AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

ISS

Regulatory Filings Mar 17, 2011

3368_iss_2011-03-17_6d1a130e-a729-46ca-a9c1-8ed81f0ed7a2.pdf

Regulatory Filings

Open in Viewer

Opens in native device viewer

MÅ IKKE OFFENTLIGGØRES ELLER UDLEVERES HELT ELLER DELVIST, DIREKTE ELLER INDIREKTE, I ELLER TIL USA, AUSTRALIEN, CANADA ELLER JAPAN

ISS udsætter børsnotering på grund af markedsusikkerhed

Børsnoteringen af ISS A/S var planlagt til at blive prissat i dag, torsdag den 17. marts 2011. ISS offentliggjorde overvejelserne om en børsnotering den 17. februar 2011 og påbegyndte book-building processen den 8. marts 2011. Tidsplanen har været sammenfaldende med en ekstraordinær periode i de globale markeder resulterende i en høj grad af usikkerhed og volatilitet. Ikke desto mindre var børsnoteringen overtegnet indenfor kursintervallet og havde ordrer fra over 150 institutionelle investorer i hele verden og mere end 10.000 ordrer fra private investorer i Danmark.

På grund af den fortsat høje grad af volatilitet og usikkerhed, samt de nuværende ejeres og selskabets ønske om at opnå en succesfuld børsnotering med en hensigtsmæssig efterfølgende handel, er det blevet besluttet at udskyde børsnoteringen.

Ole Andersen, ISS' bestyrelsesformand udtaler: "Vi er positive over den respons, vi har modtaget fra private og institutionelle investorer, men vi har vurderet, at de nuværende volatile og usikre markedsforhold ikke giver os mulighed for at gennemføre børsnoteringen og opnå en hensigtsmæssig overgang til børsmarkedet."

Forespørgsler:

Ole Andersen, Bestyrelsesformand Per Bech Thomsen, ISS Press Relations Manager

Tlf.: 38 17 62 39

Om ISS A/S

ISS blev grundlagt i København i 1901 og er i dag en af verdens førende udbydere af facility services. ISS tilbyder en række forskellige serviceydelser: rengøring, ejendomsservice, catering, supportservice, sikkerhed og facility management. I 2010 udgjorde ISS' omsætning DKK 74 mia., og ISS har nu flere end 520.000 medarbejdere og egne aktiviteter i mere end 50 lande i Europa, Asien, Nordamerika, Latinamerika samt Stillehavsområdet, som servicerer tusindvis af kunder i både den offentlige og den private sektor. Læs mere på www.issworld.com.

Denne meddelelse og de heri indeholdte oplysninger må ikke distribueres i eller til USA (herunder dets territorier og besiddelser, enkeltstater i USA samt District of Columbia) ("USA"), Australien, Canada eller Japan. Denne meddelelse udgør ikke eller er en del af et tilbud om at sælge eller en opfordring til at købe værdipapirer i USA, Australien, Canada eller Japan eller i nogen anden jurisdiktion, hvor et sådant tilbud eller en sådan opfordring kunne være ulovlig. ISS A/S' værdipapirer er ikke og vil ikke blive registreret i henhold til United States Securities Act of 1933 med senere ændringer ("Securities Act'') og må ikke udbydes eller sælges i USA, medmindre registrering sker, eller i medfør af en undtagelse fra eller i en transaktion, der ikke er underlagt registreringskravene i Securities Act. Selskabet påtænker ikke at registrere nogen del af udbuddet i USA eller foretage et offentligt udbud af værdipapirer i USA. Et udbud af værdipapirer vil blive foretaget i form af et prospekt, der kan rekvireres fra ISS og vil indeholde detaljerede oplysninger om Selskabet og dets ledelse samt regnskaber.

Denne meddelelse udgør annoncering og er ikke et prospekt i relation til Direktiv 2003/71/EF (benævnes sammen med alle gældende gennemførelsesbestemmelser i enhver Medlemsstat "Prospektdirektivet"). Der er blevet offentliggjort et prospekt udarbejdet i henhold til Prospektdirektivet, som kan rekvireres fra ISS. Investorer bør ikke tegne værdipapirer omtalt i denne meddelelse, medmindre dette sker på grundlag af oplysningerne i prospektet.

I enhver EØS-medlemsstat ud over Danmark, som har gennemført prospektdirektiv 2003/71/EF (og ændringer hertil, inkl. Direktiv 2010/73/EU, i det omfang det er gennemført i de enkelte EØS-medlemsstater), er denne meddelelse alene rettet mod og henvender sig alene til kvalificerede investorer i den pågældende EØS-medlemsstat, som defineret i Prospektdirektivet.

Denne meddelelse henvender sig alene til 1) personer uden for Storbritannien, 2) "investment professionals" omfattet af artikel 19(5) i U.K. Financial Services and Markets Act 2000 (Financial Promotion) Order 2005 ("Den Britiske Bekendtgørelse") eller 3) "high net worth entities" omfattet af artikel 49(2)(a) til (d) i Den Britiske Bekendtgørelse (de personer, der beskrives i ovenstående pkt. 1) til 3), betegnes under et "Relevante Personer"). Værdipapirerne er kun tilgængelige for, og enhver opfordring til eller ethvert tilbud eller enhver aftale om at tegne, købe eller på anden måde erhverve sådanne værdipapirer vil kun blive indgået med Relevante Personer. Personer, der ikke er Relevante Personer, bør ikke handle på baggrund af eller i tillid til dette dokument og dets indhold.

Denne meddelelse er ikke et prospekt, men udgør annoncering, og intet i denne meddelelse indeholder et udbud af værdipapirer. Ingen person bør købe eller tegne værdipapirer i ISS, medmindre dette sker på grundlag af oplysningerne i et prospekt, der er offentliggjort af ISS i forbindelse med en mulig optagelse af værdipapirerne til handel og officiel notering på NASDAQ OMX Copenhagen.

Stabilisering/FSA

Joint Bookrunners og Co-lead Managers og disses tilknyttede selskaber repræsenterer udelukkende ISS og den Sælgende Aktionær og ingen anden i forbindelse med den planlagte børsnotering. De betragter ingen anden som deres respektive kunder i relation til den planlagte børsnotering, og de er ikke ansvarlige over for nogen anden end ISS og den Sælgende Aktionær for at yde den beskyttelse, som deres respektive kunder nyder, eller for at yde rådgivning i relation til den planlagte børsnotering, indholdet af denne meddelelse eller nogen transaktioner, aftaler eller andre forhold, der omtales heri.

I forbindelse med den planlagte børsnotering kan Joint Bookrunners og Co-lead Managers og ethvert af disses tilknyttede selskaber, der fungerer som investorer, for egen regning tegne eller købe aktier og i den egenskab for egen regning beholde, købe, sælge, tilbyde at sælge eller på anden måde handle med sådanne aktier eller andre værdipapirer i ISS eller relaterede investeringer i forbindelse med den planlagte børsnotering eller på anden måde. Henvisninger i prospektet til de aktier, der udstedes, udbydes, tegnes, købes, placeres eller på anden måde handles med, skal således læses som omfattende enhver udstedelse eller ethvert udbud til eller tegning, køb, placering eller handel foretaget af sådanne Joint Bookrunners og Co-lead Managers og ethvert af disses tilknyttede selskaber, der fungerer som investorer for egen regning. Joint Bookrunners og Co-lead Managers har ikke til hensigt at

oplyse omfanget af sådanne investeringer eller transaktioner, ud over hvad der følger af eventuelle lovgivningsmæssige eller tilsynsmæssige oplysningsforpligtelser.

Forhold, der er omhandlet i denne meddelelse, kan udgøre fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn er udsagn, der ikke er historiske kendsgerninger, og som kan identificeres ved ord som "mener", "forventer", "skønner", "agter", "anslår", "vil", "kan", "fortsætter", "bør", "forventning", "målsætning" og tilsvarende udtryk. De fremadrettede udsagn i denne meddelelse er baseret på en række forudsætninger, hvoraf en stor del er baseret på yderligere forudsætninger. Selvom ISS vurderer, at disse forudsætninger var rimelige, da de blev foretaget, er de i sagens natur forbundet med betydelige kendte og ukendte risici, usikkerheder, uforudsete hændelser og andre væsentlige forhold, der er vanskelige eller umulige at forudsige eller uden for selskabets kontrol. Sådanne risici, usikkerheder, uforudsete hændelser og andre væsentlige forhold kan få de faktiske begivenheder til at afvige væsentligt fra de forventninger, der er udtrykt eller underforstået i forbindelse med de fremadrettede udsagn i denne meddelelse.

De oplysninger, udtalelser og fremadrettede udsagn, der er indeholdt i denne meddelelse, gælder kun pr. datoen herfor og kan ændres uden varsel.

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.