Share Issue/Capital Change • Mar 25, 2011
Preview not available for this file type.
Download Source FileNASDAQ OMX Copenhagen A/S
Børsmeddelelse nr. 2011/06
Aalborg den 25. marts 2011
AaB A/S - Emission med fortegningsret
Bestyrelsen i AaB A/S har i dag besluttet at udnytte en del af den på
generalforsamlingen 26. april 2010 givne bemyndigelse til at udvide
aktiekapitalen i AaB A/S.
Der gennemføres en emission med fortegningsret for de eksisterende aktionærer i
forholdet 1:4, således at eksisterende aktionærer for hver aktie får ret til at
tegne fire nye aktier. AaB A/S udbyder således op til i alt 14.312.900 stk. nye
aktier a nominelt 1 kr.
De nye aktier udbydes til kurs kr. 3,50 pr. aktie. Ved fuldtegning tilføres AaB
A/S et bruttoprovenu på ca. 50 mio. kr.
AaB A/S har fra såvel ledelse, eksisterende aktionærer som eksterne investorer
modtaget tegningstilsagn for over 60% af det samlede udbud, svarende til ca. 31
mio. kr.
Gennemførelsen af udbuddet af nye aktier er betinget af, at kapitalnedsættelsen
vedtaget på dagens ekstraordinære generalforsamling registreres i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, hvilket forventelig sker senest 29. april 2011, efter udløb
af kreditorernes anmeldelsesfrist på 4 uger, jf. Selskabsloven.
Prospekt forventes offentliggjort umiddelbart efter præsentationen af AaB A/S'
årsregnskab for 2010, hvilket i henhold til finanskalenderen sker tirsdag 29.
marts 2011.
Med venlig hilsen
Aalborg Boldspilklub A/S
For yderligere oplysninger kontakt adm. direktør Poul Sørensen på tlf. 22 49 11
37.
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.