Regulatory Filings • Jan 13, 2011
Preview not available for this file type.
Download Source FileKøbenhavn, Danmark, 2011-01-13 08:45 CET (GLOBE NEWSWIRE) -- Jeudan fortsætter
sine investeringer i København og har købt en portefølje bestående af otte
ejendomme i København til en samlet pris på DKK 459 mio. Sælger er M.
Goldschmidt Ejendomme A/S.
Erhvervelsen er i overensstemmelse med Jeudans mangeårige strategi om
investering i velbeliggende kvalitetsejendomme, primært i Københavnsområdet.
Porteføljen omfatter følgende ejendomme:
Vester Voldgade 7-9/Sankt Peders Stræde 49, København K
Borgergade 28, København K
Gl. Kongevej 147, Frederiksberg C
Frederiksberg Allé 66, Frederiksberg C
Sankt Nikolaj Vej 8, Frederiksberg C
Bisiddervej 31-39, København NV
Hellerupvej 10, Hellerup
Gyngemose Parkvej 78, Søborg
Jeudan ejer og driver i forvejen andre ejendomme i nærheden af flere af de
nyerhvervede ejendomme. Investeringerne kan således også ses i sammenhæng med
Jeudans strategiske fokusering på lønsomheden i den daglige drift.
I forbindelse med handlen indtræder for så vidt angår fire af ejendommene enten
en forkøbsret til en kunde eller tilbudspligt til kunderne om erhvervelse af en
ejendom ved omdannelse til andelsboligforening. Hvor vidt disse retter
udnyttes, kendes ikke på nuværende tidspunkt.
Ejendommene har et samlet areal på ca. 25.700 m2 og er erhvervet til et
gennemsnitligt afkast på ca. 5% p.a. og en gennemsnitlig pris på ca. DKK 17.900
pr. m2.
Jeudan råder fortsat over en investeringskapacitet på DKK 2-3 mia. og er
løbende i overvejelser om yderligere investeringer i overensstemmelse med den
fastlagte strategi.
De nye investeringer vil bidrage positivt til Jeudans omsætning og
driftsresultat fra 2011 og de samlede investeringer nærmer sig herefter DKK 15
mia. Jeudan vil offentliggøre resultatforventningerne til 2011 senest i
forbindelse med offentliggørelse af årsregnskabet for 2010, der er planlagt til
1. marts 2011.
I anledning af investeringen udtaler adm. direktør Per W. Hallgren: ”Det er
tilfredsstillende, at Jeudan kan fortsætte udbygningen af sine investeringer.
De seneste 12 måneder har vi investeret ca. DKK 1,3 mia. i velbeliggende og
ordentlige ejendomme i København. Vi fortsætter hermed bestræbelserne på at øge
selskabets driftsresultater gennem vores velkendte, fokuserede strategi”.
Yderligere oplysninger:
Adm. direktør Per W. Hallgren, tlf. 39 47 91 02, mobil 20 20 92 66.
Jeudan A/S, Sankt Annæ Plads 13, 1250 København K. Tlf. 70 10 60 70.
Jeudan er en af Danmarks største børsnoterede ejendomsvirksomheder. Koncernen
investerer i og driver større kontorejendomme i København og detailejendomme i
Storkøbenhavn og på Sjælland. Koncernen har desuden et bredt udbud af
ejendomsrelaterede rådgivnings-, service- og bygningsydelser. Strategien sigter
mod fortsat vækst og lønsomhed, baseret på kerneværdierne ordentlighed,
dygtighed og tilgængelighed. Koncernen har 400 medarbejdere. Selskabets aktier
er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen (JDAN). www.jeudan.dk.
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.