Brøndby IF kan med henvisning til dagens medieomtale bekræfte, at klubben har
modtaget et klageskrift fra Spillerforeningen. Brøndby IF har tidligere i
Fondsbørsmeddelelse 18/2010 af 19. november 2010 oplyst:
”Brøndby IF har modtaget en skrivelse fra spillerforeningen vedrørende
manglende betaling af feriepenge, ferietillæg og pension for ansatte
kontraktspillere. Brøndby IF har i den forbindelse søgt juridisk bistand, og
den juridiske vurdering af sagen pågår.”
Klageskriftet fra Spillerforeningen dateret 9. marts 2011 er en opfølgning på
den sag, som er omtalt i Fondsbørsmeddelelse 18/2010, og klageskriftet vil
indgå i den videre behandling af sagen.
I Klageskriftet fra Spillerforeningen dateret 9. marts 2011 nedlægger
Spillerforeningen påstand om efterbetaling af 16 mio. kr., hertil kan komme
eventuelle renter og en eventuel bod.
Yderligere oplysninger om denne meddelelse kan fås hos administrerende
direktør Jan Lockhart på telefon 43 63 08 10