Annual Report • Mar 23, 2011
Annual Report
Open in ViewerOpens in native device viewer
| 3 | Formandens beretning |
|---|---|
| 4 | Hoved- og nøgletal |
| 6 | Påtegninger |
| 8 | Tivolis bestyrelse og ledelse |
| 10 | Årets gang |
| 22 | Regnskabsberetning |
| 24 | Planer for Tivolis fremtid |
| 26 | Tivolis samfundsansvar |
| 28 | Aktionærinformation |
| 29 | God selskabsledelse |
| 30 | Aktie- og udbyttenøgletal |
| 32 | Resultatopgørelse |
| 32 | Totalindkomstopgørelse Side 3: Formandens beretning |
| 33 | Formandens beretning Pengestrømsopgørelse |
| 34 | Året 2010 begyndte koldt, og Balance det sluttede koldt. Det kom |
| 36 | til at præge Tivoli på mange Egenkapitalopgørelse |
| 37 | måder. I begyndelsen af året Noter besværliggjorde frost og sne |
| 56 | projektet Rasmus Klumps Supplerende information |
| 58 | Verden, som blev forsinket. Tivolis sponsorer Det nye legeunivers kunne |
| 59 | Kolofon |
Året 2010 begyndte koldt, og det sluttede koldt. Det kom til at præge Tivoli på mange måder. I begyndelsen af året besværliggjorde frost og sne projektet Rasmus Klumps Verden, som blev forsinket. Det nye legeunivers kunne således først åbnes en måned efter sommersæsonens begyndelse. I slutningen af året lagde sne og frost en dæmper på gæsternes lyst til at benytte forlystelserne. I det kolde vejr fandt gæsterne i stedet inden døre, så mange af Tivolis restauranter har været velbesøgte, og en del flere gæster end sædvanligt har også set Tivolis akvarium.
I skolernes sommerferie indfandt sig det rigtige sommervejr og dermed Tivoli-gæsterne, som var glade for det nye tiltag med græs på Plænen. Igen i efterårsferien var der god opbakning til Tivolis aktiviteter under Halloween i Tivoli. Begge dele vidner om en fortsat interesse for Tivoli, men set under ét har besøgstallet i 2010 ikke været tilfredsstillende. Året har budt på en lang række nyheder med en større strategisk rækkevidde. Rasmus Klumps Verden er således ikke blot en legeplads, men et møde mellem to stærke danske brands, der ud fra et fælles værdigrundlag skaber noget nyt og appellerende i oplevelsesbranchen.
Man kan sige det samme om Tivoli Hotel & Congress Center, som åbnede i 2010. Her har København fået sit første temahotel og Tivoli har fået en unik samarbejdspartner, der understøtter ambitionen om at udvide aktiviteterne i hele turismeværdikæden hen imod at blive en egentlig destinationspark.
I efteråret fik Tivoli tildelt kasinobevilling med henblik på at indrette kasino i H. C. Andersen Slottet. Denne nye mulighed passer godt ind i konceptet for Tivoli, hvor der har været drevet spil i over 100 år. Kasinobevillingen har givet anledning til at udvikle et nyt koncept for hele Slottet, hvori kasinoet vil indgå. Planen er at renovere og genåbne Slottet med kasino ultimo 2012.
I 2010 begyndte omsider den drøftelse af turismens vilkår, vi har efterspurgt. Som et første skridt på vejen er der sket en delvis momsafløftning på hotelovernatninger. Imidlertid har Danmark mistet en femtedel af sine turister fra 2000 til 2009, hvilket også har haft store konsekvenser for Tivoli, så det er helt nødvendigt, at ændre rammevilkårene for dansk turisme radikalt. Som et af de dyreste ferielande i verden må vi arbejde for at sænke prisniveauet fx gennem fuld momsafløftning.
2010 har således budt på både udfordringer og nye muligheder for fremtiden. Og selvom Tivoli måtte nedjustere forventningerne til årets resultat, er det dog positivt, at det lykkedes at komme ud af året med et efter omstændighederne hæderligt resultat. Derfor vil jeg gerne takke Tivolis mange engagerede medarbejdere for deres dedikerede indsats.
Jørgen Tandrup Bestyrelsesformand
Tivoli blev i 2010 besøgt af 2.611.000 gæster i sommersæsonen, af 294.000 gæster under Halloween og af 791.000 gæster under Jul i Tivoli.
Det samlede besøgstal blev således 3.696.000 i 2010 mod 3.868.000 i 2009, svarende til en tilbagegang på 4,4%. Selskabets omsætning ekskl. lejere blev 622,2 mio.kr. mod 622,4 mio.kr. i 2009.
Resultat før skat blev et overskud på 9,2 mio.kr., mod 21,0 mio.kr. i 2009.
Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at der udlod-
des et udbytte for regnskabsåret på 25% af årets resultat efter skat svarende til 1,5 mio.kr.
Vejret og andre udefra kommende begivenheder kan have en stor indflydelse på Tivolis forretning og dermed udvikling i årets resultat. Det forventes, at Selskabet vil opnå et overskud før skat for 2011 på niveau med resultatet i 2009.
Der er ikke indtruffet begivenheder af væsentlig karakter efter regnskabsårets udløb.
| Fem års hovedtal | 2010 (12 mdr.) |
2009 (12 mdr.) |
2008 (9 mdr.) |
2007/08 (12 mdr.) |
2006/07 (12 mdr.) |
|---|---|---|---|---|---|
| mio.kr. | |||||
| Omsætning inkl. forpagtere og lejere | 973,1 | 948,2 | 951,8 | 1.031,6 | 983,9 |
| Omsætning | 622,2 | 622,4 | 569,3 | 581,7 | 579,8 |
| Nettoomsætning | 580,5 | 574,8 | 531,0 | 535,0 | 534,2 |
| Omkostninger før af- og nedskrivninger | 538,5 | 528,5 | 434,6 | 481,0 | 463,5 |
| Resultat før af- og nedskrivninger | 83,7 | 93,9 | 134,7 | 100,7 | 116,3 |
| Af- og nedskrivninger | 66,2 | 61,9 | 44,4 | 63,6 | 59,4 |
| Resultat af primær drift (EBIT) | 17,5 | 32,0 | 90,3 | 37,1 | 56,9 |
| Finansielle poster, netto | -8,3 | -11,0 | -12,9 | -8,7 | -4,6 |
| Resultat før skat | 9,2 | 21,0 | 77,4 | 28,4 | 52,3 |
| Årets resultat | 6,0 | 15,7 | 56,5 | 20,5 | 37,6 |
| Årets totalindkomst | 4,3 | 15,9 | 49,8 | 20,5 | 37,6 |
| Langfristede aktiver | 864,8 | 872,4 | 825,9 | 801,9 | 722,2 |
| Kortfristede aktiver | 77,3 | 68,1 | 72,2 | 88,9 | 82,0 |
| Aktiver i alt | 942,1 | 940,5 | 898,1 | 890,8 | 804,2 |
| Aktiekapital (Tivoli A/S) | 57,2 | 57,2 | 57,2 | 57,2 | 57,2 |
| Egenkapital | 588,4 | 588,0 | 580,5 | 535,8 | 524,7 |
| Langfristede forpligtelser | 100,4 | 109,2 | 110,6 | 3,0 | - |
| Kortfristede forpligtelser | 253,3 | 243,3 | 207,0 | 352,0 | 279,5 |
| Investeret kapital | 798,3 | 795,7 | 757,9 | 784,5 | 713,1 |
| Pengestrøm fra driftsaktivitet | 58,0 | 72,7 | 153,8 | 93,5 | 68,6 |
| Pengestrøm til investeringsaktivitet | -58,3 | -62,7 | -73,8 | -140,4 | -130,3 |
| Heraf til investering i materielle aktiver | -58,3 | -63,8 | -68,3 | -134,7 | -126,5 |
| Pengestrøm fra finansieringsaktivitet | 2,4 | -19,5 | -60,7 | 41,3 | 63,2 |
| Pengestrøm i alt | 2,1 | -9,5 | 19,3 | -5,6 | 1,5 |
| Fem års nøgletal | 2010 | 2009 | 2008 | 2007/08 | 2006/07 |
| (12 mdr.) | (12 mdr.) | (9 mdr.) | (12 mdr.) | (12 mdr.) | |
| Overskudsgrad (EBIT-margin) | 3% | 6% | 17% | 7% | 11% |
| Soliditetsgrad | 62% | 63% | 65% | 60% | 65% |
| Egenkapitalens forrentning | 1% | 2,7% | 10,1% | 3,9% | 7,4% |
| Resultat pr. 100 kr. aktie (EPS), kr. | 10,5 | 27,5 | 98,8 | 35,9 | 65,8 |
| Udbytte pr. 100 kr. aktie, kr. | 2,62 | 6,87 | 14,76 | 9,00 | 16,44 |
| Børskurs, ultimo, kr. | 3.251 | 3.239 | 3.000 | 3.800 | 4.370 |
Antal medarbejdere 1) 683 782 818 695 688
1) Beregning af antal medarbejdere foretages efter ATP-metoden.
Hoved- og nøgletal er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings 'Anbefalinger og Nøgletal 2010', bortset fra resultat pr. aktie (EPS) og udvandet resultat pr. aktie (EPS-D), der opgøres i overensstemmelse med IAS 33. Regnskabsgrundlaget er for alle årene IFRS.
Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2010 for Tivoli A/S.
Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber.
Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af Selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2010 samt af resultatet af Selskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2010.
Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i Selskabets aktiviteter og økonomiske forhold, årets resultat og Selskabets finansielle stilling, samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som Selskabet står overfor.
Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.
København, den 23. marts 2011
| Lars Liebst Adm. direktør |
Claus Dyhr Økonomidirektør |
|---|---|
| Bestyrelse: | |
| Jørgen Tandrup Formand |
Mads Lebech Næstformand |
| Ulla Brockenhuus-Schack | Tommy Pedersen |
| John Høegh Bertelsen | Maria Fergadis |
Vi har revideret årsregnskabet for Tivoli A/S for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2010, side 32 - 55. Årsregnskabet omfatter resultatopgørelse, totalindkomstopgørelse, aktiver, passiver, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og noter for Selskabet. Årsregnskabet udarbejdes efter International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber. Ledelsesberetningen, der ikke er omfattet af revisionen, udarbejdes ligeledes efter danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber.
Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU, og yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ansvaret omfatter endvidere valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Ledelsen har endvidere ansvaret for at udarbejde en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber.
Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation.
En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsregnskabet. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for virksomhedens udarbejdelse og aflæggelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige, samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet.
Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af Selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2010 samt af resultatet af Selskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2010 i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU, og yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber.
Vi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den gennemførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet.
København, den 23. marts 2011
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab
Carsten Gerner Susanne Funder
Statsautoriseret revisor Statsautoriseret revisor
Født i 1947 Cand. merc.
Formand for bestyrelsen i 2008, indtrådt i bestyrelsen i 2000, afhængig.
Genvalgt til bestyrelsen i 2010, valgperiode udløber i 2011.
Kontaktdetaljer: Scandinavian Tobacco Group A/S, Sydmarken 42, 2860 Søborg.
Beholdning af Tivoli-aktier pr. 31. december 2010: 20 Salg af Tivoli-aktier i regnskabsåret 2010: 0 Køb af Tivoli-aktier i regnskabsåret 2010: 0
Født i 1967
Cand. jur.
Næstformand for bestyrelsen i 2010, indtrådt i bestyrelsen 2010, uafhængig.
Valgperiode udløber 2011.
Beholdning af Tivoli-aktier pr. 31. december 2010: 1 Salg af Tivoli-aktier i regnskabsåret 2010: 0 Køb af Tivoli-aktier i regnskabsåret 2010: 1
Født i 1949 HD i regnskabsvæsen samt i organisation og strategisk planlægning.
Indtrådt i bestyrelsen i 2000. Genvalgt til bestyrelsen i 2010, valgperiode udløber i 2011, afhængig.
Kontaktdetaljer: Chr. Augustinus Fabrikker Aktieselskab, Amaliegade 47, 1256 København K.
Beholdning af Tivoli-aktier pr. 31. december 2010: 14 Salg af Tivoli-aktier i regnskabsåret 2010: 0 Køb af Tivoli-aktier i regnskabsåret 2010: 0
MBA, Columbia Business School N.Y, uafhængig.
Indtrådt i bestyrelsen i 2009. Genvalgt til bestyrelsen i 2010, valgperiode udløber i 2011, uafhængig.
Kontaktdetaljer: SEED Capital Denmark, Diplomvej 381, 2800 Kgs. Lyngby. Særlige kompetencer
samt tidligere managementkonsulent hos McKinsey & Co Inc.
v Økonomistyring, regnskabsvæsen samt revision som managing partner i SEED Capital Denmark samt managing director i DTU Symbion Innovation A/S.
Beholdning af Tivoli-aktier pr. 31. december 2010: 10 Salg af Tivoli-aktier i regnskabsåret 2010: 0 Køb af Tivoli-aktier i regnskabsåret 2010: 0
Født i 1969 Salgskoordinator.
Indtrådt i bestyrelsen i 2008 valgt af Selskabets medarbejdere.
Genvalgt i 2010, valgperiode udløber i 2014. v Projektkoordinator Salg samt kontrollør i Tivoli A/S.
Kontaktdetaljer: Tivoli A/S, Vesterbrogade 3, 1630 København V.
Særlige kompetencer:
v Gæsteservice samt salg i forhold til forretningssegmentet.
Aktiebeholdning: Beholdning af Tivoli-aktier pr. 31. december 2010: 0 Salg af Tivoli-aktier i regnskabsåret 2010: 0
Født i 1979 Afdelingschef.
Indtrådt i bestyrelsen i 2010 valgt af Selskabets medarbejdere. Valgperiode udløber i 2014. v Afdelingsleder Eatertainment i Tivoli A/S.
Kontaktdetaljer: Tivoli A/S, Vesterbrogade 3, 1630 København V.
v Gæsteservice samt udvikler af nye koncepter i Tivoli.
Aktiebeholdning: Beholdning af Tivoli-aktier pr. 31. december 2010: 0 Salg af Tivoli-aktier i regnskabsåret 2010: 0 Køb af Tivoli-aktier i regnskabsåret 2010: 0
Adm. direktør Lars Liebst Født i 1956 Tiltrådt som adm. direktør i 1996.
Beholdning af Tivoli-aktier pr. 31. december 2010: 15 Salg af Tivoli-aktier i regnskabsåret 2010: 0 Køb af Tivoli-aktier i regnskabsåret 2010: 0
Økonomidirektør Claus Dyhr
Født i 1967 Tiltrådt som økonomidirektør i 2008. v Bestyrelsesmedlem i Movement A/S.
Beholdning af Tivoli-aktier pr. 31. december 2010: 10 Salg af Tivoli-aktier i regnskabsåret 2010: 0 Køb af Tivoli-aktier i regnskabsåret 2010: 0
Dorthe W. Barsøe Født 1966. Udnævnt 2006. Vicedirektør, Marketing
Frans Fossing Født 1967. Udnævnt 2009. Vicedirektør, Salg
Dorte Gleie Født 1967. Udnævnt 2005. Vicedirektør, Eatertainment
Stine Lolk Født 1972. Udnævnt 2002. Vicedirektør, HR & Kommunikation
Finn Sture Madsen Født 1966. Udnævnt 2002. Vicedirektør, Ejendom & Udvikling
Mogens C. Ramsløv Født 1963. Udnævnt 2010. Vicedirektør, Drift
Peter Rose Født 1959. Udnævnt 2001, fratrådt 2010. Underholdningschef
Født 1974. Udnævnt 2007. Vicedirektør, Service
Det samlede besøgstal i 2010 ligger under det ønskelige niveau, men Tivoli er dog fortsat Danmarks største turistattraktion ifølge Visit Denmarks årlige opgørelser. Set på europæisk plan ligger Tivoli også fortsat i Top 5 over forlystelsesparker med Disneyland Paris på førstepladsen med omkring 16 mio. gæster.
Der er imidlertid ingen tvivl om, at konkurrencen er skærpet: de udenlandske forlystelsesparker vil gerne tiltrække danske gæster og de danske forlystelsesparker markedsfører sig i stigende grad med gratis tiltag, for eksempel fri entré ved genbesøg.
Selv om konjunkturerne begynder at vise en stigning i hotelovernatninger i Danmark, og selv om regeringen vedtog en delvis momsafløftning på hotelovernatninger, har det ikke haft afsmittende effekt på Tivolis besøgstal endnu. Der er en indikation af, at de svenske gæster er på vej tilbage, men der er stadig et stykke vej til tidligere års niveau af turister i Tivoli.
Imidlertid tegner det nye samarbejde med Tivoli Hotel godt. Der har været en stigende interesse for pakkesalg af Tivoli-ture med og uden overnatning, og Tivolis webshop omsatte i 2010 indeks 161 i forhold til 2008 i form af billetter, pakker, årskort og arrangementer. Gæster på Tivoli Hotel får en entrébillet til Tivoli med i værelsesprisen, og gør i stor udstrækning brug af den. Det bekræfter, at det er en god udvikling for Tivoli at kunne tilbyde overnatning som en del af Tivoli-oplevelsen.
Mens konkurrencesituationen i markedet for familieaktiviteter er krævende for en alsidig park som Tivoli, hvor også kulturelle og kulturhistoriske aktiviteter spiller en stor rolle, så er tegnene mere favorable på restaurationsområdet, hvor Tivolis restauranter under ét klarer sige bedre end restauranterne i København generelt. Som et eksempel kan nævnes, at Tivolis to absolutte kulinariske flagskibe Restaurant Herman og The Paul, som begge opretholdt deres stjerne i Michelin-guiden, har haft en god tilstrømning året igennem.
Hvor omsætningsudviklingen i sommersæsonen stort set var status quo i forhold til 2009 oplevede restauranterne under både Halloween og Jul i Tivoli en væsentlig forbedring af omsætningen. Tivolis restauranter trodsede dermed overordnet trenden i samfundsøkonomien, hvor restaurationsbranchen som helhed har haft et svært 2010, og hvor finanskrisen har medført, at en række restauranter har måttet lukke.
Hovedparten af Tivolis restauranter har en sund økonomi, og for at dette også kan sikres fremover, vil der fortsat ske en vedligeholdelse af lejerporteføljen og introduktion af
nye restaurantkoncepter der, sammen med de bedste af de eksisterende restauranter, kan tilpasse sig efterspørgslen fra Tivolis gæster.
Dette var i 2010 tilfældet for Det kinesiske Tårn. Den asiatiske pagode ved Tivoli Søen, som arkitekt og Tivoli-direktør Knud Arne Petersen tegnede til Haven i 1900, blev gennemgribende renoveret hen over vinteren. Pagoden har været omtalt som Det kinesiske Tårn i årevis, men faktisk stod den omtalt som Det japanesiske Taarn i programmerne det første år. Derfor var det oplagt at vende tilbage til udgangspunktet, da stedets nye lejer gerne ville indrette asiatisk restaurant med sushi, wokretter og wagyukød. Det japanske Taarn åbnede i juni.
De mange begejstrede anmeldelser og omtaler fortæller om den høje kvalitet, og i december offentliggjorde det internationale rejsetidsskrift Condé Nast Traveler sin Gold List 2011, hvor Nimb Hotel står som det første og eneste skandinaviske hotel.
Nimb Brasseries unge lederteam har sat det nye, nordiske køkken på menuen med stor succes. Sæsonens råvarer fra nærområdet tilberedes med det moderne tvist, der giver fulde huse aften efter aften. Restaurantens efterspurgte brunch har fået følgeskab af en luksusbrunch, som serveres i Nimb Bars elegante lokale. Her kan man falde tilbage i de bløde sofaer og nyde freden, for luksusbrunchen er børnefri zone.
De smukke lokaler i Huset Nimb danner rammen om mange begivenheder. Det kan være private fester som for eksempel bryllup eller barnedåb eller det kan være møder, receptioner eller endda produktpræsentationer, som finder sted i huset. Copenhagen Fashion Week har altid flere shows fra Nimb på programmet.
I sommerens løb lukkede Nimb Mejeri, da produktionen var og blev for lille til, at mejeriet kunne drives rentabelt. Øllingegård Mejeri har videreført visse Nimb-brands, fx den roste chokolademælk.
I lokalerne åbner Nimb Bar'n'Grill til april. Her serveres grillet kød og skaldyr foruden drinks og de gode vine fra Nimbs vinkælder. Indretningen bliver en blanding af skandinavisk og engelsk stil.
I november 2010 kom Tivoli på Top 50 listen over Danmarks Bedste Arbejdspladser som nr. 8 ud af de 15 bedste store arbejdspladser.
Igennem de tre år, hvor Tivoli har samarbejdet med Great Place to Work Institute Danmark om målingen af trivslen blandt Tivolis medarbejdere, har det været målet at opnå en placering på denne liste. Glæden var derfor stor, og dagen blev fejret efter alle kunstens regler.
Men placering på en liste er kun pynten på kagen; selve kagen er det væsentlige. Tivoli har arbejdet systematisk og dedikeret med medarbejdertilfredsheden i en årrække som et led i arbejdet hen mod visionen at være et førende, internationalt oplevelsesbrand og for at opfylde missionen at betage vores gæster. Her er serviceværdikæden helt central. Kæden afspejler, hvordan forretningens indtjening er afhængig af gæsternes tilfredshed med produktet og denne tilfredshed i sin tur er afhængig af medarbejdernes tilfredshed.
Medarbejdertilfredsheden i Tivoli har udviklet sig positivt de seneste år, så 93 % af medarbejderne i 2010 svarede, at alt taget i betragtning, er Tivoli et godt sted at arbejde.
Visse dele af oplevelsen er dog uden for Tivolis kontrol. Vi har således set et generelt fald i tilfredsgraden inden for alle de områder, vi spørger til, i sommersæsonen 2010 (i forhold til 2009). Krydser man besvarelserne med oplysninger om vejret på besøgsdagen, ses konsekvent en lavere tilfredshed, når det har været køligt og regnfuldt. Trængselsproblemer kunne tænkes at være en anden årsag til en lavere tilfredshed, men selv med gæsterekord i Halloween fastholdt vi et generelt højt tilfredshedsniveau på tværs af samtlige parametre.
I vinterperioden er gæsterne tilsyneladende indstillede på, at det kan være koldt, for under Jul i Tivoli var gæsterne mere tilfredse på alle parametre end de var i 2009. Mens det altså er lykkedes at løse trængselsproblemerne i Tivoli ved at arbejde med bedre flow gennem Haven fx til Halloween i Tivoli, er det en fortsat udfordring at give gæsterne en god Tivoli-oplevelse, når vejret ikke lever op til gæsternes forventninger.
Tivolis ordinære sommersæson varede fra 15. april til 26. september, men efterfulgtes som tidligere år af Voice-dagen, der er et særligt arrangement for Radio Voice og Voice TVs lyttere og seere.
Det kølige forår sinkede væksten, men forlængede til gengæld blomstringen af de mange tusinde forårsblomster i Tivoli, som igen kunne fremvise en smuk, grøn have til gæsterne.
På åbningsdagen kunne Tivoli byde velkommen til en særlig attraktion, nemlig Den lille Havfrues lillesøster. Havfruen fra Langelinie indgik i udstillingen i den danske pavillon ved EXPO 2010 i Shanghai. Billedhugger Edvard Eriksens efterkommere havde i den anledning tilbudt familiens egen kopi af havfruen til Tivoli. Den lille dame fandt sin plads i Tivoli Søen bag ved Divan 2, hvor hun nød stor opmærksomhed fra både danske gæster og turister samt fra pressen.
Med Hvalen Valde og det gode skib Mary som fokuspunkt byder det nye legeunivers på et væld af aktiviteter, der tilskynder til bevægelse: børnene skal klatre, kravle, rutsche og balancere, og der er rige muligheder for at lege både gemme, tag-fat og jorden-er-giftig. Legepladsen rummer også musikinstrumenter, samtaleapparat og en betalingsforlystelse, Fyrtårnet. Inde i Hvalen Valde ligger Rasmus Klumps Pandekagehus, hvor der serveres store, varme pandekager med valgfrit fyld af enten søde eller mere mættende sager. Pandekagehuset er blevet en sand favorit ligesom legeuniverset i sig selv er det.
Det var Rasmus Klump selv, der klippede snoren over, da legepladsen åbnede. Rasmus kan man nu træffe hver eftermiddag i Tivoli, hvor han går rundt og hilser på børnene i Tivoli til stor glæde for de små, og til begejstring for de fotograferende voksne ledsagere.
I forbindelse med Halloween og Jul i Tivoli åbnede Klumperiet, en butik på Slotspladsen, hvor man kan købe Rasmus Klump-bøger, tøjdyr og meget mere. Her sælges også den nye Rasmus Klump cd, som blev præsenteret på Plænen ved en stor koncert.
For danskerne er det en vanesag, men mange udenlandske gæster har undret sig over navnet Plænen, for der har ikke været et græsstrå i sigte i mange, mange år.
Det blev der lavet om på i Tivolis højsæson, hvor vi rullede 1260m2 græsplæne ud på gruset og indrettede udendørs cafe og petanquebaner. Gæsterne kunne låne tæpper til at sidde på, og der var rødternede picnicborde, der også kunne bruges som legeredskaber. Plænen blev en stor succes, og Politiken-klummen Københavneriet honorerede ideen med topkarakteren seks hjerter ved gennemgangen af godt og skidt i 2010. Det er besluttet at tage ideen op igen i 2011 og endda udvide med græs ved Pantomimeteatret.
Mærkedagene har været populære i en årrække med arrangementer som Musikskolernes Dage og Grønland i Tivoli som flagskibe. De udmærker sig ved at blive praktisk understøttet af organisationer og interessegrupper, som kommer med stor viden om emnet og masser af engagerede frivillige, og samtidig tiltrække et stort og interesseret publikum. Ofte et publikum, som ikke ellers kan dyrker deres særinteresser i Tivoli, for eksempel når det gælder hunde eller hurtige biler.
I april og igen i september åbnede Tivoli for en række skoleaktiviteter. I foråret var det sansedage for 4. – 6. klassetrin, hvor eleverne for eksempel lærte om, hvordan tyngdekraften føles i Rutschebanen, når man har bind for øjnene og har høreværn på, eller hvad lugtesansen betyder for hukommelsen. I september var det så folkeskolens ældste klassetrin og gymnasieeleverne, der skulle lære fysik med hele kroppen, for eksempel ved at måle tyngdekraft i Det gyldne Tårn. I alt deltog 13.343 elever i Tivolis skoledage.
Koncertsalen i Tivoli var i 2010 ramme om flere end 50 sommerkoncerter – klassiske såvel som rytmiske, foruden årets balletgæstespil med San Francisco Ballet. Et af sæsonens mange højdepunkter var festkoncerten til minde om 100 året for Dronning Ingrids fødsel med Tivolis Symfoniorkester og Jonas Kaufmann, der samtidig markerede den tyske tenors danske koncertdebut med orkester. En anden sangfugl, nemlig den italienske mezzosopran Cecilia Bartoli, som ved sin koncert modtog Leonie Sonnings Musikpris 2010, blev sæsonens absolutte topscorer af anmelderstjerner, tæt efterfulgt af den russiske pianist Arcadi Volodos, der brillerede som den ene af i alt fem internationale pianister i årets Pianoforte!-serie.
En enkelt malurt i sæsonens bæger blev koncerten med Rolando Villazón: Tenoren måtte afbryde sin koncert efter få numre, og det skuffede publikum blev først formildet, da kunstneren afstod fra sit honorar og billetterne dermed kunne refunderes.
Tivolis Symfoniorkester, der i de forgangne sæsoner er blevet rost for sit støt stigende kunstneriske niveau, var i storform også i 2010; både ved sæsonens klassiske koncerter og ved Tivolis fødselsdagskoncert, hvor programmet bød på kendte danske pop- og rocksolisters fortolkninger af hits fra The Great American Songbook. Foruden Tivolis egen fødselsdag blev også 200-året for Tivolis første musikchef, H.C. Lumbye, behørigt fejret med to koncerter med henholdsvis Promenadeorkestret og Tivolis Symfoniorkester. Alt i alt, og på trods af den økonomiske krise, mønstrede Koncertsalen et samlet besøgstal for sæsonen på niveau med 2009.
Programmet gav plads til Fredagsrockdebuttanter som Nabiah, Rasmus Seebach og Medina. Fra udlandet kom den svenske sangerinde Lisa Nilsson og fejrede sit 20 års jubilæum. Engelske Jamie Cullum og et af 80'ernes største popbands, Spandau Ballet, fandt ligeledes vej til Plænen.
Året bød også på etablerede og populære navne som Sebastian, Lis Sørensen, Sanne Salomonsen og C.V. Jørgensen, der alle trak pænt med gæster til Haven. Men det var især de nye, danske navne som Dúné og Turboweekend, der løb med opmærksomheden og fik masser af unge mennesker til at strømme til Tivoli.
14 fredag aftener ud af 24 med regn gav dog færre gæster og lavere ølsalg til det ellers meget populære Fredagsrock.
Fredagsrocks nye sponsor Royal Beer gik aktivt ind i sponsoratet med en lang række aktiviteter. 4 mio. øldåser var designet med harlekintern og hele koncertprogrammet påtrykt. Der blev afholdt konkurrence for rockorkestre om muligheden for at optræde på Plænen og en lang række mindre konkurrencer for koncertgæster. For den yngre målgruppe samarbejdede Tivoli og Royal Unibrew om kampagnen Max Your Ride, hvor de unge kunne samle point ved at konkurrere på vovemod i Tivolis vilde forlystelser.
Saxofonisten David Sanborn gav koncert sammen med Joey DeFrancesco og Steve Gadd, og Tivolis Big Band optrådte sammen med Sinne Eeg og hendes kvartet og med søskendeparret Benjamin og Marie Carmen Koppel. Jazzfestivalen bød også på to store navne i Koncertsalen. Den engelske sanger Elvis Costello gav koncert sammen med The Sugarcanes, og dagen efter gav hans hustru Diana Krall en koncert, som mange havde ventet med spænding, og som derfor også var helt udsolgt.
En beskrivelse af musikåret i Tivoli vil ikke være komplet uden også at nævne Tivoli-Garden, der med både parader og koncerter bidrager til den gode Tivoli-oplevelse og samtidig opretholder en fin tradition og giver Tivoli-garderne en af Danmarks bedste musikuddannelser for den aldersgruppe. Også Promenadeorkestret og Tivolis Big Band, som var krumtappen i danseaftenerne Swingtime, har bidraget med mange gode musikalske oplevelser i årets løb.
Pjerrot viste nye sider af sig selv, da han kom på plakaten for Fredagsrock som en del af kampagneuniverset, som Tivoli og Royal Beer brugte til markedsføring af koncertrækken online og på tryk.
Go Aften Danmark fik besøg af det gendannede engelske boy band Take That. Mange piger og kvinder trodsede kulden for at få et glimt af charmetroldene Jason Orange, Robbie Williams og Gary Barlow.
Glassalen i Tivoli viser hvert år en lang række forestillinger i og uden for sæson. I nogle tilfælde er Tivoli producent på forestillingerne, men ofte er salen lejet ud til andre producenter.
Igennem mange år har Tivoli arbejdet sammen med London Toast Theatre, som producerer den populære Crazy Christmas Cabaret, der i år havde titlen Oh My Goth og spillede for fulde huse fra november til ind i januar 2011. Det er også værd at nævne Eventyrteatret, som glæder børn og voksne med deres muntre og musikalske forestillinger i efterårsferien og før jul. I 2010 spillede de talentfulde børn og unge forestillingerne Sværdet i Stenen og High Jul Musical, spundet over de populære amerikanske ungdomsfilm.
Tivoli stod selv bag musikforestillingen Et Solstrejf i en Vandpyt. Tivolis Bigband dannede den musikalske baggrund for Trine Pallesen, Anne Suppli, Gunvor Reynberg, Tom Jensen og Caspar Philipson, der i Jesper Malmoses mosaik over Grethe og Jørgen Ingmanns karriere og liv fremførte en lang række velkendte melodier. Trods de begejstrede anmeldelser kunne forestillingen ikke helt fylde den store sal. Forestillingen blev set af 12.733 mennesker.
Et kort spring til Koncertsalen, og vi lander midt i Mamma Mia! som den svenske teaterproducent Per Se Aps præsenterede på dansk for første gang. Forventningerne var høje og blev indfriet til fulde. Sangteksterne blev oversat af Anne Linnet, og Ann Mariager havde fordansket det græske eventyr om Donna, der genfinder sin ungdomskæreste. Det velsyngende og veldansende team på scenen kunne til premieren glæde sig over besøg af ABBA-stjernerne Björn Ulvæus og Agneta Fältskog. Forestillingen blev godt modtaget af anmeldere og publikum. Med 140 forestillinger og mere end 140.000 solgte billetter er det således den forestilling, som har spillet længst tid og for flest publikummer i Koncertsalen i mands minde. Det er særdeles attraktivt for Tivoli at have fyldte sale hver aften, da kulturgæster oftest også er restaurantgæster.
De danske anmeldere og balletpressen var begejstrede for kompagniets høje niveau, og det ugelange gæstespil gav publikum en intens og nærværende oplevelse. I to forskellige programmer vistes i alt syv balletter, hvoraf tre var førsteopførelser, ikke bare i Danmark, men i Europa. Balletterne viste kompagniets styrke inden for det klassiske repertoire, men også, hvordan der til stadighed kommer nye koreografier til. Desværre kunne billetsalget ikke måle sig med den store kunstneriske værdi, som gæstespillet havde.
Påfugleteatret inden for Tivolis Hovedindgang er ikke bare en flot bygning, Tivolis ældste, men også rammen om en teaterform, der engang var populær i hele Europa. I dag findes pantomimerne kun i Tivoli, hvor denne særlige, danske variant glæder et talrigt publikum ved to daglige forestillinger.
Mens Harlekin, Columbine og Pjerrot lystigt fortsætter deres gamle løjer i opdaterede iscenesættelser, får teatrets medarbejdere også tid til at indstudere nye forestillinger. I 2010 præsenterede teatret tre nye forestillinger og en repremiere på Svinedrengen fra 2009, med scenografi af Dronning Margrethe. I La Ventana, havde balletmester Peter Bo Bendixen valgt den vanskelige spejlscene fra Bournonvilles ballet som afsæt for en række smægtende spanske danse. Catching the Bolero var koreografen Marie Brolin-Tanis fortolkning af Ravels musik, som fortalte en dyster, men også romantisk, historie om menneskers møde med hinanden i Tivoli. Sidst på sommeren viste Septemberdanse tre små balletter. Peter Bo Bendixen havde iscenesat balletter af Bournonville og Peter Martins, mens danser ved Pantomimeteatret Paul James Rooney havde koreograferet den farverige Mezclanza.
Tæt ved Tivoli og havnefronten voksede det store Tivoli Hotel & Congress Center frem med stor, men kontrolleret fart. Kim Utzon har tegnet bygningen, der er indrettet af Tivolis designere i samarbejde med Arp-Hansen Hotel Group, som ejer og driver hotelkomplekset.
Hotellet er Københavns første temahotel, men der er lagt vægt på, at det også kan fungere som konferencehotel. Derfor er der indrettet 20 temaværelser og 376 mere afdæmpede, som dog alle har en tydelig sammenhæng med Tivolis motivverden. Også gangene, møderummene og restaurant og opholdsrum bærer præg af temaet, ligesom legerummet i underetagen og legepladsen udenfor rummer elementer af Tivoli i sig. I den store kongressal er der plads til 2.500 mennesker og hotel og kongrescenteret har selvfølgelig alle moderne bekvemmeligheder med fitnessrum og svimmingpool såvel som trådløst internet.
Siden Tivoli Hotel åbnede 1. juli har der været knap 70.000 overnattende gæster. I Tivolis sæsoner præges hotellet af familier, og flere tusinder har overnattet i temaværelserne. Omkring to tredjedele af gæsterne var danske, svenske og norske, mens de resterende gæster er kommet fra hele verden, lige fra USA til Kina. Forretningsfolk er et andet stort segment. Nogle overnatter, mens andre er daggæster, der deltager i møder, kongresser eller middage.
Hotellets gæster får en billet til Tivoli, når Tivoli er i sæson, og kan gratis benytte shuttlebussen mellem hotellet og Tivoli.
Nøglemedarbejdere på hotellet har gennemgået Tivoli Skolen (Tivolis introduktionskursus) og der er informationer om Tivoli til rådighed på værelserne og i receptionen.
I 2010 lagde Disney Cruise Lines skibe for første gang til i København. Walt Disney var meget inspireret af Tivoli, da han skabte Disneyland i Californien, så naturligvis skulle krydstogtsgæsterne tilbydes en særlig Tivoli-oplevelse, når de kom til København.
Det blev til et tilbud om flere forskellige udflugter: en heldagstur i Tivoli, en tur med H.C. Andersen som tema, hvor Tivoli med Den flyvende Kuffert og Den lille Havfrue indgik, og en kort Tivoli-tur med mulighed for egne oplevelser i København bagefter. For alle turene gjaldt det, at Tivoli-Garden spillede på Langelinie om morgenen, hvorefter gæsterne blev afhentet af Tivoli-guider i busser og kørt til Haven, hvor dagen begyndte med en rundvisning. Begejstringen var ekstra stor hos de af krydstogtsgæsterne, som havde bemærket Tivoli-Gardens chef Sven Hansen Heidelberg på kajen, for det hører med til historien, at han har truffet Walt Disney i egen person, da han var en ganske ung Tivoli-garder.
Krydstogtsmarkedet er det eneste turistsegment i stadig vækst, og Tivoli er gået aktivt ind i at udvikle aktiviteter til dette marked.
Fra 15. – 24. oktober holdt Tivoli åbent med sin femte Halloween i Tivoli og satte besøgsrekord med 294.000 gæster. Udsmykningen overgik igen sig selv med nyt Heksebryggeri i springvandet foran Koncertsalen og flotte cirkusvogne på Plænen.
Rutschebanen blev lavet til spøgelsestog på en sådan måde, at skrækeffekterne først kom til deres fulde ret efter kl. 17, når effektlys, røg og lydkulisse blev aktiveret. Som et nyt tiltag for aftengæsterne var der repremiere på Vampyren Pjerrot, som Steen Koerner lavede til Pantomimeteatret for nogle år siden.
De underholdende indslag i efterårssæsonen var de tilbagevendende parader og shows med Tivoli-heksene og pantomimefigurerne, i år dog suppleret med Heksecirkus, og naturligvis kunne man også træffe heksene og pantomimefigurerne i Haven i løbet af dagen. I åbningsweekenden var der DM i Kæmpegræskar, i år med seks deltagende giganter.
Halloween i Tivoli 15. – 24.okt. Jul i Tivoli 12. nov. – 30. dec.
Sommersæson 15. apr. – 26. sept.
| 168 dage (inkl. 2 Lysfester |
|---|
| og Voice-dagen den 27/9) |
| 12 dage (inkl. 2 Lysfester) |
| 49 dage (inkl. 2 Lysfester) |
| Sommer: | 2.611.000 |
|---|---|
| Halloween: | 294.000 |
| Jul: | 791.000 |
| I alt | 3.696.000 |
| Pantomimeteatret | 297 |
|---|---|
| Promenadepavillonen | 480 |
| Plænen | 155 |
| Harmonipavillonen | 372 |
| Koncertsalen | 60 |
| Tivoli-Garden | 233 |
| Fyrværkerier | 16 |
| Tivoli Illuminationer | 278 |
| Glassalen, egenproduktion | 33 |
| Øvrige (mærkedage, halloweenparader mm) | 150 |
| Kulturelle udlejninger i Glassalen og Koncertsalen | 264 |
| Rutschebanen: | 1,6 mio. gæsteture |
|---|---|
| SOL GTE ÅRSKORT : |
275.279 | |
|---|---|---|
Temaet for Jul i Tivoli var vinter, og Haven var pyntet med blåt og sølv og kunstig sne. Selv Pantomimeteatret havde fået et nyt, isblåt påfugletæppe, som dannede ideel baggrund for de to kinesiske isskulptører, der tvang eventyrlige figurer ud af 125 kg tunge isblokke.
Kælkebakken var den nye aktivitet for børn, og Haven åbnede 12. november til både åh og næh over den fine virkning af de mange vinterlige tiltag. Ingen havde på det tidspunkt regnet med, at Moder Natur i den grad ville understøtte vintertemaet. Fra den 23. november lagde sneen sig over Danmark og dermed Tivoli, og der blev den liggende til Haven lukkede igen den 30. december.
Snevejret havde mange negative konsekvenser for Tivoli. Ikke blot havde gæsterne mindre lyst til og sværere ved at komme til Tivoli, hvilket blev afspejlet i gæstetallene, når der blev varslet særligt hårdt vejr. Inde i Haven var der udfordringer med glatførebekæmpelsen, og flere forlystelser kunne ikke køre, når det havde sneet. Det gjaldt blandt andet Rutschebanen, som først måtte skrabes fri for sne, før den kom i drift; en vanskelig opgave på grund af de stejle bakker. Heller ikke Dæmonen kunne køre på grund af is i bremserne.
I øvrigt daler lysten til at køre i forlystelser også, når det er koldt, vådt og blæsende. Antallet af kørte ture i forlystelserne var således 14,56 % lavere end året før. På trods af sneen havde Tivoli 791.000 gæster i juleperioden. Tivolis lejere havde en god omsætning under Jul i Tivoli 2010. Tivolis restauranter havde en omsætningsfremgang på 13% mens butikker og arbejdende værksteder også havde en god julehandel med en omsætningsfremgang på 15%.
Mellem jul og nytår var der endnu en gang fyrværkerifestival i Tivoli til stor glæde for gæsterne. Årets tema var filmmusik.
Sommersæsonen 2010 blev besøgt af 2.611.000 gæster mod 2.810.000 gæster i sommersæsonen 2009, svarende til et fald på 7 %.
Under Halloween blev besøgstallet 294.000, hvilket er en stigning på 6,9 % ift. 2009.
Besøgstallet under Jul i Tivoli blev 791.000, mod 783.000 i 2009, svarende til en stigning på 1 %. Julesæsonen har været præget af et ekstremt vejr, hvor vinterkulden har overgået sig selv og resulteret i den koldeste åbningsperiode i de 17 år, Tivoli har afholdt Jul i Tivoli.
Det samlede besøgstal for 2010 blev 3.696.000 mod 3.868.000 gæster i 2009, svarende til en tilbagegang på 4,5 %.
Nettoomsætningen for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2010 udgør 580,5 mio.kr. mod 574,8 mio.kr. for den tilsvarende periode 2009.
I nedenstående graf er omsætningen for 2010 og 2009 korrigeret for Nimbs omsætning, ligesom lejeindtægterne i 2008 er renset for lejeindtægter fra Nimb.
Omkostninger før af- og nedskrivninger udgør 538,5 mio.kr. mod 528,5 mio.kr. for 2009.
Resultat før af- og nedskrivninger udgør 83,7 mio.kr. mod 93,9 mio.kr. for 2009. Det svarer til en resultatnedgang på 10,9 %.
De finansielle poster realiseres netto med -8,3 mio.kr. mod -11,0 mio.kr. i samme periode 2009.
Resultat før skat er 9,2 mio.kr. mod 21,0 mio.kr. i samme periode 2009. Resultat efter skat for 2010 er 6,0 mio.kr. mod 15,7 mio.kr. året før. Resultatet ligger på niveau med de senest udmeldte resultatforventninger, som angav et positivt resultat.
Årets investeringer i materielle anlægsaktiver udgør 69,9 mio.kr. Den største enkeltstående investering er den nye Rasmus Klump–legeplads. Derudover er der investeret i en række større og mindre projekter, hvis sigte fortsat er at tilføre nye tilbud til Havens gæster samt at løfte den generelle kvalitet.
Selskabets aktiver udgør 942,1 mio.kr. pr. 31. december 2010 mod 940,5 mio.kr. pr. 31. december 2009. Stigningen skyldes primært større tilgodehavender. Egenkapitalens andel af balancesummen (soliditetsgrad) udgør 62 %, hvilket er et lille fald i forhold til året før.
Bestyrelsen foreslår, at der udloddes et udbytte for regnskabsåret på 25 % af årets resultat efter skat, svarende til 1,5 mio.kr. eller 2,6 % af den nominelle aktiekapital, mod et udbytte i 2009 på 3,9 mio.kr. eller 6,9 % af den nominelle aktiekapital. Den resterende del af overskuddet tilgår Selskabets frie reserver.
Den Kongelige Livgarde og Tivoli afholdt fødselsdagskoncert 20. maj for Dronning Margrethe i anledning af Dronningens 70 års fødselsdag.
Ved årsskiftet lanceredes en tre-årig strategi, Vækst 2013. Tivolis mission er fortsat formuleret: Vi vil betage vores gæster, og visionen: Vi vil være et førende internationalt oplevelsesbrand. Overskrifterne i strategien er:
Flere store projekter er på tegnebrættet i Tivoli i øjeblikket, dog uden at have en endelig dato for realiseringen.
Med tildelingen af kasinobevilling i H.C. Andersen Slottet er der nu endelig lagt en fremtidsplan af mere permanent karakter for den store bygning efter en årrække med skiftende brug af lokalerne til forskellige udstillingsformål. Mens den store Titanicudstilling finder sted i 2011 konkretiseres planerne for kasinoet og de øvrige aktiviteter, der skal være i huset. Her tænkes naturligvis på tilknyttede restauranter og lignende, men det vil være naturligt også at vurdere, om andre aktiviteter inden for oplevelsesområdet passer ind i det nye koncept for huset.
På det kortere sigt vil næste års aktiviteter i Tivoli fokusere på at skabe de bedste rammer for gode Tivoli-oplevelser, så der kommer vækst i besøgstallet og dermed i omsætningen og indtjeningen. Via de relevante organisationer arbejdes der for at sikre de bedst mulige vilkår for turisterhvervet. På de indre linjer i Tivoli arbejdes der med at udvikle og dygtiggøre organisationen for at frembringe de bedste og mest relevante tilbud til Tivoligæster anno 2010'erne.
Blandt de konkrete tiltag er det fortsatte arbejde med at arrangere anledninger til besøg. Det kan være underholdning og temadage eller tilbud til særlige målgrupper. Men det kan også være noget så enkelt som en græsplæne. I 2011 vil der igen være græs på Plænen og som noget nyt også foran Pantomimeteatret, så der bliver endnu flere muligheder for at sætte sig med sin madkurv eller en fadøl og nyde den underholdning, Tivoli arrangerer på de to scener.
Græsplænerne kan, i sammenhæng med et øget pakkesalg og den nye prisstruktur, der implementeres i 2011, ses som aktiviteter rettet mod målgruppen familier. I de økonomisk pressede tider, der har ramt samfundet, tror vi på, at Tivoli ikke længere kun kan konkurrere på kvaliteten, men med fordel kan anvende prisparameteret til at udnytte tidspunkter med ledig kapacitet. Cruisemarkedet er i fortsat vækst og derfor et nyt fokusområde, hvor der arbejdes på, hvordan Tivoli kan skabe de bedste tilbud til krydstogtsgæsterne. Det er tanken, at Tivoli sammen med en række samarbejdspartnere, vil tilbyde pakker, hvor der tages hånd om gæsterne fra de forlader skibet til de går om bord igen om aftenen.
Lange perioder med ugunstigt vejr viser os igen og igen vigtigheden af, at Glassalen og Koncertsalen har daglige forestillinger. De kulturelle gæster vil typisk også spise på restauranterne og danner i det hele taget en god base for dagens omsætning. I 2011 vil der fortsat blive arbejdet med udlejning af salene, men Tivoli tager også en mere aktiv rolle som producent af en ny musikforestilling, More Jacks og flere koncerter. Det klassiske musikprogram lanceres under fællesbetegnelsen Tivoli Festival. Det giver dels mulighed for at sondre mellem Tivolis egne koncerter og dem, der er udlejninger, dels for at flytte den klassiske musik ud i det fri, men fastholde sammenhængen med musikken i Koncertsalen.
Da Tivoli ejer det danske franchise på Wagamama arbejdes der også på muligheden for at åbne en eller flere nye restauranter uden for Tivoli.
Lars Liebst og USA's ambassadør Laurie S. Fulton
Tivolis komplette CSR-rapport findes på www.tivoli.dk/csr. På disse sider er et par af historierne i årets CSR-rapport fremhævet.
Siden 1996 har Tivoli arbejdet med systematisk miljøledelse og opnået en række forbedringer på området. Man har kunnet følge med i årsrapporterne, men ude i Haven har det været mindre synligt, hvordan Tivoli og Tivolis gæster bidrager til at minimere klimaforandringerne. Det laves der om på, når Tivolis genbrugsbægre og 'grønne' biler kommer til at bære det gode budskab ude blandt gæsterne.
I 2008 indgik Tivoli en klimapartnerskabsaftale med DONG Energy. Aftalen består i levering af grøn strøm, hjælp til elbesparelser og en oplysningsindsats om arbejdet for et bedre klima. Tivoli-vindmøllen ved Avedøreværket kom i drift i november 2009 og Tivolis fire temauger for skoleelever er en del af oplysningsindsatsen. På området elbesparelser er der arbejdet med udskiftning af glødepærer med LED eller andre lavenergipærer. I 2010 er belysningen ved banegårdsindgangen ændret fra 25W til 3W pærer, og der er testet nye lyskilder til blandt andet Nimbs facade i samarbejde med producenterne.
Tivolis arbejdsmiljøorganisation arbejder engageret for at sikre et godt arbejdsmiljø i virksomheden. Når det gælder kemikalier er egen-involvering af medarbejderne nøglen til succes. Således er det medarbejderne selv, som med vejledning fra Tivolis arbejdsmiljøansvarlige finder og udvælger de produkter, de har brug for i deres arbejde. Dermed får den enkelte medarbejder et indgående kendskab til de produkter, der anvendes og hvordan de skal håndteres, og man vælger typisk det mest skånsomme produkt.
Hvert år modtager Tivoli flere hundrede henvendelser om støtte og bidrag af forskellig art. Tivoli støtter især formål, der har med udsatte børn at gøre. Blandt årets donationer er entré og Turpas til børn i asylcentre, børn der er flyttet med deres mor i kvindekrisecentre samt til uhelbredeligt syge børn. Der er givet donationer for lidt over 1,5 mio.kr. Koncertsalen blev i januar udlånt til Danmarksindsamlingen, det store tv-transmitterede velgørenhedsshow. Tivoli donerede desuden billetter til bortauktionering på aftenen for showet.
Juleaften udlånte Tivoli lokaler til arrangementet Eventyrjul, hvor 200 familier, der ikke har råd til at holde jul på den traditionelle måde, inviteres til julefest i H.C. Andersen Slottet. Eventyrjul er blevet til på privat initiativ fra en medarbejder i Nimb og støttes af privatpersoner og firmaer i Københavnsområdet, mens tildelingen af pladser foregår i samarbejde med etablerede, velgørende organisationer. Endnu en aktivitet ved juletid var muligheden for at Tivolis medarbejdere kunne give et bidrag til SOS Børnebyerne i stedet for at få en julegave selv, hvilket førte til en donation på 50.600 kr. til organisationen.
"… vores nye chef har givet os bedre sammenhold og arbejdsvilkår."
Mathilde Thykier, servicemedarbejder
Julearrangement for Tivolis medarbejdere
Årets Georg blev i 2010 uddelt til Morten E. Hansen, Sceneteknik, Finn Carlsson og Tom Gople Mikkelsen, Maskinværkstedet, kontrollørerne i Banegårdsindgangen og Sabrina Green, Eatertainment.
Tivoli A/S er noteret på Københavns Fondsbørs. Pr. 31. december 2010 udgjorde aktiekapitalen 57,2 mio.kr. fordelt på 5.716.660 aktier á 10 kr. Aktien handles i puljer på 10 stk. á 10 kr., hvortil der er 10 stemmer. Pr. 31. december 2010 var kursen 3.251 svarende til en markedsværdi på 1,9 mia. kr. Pr. 31. december 2009 var kursen 3.239 svarende til en markedsværdi på 1,9 mia.kr. Aktionærer med en navnenoteret aktiepost af pålydende mindst 1.000 kr. modtager et adgangskort til Tivoli. Kortet giver fri entré til Tivoli med én ledsager i alle Tivolis sæsoner. Retten til adgangskort besluttes af bestyrelsen for ét år ad gangen.
Kursudviklingen i perioden 31/12 2005 til 31/12 2010 sammenlignet med OMXC20
Bestyrelsen har fastlagt en generel politik for udbetaling af udbytte. Det er hensigten, at der i normale investeringsår udbetales et udbytte, svarende til 25 % af årets resultat efter skat i koncernen. I de år, hvor investeringerne vil være særligt store, kan bestyrelsen træffe beslutning om, at udbyttet afviger fra politikken.
Tivoli A/S' resultat efter skat for 2010 blev et overskud på 6,0 mio.kr. mod 15,7 mio.kr. i 2009. Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at der udloddes et udbytte for regnskabsåret på 25 % af årets resultat efter skat, svarende til 1,5 mio.kr. mod 3,9 mio.kr. sidste år. Den resterende del af overskuddet i moderselskabet tilgår Selskabets reserver, idet Selskabet også i de kommende år forventer et højt investeringsniveau.
Pr. 31. december 2010 var der 19.043 navnenoterede aktionærer i Tivoli. Jævnfør Selskabets aktiebog fordeler aktiebesiddelser over 5% sig således:
| Skandinavisk Holding A/S | 31,8% |
|---|---|
| Chr. Augustinus Fabrikker Aktieselskab | 25,4% |
| Danske Bank A/S | 5,1% |
| Besøgstal, Jul i Tivoli 2009 | 4. januar 2010 |
|---|---|
| Finanskalender 2010, korrektion | 4. januar 2010 |
| Årsrapport 2009 | 23. marts 2010 |
| Ulla Brockenhuus-Schack køber | |
| Tivoli-aktier | 26. marts 2010 |
| Indkaldelse til generalforsamling | 8. april 2010 |
| Ændring af bestyrelse | 23. april 2010 |
| Forløb af generalforsamling, 26. april 2010 | 26. april 2010 |
| Delårsrapport pr. 31. marts 2010 | 25. maj 2010 |
| Delårsrapport pr. 30. juni 2010 | 15. august 2010 |
| Delårsrapport pr. 30. juni 2010, korrektion | 18. august 2010 |
| Besøgstal, sommersæson 2010 | 28. september 2010 |
| Besøgstal, Halloween i Tivoli 2010 | 25. oktober 2010 |
| Delårsrapport pr. 30. september 2010 | 29. november 2010 |
| Besøgstal, Jul i Tivoli 2010 | 3. januar 2011 |
Tivoli tilstræber at leve op til Fondsbørsens oplysningsforpligtelser. Fondsbørsmeddelelser indsendes derfor korrekt og rettidigt til Fondsbørsen og offentliggøres samtidig hermed på www.tivoli.dk/virksomheden. Her findes yderligere virksomhedsinformationer og alle offentliggjorte selskabsmeddelelser.
Forespørgsler vedrørende relationer til investorer og aktiemarkedet, kan endvidere rettes til IR-ansvarlig: Underdirektør, Kommunikation & Underholdning, Stine Lolk, e-mail: [email protected]
| Årsrapport 2010 | 23. marts 2011 |
|---|---|
| Ordinær generalforsamling | 26. april 2011 |
| Delårsrapport (1. kvartal 2011) | 30. maj 2011 |
| Delårsrapport (2. kvartal 2011) | 15. august 2011 |
| Delårsrapport (3. kvartal 2011) | 29. november 2011 |
Bestyrelsen afholdt møde i 2010: 23. marts 26. april 25. maj 15. august 29. november 20. december
Bestyrelsen har planlagt møde i 2011: 23. marts 26. april 30. maj 15. august 29. november
Selskabets ordinære generalforsamling vil blive afholdt mandag den 26. april 2011 kl. 14 i Koncertsalen i Tivoli.
Bestyrelsen foreslår, at bestyrelsen i tiden indtil næste års generalforsamling bemyndiges til inden for 10 % af aktiekapitalen at lade Selskabet erhverve egne aktier til den på erhvervelsestidspunktet gældende børskurs med en afvigelse på indtil 10 %.
På valg som revisor er PricewaterhouseCoopers, der indstilles til genvalg.
sen skal fratræde på den første ordinære generalforsamling, der afholdes efter medlemmets fyldte 70. år. Ingen af de nuværende bestyrelsesmedlemmer er fyldt 70 år inden dette års generalforsamling
Tivolis ledelse lægger vægt på, at der udøves god selskabsledelse, og drøftelserne til sikring af god selskabsledelse er en vedvarende proces i Tivolis bestyrelse.
Komitéen for god selskabsledelse har i 2010 offentliggjort ajourførte Anbefalinger for god selskabsledelse. I lighed med tidligere baseres anbefalingerne på et "følg eller forklar" princip, hvilket gør det legitimt for et selskab enten at følge anbefalingerne eller forklare, hvorfor de ikke skal følges. Af de 78 anbefalinger følger Tivoli fuldt alle anbefalinger. For en detaljeret beskrivelse af Tivolis holdning til anbefalingerne henvises til Tivolis hjemmeside, www.tivoli. dk/corpgov, hvor anbefalingernes fulde ordlyd ligeledes er tilgængelig.
Bestyrelsen og direktionen har det overordnede ansvar for Selskabets risikostyring og interne kontroller i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen.
Bestyrelsen og direktionen fastlægger og godkender overordnede politikker, procedurer og kontroller på væsentlige områder i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen. Dette tager udgangspunkt i en klar organisationsstruktur, klare rapporteringslinjer, autorisations- og attestationsprocedurer samt funktionsadskillelse.
Der er således nedskrevne retningslinjer for bogføring, budgettering og månedsafslutningsprocesser, herunder afstemninger og udarbejdelse af den løbende finansielle rapportering.
Endvidere er der politikker for godkendelse af fakturaer og øvrige udgiftsbilag, således at behørig attestation sikres.
Bestyrelsen og direktionen foretager årligt en overordnet risikovurdering af regnskabsaflæggelsesprocessen med henblik på at identificere de væsentlige og mest risikofyldte områder.
Opgørelsen af visse regnskabsposter er forbundet med ledelsens skøn og vurderinger. Disse regnskabsposter har særligt fokus i forbindelse med risikovurderingen og fremgår af note 2 i årsrapporten.
Eventuelle væsentlige ændringer af regnskabspraksis indgår ligeledes i risikovurderingen.
Selskabets interne kontroller fokuserer på de identificerede væsentlige og risikofyldte områder.
Der er etableret en række kontrolaktiviteter med det formål at forhindre, opdage og korrigere eventuelle fejl og uregelmæssigheder og dermed sikre, at regnskabsaflæggelsen er korrekt og fuldstændig.
Direktionen har udarbejdet minimumskrav til kontroller som afdækker de væsentlige og mest risikofyldte regnskabsposter. Disse kontroller er samlet i et kontrolkatalog som er forelagt bestyrelsen. Formålet med kontrolkataloget er at gøre kontrolmiljøet mere effektivt samt sikre et tilstrækkeligt grundlag for bestyrelsens overvågning af Selskabets interne kontrol- og risikostyringssystemer.
Adgang til bogførings- og regnskabssystemer er begrænset til relevante funktioner, ligesom der er sikret behørig funktionsadskillelse i regnskabsafdelingen og andre afdelinger, der leverer data til regnskabet. Kontroller vedrørende IT– applikationer og de generelle IT–kontroller sikrer, at regnskabsdata ikke går tabt.
Direktionens månedlige budgetopfølgningsmøder med alle hovedområdechefer gør det muligt at opdage og korrigere eventuelle fejl og uregelmæssigheder i regnskabsaflæggelsen på et tidligt tidspunkt.
Selskabets retningslinjer, som har relevans for regnskabsaflæggelsesprocessen, er tilgængelige på intranettet, hvor alle medarbejdere har adgang til dem. Ved større ændringer i ovenstående orienteres alle økonomiansvarlige direkte.
Alle kontrolansvarlige medarbejdere rapporterer løbende til direktionen om kontrollernes udførelse og dokumentation. Eventuelle kontrolsvigt eller overskridelser af udstukne retningslinjer rapporteres løbende til direktionen som følger op herpå.
Ovenstående rapportering bliver i oversigtsform forelagt bestyrelsen mindst én gang om året.
"… vi løste flere opgaver selv, som ellers har ligget hos eksterne håndværkere."
Thomas Hyttel, tømrer
Ruslands præsident, Dmitrij Medvedev, var på officielt besøg i Danmark i maj, og valgte at lægge sit returarrangement for Dronningen i Tivoli. Efter middagen på Nimb var der balletforestilling i Koncertsalen med stjerner fra Bolshoi Balletten.
| Konce rnen |
2010 (12 mdr.) |
2009 (12 mdr.) |
2008 (9 mdr.) |
2007/08 (12 mdr.) |
2006/07 (12 mdr.) |
|---|---|---|---|---|---|
| Gennemsnitligt antal aktier (1.000 stk.) | 571,7 | 571,7 | 571,7 | 571,7 | 571,7 |
| Resultat pr. 100 kr. aktie (EPS), kr. | 10,5 | 27,5 | 98,8 | 35,9 | 65,8 |
| Cash flow fra driftsaktivitet pr. aktie (CFPS), kr. | 102 | 127 | 269 | 164 | 120 |
| Indre værdi, ultimo pr. aktie, kr. | 1.029 | 1.029 | 1.015 | 937 | 918 |
| Børskurs, ultimo, kr. | 3.251 | 3.239 | 3.000 | 3.800 | 4.370 |
| Udbytte pr. 100 kr. aktie, kr. | 2,62 | 6,87 | 14,76 | 9,00 | 16,44 |
| Payout ratio i % | 25% | 25% | 15% | 25% | 25% |
| Price Earnings-kvote (PE) | 310 | 118 | 30 | 106 | 66 |
| Price Cash Flow (PCF) | 32 | 25 | 11 | 23 | 36 |
| Kurs-/indre værdi (KI) | 3,16 | 3,15 | 2,95 | 4,05 | 4,76 |
Årets Tivoli-plakat 2010 af John Kørner
| mio.kr. | 2010 | 2009 | |
|---|---|---|---|
| Note | |||
| Omsætning | |||
| 4 | Entréindtægter | 165,4 | 163,3 |
| Forlystelser | 126,5 | 128,0 | |
| 5 | Spil og forretninger | 32,2 | 34,4 |
| Food & Beverage | 156,2 | 145,7 | |
| Koncertsal, Glassal og konferencelokaler | 24,9 | 31,9 | |
| 6 | Lejeindtægter | 75,3 | 71,5 |
| Nettoomsætning | 580,5 | 574,8 | |
| 7 | Andre driftsindtægter | 41,7 | 47,6 |
| 622,2 | 622,4 | ||
| omkostninge r |
|||
| 8 | Driftsomkostninger | 108,7 | 105,3 |
| 9 | Vedligeholdelse | 26,7 | 25,4 |
| 10 | Kunstneriske arrangementer | 35,7 | 37,2 |
| Ejendomsskatter og forsikringer | 16,3 | 16,1 | |
| Annoncer og reklamer | 18,5 | 23,4 | |
| 11 | Andre eksterne omkostninger | 46,3 | 38,8 |
| 252,2 | 246,2 | ||
| 12 | Personaleomkostninger | 286,3 | 282,3 |
| 538,5 | 528,5 | ||
| Resultat før af- og nedskrivninge r |
83,7 | 93,9 | |
| 13 | Af- og nedskrivninger | 66,2 | 61,9 |
| Resultat af primær drift | 17,5 | 32,0 | |
| 14 | Finansielle indtægter | 0,8 | 0,9 |
| 15 | Finansielle omkostninger | 9,1 | 11,9 |
| Resultat før skat | 9,2 | 21,0 | |
| 16 | Skat af årets resultat | -3,2 | -5,3 |
| Årets resultat | 6,0 | 15,7 | |
| 17 | Resultat pr. aktie Resultat pr. 100 kr. aktie (EPS), kr. Udvandet resultat pr. 100 kr. aktie (EPS-D), kr. |
10,5 10,5 |
27,5 27,5 |
Værdireguleringer: Værdiregulering sikringsinstrumenter -2,3 0,3 Øvrige reguleringer: Skat af værdiregulering sikringsinstrumenter 0,6 -0,1
| mio.kr. | 2010 | 2009 | |
|---|---|---|---|
| Note | |||
| Resultat før skat | 9,2 | 21,0 | |
| Regulering for ikke-likvide driftsposter mv.: | |||
| Driftsindtægter | - | -2,4 | |
| Af- og nedskrivninger | 66,2 | 61,9 | |
| Finansielle indtægter Finansielle omkostninger |
-0,8 9,1 |
-0,9 11,9 |
|
| Pengestrøm fra primær drift før ændring i driftskapital | 83,7 | 91,5 | |
| 18 Ændring i driftskapital | -15,7 | -1,2 | |
| Pengestrøm fra primær drift før finansielle poster | 68,0 | 90,3 | |
| Finansielle indtægter | 0,8 | 1,1 | |
| Finansielle omkostninger | -9,1 | -11,9 | |
| Pengestrøm fra primær drift før skat | 59,7 | 79,5 | |
| Betalt selskabsskat | -1,7 | -6,8 | |
| Penge strøm fra driftsaktivitet |
58,0 | 72,7 | |
| Køb af materielle aktiver Køb/kapitaltilførsel joint ventures |
-58,3 - |
-63,8 1,1 |
|
| Penge strøm til investering saktivitet |
-58,3 | -62,7 | |
| Fremmedfinansiering: | |||
| Optagelse af/afdrag på prioritetsgæld | -4,5 | -3,4 | |
| Ændring i gæld til tilknyttede virksomheder | 10,8 | -7,7 | |
| Aktionærerne: | |||
| Udbetalt udbytte | -3,9 | -8,4 | |
| Penge strøm fra fin ansiering saktivitet |
2,4 | -19,5 | |
| Årets penge strøm |
2,1 | -9,5 | |
| Likvider, primo | 18,3 | 27,8 | |
| Lik vider, ultimo |
20,4 | 18,3 |
| mio.kr. | 2010 | 2009 | |
|---|---|---|---|
| Note | Aktiver | ||
| Langf ristede aktiver |
|||
| 19 Immaterielle aktiver Rettigheder |
8,3 | 11,1 | |
| 8,3 | 11,1 | ||
| 20 Materielle aktiver | |||
| Grunde og bygninger | 648,4 | 640,4 | |
| Andre anlæg, driftsmateriel og inventar | 195,6 | 205,6 | |
| Aktiver under opførelse og forudbetalinger for materielle aktiver | 11,1 | 13,9 | |
| 855,1 | 859,9 | ||
| Andre langf ristede aktiver |
|||
| 21 Tilgodehavende gældsbrev | 1,4 | 1,4 | |
| 1,4 | 1,4 | ||
| Langf ristede aktiver i alt |
864,8 | 872,4 | |
| Kortfristede aktiver | |||
| 21 Kortfristet del af langfristet tilgodehavende gældsbrev | 0,3 | 0,3 | |
| 23 Handelsvarer | 8,7 | 8,3 | |
| 24 Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser | 32,8 | 28,0 | |
| Andre tilgodehavender | 7,3 | 7,3 | |
| Tilgodehavender skat | 2,7 | - | |
| 25 Periodeafgrænsningsposter | 3,6 | 4,5 | |
| Deposita Likvide beholdninger |
1,4 20,5 |
1,4 18,3 |
|
| Kortfristede aktiver i alt | 77,3 | 68,1 | |
| Aktiver i alt | 942,1 | 940,5 |
| mio.kr. | 2010 | 2009 | |
|---|---|---|---|
| Note | Passiver | ||
| Egenk apital |
|||
| 26 Aktiekapital | 57,2 | 57,2 | |
| Reserver | 529,7 | 526,9 | |
| 586,9 | 584,1 | ||
| Foreslået udbytte | 1,5 | 3,9 | |
| Egenk apital i alt |
588,4 | 588,0 | |
| Forpligtelser | |||
| Langf ristede forpligtelser |
|||
| 27 Langfristede gældsforpligtelser | 86,5 | 91,1 | |
| 30 Langfristede periodeafgrænsningsposter | - | 8,7 | |
| 22 Udskudte skatteforpligtelser | 13,9 | 9,4 | |
| Langf ristede forpligtelser i alt |
100,4 | 109,2 | |
| Kortfristede forpligtelser | |||
| 27 Kortfristede gældsforpligtelser | 3,3 | 3,1 | |
| 28 Gæld til tilknyttede virksomheder Leverandørgæld |
133,2 20,0 |
122,4 20,6 |
|
| Skyldig selskabsskat | - | 0,9 | |
| 29 Anden gæld | 62,0 | 63,1 | |
| 30 Periodeafgrænsningsposter | 34,8 | 33,2 | |
| Kortfristede forpligtelser i alt | 253,3 | 243,3 | |
| Passiver i alt | 942,1 | 940,5 |
mio.kr.
| Reserver | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Aktiekapital | Sikringstrans aktioner 1) |
Overført resultat |
Foreslået udbytte |
I alt | ||
| Egenk apital 1. januar 2009 |
57,2 | -6,7 | 521,6 | 8,4 | 580,5 | |
| Egenk apitalbevæge lser i 2009 |
||||||
| Årets totalindkomst | - | 0,2 | 11,8 | 3,9 | 15,9 | |
| Udloddet udbytte | - | - | -8,4 | -8,4 | ||
| Egenk apitalbevæge lser i 2009 i alt |
- | 0,2 | 11,8 | -4,5 | 7,5 | |
| Egenk apital 1. januar 2010 |
57,2 | -6,5 | 533,4 | 3,9 | 588,0 | |
| Egenk apitalbevæge lser i 2010 |
||||||
| Årets totalindkomst | - | -1,7 | 4,5 | 1,5 | 4,3 | |
| Udloddet udbytte | - | - | - | -3,9 | -3,9 | |
| Egenk apitalbevæge lser i 2010 i alt |
- | -1,7 | 4,5 | -2,4 | 0,4 | |
| Egenk apital 31. dece mber 2010 |
57,2 | -8,2 | 537,9 | 1,5 | 588,4 |
1) I note 34 er udviklingen i "Sikringstransaktioner ført direkte på egenkapitalen" vist.
Der foreslås et udbytte på 1,5 mio.kr. (2009: 3,9 mio.kr.), svarende til et udbytte pr. aktie på 2,62 kr. (2009: 6,87 kr.) Der er i regnskabsåret udloddet udbytte på 3,9 mio.kr. (2009: 8,4 mio.kr.). Udlodning af udbytte til Tivoli A/S' aktionærer har ingen skattemæssige konsekvenser for Tivoli A/S.
Tivoli A/S er et aktieselskab hjemmehørende i Danmark.
Årsrapporten for Tivoli A/S for 2010 aflægges i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som udstedt af IASB og godkendt af EU samt yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber.
Den anvendte regnskabspraksis og herunder præsentation er uændret i forhold til 2009. Implementering af IFRS 3 og konsekvensændringer som følge heraf, årlige forbedringer af IFRS 2009, ændring af IFRS 1, IAS 27 og IAS 39 samt IFRIC 17 og IFRIC 18 har således ikke nogen effekt for Tivoli.
Der vurderes ikke, at de ændringer til standarder og fortolkningsbidrag, som er godkendt af EU pr. 31. december 2010 og som er gældende for regnskabsår, der begynder 1. januar 2011 eller senere, har væsentlig indvirkning på Selskabets fremtidige årsrapporter. Ændring af IAS 24 og IAS 32, årlige forbedringer af IFRS 2010 samt ændring af IFRIC 14 og IFRIC 19 vurderes således ikke at have nogen effekt for Tivoli.
Årsrapporten præsenteres i DKK afrundet til 1 mio. DKK med én decimal.
Årsrapporten er udarbejdet efter det historiske kostprincip. Den anvendte regnskabspraksis, som er beskrevet nedenfor, er anvendt konsistent i regnskabsåret og for sammenligningstallene. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til det foregående år.
Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs. Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen under finansielle indtægter og omkostninger.
Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta omregnes til balancedagens valutakurs. Forskellen mellem balancedagens kurs og kursen på tidspunktet for tilgodehavendets eller gældens opståen eller kursen i den seneste årsrapport indregnes i resultatopgørelsen under finansielle indtægter og omkostninger.
Afledte finansielle instrumenter indregnes på handelsdagen i balancen til kostpris og måles efterfølgende til markedsværdi.
"… Eatertainment fik ændret organisationen så den passer bedre til områdets bredde og omsætning."
Jacob Olsen, indkøbschef
I Astrid Lindgrens Värld i Vimmerby i Småland optræder alle de elskede karakterer fra bøgerne lyslevende. I 2010 kunne Tivoli for femte gang præsentere Pippi Langstrømpe og hendes venner og plageånder i Tivoli.
Markedsværdi af afledte finansielle instrumenter indgår i andre tilgodehavender eller anden gæld. Modregning af positive og negative værdier foretages alene, når virksomheden har ret til og intentionen at afregne flere finansielle instrumenter netto. Markedsværdier for afledte finansielle instrumenter opgøres på grundlag af aktuelle markedsdata samt anerkendte værdiansættelsesmetoder. Ændringer i markedsværdi af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder kriterierne for sikring af markedsværdien af et indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse, indregnes i resultatopgørelsen sammen med ændringer i værdien af det sikrede aktiv eller den sikrede forpligtelse for så vidt angår den del, der er sikret.
Ændringer i den del af markedsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af fremtidige pengestrømme, og som effektivt sikrer ændringer i værdien af det sikrede, indregnes i egenkapitalen. Når den sikrede transaktion realiseres, overføres gevinst eller tab vedrørende sådanne sikringstransaktioner fra egenkapitalen og indregnes i samme regnskabspost som det sikrede.
For afledte finansielle instrumenter, som ikke opfylder betingelserne for behandling som sikringsinstrumenter, indregnes ændringer i markedsværdi løbende i resultatopgørelsen under finansielle poster.
Selskabet har ikke indgået finansielle leasingkontrakter. Ydelser i forbindelse med operationel leasing indregnes i resultatopgørelsen over leasingperioden.
Nettoomsætning omfatter driftsindtægter fra entré til Haven, herunder indtægter ved salg af årskort, indtægter fra forlystelser, udlejning af bygninger, lokaler m.v., samt indtægter ved salg af tjenesteydelser.
Indtægter indregnes i resultatopgørelsen, såfremt levering og risikoovergang har fundet sted inden årets udgang, og såfremt indtægten kan opgøres pålideligt og forventes modtaget.
Der foretages periodisering af indtægter ved salg af årskort m.v., hvor ydelsen leveres over flere regnskabsperioder. Nettoomsætningen måles til dagsværdi ekskl. moms og afgifter opkrævet på vegne af tredjepart. Alle former for afgivne rabatter indregnes i nettoomsætningen. Omsætningen fra kontantspil præsenteres efter fradrag af gevinstudbetaling samt spilleafgift til staten.
Andre driftsindtægter indeholder regnskabsposter af sekundær karakter i forhold til virksomhedernes aktiviteter, herunder indtjente projekteringshonorarer, modtagne sponsorater samt fortjeneste ved salg af materielle og immaterielle aktiver.
Andre eksterne omkostninger indeholder omkostninger til leje af lokaler, kontorhold, ekstern pengehåndtering, IT, advokat og konsulentbistand.
Finansielle indtægter og omkostninger indeholder renter, kursgevinster og -tab vedrørende værdipapirer, gæld og transaktioner i fremmed valuta, amortisering af finansielle aktiver og forpligtelser samt tillæg og godtgørelser under acontoskatteordningen m.v.
Tivoli A/S indgår i sambeskatningen under Chr. Augustinus Fabrikker Aktieselskab.
Årets skat, der består af årets aktuelle skat og ændring i udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte i egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer direkte i egenkapitalen.
Immaterielle rettigheder erhvervet i forbindelse med virksomhedssammenslutninger måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Immaterielle rettigheder afskrives lineært over den forventede brugstid (op til 10 år).
Udviklingsprojekter måles til kostpris.
Grunde og bygninger samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afog nedskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet til anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug.
For egenfremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte og indirekte omkostninger til materialer, komponenter, underleverandører og løn. Låneomkostninger, som er direkte knyttet til anskaffelsen, opførelsen eller produktionen af et kvalificerende aktiv, aktiveres som en del af aktivets kostpris. Tilskud fragår i kostprisen. Kostprisen på et samlet aktiv dekomponeres i separate bestanddele, der afskrives hver for sig, såfremt brugstiden på de enkelte bestanddele er forskellig.
Efterfølgende omkostninger, fx ved udskiftning af bestanddele af et materielt aktiv, indregnes i den regnskabsmæssige værdi af det pågældende aktiv, når det er sandsynligt, at afholdelsen vil medføre fremtidige økonomiske fordele for Selskabet. Den regnskabsmæssige værdi af de udskiftede bestanddele ophører med indregning i balancen og overføres til resultatopgørelsen. Omkostninger til almindelig reparation og vedligeholdelse indregnes i resultatopgørelsen ved afholdelsen.
Materielle aktiver afskrives lineært over aktivernes forventede brugstid, der udgør:
| Bygninger | 20-50 år |
|---|---|
| Ombygning af bygninger | 10-15 år |
| Særlige installationer | 10 år |
| Forlystelser, stationære | 15-25 år |
| Forlystelser, mobile | 10 år |
| Haveanlæg | 5-10 år |
| Butikker, boder m.v. | 6-10 år |
| Driftsmateriel og inventar | 3-6 år |
| Grunde afskrives ikke. | |
Afskrivningsgrundlaget opgøres under hensyn til aktivets scrapværdi og reduceres med eventuelle nedskrivninger. Scrapværdien fastsættes på anskaffelsestidspunktet ud fra en konkret vurdering og revurderes årligt. Overstiger scrapværdien aktivets regnskabsmæssige værdi, ophører afskrivning.
Ved ændring i afskrivningsperioden eller scrapværdien indregnes virkningen for afskrivninger fremadrettet som en ændring i regnskabsmæssige skøn.
Specielt kan anføres, at den fysiske levetid for Tivolis forlystelser kan være væsentlig længere end den underholdningsmæssige levetid. Tivoli har valgt at afskrive forlystelserne over den underholdningsmæssige levetid.
Tivoli anvender ikke scrapværdier på forlystelser, da størstedelen af den enkelte forlystelse ikke kan genetableres uden væsentlige udskiftninger af aktivets bestanddele, hvis den enkelte forlystelse demonteres.
Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle aktiver opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen under andre driftsindtægter eller andre driftsomkostninger.
Tilgodehavende gældsbreve indregnes på handelsdagen under aktiver. Ved første indregning måles tilgodehavende gældsbreve til dagsværdi korrigeret for transaktionsomkostninger direkte forbundet med handlen. Efter første indregning måles tilgodehavende gældsbreve til dagsværdi opgjort på baggrund af anerkendte værdiansættelsesmetoder for unoterede værdipapirer.
Urealiserede værdireguleringer indregnes direkte på egenkapitalen bortset fra nedskrivninger som følge af værdiforringelse og tilbageførsel heraf. Ved realisation overføres den akkumulerede værdiregulering indregnet i egenkapitalen til finansielle poster i resultatopgørelsen.
Den regnskabsmæssige værdi af langfristede aktiver vurderes årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse. Når en sådan indikation er til stede, beregnes aktivets genindvindingsværdi. Genindvindingsværdien er det højeste af aktivets dagsværdi med fradrag af forventede afhændelsesomkostninger eller kapitalværdi. Kapitalværdien beregnes som nutidsværdien af forventede fremtidige pengestrømme fra aktivet eller den pengestrømsgenererende enhed, som aktivet er en del af.
Et tab ved værdiforringelse indregnes, når den regnskabsmæssige værdi af et aktiv henholdsvis en pengestrømsfrembringende enhed overstiger aktivets eller den pengestrømsfrembringende enheds genindvindingsværdi. Tab ved værdiforringelse indregnes i resultatopgørelsen.
Det er Tivolis vurdering, at Selskabet kun har én målbar pengestrømsfrembringende enhed svarende til den juridiske enhed Tivoli A/S.
"… der kom så dejligt mange gæster, da det endelig blev sommer."
Erik Ebert, rød kontrollør
Tusindevis af forventningsfulde festivalgæster tog i Tivoli den 25. juni til Roskildedag. Her kunne man bytte sin billet til Roskildefestival om til et festivalarmbånd og samtidig lytte til musik fra festivalprogrammet.
Nedskrivninger på langfristede aktiver tilbageføres i det omfang, der er sket ændringer i de forudsætninger og skøn, der førte til nedskrivningen. Nedskrivninger tilbageføres kun i det omfang, aktivets nye regnskabsmæssige værdi ikke overstiger den regnskabsmæssige værdi, aktivet ville have haft efter afskrivninger, såfremt aktivet ikke havde været nedskrevet.
Varebeholdninger måles til kostpris opgjort efter gennemsnitsmetoden. Er nettorealisationsværdien lavere end kostprisen nedskrives til denne lavere værdi.
Kostpris for handelsvarer omfatter anskaffelsespris med tillæg af hjemtagelsesomkostninger.
Nettorealisationsværdien for varebeholdninger opgøres som salgssum, med fradrag af omkostninger, der afholdes for at effektuere salget, og fastsættes under hensyntagen til omsættelighed, ukurans og udvikling i forventet salgspris.
Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris. Der foretages nedskrivning til imødegåelse af tab.
Periodeafgrænsningsposter, indregnet under aktiver, omfatter afholdte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår og måles til amortiseret kostpris.
Foreslået udbytte indregnes som en forpligtelse på tidspunktet for vedtagelse på den ordinære generalforsamling (deklareringstidspunktet). Udbytte, som forventes udbetalt for året, vises som en særskilt post under egenkapitalen.
Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende, aktuel skat indregnes i balancen som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst, reguleret for skat af tidligere års skattepligtige indkomster.
Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser. Der indregnes dog ikke udskudt skat af poster, hvor midlertidige forskelle er opstået på anskaffelsestidspunktet uden at have effekt på resultat eller skattepligtig indkomst. I de tilfælde, hvor opgørelse af skatteværdien kan foretages efter forskellige beskatningsregler, måles udskudt skat på grundlag af den af ledelsen planlagte anvendelse af aktivet, henholdsvis afvikling af forpligtelsen.
Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede, skattemæssige underskud, indregnes med den værdi, hvortil de forventes at blive anvendt, enten ved udligning i skat af fremtidig indtjening eller ved modregning i udskudte skatteforpligtelser inden for samme juridiske skatteenhed og jurisdiktion.
Udskudt skat måles på grundlag af de skatteregler og skattesatser, der med balancedagens lovgivning vil være gældende, når den udskudte skat forventes udløst som aktuel skat. Ændring i udskudt skat som følge af ændringer i skattesatser indregnes i resultatopgørelsen.
Gæld til realkreditinstitutter og kreditinstitutter indregnes ved lånoptagelse til det modtagne provenu efter fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder måles de finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris ved anvendelse af "den effektive rentes metode", således at forskellen mellem provenuet og den nominelle værdi indregnes i resultatopgørelsen under finansielle omkostninger over låneperioden.
Øvrige forpligtelser måles til amortiseret kostpris.
Periodeafgrænsningsposter, indregnet under forpligtelser, omfatter modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterfølgende år, målt til amortiseret kostpris.
Pengestrømsopgørelsen viser pengestrømme, fordelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet for året, årets forskydning i likvider samt likvider ved årets begyndelse og slutning.
Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres efter den indirekte metode som resultat før skat reguleret for ikke kontante driftsposter, ændring i driftskapital, betalte renter samt betalt selskabsskat.
Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter betaling i forbindelse med køb og salg af virksomheder og aktiviteter, køb og salg af immaterielle, materielle og andre langfristede aktiver.
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter ændringer i størrelse eller sammensætning af aktiekapital og omkostninger forbundet hermed samt optagelse af lån, afdrag på rentebærende gæld samt betaling af udbytte til selskabsdeltagere.
Likvider omfatter likvide beholdninger.
Forlystelsen Den flyvende Kuffert blev gennemgribende renoveret i 2010. I forlystelsen rejser gæsterne i store kufferter forbi tableauer fra H. C. Andersens mest elskede eventyr, for til sidst at blive hilst af digteren selv.
I Tivoli er ledelsesansvaret opdelt i ni hovedområder, som ledes af vicedirektører. Fem af hovedområderne genererer omsætning, mens de resterende fire hovedområder står for administrative funktioner indenfor IT, Økonomi, Marketing og HR samt drift og vedligeholdelse af Haven. Det er kun de fem førstnævnte hovedområder, som anses for rapporteringspligtige ift. IFRS 8.
Afskrivninger og finansielle omkostninger fordeles ikke ud på hovedområderne. Derfor er "Resultat før af- og nedskrivninger" valgt som resultatmål i segmentrapporteringen. Tilsvarende er balancen ikke opdelt på hovedområder, hvorfor aktivsum pr. hovedområde ikke vises.
Resultat pr. aktie (EPS) og udvandet resultat pr. aktie (EPS-D) opgøres i overensstemmelse med IAS 33. Øvrige nøgletal er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings "Anbefalinger og Nøgletal 2010".
De i årsrapporten anførte nøgletal er beregnet således
Resultat af primær drift x 100 Nettoomsætning
Soliditetsgrad Egenkapital ultimo x 100 Aktiver i alt ultimo
Resultat x 100 Gennemsnitlig egenkapital ekskl. minoritetsint.
Resultat Gennemsnitligt antal aktier i omløb
Cash Flow pr aktie (CFPS)
Pengestrøm fra drift Gennemsnitligt antal aktier i omløb
Egenkapital ekskl. minoritetsint. ult. Antal aktier
Udbytteprocent x aktiens pålydende 100
Udbyttebeløb ift. aktiekapitalen
Udbyttebetaling Resultat til analyseformål
Price Earnings-kvote (PE) Børskurs
EPS
Price Cash Flow (PCF)
Børskurs CFPS
Børskurs Indre værdi
Opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser kræver vurderinger, skøn og forudsætninger om fremtidige begivenheder.
De foretagne skøn og forudsætninger er baseret på historiske erfaringer og andre faktorer, som ledelsen vurderer forsvarlige efter omstændighederne, men som i sagens natur er usikre og uforudsigelige. Forudsætningerne kan være ufuldstændige eller unøjagtige, og uventede begivenheder eller omstændigheder kan opstå. Endvidere er virksomheden underlagt risici og usikkerheder, som kan føre til, at de faktiske udfald afviger fra disse skøn. Særlige risici for Selskabet er omtalt i ledelsesberetningen, og note 33 til årsregnskabet.
Det kan være nødvendigt at ændre på tidligere foretagne skøn som følge af ændringer i de forhold, der lå til grund for de tidligere skøn eller på grund af ny viden eller efterfølgende begivenheder.
Skøn, der er væsentlige for regnskabsaflæggelsen, foretages bl.a. ved opgørelse af af- og nedskrivninger, scrapværdier, hensatte forpligtelser samt eventualforpligtelser og –aktiver.
Som led i anvendelsen af Selskabets regnskabspraksis foretager ledelsen vurderinger, ud over skønsmæssige vurderinger, som kan have væsentlig indvirkning på de i årsrapporten indregnede beløb.
I 2009 har ledelsen foretaget vurderinger vedrørende:
Scrapværdien fastsættes på anskaffelsestidspunktet ud fra en konkret vurdering. Ledelsen vurderer, at scrapværdien på udlejede bygninger kan fastsættes som to gange minimumslejeindtægten.
For lette konstruktioner eller bygninger, der er konkrete planer om at foretage væsentlige forandringer ved, fastlægges scrapværdien til kr. 0. Scrapværdi for Nimb-bygningen, Koncertsalen, Glassalen og Pantomimeteatret er uændret vurderet til hhv. 54 mio.kr., 50 mio.kr., 10 mio.kr og 5 mio.kr.
Ledelsen har vurderet, at der i lighed med tidligere år, ikke skal anvendes scrapværdier på årets nye forlystelser, da størstedelen af den enkelte forlystelse ikke kan genetableres uden væsentlige udskiftninger af aktivets bestanddele, hvis den enkelte forlystelse demonteres.
Ledelsen vurderer, at den fysiske levetid for Tivolis forlystelser kan være væsentlig længere end den underholdningsmæssige levetid. Tivoli har valgt at afskrive forlystelserne over den underholdningsmæssige levetid som følge af, at forlystelserne kun vil kunne generere positive nettopengestrømme i den underholdningsmæssige levetid.
"… vi ansatte tre superprofessionelle akvarieguider."
Lasse Brandt Due Andersen, kurator, Tivoli Akvarium
I Tivoli er ledelsesansvaret opdelt i ni hovedområder, som ledes af vicedirektører. Fem af hovedområderne generer omsætning, mens de resterende fire hovedområder står for administrative funktioner inden for IT, Økonomi, Marketing og HR samt drift og vedligeholdelse af Haven. Det er kun de fem første hovedområder, som anses for rapporteringspligtige ift. IFRS 8.
Udgifter til administrative funktioner samt drift og vedligeholdelse af Haven fordeles ikke ud til de øvrige hovedområder. Underholdning afholder omkostninger til Fredagsrock, Havens orkestre, Pantomimeforestillinger samt øvrige
events i Haven. Entréindtægterne ligger i Service og til dels i Salg. Underholdning får ikke andel af entréindtægterne og er isoleret set et underskudsgivende segment.
Food & Beverage driver Tivolis egne spisesteder samt Huset Nimb (i 2009 og 2010). I Ejendom ligger indtægter fra bortforpagtede restauranter.
Afskrivninger og finansielle omkostninger fordeles ikke ud på hovedområderne. Derfor er "Resultat før af- og nedskrivninger" valgt som resultatmål i segmentrapporteringen. Tilsvarende er balancen ikke opdelt på hovedområder, hvorfor aktivsum pr. hovedområde ikke vises.
| mio.kr. | Service | Food & Beverage |
Ejen- domme |
Salg og sponsor |
Under- holdning |
I alt | Ikke allokeret |
Total |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Entréindtægter | 142,1 | - | - | 23,3 | - | 165,4 | - | 165,4 |
| Forlystelser | 115,0 | - | - | 11,5 | - | 126,5 | - | 126,5 |
| Spil og forretninger | 32,2 | - | - | - | - | 32,2 | - | 32,2 |
| Food & Beverage | - | 158,6 | - | - | - | 158,6 | - | 158,6 |
| Koncertsal m.v. | 1,0 | 3,6 | - | 10,9 | 9,4 | 24,9 | - | 24,9 |
| Lejeindtægter | - | 7,7 | 67,3 | - | 0,2 | 75,2 | - | 75,2 |
| Andre driftsindtægter | 2,1 | 3,0 | 0,8 | 15,6 | 8,6 | 30,1 | 9,3 | 39,4 |
| Omsætning | 292,4 | 172,9 | 68,1 | 61,3 | 18,2 | 612,9 | 9,3 | 622,2 |
| Resultat før af | ||||||||
| og nedskrivninger | 198,2 | 19,3 | 64,1 | 48,8 | -62,8 | 267,6 | -183,9 | 83,7 |
Ikke-allokeret består af administrative funktioner samt drift og vedligeholdelse af Haven. Disse funktioner har ingen forretningsmæssige aktiviteter og genererer kun en meget beskeden omsætning. Under "Ikke-allokeret" indgår der i 2010 bl.a. 3,6 mio.kr. vedrørende udfakturering af rengøring og renovation, 0,1 mio.kr. i sponsorindtægter, 2,5 mio.kr. i royalty.
| mio.kr. | Service | Food & Beverage |
Ejen- domme |
Salg og sponsor |
Under- holdning |
I alt | Ikke allokeret |
Total |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Entréindtægter | 143,3 | - | - | 20,0 | - | 163,3 | - | 163,3 |
| Forlystelser | 119,4 | - | - | 8,6 | - | 128,0 | - | 128,0 |
| Spil og forretninger | 34,1 | 0,3 | - | - | - | 34,4 | - | 34,4 |
| Food & Beverage | - | 145,7 | - | - | - | 145,7 | - | 145,7 |
| Koncertsal m.v. | 0,9 | 0,7 | - | 10,9 | 19,4 | 31,9 | - | 31,9 |
| Lejeindtægter | - | 5,8 | 65,5 | - | 0,2 | 71,5 | - | 71,5 |
| Andre driftsindtægter | 0,7 | 4,0 | 0,2 | 16,5 | 13,4 | 34,8 | 12,8 | 47,6 |
| Omsætning | 298,4 | 156,5 | 65,7 | 56,0 | 33,0 | 609,6 | 12,8 | 622,4 |
| Resultat før af | ||||||||
| og nedskrivninger | 207,1 | 12,0 | 62,2 | 43,0 | -50,6 | 273,7 | -179,8 | 93,9 |
Ikke-allokeret består af administrative funktioner samt drift og vedligeholdelse af Haven. Disse funktioner har ingen forretningsmæssige aktiviteter og genererer kun en meget beskeden omsætning. Under "Ikke-allokeret" indgår der i 2009 bl.a. 3,2 mio.kr. vedrørende udfakturering af rengøring og renovation, 2,0 mio.kr. i sponsorindtægter, 2,7 mio.kr. i royalty samt 2,4 mio.kr. i badwill vedrørende købet af Nimb.
| mio.kr. | 2010 | 2009 | |
|---|---|---|---|
| 4 | Entréindtæg ter |
||
| Billetsalg | 101,8 | 103,0 | |
| Årskort | 63,6 | 60,3 | |
| 165,4 | 163,3 | ||
| 5 | Spil og forretninge r |
||
| Underholdningsspil * | 27,1 | 29,3 | |
| Forretninger | 5,1 | 5,1 | |
| 32,2 | 34,4 | ||
| * I underholdningsspil indgår følgende: Afgiftspligtig nettoomsætning efter gevinstudbetaling |
32,0 | 33,9 | |
| Spilleafgift | -10,4 | -10,9 | |
| Varespil m.v. | 5,5 | 6,3 | |
| Underholdningsspil i alt | 27,1 | 29,3 | |
| 6 | Lejein dtæg ter |
||
| Restauranter, selvbetjening og fast food | 43,0 | 46,8 | |
| Kiosker, forlystelser m.v. | 18,7 | 18,7 | |
| Udstillinger, serviceaktiviteter m.v. | 3,6 | 0,2 | |
| Hotelværelser | 10,0 75,3 |
5,8 71,5 |
|
| 7 | Andre driftsindtæg ter |
||
| Projekteringshonorarer og arbejde for fremmede | 11,1 | 9,8 | |
| Sponsorater | 16,6 | 22,2 | |
| Badwill, køb af virksomhed Andet |
- 14,0 |
2,4 13,2 |
|
| 41,7 | 47,6 | ||
| 8 | Driftsomkostninge r Vareforbrug |
48,0 | 48,4 |
| El og varme m.v. | 17,5 | 16,5 | |
| Driftsomkostninger, Haven | 32,2 | 29,9 | |
| Driftsomkostninger, Food & Beverage | 4,5 | 3,6 | |
| Andet | 6,5 | 6,9 | |
| 108,7 | 105,3 | ||
| 9 | Vedligeh oldelse |
||
| Bygninger | 15,5 | 16,3 | |
| Forlystelser | 5,0 | 4,3 | |
| Andet | 6,2 26,7 |
4,8 25,4 |
|
| 10 | Kun stneriske arrange menter |
||
| Tivolis Symfoniorkester | 7,4 | 7,6 | |
| Honorarer m.v. til kunstnere Andet |
15,9 12,4 |
19,2 10,4 |
|
| 35,7 | 37,2 | ||
| 11 | Andre ek sterne omkostninge r Honorar til generalforsamlingsvalgt revisor: |
||
| PricewaterhouseCoopers | 1,0 | 1,0 | |
| 1,0 | 1,0 | ||
| Der kan specificeres således: | |||
| Revision Andre erklæringsopgaver med sikkerhed |
0,7 0,1 |
0,6 0,1 |
|
| Skatterådgivning | - | - | |
| Andre ydelser | 0,2 | 0,3 | |
| 1,0 | 1,0 |
| mio.kr. | 2010 | 2009 | |
|---|---|---|---|
| 12 Personaleomkostninge r |
|||
| Gager og lønninger | 260,6 | 254,6 | |
| Bidragsbaserede pensionsordninger | 17,5 | 17,5 | |
| Andre omkostninger til social sikring | 3,7 | 5,3 | |
| Øvrige personaleomkostninger | 4,5 | 4,9 | |
| 286,3 | 282,3 | ||
| I gager og lønninger er fragået værdi af eget arbejde på investeringer m.v. med i alt | 2,2 | 3,0 | |
| Gennemsnitligt antal medarbejdere | 683 | 782 | |
| Aflønning af bestyrelse, direktion og ledende medarbejdere: | |||
| Bestyrelse | Vederlag | 1,2 | 1,0 |
| Pension | - | - | |
| 1,2 | 1,0 | ||
| Lars Liebst | Gage incl. værdi af bil | 3,3 | 3,2 |
| Adm. direktør | Bonus | - | - |
| Pension | 0,5 | 0,4 | |
| 3,8 | 3,6 | ||
| Claus Dyhr Økonomidirektør |
Gage incl. værdi af bil Bonus |
1,6 - |
1,4 - |
| Pension | 0,1 | 0,1 | |
| 1,7 | 1,5 | ||
| Direktion, i alt | Gager | 5,1 | 4,4 |
| Bonus | - | - | |
| Pension | 0,6 | 0,5 | |
| 5,7 | 4,9 | ||
| Ledende medarbejdere | Gager og lønninger | 6,9 | 6,4 |
| Bonus | 0,1 | 0,1 | |
| Pension | 0,7 | 0,6 | |
| 7,7 | 7,1 |
Ledende medarbejdere består af Tivolis chefgruppe (se side 9).
Ud over resultatbaserede bonusprogrammer for direktionen og de ledende medarbejdere, har Tivoli A/S ingen andre incitamentsprogrammer, eksempelvis aktieoptionsprogrammer eller lignende.
Der er ikke aftalt usædvanlige fratrædelsesordninger for direktionen.
Basisvederlag til hvert bestyrelsesmedlem udgør 150.000 kr. Formanden for Tivolis bestyrelse honoreres med 3 gange basisvederlag, i alt 450.000 kr., og næstformanden honoreres med1,5 gange basisvederlaget, i alt 262.500 kr.
| mio.kr. | 2010 | 2009 | |
|---|---|---|---|
| 13 | Af- og nedskrivninge r |
||
| Rettigheder | 2,8 | 2,9 | |
| Bygninger | 27,4 | 26,4 | |
| Andre anlæg, driftsmateriel og inventar | 36,0 | 32,6 | |
| 66,2 | 61,9 | ||
| 14 | Finansielle indtæg ter |
||
| Renter likvide beholdninger m.v. Valutakursgevinster |
0,3 0,5 |
0,7 0,2 |
|
| 0,8 | 0,9 | ||
| 15 | Finansielle omkostninge r |
||
| Renter kreditinstitutter | 5,2 | 6,3 | |
| Renter til tilknyttede virksomheder | 3,6 | 5,3 | |
| Valutakurstab | 0,3 | 0,3 | |
| 9,1 | 11,9 | ||
| 16 | Skat af årets resultat | ||
| Skat af årets resultat fremkommer således: | |||
| Aktuel skat | -2,7 | 0,9 | |
| Regulering tidligere års skat, aktuel skat | 0,8 | 0,7 | |
| Årets ændring i udskudt skat | 4,5 | 4,8 | |
| Regulering tidligere års skat, udskudt skat | - | -1,0 | |
| Årets skat i alt | 2,6 | 5,4 | |
| Heraf indregnet på egenkapitalen | 0,6 | -0,1 | |
| Skat indregnet i resultatopgørelsen | 3,2 | 5,3 | |
| Skat af årets resultat kan forklares således: | |||
| Beregnet 25% skat af resultat før skat | 2,3 | 5,2 | |
| Skatteeffekt af: | |||
| Ikke-fradragsberettigede omkostninger | 0,4 | 0,3 | |
| Regulering tidligere års skat | - | -0,3 | |
| Andre reguleringer | 0,5 | 0,1 | |
| 3,2 | 5,3 | ||
| Effektiv skatteprocent | 34,8% | 25,2% | |
| 17 | Resultat pr. aktie | ||
| Årets resultat | 6,0 | 15,7 | |
| Gennemsnitligt antal aktier | 571.666 | 571.666 | |
| Gennemsnitligt antal egne aktier | - | - | |
| Gennemsnitligt antal aktier i omløb | 571.666 | 571.666 | |
| Resultat pr. 100 kr. aktie (EPS), kr. | 10,5 | 27,5 | |
| Udvandet resultat pr. 100 kr. aktie (EPS-D), kr. | 10,5 | 27,5 | |
Ændring i tilgodehavender m.v. -4,3 2,2 Ændring i varebeholdninger -0,4 1,2 Ændring i leverandører, anden gæld m.v. -11,0 -4,6
mio.kr.
| 19 Immaterielle aktiver | Rettigheder |
|---|---|
| Kostpris 1. januar 2010 | 21,2 |
| Tilgang | - |
| Kostpris 31. december 2010 | 21,2 |
| Af- og nedskrivninger 1. januar 2010 | 10,1 |
| Tilgang | - |
| Afskrivninger | 2,8 |
| Af- og nedskrivninger 31. december 2010 | 12,9 |
| Regnskabsmæssig værdi 31. december 2010 | 8,3 |
| Kostpris 1. januar 2009 | 11,2 |
| Tilgang ved virksomhedsovertagelse | 10,0 |
| Overført fra aktiver under opførelse | - |
| Kostpris 31. december 2009 | 21,2 |
| Af- og nedskrivninger 1. januar 2009 | 6,5 |
| Afskrivninger | 0,7 |
| Tilgang ved virksomhedsovertagelse | 2,9 |
| Af- og nedskrivninger 31. december 2009 | 10,1 |
| Regnskabsmæssig værdi 31. december 2009 | 11,1 |
Immaterielle aktiver er ikke pantsat.
| Andre anlæg, | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| Grunde og | driftsmateriel | Aktiver under | |||
| 20 Materielle aktiver | bygninger | og inventar | opførelse | ||
| Kostpris 1. januar 2010 | 1.114,4 | 617,7 | 13,9 | ||
| Overført fra aktiver under opførelse | 34,7 | 35,2 | -69,9 | ||
| Tilgang | - | - | 64,9 | ||
| Afgang | -0,9 | -12,7 | |||
| Tilgang, værdi af eget arbejde | - | - | 2,2 | ||
| Kostpris 31. december 2010 | 1.148,2 | 640,2 | 11,1 | ||
| Af- og nedskrivninger 1. januar 2010 | 474,0 | 412,1 | - | ||
| Afskrivninger | 27,1 | 36,3 | - | ||
| Afgang | -1,3 | -3,8 | |||
| Af- og nedskrivninger 31. december 2010 | 499,8 | 444,6 | - | ||
| Regnskabsmæssig værdi 31. december 2010 | 648,4 | 195,6 | 11,1 |
| Note 20, fortsat | Grunde og bygninger |
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar |
Aktiver under opførelse |
|---|---|---|---|
| Kostpris 1. januar 2009 | 1.088,3 | 538,2 | 14,4 |
| Overført fra aktiver under opførelse | 23,4 | 40,9 | -64,3 |
| Tilgang | - | - | 60,8 |
| Tilgang ved fusion | 2,7 | 38,6 | |
| Tilgang, værdi af eget arbejde | - | - | 3,0 |
| Kostpris 31. december 2009 | 1.114,4 | 617,7 | 13,9 |
| Af- og nedskrivninger 1. januar 2009 | 446,7 | 376,8 | - |
| Tilgang ved virksomhedsovertagelse | 0,9 | 2,7 | - |
| Afskrivninger | 26,4 | 32,6 | - |
| Af- og nedskrivninger 31. december 2009 | 474,0 | 412,1 | - |
| - | |||
| 640,4 | 205,6 | 13,9 | |
| Afskrives over | 10-50 år | 3-25 år | - |
| mio. kr. | 2010 | 2009 |
|---|---|---|
| 21 Tilgodeh avende gæ ldsbrev |
||
| Tilgodehavende gældsbrev er indregnet således i balancen: | ||
| Langfristede tilgodehavender | 1,4 | 1,4 |
| Kortfristede tilgodehavender | 0,3 | 0,3 |
| Regnskabsmæssig værdi | 1,7 | 1,7 |
| Dagsværdi | 1,7 | 1,7 |
| Effektiv rente | 4,3% | 4,5-5,5% |
| Løbetid | 4 år | 5 år |
Tilgodehavendet er et annuitetslån i DKK og renteberegnes med en variabel rente svarende til 3,5 procentpoint over diskontoen.
| mio.kr. | 2010 | 2009 |
|---|---|---|
| 22 Udsku dte skatteaktiver og udsku dte skatteforpligtelser |
||
| Udskudt skat 1. januar | 9,4 | 6,6 |
| Tilgang ved fusion | - | -1,0 |
| Regulering tidligere års skat | - | -1,0 |
| Årets udskudte skat indregnet i årets resultat | 4,5 | 4,8 |
| Udskudt skat 31. december | 13,9 | 9,4 |
| Udskudt skat indregnes med 25% og omfatter: | ||
| Langfristede immaterielle aktiver | -1,4 | -1,2 |
| Langfristede materielle aktiver | 18,1 | 15,5 |
| Kortfristede aktiver | -1,4 | -3,9 |
| Kortfristede forpligtelser | -1,4 | -1,0 |
| 13,9 | 9,4 | |
| Der forventes anvendt/afviklet således: | ||
| Inden for 12 måneder efter balancedagen | - | - |
| Senere end 12 måneder efter balancedagen | 13,9 | 9,4 |
| 13,9 | 9,4 | |
| 23 Handelsvarer | ||
| Retail | 1,1 | 1,1 |
| Food & Beverage | 5,5 | 5,5 |
| Øvrige beholdninger | 2,1 8,7 |
1,7 8,3 |
| Beholdningen af retailvarer er nedskrevet med 0 mio.kr. (2009: 0,5 mio.kr.) | ||
| 24 Tilgodeh avender fra salg og tjene steydelser |
||
| Lejedebitorer | 18,7 | 16,6 |
| Diverse debitorer | 14,1 | 11,4 |
| 32,8 | 28,0 | |
| Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser har følgende forfaldsprofil: | ||
| Ej forfalden | 20,4 | 17,9 |
| Forfalden mindre end 60 dage | 7,9 | 6,7 |
| Forfalden mellem 61 og 120 dage Forfalden mellem 121 og 180 dage |
0,6 - |
1,5 0,1 |
| Forfalden mere end 180 dage | 3,9 | 1,8 |
| Regnskabsmæssig værdi pr. 31. december | 32,8 | 28,0 |
| Nedskrivninger har udviklet sig som følger: | ||
| Nedskrivninger pr. 1. januar | 1,9 | 2,4 |
| Årets nedskrivninger | 1,1 | 0,7 |
| Realiserede tab på tilgodehavender | -1,5 | -0,3 |
| Tilbageførte nedskrivninger | -0,3 | -0,9 |
| Nedskrivninger pr. 31. december | 1,2 | 1,9 |
| Tilgodehavender fra lejedebitorer er dækket af garanti på 7,5 mio.kr. (2009: 7,8 mio.kr.) | ||
| 25 Periodeafg ræn sning sposter |
||
| Forudbetalte omkostninger vedrører: | ||
| Sommersæson m.v. | 0,7 | 0,8 |
| Øvrige | 2,9 | 3,7 |
| 3,6 | 4,5 |
| mio.kr. | 2010 | 2009 | 2008 | 2007/08 | 2006/07 |
|---|---|---|---|---|---|
| 26 Aktiek apital |
|||||
| Aktiekapital, primo | 57,2 | 57,2 | 57,2 | 57,2 | 57,2 |
| Aktiekapital, ultimo | 57,2 | 57,2 | 57,2 | 57,2 | 57,2 |
Aktiekapitalen består af 5.716.660 aktier á 10 kr. Antallet af aktier har været uændret de sidste fem år. Aktiekapitalen er fuldt indbetalt. Ingen aktier har særlige rettigheder. Selskabet har ikke købt eller solgt egne aktier i løbet af året. Ved årets udgang har selskabet ingen beholdning af egne aktier.
Til vedtagelse af forslag om vedtægtsændringer kræves at mindst 2/3 af aktiekapitalen er repræsenteret på generalforsamlingen samt at mindst 2/3 af såvel de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital stemmer for forslaget.
| 27 Lån | 2010 | 2009 | |
|---|---|---|---|
| Langfristede gældsforpligtelser: | |||
| Prioritetsgæld | 86,5 | 91,1 | |
| Langfristede gældsforpligtelser i alt | 86,5 | 91,1 | |
| Kortfristede gældsforpligtelser: | |||
| Prioritetsgæld | 3,3 | 3,1 | |
| Kortfristede gældsforpligtelser i alt | 3,3 | 3,1 | |
| Lang- og kortfristede gældsforpligtelser i alt | 89,8 | 94,2 | |
| Langfristede gældsforpligtelser forfalder inden for følgende perioder fra balancedagen: | 2010 | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| mio.kr. | 1-2 år | 2-3 år | 3-4 år | 4-5 år | > 5 år | I alt |
| Prioritetsgæld | 3,4 | 3,6 | 3,8 | 4,0 | 71,7 | 86,5 |
Prioritetslånet er 20-årigt med udløb 2028. Lånet er variabelt forrentet, men der er indgået en renteswap med fast rente på 4,97% i hele lånets løbetid.
| Langfristede gældsforpligtelser forfalder inden for følgende perioder fra balancedagen: | 2009 | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| mio.kr. | 1-2 år | 2-3 år | 3-4 år | 4-5 år | > 5 år | I alt |
| Prioritetsgæld | 3,2 | 3,4 | 3,6 | 3,8 | 77,1 | 91,1 |
Prioritetslånet er 20-årigt med udløb 2028. Lånet er variabelt forrentet, men der er indgået en renteswap med fast rente på 4,97% i hele lånets løbetid.
| mio.kr. | 2010 | 2009 |
|---|---|---|
| 28 gæ ld til tilkny ttede virksomhe der Gæld til tilknyttede virksomheder |
133,2 | 122,4 |
| Tivoli indgår i cash pool ordning med Scandinavian Tobacco Group A/S. Via cash pool ordningen er der stillet en kreditfacilitet til rådighed i DKK med variabel rente. Den gennemsnitlige nominelle rente har været 2,3% i 2010 (2009: 3,7%). Kreditter revurderes årligt. |
||
| 29 Anden gæ ld Skyldige personaleomkostninger Markedsværdi af sikringsinstrumenter Skyldig moms Andet |
25,8 11,0 15,6 9,6 62,0 |
23,0 8,7 16,1 15,3 63,1 |
Mejeriet er i 2010 lukket, hvorfor det udstyr som APV stillede til rådighed blev tilbageleveret.
For 2009 indgik aktiverne under anlægsaktiver og modpost hertil var optaget som periodeafgrænsningspost. Aktiverne blev afskrevet over 15 år, gældsposten blev ligeledes afviklet parallelt over 15 år og indtægtsførtes som sponsorater.
| Kortfristede forpligtelser | 2010 | 2009 |
|---|---|---|
| Forudbetalte indtægter vedrører: | ||
| Sponsorater m.v. | 2,3 | 2,1 |
| Årskort | 29,8 | 27,4 |
| Koncertsal m.v. | 2,7 | 3,7 |
| 34,8 | 33,2 |
I grunde og bygninger med en regnskabsmæssig værdi på 648,4 mio.kr. (2009: 640,4 mio.kr.) er tinglyst skadesløsbreve på 210,0 mio.kr. (2009: 210,0 mio.kr.). Pr. 31. december 2010 er 110,0 mio.kr. stillet til sikkerhed for prioritetsgæld i Nykredit (2009: 110,0 mio.kr.).
Tivoli har i forbindelse med planlægning af et projekt i randområdet Bernstoffsgade/Tietgensgade (Tivoli Kanten) opsagt en forpagter til udgangen af 2008. I forbindelse med forpagterens eventuelle fraflytning er Tivoli forpligtet til at yde forpagteren erstatning. Indtil projekt Tivoli Kanten påbegyndes vil lejemålet blive forlænget med 1 år ad gangen. Lejemålet er forlænget for 2011, hvorfor der ikke er optaget en aktuel forpligtelse.
Tivoli leaser biler under operationelle leasingkontrakter. Leasingperioden er typisk en periode på mellem 3-6 år.
| 2010 | 2009 | |
|---|---|---|
| Fremtidige omkostninger i forbindelse med leasingaftaler | ||
| Forfalder inden for 1 år | 0,6 | 0,6 |
| Forfalder inden for 1 til 5 år | 0,6 | 0,5 |
| 1,2 | 1,1 | |
| Omkostninger til operationel leasing indregnet i resultatopgørelsen udgør | 0,7 | 0,7 |
| Lejeforpligtelser | ||
| Tivoli lejer lager- samt kontorlokaler. Derudover lejer Tivoli heste til Tivoli-Gardens | ||
| optræden i Haven (1 årige kontrakter). Der er også indgået ekstern aftale om rengøring i Nimbhuset. | ||
| Fremtidige omkostninger i forbindelse med lejeaftaler | ||
| Forfalder inden for 1 år | 4,2 | 5,4 |
| Forfalder inden for 1 til 5 år | - | 1,6 |
| 4,2 | 7,0 | |
| Omkostninger til leje indregnet i resultatopgørelsen udgør | 8,0 | 8,0 |
Selskabet er som følge af sin drift, investeringer og finansiering eksponeret over for ændringer i valutakurser og renteniveau. Det er Selskabets politik ikke at foretage spekulation i finansielle risici. Koncernens finansielle styring retter sig alene mod styring af finansielle risici vedrørende drift og finansiering.
Vedrørende beskrivelse af anvendt regnskabspraksis og metoder, herunder anvendte indregningskriterier og målingsgrundlag, henvises til omtale under anvendt regnskabspraksis.
Tivoli A/S har kun begrænsede valutapositioner på eksisterende eller forventede fremtidige finansielle aktiver eller forpligtelser.
Der er væsentlige udsving i Tivoli A/S' likvide beholdninger/kassekredit hen over året som følge af sæsonudsving. Likviditetstrækket kan fuldt ud dækkes af det løbende driftsoverskud samt muligheden for træk på cash pool ordningen i Scandinavian Tobacco Group A/S. Kreditfaciliteten udgør 230 mio.kr. (2009: 230 mio.kr.).
Cash pool ordningen er variabelt forrentet, hvorfor renteindtægter/-omkostninger i de enkelte år vil afhænge af udviklingen i den korte rente. Tivoli A/S foretager ikke afdækning af denne renterisiko. En renteændring på 0,5% vil medføre en resultateffekt på ca. 0,8 mio.kr. (2009: 0,7 mio.kr.).
Det er Selskabets politik, at det i forbindelse med hjemtagelse af væsentlige, langsigtede lån sikres, at renterisikoen begrænses. Det gøres ved at hjemtage et fastforrentet lån eller afdække renterisikoen på et variabelt forrentet lån ved en 100% afdækning med en renteswap, der konverterer den variable rente til en fast rente.
I 2008 har Selskabet optaget et 20-årigt prioritetslån på 100 mio.kr. med variabel rente til finansiering af ombygningen af Nimb-bygningen. Samtidig er der indgået en renteswap med en fast rente på 4,97%. Renteswappen løber i hele lånets løbetid. Ændringer i markedsværdi af renteswappen indregnes direkte på Anden totalindkomst.
Hvis den variable rente ligger 1% over den faste rente, betyder det, at renteswappen får en årlig positiv effekt på koncernens resultat på 1,0 mio.kr. Hvis den variable rente derimod ligger 1% under den faste rente, betyder det, at renteswappen får en årlig negativ effekt på Selskabets resultat på 1,0 mio.kr.
Som en konsekvens af virksomhedens aktiviteter opstår der kun i mindre omfang tilgodehavender. Endvidere anvendes likvider i vidt omfang til at nedbringe træk på cash pool ordningen i Scandinavian Tobacco Group A/S. Selskabet er derfor ikke i væsentlig omfang udsat for kreditrisici.
| Finansielle instrumenter, der sikrer forventede transaktioner og kvalificerer til regnskabsmæssig sikring: |
Kontrakts beløb |
Dagsværdi pr. 31. december |
Kontrakts beløb |
Dagsværdi pr. 31. december |
|---|---|---|---|---|
| Renteswaps | 92,2 | -11,0 | 95,5 | -8,7 |
| Dagsværdi er indregnet under finansielle poster i resultatopgørelsen. | ||||
| Finansielle instrumenter i alt | -11,0 | -8,7 |
Kontraktsbeløb er angivet som restgælden pr. 31. december 2010 Dagsværdi er indregnet under egenkapitalen med fradrag for skat.
Finansielle instrumenter, der sikrer forventede transaktioner, men ikke kvalificerer til regnskabsmæssig sikring iht. IAS 39:
Renteswaps og valutaterminsforretninger værdiansættes efter almindeligt anerkendte værdiansættelsesmetoder baseret på relevante observerbare swap-kurver og valutakurser.
| 2010 | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| Dagsværdihieraki for finansielle instrumenter, der måles til dagsværdi i balancen |
Noterede priser (niveau 1) |
Observerbare input (niveau 2) |
Ikke obser verbare input (niveau 3) |
I alt | |
| Finansielle forpligtelser | |||||
| Afledte finansielle instrumenter indgået til sikring af fremtidige pengestrømme |
- | 11,0 | - | 11,0 |
| Dagsværdihieraki for finansielle instrumenter, | Noterede | 2009 Observerbare |
Ikke obser | |
|---|---|---|---|---|
| der måles til dagsværdi i balancen | priser (niveau 1) |
input (niveau 2) |
verbare input (niveau 3) |
I alt |
| Finansielle forpligtelser Afledte finansielle instrumenter indgået til sikring af fremtidige |
||||
| pengestrømme | - | 8,7 | - | 8,7 |
| Sikrings transaktioner |
Sikrings transaktioner |
||
|---|---|---|---|
| brutto | Skat heraf | netto | |
| Saldo 1. januar 2010 | -8,7 | 2,2 | -6,5 |
| Årets bevægelser | -2,3 | 0,6 | -1,7 |
| Saldo 31. december 2010 | -11,0 | 2,8 | -8,2 |
| Saldo 1. april 2009 | -9,0 | 2,3 | -6,7 |
| Årets bevægelser | 0,3 | -0,1 | 0,2 |
| Saldo 31. december 2009 | -8,7 | 2,2 | -6,5 |
Tivoli A/S er underlagt bestemmende indflydelse af Chr. Augustinus Fabrikker Aktieselskab (registreret som aktieselskab i Danmark), som direkte ejer 25,4% af aktierne i Tivoli A/S og indirekte ejer 31,8% via ejerskab på 65,0% af Skandinavisk Holding A/S. Skandinavisk Holding A/S er 51% ejer af Scandinavian Tobacco Group A/S. De resterende aktier i Tivoli A/S ejes af en bred sammensat aktionærkreds. Det øverste moderselskab er Augustinus Fonden (registreret i Danmark).
Tivoli A/S indgår i koncernregnskabet for Chr. Augustinus Fabrikker Aktieselskab, København.
Som nærtstående parter anses Augustinus Fonden koncernen, Tivolis bestyrelse, direktion og ledende medarbejdere, samt disse personers relaterede familiemedlemmer. Nærtstående parter omfatter endvidere selskaber, hvori førstnævnte personkreds har væsentlige interesser.
Der har ikke været væsentlige transaktioner med ledelserne i Chr. Augustinus Fabrikker Aktieselskab og Skandinavisk Holding A/S. For informationer vedrørende vederlag til Tivolis ledelse se note 12.
Der er ikke væsentlige uafsluttede transaktioner med nærtstående parter ved årets slutning bortset fra de i balancen indregnede poster under gæld til tilknyttede virksomheder (cash pool ordning under Scandinavian Tobacco Group A/S 133,2 mio.kr.).
Tivoli har haft følgende væsentlige transaktioner med nærtstående parter:
| 2010 | 2009 | |
|---|---|---|
| Augu stinu s Fonden-konce rnen |
||
| Sponsorat fra Augustinus Fonden | 1,5 | 2,2 |
| Sponsorat fra Scandinavian Tobacco Group A/S | 0,8 | 0,8 |
| Køb af IT-licenser fra Scandinavian Tobacco Group A/S | -0,9 | -1,1 |
| Renter af cash pool-ordning under Scandinavian Tobacco Group A/S | -3,6 | -5,3 |
| mio.kr. | 2010 | 2009 | 2008 | 2008 | 2007/08 | 2006/07 |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Fem års hovedtal | (12 mdr.) | (12 mdr.) | (12 mdr.) | (9 mdr.) | (12 mdr.) | (12 mdr.) |
| Konce rnen |
(urevideret) | |||||
| Omsætning inkl. forpagtere og lejere | 973,1 | 948,2 | 1.008,2 | 951,8 | 1.031,6 | 983,9 |
| Omsætning | 622,2 | 622,4 | 602,2 | 569,3 | 581,7 | 579,8 |
| Nettoomsætning | 580,5 | 574,8 | 552,4 | 531,0 | 535,0 | 534,2 |
| Omkostninger før af- og nedskrivninger | 535,5 | 528,5 | 507,4 | 434,6 | 481,0 | 463,5 |
| Resultat før af- og nedskrivninger | 83,7 | 93,9 | 94,8 | 134,7 | 100,7 | 116,3 |
| Af- og nedskrivninger | 66,2 | 61,9 | 57,2 | 44,4 | 63,6 | 59,4 |
| Resultat af primær drift (EBIT) | 17,5 | 32,0 | 37,2 | 90,3 | 37,1 | 56,9 |
| Finansielle poster, netto | -8,3 | -11,0 | -15,5 | -12,9 | -8,7 | -4,6 |
| Resultat før skat | 9,2 | 21,0 | 21,7 | 77,4 | 28,4 | 52,3 |
| Årets resultat | 6,0 | 15,7 | 15,6 | 56,5 | 20,5 | 37,6 |
| Årets totalindkomst | 4,3 | 15,9 | 8,9 | 49,8 | 20,5 | 37,6 |
| Langfristede aktiver | 864,8 | 872,4 | 825,9 | 825,9 | 801,9 | 722,2 |
| Kortfristede aktiver | 77,3 | 68,1 | 72,2 | 72,2 | 88,9 | 82,0 |
| Aktiver i alt | 942,1 | 940,5 | 898,1 | 898,1 | 890,8 | 804,2 |
| Aktiekapital (Tivoli A/S) | 57,2 | 57,2 | 57,2 | 57,2 | 57,2 | 57,2 |
| Egenkapital | 588,4 | 588,0 | 580,5 | 580,5 | 535,8 | 524,7 |
| Langfristede forpligtelser | 100,4 | 109,2 | 110,6 | 110,6 | 3,0 | - |
| Kortfristede forpligtelser | 253,3 | 243,3 | 207,0 | 207,0 | 352,0 | 279,5 |
| Investeret kapital | 798,3 | 795,7 | 757,9 | 757,9 | 784,5 | 713,1 |
| Pengestrøm fra driftsaktivitet | 58,0 | 72,7 | 96,5 | 153,8 | 93,5 | 68,6 |
| Pengestrøm til investeringsaktivitet | -58,3 | -62,7 | -126,5 | -73,8 | -140,4 | -130,3 |
| Heraf til investering i materielle aktiver | -58,3 | -63,8 | -123,1 | -68,3 | -134,7 | -126,5 |
| Pengestrøm fra finansieringsaktivitet | 2,4 | -19,5 | 45,3 | -60,7 | 41,3 | 63,2 |
| Pengestrøm i alt | 2,1 | -9,5 | 15,3 | 19,3 | -5,6 | 1,5 |
| Fem års nøgletal | ||||||
| Overskudsgrad (EBIT-margin) | 3% | 6% | 7% | 17% | 7% | 11% |
| Soliditetsgrad | 62% | 63% | 65% | 65% | 60% | 65% |
| Egenkapitalens forrentning | 1% | 2,7% | 2,7% | 10,1% | 3,9% | 7,4% |
| Resultat pr. 100 kr. aktie (EPS), kr. | 10,5 | 27,5 | 27,3 | 98,8 | 35,9 | 65,8 |
| Udbytte pr. 100 kr. aktie, kr. | 2,62 | 6,87 | - | 14,76 | 9,00 | 16,44 |
| Børskurs, ultimo, kr. | 3.251 | 3.239 | 3.000 | 3.000 | 3.800 | 4.370 |
| Antal medarbejdere | 683 | 782 | 717 | 818 | 695 | 688 |
| Aktie- og udbyttenøgletal | ||||||
| Gennemsnitligt antal aktier (1.000 stk.) | 571,7 | 571,7 | 571,7 | 571,7 | 571,7 | 571,7 |
| Resultat pr. 100 kr. aktie (EPS), kr. | 10,5 | 27,5 | 27,3 | 98,8 | 35,9 | 65,8 |
| Cash flow fra driftsaktivitet pr. aktie (CFPS), kr. | 102 | 127 | 169 | 269 | 164 | 120 |
| Indre værdi, ultimo pr. aktie, kr. | 1.029 | 1.029 | 1.015 | 1.015 | 937 | 918 |
| Børskurs, ultimo, kr. | 3.251 | 3.239 | 3.000 | 3.000 | 3.800 | 4.370 |
| Udbytte pr. 100 kr. aktie, kr. | 2,62 | 6,87 | - | 14,76 | 9,00 | 16,44 |
| Payout ratio i % | 25% | 25% | - | 15% | 25% | 25% |
| Price Earnings-kvote (PE) | 310 | 118 | 110 | 30 | 106 | 66 |
| Price Cash Flow (PCF) | 32 | 25 | 18 | 11 | 23 | 36 |
| Kurs-/indre værdi (KI) | 3,16 | 3,15 | 2,95 | 2,95 | 4,05 | 4,76 |
Tivoli takker sine sponsorer for et godt samarbejde i 2010.
Fredagsrock blev præsenteret i samarbejde med Royal Unibrew
Hovedsponsor
og Sony Ericsson og Telenor
Nimb Mejeri blev præsenteret i samarbejde med SPX Flow Technology
og Chr. Hansen
Tivoli-Garden blev præsenteret i samarbejde med Bikubenfonden
Skoledage blev præsenteret i samarbejde med DONG Energy
Klimapartner i Tivoli
Halloween i Tivoli samt Julemandens Kane blev præsenteret i samarbejde med Haribo
Uniformer i Tivoli blev præsenteret i samarbejde med Indiform
Postomdeling i Haven i samarbejde med Post Danmark
Quality Street i julen blev præsenteret i samarbejde med Nestlé
Jazzfestivalen blev præsenteret i samarbejde med Scandinavian Tobacco Group A/S
blev præsenteret i samarbejde med Kjeldsen Group
Desuden takker vi Augustinus Fonden
Fotografer: Anett Ahrends Claus Bech Andersen/Scanpix Martin Sylvest Andersen/Scanpix Lars Bech, Das Büro Claes Bech-Poulsen Brian Bergmann/Scanpix Henrik Damgaard Søren Friberg Rasmus Hansen, Terranaut Casper Helmer Torben Huss/Scanpix Niclas Jessen Christian Lindgren/Scanpix Peter Nørby Kristian Juul Pedersen/Scanpix Henrik Petit Martin Rosenauer Esben Salling/Scanpix Ty Stange/Scanpix Henrik Stenberg Bjarne Stæhr Bjarke Ørsted Tivoli
Tekst Tivoli
Design DGGD
Tryk Innographic A/S
Adresse: Tivoli A/S Vesterbrogade 3 Postboks 233 1630 København V
Tlf.: 33 15 10 01 Fax: 33 75 06 38
CVR-nr. 10 40 49 16
www.tivoli.dk www.tivoligardens.com
Oplysninger om Tivoli-aktien og Selskabet kan findes på www.tivoli.dk/virksomheden
Oplysninger om Corporate Governance i Tivoli kan findes på www.tivoli.dk/corpgov
Tivolis fulde CSR-rapport for 2010 kan findes på www.tivoli.dk/csr
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.