per W. Hallgren: "Det er tilfredsstillende, at Jeudan kan fortsætte udbygningen af sine investeringer. De seneste 12 måneder har vi investeret ca. DKK 1,3 mia. i velbeliggende og ordentlige ejendomme i København. Vi fortsætter hermed bestræbelserne på at øge selskabets driftsresultater gennem vores velkendte, fokuserede strategi".
Yderligere oplysninger: Adm. direktør Per W. Hallgren, tlf. 39 47 91 02, mobil 20 20 92 66.
Jeudan A/S, Sankt Annæ Plads 13, 1250 København K. Tlf. 70 10 60 70.
Jeudan er en af Danmarks største børsnoterede ejendomsvirksomheder. Koncernen investerer i og driver større kontorejendomme i København og detailejendomme i Storkøbenhavn og på Sjælland. Koncernen har desuden et bredt udbud af ejendomsrelaterede rådgivnings-, service- og bygningsydelser. Strategien sigter mod fortsat vækst og lønsomhed, baseret på kerneværdierne ordentlighed, dygtighed og tilgængelighed. Koncernen har 400 medarbejdere. Selskabets aktier er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen (JDAN). www.jeudan.dk.
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.