Regulatory Filings • Apr 2, 2011
Regulatory Filings
Open in ViewerOpens in native device viewer
Aalborg den 2. april 2011
Aalborg Boldspilklub A/S (AaB) har dags dato indgået aftale om forlængelse af to væsentlige eksisterende sponsoraftaler med henholdsvis hovedsponsoren i AaB Fodbold, Spar Nord og AaB's leverandørsponsor inden for drikkevarer, Royal Unibrew.
Hovedsponsoraftalen med Spar Nord forlænges med to et halvt år til udløb 30. juni 2015. Aftalen er indgået på samme økonomiske niveau som den nuværende aftale.
Leverance- og sponsoraftalen med Royal Unibrew er forlænget med fem år frem til 30. juni 2016. Aftalen er indgået på samme økonomiske niveau som den nuværende aftale.
Aftalerne er som hidtil delvist performance-afhængige og repræsenterer samlet i aftaleperioden en værdi på et større tocifret millionbeløb.
Aftalerne fastholdes ved evt. nedrykning fra Superligaen.
Indgåelse af aftalerne ændrer ikke på selskabets forventninger til resultatet i 2011.
Med venlig hilsen Aalborg Boldspilklub A/S
For yderligere oplysninger kontakt adm. direktør Poul Sørensen på tlf. 22 49 11 37.
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.