M&A Activity • Mar 18, 2011
Preview not available for this file type.
Download Source FileSelskabsmeddelelse nr. 4/2011
Som oplyst i selskabsmeddelelse nr. 26/2010 af 3. december 2010 indgik Royal
Unibrew en betinget aftale med den polske bryggerigruppe Van Pur S.A. om
sammenlægning af sine polske aktiviteter med Van Pur.
Dags dato er sammenlægningen endeligt gennemført, således at Royal Unibrew A/S
overdrager sine aktier i Royal Unibrew Polska Sp. Z.o.o med bryggerierne i
Lomza og Jedrzejow og bliver 20 % aktionær i Van Pur S.A.
Som følge af opståede governancemæssige forhold i Perla Browary Lubelskie S.A.
har det vist sig tidsmæssigt vanskeligt at få registeret de nødvendige
ændringer af ejerforholdet i selskabet inden for de for transaktionen ønskede
tidsrammer. Royal Unibrew A/S og Van Pur S.A. har fokuseret på at sikre
momentum i transaktionen, hvorfor kontrollen over aktierne i Perla Browary
Lubelskie indtil videre er fastholdt i Royal Unibrew A/S.
Van Pur S.A. vil fra marts 2011 blive indregnet i Royal Unibrews regnskab som
et 20 % ejet associeret selskab, og Royal Unibrew Polska Sp. Z.o.o vil ikke
længere indgå i Royal Unibrew koncernens konsolidering.
I forbindelse med transaktionens endelige gennemførsel realiseres en avance ved
salget af aktierne i Royal Unibrew Polska, og samtidig nedskrives ejerandelen i
Perla af forsigtighedshensyn fuldt ud. Samlet set påvirker dette ikke
koncernens finansielle poster.
Royal Unibrew A/S' investering i Van Pur S.A. er i henhold til den indgåede
aftale ca. PLN 110 mio. mod tidligere forventet ca. PLN 100 mio.
Koncernbalancen for Royal Unibrew vil som en konsekvens af transaktionen blive
reduceret med ca. PLN 25 mio.
Royal Unibrew A/S har som tidligere oplyst afgivet en købsoption til Van Pur
S.A. og selskabets aktionærer. Som følge af den ændrede transaktionsstruktur er
optionen ændret, således at Van Pur S.A. og dets aktionærer i perioden 1. juni
2012 til og med 15. marts 2014 kan erhverve samtlige Royal Unibrews aktier i
Van Pur S.A. for et beløb mellem PLN 111 mio. og PLN 116 mio.
Som oplyst i Royal Unibrews årsrapport for 2010, jf. selskabsmeddelelse nr.
2/2011 af 9. marts 2011, er konsekvenserne af den nu gennemførte transaktion
indeholdt i de udmeldte forventninger til 2011. Som tidligere meddelt løftes
forventningerne til koncernens EBIT margin på mellemlangt sigt til niveauet 14
% som følge af transaktionens gennemførsel.
Med venlig hilsen
Royal Unibrew A/S
Henrik Brandt
Administrerende direktør
Eventuelle spørgsmål bedes rettet til undertegnede på tlf. 56 77 15 13.
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.