Regulatory Filings • Jan 31, 2011
Regulatory Filings
Open in ViewerOpens in native device viewer
31. januar 2011 Meddelelse nr. 01
BioPorto lancerer nu The NGAL Test™ til diagnostisk brug i Europa. Det sker i forlængelse af, at testen er blevet CE-mærket. Hermed har BioPorto skudt gang i salget af testen til europæiske hospitaler, hvor de første læger står klar til at drage nytte at dette længe ventede værktøj i kampen mod akut nyreskade.
I november 2010 præ-lancerede BioPorto The NGAL Test™ til forskningsbrug, og siden da er testen med succes blevet afprøvet på udvalgte hospitaler i Europa, USA og Sydøstasien. "Med CE-mærkningen åbner vi nu op for salget i EU, men mærkningen er også et vigtigt skridt på vejen mod resten af verdensmarkedet" udtaler CEO Thea Olesen og fortsætter "I flere andre vigtige markeder som for eksempel Canada og Indien beror den lokale godkendelse nemlig på, at The NGAL Test™ er CE-mærket. Inden for ganske kort tid vil det derfor være muligt at købe BioPortos The NGAL Test™ til diagnostik i cirka 40 lande. Næste trin i lanceringen er den videre registrering af testen til diagnostisk brug i de øvrige vigtige markeder, herunder i USA, hvor godkendelse skal opnås fra FDA (Food and Drug Administration).
Hvert år bliver cirka 13 millioner mennesker ramt af akut nyreskade, hvoraf omkring 4 millioner dør. Til trods herfor har udviklingen inden for nyreskadediagnostik stået stille de seneste halvtreds år. Med The NGAL Test™ får lægerne nu endelig det værktøj, der kan påvise nyreskade langt tidligere end man har kunnet hidtil. Nuværende metoder, som eksempelvis måling af serum-kreatinin, giver først signal om nyresvigt 24-72 timer efter at nyren har taget skade. NGAL stigningen kan derimod måles ganske få timer efter skaden er sket, og giver dermed lægen mulighed for at træffe afgørende beslutninger, før nyreskaden udvikler sig til et potentielt dødeligt nyresvigt. Udover muligheden for at kunne afhjælpe skaden, viser cost-benefit analyser, at NGAL målinger vil bidrage til besparelser på hospitalsomkostningerne ved behandling af nyreskadepatienter.
Thea Olesen, Adm. direktør Christina Thomsen, Investor Relations Telefon 45 29 00 00, mail [email protected]
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.