AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

AaB

Share Issue/Capital Change Mar 25, 2011

Preview not available for this file type.

Download Source File

NASDAQ OMX Copenhagen A/S

Børsmeddelelse nr. 2011/05

Aalborg den 25. marts 2011

Ekstraordinær generalforsamling i Aalborg Boldspilklub A/S

Fredag den 25. marts 2011 afholdtes ekstraordinær generalforsamling i Aalborg
Boldspilklub A/S (CVR-nr. 10998530) kl. 09.00 på selskabets kontor, Hadsundvej
182, 9000 Aalborg .

Bestyrelsen havde valgt Laurits Toft til dirigent. Dirigenten konstaterede, at
generalforsamlingen var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig i relation til
den fastsatte dagsorden. Dagsorden forelå med følgende punkter:

Dagsorden

  1. På den ekstraordinære generalforsamling afholdt d. 31. januar 2011 blev det
    besluttet at nedsætte selskabets aktiekapital med nom. Kr. 14.312.900. Før
    denne kapitalnedsættelse kan gennemføres endeligt, skal der gives selskabets
    kreditorer en opfordring til inden for en 3 måneders frist at anmelde deres
    krav til selskabet. Denne opfordring til kreditorerne har Erhvervs- og
    Selskabsstyrelsen offentliggjort i sit IT-system d. 21. februar 2011.
    Kapitalnedsættelsen kan således tidligst endeligt gennemføres ultimo maj 2011.

Som følge af at yderligere bestemmelser i Selskabsloven er sat i kraft med
virkning fra d. 1. marts 2011, vil der for kapitalnedsættelser, der besluttes
efter denne dato, alene være krav om, at kreditorerne meddeles en frist på 4
uger med henblik på at anmelde deres krav. Hvis selskabet vedtager
kapitalnedsættelsen efter de nye regler vil kapitalnedsættelsen forventeligt
kunne være endelig allerede ultimo april 2011.

Idet selskabet som tidligere meddelt arbejder på at gennemføre en
kapitalforhøjelse, som først kan ske, efter at kapitalnedsættelsen er blevet
endelig, ønsker bestyrelsen at kapitalnedsættelsen bliver endelig så hurtigt
som muligt.

På den baggrund stiller bestyrelsen følgende forslag: Den på
generalforsamlingen d. 31. januar 2011 vedtagne kapitalnedsættelse
ophæves/annulleres, og i stedet beslutter generalforsamlingen nu, at selskabets
aktiekapital nedsættes med nom. kr. 14.312.900 fra nom. kr. 17.891.125 til nom.
kr. 3.578.225. Kapitalnedsættelsen gennemføres ved en ligelig nedskrivning af
alle aktier fra kr. 5,00 til kr. 1,00. Nedsættelsesbeløbet skal anvendes til
henlæggelse til en særlig fond, der kun kan anvendes efter beslutning af
generalforsamlingen, jf. Selskabslovens § 188, stk. 1 nr. 3).

Som konsekvens heraf foreslås vedtægternes § 4.1 ændret til fremover at lyde:
”Selskabets aktiekapital udgør kr. 3.578.225”, ligesom den i vedtægternes § 4.3
og 12.1 angivne stykstørrelse pr. aktie ændres fra ”kr. 5,00” til ”kr. 1,00”.

  1. Bemyndigelse til registrering af det vedtagne forslag i Erhvervs- og
    Selskabsstyrelsen.

Generalforsamlingen vil blive bedt om at give advokat Laurits Toft,
Advokatfirmaet Vingaardshus, bemyndigelse til at foretage registrering af det
vedtagne forslag samt til at foretage de ændringer og korrektioner i det
vedtagne, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen af hensyn til gennemførelse og
registrering af de trufne beslutninger måtte forlange eller henstille
foretaget.

  1. Eventuelt

Bemærkninger:

  1. Bestyrelsens forslag blev enstemmigt godkendt.

  2. Forslaget blev enstemmigt godkendt.

  3. Ingen særlige bemærkninger.

Laurits Toft

Dirigent

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.