Earnings Release • Mar 10, 2011
Preview not available for this file type.
Download Source FileFortsat vækst i Københavns Lufthavn
Københavns Lufthavn havde flere end 1,5
mio. passagerer i februar, hvilket er en stigning på 5,5 procent i forhold til
året før. Uro i Mellemøsten tog toppen af væksten.
I alt 1.522.458 passagerer benyttede Københavns Lufthavn i februar måned. Det
er 5,5 procent flere passagerer end februar sidste år, og år til dato er
passagerantallet steget med 7,0 procent.
”Der er fortsat stigning i både indenrigs- og udenrigstrafikken, men faldet i
chartertrafikken indikerer, at uroen i Mellemøsten - specielt i Egypten - har
lagt en dæmper på den samlede vækst, da både de danske charterselskaber og
Egypt Air aflyste stort set alle fly til Egypten i februar,” siger Carsten
Nørland, Salgs- og Markedsdirektør, Københavns Lufthavne. Egypt Air genoptog
flyvningerne til og fra Cairo 27. februar.
Antallet af udenrigspassagerer steg med 6,0 procent, indenrigstrafikken steg
med 1,8 procent, mens antallet af transferpassagerer faldt med 4,2 procent.
”Indenrigstrafikken voksede mindre end de foregående måneder, men det var
forventet, fordi vi nu ser helårseffekten af de mange nye indenrigsruter, der
åbnede for ét år siden,” siger Carsten Nørland.
Ruterne til Paris, Amsterdam og Frankfurt oplevede størst vækst i februar pga.
øget konkurrence og større kapacitet. Det betyder, at Frankfurt bytter plads
med Helsinki på Top 10-listen, der ellers er uændret i forhold til februar
2010. London var endnu engang den største rute ud af København med ca. 118.000
passagerer, hvilket er en stigning på 2,7 procent i forhold til samme måned
sidste år.
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.