Prospectus • Mar 29, 2011
Preview not available for this file type.
Download Source FileNASDAQ OMX Copenhagen A/S
Børsmeddelelse nr. 2011/08
Aalborg den 29. marts 2011
AaB A/S offentliggør prospekt i forbindelse med fortegningsemission
Bestyrelsen i AaB A/S fik på den ordinære generalforsamling den 26. april 2010
bemyndigelse til at udvide AaB A/S' kapitalgrundlag gennem en emission med
fortegningsret for de eksisterende aktionærer.
AaB A/S gennemfører i henhold til den givne bemyndigelse nu en emission med
fortegningsret for de eksisterende aktionærer.
Udbuddet
AaB A/S udbyder op til 14.312.900 stk. nye aktier a nominelt 1 kr., med
fortegningsret for AaB A/S' eksisterende aktionærer, svarende til op til
nominelt 14.312.900 kr. På baggrund af den afgivne bemyndigelse har bestyrelsen
den 25. marts 2011 besluttet at forhøje AaB A/S' aktiekapital med op til
14.312.900 stk. nye aktier i AaB A/S med fortegningsret for de eksisterende
aktionærer.
Tegningskurs
De nye aktier tegnes til 3,50 kr. pr. aktie a nominelt 1 kr.
Tegningsforhold
AaB A/S' eksisterende aktionærer har fortegningsret til de nye aktier i
forholdet 1:4, således at aktionærerne for hver én eksisterende aktie har ret
til at tegne fire nye aktier a nominelt 1 kr.
Tegningsperiode
Tegningsperioden løber fra den 12. april 2011 til den 28. april 2011 kl. 17:00,
begge dage inklusive.
Tildeling af tegningsretter
Aktionærer tildeles én tegningsret i VP SECURITIES A/S for hver eksisterende
aktie i AaB A/S. For at tegne en ny aktie skal der anvendes én tegningsret.
Retten til at tegne nye aktier tilkommer de aktionærer, der den 11. april 2011
ved daglig opdatering kl. 12:30 er registreret i VP SECURITIES A/S som aktionær
i AaB A/S.
Handel med tegningsretter
Handel med tegningsretter til tegning af nye aktier finder sted på Nasdaq OMX
Copenhagen A/S i perioden fra 7. april 2011 til den 20. april 2011, begge dage
inklusive.
Betaling og levering
I tegningsperioden vil de nye aktier løbende blive udstedt og tildelt gennem VP
SECURITIES A/S, efter betaling af Tegningskursen og udnyttelse af
Tegningsretter.
Notering på Nasdaq OMX Copenhagen A/S
De nye aktier er søgt optaget til handel og officiel notering på Nasdaq OMX
Copenhagen A/S med forventet første noteringsdag den 6. maj 2011.
Forhåndstilsagn
Tegningen af de nye aktier er ikke garanteret. AaB A/S har modtaget
tegningstilsagn for tegning af i alt 8.935.715 stk. nye aktier a nominelt 1
kr., svarende til 31,3 mio. kr. i kursværdi.
Medlemmer af AaB A/S' bestyrelse og direktion samt ledende medarbejdere har
afgivet forhåndstilsagn om tegning af i alt 242.857 stk. nye aktier.
Gennemførelse af Udbuddet
Gennemførelsen af Udbuddet er betinget af, at kapitalnedsættelsen vedtaget på
den ekstraordinære generalforsamling den 25. marts 2011 registreres i Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen efter udløb af kreditorernes anmeldelsesfrist på fire
uger, jf. Selskabsloven, hvilket forventes at ske senest 29. april 2011.
Baggrund for emissionen
Bruttoprovenuet fra Udbuddet forventes at udgøre op til 50,1 mio. kr. Efter
fradrag af forventede omkostninger afholdt i forbindelse med Udbuddet forventes
AaB at få tilført et nettoprovenu på op til 48,1 mio. kr.
Udbuddet af de nye aktier gennemføres for at styrke AaB's soliditet og
samtidig, sammen med de øvrige likviditetsmæssige forbedringer, der er
beskrevet i prospektet i afsnittet ”Handling og omstrukturering” og
”Kapitalressourcer”, sikre AaB den forventede nødvendige likviditet til den
fremtidige drift som beskrevet i afsnittet ”Forventninger”.
Nettoprovenuet fra Udbuddet vil således fuldt ud indgå i AaB A/S' likvide
kapitalberedskab.
Finansiel formidler
Udbuddet er tilrettelagt af Advizer K/S som finansiel formidler for AaB A/S.
Spar Nord Bank A/S er aktieudstedende institut for AaB A/S og er bemyndiget til
at udstede de nye aktier gennem VP SECURITIES A/S.
Offentliggørelse af prospekt
Prospektet, som er udarbejdet i forbindelse med Udbuddet i AaB A/S,
offentliggøres via Nasdaq OMX Copenhagen A/S den 29. marts 2011.
Prospektet ligger til gennemsyn på AaB A/S' kontor, Hadsundvej 184, 9000
Aalborg samt hos Advizer K/S, Dalgas Avenue 48, 8000 Århus C.
Prospektet er endvidere tilgængeligt på AaB A/S' hjemmeside www.aabsport.dk.
En brochure med uddrag af oplysningerne i prospektet vil blive fremsendt til
AaB A/S' navnenoterede aktionærer bosiddende i Danmark.
Med venlig hilsen
Aalborg Boldspilklub A/S
Poul Sørensen
Adm. direktør
For yderligere oplysninger kontakt adm. direktør Poul Sørensen på tlf. 22 49 11
37.
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.