AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Skjern Bank

AGM Information Mar 8, 2011

3464_iss_2011-03-08_ba597682-3256-4f3d-8a89-2c21ad39d7f8.pdf

AGM Information

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Nasdaq OMX Copenhagen A/S Skjern, 7. marts 2011 Nikolaj Plads 6 1007 København K

Fondsbørsmeddelelse nr. 05/2011

Referat af den ordinære generalforsamling afholdt den 7. marts 2011 i Skjern Kulturcenter

Formanden for bankens repræsentantskab, Bente Tang, bød velkommen til de fremmødte aktionærer.

Efter velkomsten gav formanden ordet til den af bankens repræsentantskab udpegede dirigent advokat Henrik Thorstholm.

Indledningsvis konstaterede dirigenten, at

  • generalforsamlingen var lovlig indkaldt i henhold til bankens vedtægter
  • dagsorden, årsrapport og de fuldstændige forslag til vedtægtsændringerne har været lagt til gennemsyn i bankens hovedkontor og samtlige afdelinger og på bankens hjemmeside på internettet senest 3 uger før afholdelse af generalforsamlingen.

Dagsordenens punkt 1 og 2:

Bestyrelsens formand Carsten Thygesen aflagde bestyrelsens beretning om bankens virksomhed i det forløbne år.

Direktør Per Munck fremlagde årsrapporten til godkendelse.

Bestyrelsens beretning blev herefter taget til efterretning og årsrapporten blev godkendt.

Dagsordenens punkt 3:

Det blev vedtaget at overføre årets overskud tkr. 7.701 således:

1.000 kr.
Udbytte 0
Overført fra lovpligtige reserver 0
Overført fra "overført overskud" 7.701
I alt 7.701

En aktionær ønskede ordet og kommenterede bankens resultat og beslutningen om anvendelse af overskud.

Dagsordenens punkt 4:

På valg til repræsentantskabet var:

Carsten Thygesen, Skjern Kaj Eriksen, Vemb Hans Juul Mikkelsen, Skjern Jesper Ørnskov, Århus Finn Erik Kristiansen, Varde Torben Ohlsen, Tjæreborg Hans LadeKjær Jeppesen, Skjern Bjørn Jepsen, Borris Niels Bendtsen Pedersen, Skjern

Hans Juul Mikkelsen ønskede at udtræde af repræsentantskabet og modtog således ikke genvalg. Lars Aage Sandfeldt Nielsen måtte udtræde af bankens repræsentantskab jævnfør aldersbestemmelserne i bankens vedtægter.

Valgt til repræsentantskabet blev:

Carsten Thygesen, Skjern (genvalgt) Kaj Eriksen, Vemb (genvalgt) Jesper Ørnskov, Århus (genvalgt) Finn Erik Kristiansen, Varde (genvalgt) Torben Ohlsen, Tjæreborg (genvalgt) Hans Ladekjær Jeppesen, Skjern (nyvalgt) Bjørn Jepsen, Borris (nyvalgt)

Dagsordenens punkt 5:

På valg som bankens revisorer:

Deloitte, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, Silkeborg og PricewaterhouseCoopers, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, Skjern.

Der var genvalg til:

PricewaterhouseCoopers, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, Skjern.

Dagsordenens punkt 6:

a) Forslag fra bestyrelsen:

Ifølge lov om finansiel stabilitet omkring den nye afviklingsordning for nødlidende pengeinstitutter skal generalforsamlingen spørges om den ønsker at tilkendegive en holdning til afviklingsform eller ej.

Generalforsamlingen ønskede ikke at tilkendegive sin holdning til en afviklingsform.

b) Forslag fra bestyrelsen:

Ændringer til bankens vedtægter:

  • §3: Bestyrelsens fuldmagt til at udvide aktiekapitalen med 17.440.000 kr. til 40.000.000 kr. Forhøjelsen kan ske uden fortegningsret for bankens hidtidige aktionærer.
  • §4: Angående bankens ejerbog.
  • §6: Angående indkaldelse til generalforsamling.
  • §7: Angående sprogbrug.
  • §9: Angående adgangsbestemmelser.
  • ny §11: Elektronisk kommunikation.

Ovenstående blev vedtaget, dog således at bestyrelsens fuldmagt til at udvide aktiekapitalen jævnfør vedtægternes §3, skal ske med fortegningsret for bankens aktionærer. Idet 1/3 af bankens aktiekapital ikke var repræsenteret på generalforsamlingen, vil der ske indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling med de på generalforsamlingen vedtagne forslag på dagsordenen.

Dagsordenens punkt 7:

Anmodning fra bestyrelsen om,

  • at lade banken erhverve egne aktier inden for en samlet pålydende værdi af i alt 10% af bankens aktiekapital jf. bestemmelserne i selskabslovens § 198, forudsat at prisen ikke afviger med mere end 10% fra den på købstidspunktet seneste noterede slutkøbekurs.

blev givet uden bemærkninger.

Dagsordenens punkt 8:

En aktionær ønskede ordet og opfordrede til valg af flere kvinder til bankens aktionærvalgte organer.

Herefter takkede dirigenten for god ro og orden og oplyste, at den ekstraordinære generalforsamling afholdes mandag den 11. april 2011 kl. 17.00. Repræsentantskabets formand takkede for opbakningen fra de fremmødte aktionærer.

Venlig hilsen Skjern Bank

Michael Fabricius [email protected]

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.